Kendelse af 04-06-2020 - indlagt i TaxCons database den 15-07-2020

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har nægtet skattemæssigt fradrag for udgifter til moms med 67.648 kr.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1], herefter virksomheden, var en enkeltmandsvirksomhed med CVR-nummer [...1] stiftet af klageren. Virksomheden har været aktiv fra den 1. december 2013 frem til den 15. juni 2015. Virksomheden har været registreret under branchekoderne 433300 ”Udførelse af gulvbelægninger og vægbeklædning” og 233100 ”Fremstilling af keramiske teglsten og gulvfliser”.

Virksomheden har fremlagt resultatopgørelse for 2014 og kontokort for 2015.

Af resultatopgørelsen for perioden 1. januar 2014 – 31. december 2014 fremgår, at virksomheden havde en omsætning på 5.114.649 kr. og havde direkte omkostninger på i alt 4.840.840 kr.

Virksomheden har for 4. kvartal i 2014 købt ydelser fra selskabet [virksomhed2] Ltd, herefter selskabet, der er beliggende i [by1], England. Selskabet er opløst den 19. juni 2016. [person1], der er bosat i Tyskland, er registret som direktør og ejer af selskabet. Selskabet er ikke momsregistreret i Danmark.

Momsen vedrører nedenstående fakturaer, udstedt af selskabet:

På fakturaerne fra selskabet fremgår, at der har været opkrævet dansk moms på 25 %. Endvidere fremgår RUT-nummeret [...2]. Der er ikke angivet et CVR-nr. for selskabet på fakturaerne. Af betalingsbetingelserne på hovedparten af fakturaerne fremgår, at de skyldige beløb skal overføres inden for en uge.

Repræsentanten har fremlagt e-mail af 31. december 2014 sendt fra selskabet til virksomheden med opgørelse over, hvad virksomheden skylder selskabet for udførte arbejder på baggrund af fakturaer udstedt i perioden fra 1. august 2014 til 17. december 2014. Af e-mailen fremgår endvidere, at selskabet oplyser om, at der kan sendes flere penge på én gang end 15.000 kr.

Endvidere er fremlagt kvittering for anmeldelse af udenlandsk tjenesteydelse og besøgsrapport af 13. januar 2015. Af anmeldelsen fremgår, at tjenesteydelsen er anmeldt den 1. december 2014. Det fremgår desuden, at RUT-nummeret er [...3], at virksomhedsnavnet er [virksomhed3] fra Ungarn, og at kontaktpersonen er [person2]. Af besøgsrapporten fremgår også [person2]’ navn og oplysninger.

Det fremgår af indsendte kontoudskrifter fra [finans1], at der i perioden 13. oktober 2014 – 23. januar 2015 er foretaget en række elektroniske overførsler fra virksomhedens konto til modtagerne ”[person1]” og ”Tyskerne”. Overførslerne udgør i alt for perioden 191.712,81 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har nægtet klagerens virksomhed skattemæssigt fradrag med 67.648 kr. for udgifter til moms.

Skattestyrelsen har som begrundelse anført følgende:

” (...)

Sagsfremstilling og begrundelse

SKAT (nu: Skattestyrelsen) har ved afgørelse af 5. februar 2018 ændret momstilsvaret i din virksomhed [virksomhed1], CVR-nr. [...1] for 4. kvartal 2014. Afgørelsen er ved klage af 4. maj 2018 påklaget til Landsskatteretten.

For indkomståret 2014 har du selvangivet et skattemæssigt overskud vedrørende [virksomhed1] på 213.064 kr. Skattestyrelsen har ikke på noget tidspunkt korrigeret det selvangivne driftsresultat.

Årsrapporten 2014 for [virksomhed1] vedlægges som bilag A.

[virksomhed4] har på dine vegne fremsendt anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsenfor 2014. Anmodningen er modtaget af SKAT d. 30. april 2018.

Anmodningen har følgende indhold:

"Vi skal hermed på vegne af [person3] anmode om at [person3]s skatteansættelse for indkomståret 2014 nedsættes med^{ad 1)} 546.049 kr., idet SKAT den 5. februar 2018 ændrede virksomhedens købsmoms med 546.049 kr.

Hermed bliver der i skatteansættelsen taget højde for omkostninger, herunder yderligere omkostninger, hvor der ikke er godkendt momsfradrag.

Endvidere skal vi anmode om fradrag for yderligere renteudgifter på kr. 84,47 + kr. 11. 143,06 jf. Bilag 1 og 2 i [person3]s skatteansættelse for 2014."

[virksomhed4] har på dine vegne fremsendt indsigelse til Skattestyrelsens forslag til ændring, dateretden 20. maj 2019. Indsigelsen indeholder ingen bemærkninger omkring forældelsesfrister.

(...)

3. Skattemæssigt fradrag for købsmoms

3.1. De faktiske forhold

[virksomhed4] har på dine vegne fremsendt anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for 2014. Anmodningen, der er modtaget SKAT den 30. april 2018, har følgende indhold:

"Vi skal hermed på vegne af [person3] anmode om at [person3]s skatteansættelse for indkomståret 2014 nedsættes med^{ad 1)} 546. 049 kr., idet SKAT den 5. februar 2018 ændrede virksomhedens købsmoms med 546.049 kr.

Hermed bliver der i skatteansættelsen taget højde for omkostninger, herunder yderligere omkostninger, hvor der ikke er godkendt momsfradrag.

Endvidere skal vi anmode om fradrag for yderligere renteudgifter på kr. 84,47 + kr. 11.143,06 jf.

Bilag 1 og 2 i [person4] hus [person3] skatteansættelse for 2014."

ad 1: [person5] fra [virksomhed4] har efterfølgende i telefonsamtale af 22. maj 2018 bekræftet af, at det anførte beløb er forkert. Det korrekte beløb er 152.644,80 kr., svarende til forskellen mellem det selvangivne momstilsvar og det godkendte momstilsvar jf. SKATs afgørelse af 5. februar 2018.

I skrivelse af 6. august 2018 fra [virksomhed4] er anført følgende:

"Som aftalt telefonisk 22. maj 2018 fremsendes hermed fakturaer for [virksomhed2] LTD hvoraf det fremgår, at der er betalt dansk moms. Da [virksomhed2] LTD ikke har været momsregistreret i Danmark, har det ikke været muligt at få momsen godkendt.

Af de vedhæftede kontoudtog fremgår det, at der er lavet aconto betalinger til [virksomhed2] LTD.

Da [virksomhed2] LTD fortsat leverede til [virksomhed1] i 215, må det formodes at deres fakturaer er blevet betalt selvom bogføringsmaterialet ikke længere er intakt.

Vi skal således fortsat anmode om at skatteansættelsen for 2014 nedsættes med de omkostninger, hvor der ikke er godkendt købsmoms. Ifølge vedhæftede fakturaer udgør momsen kr. 67.648,00."

Som det fremgår af ovenstående, anmodes der om fradrag for udgifter til købsmoms ved opgørelsen af virksomhedens skattemæssige resultat, da SKAT ikke har godkendt fradrag for købsmomsen ved opgørelsen af virksomhedens momsafregning.

Til belysning af den skattemæssige behandling indgår der derfor i det efterfølgende en beskrivelse af den momsmæssige behandling af købsmomsen

Momsmæssig behandling

SKAT (nu: Skattestyrelsen) har ved afgørelse af 19. oktober 2015 nægtet [virksomhed1] fradrag for købsmoms for 4. kvartal 2014, da der ikke er indsendt dokumentation for den angivne købsmoms.

Efterfølgende har du anmodet SKAT om genoptagelse af momsansættelsen og i den anledning er der indsendt regnskabsmateriale. Ved afgørelse af 5. februar 2018 har SKAT således ændret virksomhedens købsmoms, idet man har opgjort og godkendt købsmoms for 4. kvartal 2014 med i alt 546.049 kr. Heri indgår der ikke moms vedrørende fakturaer fra [virksomhed2] Ltd, da fradrag for købsmoms vedrørende disse fakturaer ikke er godkendt.

I SKATs afgørelse af 5. februar 2018, afsnit 1.5. er der anført følgende som begrundelse for, hvorfor fradrag for købsmoms vedrørende fakturaer fra [virksomhed2] Ltd ikke er godkendt:

"På fakturaerne er der anført dansk moms med 25 %, men fakturaerne indeholder ikke oplysning om et dansk registreringsnummer, udover et RUT-nummer.

Da der ikke er tale om fakturaer fra en dansk virksomhed og da der heller ikke fremgår et momsregistreringsnummer af fakturaerne, er det SKATs opfattelse, at [virksomhed1] ikke kan få fradrag for købsmomsen, uanset der er anført dansk moms på fakturaerne.

Begrundelsen herfor er, at fakturakravene efter momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1 og efter momssystemdirektivets artikel 168, litra a, artikel 178, litra a og artikel 226 ikke er opfyldt, idet [virksomhed2] Ltds momsregistreringsnummer ikke fremgår af fakturaerne

Begrundelsen er endvidere, at [virksomhed2] Ltd rent faktisk heller ikke på noget tidspunkt har været momsregistreret i Danmark.

Endelig skal det anføres at,

Opgørelse af skattepligtig indkomst

Resultat af virksomhed er selvangivet med et overskud på 213.064 kr.

I SKATs afgørelse af 5. februar 2018 er der i afsnit "Øvrige punkter" anført følgende omkring ændring af det skattepligtige resultat:

"I advokatens skrivelse af 29. januar 2018 anføres, at såfremt SKAT måtte mene at moms tilsvaret ikke kan ændres til kr. -698. 693,80 skal de anmode om, at [person3]s skatteansættelse nedsættes med kr. 152.644,80, således at man i skatteansættelsen tager højde for omkostninger, herunder yderligere omkostninger, hvor der ikke er godkendt moms, henset til, at omkostningerne er sandsynliggjort.

...

SKAT skal hertil bemærke, at det allerede ved udsendelse af forslag til afgørelse blev meddelt, at SKAT vil tage stilling til overskud af virksomhed for indkomstårene 2014 og 2015, samt momstilsvaret for perioden 1.1.2015 - 30.6.2015, når der modtages yderligere materiale fra selskabet.

Der foretages derfor ikke yderligere i relation til [person3]s skatteansættelser for indkomstårene 2014 og 2015, inden der modtages yderligere materiale."

Ifølge foreliggende anmodning om genoptagelse anmodes der om skattemæssigt fradrag for ej godkendt købsmoms på 67.648 kr.

Momsen vedrører følgende fakturaer, udstedt af [virksomhed2] Ltd[adresse1], [England] [by1], England:

Sammen med anmodningen om genoptagelse er fremsendt en kopi af fakturaerne. Disse vedlægges som bilag C.

Det fremgår af de fremsendte fakturaer, som er påført tysk tekst, at der hovedsageligt er tale om køb af arbejdstimer i forbindelse med lægning af gulv m.v.

[virksomhed2] Ltd, company number [...4] er ifølge herværende oplysninger opløst den 19. juli 2016. [person1], [adresse2], [by2], Tyskland er registreret som direktør og ejer af selskabet.

Advokat [person6], [virksomhed4] har oplyst, at virksomheden forgæves har forsøgt at tilbagesøge moms i udlandet. I forbindelse med tilbagesøgningen er det imidlertid konstateret, at [virksomhed2] Ltd ikke har været registreret, hvorfor det ikke har været muligt at tilbagesøge momsen. Det er derfor advokatens opfattelse, at udgiften kan fradrages ved opgørelsen af virksomhedens skattemæssige resultat.

3.2. Dine bemærkninger

[virksomhed4] har på dine vegne fremsendt indsigelse over Skattestyrelsens forslag til ændring, dateret den 20. maj 2019. Af indsigelsen fremgår følgende:

"Vi er ikke enige i Skattestyrelsens forslag til ændringer, idet vi fortsat mener at have underbygget og sandsynliggjort, at omkostninger til [virksomhed2] LTD er afholdt. De er sandsynliggjort ved kontoudtog, hvoraf fremgår, at der er foretaget betalinger til [person1] og Tyskerne.

Overførsel til [person1] og Tyskerne er overførelser til [virksomhed2] Ltd[person1] er direktør i [virksomhed2] Ltd, hvilket også fremgår nederst på fakturaerne.

Der er tale om driftsomkostninger, betaling for udført arbejde for blandt andet lægning af gulve, afholdt og anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, hvorfor omkostningerne er fradragsberettigede, jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Vi vil forsøge at indhente en erklæring fra [virksomhed2] Ltd ledelse på, i hvilket omfang, at [virksomhed2] Ltd har modtaget betaling fra vores klient vedrørende de til Skattestyrelsen fremsendte fakturaer.

Skattestyrelsen bedes derfor tilkendegive, hvad denne erklæring skal indeholde for at Skattestyrelsen vil ligge en sådan erklæring til grund ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst 2014."

(...)

3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Regnskabsgrundlag

Det fremgår af SKATs afgørelse af 5. februar 2018, at der er konstateret manglende sammenhæng mellem bogføring (konto [...00], bank) og foreliggende bankkontoudskrifter vedrørende [finans1] konto [...85]. Udskrift af bogføring vedrørende konto [...00], bank vedlægges som bilag D.

Bankkontoudskrifter vedrørende [finans1], konto [...85] for 2014 vedlægges som bilag E.

I afgørelsen er den manglende sammenhæng blandt andet begrundet med, at bilag 482 ifølge bogføringen er debiteret konto 2100 Varekøb og krediteret virksomhedens bankkonto, konto nr. [...00] pr. 5. december 2014. Beløbet fremgår imidlertid ikke af foreliggende bankkontoudskrifter.

Med henblik på en bedømmelse af kvaliteten af den foreliggende bogføring, har Skattestyrelsen foretaget yderlig stikprøvevis kontrol af sammenhængen mellem bogføringen på konto [...00] (bankkonto) og foreliggende bankkontoudskrifter, konto nr. [...85], [finans1].

Det er herved blevet bekræftet, at bogføringen på konto [...00] på ingen måde afspejler de faktiske bevægelser ifølge bankkontoudskrifterne. Ved gennemgangen har det alene været muligt at sammenholde et fåtal af posteringerne, og selv disse er ikke bogført korrekt, jf. nedenstående. Overordnet er således ikke sammenhæng imellem bankkontoudskrifterne og bogføringen.

Ved gennemgangen er det konstateret, at den tidsmæssige kronologiske rækkefølge af posteringer på virksomhedens bankkonto ikke er bevaret i bogføringen. Som eksempler herpå kan nævnes:

Herudover er følgende konstateret:

Henset til ovenstående er det Skattestyrelsens opfattelse, at det foreliggende regnskab ikke er udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder en ført og afstemt bankkonto. Som følge af det manglende regnskabsgrundlag, kan det foreliggende regnskab som udgangspunkt ikke danne grundlag for en opgørelse af den skattepligtige indkomst. I stedet er der grundlag for en skønsmæssig ansættelse af indkomsten jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Fradrag i skattepligtig indkomst

Ifølge fremsendt anmodning om genoptagelse anmodes'4er om skattemæssigt fradrag for moms på 67.648 kr. Sammen med anmodningen om genoptagelse er fremsendt 7 stk. fakturaer udstedt af [virksomhed2] LTD. Disse fakturaer er identisk med de fakturaer, som blev fremsendt til SKAT forud for dennes afgørelse af 5. februar 2018.

I SKATs afgørelse af 5. februar 2018 er der anført en række forhold, der rejser tvivl om fakturaernes realitet. Disse forhold er følgende:

I særlige tilfælde, hvor Skattestyrelsen ikke refunderer købsmomsen, behandles momsen skattemæssigt på samme måde, som den udgift, den knytter sig til, herunder som driftsomkostning efter Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Afgørende for den skattemæssige fradragsret er således, hvorvidt udgiften er "anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten". Der skal i den forbindelse henvises til SKM2009.181.SKAT.

I Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.C.2.2.14, fremgår en række eksempler på hvorledes udgifter til moms skal behandles i moms- og skattemæssig henseende. Ingen af disse eksempler er imidlertid analog med herværende sag. Særligt skal dog nævnes Eksempel 5, som omhandler danske virksomheders muligheder for tilbagesøgning af moms vedrørende udgifter afholdt i et andet EU-land.

Eksempel 5

"En selvstændigt erhvervsdrivende skal deltage i en salgsmesse i [Tyskland], og rejsen dertil foretages i bil. På vej til messen køber den erhvervsdrivende derfor bl.a. benzin i Tyskland, som en del af de erhvervsmæssige rejseudgifter. I benzinudgiften er der inkluderet tysk købsmoms, men efter momslovens kapitel 9 kan tysk moms betalt i Tyskland ikke reguleres via momsregnskabet over den danske moms. Derimod kan den erhvervsdrivende tilbagesøge den moms, som den pågældende har betalt i Tyskland for varer til erhvervsmæssig brug.

Fradrag efter SL § 6, stk. I, litra a, kræver, at udgiften skal vedrøre virksomhedens almindelige drift, hvori også ligger, at udgiften skal være udslag af almindelig driftsrisiko. Skattestyrelsen mener ikke, at dette er tilfældet i eksemplet.

Reglen i 8. momsdirektiv om den erhvervsdrivendes tilbagesøgningsret for momsudgiften i det EU-land, hvor den erhvervsmæssige vare er købt, minder meget om den danske regel, hvorefter momsregistrerede virksomheder angiver købsmoms af varer købt i Danmark og på den måde får refunderet købsmomsen.

Herudover savner vi udtrykkelig hjemmel til, at virksomheden - i stedet for at tilbagesøge momsen i udlandet - kan trække momsen fra som driftsudgift (tab) i hjemlandet, aktuelt Danmark. Den momsregistrerede danske virksomhed har heller ikke en sådan valgmulighed for så vidt angår dansk købsmoms.

Derfor kan en momsregistreret dansk virksomhed, der har valgt at afstå fra at bruge sin tilbagesøgningsret for moms, som den pågældende har betalt i et andet EU-land, herunder Tyskland, ikke trække det tab, som den pågældende på den måde har lidt, fra ved opgørelsen af sin danske virksomhedsindkomst. Den erhvervsdrivende har nemlig lidt tabet som følge af en adfærd, der ikke er udslag af almindelig driftsrisiko''

De fremsendte fakturaer anses ikke at være omfattet af reglerne for tilbagesøgning, da der ikke er tale om udgifter, som [virksomhed1] har afholdt i forbindelse med arbejde i udlandet.

I herværende sag er der tale om moms påført fakturaer udstedt af en udenlandsk virksomhed i forbindelse med levering af ydelser til en dansk virksomhed. Leveringsstedet er Danmark, hvorfor fakturaerne - såfremt der er sket levering - er omfattet af reglerne om omvendt betalingspligt jf. momslovens § 16, stk. 1 og § 46, stk. 1, nr. 3.

[virksomhed2] Ltd har aldrig været momsregistreret i Danmark, hvorfor der fejlagtigt er påført dansk moms på fakturaerne. Fakturaerne indeholder derfor heller ingen oplysning om et dansk registreringsnummer, men alene oplysning om et RUT-nummer.

Skattestyrelsen har i afgørelse af 5. februar 2018 statueret, at udgifterne til købsmoms ikke fradrages ved opgørelse af virksomhedens momstilsvar for 4. kvartal 2014.

Det manglende fradrag for købsmoms betyder efter Skattestyrelsens opfattelse ikke, at de påførte momsbeløb kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det er Skattestyrelsens opfattelse, [virksomhed2] Ltd med urette har påført moms på fakturaerne jf. momslovens § 16, stk. 1 jf.§ 46, stk. 1, nr. 3.

[virksomhed1] burde derfor ved modtagelsen af de nævnte fakturaer have rettet henvendelse til [virksomhed2] Ltd med henblik på at få korrigeret den fejlagtigt påførte moms. Den normale måde at ændre en sådan faktureringsfejl vil være, at der udarbejdes en kreditnota, jf. momslovens§ 52a, stk. 5. Der foreligger ingen oplysninger om, hvorvidt [virksomhed1] har søgt forholdet korrigeret.

Denne passivitet kan ikke anses som en adfærd, der er udslag af en almindelig driftsrisiko, hvorfor der ikke kan anerkendes fradrag for købsmomsen som en driftsomkostning jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Skattestyrelsen finder derfor ikke anledning til ændring af skatteansættelsen vedrørende dette punkt.

Endvidere skal følgende bemærkes:

3.5. Skattestyrelsens endelige afgørelse

Skattestyrelsen har gennemgået de modtagne bemærkninger fra [virksomhed4]. De fremsendte bemærkninger har ikke bibragt sagen nye oplysninger, og giver derfor ikke anledning til ændringer.

Ansættelsen foretages i henhold til udsendte forslag til ændring, dateret den 20. maj 2019.

Det bemærkes endvidere, at Skattestyrelsen finder det irrelevant at indhente erklæringer fra den tidligere ledelse i [virksomhed2] omkring gennemførte betalinger, da dette efter vores opfattelse ikke har nogen betydning for om den påførte moms kan fradrages som en driftsomkostning ved opgørelsen af virksomhedens skattemæssige resultat, jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Endelig skal det påpeges, at det opgjorte virksomhedsoverskud anses som et skønsmæssigt resultat, da det som tidligere anført ikke på nogen måde kan foretages afstemning mellem bogføring og betalinger.

(...)”

Af Skattestyrelsens høringssvar af 24. oktober 2019 fremgår følgende:

”(...)

Betalinger til [virksomhed2] Ltd

Ifølge foreliggende klage til Skatteankestyrelsen samt foreliggende bankkontoudskrifter for konto nr. [...85] er der i perioden 13.10.2014 – 23.01.2015 foretaget betalinger påført teksten ”[person1]” eller ”tyskerne” på i alt 191.712,81 kr. Betalingerne fordeler sig således:

Betalinger påført tekst ”[person1]”173.805,00 kr.

Betalinger påført tekst ”Tyskerne” 19.407,81 kr.

Som det fremgår af Skattestyrelsens sagsfremstilling er der ikke angivet hvad betalingerne dækker, og det er ikke muligt at afstemme betalingerne med foreliggende fakturaer fra [virksomhed2] Ltd. Endvidere fremgår det ikke af en eneste betaling, at denne skal tilgå [virksomhed2] Ltd..

Af de samlede betalinger på 191.712,81 kr. i perioden 13.10.2014 – 23.01.2015 har klagers repræsentant beregnet en samlet moms på 47.928,20 kr. Dette beløb er imidlertid ikke korrekt, da momsen alene kan beregnes til 38.342,56 kr.

Såfremt Skatteankestyrelsen mod forventning i henhold til klagers subsidiære påstand godkender fradrag for en beregnet moms af de foretagne elektroniske betalinger, bør der alene godkendes et fradrag på 38.342 kr.

(...)”

Skattestyrelsen har i forbindelse med repræsentantens bemærkninger til høringssvaret udtalt følgende den 11. december 2019:

”(...)

Betalinger til [virksomhed2] Ltd.

Det fremgår af repræsentantens skrivelse af 22. november 2019, at [virksomhed1] i perioden 13.10.2014 – 23.01.2015 har foretaget betalinger til [virksomhed2] Ltd på i alt 191.712,81 kr. Repræsentanten oplyser endvidere, at betalingerne er identificeret ved, at der som tekst på bankkontoudskrifterne vedrørende de enkelte transaktioner er anført enten ”[person1]” eller ”Tyskerne”. Skattestyrelsen anerkender, at der i perioden 13.10.2014 – 23.01.2015 er hævninger på 191.712,81 kr. hvor der som tekst er anført enten ”[person1]” eller ”Tyskerne”. En specifikation af beløbet fremsendes vedlagt. Endvidere vedlægges en kopi af bankkontoudskrift nr. 20, konto nr. [...85] for perioden 01.01.2015 – 23.01.2015.

Det skal bemærkes, at det ikke er muligt at afstemme samtlige foretagne betalinger ifølge fremsendte bilag 3, ”Rechnungen [virksomhed1]” med betalinger ifølge foreliggende bankkontoudskrifter for konto nr. [...85].

Fradrag for momsudgifter i den skattepligtige indkomst

Uanset [virksomhed1] har foretaget faktiske betalinger på 191.712,81 kr. jf. ovenstående er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at momsen heraf, svarende til 38.342 kr., ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, da udgiften ikke kan anses som en driftsomkostning jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, men i stedet må anses som et ikke-fradragsberettiget formuetab.

(...)”

Forud for retsmøde er Skattestyrelsen i erklæringsskrivelse af 20. februar 2020 fremkommet med følgende bemærkninger:

”(...)

SKAT har i tidligere afgørelse af 5. februar 2018 ikke godkendt købsmoms for de fremlagte fakturaer. Der blev blandt andet lagt vægt på, at der på fakturaerne ikke var angivet momsregistreringsnummer. Endvidere kunne beløbene ikke afstemmes med hævninger på virksomhedens bankkonto.

SKAT modtog den 30. april 2019 anmodning om genoptagelse af klagers indkomstansættelse for indkomståret 2014. I anmodningen anføres, at virksomhedens skatteansættelse nedsættes med de yderligere omkostninger forbundet med den forkert opkrævet købsmoms.

Udgifter til moms er som udgangspunkt indkomstopgørelsen uvedkommende. Klager har ved betalingen lidt et tab der ikke kan anses for sædvanlig driftsrisiko.

Der er lagt vægt på, at der for klager gjaldt en forpligtigelse til at undersøge, hvorvidt det sælgende selskab var momsregistreret og at fakturaerne levede op til de formmæssige krav. Klager har handlet uforsigtigt ved ikke at foretage den fornødne kontrol i forbindelse med betalingen og ved ikke, i en nær tidsmæssig tilknytning til fakturaernes udstedelsesdatoer, at reagere på at momsen var uberettiget opkrævet.

Skattestyrelsen er således enig med Skatteankestyrelsen i, at acontobetalingerne af momsangivelsen på de fremlagte fakturaer ikke kan anses som et fradragsberettiget driftstab efter skat statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at skatteansættelsen skal nedsættes med yderligere 67.648 kr. for 2014. Subsidiært er der fremsat påstand om, at skatteansættelsen nedsættes med et mindre beløb.

Klagerens repræsentant har som begrundelse anført følgende:

”(...)

FAKTISKE FORHOLD

[person3] drev i 2014 virksomheden [virksomhed1], CVR-nr.: [...1].

I den forbindelse har [person3] afholdt omkostninger til bl.a. [virksomhed2] Ltd Af fakturaer fra [virksomhed2] Ltd, bilag C, fremgår det, at der er indeholdt dansk moms.

I forbindelse med anmodning om fradrag for moms blev [person3], på baggrund af skrivelse fra SKAT (nu Skattestyrelsen) opmærksom på, at [virksomhed2] Ltd ikke på noget tidspunkt har været momsregistreret i Danmark selvom, der var påført dansk moms på [virksomhed2]

Da [virksomhed2] Ltd ikke har været momsregistreret i Danmark, har det ikke været muligt at få momsen på fakturaerne godkendt og refunderet i Danmark.

Det har ligeledes ikke været muligt at få momsen godkendt og refunderet i udlandet, da [virksomhed2] Ltd heller ikke var momsregistreret i udlandet.

Ud over fakturaerne, fremgår det af kontoudtog fra [finans1] fra slut september til januar 2015 (Bilag E og Bilag 2), at der er lavet aconto betalinger til [virksomhed2] Ltd (betalingerne er påført teksten [person1] eller Tyskerne) på kr. 191.712,81.

Betalingerne er foretaget på følgende datoer og med følgende beløb:

DatoKreditorTotal beløbMomsEks moms

13-10-2014[person1] 8.000,00 2.000,00 6.000,00

04-11-2014[person1] 10.000,00 2.500,00 7.500,00

10-11-2014[person1] 3.755,00 938,75 2.816,25

21-11-2014[person1] 15.000,00 3.750,00 11.250,00

24-11-2014[person1] 10.000,00 2.500,00 7.500,00

24-11-2014[person1] 5.550,00 1.387,50 4.162,50

12-12-2014[person1] 15.000,00 3.750,00 11.250,00

15-12-2014[person1] 15.000,00 3.750,00 11.250,00

15-12-2014[person1] 5.000,00 1.250,00 3.750,00

16-12-2014[person1] 15.000,00 3.750,00 11.250,00

22-12-2014[person1] 15.000,00 3.750,00 11.250,00

22-12-2014Tyskerne 6.500,00 1.625,00 4.875,00

23-12-2014[person1] 15.000,00 3.750,00 11.250,00

29-12-2014[person1] 5.000,00 1.250,00 3.750,00

29-12-2014Tyskerne 6.500,00 1.625,00 4.875,00

05-01-2015[person1] 15.000,00 3.750,00 11.250,00

06-01-2015[person1] 5.000,00 1.250,00 3.750,00

15-01-2015[person1] 15.000,00 3.750,00 11.250,00

23-01-2015Tyskerne 6.407,81 1.601,95 4.805,86

Den første faktura i 2015 er udsted 26. januar 2015, hvorfor vi alene har medtaget betalinger indtil den 26. januar 2015 som betalinger, der vedrører fakturaer i sidste kvartal af 2014.

Der er udstedt fakturaer fra [virksomhed2] Ltd til [virksomhed1] på kr. 338.240 Inklusive moms. Heraf udgør momsen ifølge fakturaerne kr. 67.648.

Den 20. maj 2019 har Skattestyrelsen fremsendt forslag til afgørelse, hvor Skattestyrelsen forslår at skatteansættelsen nedsættes med kr. 11.228 vedrørende renteudgifter i virksomheden i henhold til den fremsendte dokumentation.

Den 6. juni fremsender [virksomhed4] på vegne af [person3], bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse. Der gøres her indsigelse over, at der ikke godkendes fradrag i skatteansættelsen for den betalte købsmoms i henhold til fakturaerne, hvor der ikke er godkendt fradrag momsmæssigt.

Herefter fremsendte Skattestyrelsen den 18. juni 2019 en endelig afgørelse i overensstemmelse med deres tidligere forslag til afgørelse.

ANBRINGENDER

Alle opgaver vedrørende regnskab og moms var uddelegeret til revisor. Vores klient har derfor haft en klar forventning om, at der var taget hånd om disse forhold, og at alt var behandlet korrekt.

De udstedte fakturaer fra [virksomhed2] Ltd til [virksomhed1] udgør kr. 338.240 Inklusive moms, heraf udgør momsen ifølge fakturaerne kr. 67.648.

Da [virksomhed2] Ltd fortsat leverede til [virksomhed1] i 2015, må fakturaerne være betalt i deres helhed.

Der er tale om driftsomkostninger, betaling for udført arbejde for bland andet lægning af gulve, afholdt og anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, hvorfor omkostningerne er fradragsberettiget, jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Vi skal således forsat anmode om, at skatteansættelsen for 2014 nedsættes med de omkostninger, hvor der ikke er godkendt købsmoms. Ifølge vedhæftede fakturaer udgør momsen kr. 67.648,00.

Såfremt skatteansættelsen ikke kan nedsættes med det fulde momsbeløb som anført på fakturaerne, anmodes om, at skatteansættelsen mindst nedsættes med kr. 47.928,20, hvilket svarer til momsen af de faktiske elektroniske betalinger foretaget til [virksomhed2] i henhold til kontoudskrifter fra banken fra slut september til januar 2015 (Bilag E samt bilag 2).

Skattestyrelsen har i deres afgørelse af 18. juni 2019, henvist til at [virksomhed1] burde have taget kontakt til [virksomhed2] Ltd men henblik på at få korrigeret den fejlagtigt påførte moms. Samt at der i den forbindelse burde have været udarbejdet en kreditnota.

Det har i sagens natur ikke været muligt at rette op på dette forhold, da [virksomhed2] Ltd ifølge Skattestyrelsens egne oplysninger er ophørt, og derfor ikke længere eksisterer.

At der ikke har været anmodet om en kreditnota er ikke, som anført af Skattestyrelsen, udtryk for passivitet fra vores klients side, men udtryk for, at vores klient, ikke har været vidende om, at [virksomhed2] Ltd ikke var momsregistreret i Danmark.

Skattestyrelsen har i deres afgørelse af 18. juni 2019 også henvist til SKM2009.181.SKAT vedrørende, hvorvidt en udgift er ”anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten”.

SKM2009.181.SKAT vedrører hvorvidt, man kan få skattemæssigt fradrag for købsmoms i udlandet, når en dansk virksomhed har afstået fra at gøre brug af sin tilbagesøgningsret for moms.

Det anføres i SKM2009.181.SKAT at:

”Der savnes i øvrigt udtrykkelig hjemmel til, at virksomheden – I stedet for at tilbagesøge moms i udlandet – kan fratrække momsen som driftsudgift (tab) i hjemlandet, aktuelt i Danmark. ” (min understregning)

Da vores klient ikke har kunnet tilbagesøge momsen, er der således tale om en sag, med helt andre præmisser, end dem, som henvises til i SKM2009.181.SKAT. Vores klient har undersøgt om det var muligt at tilbagesøge momsen i udlandet, hvilket ikke har kunnet lade sig gøre. Det pågældende styresignal omfatter IKKE en situation, hvor der er opkrævet dansk moms for arbejde udført i Danmark.

Der kan muligvis sluttes modsætningsvist fra SKM2009.181.SKAT, at netop fordi, at det ikke har været muligt at tilbagesøge momsen i udlandet, samt at udgiften er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, må der gives skattemæssigt fradrag for købsmomsen, jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Under alle omstændigheder følger det af den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.2.2.14 Udgifter til moms og lønsumsafgift:

”..Moms er som udgangspunkt en afgift, der ikke vedrører indkomstopgørelsen, fordi den er en neutral meromsætningsafgift.

I særlige tilfælde, hvor Skattestyrelsen ikke refunderer købsmomsen, se nedenfor under afsnittet om omfattende virksomheder, behandles momsen skattemæssigt på samme måde, som den udgift, den knytter sig til, herunder som driftsomkostning efter SL § 6, stk. 1, litra a....”

Da udgifterne til den moms, der ikke er godkendt fradrag for i momsmæssig henseende, er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, er de fradragsberettigede i sin helhed.

(...)”

I forbindelse med Skattestyrelsens høringssvar, er repræsentanten den 22. november 2019 fremkommet med yderligere bemærkninger:

”(...)

På vegne af vores klient [person3], cpr-nr. [...], skal vi hermed komme med vores bemærkninger til udtalelse af Skattestyrelsen af 24. oktober 2019.

[virksomhed1] har i 4. kvartal 2014 modtaget fakturaer fra [virksomhed2] Ltd på kr. 338.240.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst har vores klient ikke fratrukket momsen heraf udgørende kr. 67.648, da han forventede at få denne refunderet. Skattestyrelsen har ikke godkendt refusion af momsen, da der ikke fremgår et momsnummer på leverandørens faktura. I forbindelse med udstedelse af fakturaerne, er der opstået en retlig forpligtelse for vores klient til at betale disse. Der er således yderligere fradragsberettigede driftsudgifter for kr. 67.648.

Udgifterne kan således henføres til indkomståret 2014 udfra det grundlæggende princip i Statsskatteloven om, at indkomståret er ubrydeligt. Alle de udgifter, der knytter sig til det enkelte indkomstår, skal derfor medtages i dette, uanset hvornår den pågældende udgift betales.

I perioden fra 13.10.2014 – 23.01.2015 har vi kunnet identificere elektroniske betalinger til [virksomhed2] Ltd pr. kr. 191.712,81. Disse er identificeret ved, at der på teksten tilknyttet overførslerne er anført enten ”[person1]” eller Tyskerne”. [person1] var direktør i [virksomhed2] Ltd og han boede i Tyskland.

Vi skal derfor fastholde, at der gives fradrag for omkostninger afholdt i henhold til udstedte fakturaer fra [virksomhed2] Ltd og i hvert fald de fakturaer, der er ført bevis for ER betalt.

De fakturaer, der ikke er betalt via bankoverførsel, var ikke betalt inden årets udgang. Derfor er ligningslovens § 8Y er irrelevant i denne kontekst.

Vi har efterfølgende fået adgang til vores klients gamle mailkonto, og deri fundet korrespondance mellem vores klient og [person1]. Det fremgår heraf, hvor meget han har faktureret og hvor mange penge vores klient skylder ham. Opgørelsen vedlægges som bilag 3. Opgørelsen over de skyldige beløb stemmer med de udstedte fakturaer fra [virksomhed2] Ltd Dette underbygger, at der for periodenIKKE har været kontante betalinger, og at der har været udgifter som tidligere oplyst.

Skattestyrelsen har i deres afgørelse af 18. juni 2019 (sagens bilag 1) bemærket, at der ikke har været sammenfald mellem de fakturerede beløb fra [virksomhed2] Ltd og overførslerne til [virksomhed2] Ltd I følgemailen i bilag 3, fremgår netop, at [virksomhed2] Ltd vil have overført større beløb end kr. 15.000 ad gangen. Dette illustrerer således, at de beløb der er overført til [virksomhed2] Ltder indbetalinger vedrørende de udstedte fakturaer fra [virksomhed2] Ltd opgjort i bilag 3, og at beløbene i kontoudskrifterne på kr. 15.000, kr. 10.000 og kr. 5.000 med teksten ”[person1]” eller ”Tyskerne” dermed er faktiske betalinger af fakturaer fra [virksomhed2] Ltd Skattestyrelsen har mulighed for at få verificeret, hvor pengene er sendt til, hvorfor vi opfordre hertil og i modsat fald må det ligges til grund, at disse betalinger er tilgået [virksomhed2] Ltd

Registreret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) er den danske stats officielle register til at anmelde udenlandske tjenesteydelser. Udenlandske tjenesteydere (udstationerede medarbejdere og selvstændige erhvervsdrivende), der udfører arbejde i Danmark, skal anmelde det i RUT.

Det har ikke været muligt at finde de gamle kontrakter og sammenkoble indtægter og udgifter, men ved at sammenholde fakturaer med RUT-registreringer samt leverancer fra [virksomhed5], mener vi, at det er sandsynliggjort at arbejde i henhold til fakturaer, faktisk har været udført.

Som bilag 4 vedlægges et eksempel på et af de sammenfald, vi har fundet mellem fakturaer fra [virksomhed2] Ltd, RUT-registreringer og materialeleverancer fra [virksomhed5].

Derudover vedlægges også besøgsrapport fra arbejdstilsynet af 13. januar 2015, til brug for sandsynliggørelse, at der faktisk er blevet udført arbejde. Besøgsrapporten vedlægges som bilag 5.

Vi har således løftet bevisbyrden for, at der er en retlig forpligtelse og fakturaerne vedrørende arbejde, der er udført og indgår i virksomhedens omsætning, hvorfor der skal gives skattemæssigt fradrag efter Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, for momsen, der ikke er opnået refusion af vedrørende de modtagene fakturaer. ”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Af § 84 i dagældende momsbekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013 fremgår følgende (uddrag):

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”

Samme bekendtgørelse indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 61 fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 70 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales. ”

Som dokumentation for afholdte udgifter er fremlagt syv fakturaer fra selskabet [virksomhed2] Ltd, hvoraf fremgår, at udgifterne til moms har udgjort 67.648 kr., og kontoudskrifter fra [finans1], hvor der er foretaget overførsler til modtagerne ”[person1]” og ”Tyskerne” i perioden fra 13. oktober 2014 til 23. januar 2015 på i alt 191.712,81 kr.

Klagerens repræsentant har i sin klage af 18. september 2019 og i sine bemærkninger til Skattestyrelsens høringssvar af 22. november 2019 anført, at klageren har haft udgifter til driftsomkostninger i forbindelse med udstedelsen af fakturaerne fra [virksomhed2] påført de momspligtige beløb. Videre er anført, at alle opgaver vedrørende regnskab og moms var uddelegeret til revisor.

Udgifter til moms er som udgangspunkt indkomstopgørelsen uvedkommende, da momsen er en neutral meromsætningsafgift. I det omfang den skattepligtige ikke har haft mulighed for at afløfte momsen, vil momsen efter omstændighederne kunne fratrækkes skattemæssigt som en driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Retten finder, at den opkrævede moms på de fremlagte fakturaer ikke er opkrævet med rette. Ved vurderingen har retten lagt vægt på, at [virksomhed2] Ltd har påført fakturaerne dansk moms til trods for, at selskabet er udenlandsk og ikke har været momsregistreret ved opkrævningen, jf. momslovens §§ 16, 43, stk. 1, nr. 3, og 52 a, stk. 6.

Retten bemærker, at der gjaldt en forpligtelse for klagerens virksomhed til at undersøge, hvorvidt det sælgende selskab var momsregistreret, og at fakturaerne levede op til de formmæssige krav, jf. dagældende momsbekendtgørelses §§ 61 og 84.

Den opkrævede moms er således ikke af en karakter, der kan anses for en driftsomkostning, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det er imidlertid rettens opfattelse, at klagerens virksomhed har lidt et tab som følge af den udviste adfærd ved at betale fakturaerne med de påførte afgiftsbeløb fra [virksomhed2] Ltd delvist.

Efter praksis kan tab trækkes fra, hvis tabet vedrører erhvervsmæssig virksomhed, og tabet er et udslag af sædvanlig driftsrisiko ved udøvelsen af virksomheden.

I nærværende sag har selskabet [virksomhed2] Ltd med urette opkrævet dansk moms på fakturaerne, og klagerens virksomhed har betalt fakturaerne delvist ved aconto betalinger.

Retten finder, at delvis betaling af ikke-korrekte opkrævede afgiftspligtige beløb ikke er udslag af almindelig driftsrisiko. Retten har ved vurderingen lagt vægt på, at klagerens virksomhed har handlet uforsigtigt og ikke har foretaget den fornødne kontrol i forbindelse med betalingen af de fremlagte fakturaer og ved ikke at reagere på, at momsen var fejlagtigt opkrævet i nær tidsmæssig tilknytning til fakturaernes udstedelsesdatoer i overensstemmelse med de anførte momsregler.

Retten finder desuden, at klagerens virksomhed ikke har efterlevet kravene i henhold til bogføringslovens § 7, stk. 2, hvorefter registreringerne skal henvise til de tilhørende bilag og indeholde oplysninger, der gør det muligt at bestemme den enkelte registrerings tidsmæssige placering i bogføringen. De af klagerens virksomhed foretagne betalinger til [virksomhed2] Ltd kan ikke henføres direkte til fakturaerne fra [virksomhed2] Ltd, og retten bemærker endelig, at fakturaernes pålydende som anført oven for ikke er betalt i sin helhed.

Det er således rettens opfattelse, at aconto betalingerne af fakturaerne med de danske momsangivelser ikke udgør et fradragsberettiget driftstab efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

På baggrund af ovenstående stadfæster Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse.