Kendelse af 03-12-2021 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2022

Journalnr. 19-0079776

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2015
Forhøjelse af overskud af virksomhed	144.686 kr.	0 kr.	144.686 kr.
Forhøjelse af indkomst vedrørende nægtet fradrag for:
- En del af øvrige personaleudgifter	18.877 kr.	0 kr.	18.877 kr.
- En del af udgifter bogført som kontorartikler	4.347 kr.	0 kr.	4.347 kr.
- Kontingent til [fagforening1] fratrukket i virksomheden	1.937 kr.	0 kr.	1.937 kr.
- En del af udgifter til forbrug af telefon	9.066 kr.	0 kr.	9.066 kr.
- En del af udgifter til forsikringer	20.436 kr.	0 kr.	20.440 kr.
- Driftsudgifter bogført vedrørende Suzuki	13.464 kr.	0 kr.	13.464 kr.
Godkendt yderligere fradrag til driftsomkostninger ved udlejning af ejendomme	-17.849 kr.	-40.866 kr.	-17.849 kr.
Indkomstforhøjelse i alt	194.964 kr.	-40.866 kr.	194.968 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren driver Advokatfirmaet [virksomhed1] (tidligere Advokatfirmaet [virksomhed2]) med CVR-nr. [...1]. Virksomheden blev startet i 2007 og er registreret med branchekoden 691000 ”Juridisk bistand”.

Klageren ejer og driver desuden selskabet [virksomhed3] ApS med CVR-nr. [...2]. Selskabet, der blev startet i 2008, er registreret med branchekoden 682040 ”Udlejning af erhvervsejendomme”.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at der i Advokatfirmaet [virksomhed1] indgår 2 ejendomme, der lejes ud.

Klageren ejede i 2015 2 ejerlejligheder på [adresse1] samt 1 ejerlejlighed på [adresse2], der er en beboelsesejendom med 2 lejligheder. Han drev i 2015 sin virksomhed fra en af lejlighederne på [adresse1], mens den anden lejlighed var udlejet til tredjemand. Lejligheden på [adresse2] var lejet ud til beboelse.

Overskud af virksomhed

Klageren har for indkomståret 2015 selvangivet overskud af virksomhed før renter med 392.787 kr.

Skattestyrelen har opgjort overskuddet som følger:

Skattemæssigt resultat af virksomhed før renter, jf. årsregnskab		445.897 kr.
Omsætning ifølge bogføring	1.111.982 kr.
Medregnet omsætning i årsregnskab	-1.020.296 kr.	91.686 kr.
Overskud før renter		537.473 kr.

Da der ikke er uenighed om, at det skattemæssige resultat ifølge årsregnskabet udgør 445.787 kr., blev klagerens indkomst ved den påklagede afgørelse forhøjet med 144.686 kr.

Som dokumentation for forskellen mellem bogført omsætning og omsætning ifølge årsregnskab har klageren fremlagt faktura 810 af 22. september 2015 på i alt 183.372,41 kr. inkl. moms. Fakturaen er udstedt til klagerens klient [person1], for hvem klageren havde ført en skattesag i skatteankenævnet og Landsskatteretten. Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at det, da klienten var gået konkurs, var aftalen, at klageren alene skulle have sit honorar dækket med det beløb, der ville blive givet i omkostningsgodtgørelse. Indtægten vedrørende faktura 810 blev indtægtsført den 22. september 2015 med 146.358,58 kr. Moms blev bogført med 36.589,65 kr.

Den 9. december 2015 sendte SKAT afgørelse til klagerens klient [person1] om a conto betaling af omkostningsgodtgørelse på 50 %. Det fremgår af afgørelsen, at der var søgt om godtgørelse på 50 % af klientens udgifter til sagkyndig bistand, jf. klagerens faktura 810. Videre fremgår det, at der endnu ikke var truffet afgørelse i klientens skattesag, hvorfor ansøgningen blev imødekommet med forbehold for evt. krav om tilbagebetaling, ligesom det blev oplyst, at omkostningsgodtgørelse efter anmodning udbetales med 100 %, såfremt der opnås medhold eller medhold i overvejende grad. Endelig fremgår det, at a conto godtgørelsesbeløbet på 91.686,20 kr. i henhold til ansøgningens overdragelsesaftale snarest ville blive udbetalt til klientens sagkyndige rådgiver (klageren i nærværende sag).

Den 11. januar 2016 traf Landsskatteretten afgørelse i den pågældende skattesag. Der blev ikke givet medhold i det påklagede forhold.

Den 20. januar 2016 modtog klageren omkostningsgodtgørelse på 50 % af sit honorar svarende til 91.686,20 kr.

Den 17. august 2016 blev der ifølge klagerens bogholderi debiteret 18.252,41 kr. på konto for udgående moms. Samtidig er der på omsætningskonto 1004 debiteret 73.009 kr. ekskl. moms. Ved denne postering er der henvist til kreditnota 878.

Øvrige personaleudgifter

Klageren har i regnskabet for indkomståret 2015 fratrukket øvrige personaleudgifter på i alt 19.150 kr.

Som dokumentation for de fratrukne personaleudgifter er der fremlagt kvitteringer fra diverse dagligvarebutikker. Det fremgår af kvitteringerne, at indkøbene er foretaget i almindelige dagligvarebutikker, f.eks. [butik1], [butik2], [butik3] og [butik4], og at der fortrinsvist er tale om indkøb af fødevarer og husholdningsartikler. Der er desuden fremlagt en faktura fra [virksomhed4].

Af det fratrukne beløb på 19.150 kr. har Skattestyrelsen godkendt udgifter på 273 kr. til køb af frimærker og pakkelabels.

Kontorartikler

Klageren har i regnskabet for indkomståret 2015 under kontorudgifter fratrukket bl.a. udgifter på 4.347 kr. ekskl. moms.

Af kontospecifikationerne for konto 2120 - Kontorartikler - fremgår om de pågældende udgifter:

Dato	Bilag	Tekst på konto- specifikation	Beløb ekskl. moms	Moms
31.03.15	4934	Kontorartikler	1.655,39 kr.	413,85 kr.
30.06.15	5083	Beklædning	1.843,48 kr.	460,87 kr.
13.07.15	5111	[virksomhed5]	640,00 kr.	160,00 kr.
02.10.15	5257	[virksomhed4]	208,00 kr.	52,00 kr.
I alt			4.346,87 kr.	1.086,72 kr.

Ved bilag 4934 er der bogført diverse udgifter, herunder udgifter til drikkevarer og mad.

Kontingent til [fagforening1]

Klageren har i regnskabet for virksomheden for indkomståret 2015 fratrukket udgifter til kontingent til [fagforening1] på i alt 1.937 kr. ekskl. moms.

Klageren har over for Skattestyrelsen oplyst, at der ikke er tale om betaling ud over hans kontingent til [fagforening1]. Ifølge hans personlige skatteoplysninger udgør kontingentet til [fagforening1] 3.228 kr., som er fratrukket under ligningsmæssige fradrag.

Udgifter til forbrug af telefon

Klageren har i regnskabet for indkomståret 2015 fratrukket udgifter til forbrug af telefon på i alt 27.200 kr. ekskl. moms.

Der er desuden bogført udgifter med teksten ”[virksomhed6]” på konto 2270 edb – Abonnement, der må antages at dække internet.

Som dokumentation for de fratrukne udgifter til telefoni har klageren fremlagt fakturaer vedrørende en del af posteringerne, og bilag i form af PBS-/kontoudskrifter eller udskrift af posteringsdetaljer vedrørende andre posteringer. Trods anmodning herom fra Skattestyrelsen har han ikke fremlagt de manglende fakturaer.

Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse skønsmæssigt godkendt et fradrag for 2/3 af de afholdte afgifter svarende til 18.134 kr., da det ikke af de af klageren fremlagte bilag i alle tilfælde kan udledes, hvad de enkelte betalinger vedrører. Ved skønnet har Skattestyrelsen henset til, at klageren i indkomståret 2012 blev nægtet fradrag for ca. 1/3 af de fratrukne udgifter til telefoni.

Udgifter til forsikring

Klageren har i regnskabet for indkomståret 2015 fratrukket udgifter til forsikring på i alt 54.528 kr.

Af kontospecifikationerne for konto 2230 - Forsikringer - fremgår bl.a. følgende:

Dato	Bilag	Tekst på konto- specifikation	Beløb ekskl. moms	Moms
04.05.15	4975	[virksomhed7]	2.139,77 kr. 2.136 kr. 2.136 kr. 2.136 kr. 2.136 kr. 2.136 kr. 2.136 kr. 2.136 kr. 2.136 kr. 2.136 kr. 2.136 kr.	0 kr.
31.08.15	5185	[virksomhed7]	18.300,43 kr.	0 kr.
I alt			20.440,20 kr.	0 kr.

Ved bilag 4975 og 5185 er der bogført udgifter på i alt 20.440 kr. vedrørende en privat bilforsikring henholdsvis en privat livsforsikring.

Af de samlede udgifter til forsikring har Skattestyrelsen i den påklagede afgørelse nægtet fradrag for udgifter til private forsikringer på i alt 20.436 kr. Det beløb, der er fratrukket, er således 4 kr. højere end det, som Skattestyrelsen har nægtet fradrag for.

Driftsudgifter vedrørende Suzuki

Klageren har i regnskabet for indkomståret 2015 fratrukket udgifter til drift af en Suzuki på i alt 16.439 kr.

Af kontospecifikationerne fremgår følgende:

Konto	Tekst / på konto- specifikation	Beløb ekskl. moms	Moms
2740	Benzin og lign. Suzuki, konto xxxx	2.658,00 kr. 2.136 kr. 2.136 kr. 2.136 kr. 2.136 kr. 2.136 kr. 2.136 kr. 2.136 kr. 2.136 kr. 2.136 kr.	664,53 kr. 0,00 kr.
2750	Værksted o.l Suzuki	4.551,29 kr. 2.136 kr. 2.136 kr. 2.136 kr. 2.136 kr. 2.136 kr. 2.136 kr. 2.136 kr. 2.136 kr.	1.137,82 kr.
2760	CRM/Forsikring	9.230,00 kr.	0,00 kr.
I alt		16.439,29 kr.	1.802,35 kr.

Klageren er ikke registreret som ejer af en Suzuki og har trods Skattestyrelsens anmodning herom ikke fremlagt dokumentation for de fratrukne udgifter og for ejerskabet af bilen.

Ved et møde i Skattestyrelsen den 1. februar 2019 har klageren bekræftet, at han ikke er indehaver af en Suzuki. Han har desuden oplyst, at familien har flere biler, herunder en ejet og en leaset Fiat, der anvendes af klagerens ægtefælle henholdsvis datter, og en Opel Omega, der som den eneste anvendes i virksomheden.

Udgifter til benzin, værksted, vægtafgift og forsikringer for klagerens Opel Omega er bogført på andre konti.

Driftsudgifter i forbindelse med udlejning af ejendomme

Klageren har i regnskabet for indkomståret 2015 under udlejningsvirksomhed fratrukket udgifter ved udlejning af [adresse1] og [adresse2] med henholdsvis 25.610 kr. (før ejendomsskat) og 18.190 kr. Beløbene er ikke specificerede.

Ved e-mails af 8. juli 2019 har klageren fremsendt bilag henholdsvis kontokort og anmodet om fradrag for driftsudgifter [adresse1] og [adresse2] på henholdsvis 44.686 kr. og 29.028 kr. før ejendomsskat. Han har desuden anmodet om fradrag for udgifter til bespisning med i alt 6.186 kr. Der er fremlagt bilag for restaurationsudgifter på beløbet. På bilagene er noteret initialer for deltagere, men ikke årsag til, at udgiften er afholdt.

Ved den påklagede afgørelse har Skattestyrelsen godkendt yderligere fradrag for driftsudgifter [adresse1] og [adresse2] på henholdsvis 5.749 kr. og 12.100 kr. Der er ikke godkendt fradrag for udgifter, der i forvejen er fratrukket i advokatvirksomheden, og for udgifter til vand samt affald og hegn, som der ikke er fremlagt bilag på.

Desuden er der ikke godkendt fradrag for udgifter til bespisning på 6.186 kr., som ikke er anset for sædvanlige driftsudgifter i forbindelse med udlejning af fast ejendom, og da det ikke af bilagene fremgår, hvem der har deltaget i bespisningen og anledningen dertil.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens overskud af virksomhed med 144.686 kr. og ændret hans fradrag vedrørende en række forskellige udgiftsposter således, at de pågældende fradrag samlet er nedsat med 50.278 kr. i indkomståret 2015. Samlet er klagerens indkomst forhøjet med 194.954 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

2.4.Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Ifølge bestemmelsen i statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, medregnes overskud af selvstændig virksomhed til den skattepligtige indkomst.

Driftsomkostninger, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Tab på debitorer kan trækkes fra i det indkomstår, hvor tabet er konstateret endeligt og kan gøres op.

I vores forslag af 20. november 2018 har vi opgjort overskud af virksomhed før renter således:

Skattemæssigt resultat af virksomhed før renter, jf. årsregnskab 445.787 kr.

Omsætning ifølge bogføring 1.111.982 kr.

Medregnet omsætning i årsregnskab -1.020.296 kr. 91.686 kr.

Overskud før renter 537.473 kr.

Da du har selvangivet overskud af virksomhed før renter med 392.787 kr. har vi herefter foreslået at din indkomst skulle forhøjes med 144.686 kr.

Der er ikke uenighed om, at det skattemæssige resultat ifølge årsregnskabet udgør 445.787 kr.

Uenighed vedrører således alene ændring af indkomsten med de 91.686 kr. (Forskellen mellem bogført omsætning og omsætning ifølge åreregnskabet).

Det er din påstand, at dette beløb ikke skal medregnes til indkomsten i 2015, fordi du alene, i form af omkostningsgodtgørelse, har modtaget betaling for 50 % af dit honorar på i alt 183.372,41 kr. inkl. moms.

Som begrundeles herfor har du oplyst, at du førte en skattesag for en klient og at denne sag blev afgjort af Landsskatteretten i 2015. Da klager hverken fik helt eller delvist medhold i klagen, stod det på det grundlag klart, at der alene ville blive ydet omkostningsgodtgørelse med 50 % af den udstedte faktura, eller alene godtgørelse med kr. 91.686,20 kr.

Det gøres således gældende, at der blev erhvervet ret til det pågældende beløb i 2015, svarende til tildelingstidspunktet, ligesom det på daværende tidspunkt, som følge af klagers konkurs og manglende dækning til simple fordringer, kunne konstateres, at der ikke ville blive dækning til den resterende del af fakturaen på kr. 91.686,-.

Med henvisning til retserhvervelsesprincippet fastholdes det således, at revisor med rette i årsregnskabet samt det selvangivne har anført omsætning til kr. 1.020.296.

Indtægter skal medregnes til den skattepligtige indkomst, når der er erhvervet endeligt ret hertil, jf. statsskattelovens § 4.

Skattestyrelsen er enig i, at indtægter skal medregnes efter retserhvervelsesprincipptet.

Vi er også enige i, at omkostningsgodtgørelsen er tildelt af SKAT i 2015., jf. SKATs brev af 9. december 2015.

Af dette brev fremgår dog, at der i sager, hvor der endnu ikke er truffet afgørelse, ydes godtgørelse med 50 % af de godtgørelsesberettigede udgifter. SKAT udbetaler derfor a conto godtgørelse på 50 % af godtgørelsesberettigede udgifter og tager forbehold for eventuel krav om tilbagebetaling, såfremt der i forbindelse med sagens endelige afregning kan konstateres, at der helt eller delvis er sket udbetaling af uberettiget godtgørelse.

SKAT gør også opmærksom på, at udgifter til sagkyndig bistand kan godtgøre med 100 % i tilfælde af, at klageren får fuldt medhold eller medhold i overvejende grad.

Godtgørelse bliver herefter udbetalt med 91.686,20 kr.

Faktura 810 af 22. september 2015, der er udstedt til [person1], vedrører honorar på 183.372,41 kr. inkl. moms for udført arbejde i en Landsskatterets-/Skatteankestyrelsessag.

Du har ikke fremlagt Landsskatterettens afgørelse af din klients skattesag.

Vi har i [person1]s skattesag fundet Landsskatterettens afgørelse vedrørende klage over Skattankenævnets afgørelse af 9. oktober 2009. (Landsskatterettens sagsnr. 10-0214755.), som der også er sendt kopi af til dig. Denne afgørelse er dateret den 11. januar 2016.

Da Landsskatteretten først har truffet afgørelse i den omhandlende skattesag den 11. januar 2016, kunne det først på dette tidspunkt med sikkerhed konstateres i hvilket omfang, der ville blive ydet helt eller delvist omkostningsgodtgørelse.

Det er herefter vores opfattelse, at du tidligst kunne udskrive kreditnota efter 11. januar 2016, jf. jeres aftale om, at du alene skulle have betaling for dit honorar i det omfang, der blev ydet omkostningsgodtgørelse fra SKAT.

SKATs afgørelse af 9. december 2015 kan ikke anses for en endelig afgørelse af klagers ret til omkostningsgodtgørelse, da der ikke på det tidspunkt er truffet afgørelse i skattesagen. SKAT tager derfor også forbehold for endelig afregning af godtgørelsen.

Da SKATs afgørelse ikke er endelig, kan der ikke være erhvervet endelig ret til omkostningsgodtgørelsen i 2015.

Jf. din bogføring for 2016 synes der også i 2016 at være udstedt kreditnota på beløbet, som er bogført den 17. august 2016.

Vi har herefter foreslået, at din indkomst skal forhøjes med i alt 144.686 kr.

Den fremsendte ansøgning om omkostningsgodtgørelse og det forhold, at der alene er ansøgt om

50 % omkostningsgodtgørelse, er efter Skattestyrelsens opfattelse ikke tilstrækkelig grundlag for, at beløbet på 91.686 kr. kan anses for uerholdeligt i 2015.

I den bogførte omsætning på 1.111.982 kr. har du ved faktura 810, der er udstedt den 22. september 2015, medregnet 146.358,58 kr. ekskl. moms.

Da fakturaen er udstedt i 2015, skal beløbet efter retserhvervelsesprincippet medregnes til indkomstopgørelsen i 2015.

På tidspunktet for ansøgning om omkostningsgodtgørelse kunne du have en vis forventning om, at du i form af omkostningsgodtgørelse ville få betaling for 50 % af fakturabeløbet, men først ved landsskatterettens afgørelse af 11. januar 2016, kunne det med sikkerhed konstateres, i hvilket omfang, der ville blive ydet omkostningsgodtgørelse for det fulde fakturabeløb, da der ville blive ydet 100 % omkostningsgodtgørelse, hvis din klient vandt skattesagen.

Der henvises i øvrigt til afgørelse af 8 maj 2019, hvor Landsskatteretten har taget stilling i en lignende sag. (Landsskatterettens j. nr. 15-0704403).

I sagen var aftalt, at en person alene skulle betale for rådgivning i en skattesag i det omfang, der ville blive ydet omkostningsgodtgørelse.

Klager havde ikke medregnet det fakturerede honorar i sin indkomstopgørelse, fordi der ikke blev ydet omkostningsgodtgørelse.

Landsskatteretten afgør, at honoraret skulle medregnes til indkomsten i det år, hvor der er udstedt faktura, uanset betalingstidspunkt. Klagers påstand om, at der var udstedt kreditnota på beløbet, kunne der ikke lægges vægt på, fordi der ikke var fremlagt dokumentation herfor.

Det er herefter stadig vores opfattelse, at det ikke er godtgjort, at de 91.686 kr. er endeligt tabt i indkomståret 2015. Beløbet kan derfor ikke trækkes fra i indkomstopgørelsen, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Vi fastholder herefter, at indkomsten skal forhøjes med i alt 144.686 kr.

(...)

3.4.Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan driftsomkostninger, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Der skal således være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten.

Private udgifter kan ikke trækkes fra.

Det er den skattepligtige, der skal godtgøre, at der er afholdt fradragsberettigede driftsomkostninger.

Af skattekontrollovens § 6, stk. 1 fremgår, at enhver erhvervsdrivende har pligt til at indsende sit regnskabsmateriale med bilag m.v. til told- og skatteforvaltningen, hvis forvaltningen beder om det.

Efter bestemmelsen i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan den erhvervsdrivende fratrække udgifter til løn samt en række andre ydelser til personalet, hvis udgifterne er knyttet direkte til driften af virksomheden.

Også personaleudgifter, som de ansatte ikke har retligt krav på, kan fratrækkes, blot udgifterne knytter sig tilstrækkeligt nært til virksomhedens drift. Det gælder f.eks. udgifter til personalefester, skovture, julefrokoster m.v. samt til personaleforeninger eller til firmasport.

Da de afholdte udgifter har karakter af private udgifter og du ikke godtgjort, at afholdte øvrige personaleudgifter er knyttet direkte til indkomsterhvervelsen i din virksomhed, kan du ikke få fradrag for udgifterne, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Vi henviser i øvrigt til Landsskatterettens kendelse af 21. februar 2017 i din skattesag for 2012.

På møde i Skattestyrelsen den 1. februar accepterede du vores forslag til ændring af indkomsten af 20. november 2018.

Vi godkender imidlertid fradrag for dokumenterede udgifter til frimærker og pakkelabels, fratrukket med henholdsvis 171 kr. og 102 kr., da vi anser udgifterne for at være fradragsberettigede driftsomkostninger, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Vi forhøjer herefter indkomsten i 2015 med 18.877 kr.

Da du ikke har godtgjort, at udgifterne har nær tilknytning til din virksomhed, anser vi udgifterne for at være private udgifter og dermed hævet i virksomheden.

(...)

4.4.Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Der skal således være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten.

Private udgifter kan ikke trækkes fra.

Det er den skattepligtige, der skal godtgøre, at der er afholdt fradragsberettigede driftsomkostninger.

Udgifter til beklædning anses for at være en privat udgift, med mindre det kan godtgøres, at udgiften vedrører specialbeklædning, der medrører merudgifter til beklædning.

Du er enig i, at de afholdte udgifter ikke kan anses for fradragsberettigede.

Vi forhøjer herefter, at indkomsten med 4.347 kr.

Vi anser udgifterne inkl. moms for at være private og dermed hævet i virksomheden.

(...)

5.4.Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Der skal således være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten.

Private udgifter kan ikke trækkes fra.

Det er den skattepligtige, der skal godtgøre, at der er afholdt fradragsberettigede driftsomkostninger.

Du er enig i, at udgifterne ikke kan fratrækkes i virksomheden, da de også er fratrukket under lønmodtagerudgifter.

Vi forhøjer herefter indkomsten med 1.937 kr.

(...)

6.4.Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Der skal således være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten.

Private udgifter kan ikke trækkes fra.

Det er den skattepligtige, der skal godtgøre, at der er afholdt fradragsberettigede driftsomkostninger.

Udgifter til tv-kanaler kan ikke anses for udgifter til forbrug af telefon. Da det i øvrigt ikke er godtgjort at momsfrie beløb vedrører forbrug af telefon, er det vores opfattelse, at en del af de fratrukne udgifter er virksomheden uvedkommende.

Da det ikke ud af de sendte bilag kan udledes, hvad de enkelte betalinger vedrører, godkender vi skønsmæssigt fradrag for 2/3 af de afholdte udgifter. Ved skønnet har vi henset til, at det beløb, som din indkomst blev ændret med i 2012 udgjorde ca. 1/3 af de fratrukne udgifter.

Vi forhøjer herefter din indkomst med 1/3 af 27.200 kr. = 9.066 kr.

Vi anser de ikke godkendte udgifter inkl. moms for at være private og dermed hævet i virksomheden.

(...)

7.4.Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Der skal således være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten.

Private udgifter kan ikke trækkes fra.

Det er den skattepligtige, der skal godtgøre, at der er afholdt fradragsberettigede driftsomkostninger.

Du har erkendt, at udgifter bogført ved bilag 4975 og 5185, henholdsvis 2.136 kr. og 18.300 kr. vedrører private forsikringer, og at der derfor ikke er fradragsret for disse udgifter.

Vi har modtaget dokumentation for, at øvrige fratrukne udgifter til forsikringer er erhvervsmæssige.

Vi forhøjer herefter indkomsten med 20.436 kr.

Da udgifterne er private, anses de for hævet i virksomheden.

(...)

8.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Der skal således være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten.

Private udgifter kan ikke trækkes fra.

Det er den skattepligtige, der skal godtgøre, at der er afholdt fradragsberettigede driftsomkostninger.

Du har erkendt, at udgifter til CMR og forsikringer bogført på 2760 vedrører private biler.

Du har ikke har sendt dokumentation for udgifter til reparation og vedligeholdelse bogført på konto 2750. Det kan derfor ikke anses for godtgjort, at disse udgifter ikke også vedrører private biler.

Ved vurdering heraf har vi henset til, at driftsudgifterne vedrørende din Opel synes at være bogført på andre driftskonti.

Det er herefter vores opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for udgifter til CMR/forsikringer, fratrukket med 9.230 kr. og udgifter til reparationer, fratrukket med 4.551 kr., da disse udgifter er ikke fradragsberettigede private udgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Vi godkender fradrag for 317 kr., som udgør den del af moms af udgifter til brændstof, som du ikke har fået fradrag for, jr. vores afgørelse af 29. maj 2019.

Vi forhøjer herefter indkomsten med 13.464 kr.

Vi anser udgifter for private og dermed hævet i virksomheden.

(...)

9.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Der skal således være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten.

Private udgifter kan ikke trækkes fra.

Udgifter til vedligeholdelse af ejendomme, der anvendes erhvervsmæssigt kan trækkes fra ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

Det er som udgangspunkt den skattepligtige, der skal godtgøre, at der er afholdt en fradragsberettiget udgift.

Vi anerkender, at advokatvirksomheden kan have haft udgifter til el og varme m.v.

Det må formodes, at lejerne selv afholder udgifter til el, vand og varme og indvendig vedligeholdelse.

Ud fra de oplysninger vi har modtaget den 8. juli 2019 godkender vi fradrag for driftsomkostninger på ejendommene således:

[adresse1]

Samlede udgifter, jr. under punkt 9.2. 44.689 kr.

Heraf er følgende udgifter allerede fratrukket i advokatvirksomhed:

Ved bilag 4858 1.799 kr.

Ved bilag 5149 1.745 kr.

Ved bilag 5011 214 kr.

Udgifter til forsikring ved bilag 4821. 9.572 kr. - 13.330 kr.

Samlede udgifter før fradrag for ejendomsskat 31.359 kr.

Selvangivet fradrag for udgifter før fradrag for ejendomsskat

45.280 kr. – 19.670 kr. -25.610 kr.

Godkendt yderligere fradrag 5.749 kr.

[adresse2]

Udgifter ifølge bilag, jf. punkt 9.2. 22.152 kr.

Heraf er følgende udgifter - ved bilag 5132 - allerede fratrukket i

advokatvirksomheden:

239,79 + 431,91 + 219,30 + 422,45 -1.313 kr.

Udgifter til forsikring, jf. kontokort 4.687 kr.

Udgifter til ejendomsskat, jf. kontokort 4.764 kr.

Samlede fradragsberettigede udgifter 30.290 kr.

Selvangivet driftsudgifter - 18.190 kr.

Godkendt yderligere fradrag 12.100 kr.

Vi kan ikke godkende fradrag for udgifter, der allerede er fratrukket i advokatvirksomheden, da du ikke kan få fradrag for udgifterne 2 gange.

Vi kan desuden ikke godkende fradrag for udgifter til vand & affald og hegn, da der ikke er sendt bilag på disse udgifter.

Endelig kan vi ikke godkende fradrag for udgifter til bespisning, da sådanne udgifter ikke kan anses for sædvanlige driftsudgifter i forbindelse med udlejning af fast ejendom, og da det ikke af bilagene fremgår, hvem der har deltaget i bespisningen og årsagen hertil, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Vi nedsætter herefter den selvangivne indkomst med 5.749 kr. + 12.100 kr. I alt 17.849 kr.

(...)

10.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Af virksomhedsskattelovens § 6, stk. 1 fremgår, at virksomhedens indkomst opgøres efter skattelovgivningen almindelige regler.

Af lovens § 5 fremgår i hvilken rækkefølge overførsler fra virksomheden skal foretages i.

Ifølge virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1, skal den del af virksomhedens overskud, der overføres til den skattepligtige medregnes til den skattepligtiges personlige indkomst.

Overskud, der ikke overføres til den skattepligtige, kan spares op i virksomheden, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2.

Af virksomhedsskattelovens § 11 fremgår, at der beregnes rentekorrektion, hvis saldoen på indskudskontoen er negativ ved indkomstårets begyndelse eller udløb.

Rentekorrektion beregnes med årets kapitalafkastsats med tillæg af 3 %.

Ovenstående ændringer får følgende konsekvensændringer over til virksomhedsordningen:

Selvangivet overskud af virksomhed efter renter 275.555 kr.

Ændringer

Overførselsfejl, jr. punkt 2 144.686

Øvrige personaleomkostninger 18.877

Kontorartikler 4.347

Kontingent 1.937

Telefonudgifter 9.066

Forsikringer 20.436

Varebilens drift 13.464

Udgifter – udlejningsvirksomhed - 17.849 194.964 kr.

Korrigeret overskud af virksomhed efter renter 470.519 kr.

Hævninger:

Hensat hævning primo -298.478

Bogført kontante hævninger 137.420

Værdi af fri bil anses for hævet 49.690

Hensat til senere hævning ultimo, jr. personligt regnskab 512.796

Korrigeret hævninger inkl. moms:

Øvrige personaleomkostninger 18.877

Kontorartikler- 4.347 + 1.087 5.434

Kontingent - 1.937 + 484 2.421

Telefonudgifter – 9.066 + 2.267 11.333

Forsikringer 20.436

Varebilens drift – m/moms 4.551 + 1.737 5.688

Varebilens drift – u/moms 9.230

Ændring hensat til senere hævning, da det ikke

kan hæves på indskudskonto - 4.328 -470.519 kr.

Hævet ud over årets overskud 0 kr.

Indskudskonto

Indskudskonto primo og ultimo ifølge personligt regnskab -22.942 kr.

Rentekorrektion

For indkomståret 2015 beregnes rentekorrektion med 4 %:

(Kapitalafkastsats + 3 %) af indskudskonto ultimo 918 kr.

Selvangivet rentekorrektion - 229 kr.

Yderligere rentekorrektion 689 kr.

Kapitalafkastgrundlag ultimo

Kapitalafkastgrundlaget ultimo 2015 bliver nedsat med yderligere skyldig købsmoms kr. 2.479 kr. og sat op med ændring i hensat til senere hævning ultimo kr. 4.328.

Mulighed for omvalg

Når vi ændrer virksomhedens overskud, har du mulighed for, at ændre årets overførsler (hensat til senere hævning ultimo). Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1.

(...)”

Skattestyrelsen har i en udtalelse til klagesagen anført følgende:

”(...)

Punkt 2:

Vi er ikke uenige i, at der på tidspunktet for Landsskatterettens afgørelse kunne konstateres, at skatteyderen hverken fik helt eller delvist medhold i klagen.

Da Landsskatterettens afgørelse er dateret den 11. januar 2016, kunne dette tidspunkt tidligst være den 11. januar 2016.

Vi har ikke, som påstået af klager, modtaget bemærkninger/dokumentation for difference i resultat af virksomhed på 53.000 kr.

Vi indstiller herefter, at ansættelsen fastholdes i sin helhed på dette punkt.

Punkt 3:

Som anført i vores afgørelse, er der fradragsret for personaleudgifter, hvis det kan godtgøres, at udgifterne har tilstrækkeligt nær tidknytning til virksomhedens drift.

Da der ikke over for os er fremlagt nye oplysninger, må det være op til Skatteankestyrelsen at vurdere, hvorvidt eventuelle nye oplysninger kan medføre yderligere fradrag.

Punkt 6:

Vi er ikke uenige i, at udgifter til intemetopkobling kan være erhvervsmæssige, men da det, som anført i vores afgørelse, ikke af de sendte bilag kan udledes specifikt, hvad der er betalt for, og det ikke kan udelukkes, at der er betalt for tv-kanaler m.v., som ikke vedrører forbrug af telefon, indstiller vi, at ansættelsen fastholdes på dette punkt.

Punkt 8:

Det har ikke tidligere over for Skattestyrelsen været oplyst, at øvrige biler - udover Opel - har været anvendt erhvervsmæssigt, i det omfang, det ikke har været muligt at anvende Opelen.

Hvis det kan godtgøres, at også disse biler har været anvendt erhvervsmæssigt, vil der være fra dragsret for den del af udgifterne vedrørende disse biler, der kan henføres til erhvervsmæssig an vendelse, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Punkt 9:

Der er ikke fremsendt nye oplysninger.

Ud over vedlagte bilag, er vi er også i besiddelse af bilag vedrørende udgifter til vedligeholdelse, el, vand og varme, som er fratrukket og godkendt i advokatvirksomheden. De kan rekvireres, hvis Skatteankestyrelsen har brug for det.

Afgørelsen side 18:

Vi kan ikke umiddelbart se, at udgifter til bespisning på i alt 6.186 kr. er bogført i virksomheden.

Udgifter til bespisning er som hovedregel private, ikke fradragsberettigede udgifter.

Udgifter til bespisning kan dog fratrækkes fuldt ud, hvis de kan anses for personaleudgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgifter til bespisning kan alene fratrækkes med 25 % af de afholdte udgifter, hvis de kan anses for udgifter til repræsentation, jf. ligningslovens § 8, stk. 4.

Når restaurationsbilag bruges som dokumentation for repræsentationsudgifter, kræves blandt andet, at det er noteret på bilaget, hvem der har deltaget i sammenkomsten og årsagen hertil. Det fremgår af Skattestyrelsens juridiske vejledning 2019-2, afsnit C.C.2.2.2.5.4 Fradrag for udgifter til repræsentation.

Da det ikke er oplyst, i hvilken forbindelse udgifter til bespisning er afholdt, og det i øvrigt ikke af bilagene fremgår, hvem der har deltaget i de enkelte sammenkomster og årsagen hertil, indstiller vi, at der ikke godkendes fradrag for udgifterne til bespisning.

Anførte initialer på bilagene kan i ivrigt ikke anses for fyldestgørende, da det ikke kan sandsynlig gøre at der er tale om forretningsmæssige forbindelser.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der ikke er grundlag for at forhøje hans indkomst med 194.964 kr.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Hermed påklages Skattestyrelsens afgørelse af 12/7 2019, og overordnet gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at forhøje indkomsten med kr. 194.964,00.

Til de i afgørelsen anførte punkter skal følende foreløbig bemærkes:

Ad. pkt. 2

Som anført er der tale om et principielt spørgsmål om periodisering af en faktura, der er omfattet af reglerne omkring omkostningsgodtgørelse i skattesager.

Som anført i skrivelse af 8/7 2019 er der i sagen alene anmodet om 50 % omkostningsgodtgørelse.

På tidspunktet for Landsskatterettens afgørelse i skattesagen kunne det konstateres, at skatteyder hverken fik helt eller delvis medhold i klagen, og det gøres gældende, at klager med rette har anset den resterende del af den udstedte faktura som uerholdelig pr. 31/12 2015.

Under pkt. 2.2. er anført, at forskellen mellem skattemæssigt resultat af virksomhed og selvangivet resultat af virksomhed kr. 53.000,00 ikke er kommenteret, hvilket ikke er korrekt, idet der på de med Skattestyrelsen afholdte møder er fremkommet bemærkninger/dokumentation herfor.

Ad. pkt. 3

Som tidligere anført gøres det gældende, at der er fradragsret for de personaleudgifter, der har tilknytning til virksomheden, og som må anses for erhvervsmæssige.

Nærmere specifikation vil blive udarbejdet.

Ad. pkt. 6.

I afgørelsen lægger Skattestyrelsen til grund at samtlige telefonudgifter ikke er erhvervsmæssige, og at der dermed ikke er fradragsret, og det gøres i den forbindelse gældende, at det er nødvendigt at afholde telefonudgifter for at drive en virksomhed, ligesom der i øvrigt i de fremlagte bilag indgår betaling af internet, og det gøres ligeledes gældende, at internetopkobling er nødvendig for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Ad. pkt. 8

Som anført på møderne i Skattestyrelsen har den pågældende bil af mrk. Opel hovedsageligt været anvendt erhvervsmæssigt, og der er anerkendt fradragsret for udgifter vedrørende denne bil.

For så vidt angår de øvrige biler, er disse som oplyst anvendt erhvervsmæssigt, i det omfang det ikke har været muligt at anvende ovennævnte Opel, og det gøres gældende, at der er fradragsret for de udgifter vedrørende de pågældende biler, der kan relateres til den erhvervsmæssige virksomhed.

Ad. pkt. 9

Det overfor Skattestyrelsen anførte fastholdes, herunder det i skrivelse af 8/7 2019 anførte og dokumenterede.

Det gøres gældende, at samtlige udgifter er fradragsberettigede.

I afgørelsen – side 18, øverst – er anført, at der begæres fradrag for udgifter til bespisning med i alt kr. 6.186,00. Vedrørende udlejningsejendommene, hvilket ikke er korrekt.

Som det fremgår, relaterer udgifterne sig til de betalinger, der er sket i virksomheden via Eurocard/Mastercard, og det gøres gældende, at udgifterne er fradragsberettigede i virksomheden.

(...)”

I sine bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse har klageren anført følgende:

”(...)

For så vidt angår sagens faktiske oplysninger, er det ikke korrekt, at klageren ejede 50 % af ejendommen [adresse2], idet der er tale om en andelsforening bestående af 2 beboelsesejendomme, hhv. [adresse2] og [adresse3], og hvor klager ejede andelslejligheden [adresse2]100 %.

Vedrørende overskud af virksomhed er det ikke korrekt, at der med [person1] var indgået den anførte aftale, men det er korrekt, at [person1] var under konkursbehandling, og der er i sagen fremlagt dokumentation for konkursbehandlingens forløb, herunder redegørelse fra kurator omkring dividende.

Ovennævnte ses ikke at indgå i Styrelsens vurdering af sagen, jf. nedenstående.

Vedrørende personaleudgifter og kontorartikler henvises til den tidligere fremsendte redegørelse omkring anvendelse af firmaets dankort, hvilket ikke ses at indgå i Styrelsens forslag.

Vedrørende kontingent til [fagforening1] kan forslaget godkendes tillige med forslaget vedrørende udgifter til forbrug af telefon samt udgifter til forsikring.

Vedrørende driftudgifter vedrørende ”Suzuki” blev det på mødet den 1. februar 2019 med Skattestyrelsen oplyst, at teksten i kontoplanen formentlig skulle have været ændret til ”Fiat”, men at det i øvrigt ville bero på en gennemgang af de anførte bilag, hvorvidt udgifterne vedrørte den omhandlede Fiat og således var private, eller om udgifterne omhandlede bilen Opel Omega, der var firmabil.

Vedrørende driftudgifter i forbindelse med udlejning af ejendommene er der fra klagers side fremlagt bilagsmateriale, og det fremgår umiddelbart af forslaget, at der afkræves yderligere redegørelse for en del af bilagene, jf. nedenstående.

På ovennævnte grundlag findes den fremsendte dokumentation, bilag m.v. ikke i fornødent omfang at være lagt til grund for forslaget til afgørelse, og på den baggrund anmodes hermed om fremsendelse af samtlige bilag, der har indgået i Skattestyrelsens og Skatteankestyrelsens behandling af sagen.

Efter modtagelsen af ovennævnte sagsmateriale, vil supplerende redegørelse blive fremsendt.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive sin indkomst til skatteforvaltningen. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Af statsskattelovens § 6, stk. 2, fremgår det, at indkomsten er skattepligtig uden hensyn til, hvorledes den anvendes, altså hvad enten den benyttes til egen eller families underhold, betjening, nytte eller behagelighed. Der kan således ikke foretages fradrag for privatudgifter. Udgifter, der sædvanligt forekommer for de fleste skatteydere uafhængigt af, om der udfoldes bestræbelser på at erhverve indkomst, har som hovedregel karakter af privatforbrug. Der kan dog gives fradrag for udgifter, som efter deres art henhører under privatforbruget, såfremt erhvervsudøvelsen påfører skatteyderen påviselige merudgifter af den pågældende karakter, eller såfremt der er påvist en konkret erhvervsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.

Forhøjelse af overskud af egen virksomhed

På baggrund af klagerens årsregnskab og bogføring for 2015 har Skattestyrelsen ved den påklagede afgørelse forhøjet hans overskud af virksomhed for det pågældende indkomstår med 144.686 kr.

Heraf kan en difference på 91.686 kr. mellem den bogførte omsætning og den omsætning, der er medregnet i årsregnskabet, ifølge det oplyste henføres til faktura 810 af 22. september 2015 på i alt 183.372 kr. inkl. moms, idet fakturaen ifølge klageren kun skulle være medregnet i årsregnskabet med 91.686 kr.

Landsskatteretten bemærker herved, at faktura 810 alene indgår i den bogførte omsætning med 146.358 kr., idet moms er bogført med 36.589 kr.

Det er oplyst, at det var aftalt mellem klageren og den pågældende debitor, der var under konkurs, at klageren alene skulle have sit honorar ifølge den pågældende faktura dækket med det beløb, der ville blive givet i omkostningsgodtgørelse i den skattesag, som fakturaen vedrørte.

Den pågældende skattesag blev afgjort af Landsskatteretten den 11. januar 2016, og omkostningsgodtgørelse på 50 % af klagerens faktura 810 svarende til 91.686 kr. blev af SKAT betalt til klageren den 20. januar 2016.

I det omfang, der ikke i skattelovgivningen er specielle bestemmelser eller andet om periodisering af en bestemt type indtægt, fastlægges beskatningstidspunktet som udgangspunkt ud fra det almindelige skatteretlige princip om, at en indtægt skal regnes med ved indkomstopgørelsen på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til den.

Retten finder, at Skattestyrelsen med rette har forhøjet klagerens overskud af virksomhed for 2015 med differencen mellem den bogførte omsætning og den omsætning, der er medregnet i årsregnskabet. Der er lagt vægt på, at klageren på tidspunktet for udstedelse af faktura 810 i september 2015 erhvervede endelig ret til hele det fakturerede beløb, og at hele fakturabeløbet ekskl. moms derfor skal medregnes i omsætningen. Der er videre lagt vægt på, at det først i januar 2016, hvor der blev truffet afgørelse i den skattesag, som faktura 810 vedrørte, kunne konstateres, at der ikke kunne opnås omkostningsgodtgørelse på mere end 50 %.

For så vidt angår den resterende del af forhøjelsen af klagerens overskud af virksomhed for 2015 på i alt 144.686 kr. har klageren ikke i forbindelse med klagesagsbehandlingen uddybet sin påstand om, at forhøjelsen skal bortfalde.

Retten stadfæster på den baggrund Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Fradrag for en del af øvrige personaleudgifter

Retten finder, at Skattestyrelsen med rette har nægtet klageren fradrag for 18.877 kr. ekskl. moms af de udgifter, der er bogført som øvrige personaleudgifter. Der er lagt vægt på, at de fratrukne udgifter dækker indkøb af fødevarer og husholdningsartikler samt til dels vask og rens af tøj, hvilket må karakteriseres som private udgifter, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Retten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Fradrag for en del af udgifter bogført som kontorartikler

Retten finder, at Skattestyrelsen med rette har nægtet klageren fradrag for 4.347 kr. ekskl. moms af de udgifter, der er bogført som kontorartikler. Der er lagt vægt på, at de pågældende udgifter dækker indkøb af drikke- og fødevarer, tøj samt til dels vask og rens af tøj, hvilket må karakteriseres som private udgifter, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Retten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Fradrag i virksomheden for kontingent til [fagforening1]

Retten finder, at Skattestyrelsen med rette har nægtet klageren fradrag i virksomheden for udgifter til kontingent til [fagforening1] på i alt 1.937 kr. ekskl. moms. Der er lagt vægt på, at klageren ifølge sine personlige skatteoplysninger har fået ligningsmæssigt fradrag for sine udgifter til kontingent til [fagforening1], og at der ifølge det oplyste ikke derudover har været betalinger til [fagforening1].

Retten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Fradrag for en del af udgifter til forbrug af telefon

Retten finder, at det er med rette, at Skattestyrelsen skønsmæssigt har ansat klagerens udgifter til telefoni, da der alene er fremlagt grundbilag for en del af de bogførte udgifter, og da det ikke af en del af de fremlagte bilag kan udledes, hvad de enkelte betalinger vedrører. Retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte det af Skattestyrelsen udøvede skøn, hvorefter klageren er blevet nægtet fradrag for 9.066 kr. af de bogførte udgifter til telefoni på 27.200 kr. ekskl. moms.

Det af klageren om udgifter til internet anførte kan ikke føre til et andet resultat, da udgifter til internet er bogført på andre konti.

Retten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Fradrag for en del af udgifter til forsikringer

Retten finder, at klageren ikke er berettiget til fradrag for 20.440 kr. af de udgifter, der er bogført under forsikringer. Der er lagt vægt på, at de pågældende poster ifølge det oplyste dækker udgifter til en privat bilforsikring og en privat livsforsikring, der er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Retten ændrer Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Fradrag for driftsudgifter bogført vedrørende Suzuki

Retten finder, at Skattestyrelsen med rette har nægtet klageren fradrag for 16.439 kr. ekskl. moms, der er bogført som driftsudgiver vedrørende en Suzuki. Der er lagt vægt på, at klageren ikke fremlagt dokumentation for de fratrukne udgifter og for ejerskabet af bilen. Der er videre lagt vægt på, at virksomheden alene har rådet over en Opel Omega, og at driftsudgifter vedrørende denne bil er fratrukket på andre konti. Retten har på den baggrund lagt til grund, at de fratrukne udgifter vedrørende en Suzuki er private udgifter, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Det af klageren anførte om lejlighedsvis anvendelse af private biler til erhvervsmæssig kørsel kan – allerede fordi der ikke er fremlagt kørselsregnskab eller anden form for dokumentation herfor - ikke føre til et andet resultat.

Retten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Yderligere fradrag for driftsomkostninger i forbindelse med udlejning af ejendomme

Klageren har i regnskabet for indkomståret 2015 under udlejningsvirksomhed fratrukket udgifter ved udlejning af [adresse1] og [adresse2] med henholdsvis 25.610 kr. før ejendomsskat og 18.190 kr. Efterfølgende har han anmodet om fradrag for driftsudgifter vedrørende de to ejendomme på henholdsvis 44.686 kr. og 29.028 kr. før ejendomsskat samt om fradrag for udgifter til bespisning med i alt 6.186 kr. Der er fremlagt bilag henholdsvis kontokort for driftsudgifter på henholdsvis 44.689 kr. og 22.152 kr. samt for udgifter til bespisning på 6.186 kr.

Ved den påklagede afgørelse har Skattestyrelsen godkendt yderligere fradrag for driftsudgifter vedrørende de to ejendomme på henholdsvis 5.749 kr. og 12.100 kr. Der er ikke godkendt fradrag for udgifter, der i forvejen er fratrukket i advokatvirksomheden, og for udgifter til vand samt affald og hegn, som der ikke foreligger bilag på. Der er heller ikke godkendt fradrag for udgifter til bespisning på 6.186 kr., da det ikke af bilagene fremgår, hvem der har deltaget i bespisningen og anledningen dertil.

I forbindelse med klagesagsbehandlingen har klageren fastholdt, at han ønsker fradrag for driftsudgifter vedrørende [adresse1] og [adresse2] på henholdsvis 44.686 kr. og 29.028 kr. før ejendomsskat samt om fradrag for udgifter til bespisning på i alt 6.186 kr.

Retten finder, at Skattestyrelsen med rette har godkendt yderligere fradrag for driftsudgifter vedrørende [adresse1] og [adresse2] på henholdsvis 5.749 kr. og 12.100 kr. Det er ligeledes med rette, at Skattestyrelsen har nægtet fradrag for udgifter, der i forvejen er fratrukket i advokatvirksomheden, for udgifter til vand samt affald og hegn, som ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, og for udgifter til bespisning, da det ikke af bilagene fremgår, hvem der har deltaget i bespisningen og anledningen dertil.

Retten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.