|
|
Kendelse af 09-02-2023 - indlagt i TaxCons database den 10-03-2023
Journalnr. 19-0079767
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2015 | |||
Fradrag for bidrag til obligatorisk social sikring i Tyskland | 17.243 kr. | 78.098 kr. | 77.608 kr. |
Fradrag for befordring | 36.033 kr. | 50.598 kr. | 50.598 kr. |
Fradrag for merudgifter til logi | - | 10.381 € | Hjemvises |
Indkomståret 2016 | |||
Fradrag for bidrag til obligatorisk social sikring i Tyskland | 60.099kr. | 78.136 kr. | 79.861 kr. |
Fradrag for befordring | 44.672 kr. | 56.453 kr. | 56.453 kr. |
Fradrag for merudgifter til logi | - | 10.356 € | Hjemvises |
Fradrag for obligatorisk social sikring
Faktiske oplysninger
Klageren er fuldt skattepligtig til Danmark og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.
Klageren arbejdede i 2015 og 2016 som pilot med base i [Tyskland] for det britiske luftfartsselskab [virksomhed1] Limited beliggende [adresse1], [...], [by1], United Kingdom. Selskabet er hjemmehørende i Storbritannien.
Klageren er i henhold til fremlagt A1-blanket fra Tyskland omfattet af tysk social sikring i de påklagede indkomstår.
Klageren har på møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler forklaret, at der er fire obligatoriske sociale sikringsordninger i Tyskland, sygeforsikring, aldersforsikring, plejeforsikring og arbejdsløshedsforsikring.
Som lønmodtager kan man vælge enten en privat sikringsordning eller en offentlig sikringsordning, men man skal være forsikret. Den private er billigere end den offentlige, da man skal have en højere indkomst for at kunne blive omfattet af den. At den er billigere, skyldes at udgifterne til livstilssygdomme typisk er mere udbredt hos lavtlønnede.
Klageren har desuden forklaret, at arbejdsgiveren skal betale halvdelen af de sociale bidrag. Når man er omfattet af en privat ordning, får man udbetalt et tilskud til betaling til den private ordning. Det vil således ikke fremgå, som et fradrag på lønsedlen.
Der er efterfølgende indsendt følgende forklaring på opgørelsen af fradragene i klagen:
Præmier til obligatoriske sociale sikringsbidrag i 2015 | Euro | Euro |
Præmien til alderspension | 13.577 | |
Arbejdsgivers andel af præmien | -6.788 | |
Lønmodtagers andel af præmien | 6.789 | |
Bidrag til sygeforsikring | 3.850 | |
Bidrag til plejeforsikring | 272 | |
4.122 | ||
Bidragsrefusion | -165 | |
Arbejdsgiverbidrag | -2.528 | |
Eget bidrag | 1.429 | |
Yderligere pensionsbidrag | 2.265 | 3.694 |
Lønmodtagerbidrag i alt | 10.483 | |
Omregnet til kurs 7,44 kr. /€ | 77.994 |
Præmier til obligatoriske sociale sikringsbidrag i 2016 | Euro | Euro |
Præmien til alderspension | 13.913 | |
Arbejdsgivers andel af præmien | -6.956 | |
Lønmodtagers andel af præmien | 6.957 | |
Bidrag til sygeforsikring | 3.850 | |
Bidrag til plejeforsikring | 272 | |
4.122 | ||
Bidragsrefusion | -699 | |
Arbejdsgiverbidrag | -2.654 | |
Eget bidrag | 769 | |
Yderligere pensionsbidrag | 2.762 | 3.531 |
Lønmodtagerbidrag i alt | 10.488 | |
Omregnet til kurs 7,44 kr. /€ | 78.031 |
Opgørelsen er sket på baggrund af de tyske årsopgørelser for 2015 og 2016. Lønmodtagerens andel af præmien til alderspension, samt udbetalte arbejdsgiverbidrag til syge- og plejeforsikring kan afstemmes med lønsedlerne for december 2015 og 2016 af år til datokolonnen. Den underliggende dokumentation for bidrag til den private syge- og plejeforsikring samt yderligere pensionsbidrag er ikke fremlagt.
Indeholdte bidrag til arbejdsløshedsforsikring fremgår af lønsedlerne med 1.089 euro i 2015og med 1.116 euro i 2016.
For 2017 har Skattestyrelsen på baggrund af klagerens lønsedler og fremlagte kontoudskrifter fra forsikringsselskabet [virksomhed2] godkendt fradrag for 13.833,73 euro, som sammensætter sig med 7.124,76 euro i alderspension, 1.143 euro i arbejdsløshedsforsikring og 5.565,95 euro i bidragsindbetalinger til [virksomhed2].
Skattestyrelsens afgørelse
Der er godkendt fradrag for obligatoriske sociale bidrag med 17.243 kr. i 2015 og 60.099 kr. i 2016.
Som begrundelse er anført følgende:
”Ifølge Ligningsloven § 8 M stk. 2 kan du få fradrag for obligatoriske udenlandske sociale bidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget vedrører. Fradraget er dog betinget af, at du er omfattet af social sikringslovgivning i udlandet i medfør af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring.
Ifølge Den juridiske vejledning afsnit C.A.4.1.11 kræves det, at der som dokumentation fremlægges en A1 blanket, for at der kan gives fradrag for betalt obligatorisk udenlandsk social sikring.
Det af din rådgiver fremførte om, at indbetalinger til en privat sygekasse i Tyskland er fradragsberettigede efter ligningslovens § 8 M som social sikring, er vi ikke umiddelbart enige i. Dokumentet ”Sociale ordninger”, som din rådgiver fremlagde på mødet den 25. januar 2019 omhandler tyske regler om betaling til sociale ordninger. Der er dog ingen oplysninger i dokumentet om private sikringsordninger, ligesom der heller er oplysninger om fradragsret i Danmark.
Der fremgår ikke af dine lønsedler, at din arbejdsgiver har tilbageholdt beløb til en privat sygekasse. Af din lønsedler fremgår tilbageholdte beløb til SOZ Solidaritätszuschlag -224,98. På lønsedlerne optræder også KAA Ausgezahlter AG-Anteil Krankenversicherung 209,99 og PAA Ausgezahlter AG-Anteil Pflegeversicherung 11,32. (Taleksemplerne er hentet fra lønseddel januar 2015). Vi opfatter beløb uden fortegn som indkomst, og beløb med negativt fortegn som beløb, der fratrækkes i eller tilbageholdes af din løn.
Vi opfatter derfor ikke beløbene vedrørende Krankenversicherung og Pflegeversicherung som optræder på din lønseddel, som udtryk for at din arbejdsgiver har tilbageholdt disse.
Fradraget for betalt obligatorisk social sikring er udarbejdet på baggrund af det materiale, som du har indsendt. Det fremgår af dine lønsedler og opgørelse fra de tyske myndigheder, at du har betalt 2.311,97 EUR i 2015 og 8.072,40 EUR i 2016 (pensionsforsikring på 6.956,40 euro + arbejdsløshedsforsikring på 1.116 euro ifølge lønsedlerne, Skatteankestyrelsens tilføjelse) i obligatorisk social sikring i Tyskland. Omregnet til danske kroner svarer det til 17.243 kr. for 2015 og 60.099 kr. i 2016. Ved omregningen fra EUR til danske kroner har vi anvendt dagskursen ifølge Nationalbankens Statistikbank for den sidste hverdag i den måned, som lønnen vedrører. Opgørelsen af betalt social sikring kan ses i BILAG 5.
Fradrag for obligatorisk social sikring sættes derfor i indkomståret til 17.243 kr. i 2015 og 60.099 kr. i 2016.
Uanset din og din rådgivers indsigelser om, at der ikke skal ske fordeling af fradrag for social sikring i udlandet efter ligningslovens § 33 F, er det fortsat vores opfattelse, at fradraget efter ligningslovens § 33 F skal fordeles forholdsmæssigt mellem den del af din indkomst, som beskattes i Danmark, og den del af din indkomst som beskattes i Storbritannien.
Udregningen af fordelingen af beskatningen af din indkomst kan ses i afsnit 3.4.3.
På baggrund af fordelingen af indkomst henholdsvis på og uden for britisk territorium har vi opgjort fradraget for obligatorisk sikring i udlandet til 17.243 kr. i 2015, hvoraf 16.073 kr. gives som fradrag i den del af din indkomst, som beskattes i Danmark, og 1.170 kr. henføres til den del af din indkomst, som beskattes i Storbritannien. For 2016 fordeles de 60.099 kr. således, at 55.522 kr. gives som fradrag i den del af din indkomst som beskattes i Danmark, og 4.546 kr. henføres til den del af din indkomst, som beskattes i Storbritannien.”
Klagerens opfattelse
Der er nedlagt påstand om, at fradrag for social sikring ansættes til 77.994 kr. i 2015 og 78.031 kr. i 2016.
Til støtte for påstanden er anført følgende:
”
- at min klient i medfør af EU-forordning 883/2004 er omfattet af social sikring i Tyskland, idet hjemmebasen er beliggende i [Tyskland],
- at de obligatoriske bidrag fremgår af klientens tyske selvangivelser,
- at betalte obligatoriske bidrag er fradragsberettiget i medfør af ligningslovens § 8 M, stk. 2,
(...)
Skattestyrelsen har anerkendt, at klienten er omfattet af social sikring i Tyskland. Fradraget er i
afgørelsen opgjort til 17.243 kr. i 2015 og 60.098 kr.
Opgørelsen af bidragene i af afgørelsen må bero på en misforståelse.
Min klient er kun omfattet af obligatoriske sikringsordninger, og har kun tegnet lovpligtige private ordninger.
Bidragene fremgår på side 2 af de tyske skatteansættelser i sagens bilag 2 og 3.
I 2015 udgør bidraget:
Altersvorsorge 13.577 euro, fratrukket arbejdsgiverens andel på 6.788 euro, i alt 6.789 euro, svarende til 50.578 kr.
Krankens- og pflegeversicherung 1.429 euro tillagt lovpligtig egenbetaling på 2.265 euro, i alt
3.694 euro, svarende til 27.520 kr.
Det samlede bidrag i 2015 udgør dermed 10.483 euro, svarende til 78.098 kr.
I 2016 udgør bidraget:
Altersvorsorge 13.913 euro, fratrukket arbejdsgiverens andel på 6.956 euro, i alt 6.957 euro, svarende til 51.830 kr.
Krankens- og pflegeversicherung 769 euro tillagt lovpligtig egenbetaling på 2.762 euro, i alt
3.531 euro, svarende til 26.306 kr.
Det samlede bidrag i 2016 udgør dermed 10.488 euro, svarende til 78.136 kr.”
Landsskatterettens afgørelse
Fuldt skattepligtige personer kan fradrage obligatoriske udenlandske sociale bidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget vedrører, når den pågældende er omfattet af social sikringslovgivning i fremmed stat i medfør af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet. Det følger af ligningslovens § 8 M, stk. 2.
Klageren var i 2015 og 2016 omfattet af den sociale sikringslovgivning i Tyskland ifølge fremlagt A1-erklæring. Den sociale sikringsordning i Tyskland omfatter sygeforsikring, langtidsplejeforsikring, arbejdsløshedsforsikring og pensionsforsikring.
Det følger af klagerens forklaring, at han som lønmodtager i Tyskland kan vælge mellem en privat og offentlig sikringsordning, og at han har valgt en privat ordning. Klageren har for 2017, men ikke for 2015 og 2016, dokumenteret indbetalinger til en privat sikringsordning. Landsskatteretten lægger derfor til grund, at et beløb svarende til arbejdsgiverens bidrag til syge- og plejeforsikring er videreindbetalt af klageren til en sådan ordning. Beløbene udgør 2.528 euro i 2015 og 2.654 euro i 2016.
Det fremgår af klagerens lønsedler, at der i 2015 er indeholdt bidrag til pensions- og arbejdsløshedsforsikring med henholdsvis 6.788,16 euro og 1.089 euro, og i 2016 med henholdsvis 6.956,40 euro og 1.116,00 euro.
Landsskatteretten godkender herefter fradrag for bidrag efter ligningslovens § 8 M, stk. 2, med 10.405,16 euro, omregnet til 77.608 kr., i 2015 og på 10.726,40 euro, omregnet til 79.861 kr., i 2016. Ved omregningen er anvendt årsgennemsnittet ifølge Danmarks Nationalbank på henholdsvis 745,8572 og 744,5238.
Fradraget fordeles efter principperne i ligningslovens § 33 F, stk. 1 og 2.
Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse vedrørende dette punkt.
Fradrag for befordring
Faktiske oplysninger
Klageren har ikke selvangivet fradrag for befordring efter ligningslovens § 9 C. I forbindelse med sagsbehandlingen hos Skattestyrelsen er der indkaldt materiale til brug for udregning af befordringsfradrag for 2015 og 2016.
Klageren har fremsendt arbejdsplaner og færgebilletter.
Afstanden mellem klagerens bopæl [adresse2], [by2], og lufthavnen i [Tyskland] og retur er opgjort til 358 km ifølge befordringsfradragsberegneren på www.skat.dk.
Skattestyrelsen har godkendt fradrag for udgifter til færgebilletter til færgeruten [...] samt godkendt fradrag for 60 turer tur/retur i 2015 og 57 turer tur/retur i 2016. Dette er ikke påklaget.
Skattestyrelsens afgørelse
Fradrag for befordring mellem hjem og arbejde er i 2015 ansat til 36.034 kr., hvoraf 33.588 kr. fradrages i den del af klagerens indkomst, som beskattes i Danmark, og 2.445 kr. henføres til den del af klagerens indkomst, som beskattes i Storbritannien.
Fradrag for befordring mellem hjem og arbejder for 2016 er ansat til 44.672 kr., hvoraf 41.293 kr. fradrages i den del af klagerens indkomst, som beskattes i Danmark, og 3.379 henføres til den del af klagerens indkomst, som beskattes i Storbritannien.
Beregning af befordringsfradrag for 2015:
De første 24 km: | - |
25 - 120 km: 96 km × 2,05 kr. pr. km | 196,80 kr. |
Over 120 km: 238 km × 1,03 kr. pr. km | 245,14 kr. |
Fradrag pr. tur (ud/hjem) | 441,94 kr. |
Fradrag pr. tur 441,94 kr. × 60 ture | 26.516,40 kr. |
Færgebilletter (103 stk.) | 9.517,86 kr. |
Befordringsfradrag i alt | 36.034,26 kr. |
De første 24 km: | - |
25 - 120 km: 96 km × 1,99 kr. pr. km | 191,04 kr. |
Over 120 km: 238 km × 1 kr. pr. km | 238,00 kr. |
Fradrag pr. tur (ud/hjem) | 429,04 kr. |
Fradrag pr. tur 429,04 kr. × 50 ture | 21.452,00 kr. |
Færgebilletter (93 stk.) | 23.220,65 kr. |
Befordringsfradrag i alt | 44.672,65 kr. |
Der er henvist til ligningslovens § 9 C, stk. 1-3 (befordringsfradrag), ligningslovens § 9 C, stk. 9 (befordring over Storebælt- og/eller Øresundsbroen), ligningslovens § 33 F (forholdsmæssig fordeling), bekendtgørelse nr. 1044 af 8. november 2012 om visse ligningslovsregler § 3 og § 4 (faktiske udgifter til fly/færge), SKM2004.162.HR (ekstraordinært lange afstande) og SKM2018.11.LSR (kriterier for godkendelse af faktiske udgifter til befordring for flyvende personel.
Klagerens opfattelse
Der er nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til et yderligere befordringsfradrag på 14.566 kr. i 2015 og 11.781 kr. i 2016.
Til støtte for den nedlagte påstand er anført følgende:
- at befordringsfradraget opgøres med samme sats for kørte kilometer udover de første 24 km, idet min klient er bosiddende i en udkantskommune,
- at Skattestyrelsen har opgjort fradraget forkert for den andel der overstiger 120 km. pr. tur,
- at min klient er berettiget til yderligere fradrag på 1,02 kr. for 238 km pr. tur i 60 ture i 2015
- at min klient er berettiget til yderligere fradrag på 0,99 kr. for 238 km pr. tur i 50 ture i 2015 (rettelig 2016, Skatteankestyrelsens tilføjelse)
Landsskatterettens afgørelse
For indkomstårene 2007-2018 beregnes fradraget for befordring over 120 km med den kilometertakst, Skatterådet fastsætter for befordring til og med 120 km, når den skattepligtiges sædvanlige bopæl er beliggende på Lolland. Det følger af ligningslovens § 9 C, stk. 3, 4. pkt.
Klageren er således berettiget til et yderligere fradrag på 14.566 kr. i 2015 og 11.781 kr. i 2016.
Befordringsfradraget udgør herefter 50.600 kr. i 2015 og 56.454 kr. i 2016.
Fradraget fordeles efter principperne i ligningslovens § 33 F, stk. 1 og 2.
Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse vedrørende dette punkt.
Fradrag for dobbelt husførelse
Faktiske oplysninger
Klagerens repræsentant har i mail af 6. februar 2019 til Skattestyrelsen i forlængelse af et afholdt møde vedrørende indkomstårene 2015 og 2016 vedhæftet et korrigeret bilag vedrørende fradrag for logiudgifter i Tyskland. Der er i mailen henvist til, at der på mødet er begæret om fradrag for logiudgifter i medfør af statsskattelovens § 6, litra a.
De afholdte udgifter til logi i 2015 og 2016 er opgjort til henholdsvis 10.381 euro, omregnet til 77.235 kr., og 10.356 euro, omregnet til 77.356 kr., hvorefter de fradragsberettigede udgifter efter bundfradrag efter ligningslovens § 9, stk. 1, er opgjort til henholdsvis 71.535 kr. og 71.249 kr.
Skattestyrelsen traf afgørelse den 13. juni 2019.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ikke truffet afgørelse om fradrag for dobbelt husførelse.
Skattestyrelsen har i deres høringssvar til klageskrivelsen følgende bemærkninger til den nedlagte påstand:
”Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen, men rådgiver nævner, at Skattestyrelsen ikke har forholdt sig til hans påstand om fradragsret for merudgifter til logi efter statsskattelovens§ 6 a og ligningslovens § 9, stk. 1. Rådgiver har til støtte for sin påstand vedlagt LSR1998.611 og SKM2003.355.LR, dog uden at oplyse, hvilke argumenter i de to afgørelse, som han mener støtter hans påstande.
Rådgiver har endvidere vedlagt to breve fra de tyske myndigheder.
Skattestyrelsen skal derfor komme med følgende bemærkninger:
Det er Skattestyrelsens opfattelse at udgifter til logi som udgangspunkt betragtes som private ikke fradragsberettigede udgifter, jf. statsskattelovens§ 6 a modsætningsvis. Der er således alene fradrag for privatudgifter i det omfang, der er vedtaget en særlig hjemmel hertil. En sådan hjemmel eller praksis foreligger ikke i den aktuelle situation.
Den omstændighed at skatteyder er i besiddelse af en bolig i Tyskland ændrer ikke herved.
Det fremgår af første linje i det afsnit i Juridisk Vejledning, som rådgiver henviser til, at det er en forudsætning for fradrag, at der er tale om rejseudgifter. Skattestyrelsen noterer sig i denne forbindelse, at rådgiver undlader at nævne ordet "rejse" eller i øvrigt forholde sig til kravet om, at rejsebegrebet er en grundlæggende forudsætning for fradrag.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke kan opnås fradrag for udgifter til opretholdelse af en ekstra bolig i Tyskland, hvor skatteyder har sin hjemmebase. Arbejdet fra hjemmebasen må anses for permanent, og lønmodtageren kan derfor ikke siges af være på rejse i den periode, hvor han arbejder i Tyskland. Skattestyrelsen henviser til Landsskatterettens afgørelse SKM2006.109.LSR, hvor der blev nægtet fradrag for bolig nr. to, uanset at denne var anskaffet i forbindelse med en ansættelse. Dette begrunder landsskatteretten:
"Klageren har i den foreliggende sag valgt at opretholde bopælen i Z på trods af. at hun har fået fast ansættelse i X Uanset, om boligen i X er erhvervet i forbindelse med ansættelsen, må beslutningen om opretholdelsen af to boliger anses for en privat disposition, hvorfor udgiften er indkomstopgørelsen uvedkommende, jf. statsskattelovens§ 6, stk. 2."
De to afgørelser LSR1998.611 og SKM2003.355.LR som rådgiver har vedlagt omhandler spørgsmålet om skattepligt af fri bolig. Afgørelserne ses derfor ikke at være relevante i forhold til den påklagede sag.
(...).”
Klagerens opfattelse
Der er nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for dobbelt husførelse på 71.535 kr. i 2015 og 71.249 kr. i 2016.
Som begrundelse er anført følgende:
”Fradrag for udgifter til logi
Klienten har afholdt udgifter til logi i forbindelse med afviklingen af erhvervsmæssigt arbejde fra hjemmebasen i [Tyskland]. Der er tale om merudgifter til logi under arbejdsbetingede ophold i udlandet.
Lønmodtagere kan i medfør af statsskattelovens § 6, litra a, fradrage udgifter afholdt i forbindelse med udførelsen af indtægtsgivende arbejde, men dog således at kun årlige beløb over beløbsgrænsen på 5.700 kr. i 2015 og 5.800 i 2016.
Jeg henviser til offentlig tilgængelig ligningspraksis beskrevet i SKATs juridiske vejledning, januar 2016, afsnit C.A.7.3.6 Fradrag efter SL § 6, litra a. Heraf fremgår, at en lønmodtager kan fratrække dokumenterede udgifter til logi, udover beløbsgrænsen i ligningslovens § 9, stk. 1 på de nævnte 5.700 kr. og 5.800 kr. Jeg bemærker, at juridisk vejledning samme sted præciserer, at en lønmodtagers adgang til at fratrække dokumenterede merudgifter til kost m.v. og logi efter statsskattelovens § 6, litra a ikke er omfattet af fradragsbegrænsningen på 25.900 kr. i 2015 og 26.200 kr. i 2016.
Jeg bemærker, at der ved bedømmelsen af fradrag for logiudgifter efter statsskatteloven henses til, om der er tale om en merudgift til overnatning eller en privat udgift. Sondringen følger praksis vedrørende statsskattelovens § 6, litra a, om driftsomkostninger eller bestemmelsens sidste punktum om privatforbrugsposter m.v. Praksis følger af Landsskatterettens afgørelse refereret i TfS 1999, 235 (bilag 5), hvoraf fremgår, at den grundlæggende forudsætning for at udgifter kan betragtes som merudgifter er, at lønmodtageren har en sædvanlig bopæl. I den nævnte afgørelse i TfS 1999, 235 anfører retten som begrundelse for beskatning af fri bolig til, at lønmodtageren kun havde én bolig, og den af arbejdsgiveren betalte bolig var skatteyderens eneste bolig. Skatteyderen var dermed ikke påført merudgifter til bolig på grund af arbejde, og dermed skulle arbejdsgiverens betaling af lønmodtagerens boligudgift beskattes som fri bolig efter statsskattelovens § 4.
Såvel fradrag efter statsskattelovens § 6, litra a som udbetaling af skattefri logigodtgørelse forudsætter, at der er tale om merudgifter til logi. I modsat fald er der tale om private udgifter omfattet af statsskattelovens § 6, sidste punktum, med afledt beskatning af godtgørelse af private udgifter. Tilsvarende begrundelse anføres i bindende svar refereret i SKM2003.355.LR (bilag 6), hvor logiudgifter ikke beskattes netop med henvisning til, at lønmodtageren havde egne udgifter til bolig, hvorfor arbejdsgivers afholdelse af udgifter til ophold og overnatning borte fra hjemmet i arbejdsmæssig sammenhæng havde karakter af dækning af merudgifter til logi for lønmodtageren. Da arbejdsgiverens betaling af logiudgifterne ikke rettede sig mod privatforbrugsposter, som nævnt i statsskattelovens § 6, sidste punktum, var dækning af logiudgiften ikke skattepligtig for den ansatte.
Jeg bemærker, at min klient har sin sædvanlige bopæl i [by2] sammen med sin familie. Min klient har ikke mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl i forbindelse med afviklingen af arbejdet som pilot. Derfor har min klient lejet logi i [Tyskland] tæt på basen således at klienten har sovemulighed mellem vagter. Der er således tale om merudgifter til logi, og udgiften er således fradragsberettiget i medfør af statsskattelovens § 6, litra a, jf. ligningslovens § 9, stk. 1.
Det bemærkes, at Skattestyrelsen ikke har omtalt dette fradrag i afgørelsen, uagtet at spørgsmålet blev drøftet på mødet i [by3] 25. januar 2019, samt at jeg efterfølgende den 6. februar 2019 indsendte opgørelse af merudgifter til logi til sagsbehandleren (bilag 7).
Jeg anmoder om skatteansættelsen nedsættes med fradrag for faktiske udgifter til logi, da der er tale om merudgifter til overnatning i Tyskland, jf. statsskattelovens § 6, litra a, og ikke private udgifter, jf. bestemmelsens sidste punktum.
Fradraget udgjorde 71.535 kr. i 2015 og 77.049 kr. i 2016 (bilag 8).”
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten afgør klager over Told- og Skatteforvaltningens afgørelser. Det følger af skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1. Spørgsmålet om fradrag for logi er ikke behandlet i den påklagede afgørelse, hvorfor Landsskatteretten ikke har hjemmel til at træffe afgørelse herom.
Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at en rekursinstans kan hjemvise en klagesag, såfremt førsteinstansens afgørelse indeholder fejl i afgørelsens retlige grundlag, eller såfremt den er behæftet med væsentlige formelle fejl.
Klagerens repræsentant har i forbindelse med sagsbehandlingen hos Skattestyrelsen anmodet om fradrag for udgifter til logi i Tyskland.
Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen derfor burde have truffet afgørelse herom, hvorfor punktet hjemvises med henblik på, at der træffes afgørelse i 1. instans.