Kendelse af 09-12-2021 - indlagt i TaxCons database den 20-01-2022

Journalnr. 19-0079718

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2015
Skattepligtige bankindsætninger	191.850 kr.	82.150 kr.	191.850 kr.
Skattepligtigt kontantkøb	66.000 kr.	0 kr.	66.000 kr.
Indkomståret 2016
Skattepligtige bankindsætninger	196.055 kr.	0 kr.	171.055 kr.
Skattepligtigt kontant virksomhedsindskud	50.000 kr.	0 kr.	50.000 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren har i indkomståret 2015 modtaget lønindkomst på 67.320 kr. og pensioner, dagpenge, stipendier m.v. på 175.222 kr. I indkomståret 2016 har klageren modtaget pensioner, dagpenge, stipendier m.v. på 208.944 kr. Det fremgår af klagerens personlige skatteoplysninger, at han i indkomstårene 2015 og 2016 endvidere drev virksomhed med udlejning af lejligheder. Det fremgår af klagerens personlige skatteoplysninger, at han i 2015 ejede to ejendomme, og at han i 2016 ejede tre ejendomme.

Skattestyrelsen har i forbindelse med en gennemgang af klagerens bankkontoudtog konstateret indsætninger på klagerens bankkonto på 191.850 kr. i indkomståret 2015 og 196.055 kr. i indkomståret 2016, som efter Skattestyrelsens opfattelse ikke har kunnet afstemmes med klagerens bilagsmateriale. Derudover har Skattestyrelsen konstateret, at klageren har foretaget et kontant køb af en Nissan Primera til 66.000 kr., og at klageren har foretaget et kontant indskud på 50.000 kr. i selskabet [virksomhed1] ApS.

De konkrete bankindsætninger, som Skattestyrelsen har henført til klageren skattepligtige indkomst, udgjorde følgende:

Dato	Tekst på konto	Beløb	Klagerens bemærkninger
02-01-15	Pengeautomat	10.000,00	Husleje [adresse1]
05-01-15	[person1]	1.500,00	Privat gæld
22-01-15	Pengeautomat	9.000,00	Husleje [adresse1]
23-01-15	Overførsel [person2]	2.000,00	Privat gæld
02-02-15	Pengeautomat	8.650,00	Bio invest
03-02-15	[person1]	1.500,00	Privat gæld
03-03-15	[person1]	1.500,00	Privat gæld
01-04-15	Overførsel [person2]	2.000,00	Privat gæld
07-04-15	[person1]	1.500,00	Privat gæld
29-04-15	Pengeautomat	11.000,00	Far og mor
30-04-15	Overførsel [person2]	2.000,00	Privat gæld
05-05-15	[person1]	1.500,00	Privat gæld
11-05-15	Pengeautomat	6.500,00	Far og mor
29-05-15	Pengeautomat	8.000,00	Far og mor
01-06-15	Overførsel [person2]	2.000,00	Privat gæld
02-06-15	[person1]	1.500,00	Privat gæld
11-06-15	Pengeautomat	12.000,00	Husleje
16-06-15	Sandblæsning	9.000,00
02-07-15	[person1]	1.500,00	Privat gæld
04-08-15	[person1]	1.500,00	Privat gæld
24-08-15	Kundekort [...]19	20.000,00	Indsættelse fra MC klubben.
02-09-15	Overførsel	2.000,00	J.
02-09-15	[person1]	1.500,00	Privat gæld
07-09-15	Pengeautomat	4.500,00	Husleje
17-09-15	Pengeautomat	7.100,00	Husleje
17-09-15	Pengeautomat	3.000,00	Husleje
30-09-15	Pengeautomat	1.600,00	Husleje
02-10-15	Overførsel	2.000,00	J.
02-10-15	[person1]	1.500,00	Privat gæld
03-11-15	Overførsel	2.000,00	J.
03-11-15	Pengeautomat	10.000,00	Husleje
03-11-15	[person1]	1.500,00	Privat gæld
04-11-15	Gravemaskine i rater	30.000,00	Salg til [virksomhed2]
10-11-15	Pengeautomat	7.500,00	Husleje
02-12-15	Overførsel	2.000,00	J.
02-12-15	[person1]	1.500,00	Privat gæld
		191.850,00

04-01-16	Pengeautomat	9.000,00	Husleje
05-01-16	Overførsel	2.000,00	J.
05-01-16	[person1]	1.500,00	Privat gæld
11-01-16	Pengeautomat	6.000,00	Husleje
02-02-16	Overførsel	2.000,00	J.
02-02-16	[person1]	1.500,00	Privat gæld
02-02-16	Kundkort [...]37	14.000,00
08-02-16	Overførsel	6.000,00	Husleje
10-02-16	Pengeautomat	8.900,00	Husleje
12-02-16	Kontant valuta	4.305,11
18-02-16	Pengeautomat	4.000,00	Husleje
02-03-16	Overførsel	2.000,00	J.
02-03-16	[person1]	1.500,00	Privat gæld
04-03-16	Pengeautomat	7.700,00	Husleje
04-04-16	Overførsel	2.000,00	J.
06-04-16	Pengeautomat	6.000,00	Husleje
02-05-16	Pengeautomat	7.000,00	Husleje
02-05-16	Overførsel	30.000,00	[virksomhed2]
03-05-16	Overførsel	2.000,00	J.
03-05-16	T.	1.500,00	Privat gæld
02-06-16	Overførsel	2.000,00	J.
02-06-16	T.	1.500,00	Privat gæld
04-07-16	Overførsel	2.000,00	J.
04-07-16	T.	1.500,00	Privat gæld
05-07-16	Kundekort [...]51	14.250,00
15-07-16	Pengeautomat	9.900,00	Far og mor
02-08-16	Overførsel	2.000,00	J.
02-08-16	T.	1.500,00	Privat gæld
08-08-16	Ford-Aygo	25.000,00	Salt til min mor
02-09-16	Overførsel	2.000,00	J.
02-09-16	T.	1.500,00	Privat gæld
12-09-16	Stole	3.500,00
04-10-16	Overførsel	2.000,00	J.
04-10-16	T.	1.500,00	Privat gæld
02-11-16	Overførsel	2.000,00	J.
02-11-16	T.	1.500,00	Privat gæld
02-12-16	Overførsel	2.000,00	J.
02-12-16	T.	1.500,00	Privat gæld
		196.055,11

Klageren har, jf. ovenfor oplyst, at hans far og mor har foretaget en del indsætningerne via pengeautomater. Klageren har fremlagt en tro- og love erklæring dateret den 17. september 2019 fra hans far, hvor det fremgår, at bankindsætningerne den 2. og 22. januar, 2. februar, 29. april 2015 og den 2. februar, 5. juli og 15. juli 2016 er indsat af klagerens far.

Klageren har endvidere anført, at indsætningerne på 30.000 kr. henholdsvis den 4. november 2015 og 2. maj 2016 vedrørte salg af en gravemaskine til [virksomhed2] ApS.Der er fremlagt en underskrevet slutseddel dateret den 1. november 2015, hvoraf det fremgår, at [virksomhed2] ApS har købt en gravemaskine af klageren for 60.000 kr. Det fremgår videre, at betaling skulle ske i to rater af 30.000 kr. og indsættes på klagerens bankkonto i november 2015 og maj 2016. Der er ikke fremlagt dokumentation for, hvordan klageren har erhvervet gravemaskinen.

I ovenstående oversigt over bankindsætninger har klageren endvidere anført, at en række bankindsætninger vedrører husleje. Det fremgår af klagerens udlejningsregnskaber for ejendommene, at de månedlige huslejebetalinger i indkomstårene 2015 og 2016 udgjorde beløb på 8.500 kr., 15.458,50 kr., 7.500 kr., 2.500 kr., 6.000 kr. og 5.000 kr. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at overførslerne og indsætningerne via pengeautomat vedrører husleje.

Klageren har endvidere anført, at de 20.000 kr., der er indsat på hans konto den 24. august 2015, er tilbagebetaling for udlæg, som klageren har haft for en MC klub, som han har været medlem af. Klageren har fremlagt en redegørelse over sit mellemværende med MC klubben.

Der fremgår en række udgifter af klagerens kontoudtog vedrørende konto [...41] i [finans1]. Der er ikke fremlagt yderligere til dokumentation for, at disse udgifter er afholdt på vegne af MC-klubben.

Klageren har endelig anført, at samtlige beløb på henholdsvis 1.500 kr. og 2.000 kr., overført fra [person2] og [person1], er afbetaling på gammel gæld. Der er fremlagt underskrevne gældsbreve, der ikke er daterede. Af gældsbrevene fremgår, at lånene vedrører køb af mc i år 2000 og et kontantlån ydet i 2001. Af det ene gældsbrev fremgår, at afbetaling blev påbegyndt 1. januar 2014 og skulle afsluttes november 2017. Af det andet gældsbrev fremgår alene, at afbetaling blev påbegyndt i oktober. Det fremgår, at afbetaling skal ske i rater af 1.500 kr. kontant eller til klagerens konto [...41] og 2.000 kr. kontant eller på konto [...72]. Det er anført på dette gældsbrev, at kontoudtog fungerer som kvittering. Beløbene blev indsat på disse bankkonti.

I forhold til de 25.000 kr., der blev indsat på klagerens konto den 8. august 2016, har klageren bemærket, at det var betaling for hans Toyota Aygo, som han solgte til sin mor. Det fremgår af klagerens personlige skatteoplysninger for indkomståret 2016, at han var registreret som ejer og bruger af en Toyota Aygo. Køretøjet blev registreret købt den 21. december 2010 og solgt den 10. januar 2017. Der er fremlagt dokumentation for transaktionen i form af kontoudtog fra klagerens mor, hvor det fremgår, at der den 8. august 2016 blev hævet 25.000 kr. Af teksten på kontoudtoget fremgår ”[...] Ford-Aygo”.

Det fremgår endvidere af klagerens personlige skatteoplysninger for indkomståret 2015, at klageren den 23. marts 2015 købte en Nissan Primera. Klageren har fremlagt en slutseddel vedrørende handelen, hvoraf det fremgår, at klageren købte bilen kontant for 66.000 kr. Der fremgår på tidspunktet for købet ikke kontante hævninger af denne størrelse på klagerens konti.

Klageren har endvidere indskudt 50.000 kr. i faderens virksomhed [virksomhed1] ApS. Der foreligger en kassekvittering, hvoraf det fremgår, at der den 27. september 2016 blev indsat 50.000 kr. på kort nr. [...]44. Der foreligger endvidere et håndskrevet notat dateret 27. september 2016, hvorefter indsætningen er sket kontant. Endelig foreligger der uddrag af [virksomhed1] ApS’ regnskab, hvor det fremgår, at der blev indsat 50.000 kr. af to omgange. Det er ikke muligt at læse datoen i regnskabet.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har for indkomståret 2015 forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 191.850 kr. på baggrund af konkrete bankindsætninger og beskattet klagerens køb af Nissan Primera på 66.000 kr. Den samlede forhøjelse for indkomståret 2015 udgør 257.850 kr.

Skattestyrelsen har for indkomståret 2016 forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 196.055 kr. på baggrund af konkrete bankindsætninger og beskattet klagerens kapitalindskud i [virksomhed1] på 50.000 kr. Den samlede forhøjelse for indkomståret 2016 udgør 246.055 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal over for os årligt oplyse sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ. Reglen står i skattekontrollovens § 1, stk. 1, 1. pkt.

Som udgangspunkt er al indkomst skattepligtig. Det gælder både engangsindtægter og løbende indtægter, og det er uden betydning, om indkomster stammer fra en aktiv indsats eller en uventet erhvervelse, f.eks. en gevinst eller gave. Reglen står i statsskattelovens § 4, stk. 1.

Vi har bedt dig om at komme med oplysninger om ændringer af formuen i løbet af året, som vi ikke kender til, samt en specifikation af dit øvrige privatforbrug, da vi ikke kan se, at du har haft noget at leve for i indkomstårene 2015 og 2016. Vi har ikke modtaget oplysninger om dit øvrige privatforbrug.

Vi har på baggrund af dine formue- og indkomstforhold beregnet dit privatforbrug. Vi har beregnet dit privatforbrug for 2015 til - 70.213 kr. og for 2016 til - 47.432 kr. Der henvises til vedlagte bilag 2, som specificerer dine formueoplysninger, samt viser, hvorledes vi er kommet frem til det beregnede privatforbrug.

I beregningen er der taget hensyn til følgende forhold ud over de oplysninger vi automatisk får oplyst omkring dine formue- og indkomstforhold.

•	At der er indgået 2 gældsbreve mellem dig og dine forældre, som er afdraget ved, at du har modtaget en gave. Gaven udgør 100.000 kr. for 2015 og 80.000 kr. for 2016. Gælden til dine forældre er tilsvarende nedskrevet under formueoplysningerne.

Som det fremgår af vores beregninger er dit privatforbrug negativt for indkomstårene 2015 og 2016. Der er således ikke levnet plads til eksempelvis husleje, personlig fornødenheder, mad, personlige forsikringer, licens, tandlæge, frisør, tøj, fodtøj, transport m.v.

Når et privatforbrug ikke har et passende størrelse, kan vi opgøre din indkomst efter et skøn. Det står i skattekontrollovens § 6 B, stk. 1 og stk. 4, samt § 5, stk. 3.

Vi har foretaget en gennemgang af indsætningerne på dine bankkonti for at undersøge, om du har haft indtægter, som vi ikke kender til, eller har modtaget arv, gave, gevinster med mere, som kan forklare det beregnede negative privatforbrug, som vi har beregnet ud fra de foreliggende oplysninger.

Vi har specificeret dine indsætninger for 2015 og 2016 på bilag 1.

Vi har anset overførsler fra andre personer/konti, kontante indsætninger for skattepligtige, idet det ikke over for os er dokumenteret, at indsætningerne er den skattepligtige indkomst uvedkommende. Der henvises til SKM.2008.905.HR, hvor Højesteret stadfæster, at der skal ske beskatning af større beløb, der over en årrække blev indsat på en konto, da det ikke var dokumenteret, at beløbene stammede fra allerede beskattede midler.

Du er kommet med en redegørelse for, hvor indsætningerne stammer fra.

Du har f.eks. oplyst, at indsætningen den 11. juni 2015 på 12.000 kr. vedrører husleje. I juni 2015 har du alene indtægtsført 6.000 kr. i husleje fra [L]. [Ls] husleje er indsat på din konto i banken. Vi er på denne baggrund ikke enige i, at der er tale om husleje, som allerede er beskattet.

Du har fremlagt 2 gældsbreve vedrørende dit tilgodehavender med henholdsvis [person1] og [person2]. Du har oplyst, at indsættelserne på kontoen vedrørende [person1] og [person2] vedrører afdrag på disse gældsbreve. Vi anser ikke forholdet bestyrket med et tilstrækkeligt grundlag, som kan dokumentere, at der er tale om tilbagebetaling af lån og vi anser derfor transaktionerne som skattepligtig. Dette begrunder vi med, at det ikke er dokumenteret, at du har lånt [person1] 49.500 kr. kontant og det ligeledes ikke er dokumenteret, at du har solgt en motorcykel til [person2]. I forhold til gældsbrevene kan vi konstaterer, at der er tale om næsten enslydende gældsbreve, samt at de ikke er daterede. Der henvises endvidere til SKM2016,75.BR, hvor Byretten ikke ligger de private lån til grund, da disse ikke er bestyrket på et objektiv grundlag.

Du har oplyst, at de 25.000 kr. benævnt Ford-Aygo, der er indsat på din konto den 8. august 2016 vedrører salg af din Toyota Aygo til din mor. Bilen er ifølge vores oplysninger først registreret til din mor den 10. januar 2017. Der er ikke fremsendt dokumentation for pengestrømmene. Vi anser på denne baggrund fortsat, at de 25.000 kr. vedrører ikke beskattede midler.

Du har endelig oplyst, at du har modtaget 60.000 kr. for salg af en gravemaskine, samt 20.000 kr. fra den motorcykelklub, du var medlem af. Der ligger ikke nogen dokumentation for køb og salg af gravemaskinen, hvorefter vi anser dette beløb for skattepligtig for dig. Det samme gør sig gældende for de penge, du har modtaget for motorcykelklubben.

Herefter udgør indsætninger på dine konti til beskatning henholdsvis 191.850 kr. i 2015 og 196.055 kr. i 2016.

Herudover anser vi, at den kontante betaling på 66.000 kr. vedrørende køb af Nissan Primera 1.6 den 23. januar 2015 for at være skattepligtig i 2015 for dig, da det ikke er dokumenteret for os, at de 66.000 kr. stammer fra allerede beskattede midler.

Endelige anser vi dit kontante indskud på [virksomhed1] ApS's bankkonto den 27. september 2016 for at være skattepligtig i 2016 for dig, da det ikke er dokumenteret for os, at de 50.000 kr. i kontanter stammer fra allerede beskattede midler eller hævet på dine bankkonti.

Herefter udgør specificeres skattepligtige forhøjelser vedrørende indsættelser med videre således:

	2015		2016
Skattepligtige indsættelser ifølge bilag 1	191.850 kr.		196.055 kr.
Kontant køb af bil	66.000 kr.
Kontant indskud [virksomhed1]			50.000 kr.
Til beskatning	257.850 kr.		246.055 kr.

Vi anser indsætningerne som skattepligtig indkomst for dig efter reglerne i statsskattelovens § 4.

Beløbene beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1 og er arbejdsmarkedsbidragspligtige efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1.

På baggrund af de foreslåede ændringer udgør dit beregnede privatforbrug 222.294 kr. for 2015 og 184.849 kr. for 2016 som specificeres således:

	2015		2016
Beregnet privatforbrug fr korrektioner	-70.213 kr.		-47.432 kr.
Regulering resultat af virksomhed	34.657 kr.		-13.774 kr.
Indsættelser til beskatning	257.850 kr.		246.055 kr.
Beregnet privatforbrug efter korrektioner	222.294 kr.		184.849 kr.

Danmarks Statistik offentliggør årligt det gennemsnitlige privatforbrug i forskellige kategorier.

Det fremkommer af Danmarks Statistik, at det gennemsnitlige privatforbrug for en enlig uden børn udgør 190.000 kroner 2015 og 180.000 kr. for 2016.

Det er vores opfattelse, at efter de foretagne korrektioner, har du et antageligt privatforbrug, som ligger på niveau med, hvad Danmark Statistik har beregnet for den gennemsnitlige privatforbrug for en enlig uden børn.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Modtaget betalinger fra forældre 2015 og 2016

Der er fremlagt gældsbreve, som [person3] har indgået med sine forældre. Disse er i 2015 og 2016 afdraget ved, at [person3] har modtaget en gave på henholdsvis 100.000 kr. i 2015 og 80.000 kr. i 2016.

Det er vores opfattelse, at der må være skærpende dokumentationskrav når der er tale om overførsler mellem forældre og søn. Det er ikke dokumenteret, at de indsatte penge på henholdsvis 53.150 kr. i 2015 og 38.150 kr. i 2016 er hævet fra farens eller morens konti.

Det skal i øvrigt bemærkes, at tro- og love erklæringen alene vedrører indsættelser på 38.650 kr. i 2015.

Indsat husleje

Det har ikke været muligt for os at afstemme indsætningerne med de husleje, som der er medregnet i lejeindtægten.

Der henvises til SKM2019.225.ØLR, hvor Østre Landsret stadfæstede byrettens dom om frifindelse. Retten lagde vægt på, at der blev indsat beløb på kontoen kontant uden angivelse af, hvem der indsatte dem, og hvad de vedrørte, og at beløbene ikke kunne afstemmes med bogføringsmaterialet i skatteyders virksomhed.

MC Klubben

Det er efter vores opfattelse fortsat ikke dokumenteret, hvad de 20.000 kr. vedrører.

Køb af Aygo

Det fremkommer af slutsedlen, at bilen er købt kontant af [person3] for 66.000 kr. Der fremkommer ikke nogen hævninger på kontoudtoget fra banken. Det er derfor vores opfattelse, at beløbet stammer fra ikke allerede beskattede midler.

Forhøjelse af 50.000 kr.

Det fremkommer af akt 35, at [person3] den 27. september 2016 indbetaler 50.000 kr. på [virksomhed1] ApS, som hans far ejer. Det fremkommer af bilaget (bilag 145), at der er tale om "Indbetaling af selskabskapital" og det er indskudt kontant af [person3]. Der er vedlagt uddrag fra [virksomhed1] ApS bogføring. Bilag 145 er bogført som en indsætning på kassen og modposten er konto 60000 registreret kapital. Det er derfor vores opfattelse, at beløbet stammer fra ikke allerede beskattede midler.

Konklusion

Der er vedlagt udtræk fra de gennemsnitlige privatforbrug, som det er aftalt vi i projektet anvender. Vi er enige i, at der skal tages hensyn til individuelle forhold.

Vi er enige i forholdet vedrørende ejendomsskatten. Det er korrekt som revisor anfører, at denne ikke skal med i privatforbrugsopgørelsen, da denne er fratrukket i det skattepligtige resultat.

Vi har i vores beregning af privatforbruget taget udgangspunkt i det indberetninger, som vi har modtaget fra pengeinstitutterne vedrørende aktierne, som er i depot. Vi har ikke kendskab til de argumenter, som der er fremkommer af klagen.

Afdragene påvirker ikke det af os beregnede privatforbrug. Vi har medregnet gaven som en skattefri gave og nedskrevet gælden tilsvarende.

(...)”

Skattestyrelsen har den 9. april 2021 fremsendt følgende udtalelse til det materiale klageren har fremsendt i forlængelse af mødet med Skatteankestyrelsen:

”(...)

Vedrørende Toyota Aygo (på kontoudtoget benævnt Ford-Aygo) så er der nu indsendt dokumentation for pengestrømmen på at [person3]s mor overfører 25.000 kr. for køb af bilen den 8. august 2016.

Det er derfor vores opfattelse, at indkomsten nedsættes med 25.000 kr. Der skal dog fortsat gøres opmærksom på, at bilen ifølge vores oplysninger først registreret til [person3]s mor den 10. januar 2017.

Vedrørende gravemaskinen er det fortsat vores opfattelse, at beløbet er skattepligtig efter statsskattelovens § 4, da det ikke over for os er dokumenteret, hvor [person3] har gravemaskinen fra.

(...)”

Skattestyrelsen har den 15. juli 2021 fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens foreløbige indstilling i sagen, hvor det anføres, at Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens indkomst i indkomstårene 2015 og 2016 skal nedsættes til henholdsvis 9.000 kr. og 3.495 kr.

Repræsentanten har til støtte for påstanden anført følgende:

”(...)

Klage over forhøjelser i 2015 og 2016

Se vedlagt Bilag 1, hvor [person4] har indsamlet et oversigt over indsætninger, som han forhøjer indkomsten med.

Summeret indsætninger for 2015 udgør 191.850 kr. hvortil han tilføjer købsprisen på en Nissan Primera med 66.000 kr., hvorfor der den samlede forhøjelse i 2015 udgør 257.850 kr.

Summeret indsætninger for 2016 udgør 196.055 kr. hvortil han tilføjer en indsætning til [virksomhed1] ApS med 50.000 kr., hvorfor der den samlede forhøjelse i 2016 udgør 246.055 kr.

Slutteligt konkludere [person4] at privatforbruget efter ovenstående forhøjelser i 2015 udgør 222.294 kr. og i 2016 udgør 184.849 kr.

Vi vil gerne klage over forhøjelserne i 2015 med 257.850 kr. og forhøjelsen i 2016 med 246.055 kr. Vi vil i nedenstående skrivelse forsøge at dokumentere dette med bilag, samt dokumentere at [person4]s privatforbrugsberegning er komplet forkert og skal forkastes.

Modtaget betalinger fra forældre 2015 og 2016

Der henvises til beløb som er markeret med pink jf. bilag 1.

I 2015 er der sket forhøjelse af indkomst med 53.150 kr. som er modtaget fra [person3]´s forældre. Dette kan alene dokumenteres via bekræftelser fra faderen [person5]. Se vedlagte tro og love erklæring på at faderen har indsat disse penge.

I 2016 er der sket forhøjelse af indkomst med 38.150 kr. som er modtaget fra [person3]´s forældre. Dette kan alene dokumenteres via bekræftelser fra faderen [person5]. Se vedlagte tro og love erklæring på at faderen har indsat disse penge.

Derudover henvises til faderens klage til SKAT, hvor faderen [person5] redegøre for hvor han reelt har pengene fra.

Vi finder det således dokumenteret hvordan og hvor pengene kommer fra og således ikke er skattepligtig.

Der henvises til Bilag 2.

Vi anmoder Dem om, at indkomsten i 2015 nedsættes med 53.150 kr. og i 2016 nedsættes med 38.150 kr.

Indsat husleje

Der henvises til beløb som er markeret med orange jf. bilag 1.

I 2015 er der sket forhøjelse af indkomst med 45.700 kr. som er reel lejeindtægt. Dokumentation er rent faktisk lige til. Der er allerede indsendt regnskab for udlejningsvirksomhed hvor den samlede lejeindtægt er 51.000 kr. Indsætningen på 45.700 kr. er således allerede beskattet, hvorfor denne ikke skal forhøjes endnu engang, modsat fald vil der være tale om dobbeltbeskatning.

I 2016 er der sket forhøjelse af indkomst med 58.905 kr. som er reel lejeindtægt. Dokumentation er rent faktisk lige til. Der er allerede indsendt regnskab for udlejningsvirksomhed hvor den samlede lejeindtægt er 118.944 kr. Indsætningen på 58.905 kr. er således allerede beskattet, hvorfor denne ikke skal forhøjes endnu engang, modsat fald vil der være tale om dobbeltbeskatning.

Yderligere henvises til faderes klage til Skatteankenævnet, hvor SKAT allerede har modregnet og godtgjort huslejeindtægten. Dette forventer vi sker for [person3] på lige fod.

Der henvises til Bilag 3.

Vi anmoder Dem om, at indkomsten i 2015 nedsættes med 45.700 kr. og i 2016 nedsættes med 58.905 kr.

Gældsbreve

Der henvises til beløb som er markeret med grøn jf. bilag 1.

I 2015 er der sket forhøjelse af indkomst med 34.000 kr. som er oprindelige gældsbreve for mange år siden. Som det også blev forklaret til [person4], så har [person3] siddet i fængsel i mange år. Derfor er afdragene igen påbegyndt efter [person3] kom ud af fængsel. Derfor skal denne afspejle privatforbruget positivt men skal ikke beskattes, idet der er tale om tilbagebetaling af tidligere stiftet gæld. Alle parter er enige og kan bekræfte ovenstående skrivelse, derudover vedlægges gældsbreve. Indsætningerne på 34.000 kr. er således allerede beskattet, hvorfor denne ikke skal forhøjes endnu engang.

I 2016 er der sket forhøjelse af indkomst med 40.500 kr. som er oprindelige gældsbreve for mange år siden. Som det også blev forklaret til [person4], så har [person3] siddet i fængsel i mange år. Derfor er afdragene igen påbegyndt efter [person3] kom ud af fængsel. Derfor skal denne afspejle

privatforbruget positivt men skal ikke beskattes, idet der er tale om tilbagebetaling af tidligere stiftet gæld. Alle parter er enige og kan bekræfte ovenstående skrivelse, derudover vedlægges gældsbreve. Indsætningerne på 40.500 kr. er således allerede beskattet, hvorfor denne ikke skal forhøjes endnu engang.

Der henvises til Bilag 4A. Modsat [person4] finder vi det dokumenteret og bevist når låntagere bekræfter låneforholdet og afdrags indbetalingerne.

Vi anmoder Dem om, at indkomsten i 2015 nedsættes med 34.000 kr. og i 2016 nedsættes med 40.505 kr.

MC klubben, 20.000 kr.

Vedlagt følger i Bilag 5 for en redegørelse fra [person3] på hvordan det forholder sig, samt et gammeldags kasse regnskab for hvordan pengene har været til udlæg til diverse omkostninger.

[person3] har ikke mulighed for at indhente bilag eller dokumentation eller vidner fra den tidligere klub, dog mener vi stadig at redegørelsen som kasseregnskabet virker troværdig og kan danne grundlag til at der ikke skal ske beskatning.

Vi anmoder Dem om, at indkomsten i 2015 nedsættes med 20.000 kr.

Salg af gravemaskine

Der henvises til beløb som er markeret med gul jf. bilag 1.

Vedlagt følger Bilag 6 for en redegørelse fra [person3] på hvordan købet og salget fremkommer.

Det er dog meget svært at gå tilbage i tid og finde dokumentation. Der er dog vores klare forventning af redegørelsen er troværdig og kan danne grundlag til vurdering for at det ikke er skattepligtig.

Vi anmoder Dem om, at indkomsten i 2015 nedsættes med 30.000 kr. ligeledes i 2016 med resterende 30.000 kr.

Køb af primera 66.000 kr.

Vi mener simpelthen ikke det er korrekt at [person3] skal beskattes af et køb. Se vedlagt bilag 7 for slutseddel. Såfremt dette er fremgangsmåden så ville mange blive beskattet af almindelig private køb. Dette anser vi som en fejl, og der vil afsnittet konklusion blive argumenteret for at privatforbruget ender med at værre reel.

Vi anmoder Dem om, at indkomsten i 2015 nedsættes med 66.000 kr.

Salg af Aygo 25.000 kr.

Vi anser dette som et punkt hvor [person4] bevidst har valgt ikke at høre efter og har valgt at sætte fornuften til side.

[person3] sælger sin bil til sin mor. ALLE parter kan bekræfte dette. Dog kan moderen ikke få registreret bilen i sit eget navn idet [person3] først skal indfri/afdrage resten af restgælden. Det er sund fornuft at der ikke kan se overdragelse inden indfrielse.

SKAT kan og må antage betalingen på forskud, men intet af det skal stå i vejen for at der er tale om salg til mor uanset om registreringstidspunktet på bilen og salget ikke sker på samme tid. Forklaringen er dog så troværdig at der slet ikke burde herske tvivl her. SKAT kan selv trække oplysninger på hvornår bilen har været afmeldt hos SKAT og tilmeldt hos mor.

Vi anmoder Dem om, at indkomsten i 2016 nedsættes med 25.000 kr.

Forhøjelse af 50.000 kr.

Igen anser vi dette som sjusk fra [person4] side.

Der bliver indsat 50.000 kr. ind på [virksomhed1] ApS, som intet har med [person3] at gøre. Derfor anmoder vi Dem om, at indkomsten i 2016 nedsættes med 50.000 kr.

Konklusion

Vi anmoder således samlet nedsættelse på 248.850 kr. for 2015 og 242.560 kr. for 2016.

Umiddelbart vil SKAT synes at privatforbruget ved nedsættelse af ovenstående ikke give et fornuftigt privatforbrug, dog er [person4]s beregning fyldt med fejl og der er tale om blot tal som understøtter hans formål at opnå et bevidst niveau for privatforbrug.

Vedlagt følger udskrift fra Danmarks statistikker for forbrug for enlige. Man skal ikke uden omtanke tage ALT med, men det er meningen der skal foretages sorteringer. Se vedlagt Bilag 8, hvor gennemsnitlig privat forbrug i 2015 forventes at være mellem 112.735 – 143.808 kr. og i 2016 forventes at være mellem 108.924 kr. – 139.112 kr.

[person4] fratrækker han ejendomsskatter i 2015 med 17.432 kr. og i 2016 med 44.692 kr.

Dog er disse tal allerede fratrukket i den skattepligtige resultat, hvor ejendomsskatter er modregnet i resultatet. Enten skal den ikke med igen, idet det ellers bliver dobbelt, ellers skal SKAT godkende fradrag for omkostningen igen idet der er tale om erhvervsmæssige omkostninger.

Dernæst har [person4] valgt at sætte kursværdien af aktierne ind som kostpris, således den fremgår negativ i privatforbrugsberegningen. Aktierne er således erhvervet på baggrund af et opløst selskab, hvorfor disse er erhvervet uden betaling. Erhvervelsen af aktierne i selskabsregi er dog mange år gammelt. Derfor skal privatforbruget således rettes med 103.217 kr. i 2015. Desuden skifter aktierne depot i 2016, og der sker ændring af papirnavn og styk størrelse m.v. pga. konvertering. Der skal således ingen handlinger, men her har [person4] valgt at tage formueforhøjelsen med således det påvirker privatforbruget, forskellen fra 103.217 kr. til 292.346 kr. er således en formueforøgelse uden forbrug hvorfor forskellen på 189.139 kr. ikke skal påvirke privatforbruget. Der henvises til Bilag 9 for konverteringer af aktier i depotet hos [finans2] samt Bilag 10 vedr. aktierne.

Endelig skal afdrag på lån ikke beskattes men privatforbruget skal således stadig være forbedret idet der er modtaget afdrag og der er flere penge til rådighed. Rettelse i 2015 med 34.000 kr. og 2016 med 40.505 kr.

Derudover skal tidligere nævnte indsætninger fra forældre og salg af gravemaskine stadig påvirke privatforbruget positivt selvom der ikke skal ske beskatning.

Se nedenfor for korrigeret privatforbrugsberegning.

Privatforbrug jf. [person4]
	2015	2016
Privatforbrug	-70.213,00	-47.432,00
Fejl i ejendomsskatter	17.432,00	44.692,00
Accepteret forhøjelse af indkomst	9.000,00	3.500,00
Fejl i primo ultimo forhold ved Aktier	103.217,00	189.139,00
Afdrag på gamle lån	34.000,00	40.505,00
Gravemaskine	30.000,00	30.000,00
Fra forældre indsætninger	53.150,00	38.150,00
Samlet korrigeret privatforbrug	176.586,00	298.554,00
Danmark Statistikker	128.270,00	124.018,00
Højere forbrug end Danmark Statistik	48.316,00	174.536,00

Det er således bevist og beregnet, at til trods for at der ikke skal ske de ovenstående forhøjelse af skattepligtig indkomst, vil privatforbruget således stadig se reel og fornuftig ud.

(...)”

Til Skattestyrelsens udtalelse af 8. april 2021 er klageren den 19. april 2021 kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Vedr. Gravemaskinen

Ja det ikke meget jeg kan tilføre sagen som ikke allerede er blevet sagt, jeg mener ikke jeg har gjort noget forkert, skat kan vel ikke forvente jeg skal gerne mine kvitteringer eller slutseddel i over 10 år, det ikke engang et krav i erhvervs livet. Men så må skat fortælle mig det sted der stå i lovgivningen at det er et krav man skal gemme sine købs kvitteringer i x antal år hvis man gerne vil sælge sine ting igen som privat person. Der intet mystik vedr. det, ligesom med aygoen.

(...)

I forbindelse med mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 26. februar 2021 har klageren gentaget de fremsatte påstande og uddybet de underliggende forklaringer. Klageren har efterfølgende fremsendt yderligere materiale.

Klagerens repræsentant har den 7. juni 2021 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 26. april 2021:

”(...)

SKATTESTYRELSENS AFGØRELSE

Denne sag angår prøvelse af Skattestyrelsens afgørelse af 23. august 2020 2020, hvor [person3]s indkomstansættelser for indkomståret 2015 og 2016 blev forhøjet med henholdsvis kr. 257.850,00 og kr. 246.055,00.

Indkomstforhøjelserne er helt overvejende baseret på kontante bankindsætninger og bankoverførsler til [person3]s bankkonto.

SUPPLERENDE SAGSFREMSTILLING

LEJEINDTÆGTER

[person3] har i de indkomstår som denne sag angår drevet virksomhed med udlejning af fast ejendom.

I udlejningsresultatet for 2015 udgjorde omsætningen kr. 123.000,00. En gennemgang af [person3]s bankkonti viser, at der er indbetalt kr. 72.000,00 ved bankoverførsler, medens der er sket kontant betaling af kr. 45.700,00.

2015		Lejebetalinger ved bankoverførsel		Kontante lejebetalinger		Bankindsætninger (husleje)
Januar	kr.	6.000,00	kr.	0,00	kr.	19.000,00
Februar	kr.	6.000,00	kr.	0,00	kr.	0,00
Marts	kr.	6.000,00	kr.	0,00	kr.	0,00
April	kr.	6.000,00	kr.	0,00	kr.	0,00
Maj	kr.	6.000,00	kr.	0,00	kr.	0,00
Juni	kr.	6.000,00	kr.	12.000,00	kr.	12.000,00
Juli	kr.	6.000,00	kr.	0,00	kr.	0,00
August	kr.	6.000,00	kr.	0,00	kr.	0,00
September	kr.	6.000,00	kr.	16.200,00	kr.	16.200,00
Oktober	kr.	6.000,00	kr.	0,00	kr.	0,00
November	kr.	6.000,00	kr.	17.500,00	kr.	17.500,00
December	kr.	6.000,00	kr.	0,00	kr.	0,00
= I alt	kr.	72.000,00	kr.	45.700,00	kr.	64.700,00

I udlejningsresultatet for 2016 udgjorde omsætningen kr. kr. 250.889,00, En gennemgang af [person3]s bankkonti viser, at der er indbetalt kr. 144.000,00 ved bankoverførsler, medens der er sket kontant betaling af kr. 116.200,00.

2016		Lejebetalinger ved bankoverførsel		Kontante lejebetalinger		Bankindsætninger (husleje)
Januar	kr.	6.000,00	kr.	15.000,00	kr.	0,00
Februar	kr.	6.000,00	kr.	12.900,00	kr.	18.900,00
Marts	kr.	6.000,00	kr.	13.700,00	kr.	7.700,00
April	kr.	6.000,00	kr.	6.000,00	kr.	6.000,00
Maj	kr.	0	kr.	7.000,00	kr.	7.000,00
Juni	kr.	5.000,00	kr.	9.000,00	kr.	0,00
Juli	kr.	15.700,00	kr.	8.200,00	kr.	0,00
August	kr.	15.700,00	kr.	7.700,00	kr.	0,00
September	kr.	21.000,00	kr.	7.700,00	kr.	0,00
Oktober	kr.	20.700,00	kr.	7.800,00	kr.	0,00
November	kr.	20.700,00	kr.	7.700,00	kr.	0,00
December	kr.	21.200,00	kr.	13.500,00	kr.	0,00
= I alt	kr.	144.000,00	kr.	116.20,00	kr.	33.600,00

”GÆLDSBREVENE”

Der er i sagen fremlagt to ”gældsbreve,” der er underskrevet af henholdsvis [person2] og [[person1].].

Det fremgår af det ”gældsbrev,” som [person2] har underskrevet, at han har forpligtet sig til at betale kr. 94.000,00. Det fremgår endvidere, at han skulle påbegynde sine månedlige betalinger a kr. 2.000,00, den 1. januar 2014. De i sagen indhentede bankkontoudtog viser, at indbetalingerne startede på det tidspunkt.

Det fremgår af det ”gældsbrev,” som [person1] har underskrevet, at han har forpligtet sig til at betale kr. 49.500,00. Det fremgår endvidere, at hans månedlige betalinger udgjorde kr. 1.500,00. Begyndelsestidspunktet fremgår derimod ikke. Det kan imidlertid udledes af, at [person1] har skullet betale kr. 1.500,00, 33 gange svarende til i alt kr. 49.500,00. Det gør sammenholdt med, at sidste betaling skulle ske i august 2017, at ”gældsbrevet” må være blevet underskrevet senest i november 2014. De i sagen indhentede bankkontoudtog viser, at indbetalingerne startede den 1. december 2014.

Hverken Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen har kontaktet [person2] og/eller [person1] med henblik på at få belyst de nærmere omstændighederne i forhold til signeringen af ”gældsbrevene.”

GRAVEMASKINEN

Der er enighed om, at [person3] solgte en gravemaskine til [virksomhed2] ApS for kr. 60.000,00, den 1. november 2015.

Der er endvidere enighed om, at købesummen er blevet betalt ved to bankoverførelser a kr. 30.000,00, der foretaget i november 2015 og maj 2016.

GAVER FRA FORÆLDRE

[person3] har over for Skattestyrelsen forklaret, at han i 2015 og 2016 har modtaget kontantgaver fra sine forældre, og at han har indsat visse af dem på sin bankkonto - henholdsvis kr. 25.500,000 (2015) og kr. 9.900,00 (2016).

Bankindsætninger er foretaget den 24. april 2015 (kr. 11.000,00), 11. maj 2015 (kr. 6.500,00), 29. maj 2015 (kr. 8.000,00) og 15. juli 2016 (kr. 9.900,00).

I en tro- og love-erklæring dateret 17. september 2019, der er udfærdiget af [person3]s far, [person5], og som han har fremsendt til Skattestyrelsen, oplyses det, at [person3] er blevet ydet kontantgaver i størrelsesordenen kr. 38.650,000 (2015) og kr. 38.150,00 (2016).

[person3]s forældre har i årene 2015-2017 endvidere ydet ham gaver i størrelsesordenen kr. 100.000,00, kr. 80.000,00 og kr. 40.000,00, i form af nedbringelse af hovedstolen i henhold til gældsbrev oprettet den 21. maj 2015.

[person3]s forældre er efter denne sags opståen fortsat med at yde ham kontantgaver. Det er senest sket i august 2020, hvor han ved bankoverførsel modtog kr. 100.000,00, jf. kontoudtog, der vedlægges.

UDLÆG FOR MC-KLUBMEDLEMMER

[person3] har over for Skattestyrelsen forklaret, at bankindsætningen af kr. 20.000,00, den 24. august 2015, udgør refusion af rejseudgifter, som han har afholdt på vegne af medlemmer af den motorcykelklub, som han tidligere har været tilknyttet.

Jeg fremlægger bankkontoudskrift nr. 55 af 30. september 2015, der viser trækningerne af de udgifter, som [person3] har afholdt. Jeg fremlægger endvidere en specifikation af de pågældende udgifter.

RETSGRUNDLAGET

DEN FORVALTNINGSRETLIGE BEGRUNDELSESPLIGT

En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen giver den pågældende fuldt ud medhold.

Det følger af forvaltningslovens § 22.

I forvaltningslovens § 24 er der fastsat regler om indholdet af en begrundelse. Efter denne bestemmelse skal en begrundelse for en afgørelse indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

En begrundelse skal fremtræde som en forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået det indhold, den har. Begrundelsen skal således være dækkende og korrekt.

Begrundelseskravet en øget garanti for, at afgørelsen er rigtig, og at grundlaget for afgørelsen er sagligt og fyldestgørende. En begrundelse kan desuden hjælpe borgeren til bedre at forstå afgørelsen og kan have betydning for borgerens accept af afgørelsen og tilliden til myndigheden.

Endelig giver begrundelsen borgeren et grundlag for at tage stilling til, om afgørelsen skal påklages eller indbringes for domstolene m.v.

En begrundelse skal i en vis udstrækning tage stilling til partsanbringender. Det gælder ikke kun, hvis partens anbringender angår kriterier, som myndigheden selv har inddraget i afgørelsen. Det gælder også for andre partsanbringender, som ikke umiddelbart kan afvises som uvæsentlige eller irrelevante for afgørelsen.

I sager, hvor afgørelsen efter forvaltningslovens § 22 skal være ledsaget af en begrundelse, kan en afgørelse efter omstændighederne blive ugyldig, hvis begrundelsen helt mangler eller på afgørende punkter er ufyldestgørende. Også af den grund er det vigtigt, at myndighederne iagttager begrundelsespligten.

OFFICIALPRINCIPPET

Generelt

Det er et grundlæggende princip i dansk forvaltningsret, at det påhviler den enkelte forvaltningsmyndighed selv at fremskaffe de fornødne oplysninger om en sag. En sag skal således undersøges af myndigheden så langt, som det er nødvendigt for at træffe en forsvarlig afgørelse, jf. pkt. 199 om officialmaksimen i vejledning nr. 11740 af 4. december 1986 om forvaltningsloven.

Princippet betyder bl.a., at myndighederne skal sørge for, at alle relevante oplysninger skaffes og inddrages i sagen, jf. Landsskatterettens afgørelse af 30. april 2020 i sagsnr. 19-0093569.

Kernen i officialmaksimens krav til bevissikkerhed er, at en sag skal undersøges af myndigheden netop så langt, som det er nødvendigt i det enkelte tilfælde for at træffe en materielt rigtig afgørelse, jf. Niels Fenger, Forvaltningsret (2018), s. 488.

Hvad der kan anses for at være en tilstrækkelig og forsvarlig oplysning af en sag, afhænger i nogen grad af sagens karakter. I almindelighed antages det, at kravene til undersøgelsernes udstrækning og sikkerheden for de relevante oplysningers rigtighed øges, jo mere betydningsfulde eller indgribende afgørelser der er tale om, jf. Niels Fenger, Forvaltningsloven med kommentarer (2013), s. 499 og Niels Fenger, Forvaltningsret (2018), s. 490.

En materielt lovlig og rigtig afgørelse har som forudsætning, at alle relevante forhold er belyst, og at alle oplysninger er tilstrækkelig pålidelige. Er der tvivl om et væsentligt faktum, må denne tvivl søges afklaret – efter omstændighederne ved indhentelse af yderligere oplysninger – således at der på et forsvarligt grundlag kan foretages en sædvanlig bevisvurdering af, om den pågældende oplysning kan lægges til grund for afgørelsen, jf. sagerne FOB 1998.502 og FOB 2004.175.

Er der tvivl om et væsentligt faktum, skal tvivlen søges afklaret. Det påhviler myndigheden så vidt muligt at afklare eller tage stilling til bevistvivl og afgøre, om den pågældende oplysning kan lægges til grund for afgørelsen.

I Folketingets Ombudsmands beretning for 1999, sagen FOB 99.140, udtalte ombudsmanden bl.a. følgende om officialprincippet:

”Princippet forudsætter ikke alene at alle relevante forhold er belyst ved det foreliggende materiale, men også at oplysningerne er pålidelige. Er der tvivl om holdbarheden af et væsentligt faktum, hører det med til sagsoplysningen at søge denne tvivl afklaret således at det ved en sædvanlig bevismæssig vurdering kan afgøres om den pågældende oplysning kan lægges til grund ved afgørelsen.”

En forvaltningsmyndighed er forpligtet til at anvende det eller de lovlige sagsoplysningsmidler, som i den konkrete sag er relevante for at oplyse sagen tilstrækkeligt. Dette kan også omfatte optagelser fra videokameraer og indhentelse af forklaringer fra vidner. Det fremgår af Folketingets Ombudsmands beretning for 1987, s. 163, og for 2005, s. 223, samt udtalelser offentliggjort på ombudsmandens hjemmeside som sag nr. 2016-7, FOB 2016-52 og FOB 2020-7.

Bevisbyrdeplaceringens betydning

En myndighed kan have pligt til at foranstalte bevisførelse, uanset om borgeren bærer bevisbyrden, i tilfælde af, at sagsfaktum ikke afklares. Det fremgår af Niels Fenger m.fl., Forvaltningsret (2018), s. 498. Det fremgår endvidere af to udtalelser, der er offentliggjort på ombudsmandens hjemmeside som FOB 2018-31 og FOB 2020-7.

Officialprincippet indebærer i sin yderste konsekvens, at bevisbyrderegler først får betydning, hvis det ikke er muligt at klarlægge et givent faktum, jf. FOB 2018-31, pkt. 3.2.1 og 3.2.3.

Borgerens bevisbyrde ændrer således ikke ved, at myndighederne efter officialprincippet har et ansvar for, at der træffes en materielt korrekt afgørelse, herunder for at der foretages en konkret og korrekt bedømmelse af sagens faktiske grundlag, jf. FOB 2020-7, pkt. 3.3.2.1.

Officialprincippet modificerer derved i visse henseender de almindelige regler om, hvem der har bevisbyrden for, at et givent faktum foreligger (eller ikke foreligger), og dermed hvem der skal sørge for, at dette faktum bringes frem under sagen.

Det er således en del af officialprincippet, at en forvaltningsmyndighed ikke passivt kan nøjes med at vurdere de oplysninger, som parten forelægger myndigheden, og derpå afgøre sagen efter en bevisbyrderegel, hvis partens oplysninger er utilstrækkelige. Myndigheden må kun træffe afgørelser, som efter en undersøgelse af sagens faktiske omstændigheder er udtryk for en korrekt anvendelse af gældende ret. Og med henblik herpå må myndigheden uafhængigt af partens oplysninger søge at få fremskaffet alle de beviser, som i den konkrete sag er nødvendige for opnå klarhed over sagens faktiske omstændigheder, jf. Niels Fenger, Forvaltningsloven med kommentarer (2013), s. 498 ff.

Rekursinstansen

Officialprincippet gælder også for den administrative rekurs. Princippet indebærer, at rekursinstansen har ansvaret for sagens oplysning og normalt skal være aktiv med hensyn til fremskaffelse af fakta, herunder nye fakta, hvor dette er nødvendigt.

Hvis klager ikke problematiserer det faktiske grundlag vil det dog i praksis være forholdsvis sjældent, at rekursorganet selv søger at fremskaffe nye oplysninger, men rekursinstansen har dog pligt til at vurdere, om førsteinstansens oplysninger i sagen er tilstrækkelige i forhold til det retlige grundlag, som efter rekursinstansens vurdering er relevant i sagen, jf. Folketingstidende 2011-12, tillæg A, lovforslag nr. L 147, pkt. 2.1, s. 11 f.

fri bevisbedømmelse – bevisvurdering

Det forhold, at borgeren har bevisbyrden, indebærer ikke, at myndighederne kan undlade at anlægge de almindelige sandsynlighedsbetragtninger, som typisk må anlægges i bevisspørgsmål.

Det almindelige forvaltningsretlige princip om fri bevisbedømmelse betyder, at der ikke må foretages en vilkårlig, forenklet eller generaliseret bevisbedømmelse. Der skal foretages en objektiv afvejning af sagens forskellige oplysningers bevismæssige værdi, jf. FOB 2020-7, pkt. 3.3.2.3.

INDKOMSTBEGREBET

Statsskattelovens § 4 definerer, hvad der er skattepligtig indkomst, og statsskattelovens § 5 definerer, hvad der ikke er. Det er derfor grundlæggende i samspillet mellem disse to bestemmelser, at det skal afgøres, om en given indkomst skal beskattes. Da statsskattelovens § 5 undtager kapitalgevinster fra beskatning, medmindre der er tale om næring eller spekulation, indebærer det, at kapitalgevinster efter statsskattelovens bestemmelser som udgangspunkt er skattefri.

Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.A.1.1:

”Udgangspunktet for opgørelsen af den skattepligtige indkomst er SL §§ 4-6. Bestemmelserne er fra 1922 og er ved senere love ændret og suppleret betydelig. De er dog fortsat dansk skatterets hovedregler for opgørelse af den skattepligtige indkomst.

De grundlæggende principper, der fremgår af SL §§ 4-6, er beskrevet i det følgende.

...

Statsskatteloven opstiller et grundlæggende skel mellem formue (herunder indkomstgrundlaget) og indkomst.

Formuen

Formuen er alle ens aktiver og ejendele, herunder indkomstgrundlaget. Indkomstgrundlaget er de aktiver, der giver mulighed for at få indtægt. Det kan f.eks. være slagterens forretningslokaler, vognmandens taxi, kontormedarbejderens grunduddannelse.

Formuen, herunder indtægtsgrundlaget er som udgangspunkt skatten uvedkommende. Det betyder på indkomstsiden, at værdistigninger i og fortjenester ved salg af ens ejendele som udgangspunkt ikke er skattepligtige.

...

Undtagelser - beskatning af formuen

Der er overordnet set to undtagelser til udgangspunktet om at formuen, herunder indkomstgrundlaget, er skatten uvedkommende:

•	Bevidst forsøg på at få indkomst ved handel med aktiver, der hører til formuen (spekulation og næring)
•	Særlige regler og love, der beskatter aktiver, der hører til formuen/indkomstgrundlaget.

Undtagelse 1 - handel med formuen (spekulation og næring)

Hvis en skattepligtig person bevidst forsøger at tjene på handel med goder, der typisk hører til formuen (indkomstgrundlaget), bliver fortjenesten skattepligtig. I forhold til eksemplet med æbleplantagen er fortjeneste ved salg af æbletræer som udgangspunkt ikke skattepligtig indkomst. Men hvis plantageejeren køber æbletræer for at sælge dem videre, bliver fortjenesten skattepligtig.

Enkeltstående tilfælde af handel med goder, der hører til formuen, kaldes spekulation. Gentagende handel kaldes for næring. Se SL § 5. Se nærmere om spekulation og næring i afsnit C.C.2.1.3.

Undtagelse 2 - særlige regler

Der er en række love, der specifikt indfører skattepligt for goder, der ellers efter statsskattelovens principper henregnes til formuen. Det gælder f.eks. kursgevinster, aktieavance, ejendomsavance, der alle er reguleret ved selvstændige love.”

Henrik Dam m.fl.: Grundlæggende Skatteret, 13. udgave (2020), side 149

SL § 5 er for sit vedkommende udtryk for en negativ afgrænsning af indkomstbegrebet, som har været af helt central betydning for indkomstbeskatningens udvikling.

Til forskel fra § 4, der som nævnt ikke ser noget afgørende i indtægternes oprindelse, udelukker § 5 en særlig indkomsttype fra beskatningsområdet. Det drejer sig om den formueforøgelse, der fremkommer ved, at formuegenstande stiger i værdi, og i forbindelse hermed om indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele, når sådanne salg sker uden for nærings- og spekulationstilfælde. Med denne indsnævring af indkomstbegrebet fremhæver statsskatteloven, at det er afkastet af skatteyderens forskellige aktiviteter, der skal beskattes, og ikke gevinster eller tab på det underliggende indkomstgrundlag, som er en forudsætning for den løbende indkomsterhvervelse.

Jan Pedersen m.fl.: Skatteretten 1, 8. udgave (2018), side 242 ff

Som anført er indtægter ved salg af ejendele som hovedregel skattefri efter SL § 5, stk. 1, litra a, medmindre de hidrører fra salg foretaget i næringsvej eller i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde fortjenesten (”Handelsfortjeneste”) - ikke indtægten - er skattepligtig, og et eventuelt ”Tab” er fradragsberettiget.

Indtægter, der hidrører fra ”Salg” af ”Ejendele”, medregnes derfor som hovedregel i medfør af § 5, stk. 1, litra a, ikke til den skattepligtige indkomst. Modstykket hertil er, at SL § 6, stk. 1, litra a, ikke hjemler fradragsret for udgifter til anskaffelse m.v. af de aktiver, der således kan sælges skattefrit. Dette gælder i princippet, uanset om de pågældende aktiver udgør privat anvendte aktiver, eller om disse f.eks. som driftsaktiver indgår i en indkomstskabende aktivitet.

...

§ 5, stk. 1, litra a, indeholder selv to undtagelser fra hovedreglen om, at realiserede kapitalgevinster eller -tab er skattefrie. Kapitalgevinster er skattepligtige, for det første hvis de er indvundet ved salg, der henhører til den skattepligtiges ”Næringsvej”, og for det andet hvis de er indvundet ved salg i ”Spekulationsøjemed”.

Aage Michelsen m.fl.: Lærebog om indkomstskat (2019), side 435

SL § 5, litra a, fastslår dernæst som grundprincip, at fortjenester og tab, der konstateres ved salg af den skattepligtiges formuegoder, heller ikke påvirker den skattepligtige indkomst.

RETSERHVERVELSESPRINCIPPET (BESKATNINGSTIDSPUNKT)

Aage Michelsen m.fl.: Lærebog om indkomstskat 2019, side 435

Kapitalgevinstbeskatningen indtræder, når et aktiv afstås.

Den juridiske vejledning 2021-1 afsnit C.C.2.5.3.2.1

Retserhvervelsesprincippet er den almindelige hovedregel om, at en indtægt skal regnes med ved indkomstopgørelsen på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til den.

Den juridiske vejledning 2021-1 afsnit C.A.1.2.1

Retserhvervelsesprincippet indebærer, at beskatning som udgangspunkt sker på det tidspunkt, hvor en skattepligtig person får et formuegode.

...

Allerede på det tidspunkt, hvor en person har et krav på f.eks. en betaling, har vedkommende et formuegode i form af et retskrav på betaling. Efter retserhvervelsesprincippet sker beskatningen på det tidspunkt, hvor der er et sådant retskrav - uanset om personen faktisk får betalingen.

--

Gaver er skattepligtige på det tidspunkt, hvor gavetilsagnet kommer til modtagerens kundskab.

Den juridiske vejledning 2021-1 afsnit C.A.6.1.2.1

En gave skal medtages ved indkomstopgørelsen, når modtageren er underrettet om gaven.

Skatteministeriet procedure i SKM 2021.59

Efter højesteretspraksis er det afgørende for, hvornår en indtægt skal periodiseres "tidspunktet for den endelige erhvervelse af retten dertil", jf. UfR 1981.968 H og på linje hermed UfR 2003.2477 H.

Landsskatterettens afgørelse af 10. december 2020 i sagsnr. 14-4231363

Statsskattelovens § 4 indeholder et retserhvervelsesprincip, hvor det afgørende for periodiseringen af indkomsten er det tidspunkt, hvor indkomstmodtageren erhverver et retligt krav på indtægten.

Retserhvervelsesprincippet indebærer, at skattepligtig indkomst skal beskattes, når indkomstmodtageren har erhvervet ret til indtægten, det vil sige på det tidspunkt, hvor skatteyderen opnår et privatretligt krav på betaling. Retserhvervelsesprincippet medfører således, at der sker beskatning på det tidspunkt, hvor der består et retskrav på betaling, uanset om skatteyderen faktisk modtager betalingen.

Landsskatterettens afgørelse af 24. februar 2017 i sagsnr. 14-5156162

En gave er skattepligtig for modtageren, jf. statsskattelovens § 4, litra c, medmindre den falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf. statsskattelovens § 5, litra b.

En gave anses for ydet, når gaveløftet er kommet til gavemodtagerens kundskab, og denne derfor har fået et endeligt og ubetinget retligt krav over for giveren.

Landsskatterettens afgørelse af 1. september 2020 i sagsnr. 16-1439803

Beskatningstidspunktet efter statsskattelovens § 4 er retserhvervelsestidspunktet. Retserhvervelsesprincippet indebærer, at beskatningen sker på det tidspunkt, hvor en skattepligtig person har et krav på betaling. Beskatningen sker, uanset personen faktisk modtager betalingen.

DET SKATTERETLIGE GAVEBEGREB M.V.

Landsskatterettens kendelse af 23. februar 2017, sagsnr. 15-1996140

En gave er skattepligtig for modtageren, jf. statsskattelovens § 4, litra c, medmindre den falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf. statsskattelovens § 5, litra b.

En gave ydet til givers barn er omfattet af afsnit II i boafgiftsloven, jf. § 22, stk. 1, litra a og er derfor ikke indkomstskattepligtig for modtageren, men derimod afgiftspligtig i henhold til boafgiftslovens bestemmelser.

I henhold til boafgiftslovens § 26 indtræder afgiftspligten ved modtagelsen af gaven.

Et gaveløfte er bindende for giveren, når det er kommet til modtagerens kundskab, og gaven skal medregnes i afgiftsgrundlaget i det kalenderår, hvori modtageren erhverver ret til gaven.

I den foreliggende sag afgives, i gældsbrevet, et løfte om, at lånet i kommende år afdrages med det beløb, som en enlig forældre skattefrit må forære sit barn. Klagerens moder har dermed i gældsbrevet afgivet et gaveløfte til klageren.

Det samlede beløb på 450.000 kr. skal derfor afgiftsberigtiges efter boafgiftslovens § 23 med 15 % af det beløb, der overstiger det afgiftsfri bundbeløb på 57.800 kr. i indkomståret 2013, som er det kalenderår, hvori gaveløftet meddeles til klageren.

Den juridiske vejledning 2021-1 afsnit C.A.6.1.2.1

I civilretten defineres en gave traditionelt som en hel eller delvis vederlagsfri formuefordel, der bliver givet som et udslag af gavmildhed, i gavehensigt.

I skattelovgivningen er der ingen entydig definition af en gave. Det er dog en ufravigelig betingelse i skatteretten for at behandle en ydelse som en gave, at der er tale om en hel eller delvis vederlagsfri formuefordel.

En gave kan f.eks. være

•	en aktuel overdragelse af et formuegode
•	et løfte om en fremtidig ydelse
•	et løfte om eftergivelse af gæld
•	et gode, der overføres fra en persons formue til en andens mod et vederlag, der afviger fra handelsværdien.

...

En gave skal medtages ved indkomstopgørelsen, når modtageren er underrettet om gaven.

Aage Michelsen m.fl.: Lærebog om indkomstskat (2019), side 397 henholdsvis 402

Enhver helt eller delvis vederlagsfri formuefordel kan være en gave. Som eksempler kan nævnes overdragelse af et formuegode, påtagelse af en forpligtelse, frigørelse fra en gældsforpligtelse og afkald på indtægt. Der kan også være tale om en ydelse, der stilles vederlagsfrit til rådighed, f.eks. i form af fri bolig, rentefrit lån eller en arbejdsydelse.

...

En pligt til at betale en bestemt sum penge afdragsvis over en årrække anses for en kapitalgave. Værdien heraf beskattes med det samme hos modtager, eventuelt efter fradrag af en kursforskel under hensyn til, at modtageren ikke disponerer over hele beløbet straks.

Indebærer tilsagnet derimod betaling af et bestemt årligt beløb i et ubestemt antal år, f.eks. for yders eller modtagers levetid, eller et ubestemt beløb i en bestemt ikke helt kortvarig årrække, foreligger en pligt til betaling af en løbende ydelse, en aftægt eller en rentenydelsesgave. De årlige ydelser beskattes hos modtageren, jf. SL § 4 c ”understøttelser, aftægt og deslige”, og kan alene i begrænset omfang fradrages hos yderen efter reglerne i LL § 12, se nærmere kap. 23, 7.2.

I førstnævnte tilfælde gøres de skattemæssige konsekvenser hos modtageren af gaven op straks. I sidstnævnte tilfælde, hvor tilsagnet består i en løbende ydelse, indtræder ikke længere nogle umiddelbare skattemæssige konsekvenser ved modtagelsen, men modtageren indkomstbeskattes af de løbende ydelser efterhånden, som han erhverver ret til disse.

Jan Pedersen m.fl.: Skatteretten 1, 8. udgave (2018), side 488 ff

En gave kan bestå af gavegiverens påtagelse af en forpligtelse til en løbende overførsel i en nærmere fastsat periode af penge eller formueaktiver over for gavemodtager. Overførslen kan bestå i pengebeløb, formueaktiver, afholdelse af udgifter for gavemodtager, udførelse af tjenesteydelser for gavemodtager, overførelse af brugsrettigheder til gavemodtager, forsørgelse, understøttelse, overskudsandel etc.

...

Begrebsmæssigt kendetegnes gavegæld ved, at gavens samlede pålydende værdi kan opgøres ved dens stiftelse, idet såvel løbetiden som den årlige gave kan fastsættes, evt. ved en værdiansættelse af et naturalgode. En gave bestående i modtagelsen af en fordring anses derfor for ydet ved dens stiftelse og størrelsen omfatter den samlede værdi.

Landskatteretsafgørelse af 23. februar 2017, sagsnr. 15-1996140.

Der var i sagen tale om, at en forælder i 2013 udstedte et gældsbrev, hvor hovedstolen udgjorde kr. 450.000,00, og hvor barnet var skyldner (debitor).

Af gældsbrevet fremgik det, at restgælden de kommende år ville blive nedbragt med det beløb, som en enlig forælder skattefrit må forære sit barn i henhold til boafgiftsloven.

Sagen for Landsskatteretten angik, om barnet derved (allerede) i 2013 havde erhvervet ret til de nedbringelser af restgælden, der ville ske i de efterfølgende år. Det besvarede retten bekræftende. I begrundelsen herfor hedder det:

”En gave er skattepligtig for modtageren, jf. statsskattelovens § 4, litra c, medmindre den falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf. statsskattelovens § 5, litra b.

En gave ydet til givers barn er omfattet af afsnit II i boafgiftsloven, jf. § 22, stk. 1, litra a og er derfor ikke indkomstskattepligtig for modtageren, men derimod afgiftspligtig i henhold til boafgiftslovens bestemmelser.

I henhold til boafgiftslovens § 26 indtræder afgiftspligten ved modtagelsen af gaven.

Et gaveløfte er bindende for giveren, når det er kommet til modtagerens kundskab, og gaven skal medregnes i afgiftsgrundlaget i det kalenderår, hvori modtageren erhverver ret til gaven.

I den foreliggende sag afgives, i gældsbrevet, et løfte om, at lånet i kommende år afdrages med det beløb, som en enlig forældre skattefrit må forære sit barn. Klagerens moder har dermed i gældsbrevet afgivet et gaveløfte til klageren.

Det samlede beløb på 450.000 kr. skal derfor afgiftsberigtiges efter boafgiftslovens § 23 med 15 % af det beløb, der overstiger det afgiftsfri bundbeløb på 57.800 kr. i indkomståret 2013, som er det kalenderår, hvori gaveløftet meddeles til klageren.”

ANBRINGENDER

Jeg gør overordnet gældende, at de indkomstforhøjelser, som Skattestyrelsen har foretaget i den indbragte afgørelse, skal nedsættes i væsentligt omfang, jf. nærmere nedenfor.

Der findes en ganske omfattende praksis på det område, som den foreliggende sag angår. Retstilstanden på området indebærer, at såfremt det konstateres, at [person3] har været i besiddelse af kontantbeløb af en vis størrelse, påhviler det ham at dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at beløbet allerede er beskattet, eller at det er undtaget fra beskatning.

Det forhold, at [person3] har bevisbyrden, indebærer ikke, at (skatte)myndighederne kan undlade at anlægge de almindelige sandsynlighedsbetragtninger, som typisk må anlægges i bevisspørgsmål, jf. FOB 2020-7, pkt. 3.3.2.3 (side 14, nederst)

UDLÆG

Jeg gør gældende, at indkomstforhøjelsen for 2015 skal nedsættes med kr. 20.000,00.

[person3] har over for Skattestyrelsen forklaret, at bankindsætningen af kr. 20.000,00, den 24. august 2015, udgør refusion af rejseudgifter, som han har afholdt på vegne af medlemmer af den motorcykelklub, som han tidligere har været tilknyttet.

Jeg har fremlagte bankkontoudskrift nr. 55 af 30. september 2015, der dokumenterer, at [person3] har afholdt rejseudgifter med ca. kr. 20.000,00. fremlæggelsen viser ikke, om der er tale om egne rejseudgifter. Det kan han dog sandsynliggøre ikke er tilfældet ved at fremlægge sit pas for Skatteankestyrelsen og/eller Landsskatteretten, som dokumentation for, at han ikke har været udrejst til Thailand i august 2015 eller senere. [person3] fremlægger gerne sit pas, hvis det måtte have Skatteankestyrelsens interesse.

LEJEINDTÆGTER

Jeg gør gældende, at indkomstforhøjelserne skal nedsættes med kr. 64.700,00(2015) og kr. 33.600,00 (2016), svarende til de beløb, der er indsat på [person3]s bankkonto, og som han har oplyst udgør huslejebetalinger, der allerede er medregnet som skattepligtig omsætning i udlejningsvirksomheden.

Det er ubestridt, at [person3] har modtaget kontante lejebetalinger, og at de udgjorde kr. 64.700,00 (2015) og kr. 116.200,00 (2016). Det er endvidere ubestridt, at de er medregnet som skattepligtig omsætning i udlejningsvirksomheden.

Det er derimod omtvistet, hvorvidt [person3] af disse lejebetalinger har indsat kr. 64.700,00 (2015) og kr. 33.600,00 (2016) på sin bankkonto.

Om det forholder sig sådan, beror på en bevismæssig vurdering, hvor der skal anlægges almindelige sandsynlighedsbetragtninger, jf. ovenfor.

Jeg gør gældende, at [person3]s forklaring om, at der ved bankindsætninger - kr. 64.700,00 (2015) og kr. 116.200,00 (2016) – er anvendt kontante lejebetalinger, der er medregnet som skattepligtig omsætning i udlejningsvirksomheden, forekommer overvejende sandsynlig, og at den derved bevismæssigt kan lægges til grund. Ved sagens bedømmelse bør det tillægges væsentlig betydning, at der er en nær tidsmæssig sammenhæng mellem [person3]s modtagelse af lejebetalingerne og bankindsætningerne. Det viser sig ved, at bankindsætningerne helt overvejende er foretaget i samme måned, som [person3] har modtaget betalingerne.

Ved bedømmelsen bør det endvidere tages i betragtning, at han forholdsvis enkelt kunne have unddrage de kontante lejebetalinger fra beskatning, idet skattemyndighederne kontrolmuligheder er begrænsede over for den type betalinger. Det har han ikke gjort, idet han – ubestridt – har medregnet dem som skattepligtig omsætning i udlejningsvirksomheden. Det vil derfor være vidtgående at nå til et bevisresultat, der indebærer, at han både beskattes af de kontante lejebetalinger og bankindsætningerne af disse.

”GÆLDSBREVENE”

Jeg gør gældende, at indkomstforhøjelserne skal nedsættes med kr. 34.000,00 (2015) og kr. 40.500,00 (2016) svarende til de beløb, som [person2] og [person1] har indbetalt på [person3]s bankkonto.

Det gælder uafhængigt af, om det bevismæssigt lægges til grund, at han har ydet dem de lån, der fremgår af de i sagen fremlagte ”gældsbreve.”

[person2] og [person1] har i ”gældsbrevene” påtaget sig en forpligtelse til at betale [person3] henholdsvis kr. 94.000,00 og kr. 49.500,00. Disse betalingsforpligtelser kan efter omstændighederne udgør en indkomstskattepligtig gave for [person3]. I så fald er beskatningstidspunkt imidlertid indkomståret 2014, jf. nærmere ovenfor. Den løbende opfyldelse af betalingsforpligtelserne er derimod skattefri for ham.

I den foreliggende sag har hverken Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen kontaktet [person2] og/eller [person1] med henblik på at få belyst de nærmere omstændighederne i forhold til signeringen af ”gældsbrevene.” Det må derved bevismæssigt kunne lægges til grund, at det er [person2] og [person1], der har signeret dem, og at det er sket på de tidspunkter, der kan udledes af dem dvs. 2014.

Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen er underlagt det såkaldte officialprincip/undersøgelsesprincip. Det indebærer, at det påhviler de pågældende instanser at foranstalte sagsoplysende undersøgelser, herunder bevisførelse, uanset om borgeren bærer bevisbyrden, i tilfælde af, at sagsfaktum ikke afklares.

Hverken Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen har kontaktet [person2] og/eller [person1] med henblik på at få belyst deres syn på, om der bestod et gældsforhold mellem dem og [person3] på tidspunktet for, at de signerede ”gældsbrevene.” Ingen af disse instanser har med andre ord foretaget sig noget for at imødegå [person3]s forklaring herom. Jeg gør gældende, at det under disse omstændigheder bevismæssigt må kunne lægges til grund, at gældsbrevene blot er udtryk for en kodificering af allerede eksisterende gældsforhold mellem parterne.

Måtte Landsskatteretten være enig med mig heri, så er [person3] notorisk ikke skattepligtig af de indbetalinger, som [person2] og [person1] har foretaget. Det samme gælder, hvis Landsskatteretten er uenig med mig. [person2] og [person1] har påtaget sig betalingsforpligtelserne i 2014, og [person3] har derved erhvervet ret til dem på det tidspunkt. Hvis gældsbrevene ikke er udtryk for en kodificering af eksisterende gældsforhold, så har [person2] og [person1] påtaget sig betalingsforpligtelserne ensidigt. Det kan efter omstændighederne udgøre en gavedisposition i skattemæssig henseende. Men i så fald skal gaven henføres til indkomståret 2014. Den er derved [person3]s indkomstansættelse for indkomstårene 2015 og 2016 uvedkommende.

GRAVEMASKINE

Jeg gør gældende, at [person3] har erhvervet ret til en eventuel fortjeneste ved salg af gravemaskinen i 2015. Indkomstforhøjelsen for indkomståret 2016 med kr. 30.000,00, er allerede af den grund foretaget med urette. Jeg gør endvidere gældende, at en eventuel fortjeneste er skattefri i medfør af statsskattelovens § 5, hvorfor indkomstforhøjelsen for indkomstårene 2015 og 2016 også af den grund skal nedsættes med kr. 30.000,00, for hver af årene.

Det er ubestridt, at [person3] indgik en bindende og endelig aftale om at sælge gravemaskinen i 2015. Jeg gør gældende, at beskatningstidspunkt for en eventuel fortjeneste under disse omstændigheder er indkomståret 2015. Skattestyrelsen har derved foretaget en fejlagtig periodisering, når beskatningen af salgssummen (fortjenesten) er henført til betalingstidspunkterne i 2015 og 2016.

I Skatteankestyrelsens kontorindstilling lægges det til grund, at gravemaskinen var et erhvervsmæssigt anlægsaktiv for [person3], og at en fortjeneste ved salg af maskinen derved ikke er omfattet af skattefrihedsbestemmelsen i statsskattelovens § 5.

Jeg gør gældende, at Skatteankestyrelsens retsanvendelse er fejlagtig. Skattefriheden i medfør af statsskattelovens § 5 er ikke betinget af, at aktivet er ikke-erhvervsmæssigt. Den er udelukkende betinget af, at aktivet ikke er anskaffet i spekulations- eller næringsøjemed. Skatteankestyrelsen har som nævnt lagt til grund, at der er tale om et anlægsaktiv. Et sådant aktiv er netop karakteriseret ved, at det ikke er anskaffet i spekulations- eller næringsøjemed. En eventuel fortjeneste ved salg af gravemaskinen er herved skattefri i medfør af statsskattelovens § 5.

GAVER FRA FORÆLDRE

Jeg gør gældende, at indkomstforhøjelserne skal nedsættes med kr. 25.500,000 (2015) og kr. 9.900,00 (2016) svarende til de beløb, som [person3] har oplyst er bankindsætninger af kontantgaver, som han har modtaget fra side forældre.

Det påhviler under denne sag [person3] at dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at det forholder sig sådan, som han har forklaret. Ved bedømmelsen indgår de almindelige sandsynlighedsbetragtninger, som typisk må anlægges i bevisspørgsmål, jf. FOB 2020-7, pkt. 3.3.2.3 (side 14, nederst)

Det fremgår af sagen, at [person3]s forældre gennem årene, herunder i de indkomstår, som denne sag angår, har ydet ham endog ganske betydelige lån og gaver. Det er derved ubestridt, at han er blevet ydet kontantgaver i 2015 og 2016 i størrelsesordenen kr. 38.650,000 og kr. 38.150,00, således som [person3]s far, [person5] har oplyst i den tro- og love-erklæring af 17. september 2019, som han har fremsendt til Skattestyrelsen.

[person3]s forældre er efter denne sags opståen fortsat med at yde ham kontantgaver. Det er senest sket i august 2020, hvor han ved bankoverførsel modtog kr. 100.000,00, jf. kontoudtog, der vedlægges.

Denne sag er særegen ved, at det er ubestridt, at [person3]s forældre har ydet ham kontantgaver i den størrelsesorden, som hans far har oplyst i tro- og love-erklæringen. Det er derved ubestridt, at [person3] har været i besiddelse af en kontantbeholdning, der er undtaget almindelig indkomstbeskatning, og som kan forklare bankindsætningerne.

Det er imidlertid omtvistet, om han delvist har anvendt kontantgaverne i forbindelse med bankindsætninger foretaget den 24. april 2015 (kr. 11.000,00), 11. maj 2015 (kr. 6.500,00), 29. maj 2015 (kr. 8.000,00) og 15. juli 2016 (kr. 9.900,00).

Jeg gør gældende, at [person3] har sandsynliggjort, at det forholder sig således, som han har forklaret. Ved bedømmelsen bør det tages i betragtning, at [person3] ubestridt har været i besiddelse af en kontantbeholdning, der er undtaget almindelig indkomstbeskatning, og som kan forklare bankindsætningerne.

(...)”

Følgende fremgår af klagerens repræsentants bemærkninger til sagsnummer [sag1]:

” SUPPLERENDE SAGSFREMSTILLING

(...)

SELSKABSKAPITAL

Det er enighed om, at [person3] i 2017 kontant indbetalte kr. 50.000,00, på en bankkonto tilhørende [virksomhed1] ApS (CVR-nr. [...1]).

Der er endvidere enighed om, at selskabets stifter var [person3]s far, [person5], og at han siden stiftelsen har været ejer af og direktør i selskabet.

[person3] og hans far har samstemmende forklaret, at [person3] indbetalte pengene for sin far, og pengene i form af kontanter hidrørte fra faderen.

(...)

KØB AF BIL

Der er enighed om, at [person3] i 2015 købte en bil, og at købsprisen udgjorde kr. 66.000,00.

Skattestyrelsen har baseret den indbragte afgørelse på, at [person3] har været i besiddelse af et sådant kontantbeløb.

(...)

ANBRINGENDER

(...)

SELSKABSKAPITAL

Jeg gør gældende, at det er med urette, at Skattestyrelsen har anset [person3] for at være skattepligtig af de kr. 50.000,00, som han den 27. september 2016 ved en kontantindsættelse indbetalt på en bankkonto tilhørende [virksomhed1] ApS (CVR-nr. [...1]).

Det er [person3]s far, [person5], der er selskabets stifter, og som siden stiftelsen har været eneejer af og direktør i selskabet.

[person3] og hans far har under sagens behandling i Skattestyrelsen samstemmende forklaret, at [person3] indbetalte pengene for sin far, og at de hidrørte fra faderen. Det beror på en bevismæssig bedømmelse, om det forholder sig sådan.

Jeg gør gældende, at det forekommer usandsynligt, at [person3] skulle have foretaget indbetalingen med egne midler. Pengestrømmene mellem [person3] og hans far viser helt éntydigt, at de udelukkende har gået denne ene vej – fra faderen til [person3]. Det er faderen, der har ydet [person3] lån og gaver.

Det ville derfor være et brud på ”normalbilledet,” hvis de penge, som [person3] har indbetalt på selskabets bankkonto, hidrørte fra ham selv. For i så fald ville der reelt være tale om, at han indirekte havde ydet sin far en gave på det indsatte beløb, henset til, at det er faderen, der er eneste kapitalejer i selskabet. Jeg gør gældende, at det anførte taler afgørende til støtte for, at det foreholder sig sådan som [person3] og hans fader samstemmende har forklaret.

(...)”

Retsmøde

Repræsentanten nedlagde påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse skal nedsættes væsentligt og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmøde. Vedrørende kontantindbetalingerne på klagerens konto henviste repræsentanten til LSR2021.19-00337262 og anførte, at LSR burde komme frem til samme resultat i nærværende sag. Det vigtigste spørgsmål er i denne henseende, hvorvidt der er en sammenhæng klagerens kontantbeholdning og huslejeindbetalingerne

Vedrørende kontantindbetalinger fra klagers bekendte, [...] og [...], var det repræsentantens anbringende, at der var tale om indbetaling af gammel gæld. Repræsentanten henviste til gældsbeviserne, hvorefter indbetalingerne skulle være sket november 2014. Repræsentanten henviste til retserhvervelsesprincippet og anførte, at Skattestyrelsen ikke havde undersøgt dette. Dette spørgsmål burde derfor hjemvises.

Det var repræsentantens anbringende, at den gravemaskine, som klager havde solgt, ikke var et erhvervsaktiv og dermed ikke skattepligtig.

Vedrørende 50.000 kr. som klageren havde indbetalt på sin fars konto, var det repræsentantens påstand, at disse penge havde klager indbetalt på vegne af sin far. Repræsentanten henviste til LSR2 20-0097845, og anførte at LSR burde komme frem til samme resultat i nærværende sag, idet LSR bør fokusere på, hvad slutdestinationen for pengene var.

Skatteforvaltningen, indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen fulgte Skatteankestyrelsens indstilling, og afgørelsen dermed stadfæstes.

Skattestyrelsen anførte, at de fremlagte gældsbeviser ikke var daterede og ikke var underbygget af beviser. Skattestyrelsen anførte derudover, at klager ikke havde dokumenteret, hvordan gravemaskinen var erhvervet.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Det fremgår af statsskattelovens § 5, at indtægter, der hidrører fra salg af private ejendele ikke skal henregnes til den skattepligtige indkomst, medmindre disse salg kan henføres til vedkommendes næringsvej eller er foretaget i spekulationsøjemed.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 om skattekontrol).

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905HR. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette fremgår af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort i SKM2011.208.HR.

Skattepligtige bankindsætninger

Klageren har henvist til, at en del bankindsætninger udgør betaling af husleje, som er beskattet ved opgørelse af klagerens udlejningsvirksomhed og derfor ikke skal indgå i Skattestyrelsens forhøjelse.

Alene de bankindsætninger på 6.000 kr., der er indsat på klagerens konto i indkomståret 2016, og som i oversigten er markeret som ”Husleje”, stemmer overens med de fremlagte regnskaber for klagerens udlejningsejendomme. Bankindsætningerne på 6.000 kr. er sket via pengeautomat eller som overførsel uden angivelse af, hvad de vedrører. Retten finder, at de fremlagte regnskaber sammenholdt med bankindsætningerne, ikke godtgør, at bankindsætningerne udgør allerede beskattede midler i form af husleje, der er beskattet i forbindelse med virksomheden.

Repræsentantens bemærkninger af 7. juni 2021 kan ikke føre til et andet resultat. Retten har lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation på, at de kontante bankindsætninger udgør husleje, der er medregnet ved opgørelsen af udlejningsvirksomhedens overskud. Repræsentantens opgørelse af overførelser og kontant lejebetaling udgør ikke objektive kendsgerninger, der godtgør rigtigheden af repræsentantens bemærkninger.

Retten finder herefter, at bankindsætningerne, som af klageren er markeret som ”Husleje” udgør skattepligtig indkomst.

Klageren har endvidere henvist til, at bankindsætningerne på 1.500 kr. og 2.000 kr. fra [person2] og [person1] vedrører tilbagebetaling af gammel gæld, og klageren har fremlagt to gældsbreve.

Retten finder, at bankindsætningerne, som af klageren er markeret som ”Privat gæld” og ”[person2]”, udgør skattepligtig indkomst. Det er rettens opfattelse, at de fremlagte gældsbreve ikke på tilstrækkelig vis godtgør, at indsætningerne fra [person2] og [person1] vedrører tilbagebetaling af gæld. Retten har lagt vægt på, at gældsbrevene ikke er daterede, og at det alene af det ene gældsbrev fremgår, i hvilket år afbetalingen starter.

Repræsentantens bemærkninger af 7. juni 2021 kan ikke føre til et andet resultat. Retten har lagt vægt på, at de fremlagte gældsbreve ikke på tilstrækkelig vis godtgør at indbetalingerne fra [person2] og [person1] udgør tilbagebetaling af lån eller en gave ydet i 2014 som anført af repræsentanten. Det er op til klageren at godtgøre, at de konkrete indsætninger ikke er skattepligtig indkomst, og det af repræsentanten anførte omkring officialmaksimen, og at Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen ikke har søgt sagen tilstrækkelig oplyst kan ikke føre til en ændret bevisvurdering. Sagen er søgt oplyst ved anmodning om dokumentation fra klageren.

Repræsentanten har endvidere anført, at gældsbrevene alene er en kodificering af et allerede bestående gældsforhold mellem parterne, og at betalingsforpligtelsen er påtaget i 2014 og dermed er indkomstårene 2015 og 2016 uvedkommende. Bankindsætningerne er foretaget i indkomstårene 2015 og 2016, og repræsentantens bemærkninger om, at der er tale om en gave eller betalingsforpligtelse påtaget af [person2] og [person1] i 2014 er ikke underbygget af objektive kendsgerninger.

Klageren har anført, at en del af bankindsætningerne er fra hans forældre, og klageren har som dokumentation herfor fremlagt en tro- og love erklæring fra klagerens far. Tro- og love-erklæringen er udarbejdet til brug for sagen og er ikke udarbejdet i forbindelse med, at pengene indsættes på klagerens konto. Tro- og love erklæringen omfatter endvidere ikke bankindsætningerne foretaget den 11. og 29. maj 2015.

Retten finder, at bankindsætningerne foretaget den 2. januar 2015, 22. januar 2015, 2. februar 2015, 29. april 2015, 11. maj 2015, 29. maj 2015, 2. februar 2016, 5. juli 2016 og 15. juli 2016 udgør skattepligtig indkomst. Klageren har ikke godtgjort, at bankindsætningerne udgør midler, der er undtaget beskatning. Beløbene blev indsat i en pengeautomat, og det fremgår ikke, hvor pengene kommer fra.

Repræsentantens bemærkninger af 7. juni 2021 kan ikke føre til et andet resultat. Retten har lagt vægt på, at det er uden betydning, at klageren i august 2020 modtog penge fra sine forældre. Tro-og love erklæringen, fremsendt til Skattestyrelsen, er udarbejdet efterfølgende, og der er ikke fremlagt dokumentation for, at bankindsætningerne kommer fra klagerens far. Det er ikke muligt at følge pengestrømmen fra klagerens far til klageren, idet der er tale om kontante indsætninger i en pengeautomat. Repræsentantens bemærkninger er ikke underbygget af objektive kendsgerninger.

Klageren har endvidere anført, at de 30.000 kr., der blev indsat på klagerens konti den 4. november 2015 og den 2. maj 2016, udgjorde betaling for en gravemaskine, der blev betalt over to rater.

Retten finder, at bankindsætningerne på 30.000 kr. i indkomstårene 2015 og 2016 udgør skattepligtig indkomst. Den fremlagte dokumentation godtgør ikke, at pengene udgør midler, der er undtaget beskatning. Retten har ved vurderingen lagt vægt på, at uanset at der er fremlagt en underskrevet og dateret slutseddel, der angiver handelspris, og at betaling skal ske i rater, så er der ikke fremlagt dokumentation for, hvordan klageren har erhvervet gravemaskinen.

Værdien af aktivet er tilgået klageren med 30.000 kr. i indkomståret 2015 og med 30.000 kr. i indkomståret 2016, hvorfor beskatningen sker med 30.000 kr. i både 2015 og 2016.

Klageren har endvidere anført, at de 20.000 kr., der er indsat på klagerens konto den 24. august 2015, udgør tilbagebetaling for udlæg, som klageren har haft som medlem af en MC klub.

Retten finder, at de 20.000 kr., indsat på klagerens konto den 24. august 2015, udgør skattepligtig indkomst. Den fremlagte redegørelse og oversigt over mellemværende med MC klubben godtgør ikke, at de 20.000 kr. udgør allerede beskattede midler. Retten har lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at de udgifter, der fremgår af klagerens kontoudtog, er afholdt på vegne af MC klubben, og den fremlagte redegørelse godtgør ikke, at bankindsætningen på 20.000 kr. er indsat som betaling for eventuelle udlæg, klageren måtte have haft.

Repræsentantens bemærkninger af 7. juni 2021 kan ikke føre til et andet resultat. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at udgifterne er afholdt på vegne af MC klubben. Oplysningen om, at klageren ikke selv har været i Thailand på det givne tidspunkt godtgør ikke, at de 20.000 kr., indsat på klagerens bankkonto, var tilbagebetaling af afholdte udlæg.

Endelig har klageren anført, at han solgte sin Toyota Aygo til sin mor for 25.000 kr. den 8. august 2016.

Retten finder, at indsætningen på 25.000 kr. den 8. august 2016 ikke udgør skattepligtig indkomst. Retten har lagt vægt på, at der er fremlagt dokumentation for, at pengene er overført fra klagerens mor, og at det af klagerens mors kontoudtog tilsvarende fremgår, at overførslen vedrører klagerens Aygo. Retten finder det herefter på objektivt grundlag godtgjort, at bankindsætningen på 25.000 kr. den 8. august 2016 vedrører salg af klagerens Toyota Aygo, og bankindsætningen skal derfor ikke beskattes, da der er tale om salg af en privat ejendel.

Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse vedrørende skattepligtige bankindsætninger på 191.850 kr. for indkomståret 2015 og nedsætter Skattestyrelsens afgørelse med 25.000 kr. til 171.055 kr. for indkomståret 2016.

Klagerens repræsentants bemærkninger og indlæg fremsat på retsmøde kan ikke føre til et andet resultat.

Skattepligtigt kontantkøb og selskabsindskud.

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 66.000 kr. for indkomståret 2015 på baggrund af et kontantkøb på 66.000 kr. og med 50.000 kr. for indkomståret 2016 på baggrund af klagerens kontante selskabsindskud i virksomheden [virksomhed1] ApS.

Det fremgår af den fremlagte slutseddel vedrørende klagerens køb af en Nissan Primera i januar 2015, at købesummen på 66.000 kr. blev betalt kontant.

Det fremgår endvidere af materialet vedrørende klagerens selskabsindskud i virksomheden [virksomhed1] ApS den 27. september 2016, at indskuddet skete kontant.

Landsskatteretten bemærker, at der, på klagerens bankkonto, ikke fremgår kontante hævninger af disse beløb på tidspunktet for købet af bilen og på tidspunktet for selskabsindskuddet.

Når klageren er i besiddelse af store kontantbeløb, påhviler det klageren at dokumentere, at beløbene ikke skal indgå ved opgørelsen af klagerens skattepligtige indkomst. Retten henviser til SKM2018.14ØLR, hvor Østre Landsret fandt, at en skatteyder, der var i besiddelse af 66.000 euro, skulle beskattes af beløbet. Skatteyderen påstod, at der var tale om et kontantlån ydet af et familiemedlem i udlandet, men dette forhold var ikke tilstrækkeligt dokumenteret, hvorfor Østre Landsret fandt, at pengene udgjorde skattepligtig indkomst.

Klageren har ikke redegjort for, hvorfra de kontante midler stammer. Det er i klagen alene anført, at det må anses som en fejl, at klageren skal beskattes af det kontante køb af bilen, og at indskuddet til virksomheden [virksomhed1] ApS vedrører virksomheden og ikke har noget med klageren at gøre. Der foreligger ikke dokumentation for, at de kontante midler brugt til køb af bil og til indskud i virksomheden [virksomhed1] ApS hidrører fra allerede beskattede midler eller fra midler, der er undtaget beskatning.

Klagerens repræsentant har henvist til, at der er fejl i den privatforbrugsopgørelse, som Skattestyrelsen har udarbejdet. Det er rettens opfattelse, at ændringer i privatforbrugsopgørelsen ikke medfører, at de kontante midler ikke skal beskattes. Det er uden betydning, om en privatforbrugsberegning levner økonomisk råderum til at foretage kontante transaktioner, når der ikke er dokumentation for, at midlerne stammer fra allerede beskattet indkomst eller midler, der er undtaget beskatning. Retten henviser til SKM2018.14.ØLR

Retten finder, at klageren skal beskattes af disse kontante transaktioner. Der er tale om væsentlige kontante beløb, og klageren har ikke godtgjort, at pengene stammer fra allerede beskattede midler eller midler, der er undtaget beskatning.

Klagerens repræsentants bemærkninger af 7. juni 2021 kan ikke føre til et andet resultat. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at selskabsindskuddet hidrører fra allerede beskattede midler, eller midler der ikke skal beskattes. Der er endvidere ikke fremlagt dokumentation for, at selskabsindskuddet hidrører fra klagerens far.

Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse.