Kendelse af 20-01-2020 - indlagt i TaxCons database den 29-03-2020

Der klages over, at Skattestyrelsen har anset klageren for fuld skattepligtig til Danmark og har beskattet klageren af kontante indsætninger på klagerens fars konto. Der klages desuden over, at Skattestyrelsen har beskattet klageren af maskeret udbytte fra [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS.

Faktiske oplysninger

Klageren har ikke selvangivet indkomst i 2016 og 2017.

Klageren er blevet registreret som skatteophørt til Danmark den 15. oktober 2015. Klageren modtog derfor ikke en årsopgørelse i 2016 og 2017.

Ifølge Det Centrale Person Register er klageren registreret som, udrejst den 19. januar 2017 til Storbritannien. I årene forud for den registrerede udrejse var klageren i perioden 8. september 2014 -19. januar 2017 registreret med ukendt adresse. I perioden 20. januar 2013 – 8. september 2014 var klageren registreret med adresse på [adresse1], [by1]. I forbindelse med registreringen af sin udrejse og nye adresse i Storbritannien på [adresse2], [by2], oplyste klageren en kontaktadresse her i landet på [adresse3], [by1]. Klagerens far er registreret med bopæl på [adresse3], [by1].

Ifølge de indberettede oplysninger i 2016 og 2017 (R-75), var klageren registreret som primær bruger (ikke ejer) af en BMW 116 personbil med stelnr. [...] i perioden 27. september 2013 – 8. februar 2019. Klageren havde i 2016 og 2017 2 bankkonti i [finans1]. Klageren havde ifølge de indberettede oplysninger forfalden gæld til det offentlige på ca. 800.000 kr., ligesom han havde betydelig forfalden gæld til banker og andre långivere.

Den 11. januar 2017 blev klageren ansat som administrerende direktør i [virksomhed1] ApS. Klageren er registreret som fratrådt som direktør den 2. marts 2018. Samme dato blev klageren igen registreret som tiltrådt som direktør i [virksomhed1] ApS.

[virksomhed1] ApS (tidligere [virksomhed3] ApS) er ifølge Det Centrale Virksomheds Register stiftet den 10. juli 2013 af advokat [person1] under navnet [virksomhed4] ApS med en kapital på 80.000 kr. Selskabets første regnskabsår løb fra stiftelsen til 31. december 2014. Den 24. oktober 2018 blev selskabet registreret med c/o adresse hos advokat [person2], [adresse4], [by1]. [virksomhed1] ApS´s har fravalgt revision. I perioden 16. januar 2014 – 2. februar 2018 har [virksomhed1] ApS haft adresse i [adresse5], [by1]. Klageren var direktør i selskabet fra 11. januar 2017 – 2. marts 2018.

Ifølge årsrapporten for [virksomhed3] ApS for 2013/2014 er selskabets formål at drive udlåns- og investeringsvirksomhed og at formidle ind- og udlån samt dermed efter direktionens skøn beslægtet virksomhed.

[virksomhed1] ApS er associeret med følgende selskaber:

[virksomhed5] Ltd. (UK)

[virksomhed6] ApS/[virksomhed7] ApS/[virksomhed2] ApS

[virksomhed8] ApS (nu [virksomhed9] ApS under konkurs)

[virksomhed10] ApS (nu [virksomhed11] ApS under konkurs)

[virksomhed12] ApS (nu [virksomhed13] ApS under konkurs)

[virksomhed14] ApS (nu [virksomhed15] ApS under konkurs)

[virksomhed16] ApS (nu [virksomhed17] ApS)

[virksomhed6] ApS’, nu [virksomhed2] ApS, formål er administration, gældsrådgivning samt anden beslægtet virksomhed. Indtil den 11. januar 2017 drev dette selskab virksomhed under navnet [virksomhed7] ApS. [virksomhed7] ApS er stiftet af [virksomhed18] ApS, [adresse6], [by1] den 6. marts 2014 med en kapital på 50.000 kr. Direktør ved stiftelsen var advokat [person2]. Den 11. januar 2017 fratrådte advokat [person2] som direktør og [person3] tiltrådte som direktør. [virksomhed7] ApS har til formål at yde gældsrådgivning samt anden efter direktionens skøn beslægtet virksomhed. I perioden 7. marts 2014 – 12. juni 2018 havde selskabet adresse på [adresse5], [by1]. Den 10. juli 2019 er selskabet registreret med c/o adresse hos [person3], [adresse7], [by3].

[virksomhed8] ApS (nu [virksomhed9] ApS under konkurs) er ifølge Det Centrale Virksomhedsregister stiftet af [virksomhed18] ApS (nu [virksomhed19] ApS under tvangsopløsning) den 18. marts 2014 med en kapital på 50.000 kr. Selskabet har i 2016 og 2017 haft adresse på [adresse5], [by1]. I 2018 havde selskabet har c/o adresse hos [person3], [adresse4], [by1].

[virksomhed10] ApS (nu [virksomhed11] ApS under konkurs) er ifølge Det Centrale Virksomhedsregister stiftet af [virksomhed18] ApS den 25. august 2014 med en kapital på 50.000 kr. Selskabet havde i 2016 og 2017 adresse på [adresse5]. [by1]. I 2018 havde selskabet c/o adresse hos [person3], [adresse4], [by1].

[virksomhed12] ApS (nu [virksomhed13] ApS under konkurs) er ifølge Det Centrale Virksomhedsregister stiftet af [virksomhed18] ApS den 25. august 2014 med en kapital på 50.000 kr. Selskabet har i 2016 og 2017 haft adresse på [adresse5], [by1]. I 2018 har selskabet har c/o adresse hos [person3], [adresse4], [by1].

[virksomhed14] ApS (nu [virksomhed15] ApS under konkurs) er ifølge Det Centrale Virksomhedsregister stiftet af [virksomhed18] ApS den 25. august 2014 med en kapital på 50.000 kr. Selskabet havde i 2016 og 2017 adresse på [adresse5]. [by1]. I 2018 havde selskabet c/o adresse hos [person3], [adresse4], [by1].

[virksomhederne8-10-12-14] ApS har til formål at drive investeringsvirksomhed. Selskaberne har fravalgt revision. [person3] har påtegnet selskabernes årsrapporter for 2017 som dirigent.

[virksomhed16] ApS (nu [virksomhed17] ApS) er stiftet af [virksomhed18] ApS den 25. august 2014 med en kapital på 50.000 kr. Advokat [person2] var tegningsberettiget direktør fra stiftelsen til 11. januar 2017, hvor [person4] tiltrådte. Den 2. februar 2018 fratrådte [person4] som direktør og [person5] tiltrådte som direktør. Den 2. februar 2018 fratrådte [person5] som direktør og [person3], Storbritannien tiltrådte som direktør. Selskabet har i 2018 haft c/o adresse hos [person3], [adresse4], [by1] Den 10. juli 2019 er c/o adressen ændret til [person3], [adresse7], [by3].

[virksomhederne8-10-12-14-16] ApS har fravalgt revision.

[virksomhed1] ApS foretog i årene 2014-2017 indberetninger i henhold til dagældende skattekontrollovs § 8 P af renteudgifter og gæld på 110 navngivne personer for et beløb på i alt 7.803.908 kr. I 2017 omfatter de indberettede beløb kun renteudgifter for 84 personer. Restgælden for de 84 personers gæld til [virksomhed1] ApS er pr. 31. december 2017 indberettet med 0 kr.

SKAT påbegyndte i 3 kvartal 2015 en undersøgelse af grundlaget for disse indberetninger. Ved en afgørelse af 1. maj 2018 underkendte Skattestyrelsen de indberettede renteudgifter. Landsskatteretten har ved en afgørelse af 26. februar 2019 stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse. Landsskatterettens afgørelse har sagsnr. 18-0005485.

Skattestyrelsen indhentede i forbindelse med sagen bankkontoudtog af bl.a. [virksomhed1] ApS´s og [virksomhed2] ApS´s bankkonti fra de kontoførende banker for årene 2014 – ultimo 2017.

Ved gennemgangen af de modtagne bankkontoudtog konstaterede Skattestyrelsen, at der var overført kontante midler fra [virksomhed1] ApS´s og [virksomhed2] ApS´s bankkonti til bankkonti tilhørende klagerens far i [finans2] A/S. Ved en efterfølgende gennemgang af klagerens fars konti i [finans2] A/S konstaterede Skattestyrelsen, at der var indsat penge fra andre selskaber, ligesom der var indsat penge benævnt ”fakturaer”.

Skattestyrelsen indhentede hos [finans2] detaljer om transaktioner foretaget i Danmark. Oplysningerne blev modtaget den 30. januar 2019. I 2016 var der 874 transaktioner i Danmark, herunder 812 betalinger og 62 kontante hævninger. Tid og stedet for transaktionerne er specificeret i Skattestyrelsens bilag A, B og C. Bilagene indeholder også en specifikation af transaktioner i 2017.

Den første transaktion i 2016 og i 2017 er hhv. den 8. januar 2016 og den 2. januar 2017.

I 2017 var der 625 transaktioner, herunder 484 betalinger og 141 kontante hævninger. Fordelt på dage i 2016 og 2017 er kortet i Danmark anvendt i hhv. i 204 og 202 dage.

110 af de kontante hævninger i Danmark er fortaget på [by4] og i [by1]. Visa-/Dankortbetalingerne er gennemført i området omkring [by5] Station, [adresse8], [by6] og [by7] station.

Kortet er anvendt i England i dagene 15. – 17. april 2016 og den 17. februar 2017 og i dagene 20-21 april 2017.

Skattestyrelsen har i bilag F på baggrund af bankkontoudtog opgjort overførsler fra [virksomhed1] ApS´s bankkonto til klagerens fars bankkonti i perioden 13. april 2016 -20. december 2016 på i alt 455.270 kr. Der er tale om overførsler af runde kronebeløb på mellem 2.000 kr. og 49.600 kr. Teksten ifølge bankkontoudtog er ”UK AC” eller ”A/C” I perioden 18. maj 2016 – 10. juni 2016 er der overført 2 beløb på hhv. 742 kr. og 13.000 kr. fra [virksomhed2] ApS. Teksten ifølge bankkontoudtoget er ”Refusion af udlæg” og ”UK AC”. Den 4. maj 2016 er der fra [virksomhed20] til klagerens fars konto overført 30.000 kr. med bogføringsteksten ”[virksomhed20]”.

I perioden 18. maj 2016 – 5. oktober 2016 er der f.eks. indsat 4.000 kr., 11.200 kr., 15.000 kr. og 4.500 kr. som betaling for fakturaer.

Skattestyrelsen har endvidere undersøgt klagerens Facebook-opslag (Skattestyrelsens bilag D). Det fremgår heraf, at klageren har bijobbet som DJ i 2016 og 2017 på forskellige steder i Danmark.

På et møde med Skattestyrelsen den 13. september 2018 med deltagelse af klageren, klagerens repræsentant [person6] fra [virksomhed21] blev det aftalt, at klageren skulle fremlægge en lejekontrakt fra England, dokumentation for leveomkostninger i England og dokumentation for rejser mellem England og Danmark. Skattestyrelsen modtog ikke de aftalte oplysninger.

På mødet oplyste klageren, at han anvendte sin fars Visa-/Dankort, pin-kode og netbank i [finans2] A/S, kontonummer [...11]. På mødet oplyste klageren, at hans far ikke havde noget at gøre med transaktionerne på den omhandlede konto i [finans2] A/S. På mødet blev det aftalt, at klageren skulle fremsende et regneark vedrørende ind- og udbetalingerne på kontoen samt det retlige grundlag for de beløb, der ifølge klagerens oplysninger var overført til 3. mand. Skattestyrelsen modtog ikke de aftalte oplysninger.

Klageren medvirkede i foråret 2019 i et TV-program, [x1]. Programmet havde titlen ”[program1]”. Klageren blev interviewet til programmet af TV-værten [person7]. Resume af programmets indhold er vedlagt som Skattestyrelsens bilag H.

Den 3. maj 2019 sendte Skattestyrelsen forslag om at ændre klagerens indkomst for 2016 og 2017. Skattestyrelsen har beskattet klageren af følgende overførsler og indsætninger på klagerens fars konto, jf. Skattestyrelsens bilag F og G.

Som bilag til klagen til Skatteankestyrelsen har klagerens repræsentant fremsendt ejerbøgerne for hhv. ”[virksomhed1] ApS og [virksomhed6] ApS, tidligere [virksomhed7] ApS, nu [virksomhed2] ApS.” Den fremlagte ejerbog for [virksomhed6] ApS er påført CVR-nr. [...1]. [virksomhed1] ApS´s CVR-nr. er påført cvr.dk[...2]. Af de fremlagte ejerbøger fremgår, at kapitalen i de nævnte selskaber er ejet af de personer, som skulle have lånt penge af de nævnte selskaber.

Skattestyrelsen s afgørelse

”Skattepligt til Danmark

Indledningsvist er det, ud fra de foreliggende oplysninger, Skattestyrelsens opfattelse, at du reelt aldrig er udrejst til Storbritannien, og at din skattepligt til Danmark derfor ikke er ophørt.

Folkeregisteroplysninger

Det er de faktiske boligforhold, og ikke den formelle framelding til Folkeregisteret, der er afgørende.

Du har i perioden 8. september 2014 til 19. januar 2017 stået registreret med adressen "[by1]s Kommune 2". Ved henvendelse d. 9. april 2019 til [by1]s Kommune, Folkeregisteret, har Skattestyrelsen fået oplyst at dette betyder at du har stået uden fast bopæl, dvs. du har ikke oplyst en adresse, hvorpå det offentlige kan træffe dig. Skattestyrelsen har endvidere fået oplyst at man som borger selv skal melde flytning med sit NEM-ID, hvorfor registreringen af udrejse til Storbritannnien, oplysning om adresse i Storbritannien samt kontaktadresse i Danmark må være indberettet af dig selv, uden nogen myndigheders efterprøvelse heraf.

Den 13. september 2018 blev der afholdt et møde i [Skattecentret], hvor du, din repræsentant [person6] fra [virksomhed21], [person8] (SKTST) og [person9] (SKTST) deltog.

Det blev på mødet aftalt at bl.a. følgende materiale skulle indsendes:

Lejekontrakt fra England

Dokumentation for leveomkostninger i England

Dokumentation for rejser mellem England og Danmark

Skattestyrelsen har ikke modtaget noget materiale fra dig, og der foreligger ikke anden dokumentation for eller indikationer af at du har bopæl i Storbritannien.

Mandtalsoplysninger

Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger at du er blevet slettet af mandtallet d. 15. oktober 2015. Dette har betydet at du fra og med 2015 har stået registreret som værende ej skattepligtig til Danmark, hvorefter du ikke har modtaget en årsopgørelse. Du har selv haft pligt til at reagere, hvis dette ikke var korrekt. Det er de faktiske forhold, og ikke den formelle sletning af mandtallet, der er afgørende.

Oplysninger fra [finans2]

På mødet d. 13. september 2018 oplyste du at du anvendte din fars Visa-/Dankort, pin-kode og netbank.

Skattestyrelsen har hos [finans2] rekvireret detaljer om transaktionerne på kontonummer [...11], herunder oplysninger om, hvor transaktionerne er foretaget.

Det fremgår af transaktionerne, foretaget i Danmark, at i 2016 har Visa-/Dankortet været anvendt 812 gange, og der er foretaget 62 kontante hævninger, i alt 874 transaktioner. I 2017 har Visa-/Dan­ kortet været anvendt 484 gange, og der er foretaget 141 kontante hævninger, i alt 625 transaktioner.

Sammenlagt har Visa-/Dankortet i 2016 og 2017 har været anvendt til køb eller kontante hævninger i Danmark på hhv. 204 og 202 unikke dage.

Ud fra disse oplysninger har du derfor både i 2016 og 2017 opholdt dig i Danmark mere end 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder.

På de mellemliggende dage eller i de perioder, hvor der ikke er foretaget transaktioner i Danmark, er der ingen indikationer af, at du skulle have bopæl i Storbritannien. Der ses kun at være foretaget transaktioner i Storbritannien på følgende dage: d. 15.-17. april 2016, d. 14. juni 2016, d. 17. februar 2017 og d. 20-21. april 2017; i alt 7 dage. Skattestyrelsen anser disse transaktioner for at være sket i forbindelse med ferie eller lignende.

Udskrift af samtlige foretagne Visa-/Dankort-transaktioner og kontante hævninger for 2016 og 2017 er vedlagt som henholdsvis bilag A og bilag B.

Formodet bopæl i Danmark

Ved en gennemgang af de geografiske steder for kontanthævningeme fremgår det at, at størstedelen af disse - 110 ud af i alt 161 - er foretaget på [by4] og i [by1]. Ved en gennemgang af de geografiske steder for Visa-/Dankorttransaktionerne fremgår det, at størstedelen af dagligvareindkøb og køb på S-togsstationer er foretaget henholdsvis omkring [by5] Station, omkring [adresse8] og stationerne [by6] og [by7].

Det bemærkes, at selskaberne [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS havde på daværende tidspunkt adresse på [adresse5], [by1], som er beliggende ca. 100 meter fra [by5] Station. Det bemærkes endvidere at din fars bopæl befinder sig ca. 500 meter fra [by6] station, ca. 900 meter fra [adresse8], og ca. 2 km fra [by7] station.

Ud fra disse oplysninger er det Skattestyrelsens umiddelbare opfattelse at du har bopæl hos din far.

Opgørelse over de geografiske steder for kontanthævninger og Visa-/Dankorttransaktionerne er vedlagt som bilag C.

Øvrige forhold

Skattestyrelsen skal endvidere bemærke følgende forhold /omstændigheder, der også taler imod at du reelt er fraflyttet/udrejst af Danmark:

Indbetalinger

Skattestyrelsen har i forbindelse med en kontrol af selskabet [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS modtaget bankkontoudtog og underbilag dækkende perioden fra 2014 og frem til udgangen af 2017, hvoraf det fremgår at der fra selskaberne er foretaget en række overførsler til din fars bankkonto.

Overførslerne fra de to selskaber beløber sig til 1.839.712 kr. Herudover er der bl.a. indsat 348.000 kr. fra [virksomhed22].”

(….)

”Specifikation af indbetalingerne for 2016 og 2017 er vedlagt som henholdsvis bilag F og bilag G.

Udbetalinger

Der blev den 13. september 2018 afholdt et møde i [Skattecentret], hvor du, din repræsentant [person6] fra [virksomhed21], [person8] (SKTST) og [person9] (SKTST) deltog.

På mødet oplyste du at din far ikke var rette indkomstmodtager af de indsatte beløb, og at han ikke havde noget med transaktionerne at gøre. Du oplyste endvidere al du anvendte din fars kort, pin­ kode og netbank.

Du oplyste at pengene blev overført til din fars konto, og sidenhen til 3. parterne, idet der var problemer med at overføre penge direkte fra selskabets konto til disse modtagere. Når pengene var overført fik du af [person11] besked på, til hvem der skulle overføres penge og hvor meget. [person6] fremhævede at man af kontoudtogene kunne se, hvem der havde haft fordel af overførslerne.

Det blev på mødet aftalt at bl.a. følgende materiale skulle indsendes:

Regneark fra dig vedrørende ind- og udbetalinger

Retlige aftalegrundlag for de beløb, der er udbetalt/overført til 3. parter Skattestyrelsen har ikke modtaget noget materiale fra dig.

[x1]

I [tv-udsendelse] "[program1]", sendt d. 4. april 2019, bliver du interviewet af [person7], vært på programmet "[x1]".

I interviewet forklarer du blandt andet, at en del af kundernes indbetalinger rigtig nok i en periode er blevet overført til hans familiemedlems konto, som du selv har fuldmagt over. Du hævder, at de herefter er gået til at aflønne konsulenter og til fejlslagne investeringer.

Værten stiller spørgsmålstegn ved, om det var den rigtige måde at håndtere folks hårdt opsparede midler på. Hertil svarer du at det var amatøragtigt og uigennemtænkt, men at det også ophører på et tidspunkt.

Du forklarede også, at du også selv har beholdt nogle af pengene, men at det er sket i konsulenthonorarer, og at det kun er en lille del af det samlede beløb, du selv har fået.

Du fortæller, at du, på opfordring fra andre personer i inderkredsen af firmaerne, hævede pengene og betalte dem kontant til en række andre involverede.

I en artikel fremvises uddrag af en mail, som skal illustrere hvordan pengene fordeles, efter de er overført til kontoen.

Du forklarer i interviewet, at [person10] har fået omkring halvdelen af de 900.000 kroner.

Du fortæller endvidere i interviewet, at du over for SK.AT har lagt frem, hvor meget du som direktør har tjent, og desuden har hjulpet SKAT med dokumentation til at afdække forholdene i firmaet.

Du fortæller, at du også er bevidst om dit eget ansvar som direktør, og at du er klar over at du kan risikere en dom som ansvarlig direktør.

Artiklen, der er baseret på udsendelsen, er vedlagt som bilag H.

Ledelse og reelt ejerskab af [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS

Du har været registreret som direktør for [virksomhed1] ApS (CVR [...2]) i perioden I 7.01.2017- 02.02.2018 og igen fra 02.03.2018.

Du har været registreret som direktør for [virksomhed2] ApS (CVR [...1]) i perioden 17.01.2017-01.02.2018 og igen fra 02.02.2018.

Den eller de reelle ejere af [virksomhed1] ApS for den pågældende periode er ikke oplyst, trods SKATs henvendelser til selskabet herom. Det reelle ejerskab af [virksomhed2] ApS ses heller ikke at være oplyst for den pågældende periode. På mødet, der blev afholdt i [Skattecentret] d. 13. december 2018, blev din repræsentant [person6] spurgt ind til ejerkredsen. [person6] oplyste at man ikke vidste det med sikkerhed og at de oplysninger, der var i ejerbogen, ikke var retvisende. Du kunne heller ikke oplyse, hvem den reelle ejer var. På mødet blev det aftalt at dokumentation for det reelle ejerskab af [virksomhed1] ApS skulle fremsendes efterfølgende.

Skattestyrelsen har ikke modtaget nogen dokumentation.

Indkomst og privatforbrug

Ud fra de foreliggende oplysninger har du ikke oppebåret nogen indkomst, ud over de fakturaer, du har udskrevet i forbindelse med din DJ virksomhed. Disse indkomster udgør 34.700 kr. i 2016 og 6.700 kr. i 2017. Ifølge en artikel i Finans d. 3. maj 2017 (bilag I), så har du været hyret af [virksomhed26] til at skaffe kapital. Skattestyrelsen har ingen oplysninger om din indkomst fra [virksomhed26] eller fra andre selskaber.

Det er Skattestyrelsens opfattelse at dit privatforbrug er uantageligt lavt, hvis alene de nævnte indkomster lægges til grund for beregningen.”

(….)

”Den forkortede ligningsfrist

Du er som lønmodtager omfattet af den forkortede ligningsfrist. Det vil sige at SKAT skal afsende varsel om ændring af skatteansættelsen af indkomst- eller ejendomsværdiskat senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Det vil sige fristen for at ændre skatteansættelsen for indkomståret 2016 er overskredet efter de almindelige regler.

Fristen for at ændre skatteansættelsen for indkomståret 2017 er ikke overskredet. Undtagelse

Jf. bekendtgørelse nr. 534 om forkortet ligningsfrist § I, stk. 1, nr. 2 og nr. 4 gælder den korte frist dog ikke, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens§ 27 er opfyldt.

Det fremgår af skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, at uanset ordinære frister kan en skatteansættelse ændres, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

SKAT anser det forhold, at du ikke har selvangivet de modtagne beløb for som minimum at være groft uagtsomt, uagtet at du ikke mener at du er skattepligtig til Danmark.

Betingelsen for at kunne lave en ekstraordinær fastsættelse af skatteansættelsen for indkomståret 2016 er således tilstede.

Det skal bemærkes, at det følger af praksis, herunder SKM2016.387.BR, at vurderingen af grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens forstand ikke er sammenfaldende med vurderingen af grov uagtsomhed i et skattestrafferetsligt spørgsmål.

Det er heller ikke en forudsætning for genoptagelse efter § 27, stk. 1, nr. 5, at der er pålagt eller kan pålægges et strafansvar. Afgørende for spørgsmålet om der er handlet groft uagtsomt, er de forudsætninger du havde på tidspunktet, hvor handlingen blev udført.

6 måneders reaktionstid

Jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal en sådan ekstraordinær ændring af ansættelsen varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Ændringen skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.

Det følger af domspraksis at 6 måneders fristen løber fra det tidspunkt, hvor SKAT har det nødvendige grundlag, til at foretage en korrekt ansættelse.

6 måneders fristen med hensyn til kundskabstidspunkt regnes, ud fra ovenstående, fra det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen modtog den nødvendige dokumentation.

Skattestyrelsen modtog fra [finans2] specifikation af, til hvilke konti du har overført penge til den 30. januar 2019.

Fristen for en ekstraordinær varsling af forhøjelse af skatteansættelsen for 2016 er derfor den 30. juli 2019. Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at 6 måneders fristen er overholdt.

Rette indkomstmodtager

Det er Skattestyrelsens opfattelse at din far ikke er rette indkomstmodtager af de indsatte beløb, og at han ikke har haft nogen rolle vedrørende transaktionerne (både ind- og udbetalinger), men udelukkende har stillet sin konto, dankort og netbank til rådighed for dig.

Dette begrunder Skattestyrelsen med følgende:

Din forklaring om, at pengene først blev overført til din fars konto, og sidenhen til 3. parterne, fordi der var problemer med at overføre pengene direkte fra [virksomhed1] ApS' konto til 3. parternes konti, forekommer Skattestyrelsen at være usandsynlig. Det er endvidere uvist, hvorfor din fars konto skulle anvendes, idet du selv har konti i Danmark.

Det fremgår af kontoudtogene og af de oplysninger, Skattestyrelsen har modtaget fra [finans2], at der i nogle tilfælde overføres penge til 3. parter, umiddelbart efter at der er overført penge til kontoen fra [virksomhed1] ApS m.fl. Der ses ikke at være en direkte sammenhæng mellem størrelsen af de beløb, der indsættes på kontoen, og størrelsen af de beløb, der efterfølgende sendes videre til 3. parter eller hæves kontant.

Der foreligger ingen dokumentation for, hvad overførslerne til 3. parterne vedrører.

På mødet d. 13. september 2018 bad Skattestyrelsen dig om at indsende det regneark, du var ved at udarbejde omkring ind- og udbetalinger på kontoen, samt de retlige aftalegrundlag for de beløb, der var udbetalt eller overført til 3. parter. Skattestyrelsen har ikke modtaget nogen oplysninger eller dokumentation fra dig.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse at du er rette indkomstmodtager af de på kontoen indsatte beløb på hhv. 686.622 kr. i 2016 og 1.796.735 kr. i 2017, uden fradrag for de beløb, der er overført til 3. parter.

Ledelse og reelt ejerskab af [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS

Du har været registreret som direktør for [virksomhed1] ApS (CVR [...2]) i perioden 17.0 I .2017- 02.02.2018 og igen fra 02.03.2018.

Du har været registreret som direktør for [virksomhed2] ApS (CVR [...1]) i perioden 17.01.2017-01.02.2018 og igen fra 02.02.2018.

Hverken [virksomhed1] ApS eller du har kunnet eller villet oplyse eller dokumentere, hvem den eller de reelle ejere af selskabet har været for årene 2014-20 I 7. På mødet d. 13. december 2018 blev det aftalt at dokumentation for det reelle ejerskab af [virksomhed1] ApS skulle fremsendes efterfølgende. Skattestyrelsen har ikke modtaget nogen dokumentation herfor.

En gennemgang af selskabernes registreringer, regnskaber og det foreliggende bilagsmateriale viser følgende:

På det foreliggende grundlag anser Skattestyrelsen derfor dig for at være selskabernes reelle ejer.

Såfremt der findes en anden, faktisk reel ejer, så anses denne at have overladt den fulde kontrol over og dispositionsret i selskaberne til dig.

Beskatning af de overførte beløb

Fra selskaberne [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS er der i perioden 01.01.2016 til 16.01.2017 overført i alt 469.012 kr. i 2016, og i alt 63.600 kr. i 2017. Beløbene er skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4 og personskattelovens § 3.

Fra selskaberne [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS er der i perioden 17.01.2017 til 31.12.2017 overført i alt 1.300.400 kr., som anses for udlodning fra selskaberne til dig. Beløbet er skattepligtigt, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, og beskattes som udbytte i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1.

Fra andre end de ovennævnte selskaber er der overført i alt 72.200 kr. i 2016, og i alt 526.035 kr. i 2017, som anses at være personlig indkomst for dig. Beløbene er skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4 og personskattelovens § 3.”

Skattestyrelsen har efterfølgende bl.a. udtalt, at det er tilstrækkeligt, at Skattestyrelsen godtgør, at klageren har opholdt sig i Danmark i et sådant omfang, at han er (for)blevet skattepligtig til Danmark.

Ud fra de foreliggende oplysninger har klageren ikke blot undertiden anvendt klagerens fars dankort, idet kortet i 2016 og 2017 er anvendt hhv. 874 og 625 gange på hhv. 204 og 202 unikke datoer. Til sammenligning ses der kun at være foretaget transaktioner i England på 4 unikke datoer i 2016 og 3 unikke datoer i 2017.

Det er derfor fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klagerens skattepligt til Danmark ikke er ophørt, jf. kildeskattelovens § 1, jf. § 7, stk. 1.

Den fremlagte ejerbog for [virksomhed1] ApS er påført et forkert CVR-nr. Det er ikke dokumenteret, at [virksomhed1] ApS skulle være ejet af 40 af selskabets kunder. Klagerens tidligere repræsentant har oplyst, at ejerbogen ikke var retvisende. Kunderne har aldrig været indkaldt til en generalforsamling.

Klageren har ikke, selv om han er opfordret hertil, fremlagt nogen som helst dokumentation for, hvad indsætningerne vedrører.

Skattestyrelsen fastholder derfor, at indsætningerne er skattepligtige.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af klagerens indkomst i 2016 og 2017 nedsættes med hhv. 541.212 kr. og 1.890.035 kr. til 0 kr. Klageren har nedlagt en subsidiær påstand om, at klagerens indkomst i 2016 og 2017 nedsættes med et lavere beløb.

Klagerens repræsentant har bl.a. gjort gældende:

I. Klagerens skattepligt til Danmark; det er korrekt som anført af Skattestyrelsen, at klageren ikke har selvangivet indkomst i Danmark i 2016 & 2017.

Dette skyldtes, at klageren ikke i disse år var skattepligtig til Danmark. Herom kan oplyses følgende:

Klageren udrejste fra Danmark forud for 2016, og bosatte sig i England, mere præcist i rækkehuset [adresse9], [by2], [by8], UK.

Klageren har da også haft kontor i England (bl.a.) i de pågældende år, hvorfra klageren har arbejdet.

Klageren har ikke i hverken 2016 eller 2017 beboet lejligheden [adresse3], [by1], der (også) i disse år var ejet af klagerens far, [person12], om end klageren kortvarigt, når klageren var i Danmark, har opholdt sig der.

I de perioder hvor klageren har opholdt sig i Danmark, har klageren undertiden benyttet sin fars Dankort.

Dette skyldtes, at klagerens danske bankkonto ikke på de pågældende tidspunkter var ”clearet”, således at klagerens danske bankkonto ikke kunne benyttes af klageren, og at klageren som følge heraf ikke kunne få udstedt et kreditkort eller hævekort i Danmark.

For det tilfælde, at det mod forventning måtte blive lagt til grund, at klageren er skattepligtig i Danmark bemærkes følgende:

II. Ejerforhold til selskaberne [virksomhed1] ApS & [virksomhed2] ApS; Skattestyrelsens hovedbegrundelse for at den påklagede afgørelse er, at klageren skulle være ejer af selskaberne [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS.

Dette er forkert.

Herom oplyses følgende:

Selskabet [virksomhed1] ApS, CVR nr. [...2], [adresse10], [by1], er stiftet den 10. juli 2013.

Selskabet benyttede i perioden fra dets stiftelse den 10. juli 2013 til den 6. november 2013 navnet [virksomhed4] ApS. I perioden fra den 6. november 2013 frem til den 11. januar 2017 benyttede selskabet navnet [virksomhed3] ApS

Fra den 11. januar 2017 og herefter har selskabet benyttet navnet [virksomhed1] ApS. Klageren var direktør for [virksomhed1]ti fra den 11. januar 2017 til den 2. marts 2018. Klageren har imidlertid ikke, på noget tidspunkt ejet kapitalandele i [virksomhed1] ApS.

Til dokumentation herfor fremlægges som bilag 2 ajourført ejerbog for [virksomhed1] ApS for perioden fra selskabets stiftelse 10. juli 2013 til 26. januar 2018.

Som det fremgår, er ejerbogen udarbejdet [person13], der tidligere var regnskabschef for [virksomhed1] ApS.

Det bemærkes i tilslutning hertil, at det i den officielt tilgængelige ejerbog er anført, at selskabet ikke har legale ejere, hvis ejerandel overstiger 5 %.

Om selskabet [virksomhed2] ApS, CVR nr. [...1], [adresse7], [by3] oplyses det, at dette selskab blev stiftet den 6. marts 2014.

Selskabet benyttede fra den 6. marts 2014 til den 11. januar 2017 navnet [virksomhed7] ApS.

I perioden fra den 11. januar 2017 til den 2. februar 2018 benyttede selskabet navnet [virksomhed6] ApS.

Siden den 2. februar 2018 og herefter har selskabet benyttet navnet [virksomhed2] ApS.

Klageren var direktør for [virksomhed2] ApS fra den 11. januar 2017 til den 2. marts 2018.

Klageren har ikke på noget tidspunkt ejet kapitalandele i [virksomhed2] ApS.

Til dokumentation herfor fremlægges som bilag 3 ajourført ejerbog for [virksomhed2] ApS for perioden 6. marts 2014 til 31. december 2017.

Også denne ejerbog er udarbejdet af selskabets daværende regnskabschef [person13].

Det bemærkes i tilslutning hertil, at det i den officielt tilgængelige ejerbog er anført, at selskabet ikke har legale ejere, hvis ejerandel overstiger 5 %.

2 årig ligningsfrist; som anført af Skattestyrelsen (afgørelsen på side 17) er fristen for Skattestyrelsen for at ændre klagerens skattepligtige indkomst for 2016 udløbet.

Afgørelsen er derfor f.s.v.a. 2016 ugyldig, idet det bestrides, at klageren skulle have handlet groft uagtsomt ved at undlade at indgive selvangivelse for 2016

Ind- og udbetalinger; som oplyst og specificeret i den påklagede afgørelse på side 9, er der i 2016 & i 2017 indsat og hævet en række beløb på en konto tilhørende [person12], der er klagerens far.

Årsagen til at klagerens fars konto er benyttet som mellemled for overførslerne er, jf. ovenfor, at klagerens egen konto i Danmark ikke var clearet, jf. ovenfor.

Klageren er således enig med Skattestyrelsen i, det de nævnte overførsler, ikke vedrører klagerens far.

Om overførslerne bemærkes følgende.

Samtlige de anførte overførsler fra selskaberne [virksomhed1] ApS, [virksomhed2] ApS, [virksomhed20] og fra [virksomhed22], der i alt udgør kr. 2.211.012,- udgøres af lån til klageren ydet til klageren via [virksomhed22].

Som det er Skattestyrelsen bekendt, er langt størstedelen af de anførte beløb videreudlånt af klageren.

Det er derfor klagerens opfattelse, at den del af beløbene, der udgøres af lån ydet til klageren, dvs. kr. 499.012,- (2016) og kr. 1.712.000,- (for 2017), eller således i alt kr. 2.211.012,-, ikke skal medregnes til klagerens skattepligtige indkomst.

Endvidere er beløbene [virksomhed23] blb. kr. 97.300,- samt [virksomhed24] kr. 48.080,- modregnet i deres låneforhold med klageren.

For så vidt angår fakturaer kr. 34.700,- for 2016 samt kr. 8.000,- for 2017 er disse fakturaer medtaget i det engelske regnskabsmateriale.

Øvrige indbetalinger kr. 7.500,- for 2016 samt kr. 24.625,- for 2017 er ligeledes medtaget i de engelske regnskaber.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at klageren ikke har adgang til alt regnskabs- og kontraktsmateriale, idet det indtil videre ikke har været muligt at få udleveret materialet fra den nu af klageren politianmeldte skattejuridiske rådgiver cand. jur. [person6].”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, at personer, der har bopæl her i landet, er pligtige til at svare indkomstskat til staten.

Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, at personer, der uden at have bopæl her i landet, opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende, er pligtige til at svare indkomstskat til staten.

Det fremgår af kildeskattelovens § 7, stk. 1, at for en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidigt at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i § 1, nr. 2, først, når han tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende.

Det fremgår af kildeskattelovens § 8, stk. 1, at for de i § 1, nr. 2, nævnte personer indtræder skattepligten fra begyndelsen af det ophold her i landet, der begrunder skattepligten.

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at alle indtægter er skattepligtige.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at en varsling om ændring af skatteansættelsen skal fremsendes senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomståret udløb.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at fristen i skatteforvaltningslovens § 26 ikke gælder, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det fremgår af § 1, stk. 1, 1. pkt., i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold, at uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal SKAT afsende varsel om foretagelse eller ændring af skatteansættelsen for fysiske personer senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Det fremgår af § 3 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, at fristerne i § 1 ikke gælder, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Skatteforvaltningslovens § 27 gælder i så fald for de punkter i ansættelsen, der omfattes heraf.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelse af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26.

Landsskatteretten lægger på baggrund af klagen og Skattestyrelsens afgørelse til grund, at klageren havde rådighed over Visa-Dankortet, der var knyttet til kontoen i [finans2] A/S, som er oprettet med klagerens far som ejer. Landsskatteretten lægger endvidere til grund, at det er ubestridt, at der i 2016 og 2017 blev indsat hhv. 541.212 kr. og 1.890.035 kr., som ikke har anden relation til klagerens far end, at beløbene er indsat på en konto, som han formelt er registeret som ejer af. Derfor og af de grunde, som Skattestyrelsen har anført, påhviler det klageren at godtgøre, at det ikke er ham, som har foretaget de omhandlede Visa-dankorttransaktioner og kontante hævninger her i landet i 2016 og 2017. Bevis herfor er ikke fremlagt i form af f.eks. dokumentation for, at klageren ikke opholdt sig her i landet de omhandlede 204 dage i 2016 og 202 dage i 2017. Under forudsætning af, at klagerens fulde skattepligt faktisk var ophørt forud for indkomståret 2016, indtrådte klagerens fulde skattepligt her til landet den 8. januar 2016, hvor han tog ophold hos sin far. Klageren var derfor skattepligtig til Danmark, da indsætningerne på bankbogen fandt sted, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, og § 8. Der henvises til SKM2009.30 HR.

Klageren har som ansat direktør i [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS haft adgang til at disponere over selskabernes bankkonti. Der er ingen oplysninger om, at klageren har modtaget løn for sit arbejde for selskaberne.

Der er ifølge sagens oplysninger ingen beløbsmæssig eller umiddelbar tidsmæssig sammenhæng mellem indsætningerne og hævningerne. Det er ikke godtgjort, at indsætningerne er anvendt til betaling af hverken [virksomhed1] ApS´s eller [virksomhed2] ApS´s udgifter. Der er ikke fremlagt lånedokumenter, dokumentation for pengestrømme eller andre objektive kendsgerninger, jf. SKM2009.37 HR, der godtgør, at indsætningerne på i alt 2.211.012 kr. er lån til klageren ydet via [virksomhed22].

Det er heller ikke godtgjort, at indsætningerne på hhv. 97.300 kr. og 48.080 kr. vedrører mellemregninger mellem klageren og [virksomhed23] og [virksomhed24].

Det er endelig ikke godtgjort, at indsætningerne vedrørende fakturaer er godtgørelse for udlæg, som klageren har foretaget for disse selskaber.

Landsskatteretten finder derfor, at indsætningerne, herunder også indsætningerne i 2017 fra [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS på i alt 1.300.400 kr. er skattepligtig personlig lønindkomst for klageren.

Landsskatteretten skal herefter tage stilling om, Skattestyrelsens afgørelse for 2016 er ugyldig på grund af forældelse.

Landsskatteretten finder, at klageren handlede forsætligt eller groft uagtsomt ved som fuldt skattepligtig til Danmark ikke at selvangive de hertil skattepligtige indtægter.

Kundskabstidspunktet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5, jf. Højesterets dom, offentliggjort i SKM2018.481.HR.

Landsskatteretten finder, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, begyndte at løbe efter, at Skattestyrelsen havde gennemgået bankkontoudtogene, som Skattestyrelsen modtog den 30. januar 2019. Da Skattestyrelsen varslede forhøjelsen af skatteansættelsen for 2016 den 3. maj 2019, er varslingen rettidig.

Landsskatteretten forhøjer den personlige indkomst i 2017 med 1.364.000 kr. og nedsætter aktieindkomsten med 1.300.400 kr. Landsskatteretten stadfæster de øvrige ændringer.