Kendelse af 08-06-2021 - indlagt i TaxCons database den 01-07-2021

Faktiske oplysninger

Klageren modtog i indkomstårene 2015 og 2016 dagpenge og sygedagpenge.

Klageren drev i indkomstårene endvidere virksomhed med udlejning af sin ejerlejlighed beliggende [adresse1], [by1]. Det fremgår af klagerens skatteoplysninger, at resultat af virksomhed før Skattestyrelsens ændringer udgjorde 396 kr. i indkomståret 2015. Klageren har tidligere fremsendt regnskab vedrørende udlejning til Skattestyrelsen. Det fremgår af dette regnskab for indkomstårene 2013 og 2014, at den månedlige husleje udgjorde 3.000 kr., og at udgifter til ejendomsforening udgjorde 1.218 kr. pr. måned. Det fremgår endvidere af klagerens skatteoplysninger, at ejendomsskat for indkomståret 2015 udgjorde 1.047 kr. Der er på trods af opfordring hertil ikke fremlagt udlejningsregnskab eller lejekontrakter vedrørende lejligheden for 2015. Der er endvidere ikke fremlagt dokumentation for, at lejligheden [adresse1], [by1], ikke har været udlejet i hele klagerens ejerperiode.

Klageren boede i indkomstårene på følgende adresser:

Klageren stiftede i 2013 selskabet [virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...1], og i henhold til cvr-registeret udgør klageren direktionen. Selskabet havde i indkomstårene 2015 og 2016, jf. cvr.dk, ikke registreret ansatte i virksomheden.

Af ovenstående adresser stod [virksomhed1] ApS i indkomstårene 2015 og 2016 registreret som ejer af følgende:

Skattestyrelsen har i forbindelse med en gennemgang af klagerens bankkontoudtog konstateret indsætninger på klagerens konto, som efter Skattestyrelsens opfattelse ikke kunnet afstemmes med klagerens bilagsmateriale. Der er tale om følgende indsætninger:

Det fremgår af kontoudtog for konto [...36] i [finans1], at der den 24. januar 2016 blev indsat 1.100 kr. og ikke 1.000 kr., som det fremgår af Skattestyrelsens oversigt.

Klageren har fremsendt sine kommentarer til disse poster og skrevet bemærkninger til dem alle. Ud for posten på 590.412,75 kr., som er indbetalt på [finans2]-konto[...76] den 24. februar 2015, er anført ”Indskud/Lån”, ud for posten på 60.000 kr. indbetalt på [finans2]-konto[...34] anført ”fejl”, og ud for en del står der ”Kan ikke huske” og ”2013/2014/2015/2016”. Der er ikke fremlagt oplysninger om, hvad dette dækker over.

Det fremgår endvidere af samme kontoudtog, at der den 1. oktober 2016 blev indsat 280.000 kr. med teksten ”Overførsel [adresse1]”, og den 3. oktober 2016 fremgår posten ”Indfrielse af lån nr. [...01]” på 218.310,43 kr. Det fremgår af klagerens skatteoplysninger for 2016, at lejligheden havde en ejendomsværdi på 280.000 kr. Ifølge af de historiske adkomster på tingbogen blev lejligheden solgt for 280.000 kr. Det fremgår endvidere af klagerens skatteoplysninger for 2016, at realkreditlån [...01] vedrørende ejendommen blev opgjort pr. 3. oktober 2016, og det fremgår af klagerens skatteoplysninger fra 2015, at restgælden på realkreditlånet var 214.042 kr.

Det fremgår af kontoudtog for konto [...36] i [finans1], at der den 29. september 2015 blev indsat 55.000 kr. fra konto-nr. [...03]. Det fremgår af oplysninger fra [finans1], at konto-nr. [...03] er klagerens egen konto i [finans1]. Af denne konto fremgår, at der den 29. september 2015 blev overført 55.000 kr. til konto [...36]. Det fremgår endvidere af konto [...03], at der den 29. september 2015 blev indsat 55.000 kr. med betegnelsen ”HM”.

Skattestyrelsen har anmodet klageren om oplysninger vedrørende de pågældende indsætninger. Klageren fremsendte bemærkninger til de enkelte poster på kontoudtogene. Det fremgår af klagerens bemærkninger, at de henholdsvis 7.200 kr., 3.600 kr. og 3.600 kr., indsat på klagerens konto [...63] i [finans1], den 16. juni, den 29. juli og den 31. august 2016 fra [...] vedrører leje og depositum/[by1]. Der blev ikke fremlagt yderligere dokumentation for indsætningerne.

Skattestyrelsen har tidligere modtaget en specifikation og renteberegning af klagerens mellemregning med [virksomhed1] ApS fra selskabets revisor for perioden 1. oktober 2014 til 30. september 2015.

Mellemregningen er specificeret som følgende:

Klagerens mellemregning med [virksomhed1] ApS er i perioden 1. oktober 2014 til 30. september 2015 forrentet med 2 % p.a., svarende til 129.619 kr.

Saldo pr. 30. september 2015 udgjorde 7.947.627 kr.

Skattestyrelsen har desuden modtaget materiale vedrørende [virksomhed1] ApS for regnskabsårene 2014/15 og 2015/16, herunder specifikationer til årsregnskaberne, balancer og kontospecifikationer.

Bevægelserne på klagerens mellemregning i selskabet efter den 30. september 2015 kan specificeres som følgende:

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at klagerens mellemregning med [virksomhed1] ApS i perioden 1. oktober 2015 til den 30. september 2016 blev forrentet.

Det fremgår af klagerens årsopgørelser, at renteindtægter, før Skattestyrelsens ændringer, udgjorde 3.900 kr. i indkomståret 2015 og 0 kr. i indkomståret 2016.

Det fremgår endvidere af klagerens årsopgørelse for indkomståret 2015, at håndværkerfradrag, før Skattestyrelsens ændringer, udgjorde 15.000 kr. Der er ikke fremlagt dokumentation for afholdte udgifter til arbejdsløn, til hjælp og istandsættelse i hjemmet eller i en fritidsbolig, jf. ligningslovens § 8V.

(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har for indkomståret 2015 forhøjet klagerens personlige indkomst vedrørende fri bolig med 162.319 kr. For så vidt angår konkrete bankindsætninger, har Skattestyrelsen anset 1.150.902 kr. som skattepligtig indkomst.

Klagerens overskud vedrørende udlejning af ejendom er for indkomståret 2015 ansat til 20.337 kr.

Skattestyrelsen har endvidere fastsat renteindtægter for indkomståret 2015 til 146.764 kr. på klagerens mellemregningskonto med [virksomhed1] ApS.

Endelig har Skattestyrelsen for indkomståret 2015 ikke godkendt et håndværkerfradrag på 15.000 kr.

For indkomståret 2016 har Skattestyrelsen forhøjet klagerens personlige indkomst med 68.471 kr., for vidt angår værdi af fri bolig. For så vidt angår konkrete bankindsætninger, er 531.961 kr. blevet ansat som skattepligtig indkomst.

Skattestyrelsen har endvidere fastsat renteindtægter for indkomståret 2016 til 22.670 kr. på klagerens mellemregningskonto med [virksomhed1] ApS.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”1. Personlig indkomst for 2015 og 2016

(...)

1.4.1. Fri bolig

Skattestyrelsen har i forbindelse med fremsendelse af materialeindkaldelser den 21. august 2018 og 4. februar 2019 blandt andet bedt om dokumentation for lejekontrakter, betalt husleje og øvrige forbrugsudgifter vedrørende din tilmelding på adresser i 2015 og 2016, som er ejet af [virksomhed1] ApS.

Skattestyrelsen har dags dato ikke modtaget dokumentation for lejekontrakter, betalt husleje og øvrige forbrugsudgifter. Det fremgår ikke af din bankkonto, at der er sket betalinger for husleje og/eller øvrige forbrugsudgifter til [virksomhed1] ApS.

Skattestyrelsen lægger således til grund, at hele ejendommene har været til din rådighed i de pågældende perioder.

[virksomhed1] ApS har ikke været registreret som arbejdsgiver i 2015 eller 2016.

Hovedaktionærer m.v., der, uden at være ansat, får stillet bolig til rådighed af deres selskab, skal beskattes af udbytte i form af fri bolig efter ligningsloven § 16 A, stk. 5. Beskatningen af fri bolig opgøres efter reglerne i ligningsloven § 16, stk. 9.

Værdien af fri bolig kan opgøres som følgende:

5 % af den højeste værdi af:

Hertil tillægges:

Hovedaktionærer m.v., der, uden at være ansat, får stillet bolig til rådighed af deres selskab, skal beskattes af udbytte i form af fri bolig efter ligningsloven § 16 a, stk. 5. Et sådant udbytte beskattes som personlig indkomst jf. personskatteloven § 3, stk. 1 og § 4 a, stk. 2, 2. punktum. Du skal betale arbejdsmarkedsbidrag af indkomsten jf. arbejdsmarkedsbidragsloven §§ 1 og 2.

Skattestyrelsen ansætter således beskatning af fri bolig med 162.319 kr. for 2015 og 68.471 kr. for 2016.

1.4.2. Anden personlig indkomst

Skattestyrelsen har i forbindelse med fremsendelse af materialeindkaldelse den 4. februar 2019 blandt andet bedt om redegørelse og dokumentation for indsætninger på dine bankkonti jf. afsnit 1.1.2.

Skattestyrelsen har den 31. maj 2019 modtaget dine kommentarer til en række posteringer på dine private bankkonti 2015 og 2016. En del af disse posteringer er blandt andet anført med teksterne ”Overførsler”, ”Kan ikke huske”, ”Indskud/lån” og ”2013, 2014 og 2015” eller ”2013, 2014, 2015 og 2016”.

Skattestyrelsen har ikke modtaget dokumentation for disse indbetalinger, udover dine kommentarer.

Skattestyrelsen har konstateret, at der er indbetalt 1.150.902 kr. i 2015 og 531.961 kr. i 2016 på dine bankkonti. Indbetalingerne består hovedsagligt af kontantindsætninger og overførsler til dine bankkonti på runde beløb.

Da Skattestyrelsen ikke har modtaget dokumentation for hvad ovenstående beløb vedrører, har Skattestyrelsen foretaget et skøn jf. skattekontrolloven § 5, stk. 3, og anset indsætningerne for personlig indkomst jf. statsskatteloven § 4, litra a, som beskattes som personlig indkomst jf. personskatteloven § 3, stk. 1. Du skal betale arbejdsmarkedsbidrag af indkomsten jf. arbejdsmarkedsbidragsloven §§ 1 og 2.

1.4.3. Udlejning af ejendommen [adresse1], [by1]

Du har selvangivet 396 kr. i overskud af virksomhed i 2015 og selvangivet -47.885 kr. i underskud af virksomhed i 2016.

Du har ikke indsendt regnskab for udlejningen af ejendommen [adresse1], [by1] for 2015 eller 2016.

Du har i forbindelse med indberetning af din selvangivelse for 2016 oplyst, at der er afholdt 48.315 kr. i udgifter vedrørende vedligeholdelse af din lejlighed på [adresse1].

Skattestyrelsen har anmodet om regnskabsmaterialet for 2015 og 2016. Skattestyrelsen har ikke modtaget regnskabsmaterialet for 2015 og 2016.

Skattestyrelsen har den 31. maj 2019 modtaget dine kommentarer til en række posteringer på dine bankkonto for 2015 og 2016. Enkelte af disse posteringer er blandt andet anført med teksten ”Lejer [by1]” eller ”Lejer, [by1], [...]”.

Skattestyrelsen har ikke modtaget dokumentation for disse indbetalinger, udover dine kommentarer.

Skattestyrelsen har tidligere år fået oplyst, at du har haft en huslejeindtægt på 3.000 kr. pr. måned. Skattestyrelsen har således ikke kunne sammenholde indbetalingerne med de tidligere oplyste huslejeindtægter.

Skattestyrelsen kan således ikke godkende fradrag for udgifter på kr. 48.315 i udgifter vedrørende vedligeholdelse af din lejlighed på [adresse1], jf. statsskatteloven § 6.

Da Skattestyrelsen ikke har modtaget regnskabsmaterialet og opgørelse af den skattepligtige indkomst vedrørende udlejning af [adresse1], har vi foretaget et skøn jf. skattekontrolloven § 5, stk. 3.

Skønsmæssig ansættelse af resultat vedrørende udlejning af [adresse1], for 2015:

(...)

Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse af udlejning af [adresse1], for 2015 og for perioden 1. januar – 30. september 2016 er foretaget på baggrund af oplysninger modtaget tidligere år.

Indtægterne og ejerforeningsbidrag er således medtaget uændret i forhold til 2013 og 2014 med henholdsvis 3.000 kr. pr. måned og 1.218 kr. pr. måned. Ejendomsskatterne er medtaget på baggrund af de faktiske opkrævninger for 2015 og 2016.

Resultaterne anses for skattepligtig indkomst jf. statsskatteloven § 4, litra a, som beskattes som personlig indkomst jf. personskattelovens § 3, stk. 1. Du skal betale arbejdsmarkedsbidrag af indkomsten jf. arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 1 og 4.

(...)

2. Kapitalindkomst

(...)

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsen har den 4. februar 2019 bedt om redegørelse samt dokumentation af din mellemregning med [virksomhed1] ApS, CVR [...1], herunder dokumentation af renteberegning af mellemværendet for 2015 og 2016.

Skattestyrelsen har ikke modtaget en redegørelse og/eller dokumentation af din mellemregning med [virksomhed1] ApS, herunder dokumentation af renteberegning af mellemværendet for hele perioden.

Du har ikke selvangivet renteindtægterne af din mellemregning med [virksomhed1] ApS for 2015 eller 2016.

Interesseforbundne parter skal ved opgørelsen af deres skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne havde fundet sted mellem uafhængige parter jf. ligningsloven § 2, stk. 1.

Hvis en hovedaktionær låner penge ud til sit selskab skal der betales en sædvanlig markedsrente jf. ligningsloven § 2, stk. 1. Markedsrenten er den rente, som to uafhængige parter ville have fastsat i et tilsvarende låneforhold.

Skattestyrelsen har på baggrund af ovenstående fastsat en fiksering af renten, svarende til 2 %.

Ved fastsættelsen af renten har Skattestyrelsen lagt til grund, at du for tidligere år har indgået en aftale med [virksomhed1] ApS om en forretning på 2 % p.a. af den ansvarlige lånekapital. Mellemregning mellem dig og [virksomhed1] ApS er desuden forrentet med 2 % p.a. i selskabet i regnskabsåret 2014/15.

Efter Skattestyrelsens opfattelse har der ikke været betydelige ændringer i renteniveauet fra 2015 til 2016 eller andre forhold vedrørende din eller selskabets økonomiske stilling, som vurderes at have indflydelse på fastlæggelse af renteniveauet af mellemregningen mellem dig og [virksomhed1] ApS.

Skattestyrelsen har således på baggrund af den modtagne specifikation af mellemregningen (modtaget fra [virksomhed1] ApS’ tidligere revisor), herunder renteberegning af mellemregningen for regnskabsåret 2014/15 samt kontospecifikationer af selskabets bogføring for regnskabsåret 2015/167 opgjort renter på din mellemregning med [virksomhed1] ApS til følgende:

2015

2016

Renteindtægterne på din mellemregning med [virksomhed1] ApS er således opgjort til 146.764 kr. for 2015 og 22.670 kr. for 2016.

Renteindtægterne anses for skattepligtig indkomst jf. statsskatteloven § 4, litra e, som beskattes som kapitalindkomst jf. personskatteloven § 4, stk. 1, pkt. 1.

3. Ligningsmæssige fradrag

(...)

3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Du har selvangivet håndværkerfradrag vedrørende 2015 på i alt 22.881 kr. den 16. juni 2016. Heraf er anvendt 15.000 kr., som er det maksimale fradrag for 2015.

Skattestyrelsen har den 21. august 2018 og 4. februar 2019 bedt om dokumentation for selvangivet håndværkerfradrag, herunder dokumentation i form af fakturaer og dokumentation for elektronisk betaling af fakturaerne.

Skattestyrelsen har ikke modtaget dokumentation for det selvangivne håndværkerfradrag i form af fakturaer og dokumentation for elektronisk betaling af fakturaerne jf. ligningsloven § 8 V.

Skattestyrelsen kan på baggrund af ovenstående ikke godkende det selvangivne håndværkerfradrag for 2015.”

Skattestyrelsen har den 13. december 2019 sendt følgende bemærkninger til den fremsendte klage:

”Skatteyder har i indkomståret 2015 og 2016 været tilmeldt følgende adresser jf. CPR registret, som i perioderne har været ejet af [virksomhed1] ApS, CVR nr. [...1]:

Skatteyder er hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS, og er desuden direktør i selskabet.

[virksomhed1] ApS har ikke været arbejdsgiverregistreret i indkomstårene 2015 og 2016.

Skatteyders rådgiver oplyser i klagen til Skatteankestyrelsen, at skatteyder ikke tidligere har lagt vægt på, at ejendommene udelukkende har været anvendt erhvervsmæssigt til overnatning i forbindelse med firmarelaterede aktiviteter. Skatteyders rådgiver henviser i denne forbindelse til SKM 2003.355.LR.

Skatteyders rådgiver har desuden ved indsendelse af klagen til Skatteankestyrelsen vedlagt kopi af lejekontrakter mellem skatteyder og [virksomhed1] ApS vedrørende udlejning af [adresse3], [by4]og [adresse6], [by4].

Skattestyrelsen har kun modtaget dokumentation i form af lejekontrakter mellem skatteyder og [virksomhed1] ApS vedrørende udlejning af [adresse3], [by4] og [adresse6], [by4].

Skattestyrelsen har ikke modtaget dokumentation i form af betaling af depositum, forudbetalt husleje, løbende betaling af husleje eller andre relaterede udgifter.

Efter Skattestyrelsens opfattelse er det usædvanligt, at ejendommene udelukkende skulle være anvendt erhvervsmæssigt til overnatning i forbindelse med firmarelaterede aktiviteter, da skatteyder har været tilmeldt adresserne jf. CPR registret.

Skatteyders rådgiver henviser i forbindelse med den erhvervsmæssige anvendelse af ejendommene til SKM 2003.355.LR. Ifølge Skattestyrelsens opfattelse er der ikke lighed mellem nærværende sag og forholdet behandlet i SKM 2003.355.LR, da forespørger i SKM 2003.355.LR blandt andet oplyser, at:

Forespørger er tilmeldt en anden adresse

I nærværende sag gør følgende forhold sig gældende:

Skattestyrelsen fastholder dermed afgørelse af 11. juni 2019 vedrørende dette forhold.

Skattestyrelsens bemærkninger til skatteyders klage vedrørende anden personlig indkomst:

Skattestyrelsen har tidligere indhentet bankkontoudtog fra skatteyders bankforbindelse for indkomstårene 2015 og 2016.

Skattestyrelsen har konstateret, at der er en række indsætninger på skatteyders bankkonti for indkomstårene 2015 og 2016. Der er indbetalt henholdsvis 1.150.902 kr. i indkomståret 2015 og

531.961 kr. i indkomståret 2016. Indbetalingerne består hovedsagligt af kontantindsætninger og overførsler til skatteyders bankkonti på runde beløb.

Skatteyder har efterfølgende indsendt kommentarer til en række hævninger og indsætninger på hans bankkonti for indkomstårene 2015 og 2016. Kopi af oversigt med kommentarerne er vedlagt. Skatteyder har ikke vedlagt dokumentation i form af bilag m.v. for hævninger eller indsætninger i indkomstårene 2015 og 2016.

Skatteyders rådgiver oplyser i klagen til Skatteankestyrelsen, at det ikke forekommer sandsynligt at klager skulle have udført arbejde, svarende til en indtægt på 1.150.902,75 kr. for indkomståret 2015 og 531.961 kr. for indkomståret 2016, da klager samtidig har modtaget dagpenge på grund af arbejdsløshed og sygedagpenge og gruppelivsforsikringer. Ifølge skatteyders rådgiver har skatteyder utvivlsomt enten ikke været i stand til at finde et arbejde eller at udføre et arbejde.

Skatteyders rådgiver har desuden lagt vægt på at størrelsesforskellen i beløbene samt at de bliver udbetalt aperiodisk, hvilket ifølge skatteyders rådgiver ikke er sædvanligt i forhold til aflønning, herunder at Skattestyrelsen ikke har peget på en eller flere arbejdsgivere, som klager skulle have arbejdet for.

Da Skattestyrelsen ikke tidligere har modtaget dokumentation for hvad indsætningerne på 1.150.902,75 kr. for indkomståret 2015 og 531.961 kr. for indkomståret 2016 vedrører, har Skattestyrelsen foretaget et skøn jf. skattekontrolloven§ 5. stk. 3 og anset indsætningerne for personlig indkomst.

Skattestyrelsen har ikke forholdt sig til, om der er tale om lønninger, men blot at der er tale om personlig indkomst, som beskattes efter personskatteloven, og at der skal betales AM-bidrag af beløbene.

Skatteyder eller dennes rådgiver har ikke fremlagt dokumentation for disse indsætninger, men blot fremført en række synspunkter for, hvorfor skatteyder ikke har kunne udføre arbejde, svarende til indtægter på henholdsvis 1.150.902,75 kr. i indkomståret 2015 og 531.961 kr. i indkomståret 2016.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at skatteyders rådgiver ikke har fremlagt nye væsentlige oplysninger i den modtagne klage til Skatteankestyrelsen vedrørende anden personlig indkomst.

Skattestyrelsen fastholder dermed afgørelse af 11. juni 2019 vedrørende dette forhold.

Skattestyrelsens bemærkninger til skatteyders klage vedrørende rentefiksering af mellemregning med [virksomhed1] ApS:

Skatteyder har i indkomståret 2015 og 2016 haft en mellemregning med [virksomhed1] ApS, jf. renteberegning, underliggende låneaftaler, uddrag af specifikationer til årsrapporten og uddrag af bogføringen modtaget fra [virksomhed1] ApS. Se bilag til forslag til afgørelse.

Der er ikke foretaget renteberegning af mellemregningen mellem skatteyder og [virksomhed1] i perioden 1. oktober 2015 - 30. september 2016.

Skatteyder har delvist indfriet mellemregningen med [virksomhed1] ApS medio februar 2016, idet en del af mellemregningen er konverteret til selskabskapital i [virksomhed1] ApS.

Skatteyders rådgiver oplyser i klagen til Skatteankestyrelsen, at der er givet henstand med renterne (klage side 3, afsnit 2). Skatteyders rådgiver oplyser, at henstand med renterne er forretningsmæssigt begrundet, som følge af tabet ved afståelse af ejendommen beliggende [adresse10], i [virksomhed1] ApS.

Skatteyders rådgiver oplyser endvidere, med henvisning til SKM 2003.445.LSR, at en fiksering af rente for mellemregningskonto mellem hovedaktionær og selskab kan undlades, når der alene er tale om et ubetydeligt beløb i hovedaktionærens favør.

Skattestyrelsen har foretaget ansættelse af renter på mellemregning mellem skatteyder og [virksomhed1] ApS for perioden 1. januar 2015 - 30. september 2015 på baggrund af den underliggende renteberegning modtaget fra [virksomhed1] ApS.

Skattestyrelsen har foretaget fiksering af renter på mellemregning mellem skatteyder og [virksomhed1] ApS for perioden 1. oktober 2015 - 30. september 2016.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at der er tale om nye oplysninger, når skatteyders rådgiver oplyser i klagen, at der er blevet henstand med renter (klage side 3, afsnit 2). Skatteyders rådgiver oplyser dermed, at skatteyder havde indrømmet henstand med betalinger af renterne, men ikke givet afkald på renterne. Der er således tale om en udskydelse af forfaldstidspunktet vedrørende betaling af renterne jf. SKM2008.9.HR.

Skattestyrelsen har ikke modtaget dokumentation i form af en aftale vedrørende rentehenstand mellem skatteyder og [virksomhed1] ApS.

Renterne på mellemregningen mellem skatteyder og [virksomhed1] ApS er i perioden 1. januar 2015 - 30. september 2015 fratrukket skattemæssigt i [virksomhed1] ApS med modpost på mellemregningen med skatteyder, hvilket ikke indikerer, at der skulle være tale om henstand på renterne for den pågældende periode.

Skattestyrelen har desuden ikke modtaget dokumentation i form af efterfølgende betaling af renterne på mellemregningen mellem skatteyder og [virksomhed1] ApS for perioden 1. oktober 2015 - 30. september 2016.

Skatteyders rådgiver oplyser endvidere, at henstand med renterne er forretningsmæssigt begrundet, som følge af tabet ved afståelse af ejendommen beliggende på [adresse10], i [virksomhed1] ApS Ejendommen er dog først afstået medio 2016.

Beregning af renter på mellemregningen med skatteyder og [virksomhed1] ApS vedrører hovedsagligt perioden 1. januar - 31. december 2015 (indkomståret 2015) og perioden 1. januar – medio februar 2016 (indkomståret 2016), hvor der sker en gældskonvertering af en del af mellemregningen til selskabskapital i [virksomhed1] ApS.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at [virksomhed1] ApS således ikke kan have været bekendt med tabet på afståelse af ejendommen, på det tidspunkt, hvor skatteyder har givet henstand med renterne, da dette tidspunkt går forud for tidspunktet for afståelse af ejendommen. Der er desuden beregnet renter af mellemregningen i perioden 1. januar 2015 - 30. september 2015, som også er fratrukket skattemæssigt i [virksomhed1] ApS.

Skattestyrelsen har desuden foretaget gennemgang af [virksomhed1] ApS' bankkontoudtog for selskabets indkomstår 2016. Skattestyrelsen har konstateret, at selskabet har haft et positivt indestående på selskabets bankkonti i størstedelen af indkomståret.

Det er således Skattestyrelsen opfattelse, at [virksomhed1] ApS på baggrund af ovenstående ikke har godtgjort, at selskabet var åbenbart insolvent, og at rentekravet måtte anses for uerholdeligt, hvorfor skatteyders rentehenstand, efter Skattestyrelsens opfattelse, ikke kan anses for forretningsmæssigt begrundet.

Ifølge Skattestyrelsens vurdering kan renterne på henholdsvis 162.319 kr. og 22.670 kr. ikke anses for at være uvæsentlige, da de væsentligt overstiger renter, som er opgjort i SKM 2003.445 LSR.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at skatteyder eller dennes rådgiver ikke har fremlagt nye væsentlige oplysninger i den modtagne klage til Skatteankestyrelsen vedrørende opgørelse af rentefiksering.

Skattestyrelsen fastholder dermed afgørelse af 11. juni 2019 vedrørende dette forhold.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2015 og 2016 nedsættes med henholdsvis 1.494.926 kr. og 623.102 kr.

Repræsentanten har til støtte for sin påstand anført følgende:

”Indklagede, skattestyrelsen, har ændret klagers indkomst med i alt 1.494.926 kr. for 2015 og 686.436 kr. for 2016 ifølge afgørelse af den 11. juni 2019(Bilag 1).

For indkomståret 2015 vedrør ændringen af den personlige indkomst ansættelse af værdi af fri bolig, ansættelse af honorarer og indsætninger på bankkonti i 2015 samt skønsmæssige ansættelse af overskud af virksomhed vedrørende udlejning af [adresse1], [by1].

For indkomståret 2015 vedrør ændringen af kapitalindkomsten ansættelse af renteindtægter på din mellemregning med [virksomhed1] ApS, CVR nr. [...1].

Ligeledes er der for indkomståret 2015 vedrørende ligningsmæssige fradrag nægtelse af godkendelse af et fradrag på kr. 15.000 for udgifter til håndværkerfradrag.

For indkomståret 2016 vedrør ændringen af den personlige indkomst ansættelse af værdi af fri bolig, ansættelse af honorarer og indsætninger på bankkonti i 2016 (...)

For indkomståret 2016 vedrør ændringen af kapitalindkomsten ansættelse af renteindtægter på din mellemregning med [virksomhed1] ApS, CVR nr. [...1].

Klager er ikke enig i disse ændringer, hvorved nærværende klage er nødvendiggjort.

ANBRINGENDER

Der sondres mellem de enkelte punkter i skattestyrelsens afgørelse ifølge Bilag 1, hvor klager vil benytte samme punktangivelser, som følger af Bilag 1.

1.4.1 Fri bolig

Klager fastholder, at klager trods angivelserne i CPR registeret ikke har haft fri bolig. Som Bilag 2 forelægges ligeledes de konkrete lejekontrakter.

I denne sammenhæng ses indklagede ikke at have lagt vægt på, at ejendommen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt til overnatning i forbindelse med firmarelaterede aktiviteter, jf. SKM 2003.355 LR.

Hertil skal ligeledes bemærkes, at såfremt direktøren eller medarbejderen i forvejen råder over en helårsbolig, vil det efter Styrelsens opfattelse være i strid med de nævnte lovbestemmelser at beskatte direktøren eller medarbejderen af fri helårsbolig alene ud fra en formodning om, at vedkommende i kraft af sin bestemmende indflydelse har rådighed over boligen, jf. SKM 2003.355 LR.

Skattestyrelsen kan således ikke uden videre lægge til grund, at hele ejendommene har været til klagers rådighed i de pågældende perioder, sml. Bilag 1, s. 12.

1.4.2 Anden personlig indkomst

Til pkt. 1 og pkt. 4-7 skal endvidere bemærkes, at SKAT ved afgørelse af den 16. november 2017 har fundet at disse beløb udgør personlig indkomst, jf. statsskattelovens § 4 a, som skal beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

Det bemærkes herved, at det ikke forekommer sandsynligt, at klager skulle have udført arbejde, svarende til en indtægt på kr. 1.150.902,75 i 2015 og kr. 531.961,00 i 2016.

Samtidig modtog klager dagpenge på baggrund af arbejdsløshed, og sygedagpenge og gruppelivsforsikringer m.v., jf. Bilag 1, s. 2, hvorved klager utvivlsomt enten ikke var i stand til at finde et arbejde eller at udføre et arbejde.

Ligeledes må der lægges vægt på de enkelte punkters beløbsmæssige størrelse såvel som aperiodiske karakter og størrelsesforskellen på beløbene, som svinger fra kr. 1.000 til kr. 590.412,75. Når SKAT finder, at klager er lønmodtager ved henvisning til arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 1 og 2, skal det bemærkes at en sådan aflønningsform er så usædvanlig, at det næppe forekommer i praksis. SKAT har yderligere ikke peget på en eller flere arbejdsgivere, som klager angiveligt skulle have arbejdet for.

Efter bevisførelsen, herunder klagers troværdige forklaringer finder klager at have godtgjort, at klagers indkomst skal nedsættes med kr. 1.150.902,75 i 2015 og kr. 531.961,00 i 2016, hvilket er i overensstemmelse med retspraksis ifølge SKM2016.348.BR.

2.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse vedrørende rentefiksering

Klager finder, at klager gav henstand med renterne, hvilket var forretningsmæssigt begrundet i tabet som følge af afståelsen af ejendommen beliggende [adresse10], efter betaling af forbedringsudgifterne i samme indkomstår, jf. Bilag 1, s. 5-7. Henstanden medvirkede til at styrke selskabets likvide beholdning i en vanskelig økonomisk periode, som kunne have medført selskabets insolvens, såfremt der ikke var givet henstand, jf. også SKM2008.9.HR.

Klager skal dog ligeledes fremhæve SKM 2003.445 LSR, hvorved det angives, at fiksering af rente for mellemregningskonto mellem hovedaktionær og selskab kan undlades, når der alene er tale om et ubetydeligt beløb i hovedaktionærens favør.

Der må her henses til, at hovedaktionærens samlede tilgodehavende i indkomståret udgjorde kr. 7.947.627 hvor kr. 7.920.000 blev konverteret til selskabskapital. Beløb udgørende kr. 146.764 for 2015 og kr. 22.670 for 2016 er i denne sammenhæng et ubetydelige beløb, hvorved der ikke er grundlag for rentefiksering.”

Til Skattestyrelsens udtalelse af 13. december 2019 har klagerens repræsentant fremsendt følgende bemærkninger:

”Ad Fri bolig

Klager fastholder, at klager trods angivelserne i CPR-registeret ikke har haft fri bolig og henholder sig fortsat til de konkrete lejekontrakter såvel som SKM 2003.355 LR.

Det kan godt være, at klagers situation er ”usædvanlig” i forhold til, at ejendommene udelukkende skulle være anvendt til erhvervsmæssig overnatning i forbindelse med firmarelaterede aktiviteter, da klager har været tilmeldt adresserne ifølge CPR-registeret, som angivet i udtalelse fra skattestyrelsen den 13. december 2019, s. 2.

Lige så usædvanligt er det dog at være i stand til at disponere over så mange faste ejendomme, som klager har mulighed for. På denne baggrund er der i lyset af klagers generelle atypiske økonomiske situation intet odiøst i at have en ejendom som udelukkende benyttes til overnatning i forbindelse med firmarelaterede aktiviteter. Ligeledes er der intet odiøst i, at tilmeldingen ifølge CPR-registeret ikke er opdateret. Det er en forglemmelse, som kan ske for hvem som helst.

2.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse vedrørende rentefiksering

Afgørende for indklagedes argumentation vedrørende rentefikseringen er, at det er skattestyrelsens vurdering, at [virksomhed1] ApS ikke kan have været bekendt med tabet på afståelse af ejendommen, på det tidspunkt, hvor hovedanpartshaveren har givet henstand med renterne, da dette tidspunkt går forud for tidspunktet for afståelse af ejendommen.

Der er dog intet til hinder for, at man kan være bekendt med et tab, førend tabet er realiseret. Det kræver blot, at man er bekendt med salgsværdien, forinden man reelt foretager salget.

Klager fastholder i øvrigt at rationalet ifølge SKM 2003.445 LSR finder anvendelse. Af Landsskatterettens udtalelse ifølge SKM 2003.445 LSR fremgår:

”Det bemærkes, at selskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal anvende priser og vilkår for økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, jf. ligningslovens § 2, stk. 1.

Mellemregningskontoen må sidestilles med et anfordringstilgodehavende, og en manglende forrentning af en sådan fordring kan normalt ikke anses for at svare til markedsmæssige vilkår. I overensstemmelse med ligningslovens § 2, stk. 1, kan der herefter ske en korrektion af forrentningen, idet en sådan korrektion dog efter rettens opfattelse forudsætter, at der ikke er tale om et bagatelagtigt beløb.

Under hensyn til det oplyste om hovedanpartshaverens hævninger i løbet af 1. halvår af 1999 finder retten ikke anledning til at tilsidesætte skattemyndighedernes opdeling af lønnen til hovedaktionæren med 200.000 kr. henholdsvis den 30. juni 1999 og den 31. december 1999. Henset til, at hovedanpartshaveren efter det første halvår herefter havde et tilgodehavende i selskabet på 452.959 kr., samt at hovedanpartshaveren efter det oplyste foretog hævninger i samme periode på 438.863 kr. finder retten ikke anledning til at fiksere en renteudgift for denne periode. I andet halvår havde hovedanpartshaveren et tilgodehavende på 14.096 kr., og der blev foretaget hævninger 22.869 kr. Under hensyn til, at de sidste 200.000 kr. af hovedanpartshaverens

løn først skulle tilskrives mellemregningskontoen den 31. december 1999 finder retten heller ikke grundlag for at fiksere en renteudgift i selskabet for sidste halvdel af indkomståret 1999.

Der findes således efter en samlet bedømmelse ikke grundlag for at fiksere en renteudgift i selskabet i indkomståret 1999.”

Der må i nærværende sag henses til, at hovedaktionærens samlede tilgodehavende i indkomståret udgjorde kr. 7.947.627 hvor kr. 7.920.000 blev konverteret til selskabskapital. Et beløb udgørende kr. 62.450 er i denne sammenhæng et ubetydeligt beløb, hvorved der ikke er grundlag for rentefiksering.”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af dagældende skattekontrollovs §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

Værdi af fri bolig

Skattestyrelsen har ansat en skattepligtig værdi af fri bolig i indkomstårene 2015 og 2016 på henholdsvis 162.319 kr. og 68.471 kr.

Det fremgår af klagerens skatteoplysninger, at han har haft folkeregisteradresse på tre ejendomme ejet af selskabet [virksomhed1] ApS, hvor han er registreret som ejer og direktør.

Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 5, at en hovedaktionær m.v., som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles fri bolig til rådighed ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregne værdien af boligen tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet. Værdien af fri bolig ansættes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9.

Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 4 er klageren hovedaktionær i selskabet [virksomhed1] ApS, idet han er registreret som eneejer af selskabet. [virksomhed1] ApS var i de påklagede indkomstår ikke registreret som arbejdsgiver.

Landsskatteretten finder på baggrund af ovenstående, at klageren som hovedaktionær har fået stillet fri bolig til rådighed og således skal medregne værdien heraf ved opgørelse af den skattepligtige indkomst.

I klagen er der henvist til Ligningsrådets afgørelse i SKM 2003.355 LR. I denne sag fandt Ligningsrådet, at en hovedaktionær ikke skulle beskattes af at få stillet en lejlighed til rådighed. Ligningsrådet lagde bl.a. vægt på, at hovedaktionæren i sagen havde anden folkeregisteradresse i samme tidsrum, hvor lejligheden ville blive stillet til rådighed, og at lejligheden alene skulle benyttes til erhvervsmæssige formål.

Retten finder, at denne afgørelse fra Ligningsrådet ikke kan føre til, at klageren ikke skal beskattes af værdien af fri bolig. Retten har ved vurderingen lagt vægt på, at klageren ikke har været tilmeldt en anden folkeregisteradresse, og det er således rettens vurdering, at der ikke har været tale om fejlregistrering af klagerens folkeregisteradresse, såsom forglemmelse af til- og afmelding.

Klageren har endvidere henvist til, at lejlighederne alene er anvendt til erhvervsmæssige formål, men retten har ikke modtaget dokumentation herfor. Retten bemærker endvidere, at der i klagen er henvist til, at indsætningerne på klagerens bankkonti ikke er erhvervsmæssig indkomst, idet han har modtaget dagpenge og sygedagpenge i de påklagede indkomstår og dermed ikke har været i stand til, eller har haft mulighed for at varetage et arbejde. Der er efter rettens opfattelse tale om modstridende oplysninger, der medfører, at det i særlig grad påhviler klageren at dokumentere, at lejlighederne alene har været benyttet i erhvervsmæssig sammenhæng.

Det er rettens opfattelse, at de fremlagte lejekontrakter ikke løfter denne bevisbyrde. Lejekontrakterne er ikke underskrevet eller dateret og udgør ikke dokumentation for, at lejlighederne ikke har været anvendt til private formål.

Retten finder således, i lighed med Skattestyrelsen, at klageren skal beskattes af værdien af fri bolig.

Landsskatteretten stadfæster på baggrund af ovenstående Skattestyrelsens afgørelse vedrørende skattepligtig værdi af fri bolig på henholdsvis 162.319 kr. og 68.471 kr. for indkomstårene 2015 og 2016.

Konkrete indsætninger – honorarer og anden personlig indkomst

Det fremgår af personskattelovens § 3, stk. 1, at personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst.

Skattestyrelsen har ansat honorarer og anden personlig indkomst på henholdsvis 1.150.802 kr. og 531.961 kr. i indkomstårene 2015 og 2016.

Da Skattestyrelsen ikke har modtaget oplysninger om, hvad bankindsætningerne dækkede over, har Skattestyrelsen ansat indsætningerne som honorarer.

I klagen er der henvist til, at der ikke er tale om indtægter ved arbejde, idet klageren modtog dagpenge og sygedagpenge og således ikke var i stand til, eller havde mulighed for at varetage et arbejde, der kunne medføre nævnte indtjening. Klageren har dog omvendt anført i klagen, at der ikke skal ske beskatning af værdien af fri bolig, da denne alene er anvendt i erhvervsmæssig sammenhæng. Det er rettens opfattelse, at der her er tale om modstridende oplysninger, hvorefter det i særlig grad påhviler klageren at dokumentere, at indsætningerne ikke skal indgå i klagerens skattepligtige indkomst.

Retten bemærker endvidere, at bankindsætningerne skal beskattes, selvom indsætningerne ikke kan henføres til erhvervsmæssig indkomst, medmindre klageren dokumenterer at indsætningerne udgør allerede beskattede midler eller er undtaget fra beskatning.

Klageren har fremlagt noter med forklaringer til de bankindsætninger, der er tale om, men der er ikke fremlagt yderligere dokumentation, der underbygger klagerens bemærkninger.

Retten bemærker, at der ud for posten på 590.412,75 kr. den 24. februar 2015 benævnt ”Bgs prs[adresse8]”, er anført ”Indskud/lån”, men at der ikke er fremlagt lånedokument eller anden dokumentation, der underbygger, at der er tale om et lån, der ikke skal beskattes som personlig indkomst. Retten bemærker endvidere, at der ud for posten på 60.000 kr. den 3. juni 2015 benævnt ”Dep.[virksomhed2]” er anført ”fejl”, men der er ikke fremlagt oplysninger om, hvad denne fejl består i, og at pengene eventuelt blev tilbageført.

I forhold til de bankindsætninger, hvor klageren bl.a. har anført ”Kan ikke huske” og ”2013/2014/2015/2016” bemærker retten, at der ikke er fremlagt oplysninger om, hvad dette dækker over. Retten finder, at det ikke er dokumenteret, at disse bankindsætninger udgør allerede beskattede midler, eller midler der er undtaget fra beskatning. Retten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse.

Retten bemærker endvidere, at Skattestyrelsen ved vurdering af, hvilke indsætninger der skal beskattes, har inddraget en indsætning på 55.000 kr. den 29. september 2015 på konto [...36] i [finans1]. Retten bemærker, at denne indsætning er sket fra klagerens egen konto [...03] i [finans1], og at denne indsætning umiddelbart ikke skal beskattes. Retten bemærker endvidere, at beløbet på 55.000 kr. samme dag blev indsat på konto [...03] med betegnelsen ”HM”, og at Skattestyrelsen ikke har inddraget denne indsætning som skattepligtig. Retten finder herefter, at selv om Skattestyrelsen har inddraget den interne overførsel mellem klagerens konti, skal beløbet stadig indgå ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, da beløbet er indsat på klagerens konto [...03] den 29. september 2015.

I forhold til indsætningen på 280.000 kr. benævnt ”Overførsel [adresse1]” indsat på [finans1]-konto [...36] den 1. oktober 2016, og hvor klageren har anført ”Salg af lejlighed”, finder retten, at indsætningen vedrører klagerens salg af sin lejlighed beliggende [adresse1], 02., mf., [by1], og at bankindsætningen på 280.000 kr. ikke skal indgå i opgørelse af beskattede indsætninger. Retten har lagt vægt på, at lejligheden er registreret solgt for 280.000 kr. den 1. oktober 2016, og at det af klagerens skatteoplysninger fremgår, at han har indfriet lånet i lejligheden den 3. oktober 2016.

Det er rettens opfattelse, at der er tale om salg af klagerens udlejningsejendom, og at fortjenesten eller tabet ved dette salg skal beskattes efter ejendomsavancebeskatningsloven.

Skattestyrelsen har ikke taget stilling til dette, og retten hjemviser således beskatningen vedrørende salg af lejligheden til behandling ved Skattestyrelsen.

Retten bemærker endvidere, at der ud for tre bankindsætninger på henholdsvis 4.200 kr., 3.600 kr. og 3.600 kr., indsat på [finans1] konto [...63] i indkomståret 2016, af klageren er anført, at de vedrører klagerens ejendom i [by1]. Det fremgår, at der er tale om depositum og leje af lejligheden, og det er rettens opfattelse, at disse indsætninger skal beskattes som indtægt ved udlejning af ejendommen og indgå i det skønnede overskud for klagerens virksomhed med udlejning af lejligheden.

På baggrund af ovenstående finder retten i lighed med Skattestyrelsen, at klagerens personlige indkomst skal forhøjes med 1.150.802 kr. indkomståret 2015.

I forhold til indkomståret 2016 hjemviser Landsskatteretten opgørelsen af personlig indkomst til fornyet behandling, hvor der tages hensyn til, at tre bankindsætninger på 7.200 kr., 3.600 kr. og 3.600 kr. kan henføres til klagerens virksomhed, og at bankindsætningen på 280.000 kr. vedrører salget af klagerens udlejningsejendom, som skal opgøres efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.

Overskud ved udlejning af [adresse1], [by1]

Skattestyrelsen har ansat et skønsmæssigt overskud vedrørende klagerens udlejning af lejligheden beliggende [adresse1], [by1], på 20.337 kr. for indkomståret 2015.

Der er ikke fremlagt et udlejningsregnskab for de påklagede indkomstår, hvorfor Skattestyrelsen har fastsat et skønsmæssigt overskud, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3.

Skattestyrelsen har skønnet overskuddet ud fra en månedlig huslejeindtægt på 3.000 kr. i indkomståret 2015. Skattestyrelsen har fratrukket udgifter til betalt ejendomsskat for lejligheden på 1.047 kr., samt udgifter til medlemskab af ejerforening på 14.616 kr. Der er ikke fremlagt dokumentation for andre udgifter, som er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, og som ifølge statsskattelovens § 6, litra a, kan fradrages ved opgørelse af overskuddet.

Det fremgår af klagerens skatteoplysninger, at udgiften til ejendomsskat udgjorde 1.047 kr. i 2015, og det fremgår af tidligere indsendt udlejningsregnskab, at den månedlige husleje udgjorde 3.000 kr. i 2013 og 2014, og at der var udgifter til ejerforening på 1.218 kr. pr. måned.

Retten finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens skøn over den månedlige huslejeindtægt, idet der ikke er fremlagt oplysninger, der viser en højere eller lavere månedlig leje, end hvad der fremgår af Skattestyrelsens afgørelse.

Der er endvidere ikke fremlagt oplysninger, der viser, at lejligheden ikke har været udlejet i hele klagerens ejerperiode eller fremlagt dokumentation for øvrige udgifter til drift og vedligeholdelse.

Retten stadfæster således Skattestyrelsens opgørelse af overskud for indkomståret 2015.

Renteindtægter

Skattestyrelsen har for indkomstårene 2015 og 2016 ansat renteindtægter på klagerens mellemregningskonto med [virksomhed1] ApS til henholdsvis 146.764 kr. og 22.670 kr. Renten er fastsat på baggrund af ligningslovens § 2.

Af statsskattelovens § 4, litra e fremgår:

”Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:

(...)

af rente eller udbytte af alle slags obligationer, aktier og andre inden- eller udenlandske pengeeffekter, så og af udestående fordringer og af kapitaler, udlånte her i landet eller i udlandet, med eller uden pant, mod eller uden forskrivning. (...).”

Det fremgår af ligningslovens § 2, at skattepligtige, der udøver en bestemmende indflydelse over en virksomhed, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, skal anvende priser og vilkår for økonomiske transaktioner, som var transaktionen indgået mellem uafhængige parter.

Hvis en hovedaktionær låner sit selskab penge, skal der betales sædvanlig markedsrente. Markedsrenten er den rente, som uafhængige parter ville have fastsat i et tilsvarende låneforhold.

Det fremgår af klagerens årsopgørelse, at der var indberettet renteindtægter på 3.900 kr. i 2015, og i 2016 var der ikke indberettet renteindtægter.

I klagen er det anført, at der var blevet givet henstand med betaling af renterne, hvorfor der ikke skulle være tale om manglende indberetning af renteindtægterne. Klagerens repræsentant har henvist til SKM2008.9HR, hvor Højesteret kom frem til, at der ikke var grundlag for at foretage en fiksering af renter på hovedanpartshaverens mellemregningskonto med selskabet. Højesteret lagde i sagen vægt på, at der var indgået en aftale om henstand, ligesom renterne efterfølgende blev betalt.

I nærværende sag er der ikke fremlagt dokumentation for, at der er givet henstand med betaling af renterne, og der er ikke fremlagt dokumentation for, at renterne efterfølgende er blevet betalt. Det er derfor rettens opfattelse, at den omtalte praksis fra SKM2008.9HR ikke er relevant i denne sag.

Klageren har endvidere henvist til SKM2003.445LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at der ikke var grundlag for at ansætte en fikseret rente på mellemregningskontoen, idet der var tale om ubetydelige beløb i hovedaktionærens favør. Det fremgår af sagen, at Landsskatteretten fandt, at beløbet der skulle forrentes, var 14.096 kr., idet det var dette beløb, hovedanpartshaverens tilgodehavende udgjorde.

Det er rettens opfattelse, at forholdene i nærværende sag ikke er tilsvarende med omstændighederne i SKM2003.445LSR, og retten finder, at afgørelsen ikke kan medføre, at der ikke er grundlag for at fastsætte en renteindtægt på klagerens mellemregningskonto.

Retten har lagt vægt på, at klagerens tilgodehavende på mellemregningskontoen med selskabet [virksomhed1] ApS væsentlig overstiger de beløb, der fremgår af SKM2003.445LSR.

På baggrund af ovenstående finder retten, i lighed med Skattestyrelsen, at der skal ansættes renteindtægter på 2 % af indestående beløb på klagerens mellemregningskonto med [virksomhed1] ApS. Retten har lagt vægt på, at der tidligere har været aftalt en rente på 2 %, ligesom der ikke foreligger oplysninger, der giver grundlag for at fastsætte en anden rente.

Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse om forhøjelse af renteindtægt til henholdsvis 146.764 kr. i 2015 og 22.670 kr. i 2016.

Ligningsmæssige fradrag – Håndværkerfradrag

Skattestyrelsen har nedsat klagerens håndværkerfradrag på 15.000 kr. for indkomståret 2015 til 0 kr.

Dagældende ligningslovs § 8 V, stk. 1, stk. 2, og stk. 5, havde følgende ordlyd:

”Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter, der er betalt og dokumenteret, til arbejdsløn til hjælp og istandsættelse i hjemmet eller i en fritidsbolig, jf. stk. 2-9. Installation, reparation eller udskiftning af biokedelanlæg og husstandsvindmøller anses som istandsættelse i hjemmet eller i en fritidsbolig. Installation, reparation eller udskiftning af oliefyr anses ikke som istandsættelse i hjemmet eller i en fritidsbolig.

Stk. 2. Fradraget er betinget af,

1)at den skattepligtige person ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år,

2)at arbejdet er udført vedrørende en helårsbolig, hvor den skattepligtige person har fast bopæl på tidspunktet for arbejdets udførelse, eller at arbejdet er udført vedrørende en fritidsbolig, hvor den skattepligtige person er ejer og skattepligtig efter ejendomsværdiskatteloven af fritidsboligen på tidspunktet for arbejdets udførelse,

3)at arbejdet er udført af en virksomhed, der er momsregistreret i Danmark, eller ved arbejde i form af rengøring, vask, opvask, strygning, vinduespudsning, børnepasning og havearbejde tillige af en person, der ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år og er fuldt skattepligtig til Danmark,

4)at den skattepligtige foretager indberetning af det fradragsberettigede beløb til skattemyndighederne med angivelse af, hvem der har udført arbejdet, og

5)at arbejdet er udført i perioden fra og med den 1. januar 2018.

(...)

Stk. 5. De fradragsberettigede udgifter kan årligt højst udgøre 15.000 kr. pr. person.”

Der kan efter bestemmelsen således gives et fradrag i den skattepligtige indkomst på 15.000 kr. for betalte og dokumenterede udgifter til arbejdsløn til hjælp og istandsættelse i hjemmet eller i en fritidsbolig. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, at han har afholdt sådanne udgifter, og derfor kan der, jf. bestemmelsen, ikke godkendes et fradrag i den skattepligtige indkomst.

Landsskatteretten stadfæster på denne baggrund Skattestyrelsens afgørelse om at nedsætte fradrag efter ligningslovens § 8 V til 0 kr.