Kendelse af 04-08-2020 - indlagt i TaxCons database den 19-09-2020

Skattestyrelsen har ved bindende svar af 1. juli 2019 besvaret følgende spørgsmål:

Skattestyrelsen har besvaret spørgsmål 1 med ”Nej”.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Den 30. april 2019 anmodede klageren om bindende svar fra Skattestyrelsen på, om indgangsværdien af [virksomhed1] ApS udgjorde 4.292.563 kr. pr. 1. maj 2017, da klageren flyttede tilbage til Danmark og blev fuldt skattepligtig til Danmark igen.

Af bindende svar af 1. juli 2019 fremgår bl.a.:

”(...)

Faktiske forhold

I anmodningen om bindende svar oplyses følgende:

”[person1] flytter til Danmark den 1. maj 2017 og bliver fuld skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 til Danmark efter at have boet i Tyskland i flere år. [person1] ejer alle kapitalandele i [virksomhed1] – ApS. [virksomhed1] – ApS ejer kapitalandele i følgende selskaber på tidspunktet på tilflytningen til Danmark:

De ovenfor nævnte selskaber beskæftiger sig hovedsageligt med udlejning og salg af motorkøretøjer.

[person1] har betalt skat til de tyske skattemyndigheder for aktieavancer på kapitalandelene og ønsker derfor, at få fastlagt indgangsværdien, jf. aktieavancebeskatningslovens § 37, jf. selskabsskattelovens § 4A af kapitalandelene i forbindelse med tilflytningen til Danmark den 1. maj 2017. Efter aktieavancebeskatningslovens § 37 anses aktier og værdipapir omfattet af aktieavancebeskatningslovens, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på det tidspunkt, hvor skattepligten til Danmark indtræder.

Værdiansættelsen af [virksomhed1] – ApS er vedlagt som bilag 1. Årsrapporterne for perioden 2013/2014 – 2015/2016 der er anvendt i forbindelse med værdiansættelsen af kapitalandelene er fremlagt som følgende: [virksomhed1] – ApS’ årsrapport for 2016 fremlægges som bilag 2, [virksomhed3] ApS’ årsrapport for 2016 fremlægges som bilag 3, [virksomhed4] ApS’ årsrapport for 2014 fremlægges som bilag 4, års- rapport for 2015 fremlægges som bilag 5 og årsrapport for 2016 fremlægges som bilag 6.

Herudover så ønsker [person1] at få fastlagt handelsværdien i forbindelse med salg af kapitalandelene i [virksomhed1] – ApS til et nystiftet selskab, som er 100 % ejet af [person1]. Salget forventes at ske den 1. maj 2019, med forbehold for besvarelsen af nærværende anmodning om bindende svar.

[virksomhed1] – ApS ejer kapitalandele i følgende selskaber pr. 1. maj 2019:

Værdiansættelsen af [virksomhed1] – ApS pr. 1. maj 2019 er vedlagt som bilag 7. Årsrapporterne for perioden 2015/2016 – 2017/2018 der er anvendt i forbindelse med værdiansættelsen af kapitalandelene er fremlagt som følgende: [virksomhed1] – ApS’ årsrapport for 2018 fremlægges som bilag 8, [virksomhed3] ApS’ årsrapport for 2017 fremlægges som bilag 9, for 2018 som bilag 10, [virksomhed7] ApS (nu [virksomhed5] ApS)’ årsrapport for 2017 fremlægges som bilag 11, og [virksomhed5] ApS’ årsrapport for 2018 fremlægges som bilag 12.

(...)

Begrundelse til spørgsmål 1

Det gøres gældende, at spørgsmål 1 skal besvares med et ”ja”.

Til støtte herfor gøres det gældende, at værdiansættelsen af [virksomhed1] - ApS fremlagt som bilag 1 er foretaget på baggrund af TSS-cirkulære 2000-09 om værdiansættelse af unoterede aktier og anparter, som er en hjælperegel for fastsættelse af handels- værdien for overdragelser mellem interesseforbundne parter hvor den reelle handelsværdi ikke kendes. Goodwill er opgjort på baggrund af TSS-cirkulære 2000-10 om værdiansættelse af goodwill, som er en vejledende regningsregel for beregning af goodwill. I denne sag kendes handelsværdien ikke, hvorfor hjælpereglerne finder anvendelse.

[virksomhed1] – ApS’ egenkapital er pr. 30.09.2016, kr. 2.613.083. Til denne værdi foretages korrektion for associerede selskaber, hvilket er [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS samt tillægges resultat for [virksomhed1] – ApS og [virksomhed2] A/S for perioden 30.09.2016 – 01.04.2017.

Det gøres gældende, at selskabet ikke har goodwill. Ved goodwill forstås ”Den til en erhvervsvirksomhed knyttede kundekreds, forretningsforbindelser eller lignende”, da selskabet alene operer som et holdingselskab er der ikke tilknyttede kundekreds eller forretningsforbindelse eller lignende til det [virksomhed1] - ApS.

[virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS værdiansættes tilsvarende efter indre værdi, jf. TSS-cirkulære 2000-09. I disse selskaber gøres det gældende at der er tilknyttet goodwill som beregnes selvstændigt, jf. TSS-cirkulære 2000-10, da det er erhvervsvirksomheder som har tilknyttede kundekredse og forretningsforbindelser til køb eller leje af motorkøretøjer.

På baggrund af goodwill beregning i bilag 1 fremkommer et beløb i form af kapitaliseringsgrundlag, som anvendes til forrentningen af goodwill.

Som det fremgår nedenfor, er det afgørende herefter, hvilken periode den opgjorte goodwill forventes at kunne afskrives over (levetiden), idet goodwill opgøres som kapitaliseringsfaktoren multipliceret med det beløb, der kan anvendes til forrentningen af goodwill (kapitaliseringsgrundlaget). Forrentningen fastsættes til den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskattelovens § 9, plus 8 %. For 2017 udgjorde kapitalafkastsatsen 1 %. Forrentningen og afskrivningen af goodwill foretages dermed på baggrund af en forrentning på 9 %.

Som udgangspunkt anvendes der ifølge praksis en levetid på 7 år (SKM 2004.173.LR og SKM 2004.174.LR), medmindre der er forhold der taler for en længere eller kortere levetid og altså en kapitalisering på 2,76.

[virksomhed4] ApS har en gennemsnitlig negativ indkomst efter tillæg af udviklingstendensen, hvorfor goodwillen for selskabet fastsættes til kr. 0, jf. Den Juridiske Vejledning afsnit C.C.6.4.1.2.

Det gøres desuden gældende, at der til selskabernes værdi skal tillægges goodwill, da flytningen af skattemæssigt hjemsted har medført udenlandsk beskatning af gevinster, jf. selskabsskattelovens § 4 A, stk. 1.

Den samlede værdi for samtlige kapitalandele i [virksomhed1] - ApS udgør derfor kr. 4.336.665.

(...)

[virksomhed5] ApS har en gennemsnitlig negativ indkomst efter tillæg af udviklingstendensen, hvorfor goodwillen for selskabet fastsættes til kr. 0, jf. Den Juridiske Vejledning afsnit C.C.6.4.1.2.

Den samlede værdi for samtlige kapitalandele i [virksomhed1] - ApS udgør derfor kr. 6.582.970.

På denne baggrund gøres det gældende, at spørgsmål 1 og 3 kan besvares med et

”ja”.

(...)”

Repræsentanten har i forbindelse med anmodningen om bindende svar fremlagt en goodwillberegning for [virksomhed3] ApS pr. 1. maj 2017. Der er taget udgangspunkt i årsrapport for 2015/16, der vedrører selskabets første regnskabsperiode fra 8. april 2015 til 30. september 2016.

Som spørgsmål 3 i anmodningen om bindende svar har repræsentanten spurgt om Skattestyrelsen kan bekræfte, at handelsværdien i [virksomhed1] ApS i forbindelse overdragelse af kapitalandele fra klageren til et nystiftet selskab ejet 100 % af klageren pr. 1. maj 2019, kan fastsættes til 6.738.262 kr., hvoraf værdi af goodwill i [virksomhed3] ApS udgør 1.330.376 kr. Skattestyrelsen har besvaret dette spørgsmål med ”Ja”.

Repræsentanten har i forbindelse med sagsbehandlingen ved Skatteankestyrelsen fremlagt en saldoliste over [virksomhed3] ApS´ debitorer pr. 1. maj 2017.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har besvaret spørgsmål 1 med ”Nej”.

Af Skattestyrelsens afgørelse fremgår bl.a.:

”(...)

Skattestyrelsens begrundelse for svaret

Spørgsmål 1

Hvis en person igen bliver skattepligtig til Danmark, anses aktier og andre værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på det tidspunkt, hvor skattepligten til Danmark indtræder, jf. aktieavancebeskatningslovens § 37 og Den Juridiske Vejledning, afsnit C.B.2.14.1.

I nærværende sag indtræder [person1]s skattepligt den 1. maj 2017, jf. anmodningen.

I har beregnet indgangsværdien for [virksomhed1] - ApS til 4.336.665 kr. i forbindelse med tilflytningen til Danmark. I har anvendt TSS-cirkulære nr. 2000-9 til værdiansættelsen af [virksomhed1] – ApS herunder beregnet en goodwillværdi i henholdsvis [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS ([virksomhed5] ApS).

Værdien af goodwill skal baseres på handelsværdien, jf. aktieavancebeskatningslovens § 37. Ved værdiansættelse af goodwill har I anvendt TSS-cirkulære nr. 2000-10. I har beregnet goodwill i [virksomhed3] ApS til 4.279.161 kr. og beregnet en goodwill på -45.421 kr. i [virksomhed4] ApS, jf. bilag 1.

Skattestyrelsen har gennemgået jeres goodwillberegning i [virksomhed4] ApS. Vi er enig med repræsentantens fastsættelse af goodwill til 0 kr. i [virksomhed4] ApS.

Skattestyrelsen har gennemgået jeres goodwillberegning i [virksomhed3] ApS. Vi har konstateret at I ved beregningen af vægtet gennemsnit af resultatet/indkomsten har divideret med 3. Dette er ikke korrekt, da det følger af TSS-cirkulære 2000-10, pkt. 3.3, at en vægtet gennemsnitsindtjening fremkommer ved at dividere med 6.

På den baggrund godkender Skattestyrelsen ikke jeres goodwill i [virksomhed3] ApS på 4.279.161 kr.

[virksomhed1] – ApS ejer ejendommen beliggende [adresse1], [by1]. I værdiansættelsen af selskabet er ejendommen indregnet til 2.952.264 kr. Ejendommen er købt den 4. februar 2014. Skattestyrelsen er enig I jeres værdiansættelse under forudsætningen af at der ikke er foretaget forbedringer, ombygninger eller anden værdiforøgende tiltag på ejendommen siden købet i 2014.

I jeres værdiansættelse af [virksomhed1] - ApS har I taget udgangspunkt i selskabets egen- kapital pr. 30. september 2016. Dog har I ikke fratrukket foreslået udbytte på 103.400 kr. ved værdiansættelsen. Det bemærkes at I ved værdiansættelsen pr. 1. maj 2017 ikke har medtaget værdien af jeres kapitalandele på 11,43 % i [virksomhed2] A/S inklusiv tillagt resultat for perioden 1. oktober 2016 til 30. april 2017.

På grundlag af ovenstående godkender Skattestyrelsen ikke indgangsværdien for

[virksomhed1] - ApS på 4.336.665 kr.

Bemærkninger til forslaget til bindende svar

I har foretaget en ny beregning af indgangsværdien for [virksomhed1] – ApS pr. 1. maj 2017. I værdiansætter [virksomhed1] - ApS til 4.292.563 kr.

I jeres supplerende bemærkninger til forslaget til bindende svar fastholder I en goodwill på 4.279.161 kr.

Det fremgår af TSS-cirkulære nr. 2000-10, pkt. 3.3 at en vægtet gennemsnitsindtjening fremkommer ved at dividere med 6. I jeres goodwill beregning er der taget udgangspunkt i et regnskabsår, hvorfor der ved anvendelse af cirkulæret foretages fornødne tilpasninger, jf. pkt. 5 i TSS-cirkulære nr. 2000-10.

I jeres goodwillberegning har I ganget det korrigerede resultat for sidste regnskabsår (2017) med en faktor 3, hvorefter I har divideret med 3. I jeres tilrettede goodwillberegning har I ganget med en faktor 6 for regnskabsåret 2017, hvorefter I har divideret med 6. Dette er ikke korrekt, da I med disse fremgangsmåder ikke beregner en vægtet gennemsnitsindtjening, men I kommer derimod frem til det korrigerede resultat på 1.716.256 kr. for det seneste regnskabsår. Der er dermed ikke tale om en vægtet gennemsnitsindtjening.

Efter en samlet konklusion kan Skattestyrelsen ikke bekræfte indgangsværdien for [virksomhed1] - ApS på 4.292.563 kr. i forbindelse med tilflytningen til Danmark den 1. maj. 2017. Dette skyldes at goodwill i [virksomhed3] ApS på 4.279.161 kr. ikke godkendes.

Spørgsmål 1 besvares med nej.”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har på vegne af klageren nedlagt påstand om, at spørgsmål 1 skal besvares med ”Ja”.

Repræsentanten har ved sine bemærkninger af 21. februar 2020 nedlagt en subsidiær påstand om, at Skattestyrelsen tilpligtes at anerkende, at [virksomhed3] ApS´ goodwill pr. 1. maj 2017 udgør kr. 3.094.944.

Til støtte herfor har repræsentanten gjort følgende gældende:

”(...)

Anbringender:

Det gøres gældende overordnet gældende, at værdiansættelsen af [virksomhed1] – ApS udgør 4.292.563.

Til støtte herfor gøres det for det første gældende, at værdiansættelsen af [virksomhed1] - ApS fremlagt som bilag 2 er foretaget på baggrund af TSS-cirkulære 2000-09 om værdiansættelse af unoterede aktier og anparter, som er en hjælperegel for fastsættelse af handelsværdien for overdragelser mellem interesseforbundne parter hvor den reelle handelsværdi ikke kendes. Goodwillværdien er opgjort på baggrund af TSS-cirkulære 2000-10 om værdiansættelse af goodwill, som er en vejledende regningsregel for beregning af goodwill. I denne sag kendes handelsværdien ikke, hvorfor hjælpereglerne finder anvendelse.

Henset til, at Skattestyrelsen alene bestrider værdien af goodwill for [virksomhed3] ApS, behandles værdiansættelsen af kapitalandelene i øvrigt ikke.

Det gøres for det andet gældende, at goodwillberegningen for [virksomhed3] ApS skal fastsættes til kr. 4.279.161.

[virksomhed3] ApS har på tidspunktet for fastsættelsen af goodwill kun aflagt én årsrapport. Den vejledende goodwillberegning tager udgangspunkt i 3 regnskabsår. Det gøres derfor gældende, at der skal ske fornødne tilpasninger i forbindelse med goodwillberegningen, jf. TSS-cirkulære 2000-10, pkt. 5.

TSS-cirkulære 2000-10 pkt. 5 har følgende ordlyd ”Udgangspunktet for anvendelse af anvisningen er, at virksomheden har aflagt årsregnskab/skatteregnskab for de seneste 3 regnskabsår/indkomstår. Såfremt dette ikke er tilfældet, må anvisningen anvendes med de fornødne tilpasninger.”

Såfremt vi måtte følge Skattestyrelsens bindende svar, vil der ikke blive anvendt en tilpasning – i beregningen af goodwill for [virksomhed3] ApS, på trods af at selskabet kun har aflagt én årsrapport.

Goodwillberegningen tager udgangspunkt i selskabers korrigerede resultater, jf. pkt. 3.2. Af disse tre års resultater beregnes et vægtet gennemsnit, jf. pkt. 3.3, som har følgende ordlyd:

”Det korrigerede resultat for tredjesidste regnskabsår ganges med 1, det korrigerede resultat for andetsidste regnskabsår ganges med 2 og det korrigerede resultat for sidste regnskabsår ganges med 3. Herefter divideres med 6, hvorved en vægtet gennemsnitsindtjening fremkommer.”

Skattestyrelsen vil multiplicere resultatet med 3 for herefter at dividere resultatet med 6 for [virksomhed3] ApS. Der vil dermed ikke komme en ”vægtet gennemsnitsindtjening” som overskriften til pkt. 3.3 i TSS-cirkulære 2000-10 angiver, da 1 års resultat reelt reduceres til 1/3. Pkt. 5 i cirkulæret skal netop regulere et sådan misvisende gennemsnitligt resultat, da det netop ikke viser gennemsnittet.

Beregningen af et gennemsnit er pr. definition ”værdi der fås ved at dividere en sammenlagt sum med antallet af værdier der indgår i den sammenlagte sum” (citat: Den danske ordbord/ordnet.dk).

Beregning af et vægtet gennemsnit er matematisk og også af lovgivningsmagten i BEK nr. 262 af 20/03/2007 (Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse) defineret som følgende i § 20, stk.2:

”Stk. 2. Ved det vægtede gennemsnit forstås summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med karakterens vægt, divideret med summen af vægtene.”

Et vægtet gennemsnit som overskriften i cirkulærets pkt. 3.3 henviser til opnås derfor ved at summen multipliceres med vægten (1, 2 og 3 i cirkulæret) og divideres med summen af vægtene. Hvis vi derfor multiplicere med 3 eller 6 som vægt, skal der tilsvarende divideres med samme vægt (3 eller 6). Det er ikke matematisk korrekt at beregne et vægtet gennemsnit ved at multiplicere med 3 og derefter dividere med 6 og det dermed heller ikke i overensstemmelse med ordlyden af cirkulæret.

Ved Skattestyrelsens bindende svar vil der ikke ske opfyldelse af pkt. 3.3 eller pkt. 5 i TSS-cirkulære 2000-10, da der rent matematisk ikke beregnes et vægtet gennemsnit men blot 1/3 heraf, da der ikke er divideret med antallet af vægte der multipliceres med.

Et vægtet gennemsnit medfører, at de forskellige år tillægges forskellige vægtede værdier. Det ændrer ikke ved, at de hvis samlede værdier er 3 og der ifølge pkt. 3.3 skal divideres med 6 så fremkommer der ikke et vægtet gennemsnit, som bestemmelsen foreskriver.

Er det alene ét årsregnskab der indgår i beregningen, skal der hverken multipliceres eller divideres. Ind- går der f.eks. 2 år kan der f.eks. multipliceres med 2 (seneste år) og 1 (det ældste år) summen divideres herefter med 3. Foreligger der 3 årsregnskaber følger beregningen direkte af cirkulæret.

Det gøres derfor gældende, at Skattestyrelsens beregning af goodwill for [virksomhed3] ApS rent matematisk er forkert og i strid med ordlyden af Skattestyrelsens TSS-cirkulære 2000-10, da der hverken beregnes et matematisk vægtet gennemsnit eller foretages de fornødne tilpasninger.”

Af repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling fremgår bl.a.:

”(...)

BEMÆRKNINGER

Skatteankestyrelsen angiver i forslag til afgørelse af 6. februar ”den beregnede værdi af goodwill for [virksomhed3] ApS pr. 1. maj 2017 ikke kan anses som et egnet udtryk for anparternes handels- værdi. Der er henset til, at beregningen er foretaget på baggrund af et enkelt årsregnskab og at dette årsregnskab udgjorde mere end 12 måneder. Der er ikke foretaget tilpasninger i beregningsmodellen.

[...] der er desuden henset til, at det heller ikke på anden måde er godtgjort at selskabet har oparbejdet en kundekreds eller forretningsforbindelser, der understøtter det fremkomne resultat af goodwillberegningen.”

Til Skatteankestyrelsens første argument, at goodwillberegningen er beregnet på baggrund af en årsrapport der udgør mere end 12 måneder, gøres det gældende, at hvis resultatet ved beregningen af goodwillen skulle omregnes til en 12 mdr. periode (og ikke 16 mdr. periode), ved at anvende det korrigerede resultat og dividere dette med 16 for efter at gange med 12, da vil goodwillen blive fastsat til kr. 3.094.944 efter den vejledende hjælperegel i TSS-cirkulære 2000-10. Dette er stadig langt fra Skattestyrelsen, som ifølge deres bindende svar af 1. juli 2019 (bilag 1 i klagesagen), vil fastsætte goodwillen til kr. 1.121.250. Det vurderes derfor ikke, at dét at selskabet har haft langt regnskabsår som første regnskabsår, ændrer betydeligt på den fastsatte goodwill der er beregnet til kr. 4.279.161. Dette er i så fald mere retvisende end en goodwill på kr. 1.121.250.

Det gøres derfor gældende, at såfremt Landsskatteretten ikke finder at en goodwill på kr. 4.279.161 kan accepteres, da goodwillen er beregnet på baggrund af 16 måneder, at da vil goodwillen skulle fastsættes til kr. 3.223.592 svarende til hvad goodwillen ville udgøre, såfremt årsrapporten var aflagt på 12 måne- der. Ny værdiansættelse hvor kapitalandelene i [virksomhed1] – ApS pr. 1. maj 2017 udgør kr. 3.923.088 heraf [virksomhed3] ApS’ goodwill udgør kr. 3.094.944 fremlægges som bilag 13.

Hertil skal bemærkes, at TSS-cirkulære 2000-10 eller arbejdsgruppen til cirkulæret på intet tidspunkt har angivet at cirkulæret ikke finder anvendelse på baggrund af én årsrapport. Der fremgår tvært i mod, at der blot skal foretages de fornødne tilpasninger. Dét at der vilkårligt sker reduktion af den beregnede goodwill med 1/3 uden støtte i praksis eller i cirkulæret kan ikke tiltrædes og er uden hjemmel. Der var netop foretage en tilpasning ved ikke at gange med 3 for der efter at dividere med 6 (da dette ikke med- fører et vægtet gennemsnit som cirkulæret angiver).

Til Skatteankestyrelsens andet argument, at det er tvivlsomt hvorvidt der har været en kundekreds, henvises der til bilag 3 hvor der fremgår, at selskabet har haft en nettoomsætning i perioden 8. april 2015 – 30. september 2016 på kr. 60.616.377. En omsætning i det omfang kræver en kundekreds. Dette suppleres op af bilag 14 som fremlægges. Skattestyrelsen har ikke bestridt, at der var en kundekreds hvorfor bilaget først fremlægges nu. Af bilag 14 fremgår [virksomhed3] ApS debitor saldoliste pr. 1. maj 2017 over de kunder der er faktureret ud fra leje og ikke blot engangsfakturering, det fremgår utvivlsomt af bilaget, at [virksomhed3] ApS har haft en kundekreds pr. 1. maj 2017 til leje af lastbiler.

Hvis værdiansættelsen efter TSS-cirkulære 2000-10, derimod havde været af en virksomhed der havde en omsætning på 60 mio. kr. der skulle generationsskiftes til en yngre generation ville Skattestyrelsen formentlig ikke vurdere, at goodwillen vilkårligt skulle reduceres med 1/3 (ved at gange det korrigerede resultat med 3 for derefter at dividere med 6 og dermed fravige kravet om et vægtet gennemsnit rent matematisk). Denne praksis vil derfor fremadrettet tilsvarende finde anvendelse i sådanne tilfælde.”

Skattestyrelsens høringssvar

Af Skattestyrelsens høringssvar af 20. september 2019 fremgår bl.a.:

”(...)

Bemærkninger

Skattestyrelsen fastholder at spørgsmål 1 skal besvares med nej, da vi ikke godkender deres goodwill på 4.279.161 kr. pr. 1. maj 2017.

Denne goodwill har de beregnet med udgangspunkt i TSS-cirkulære nr. 2000-10. Der er alene tale om en vejledende anvisning.

Det følger af Den Juridiske Vejledning, afsnit C.C.6.4.1.2, at der ikke er et krav om, at den værdi der fremkommer efter anvisningen, bliver godkendt af Skattestyrelsen, da beregningen kun er vejledende for handelsværdien. Tilsvarende kan Skattestyrelsen ikke blot lægge en beregning efter anvisningen til grund, hvis konkrete forhold gør anvisningen uanvendelig.

Det bemærkes at [virksomhed3] ApS’ første regnskabsperiode er fra 8. april 2015 til 30. september 2016. Ved beregningen af goodwill har de kun taget udgangspunkt i dette årsregnskab. Der er f.eks. ikke lavet et perioderegnskab fra den 1. oktober 2016 til 30. april 2017, som man med fordel kunne inkludere i goodwillberegningen. Det er Skattestyrelsens opfattelse at dette ville medføre at beregningen vil være mere retvisende end den der er udarbejdet af repræsentanten.

At selskabet, med udgangspunkt i et regnskabsår, har en goodwill på 4.279.161 kr. er ikke realistisk, når repræsentanten i spørgsmål 3 har beregnet en goodwill i [virksomhed3] ApS på 1.330.376 kr. pr. 1. maj 2019. Ved denne goodwillberegning har de taget udgangspunkt i de regnskabsmæssige resultater for de seneste 3 regnskabsår. Der er dermed på 2 år sket et fald i goodwill på ca. 69 %. Der er dermed en formodning om at den beregnede goodwill på 4.279.161 kr. er fastsat relativt højt, og at denne ikke er fastsat til handelsværdien.

Det kan endvidere diskuteres om et nyt selskab efter første regnskabsperiode kan have oparbejdet en så høj goodwill. Det kan endvidere diskuteres om der i det hele taget er en merværdi i selskabet efter første regnskabsperiode, da goodwill overordnet er den værdi et selskab har i form af omdømme og fast kundekreds mm.

Det er Skattestyrelsens opfattelse at der ved anvendelse af beregningsmodellen i TSS-cirkulære nr. 2000-10, skal tages stilling til om beregningsmodellen giver en realistisk værdiansættelse af goodwill. I denne vurdering skal man også tage hensyn til at der er tale om et nystiftet selskab, som ved værdiansættelsen kun er en regnskabsperiode gammel. Vi vurderer det for essentielt, at der ved fastsættelsen af goodwill i den konkrete sag skal tages hensyn til dette.

I den forbindelse kan det også diskuteres om goodwillcirkulæret er mindre anvendelig i nærværende sag, da udgangspunktet for anvendelse af cirkulæret er, at selskabet har aflagt årsregnskab/skatteregnskab for de seneste 3 regnskabsår/indkomstår.

Det følger dog af TSS-cirkulære nr. 2000-10, pkt. 5, at i tilfælde af at selskabet har eksisteret i under 3 år, må anvisningen anvendes med de fornødne tilpasninger. Cirkulæret uddyber dog ikke hvad der menes med fornødne tilpasninger.

I realiteten har repræsentanten anvendt hele resultatet for det seneste (eneste) regnskabsår 100 %, mens det i den vejledende beregning medregnes med 50 % (3/6).

Det matematisk korrekte er dog ikke nødvendigvis det mest retvisende. Det fremgår også af cirkulæret, at den goodwillværdi, der fremkommer ved brug af den vejledende beregningsmodel altid skal underkastes en prøvelse af, om den beregnede værdi svarer til den reelle handelsværdi eller ej. Der kan f.eks. henses til, at hvis køber i løbet af kort tid ved etablering af en helt ny virksomhed kan opbygge en goodwill svarende til den, der er knyttet til den aktuelle virksomhed, må goodwill forventes at have en forholdsvis kort levetid – og dermed er den anvendte kapitaliseringsfaktor formentlig også for høj.

Samlet set vurderer Skattestyrelsen det ikke realistisk, at et nystiftet selskab ved første regnskabsår har en så høj goodwill på 4.279.161 kr. Derudover vurderer vi ikke at deres goodwill er fastsat til handelsværdien, jf. ovenstående argumenter og bemærkninger. Endvidere vurderer vi ikke at deres goodwillværdi ligger inden for sædvanlig skønsusikkerhed.”

Af repræsentantens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse fremgår bl.a.:

”(...)

Det gøres for det første gældende, at Skattestyrelsen ikke har haft betænkligheder ved fastsættelsen af [virksomhed3] ApS’ goodwill ved salg i 2019 ved brug af TSS-cirkulære 2000-10 i spørgsmål 3 i anmodningen om det bindende svar (bilag 1 i klagesagen). Virksomheden har derfor ikke en karakter som gør, at der ikke kan fastsættes goodwill efter TSS-cirkulære 2000-10.

Det gøres for det andet gældende, at hvis resultatet ved beregningen af goodwillen skulle omregnes til en 12 mdr. periode (og ikke 16 mdr. periode), ved at anvende det korrigerede resultat og dividere dette med 16 for efter at gange med 12, da vil goodwillen blive fastsat til kr. 3.223.592 efter den vejledende hjælperegel i TSS-cirkulære 2000-10. Dette er stadig langt fra Skattestyrelsen, som ifølge deres bindende svar af 1. juli 2019 (bilag 1 i klagesagen), vil fastsætte goodwillen til kr. 1.121.250 (såfremt der skulle divideres med faktor 6). Det vurderes derfor ikke, at dét at selskabet har haft langt regnskabsår som første regnskabsår, ændrer betydeligt på den fastsatte goodwill der er beregnet til kr. 4.279.161.

Det gøres for det tredje gældende, at dét at goodwillværdien 2 år senere i 2019, er fastsat til en lavere værdi ikke kan anvendes som grundlag for at goodwillen skal fastsættes lavere i maj 2017 i forbindelse med tilflytning til Danmark. Der kan ske meget i en virksomhed over 2-3 år og de to goodwillberegninger kan derfor ikke sammenlignes. Hertil kommer, at værdien jo skal fastsættes på baggrund af de informationer som [person1] havde pr. 1. maj 2017 i forbindelse med tilflytningen til Danmark – her kender [person1] ikke til hvad der vil ske de efterfølgende 3 år.

Det gøres for det fjerde gældende, at den 1. maj 2017 i forbindelse med tilflytningen til Danmark har [virksomhed3] ApS eksisteret siden stiftelsen den 8. april 2015. Skattestyrelsen karakteriser selskabet som ”nystiftet” dette kan ikke tiltrædes, da selskabet er mere end 2 år gammelt.

Vi finder der derfor ikke betænkeligt, at selskabet har nået at oparbejde en goodwill på kr. 4.279.161. Der kan utvivlsomt eksistere en merværdi i selskabet på baggrund af denne periode. Virksomhed med lastbiludlejning har en stor kundekreds og omdømme inden for denne branche har en stor betydning. Resultat for første regnskabsperiode viser også utvivlsomt at der har været en stor aktivitet.

Det gøres for det femte gældende, at det hidtil ikke har være praksis, at TSS-cirkulære 2000-10 er mindre anvendelig, for selskaber der har eksisteret i mindre end tre år. SKAT har i sin tid netop taget stilling til denne problematik ved udarbejdelsen af cirkulæret, ved at indsætte pkt. 5 som har følgende ordlyd:

”Udgangspunktet for anvendelsen af anvisningen er, at virksomheden har aflagt årsregnskab/skatteregnskab for de seneste 3 regnskabsår/indkomstår. Såfremt dette ikke er tilfældet, må anvisningen anvendes med de fornødne tilpasninger”.

Der fremgår netop af ordlyden i cirkulæret, at denne finder anvendelse for selskaber der har eksisteret i mindre end 3 år, der skal blot foretages de fornødne tilpasninger. Det kan derfor heller ikke tiltrædes, at cirkulæret ikke er anvendelig for selskaber der har eksisteret i mindre end 3 år, jf. TSS-cirkulære 2000- 10, pkt. 5.

Det gøres for det sjette gældende, at cirkulæret skal anvendes med de fornødne tilpasninger. Skattestyrelsen anfører i deres skrivelse af 20. september 2019:

”Det matematisk korrekte er dog ikke nødvendigvis det mest retvisende”.

Cirkulæret angiver, at der skal anvendes et ”vægtet gennemsnit”, så kan en vilkårlig reducering af det korrigerede resultatet til 1/3 som i øvrigt ikke begrundes sagligt og som også er forkert rent matematisk, vurderes ikke at medføre et mere retvisende billede. De fornødne tilpasninger må utvivlsomt være, at når man skal beregne et vægtet gennemsnit, så anvendes gennemsnitsberegningen rent matematisk herunder, at såfremt der skal divideres med et tal, så skal det være fordi at det samme tal er brugt i faktor ved forinden at have ganget med tallet.

Hertil bemærkes, at Skattestyrelsen i skrivelsen af 20. september 2019 anfører, at der i den vejledende beregning af goodwill medregnes 50 % af resultatet hvorefter de angiver: (3/6). Dette er en misforståelse. Pkt. 3.3 i TSS-cirkulære 2000-09 citeres:

”Det korrigerede resultat for tredjesidste regnskabsår ganges med 1, det korrigerede resultat for andetsidste regnskabsår ganges med 2 og det korrigerede resultat for sidste regnskabsår ganges med 3. Herefter divideres med 6, hvorved en vægtet gennemsnitsindtjening fremkommer.”

Resultat ganges altså i alt med 6 hvorefter der divideres med 6. Der er derfor ikke tale om ”3/6”. Der fremkommer desuden heller ikke matematisk et vægtet gennemsnit ved at gange med 3 og dividere med 6. Det må være formodningen, at ved anvendelsen af det matematiske begreb ”vægtet gennemsnit” ved udarbejdelsen af cirkulæret, at der rent faktisk menes ”vægtet gennemsnit” – der er hverken i ordlyden af cirkulæret eller arbejdsgruppens indstilling af marts 2000 vedr. TSS-cirkulære 2000-10 eller andet som henviser til, at det har været hensigten, at der ikke skulle beregnes et matematisk korrekt vægtet gennemsnit.”

Skattestyrelsens udtalelse

Af Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af 9. marts 2020 fremgår bl.a.:

”Skatteankestyrelsen foreslår, at den påklagede afgørelse truffet af Skattestyrelsen stadfæstes.

Vi kan tiltræde forslaget med følgende begrundelse:

Sagen drejer sig om ansættelsen af værdien af goodwill i [virksomhed3] ApS.

Klager ønsker værdien ansat til 4.279.161 kr. pr. 1. maj 2017 og henviser herved til, at hjælpereglerne i TSS-Cirkulære 2000-10 skal finde anvendelse.

Det fremgår af cirkulærets punkt 5, at udgangspunktet for anvendelse af anvisningen er, at virksomheden har aflagt årsregnskab/skatteregnskab for de seneste tre regnskabsår/ indkomstår, og at anvisningen må anvendes med de fornødne tilpasninger, såfremt dette ikke er tilfældet.

I henhold til cirkulærets pkt. 3.3 foretages beregningen som et vægtet gennemsnit af de seneste 3 års resultater efter korrektioner i henhold til pkt. 3.2.

Der foreligger kun et regnskabsår i denne sag, og det er klagers opfattelse, at der derfor ikke skal beregnes et vægtet gennemsnit, men at det korrigerede resultat alene kan udgøre værdien af goodwill.

Vi er ikke enige i denne opfattelse, men finder, at udtrykket ”fornødne tilpasninger” skal forstås i sammenhæng med, at værdiansættelsen skal afspejle handelsværdien, og at konkrete forhold derfor skal inddrages, sådan at resultatet bliver så realistisk som muligt.

Hverken skatteyderne eller skattemyndighederne har krav på, at den goodwillværdi, der fremkommer ved brug af den vejledende beregningsmodel, lægges til grund, da der altid skal foretages en prøvelse af, om den svarer til den reelle handelsværdi.

Dette fremgår af cirkulæret.

Vi har ikke godkendt klagers anmodning om, at ovennævnte beregning lægges til grund, og der er herved henset til den usikkerhed, der følger af, at den kun er baseret på et enkelt regnskabsår, og at yderligere perioderegnskab ikke er udarbejdet.

Der er videre henset til, at det efter vores opfattelse er tvivlsomt, om der kan være tale om en stor merværdi i form af omdømme og kundekreds hos så nyt et selskab som det omhandlede.

Endelig er der henset til, at klager har beregnet værdien af goodwill i selskabet til

1.330.376 kr. pr. 1. maj 2019, hvorved der altså skulle være sket et væsentligt fald i værdien på 2 år, hvilket efter vores opfattelse styrker formodningen om, at den første vurdering er sat for højt.”

Af repræsentantens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse fremgår bl.a.:

”Bemærkninger til Skatteankestyrelsen ændrede forslag til afgørelse:

Skatteankestyrelsen angiver i deres justerede forslag til afgørelse følgende:

”Der er desuden henset til, at det heller ikke på anden måde er godtgjort at selskabet har oparbejdet en kundekreds eller forretningsforbindelser, der understøtter det fremkomne resultat af goodwillberegningen. Den fremlagte saldoliste over [virksomhed3] ApS’ debitorer viser hvilke fakturabeløb der er forfaldne pr. 1. maj 2017, hvilket ikke i sig selv understøtter det fremkomne resultat.”

Det skal hertil bemærkes, at den fremsendte saldoliste (bilag 14) pr. 1. maj 2017 netop viser opkrævninger på leasede lastbiler (som er den aktivitet som selskabet foretager udover køb og salg af lastbiler). Der er tale om månedlige opkrævninger på leasingydelser. Saldolisten viser, at [virksomhed3] ApS havde 23 kunder som lejede lastbiler til pr. 1. maj 2017. Dette er en stor kundekreds som leaser lastbiler.

Selskabet havde en nettoomsætning på kr. 60.616.377 pr. 30. september 2019 for leasing og køb og salg af lastbiler heraf et dækningsbidrag på kr. 4.904.427 som angivet i note 1 på s. 10 i bilag 4 (årsrapport pr. 30.09.2016). Dette i sig selv viser en kundekreds sammenholdt et dækningsbidrag på kr. 4.904.427 pr. 30. september 2016 for et selskab der på det tidspunkt har eksisteret i 18 måneder et flot resultat og en attraktiv virksomhed, hvorfor en goodwill fastsættelse pr. 1. maj 2017 på kr. 4.279.161 må tiltrædes. Der har i perioden fra 30. september 2016 til 30. april 2017 (tidspunktet for balancedagen for seneste årsrapport og til tidspunktet for indflytningen) desuden været en nettoomsætning på kr. 18.186.863 som fremlagt i saldobalancen i bilag 10 pr. 30. april 2017. I saldobalancen er omsætningen fordelt mellem leasede biler og salg af nye og brugte lastbiler. Dette understøtter desuden, at den store omsætninger stammer fra selskabets kunder der leaser og køber lastbiler.

Det fremgår desuden af arbejdsrapporten for den vejledende beregning af goodwill på s. 31, at de tilfælde, hvor den vejledende regel var mindre anvendelig var ”I tilfælde, hvor virksomhedens indtjening udelukkende eller i det væsentlige er baseret på én eller ganske få meget store kunder, vil beregningsmodellen være mindre anvendelig.” Den fremlagte Saldoliste viser netop at der ikke blot er tale om én eller to store kunder. Der er 23 kunder bare den ene måned. Der er derfor utvivlsomt en kundekreds der kan favne en beregning efter TSS-cirkulære 2000-10.

På tidspunktet for værdiansættelsen har selskabet eksistereret i 23 måneder (næste 2 år). Det er derfor realistisk, at et selskab der har eksisteret i 23 måneder, med en omsætning på 60 mio. kr. og 23 leasingtager af lastbiler at have en goodwill på kr. 4.279.161.

Bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 9. marts 2020

Det kan af samme grund som oplyst ovenfor ikke tiltrædes at Skattestyrelsen udtaler, at det er tvivlsom om en så stor merværdi i form af omdømme og kundekreds hos et så nyt selskab. Et selskab der har eksisteret i næsten 2 år kan ikke længere karakteriseres som ”nyt”. Herudover så taler en nettoomsætning kr. 60.616.377 pr. 30. september 2016 for leasing og køb og salg af lastbiler heraf et dækningsbidrag på kr. 4.904.427 for sig selv.

Skattestyrelsen henviser også til goodwillberegningen af selskabet pr. 1. maj 2019 i forbindelse med fastsættelsen af goodwill pr. 1. maj 2017. Dette kan ikke udgøre et argument for hvad goodwillværdien er pr. 1. maj 2017. Der er to år imellem de to værdiansættelser. En værdiansættelse pr. 1. maj 2017 foretages ikke på baggrund af et resultat som virksomheden har i 2019. Hertil fremhæves det, at resultatet er faldet med næsten 1/3 fra 30.09.2016 til 30.09.2018. Såfremt man i 2017 skulle have udarbejdet en goodwillberegning på baggrund af selskabets resultatet og taget udgangspunkt i, at resultatet ville blive det samme de efterfølgende 2 år, ville goodwillværdien efter TSS-cirkulære 2000-10 fortsat være kr. 4.279.161, da det pågældende resultatet for hvert år havde været ens og det korrigerede resultatet efter TSS-cirkulære 2000-10 pkt. 3.3 da var blevet ganget med 6 for derefter at dividere med 6 og der ville ikke være en udviklingstendens efter cirkulærets pkt. 3.4.

Det fremgår ikke af TSS-cirkulære 2000-10, at man skal tage højde for efterfølgende årsrapporter. Det er derfor en forkert betragtning at tage højde for goodwillværdien for selskabet 2 år fra datoen for fastsættelsen, da goodwillværdien skal fastsættes på baggrund af de informationer [person1] havde på tidspunktet for tilflytningen til Danmark den 1. maj 2017 – det er altid nemt at være bagklog, men det kan der ikke tages højde for ved en værdiansættelse i forbindelse med tilflytning til Danmark.

Skattestyrelsen angiver desuden følgende ”og det er klagers opfattelse, at der derfor ikke skal beregnes et vægtet gennemsnit, men at det korrigerede resultat alene kan udgøre værdien af goodwill”.

Dette er ikke en korrekt gengivelse af Skattestyrelsen. Det er klagers opfattelse, at såfremt der skal beregnes et vægtet gennemsnit efter pkt. 3.3 i cirkulæret, så er der kun 1 års resultatet (da der kun er aflagt 1 årsrapport). Dette resultat skal ganges med 3 eller 6 for derefter at blive divideret med det samme tal (for at få et matematisk gennemsnit). Dette medfører altså, at resultatet er det samme før og efter korrigeringen, da der kun er 1 år at beregne et vægtet gennemsnit af. Der skal derfor findes et vægtet gennemsnit rent matematisk. En vilkårlig reduktion af resultatet til 1/3 er ikke i overensstemmelse med TSS-cirkulære 2000-10 eller matematisk et gennemsnit. Det er derimod et helt nyt tiltag som hverken har hjemmel i cirkulæret eller fortolkninger heraf i arbejdsgruppen vedr. den vejledende beregningsregel for goodwill.

Det netop fremgår af pkt. 5 i TSS-cirkulære 2000-10, at udgangspunktet for anvendelsen af cirkulæret er 3 regnskabsår, såfremt dette ikke er tilfældet, må anvisningen anvendes med fornødne tilpasninger. Det er derfor ikke sagligt eller en tilpasning blot at reducere resultatet til 1/3, det er derimod sagligt at beregne et gennemsnit, da det netop er det der fremgår af pkt. 3.3 med overskriften ”Vægtet gennemsnit af resultatet/indkomsten”. Der er derfor netop sket en tilpasning.

Slutteligt så angiver Skattestyrelsen også følgende ”Hverken skatteyderne eller skattemyndighederne har krav på, at den goodwillværdi, der fremkommer ved brug af den vejledende beregningsmodel, lægges til grund, da der altid skal foretages en prøvelse af, om den svarer til den reelle handelsværdi. Dette fremgår af cirkulæret.”

TSS-cirkulærerne 2000-09 og 2000-10 blev dog lovfæstet ved L183 2016/2017 med henblik på at sikre gennemsigtighed og forudberegnelighed for virksomhederne. Der fremgår følgende af forarbejderne:

Det er samtidig væsentligt, at der er gennemsigtighed og forudberegnelighed for virksomhederne i forhold til principperne og retningslinjerne for værdiansættelsen af virksomheden, af hensyn til at generationsskifte kan gennemføres så enkelt som muligt. Regeringen vil derfor i sammenhæng med lovforslaget sikre, at det fremover påhviler SKAT at godtgøre, at en værdiansættelse efter de såkaldte aktie- og goodwillcirkulærer ikke giver et retvisende udtryk for handelsværdien. Den juridiske vej- ledning vil således blive ændret i overensstemmelse hermed.

Det er derfor Skattestyrelsen der skal godtgøre at en værdiansættelse efter goodwillcirkulæret (TSS- cirkulære 2000-10) ikke giver et retvisende udtryk for handelsværdien. Dette godtgøres ikke ved at fremlægge en goodwillberegning foretaget to år senere end datoen for fastsættelsen af værdien.

Da Skattestyrelsen ikke har godtgjort, at værdiansættelsen af goodwill i [virksomhed3] ApS ikke giver et retvisende udtryk for handelsværdien, gøres det gældende, at den fastsatte goodwill af [virksomhed3] ApS foretaget efter TSS-cirkulære 2000-10 pr. 1. maj 2017 i bilag 2 skal fastholdes.”

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af aktieavancebeskatningsloven § 37, at aktier, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, anses for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. kildeskatteloven § 9.

Kendes handelsværdien af de unoterede aktier eller anparter ikke, f.eks. fordi anparterne ikke har været omsat, eller fordi de stedfundne omstændigheder ikke anses som egnet som grundlag for skønnet over handelsværdien, kan vurderingen foretages med udgangspunkt i den i TSS-cirkulære 2000-09 (Værdiansættelse af aktier og anparter) anførte hjælperegel, der er vejledende.

Udgangspunktet er, at aktiernes værdi beregnes som summen af værdierne af de enkelte aktivposter i selskabet minus de respektive gældsposter i selskabet. Den således opgjorte værdi tillægges værdien af goodwill. Der anvendes således et substansprincip.

For så vidt angår værdiansættelse af goodwill, henvises der i hjælpereglen til TSS-cirkulære 2000-10

(Vejledende anvisning om værdiansættelse af goodwill).

Af TSS-cirkulære 2000-10 fremgår, at grundlaget for beregningen er de regnskabsmæssige resultater før skat for de seneste 3 regnskabs år, hvorefter der korrigeres for blandt andet finansielle indtægter og udgifter. Endvidere fremgår, at det korrigerede resultat for tredjesidste regnskabsår ganges med 1, det korrigerede resultat for andetsidste regnskabsår ganges med 2 og det korrigerede resultat for sidste regnskabsår ganges med 3. Herefter divideres med 6, hvorved en vægtet gennemsnitsindtjening fremkommer. Udgangspunktet for anvendelse af anvisningen er, at virksomheden har aflagt årsregnskab for de seneste 3 regnskabsår. Såfremt dette ikke er tilfældet, må anvisningen anvendes med de fornødne tilpasninger.

[virksomhed3] ApS har på tidspunktet for klagerens tilflytning alene aflagt én årsrapport, der vedrørte indkomståret 2016, omfattende perioden 8. april 2015 – 30. september 2016. Repræsentanten har på baggrund af årsresultatet for indkomståret 2016 beregnet goodwill i [virksomhed3] ApS til 4.279.161 kr.

Landsskatteretten finder, at den af repræsentanten beregnede værdi af goodwill for [virksomhed3] ApS pr. 1. maj 2017 ikke kan anses som et egnet udtryk for anparternes handelsværdi. Der er henset til, at beregningen er foretaget på grundlag af et enkelt årsregnskab og at dette årsregnskab udgjorde mere end 12 måneder. Der er ikke foretaget tilpasninger i beregningsmodellen. Herved anses der ikke at være tale om en beregning i overensstemmelse med den vejledende anvisning i TSS-cirkulære 2000-10. Der er desuden henset til, at det heller ikke på anden måde er godtgjort at selskabet har oparbejdet en kundekreds eller forretningsforbindelser, der understøtter det fremkomne resultat af goodwillberegningen. Den fremlagte saldoliste over [virksomhed3] ApS´ debitorer viser hvilke fakturabeløb der er forfaldne pr. 1. maj 2017, hvilket ikke i sig selv understøtter det fremkomne resultat.

Det bemærkes, at ved klagebehandlingen af et bindende svar kan Landsskatteretten alene træffe afgørelse på det grundlag på tidspunktet for forhåndsbeskeden afgivelse, og der kan ikke efterfølgende ændres på formuleringen af anmodningen om bindende svar. På den baggrund afvises den subsidiære påstand. Endvidere bemærkes det, at lovforslag nr. 183 af 29. marts 2017, der bl.a. vedrørte ændring af aktieavancebeskatningslovens § 34 blev vedtaget ved lov nr. 683 af 8. juni 2017, og trådte ikraft den 1. juli 2017, jf. § 9, med virkning for overdragelser der skete den 1. juli 2017, jf. § 9, stk. 4.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.