Kendelse af 09-06-2021 - indlagt i TaxCons database den 01-07-2021

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS (herefter benævnt selskabet) og indtrådte som direktør i selskabet den 20. juli 2011. Selskabet, CVR-nr. [...1], blev stiftet den 6. september 2007.

Selskabet har siden den 7. august 2013 været registreret under branchekoden 011300 - Dyrkning af grøntsager og meloner, rødder og rodknolde. Formålet med selskabet er at drive virksomhed med ”Investering, rådgivning, planteavl køb og salg og dermed beslægtet virksomhed”.

Selskabet købte den 15. juli 2015 personbilen Mercedes-Benz E-Klasse, E 350 CDI BlueTEC Cabriolet 7G-TRONIC PLUS, 252 HK, registreringsnummer [reg.nr.1]. Af selskabets købsfaktura fra [virksomhed2] I/S i [by1] fremgår, at bilen blev købt for 910.000 kr. uden moms, og at bilen på daværende tidspunkt havde kørt 10.000 km.

Bilen er af forhandleren indregistreret første gang den. 15. maj 2014 med en værdi af 850.175 kr.

Det fremgår af en salgsannonce af 7. juli 2015 fra [virksomhed2] I/S i [by1], at den pågældende bil havde kørt 8.000 km og havde en annonceret nypris på 1.283.293 kr., samt at bilen på dette tidspunkt var til salg for 939.900 kr.

Selskabet har den 29. oktober 2015 afmonteret og afmeldt pladerne på bilen.

Selskabet solgte bilen til klageren den 11. december 2015 for 564.000 kr. Klageren har underskrevet slutsedlen som sælger og køber. Ifølge slutsedlen skulle beløbet på 564.000 kr. betales ved nedbringelse af klagerens tilgodehavende på mellemregningskontoen mellem klageren og selskabet. Bilen havde kørt 23.000 km. på tidspunktet for salget til klageren.

Bilen har efter det oplyste ikke været forsøgt solgt til tredjemand.

Af mellemregningskontoen fremgår, at salget af bilen på 564.000 kr. er debiteret den 12. december 2015. Den 31. december 2015 blev kontoen krediteret med 564.000 kr. Selskabets øvrige regnskabsmateriale er ikke fremlagt.

Af selskabets årsrapport pr. 31. december 2015 fremgår, at selskabet havde en gæld til selskabsdeltagere og ledelse på 1.956.900 kr.

Selskabet har fremlagt flere salgsvurderinger fra hjemmesiden [...dk]:

Klageren har fremlagt følgende opgørelse af bilens værdi:

Værdifaldet er størst i de første år af bilens levetid så ovenstående giver et meget forsimplet billede men dog en kraftig indikation af, at Skattestyrelsens værdiansættelse er for høj”.

Skattestyrelsen har i deres høringssvar til Skatteankestyrelsen vedlagt en mail fra Motorstyrelsen, hvori der er vedhæftet et udtræk fra [...net] pr. 11. december 2015 over to annoncerede Mercedes-Benz E350 cabriolet biler med annoncetekst og annoncedata/pris.

Af Motorstyrelsens udtræk fremgår en Mercedes-Benz E350 3,0 BlueTEC Cabriolet, automat gear, 252 HK, model 2014, der har kørt 23.000 km. Bilen var annonceret til salg for henholdsvis 939.800 kr. den 28. oktober 2015 og til 899.800 kr. den 1. december 2015. Der fremgår desuden en Mercedes- Benz E350 3,0 CDi Cabriolet aut, 265 HK, model 2014, der har kørt 18.000 km. Bilen var annonceret til salg for henholdsvis 799.900 kr. den 16. juli 2015 og til 749.900 kr. den 25. november 2015.

Klageren har fremlagt en rådighedsfraskrivelse (Tro- og love erklæring) af 15. juli 2015, hvoraf fremgår, at klageren ved sin underskrift erklærer, at bilen alene må benyttes til erhvervsmæssig kørsel mellem [adresse1], [by2], og selskabets kunder og erhvervsmæssige aktiviteter. Det fremgår endvidere heraf, at bilen altid skulle stå parkeret på [adresse1], [by2], efter arbejdstidsophør, og at klageren forpligtede sig til at føre kørselsregnskab. Klageren har underskrevet erklæringen på vegne af selskabet og sig selv.

Klageren har ført kørebog. Ifølge kørebogen er kørsel i betydeligt omfang foretaget med henblik på besigtigelse af ejendomme og deltagelse i tvangsauktioner i perioden 15. juli 2015 til den 28. oktober 2015. Det fremgår af kørebogen, at al kørsel i bilen er sket fra og til adressen [adresse1] [...] i [by2].

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at klagerens kæreste, [person1], har været tilmeldt adressen [adresse1], [...], [by2], i CPR-registeret i den omhandlede periode.

Det fremgår af CPR-registeret, at klageren har været tilmeldt følgende adresser:

Det fremgår af CVR, at selskabet har været registreret med følgende adresser i 2015:

Selskabet har ikke indberettet værdi af fri bil for klageren.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomståret 2015 med henholdsvis 286.000 kr. og 564.000 kr. som maskeret udbytte. Skattestyrelsen har herudover forhøjet klagerens personlige indkomst for indkomståret 2015 med 79.813 kr. vedrørende værdi af fri bil.

Følgende fremgår af Skattestyrelsens begrundelse for afgørelsen:

”Det fremgår af ligningslovens § 2, at interesseforbundne parter ved opgørelsen af deres indkomst skal anvende priser og vilkår for økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne havde fundet sted mellem uafhængige parter.

Selskabet har 6 måneder efter erhvervelsen af en personbil Mercedes-Benz E350 Cabriolet overdraget bilen til dig. Overdragelsen anses derfor omfattet af ligningslovens § 2, da du er omfattet af dagældende skattekontrollov § 3B, idet du har bestemmende indflydelse i selskabet gennem sit ejerskab af moderselskabet [virksomhed4] ApS.

Salgsprisen på bilen til 564.000 kr. er alene sket på baggrund af 2 uforpligtende internetopslag på 2 andre biler, der ikke er identiske med selskabets. Det er ikke muligt, at se de forudsætninger som er indtastet om bilen forud for beregningen herunder oplysninger om bilens stand m.v. Selskabet internetopslag kan derfor ikke ligges til grund for markedsværdien.

Der kan henvises til retspraksis jf. SKM2014.380.ØLD, hvor Østre Landsret kommer frem til, at der ikke foreligger en fast administrativ praksis om, at markedsværdien er den, der kan opnås ved frit salg til en forhandler. Af dommen fremgår, at skattemyndighedernes skøn i sagen ikke har ført til et åbenbart urimeligt resultat, idet der ved skønnet var henset til selskabets købspris 6 måneder forinden overdragelsen, skønserklæringen og salgsprisen for en lignende bil i samme periode samt videresalgsprisen 21/2 år efter til 3. mand.

Skattestyrelsen er ikke bekendt med oplysninger der viser, at bilen har været forsøgt solgt til 3.

mand. Det er Skattestyrelsen opfattelse, at bilen reelt er indkøbt af skattemæssige hensyn med henblik på efterfølgende overdragelse til dig, hvilken begrundes i den af selskabet relative korte anvendelsesperiode inden pladerne afmonteres. Den slutseddel som er indgået mellem selskabet og dig har vist sig ikke at være reel i forhold til betalingsdelen, da selskabet i bogføringen d. 31.12.2015 har tilbageført 564.000 kr. på din mellemregningskonto, hvorved bilen reelt fremstår som overdraget vederlagsfrit. Den pågældende slutseddel kan således ikke tillægges skattemæssig betydning.

Skattestyrelsen anser ikke den af selskabet fastsatte salgspris på 564.000 kr. for at være udtryk for den markedspris, der skattemæssigt skal ligges til grund efter LL § 2. Der er særlig henset til, at der er tale om videresalg af en for selskabet indkøbt bil til 910.000 kr., der ved erhvervelsen havde kørt 10.000 km. og at bilen sælges under 6 måneder efter erhvervelsen ud af selskabet med et tab for selskabet på 346.000 kr. På salgstidspunktet har selskabet oplyst, at bilen har kørt 23.000 km. Selskabets tab ved videresalget til dig udgør derved 38 % på knap 6 måneder.

Bilen har holdt uden plader i næsten 11/2 måned forinden salget til dig, idet pladerne blev afmeldt d. 29.10.2015, hvorfor den kun har været indregistreret i selskabet i ca. 31/2 måned siden erhvervelsen i sommeren 2015. Den omstændighed af pladerne afmonteres i oktober 2015 underbygger, at indkøbet af en luksus bil som denne, ikke er sket i selskabets interesse, men i din.

Det fremgår af JV afsnit C.B.3.5.4.6, at hvis overdragelsen mellem hovedaktionæren og selskabet sker i nær tidsmæssig tilknytning til selskabets eller hovedaktionærens erhvervelse af aktivet, skal overdragelsen ske til en pris der ikke afviger væsentlig fra erhvervelsesprisen.

Det er derfor Skattestyrelsen opfattelse, at den aftalte pris mellem selskabet og dig afviger betydeligt fra selskabets erhvervelsespris og derfor ikke er udtryk for markedsværdien.

Skattestyrelsen kan henvise til en salgsannonce for en bil af samme model og årgang som selskabets, der blev udbudt til salg i henholdsvis oktober og december måned år 2015, hvor salgsprisen udgjorde henholdsvis 939.800 kr. og 899.800 kr. Denne bil havde kørt 23.000 km i lighed med den bil du køber fra selskabet.

Det er derfor Skattestyrelsen opfattelse, at værdien under disse omstændigheder skal fastsættes til en pris, der ikke afviger væsentligt fra selskabets købspris på 910.000 kr. Skattestyrelsen fastsætter derfor værdien af bilen på salgstidspunktet skønsmæssigt til en mindstepris på 850.000 kr.

Bilen anses herefter for solgt til 286.000 kr. under markedsprisen opgjort som forskelsbeløbet mellem den skønnede markedsværdi på salgstidspunktet på 850.000 kr. og den af selskabet anvendte salgspris på 564.000 kr.

Forskelsbeløbet anses i forhold til dig for skattepligtig som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A.

Ændringen foretages efter skatteforvaltningslovens § 26 stk. 5, jf. stk. 1, da grundlaget for ændringen skyldes en kontrollerende transaktion mellem dig som hovedaktionær og selskabet omfattet af dagældende skattekontrollov § 3B.

[...]

Selskabet har indsendt mellemregningskontoen med dig som viser, at der d. 31.12.2015 sker en tilbageførelse (kreditering) af beløbet på 564.000 kr. Du er derved blevet godskrevet et beløb svarende til den i slutsedlen anførte salgsværdi.

Bilen er solgt ved slutsedlen dateret d. 11.12.2015, hvor du underskriver på vegne af køber og sælger. Denne dato anses derfor for tidspunktet for retserhvervelsen.

Beløbet i slutsedlen på 564.000 kr. anses for maskeret udbytte for dig, da du derved ikke reelt ses at have betalt for bilen, eftersom din mellemregning med selskabet ikke reelt nedbringes i forbindelse med dit køb af bilen i år 2015.

Den af selskabet opgjorte værdi af bilen, som ikke er betalt ved modregning på mellemregningskontoen pr. 31.12.2015, anses i forhold til dig for skattepligtig som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16A.

[...]

Selskabet har først 14 dage efter fristen for indsendelse af de anmodede oplysninger indsendt en mail, der indeholder en fraskrivelseserklæring og indscannede sider fra selskabets kørebog. Selskabet har dog undladt at indsende bogføringen og andre oplysninger i selskabet. Der er tale om en indscannet version af kørebogen og ikke den originale.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen, at kontrollere eller gennemgå kørebogen nærmere i forhold til selskabets aktiviteter og regnskab, når selskabet undlader at indsende væsentlige oplysninger som selskabets bogføringsmateriale til brug for kontrollen heraf. Den indscannede kørebog kan derfor ikke tillægges nogen betydningen, når selskabet ikke indsender de oplysninger, som der anmodes om til brug for kontrol.

Det bemærkes, at en indscannet version af kørebogen først er indsendt 14 dage efter fristens udløb. Når sådanne oplysninger ikke indsendes inden for en i forvejen rimelige frist, og da der er tale om materiale som burde foreligge i færdig stand, kan det ikke udelukkes, at kørebogen kan være udarbejdet i forbindelse med Skattestyrelsen henvendelse herom, når materiale uden grund først indsendes 14 dage efter frist. Det bemærkes, at selskabet også har undladt at indsende dokumentation for udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse til selskabets hovedaktionær.

Herudover bemærkes, at al kørsel ifølge kørebogen står noteret som værende sket fra og til adressen [adresse1], [by2], også efter d. 01.09.2015, hvor selskabet skifter adresse til [adresse4], [by5]. På adressen [adresse1], [by2], bor din kæreste [person1].

Der er således ikke fra selskabets side indsendt de oplysninger som Skattestyrelsen har anmodet om, hvorfor det ikke har været muligt at kontrollere de indsendte oplysninger.

Skattestyrelsen anser derfor den pågældende personbil Mercedes-Benz for at have været til rådighed for dig fra anskaffelsen i juli 2015 og frem til og med oktober 2015, hvor pladerne afmonteres.

Der er yderligere lagt vægt på, at der er tale om erhvervelse af en luksusbil på hvideplader, som er velegnet til privat befordring, og som relativ kort tid efter erhvervelsen (ca. 6 måneder) overdrages til en pris, der er 346.000 kr. lavere end den faktiske anskaffelsespris.

Det er derfor Skattestyrelsens vurdering, at bilen er erhvervet i selskabet af skattemæssige hensyn med henblik på overdragelse til brug for dig.

Da du er hovedaktionær og direktør i selskabet, anses bilen for at have været til rådighed for dig. Det er rådigheden der beskattes og ikke den faktiske anvendelse. Der gælder, jf. retspraksis en skærpet formodningsregel for hovedaktionærer, der har råderet over en firmabil af denne type.

Der er ikke forhold der dokumentere, at du har været afskåret fra at kunne råde over bilen, der betragtes som en luksus bil, hvorfor der er skærpet formodning for rådighed, jf. JV afsnit C.A.5.14.1.11. Skattestyrelsen har ikke modtaget selskabets bogføringsmateriale og original køre- bog, så det har været muligt at gennemgå regnskabet i forhold til anvendelsen af bilen.

Rådighed over selskabets bil er skattepligtig efter ligningslovens § 16 stk. 1. Beskatningsgrundlaget for værdi fri bil fremgår af ligningslovens § 16 stk. 4.

Hovedhensyn ved skøn af beskatningsgrundlag:

Ifølge annonce fra forhandler udgjorde nyprisen 1.283.293 kr. d. 07.07.2015. Da den i annoncen angivne nyvognspris som oftest er angivet højere i forhold til, hvad bilen reelt vil kunne købes til som ny hos en forhandler, fastsættes nyvognsprisen i stedet skønsmæssigt til 1.000.000 kr.

Der er ved skønnet også henset til, at bilen de facto blev solgt for 910.000 kr. d. 15.07.2015, hvilket er 14 måneder efter 1. indregistrering og kun har kørt 10.000 km. inden selskabets erhvervelse.

Den i annoncen anførte nyvognspris vurderes derfor ikke at svare til, hvad den pågældende bil reelt vil kunne købes til hos en forhandler, hvilket den faktiske salgspris d. 15.07.2015 underbygger.

Ved et værditab på f.eks. 10 % om året, som skønnes at være realistisk på personbiler, er det fastsatte beskatningsgrundlag på 1.000.000 kr. derfor udtryk for et forsigtig udøvet skøn af nyvognsprisen.

Den skattepligtige værdi af fri bil til rådighed udgør herefter 79.813 kr. i alt, opgjort således:

Beløbet er skattepligtig som personlig indkomst efter personskattelovens § 3 stk. 1, og der beregnes AM-bidrag heraf, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst for indkomståret 2015 nedsættes med henholdsvis 286.000 kr. og 564.000 kr. Klageren har herudover nedlagt påstand om, at klagerens personlige indkomst for indkomståret 2015 nedsættes med 79.813 kr.

Til støtte for påstandene er det gjort gældende:

”Nærværende sag drejer sig helt overordnet om, hvorvidt Skattestyrelsen er berettiget til at skønne en højere værdi på den handlede værdi, samt hvorvidt Skattestyrelsen skal anerkende at handlen skal føres på mellemregningskontoen med den ultimative hovedaktionær.

I det omfang Skattestyrelsen findes at være berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af værdien af bilen, omhandler sagen hvorvidt denne kan overstige den nypris der er indberettet til SKAT på det aktuelle køretøj.

Det anerkendes, at der er sket en bogføringsfejl i forbindelse med handlen af bilen, hvor salget først er debiteret på mellemregningskontoen med hovedaktionæren, og dernæst fejlagtigt krediteret.

Denne bogføringsfejl skal naturligvis rettes, således at værdien af bilen afregnes via mellemregningskontoen (som er væsentlig i hovedaktionærs favør), og dermed er der ikke noget beløb at beskatte som maskeret udbytte.

Skattestyrelsen har beskattet hovedaktionær af fribil, trods det faktum, at

PÅSTAND

Der nedlægges påstand om, at [person2]s skatteansættelse for indkomståret 2016 nedsættes med Maskeret udbytte, kr. 286.000 da bilen ikke er handlet til under markedsværdi.

Maskeret udbytte, kr. 564.000 da værdien af bilen oprindeligt er bogført på hovedaktionærs mellemregningskonto, og ved en fejl tilbageført.

Fejlen ønskes korrigeret over mellemregningskontoen, som kan rumme beløbet.

Værdi af fribil, kr. 79.813

... ...

SAGSFREMSTILLING

For en nærmere belysning af de faktiske omstændigheder i sagen henvises i første omgang til sagsfremstillingen indeholdt i Skattestyrelsens afgørelse af den 14. juni 2019, jf. bilag 1.

Det er ikke korrekt, når Skattestyrelsen anfører, at der ikke er givet bemærkninger til sagen. Disse er blot ikke medtaget af Skattestyrelsen i den trufne afgørelse.

Der henvises bl.a. til indsendt afgørelse omkring hovedaktionærsbil, indsendt pr. mail til Skattestyrelsen.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at bilen er handlet til den korrekte markedspris.

I SKATs system, er værdien af bilen indberettet til 850.175 kr. den 15. maj 2014 jf. vedlagte bilag 2 og 3.

Bilen erhverves ca. 12. mdr. senere til en øjensynelig for høj værdi i forhold hertil.

Dette kan tilskrives købers manglende erfaring med køb af specialbiler, og forinden at køber er blevet opmærksom på, at værdierne kan tjekkes i SKATs register.

Det er følgelig denne reelle værdi der skal tages udgangspunkt i, og ikke den værdi som SKAT skønner.

Jf. bilag 4 er værdien af bilen den 9/6-2018 kr. 414.000 ved salg til forhandler.

Jf. bilag 5 er værdien af bilen den 17/4-2016 kr. 612.200 ved salg til forhandler.

Jf. Bilag 6 er værdien af bilen 563.700 kr. på tidspunkt for handlens gennemførelse.

Bilen er handlet uden for sæsonen for den pågældende biltype, og derfor også til en lidt lavere værdi end den har i foråret.

På denne baggrund gøres det gældende, at [person2]s skatteansættelse for indkomståret 2015 skal fastsættes i overensstemmelse med det selvangivne.

... ...

Bilen har ikke været til rådighed for privatanvendelse, jf. det til Skattestyrelsen fremlagte i form af erklæring, kørebog og bilens faktiske placering.

[person2] skal følgelig ikke beskattes af fribil.

I det omfang der mod forventning findes at være baggrund for at beskatte [person2] af fribil, gøres det gældende, at beskatningen skal beregnes på baggrund af den oprindelige nyværdi af bilen, som er indberettet til SKAT, dvs. procentberegning af 850.175 kr.”

Skattestyrelsens høringssvar

Følgende fremgår af høringssvaret:

”Klager har først efter, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse i sagen indsendt bemærkninger til afgørelsen. Klager har her henvist til en dom fra Højesteret, jf. SKM2003.336.HR. Denne dom kan efter Skattestyrelsens opfattelse ikke sammenlignes med klagers forhold. Der er i SKM2003.336.HR tale om kørsel mellem bopælen og forskellige arbejdspladser i Norge, hvor Højesteret på baggrund af konkrete forhold i sagen anså denne kørsel for erhvervsmæssig. Skattestyrelsen har anmodet om at få tilsendt bogføringsmaterialet for år 2015 fra [virksomhed1] ApS, men dette er ikke indsendt til Skattestyrelsen. Det har derfor ikke været muligt at kontrollere oplysningerne i den eftersendte kørebog.

Vedrørende maskeret udbytte:

Klager erkender, at der ikke er sket reel betaling af bilen ved modregning af klagers mellemregningskonto i selskabet [virksomhed1] ApS, idet den mellem parterne aftalte salgspris er tilbageført på mellemregningskontoen.

Da klager derved ikke i december 2015 eller efterfølgende omkring årsskiftet har betalt for bilen fastholdes, at der således er grundlag for at beskatte klager af handelsværdien af bilen som maskeret udbytte, da klager de facto har fået overdraget bilen vederlagsfrit, da der ikke i selskabets regnskab er sket bogføring heraf.

Det anses ikke for muligt, at ophæve en sådan beskatningen af udbytte efterfølgende ved en bogholderimæssig nedskrivning af tilgodehavendet, som foreslået i klagen. Af Juridisk Vejledning

2019 afsnit C.B.3.5.3.3 fremgår, at hvis hævningerne ikke bogføres som nedskrivninger af anfordringstilgodehavendet med den sædvanlige bogføringsfrekvens for selskabet, er der opstået et særskilt mellemværende, som er omfattet af ligningslovens § 16 E og dermed skattepligtig. I klagers tilfælde er der slet ikke sket nogen reel bogføring af hævningen.

De prisvurderinger som klager har vedlagt i bilag 4-6 kan ikke tillægges betydning, da der ikke er tale om konkrete vurderinger af den aktuelle bil, men uforpligtende internetopslag. Der henvises i den forbindelse til Skattestyrelsen begrundelse i afgørelsen og opgørelse af handelsværdien på bilen.

Vedrørende værdi af fri bil:

Som det fremgår af oplysningerne fra [virksomhed2]/S i [by1] er nyvognsprisen på den konkrete bil i annoncen oplyst til over 1,2 mio. kr. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den pris som er opgjort af klager til i alt 850.175 kr. (prisen ved beregning af registreringsafgiften i SKATs system) ikke i den sammenhæng kan ligges til grund ved beregning af værdien af fri bil som nyvognsprisen.

Der er henset til den af Mercedes-Benz oplyste nyvognspris sammenholdt med selskabets faktiske købspris og brugtvognspriser i øvrigt, hvor disse er højere end den pris, der er oplyst ved beregning af registreringsafgiften.

Nyvognsprisen anses i den sammenhæng for at være den pris en slutbruger skal betale hos en forhandler ved erhvervelsen af køretøjet som nyt. Dette fremgår af SKM2019.338 ØLD.

Da nyvognsprisen derfor alt andet lige er højere end brugtvognsprisen (på 910.000 kr.) fastholdes Skattestyrelsens skøn af nyvognsprisen til 1.000.000 kr. ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget.

Vedrørende tilsidesættelsen af køre bog og fraskrivelseserklæring henvises til begrundelsen i sagsfremstillingen. ”

Bemærkninger til sagsfremstillingen

Det fremgår af skrivelse af 3. april 2020, at [person3] fra [virksomhed3] er indtrådt som repræsentant for klageren. Repræsentanten har fremlagt følgende bemærkninger til sagsfremstillingen:

” Maskeret udbytte – værdi på afhændelsestidspunktet

Det bestrides ikke, at den i sagen omhandlede Mercedes-Benz Cabriolet ved salget fra [virksomhed1] ApS til [person2] den 11. december 2015 skulle overdrages til en værdi svarende til køretøjets markedsværdi. Dette er den værdi, der kunne være opnået, hvis transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter.

Det anføres i forslaget til afgørelse, at Skatteankestyrelsen finder, at markedsværdien med rette er fastsat til kr. 850.000 på overdragelsestidspunktet. Dette støttes på selskabets købspris for køretøjet fem måneder tidligere, den 15. juli 2015.

På indregistreringstidspunktet den 15. maj 2014 udgjorde bilens afgiftspligtige værdi, der i henhold til registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, svarer til køretøjets ”almindelige pris”, herunder indberegnet som minimum 9 % avance til forhandleren, kr. 850.000.

[virksomhed1] ApS betalte kr. 910.000 for køretøjet i juli måned 2015, hvilket er udtryk for en værdi overstigende køretøjets afgiftspligtige værdi og formentlig også køretøjets reelle markedsværdi på handelstidspunktet. [virksomhed1] ApS gjorde således ikke en god handel, idet selskabet baseret på køretøjets afgiftspligtige værdi burde have kunnet forhandlet en væsentligt lavere købspris for køretøjet i juli måned 2015.

Imidlertid er det ikke [virksomhed1] ApS’ handelsevner i relation til køb af køretøjet, der skal vurderes, men køretøjets markedsværdi på salgstidspunktet i december måned 2015.

Det gøres gældende, at der skal tages udgangspunkt i køretøjets afgiftspligtige værdi, der svarer til køretøjets almindelige pris. Det gøres gældende, at køretøjets almindelige pris er direkte sammenlignelig med køretøjets markedsværdi. I hvert tilfælde bør værdien tillægges afgørende betydning ved Landsskatterettens vurdering af det udøvede skøn.

Det er selvsagt helt naturligt, at værdien af køretøjet i maj måned 2014 er faldet væsentligt halvandet år senere i december måned 2015, efter at køretøjet har kørt ca. 23.000 km. og har fået en alder på halvandet år. Baseret på den oprindelige fastsættelse af køretøjets almindelige pris, samt den efterfølgende benyttelse af køretøjet og det forløbne tidsrum, gøres det gældende, at køretøjets markedsværdi i december måned 2015 bør fastsættes væsentligt under de af Skattestyrelsen skønnede kr. 850.000.

Til yderligere dokumentation af den lavere værdi henvises til de salgsvurderinger fra [...dk], som [person2] har fremlagt i forbindelse med sagens behandling. Det fremgår her, at markedsværdierne på de omhandlede køretøjer – der er direkte sammenlignelige med det i nærværende sag omhandlede køretøj – halvandet år efter første registrering og ved kørsel af 15.000-23.000 km. reelt har halveret de angivne nypriser oplyst af forhandleren. Dette er langt fra særegent og underbygger overdragelsessummen i december 2015 på kr. 564.000.

Under alle omstændigheder bør Landsskatteretten nøje overveje, hvorvidt den skønsmæssigt fastsatte markedsværdi på kr. 850.000 ikke bør nedsættes væsentligt, i det omfang Landsskatteretten ikke er indstillet på at acceptere den benyttede overdragelsessum på kr. 564.000.

Maskeret udbytte – overdragelse af Mercedes-Benz Cabriolet

Tilbageførslen af salgssummen på mellemregningen er en simpel bogføringsfejl, der i al enkelhed skal rettes. Fejlen er uafhængig af overdragelsen, og overdragelsessummen er ført på mellemregningen. Det gøres gældende, at fejlregistreringen skal betragtes uafhængigt af overdragelsen af køretøjet.

Bogføringsfejlen har ikke medført en reel økonomisk fordel for [person2], der er skattepligtig i indkomståret 2015. Mellemregningen var betydeligt i [person2]s favør på tidspunktet for fejlen, så der er ikke skattepligt af beløbet i henhold til ligningslovens § 16E.

Der er ikke konstateret en reel økonomisk skattepligtig fordel ved fejlbogføringen i 2015, og derfor skal en eventuel skattepligtig fordel først beskattes på det tidspunkt, hvor den reelt realiseres. Dette er ikke i 2015.

Beskatning af værdi af fri bil

Den i sagen omhandlede Mercedes-Benz Cabriolet er en hvidpladebil. Imidlertid foreligger der en fuldt ud dækkende kørebog udarbejdet løbende, der viser, at der alene har foregået erhvervsmæssig transport i køretøjet. Dette indebærer i henhold til praksis, at det påhviler skattemyndighederne at dokumentere, at køretøjet har været benyttet privat, for at der kan gennemføres beskatning af værdi af fri bil til rådighed. Der henvises til de domme, Skattankestyrelsen fremhæver i sit forslag til afgørelse.

Skatteankestyrelsen anfører, at bevisbyrden for at køretøjet ikke har stået til [person2]s rådighed på baggrund af, at der er tale om en luksusbil på hvide plader, der ikke er velegnet til erhvervsmæssig transport, og som relativt kort efter erhvervelsen overdrages til underpris til klageren, påhviler [person2].

Det anføres videre i forslaget til afgørelse, at der ikke ved den fremlagte fraskrivelseserklæring eller ved fremlæggelse af kørebogen er fremlagt tilstrækkelig dokumentation eller er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at den omhandlede Mercedes- Benz Cabriolet ikke har stået til [person2]s rådighed.

Det gøres gældende, at Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse er baseret på en helt fejlagtig vurdering af sagens faktiske forhold.

Der er tale om en bil på hvide plader, for hvilken der er ført en fuldt ud dækkende kørebog. Denne kørebog er fremlagt sammen med en fraskrivelseserklæring, hvorefter [person2] fraskriver sig enhver mulighed for at benytte det omhandlede køretøj privat.

I en sådan situation kræves det i henhold til praksis, at skattemyndighederne konkret konstaterer og dokumenterer privat anvendelse af køretøjet, for at beskatning af værdi af fri bil til rådighed gennemføres.

Skatteankestyrelsen henviser til, at det af retspraksis fremgår, at uanset, at bilen ikke står på hovedaktionærens hjemadresse, kan der være forhold, som taler for, at firmabilen har været til rådighed for privat anvendelse. Det gøres gældende, at der i denne sag ikke er sådanne helt særlige forhold til stede.

Skatteankestyrelsen henviser til Højesterets og forudgående Østre Landsrets dom optrykt som SKM2005.138.

Den omhandlede dom vedrører beskatning af en decideret sportsvogn i form af en Maserati Spyder. Forklaringen om, at køretøjet skulle anvendes til reklame, blev ikke understøttet af en sådan reel brug.

Den omhandlede Maserati Spyder havde ikke stået på hovedanpartshaverens adresse, men på virksomhedens adresse beliggende 5-6 kilometer derfra. Der var ikke ført kørebog for den omhandlede Maserati Spyder, og det trykkeri, som ejede køretøjet, havde, ud over en Maserati Spyder, en varebil til rådighed for selskabets erhvervsmæssige drift.

Landsrettens flertal lagde afgørende vægt på, at bilen ikke var anvendelig til kørsel i vinterperioden og ikke var egnet til parkering på offentlig vej, samt at bilen var placeret i en garage tæt på sagsøgerens bopæl. Der blev endvidere lagt vægt på, at der ikke forelå et oprindeligt kørselsregnskab, hvorefter det blev lagt til grund, at eneanpartshaveren havde haft rådighed over sportsvognen til privat benyttelse.

Der blev afgivet dissens i landsretten, hvor en dommer ikke fandt, at Skatteministeriet havde løftet sin bevisbyrde for, at den omhandlede Maserati Spyder havde stået til rådighed for privat anvendelse for den omhandlede hovedanpartshaver.

Højesteret lagde, baseret på de samme fakta som landsrettens flertal, bevisbyrden over på hovedanpartshaveren. Det anførtes herefter, at:

”Der er ikke i de omhandlede indkomstår løbende ført kørselsregnskab, og det regnskab, som efterfølgende er udarbejdet, kan ikke tillægges bevismæssig betydning. På denne baggrund og efter det i øvrigt foreliggende finder Højesteret, at [person4] ikke har sandsynliggjort, at bilen ikke var stillet til rådighed for og ikke blev anvendt til privat kørsel. ”

Faktum i denne sag er væsentligt anderledes. [person2] har ført et minutiøst og fyldestgørende kørselsregnskab, der viser erhvervsmæssig kørsel over en periode fra 15. juli 2015 til den 28. oktober 2015 på cirka 13.000 km. Herudover var den omhandlede Mercedes-Benz Cabriolet parkeret på en ejendom beliggende ca. 46 km. fra [person2]s private bopæl.

Alene disse fakta ændrer afgørende på bevisvurderingen i relation til den omhandlede sag. Det må også i nærværende sag påhvile Skattestyrelsen at dokumentere en privat anvendelse af det omhandlede køretøj, for at der kan gennemføres beskatning af værdi af fri bil til rådighed.

Den omhandlede Mercedes-Benz Cabriolet har været fuldt ud egnet til den erhvervsmæssige anvendelse, den var tiltænkt i [virksomhed1] ApS. Det faktum, at der ikke er tale om eksempelvis en varebil eller en Ford Mondeo, kan og skal ikke skatteretligt tillægges afgørende betydning ved fastlæggelsen af, hvorvidt den omhandlede Mercedes-Benz Cabriolet har været stillet til rådighed for privat an-vendelse for [person2] i den omhandlede periode. Omkostningsniveauet i selskabet er i det hele overladt til selskabets ledelse, og medmindre der konkret er gennemført privat benyttelse, og dette kan dokumenteres, er der ingen baggrund for at gennemføre en beskatning.

Det skal fremhæves, at selv hvis køretøjet måtte blive vurderet at være overdraget til en underpris ved hovedanpartshaverens efterfølgende køb af køretøjet, taler dette ikke i sig selv på nogen måde for, at der foreligger en privat benyttelse. Det bestrides, at Landsskatteretten kan lægge til grund, at køretøjet ikke er velegnet til erhvervsmæssig transport, eller tillægge det nogen særlig betydning, at køretøjet blev overdraget til [person2] fem måneder efter selskabets anskaffelse af køretøjet.

... ...

I det omfang Landsskatteretten mod forventning måtte fastholde Skatteankestyrelsens indstilling angående beskatning af værdi af fri bil, gøres det gældende, at beregningen af værdi heraf skal nedsættes betydeligt.

Skatteankestyrelsen lægger til grund, at køretøjets nypris og beskatningsgrundlag skønsmæssigt kan opgøres til kr. 1.000.000. Det bestrides, at dette er korrekt.

Køretøjet blev ubestridt værdiansat til kr. 850.000 i forbindelse med afgiftsberigtigelsen i maj måned 2014.

Den afgiftspligtige værdi svarer til køretøjets almindelige pris og indeholder 9 % avance for forhandler. Det gøres gældende, at der i denne sag ikke er nogen baggrund overhovedet for at fastsætte eller skønne en højere nypris for køretøjet end kr. 850.000.

Skattestyrelsen henviser i sine bemærkninger til Skatteankestyrelsen til Østre Landsrets dom af den 7. juni 2019, optrykt som SKM2019.338.

Den omhandlede sag drejer sig om beskatningsgrundlaget for værdi af fri bil for en Mercedes-Benz E 350 registreret den 11. maj 2010 til en afgiftspligtig værdi på kr. 467.072, og købt efterfølgende af selskabet, der havde stillet bilen til rådighed for hovedanpartshaveren, for kr. 860.000 i juni måned 2011.

I den konkrete sag blev det fastslået, at nyvognsprisen for den omhandlede Mercedes-Benz E 350 var kr. 860.000, svarende til handelsværdien ved selskabets køb af bilen mere end et år efter dennes første indregistrering.

Det gøres gældende, at det baseret på retsanvendelsen i den omhandlede dom fra Østre Landsret må forholde sig således, at der i nærværende sag ikke er baggrund for at udøve et skøn over nyvognsprisen for den omhandlede bil. Nyvognsprisen må fastlægges til maksimalt kr. 910.000, svarende til [virksomhed1] ApS’ anskaffelsessum for køretøjet i 2015.

Det gøres dog gældende, at den reelle nyvognspris for køretøjet, og dermed beskatningsgrundlaget i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, udgør kr. 850.000, svarende til køretøjets nypris inkl. almindelig forhandleravance på 9 %, således som det blev fastsat på indregistreringstidspunktet i maj måned 2014.

Det faktum, at forhandleren formåede at få [virksomhed1] ApS til at betale kr. 910.000, og dermed opnåede en yderligere gevinst ved salget af køretøjet i forhold til køretøjets almindelige pris, kan ikke være afgørende for, at grundlaget for beregning af værdien af fri bil fastsættes højere end kr. 850.000.”

Skattestyrelsens udtalelse

Følgende fremgår af udtalelsen:

”Skattestyrelsen har vurderet sagen, herunder gennemgået klagers bemærkninger, og er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Maskeret udbytte ved køb af bil til underpris og overdragelse

Det er Skattestyrelsen opfattelse, at bilen reelt er indkøbt af skattemæssige hensyn med henblik på efterfølgende overdragelse til klager, det begrundes i selskabets relative korte anvendelsesperiode inden pladerne afmonteres.

Den slutseddel som er indgået mellem selskabet og klager har vist sig ikke at være reel i forhold til betalingsdelen, da selskabet i bogføringen d. 31.12.2015 har tilbageført 564.000 kr. på klagers mellemregningskonto, hvorved bilen reelt fremstår som overdraget vederlagsfrit. Den pågældende slutseddel kan således ikke tillægges skattemæssig betydning.

Skattestyrelsen anser ikke den af selskabet fastsatte salgspris på 564.000 kr. for at være udtryk for den markedspris, der skattemæssigt skal ligges til grund efter LL § 2. Der er særlig henset til, at der er tale om videresalg af en for selskabet indkøbt bil til 910.000 kr., der ved erhvervelsen havde kørt 10.000 km. og at bilen sælges under 6 måneder efter erhvervelsen ud af selskabet med et tab for selskabet på 346.000 kr. På salgstidspunktet har selskabet oplyst, at bilen har kørt 23.000 km. Selskabets tab ved videresalget til klager udgør derved 38 % på knap 6 måneder.

Bilen har holdt uden plader i næsten 11/2 måned forinden salget til dig, idet pladerne blev afmeldt d. 29.10.2015, hvorfor den kun har været indregistreret i selskabet i ca. 31/2 måned siden erhvervelsen i sommeren 2015. Den omstændighed af pladerne afmonteres i oktober 2015 underbygger, at indkøbet af en luksus bil som denne, ikke er sket i selskabets interesse, men i klagers.

Det fremgår af JV afsnit C.B.3.5.4.6, at hvis overdragelsen mellem hovedaktionæren og selskabet sker i nær tidsmæssig tilknytning til selskabets eller hovedaktionærens erhvervelse af aktivet, skal overdragelsen ske til en pris der ikke afviger væsentlig fra erhvervelsesprisen.

Det er fortsat Skattestyrelsen opfattelse, at den aftalte pris mellem selskabet og klager afviger betydeligt fra selskabets erhvervelsespris og derfor ikke er udtryk for markedsværdien.

Bilen anses herefter for solgt til 286.000 kr. under markedsprisen opgjort som forskelsbeløbet mellem den skønnede markedsværdi på salgstidspunktet på 850.000 kr. og den af selskabet anvendte salgspris på 564.000 kr.

Forskelsbeløbet anses for skattepligtig for klager som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, og beskattes som aktieindkomst.

Værdi af fri bil

Da klager er hovedaktionær og direktør i selskabet, anses bilen for at have været til rådighed. Det er rådigheden der beskattes og ikke den faktiske anvendelse. Der gælder, jf. retspraksis en skærpet formodningsregel for hovedaktionærer, der har råderet over en firmabil af denne type.

Der er ikke forhold der dokumentere, at klager har været afskåret fra at kunne råde over bilen, der betragtes som en luksus bil, hvorfor der er skærpet formodning for rådighed, jf. JV afsnit C.A.5.14.1.11.

Skattestyrelsen har ikke modtaget selskabets bogføringsmateriale og original kørebog, så det har været muligt at gennemgå regnskabet i forhold til anvendelsen af bilen.

Rådighed over selskabets bil er skattepligtig efter ligningslovens § 16 stk. 1. Beskatningsgrundlaget for værdi fri bil fremgår af ligningslovens § 16 stk. 4.

Det beregnet beløb på 79.813 kr. er skattepligtig som personlig indkomst efter personskattelovens § 3 stk. 1, og der beregnes AM-bidrag heraf, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2.”

Retsmødet

På retsmødet fastholdt repræsentanten de nedlagte påstande og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med det påstandsdokument samt den materialesamling, der blev udleveret på retsmødet. Repræsentanten anførte i forhold til spørgsmålet om udbyttebeskatning, at det er uden betydning, hvad baggrunden for det klagende selskabs køb af bilen var. Repræsentanten anførte videre vedrørende spørgsmålet om fri bil, at der ikke gælder en skærpet bevisbyrde i den foreliggende sag, hvor der er tale om en bil, der ikke har været parkeret på klagerens private adresse, og hvor der endvidere foreligger en fraskrivelseserklæring og kørebog. Repræsentanten påberåbte sig afgørelserne i den udleverede materialesamling på side 45, 51 og 59.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen skulle stadfæstes. Det blev vedrørende spørgsmålet om udbyttebeskatning anført, at det er skattestyrelsens opfattelse, at den i sagen omhandlede bil reelt blev indkøbt af det klagende selskab med henblik på overdragelse til klager, og at parterne var interesseforbundne parter. Videre, at overdragelsesprisen på 564.000 kr. ikke kan anses for værende udtryk for markedspris, jævnfør herved ligningslovens § 2, idet skattestyrelsen herved særligt henviste til prisen på bilen ved selskabets køb heraf contra prisen ved selskabets overdragelse til klageren, og at der var tale om et fald i værdi på 38 % over en meget kort periode. Skattestyrelsen anførte vedrørende spørgsmålet om fri bil, at der i en situation som den foreliggende, hvor klageren er hovedaktionær i selskabet, gælder en skærpet formodningsregel for, at klageren har haft bilen til privat rådighed, idet det blev bemærket, at det er rådigheden og ikke den faktiske anvendelse af bilen, der beskattes.

Landsskatterettens afgørelse

Maskeret udbytte ved køb af Mercedes-Benz til underpris

Efter ligningslovens § 2, stk. 1, skal der ved handelsmæssige transaktioner mellem interesseforbundne parter anvendes priser og vilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Såfremt et selskab sælger aktiver til en hovedanpartshaver til en pris under markedsprisen, anses differencen mellem markedsprisen og handelsprisen for maskeret udlodning, jf. ligningsloven § 16 A, stk. 1, idet alt, hvad der udloddes til anpartshaveren, henregnes til dennes skattepligtige indkomst.

Ved vurderingen af bilens markedsværdi indgår den værdi, der kan opnås ved et frit salg til en autoforhandler. Det følger endvidere af praksis, at hvis overdragelsen mellem hovedaktionæren og selskabet sker i nær tidsmæssig tilknytning til selskabets eller hovedaktionærens erhvervelse af aktivet, skal overdragelsen ske til en pris, der ikke afviger væsentligt fra erhvervelsesprisen.

Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen med rette har anset bilen for at have en skønsmæssig markedsværdi på 850.000 kr. ved overdragelsen til klageren.

Der er bl.a. henset til de i sagen foreliggende oplysninger om selskabets købspris for bilen på 910.000 kr. ca. 5 måneder forud for overdragelsen af bilen til klageren, oplysninger om salgsprisen på lignende biler handlet i 2015, samt at bilen ikke har været forsøgt solgt til tredjemand. Der er herudover lagt vægt på, at bilen kun har været indregistreret i selskabet i ca. 31/2 måneder.

Det anses ikke for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er grundlag for at tilsidesætte det foretagne skøn. De af klageren indhentede vurderinger af andre bilers værdi samt den af forhandleren indberettede afgiftspligtige værdi kan ikke føre til et andet resultat.

Klageren skal på baggrund af ovenstående beskattes af differencen mellem den skønnede markedsværdi på salgstidspunktet på 850.000 kr. og den af selskabet anvendte salgspris på 564.000 kr. Klageren udbyttebeskattes derfor med 286.000 kr., jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Maskeret udbytte ved overdragelse af Mercedes-Benz

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer, medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Klageren er i selskabets bogføring den 31. december 2015 blevet godskrevet et beløb svarende til den i slutsedlen anførte salgsværdi, hvorved bilen reelt fremstår som overdraget vederlagsfrit.

Landsskatteretten bemærker, at klagerens anbringende om, at der skulle være tale om en fejlpostering, modsiges af, at posteringen ikke efterfølgende ses rettet ved førstkommende årsregnskab, eller at der på anden vis ses at være taget skridt til at rette fejlen.

Det er derfor med rette, at beløbet på 564.000 kr. er anset som skattepligtig for klageren som maskeret udlodning i medfør af ligningslovens § 16 A.

Landsskatteretten stadfæster derfor også Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Fri bil

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf, uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16 A, stk. 5. Det er rådigheden, der beskattes. Omfanget af den faktiske private kørsel i bilen er således uden betydning. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, 2. pkt.

Det følger af beregningsgrundlaget i ligningsloven § 16, stk. 4, at den skattepligtige værdi af en bil, som er stillet til rådighed af en arbejdsgiver for den skattepligtiges private benyttelse, sættes til en årlig værdi på 20 procent af den del af bilens værdi, som ikke overstiger 300.000 kr., og 25 procent af resten. Til den skattepligtige værdi medregnes et miljøtillæg. Miljøtillægget udgør den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter vægtafgiftsloven, med tillæg af 50 pct. For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til den oprindelige nyvognspris i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er foretaget, og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen.

Bevisbyrden for, at en firmabil har været stillet til rådighed for privat anvendelse, påhviler som hovedregel skattemyndighederne, når bilen ikke har været parkeret ved hovedaktionærens bopæl. Der henvises til Højesterets dom af 30. juni 2014, offentliggjort som SKM2014.504.HR. Der er ikke i indkomståret 2015 sammenfald mellem hovedanpartshaverens bopælsadresse og selskabets adresse. Det følger dog af retspraksis i bl.a. SKM2005.138.HR (tidligere instans SKM2003.327.ØLR), at der uanset en firmabil ikke står på hovedaktionærens hjemadresse, kan være særlige forhold, som taler for, at firmabilen har været til rådighed for privat anvendelse. Det gælder eksempelvis, hvis der er tale om dyre luksusbiler eller sportsvogne, der ikke egner sig til erhvervsmæssig anvendelse.

Landsskatteretten finder, at bevisbyrden i den foreliggende sag påhviler skattemyndighederne, idet den i sagen omhandlede bil ikke har været parkeret på klagerens bopælsadresse. Det forhold, at der er tale om en luksusbil, medfører ikke, at bevisbyrden vender i den konkrete sag. Der er henset til, at der er tale om en bil, der anses anvendelig til erhvervsmæssig anvendelse og til opfyldelse af selskabets formål.

Landsskatteretten finder herefter, at skattestyrelsen ikke har løftet bevisbyrden for, at klageren har haft den pågældende bil til rådighed til privat anvendelse. Der er bl.a. lagt vægt på den fremlagte fraskrivelseserklæring samt kørebog og det forhold, at der ikke foreligger oplysninger om konkret anvendelse af bilen i privat regi.

Klageren skal således ikke beskattes af værdi af fri bil med i alt 79.813 kr. i indkomståret 2015.

Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.