Kendelse af 06-08-2020 - indlagt i TaxCons database den 25-10-2020

Skattestyrelsen har opgjort udenlandsk lønindkomst med exemptionslempelse til 176.813 kr. for indkomståret 2015 og til 175.473 kr. for indkomståret 2016, jf. artikel 22, stk. 2, litra f, jf. artikel 15, stk. 4, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien.

Landsskatteretten stadfæster skattestyrelsens afgørelse.

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for betalt social sikring i udlandet for indkomstårene 2015 og 2016, jf. ligningslovens § 8 M, stk. 2

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse.

Skattestyrelsen anmodes om at foretage den talmæssige opgørelse.

Skattestyrelsen har ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2015 og 2016 givet klageren fradrag for udgifter til befordring svarende til henholdsvis 41.540 kr. og 41.859 kr., jf. ligningslovens § 9 C, stk. 1-3.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse med de retningslinjer, der er anført under ”Landsskatterettens afgørelse” vedrørende fradrag for befordring, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 1-3.

Skattestyrelsen anmodes om at foretage den talmæssige opgørelse.

Faktiske oplysninger

Lempelse

Klageren har siden den 18. september 2011 været fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Klageren er ansat som pilot i det engelske luftfartsselskab [virksomhed1]., hvor han flyver langdistanceflyvninger mellem England og tredjelande.

Klageren har skattemæssig status som non-resident i England.

[virksomhed1]. har i forbindelse med lønudbetaling tilbageholdt kildeskat af klagerens samlede lønindkomst for arbejde udført for selskabet.

De engelske skattemyndigheder tilbagebetalte efter udløbet af de engelske skatteår 2014/2015, 2015/2016 og 2016/2017 den del af den samlede betalte skat, som vedrørte løn for arbejde udført uden for britisk territorium.

I de engelske skatteår 2014/15, 2015/16 og 2016/2017 har klageren selvangivet sin lønindkomst i England med henholdsvis 82.176 GBP, 84.969 GBP og 87.779 GBP, heraf henholdsvis 70.671 GBP, 72.250 GBP og 75.051 GBP som ”Foreign earnings not taxable in the UK”.

Klageren har i indkomstårene 2015 og 2016 selvangivet en udenlandsk personlig indkomst på henholdsvis 315.790 kr. og 103.854 kr. med exemptionslempelse.

Af de engelske skattemyndigheders svar af 5. august 2015 til SKAT i en tilsvarende sag fremgår bl.a. følgende:

"A non-resident airline pilot who works for a UK based airline is required to declare their full pay and tax details on the employment pages of their UK Self Assessment Income Tax Return (SAITR), they then enter the proportion of that income that has been earned for duties performed outside of the UK into the "Foreign Earnings Not Taxable in the UK" box on that same SAITR effectively resulting in tax only being charged on income earned within the UK. In instances where tax has already been stopped at source on this income, any such claim within an individual SAITR will result in an overpayment of tax which would then be refunded to the individual.

2. As explained above. A non-resident airline pilot employed by a UK based airline who earns income for duties performed both inside and outside of the UK is only liable to tax in the UK on the proportion of that income that is earned for the duties performed within the UK.

3. Please see above.

4. Amounts declared by a non-resident airline pilot at box 12 “Foreign earnings not taxable in the UK” are treated as income earned for duties performed outside of the UK.

(...)"

Skattestyrelsen har skønsmæssigt opgjort klagerens flyve- og lufthavnstid med udgangspunkt i klagerens arbejdssedler og logbog.

Skattestyrelsen har efterfølgende anvendt den procentvise fordeling af faktisk arbejde udført henholdsvis indenfor og udenfor britisk territorie til fordeling af lønindkomst, der er skattepligtig til henholdsvis Danmark og England.

Skattestyrelsen har opgjort lønindkomsten i indkomstårene 2015 og 2016 til henholdsvis 1.056.226 kr. og 1.001.530 kr.

Skattestyrelsen har opgjort den del af lønnen, som er optjent i Storbritannien i indkomståret 2015, til 16,74 %, svarende til 176.813 kr., og den del af lønnen, der er optjent udenfor Storbritannien, til 83,26 %, svarende til 879.413 kr.

Skattestyrelsen har opgjort den del af lønnen, som er optjent i Storbritannien i indkomståret 2016, til 17,52 %, svarende til 175.473 kr., og den del af lønnen, der er optjent udenfor Storbritannien, til 82,48 %, svarende til 826.057 kr.

Klageren har som følge af aktindsigt hos Skattestyrelsen bl.a. modtaget to udtalelser fra de engelske skattemyndigheder vedrørende piloter og deres opgørelse af arbejdstid samt en beskrivelse af, hvordan udtrykket ”skattepligtig” skal forstås i henhold til interne britiske regler.

Følgende fremgår bl.a. af udtalelse vedrørende opgørelsen af piloters arbejdstid fra Inland Revenue af 11. august 2004:

“Provided that your client expects to be non-resident in the UK for 04/05 he may

approach his employer and ask him to make an application under Section 690(2)

ITEPA 2003 (previously Sec 203D(2) ICTA 1988). lf your clients employer decides

to make an application on his behalf he will first have to satisfy himself that he is

non-resident the UK. He may ask him for some information to support this. Your

clients employer will then estimate the proportion of his earnings, which relate to UK

and overseas duties. The employer must send the application to [person1], at

the above address. lf the application is approved your clients employer will be

authorised to deduct tax from only the part af his earnings which is estimated to be

for UK duties. The estimated salary for overseas duties is not taxed.”

Følgende fremgår bl.a. af e-mail fra HMRC:

“Article 15(4) then goes on to say that remuneration derived in respect of employment exercised aboard an aircraft operated in international traffic will only be taxable in the country of the enterprise operating the aircraft (UK) provided that such remuneration is subject to tax in the UK.

HMRC considers that the phrase ‘subject to tax’ means the relevant income has to be actually

taxable and the customer cannot be exempt from that tax. It does not signify that the person

receiving the income must actually pay tax on the income in their country of residence. A

person is regarded as “subject to tax” if, for example, he or she does not pay tax because

their income is covered by personal allowances, or there are deductions allowed against the

income that are sufficient to cover the liability. For more detail on what is meant by “subject

to tax” in the context of a tax treaty see INTM332200 and INTM162090”

Befordring

Klageren har siden den 18. september 2011 haft adresse i Danmark på [adresse1], [by1].

Klageren har fremlagt en erklæring fra arbejdsgiver, hvoraf det fremgår, at klageren selv er ansvarlig for at afholde alle udgifter til befordring mellem bopælen i Danmark og [lufthavn1] i England.

Skattestyrelsen har i indkomståret 2015 godkendt fradrag for befordring for 38 ture mellem klagerens bopæl og lufthavnen og for 75 flybilletter. I indkomståret 2016 har Skattestyrelsen godkendt fradrag for befordring for 42 ture mellem klagerens bopæl og lufthavnen samt for 82 flybilletter. Yderligere har Skattestyrelsens godkendt befordringsfradrag for 6 rejser mellem [lufthavn1] og [lufthavn2] i indkomståret 2015 og for 4 ture i indkomståret 2016.

For de påklagede indkomstår har klageren endvidere fremlagt arbejdsplaner og kontoudtog.

I indkomståret 2015 er der yderligere 2 betalinger til [virksomhed1], som Skattestyrelsen ikke har godkendt med henvisning til, at der mangler dokumentation i form af flybilletter.

I indkomståret 2016 er der ligeledes yderligere 2 betalinger til [virksomhed1], som Skattestyrelsen ikke har godkendt med henvisning til, at der mangler dokumentation i form af flybilletter.

Skattestyrelsen har opgjort afstanden mellem klagerens bopæl og lufthavnen i [by2] til 37 km.

Social sikring

Klageren har indsendt en A1 blanket fra de engelske myndigheder, hvoraf fremgår, at klageren fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2021 er omfattet af engelsk social sikring

Bidrag til social sikring fremgår af klagerens lønsedler fra [virksomhed1].

Skattestyrelsens afgørelse

Af Skattestyrelsens afgørelse fremgår bl.a. følgende:

”Afgørelse: Vi har ændret din skat

Skattestyrelsen har gennemgået grundlaget for din skat for 2015 og 2016.

Resultatet er, at vi for indkomståret 2015 forhøjer din skattepligtige indkomst med i alt 35.606 kr.

For indkomståret 2016 forhøjer vi din skattepligtige indkomst med i alt 252.104 kr.

For indkomstårene 2015 og 2016 godkendes din løn med exemptionlempelse med henholdsvis

176.813 kr. og 175.473 kr.

Skattestyrelsens ændringer

2015

Indkomst til beskatning i Danmark sættes til 879.413 kr.

Selvangivet indkomst til beskatning i Danmark-744.923 kr.

Regulering 134.490 kr.

Indkomst til beskatning i Storbritannien 176.813 kr.

Selvangivet indkomst til beskatning i Storbritannien-315.790 kr.

Regulering -138.977 kr.

Selvangivet fradrag for social sikring godkendes ikke 31.913 kr.

Selvangivet fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter godkendes ikke 51.389 kr.

Fradrag for befordring i indkomst til beskatning i Danmark -34.586 kr.

Selvangivet fradrag for befordring i Storbritannien22.856 kr.

Fradrag for befordring i Storbritannien sættes til -6.953 kr.

Regulering 15.903 kr.

Fradrag for rejseudgifter i Danmark sættes til-21.564 kr.

Fradrag for rejseudgifter i Storbritannien sættes til -4.335 kr.

Selvangivet fradrag for fagligt kontingent i Danmark 4.995 kr

Fradrag for fagligt kontingent i Danmark sættes til-5.015 kr.

Regulering -20 kr.

Selvangivet fradrag for fagligt kontingent i Storbritannien 2.039 kr.

Fradrag for fagligt kontingent i Storbritannien sættes til-1.004 kr.

Regulering 1.035 kr.

2016

Indkomst til beskatning i Danmark, ved løn opgjort til 998.942 kr.

ifølge forslag af den 18. december 2018 sættes til 823.922 kr.

Selvangivet indkomst til beskatning i Danmark-674.304 kr.

Regulering149.618 kr.

Indkomst til beskatning i Danmark ved løn opgjort til 1.001.530 kr.

ifølge de af dig anvendte omregningskurser: 826.057 kr.

andel ved løn ifølge forslag af 18. december 2018: 998.942 kr.-823.922 kr.

Regulering 2.135 kr.

Indkomst til beskatning i Storbritannien, ifølge forslag den 18. december

2018 hvor din løn er opgjort til 998.942 kr. sættes til 175.019 kr.

Selvangivet indkomst til beskatning i Storbritannien-103.854 kr.

Regulering71.165 kr.

Indkomst til beskatning i Storbritannien ved løn opgjort til

1.001.530 kr. ifølge de af dig anvendte omregningskurser: 175.473 kr.

andel ved løn ifølge forslag af 18. december 2018: 998.942 kr.-175.019 kr.

Regulering 454 kr.

Selvangivet fradrag for social sikring i Danmark godkendes ikke40.031 kr.

Selvangivet fradrag for social sikring i Storbritannien godkendes ikke 6.165 kr.

Selvangivet fradrag for befordring i Danmark 67.990 kr.

Fradrag for befordring i Danmark sættes til-34.525 kr.

Regulering32.465 kr.

Selvangivet fradrag for befordring i Storbritannien10.472 kr.

Fradrag for befordring i Storbritannien sættes til -7.334 kr.

Regulering 3.138 kr.

Fradrag for rejseudgifter i Danmark sættes til-21.609 kr.

Fradrag for rejseudgifter i Storbritannien sættes til-4.590 kr.

Selvangivet fradrag for fagligt kontingent i Danmark 5.199 kr.

Fradrag for fagligt kontingent i Danmark sættes til -4.948 kr.

Regulering 251 kr.

Selvangivet fradrag for fagligt kontingent i Storbritannien 801 kr.

Fradrag for fagligt kontingent i Storbritannien sættes til-1.051 kr.

Regulering-250 kr.

Sagsfremstilling og begrundelse

1. Skattepligt og ligningsfrist

1.1. De faktiske forhold

Ifølge folkeregistret har du siden den 18. september 2011 boet i Danmark, og er fortsat bosiddende

her i landet. Du har oplyst, at du i indkomstårene 2015 og 2016 har været ansat som pilot hos det engelske luftfartsselskab [virksomhed1] med base i London [lufthavn1], Storbritannien.

Du har endvidere oplyst, at du har haft skattemæssig status som non-resident i Storbritannien i indkomstårene 2015 og 2016.

1.2. Dine bemærkninger

Vi har ikke modtaget indsigelser vedrørende dette punkt.

1.3. Retsregler og praksis

Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 (skattepligt grundet bopæl)

Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 (3-årig ligningsfrist)

Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 § 2 (definition af enkle økonomiske forhold)

Bekendtgørelse nr. 535 af 22. maj 2013 § 1 (selvangivelse i stedet for årsopgørelse)

1. 4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Du anses for at være fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2015 og 2016 efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, da du har haft bopæl her i landet i begge indkomstår.

Med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, har skatteministeren fastsat en kortere ligningsfrist for fysiske personer med enkle økonomiske forhold. I henhold til § 2 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 og § 1 i bekendtgørelse nr. 535 af 22. maj 2013 er personer med indkomst fra udlandet ikke omfattet af den korte ligningsfrist. Da du har indkomst fra udlandet, er du dermed omfattet af den 3-årige ligningsfrist. Vi kan derfor behandle dine skatteansættelser for indkomstårene 2015 og 2016.

2. Indkomstopgørelse

2.1. De faktiske forhold

Du har for indkomstårene 2015 og 2016 selvangivet en samlet lønindkomst på henholdsvis 1.060.713 kr. og 778.158 kr. Du har den 14. september 2018 indsendt materiale til brug for opgørelsen af din indkomst. Du har indsendt dine lønsedler for indkomstårene 2015 og 2016.

2.2. Dine bemærkninger

Du har efter et møde på [adresse2], [by3] den 25. januar 2019 fremsat følgende indsigelse vedrørende opgørelse af din indkomst for 2015 og 2016:

"Der var på mødet enighed om at bruge de aktuelle vekselkurser til beregning af indkomst samt fradrag mod der bliver fremsendt dokumentation. Dette grundet skattestyrelsen bruger bankernes mid marked rate som kun bankerne kan handle til. Der vil derfor opstå en kunstig høj løn grundet kurtage. Aktuelle kurser vil vise den aktuelle værdi af lønnen. Udskrifter vil blive fremsendt hurtigst muligt." Efterfølgende har du fremsendt de nævnte udskrifter.

2.3. Retsregler og praksis

Statsskattelovens § 4 (globalindkomstprincippet)

Den Juridiske vejledning, afsnit C.F.2.1 (valutakursomregning)

Pensionsbeskatningslovens afsnit 1 (fradragsret for indbetaling til udenlandsk pensionsordning)

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

I henhold til statsskattelovens § 4 (globalindkomstprincippet) er al indkomst, om den hidrører her

fra landet eller ej, skattepligtig her til landet. Da du er skattepligtig til Danmark, skal hele din udenlandske indkomst medregnes i indkomstopgørelsen.

Af dine lønsedler fremgår beløb med overskrifterne "Smartpen [...]" og "SAVC [...] -Ave fixed %". Det er vores opfattelse, at disse beløb vedrører indbetalinger til pensionsordning i Storbritannien. Vi henviser i den forbindelse til Landsskatterettens afgørelse i SKM2018.11.LSR hvori Landskatteretten udtaler:

"Indbetalinger til udenlandsk pensionsordning

Pensionsordninger oprettet i udenlandske pensionsinstitutter er ikke omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit 1. Indbetalinger til sådanne pensionsordninger er derfor som hovedregel ikke

fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst.

Ifølge pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 2 kan indbetalinger til et udenlandsk pensionsinstitut blive fradragsberettiget, såfremt pensionsinstituttet er blevet godkendt af SKAT til at udbyde pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit 1.

Protokollen af 15. oktober 1996 til dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland medfører, at pensionsindbetalinger kan være fradragsberettigede såfremt:

1. Indbetaleren er hjemmehørende i Danmark på fradragstidspunktet.

2. Indbetalingen er sket til en pensionsordning, der er oprettet og skattemæssigt anerkendt i Storbritannien, samt at SKAT har godkendt, at pensionsordningen svarer til en pensionsordning anerkendt i Danmark.

3. Pensionsordningen skal være i forbindelse med personligt arbejde i tjenesteforhold.

4. Pensionsindbetaleren skal udøve personligt arbejde i tjenesteforhold i Danmark. Indbetalingerne til pensionsordningen skal være sket inden indbetaleren blev hjemmehørende i Danmark.

5. Pensionsindbetaleren skal være ansat af den samme arbejdsgiver som umiddelbart før, han eller hun begyndte ansættelsesforholdet i Danmark, eller af arbejdsgivere, der er indbyrdes forbundet.

Der er i klagen ikke fremlagt nogen dokumentation for, at indbetalingerne er sket til et pensionsinstitut, der er godkendt af SKAT til at være omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I.

Betingelserne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien ses heller ikke opfyldt. Pensionsindbetalingerne til den udenlandske pensionsordning er derfor ikke fradragsberettiget. Landsskatteretten stadfæster hermed SKATs afgørelse vedrørende pensionsindbetalingerne." Det er derfor vores opfattelse, at beløbene, som er indbetalt af din arbejdsgiver skal medregnes ved opgørelse af din indkomst, og lempes på samme måde som din øvrige løn.

Du har ikke indsendt dokumentation for, at indbetalingerne er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 2. Vi har derfor medregnet disse indbetalinger ved opgørelsen af din lønindkomst for indkomstårene 2015 og 2016. Der fremgår ligeledes beløb med overskrifterne "National Med Ben" og "NOT LOL Ben". Disse beløb er ikke medregnet som en del af din indkomst på dine lønsedler. Det er dog vores opfattelse, at det er en del af din løn. Beløbene medregnes derfor ved opgørelsen af din lønindkomst for indkomstårene 2015 og 2016.

Det fremgår derfor af dine lønsedler, at du i indkomstårene 2015 og 2016 har tjent henholdsvis 102.553 GBP og 107.885 GBP. Omregnet til danske kroner svarer det til henholdsvis 1.056.226 kr. og 1.001.530 kr. Ved omregningen fra britiske pund til danske kroner har vi anvendt de kurser, som du har anmodet om ved fremsendelse af de udskrifter, som viser de aktuelle kurser ved transaktionerne fra din britiske konto til din danske konto. Det skal her bemærkes, at ved anvendelsen af de af dig fremsendte kurser, bliver opgørelsen af din løn omregnet til danske koner lavere i 2015, men højere i 2016, end vores opgørelse i vort forslag af den 18. december 2018. Den samlede indkomstopgørelse herunder kurserne kan ses i bilag 1.

Vi nedsætter på baggrund af ovenstående din indkomst for indkomståret 2015 med i alt 4.487 kr. fra

1.060.713 kr. til 1.056.226 kr. For indkomståret 2016 sætter vi din indkomst op med 223.372 kr. fra

778.158 kr. til 1.001.530 kr.

3. Lempelse

3. 1. De faktiske forhold

Du har for indkomstårene 2015 og 2016 selvangivet lønindkomst med exemptionlempelse på i alt henholdsvis 315.790 kr. og 103.854 kr.

Du har den 14. september 2018 indsendt materiale til brug for opgørelsen af din lempelse. Du har indsendt selvangivelser, årsopgørelser, arbejdsplaner samt det materiale, der har været anvendt til opgørelsen af fordelingen af din indkomst mellem UK Duty time og Non UK Duty time for begge indkomstår.

3.2. Dine bemærkninger

Du er kommet nedenstående indsigelser til vores opgørelse vedrørende lempelse:

"Der er stor uenighed vedrørende måden skattestyrelsen opgør andelen af min indkomst og dermed det beløb der kan beskattes i DK, sammenlignet med det der fremgår af den engelske selvangivelse page Ai2 Box 12 "Income not taxable in the UK".

For at finde ud af om Skattestyrelsen overholder de engelske regler er der forud for mødet udbedt agtindsigt i det materiale som styrelsen lægger til grund for deres metode. Styrelsens medarbejder fremlagde på mødet et dokument som de har modtaget fra Indland revenue i UK dateret 11 Aug 2004, som beskriver hvorledes man beregner hvor stor en del af indkomsten der kan beskattes i henholdsvis UK og DK. Der var enighed på mødet om at UK har den primære beskatningsret, Jf. artikel 15 stk. 4, og at kun den del der ikke kan beskattes i henhold til engelske lovgivning herefter kan beskattes i DK i overensstemmelse med Artikel 15 stk. 1.

Der er efter mødet enighed om hvordan den procentvise fordeling skal beregnes, under forudsætning af at Skattestyrelsen retter "report "på udestation til 1 time hvilket blev dokumenteret som værende i overensstemmelse med den aktuelle "report ". Ændringen vil få betydning for størrelsen af fradragene som skal rettes til efter den nye %-sats.

MHT hvorledes denne %-sats skal benyttes er der uenighed. Skattestyrelsen mener den skal påføres den globale indkomst som Styrelsen selv beregner ud fra lønsedlerne. Den indeholder hele lønnen, inklusiv pensions indbetalinger.

Denne metode er dog i klar strid med de informationer som skattestyrelsen selv har indhentet fra HMRC, i form af det nævnte dokument fra HMRC (det daværende Indland Revenue) dateret 11 aug. 2004. I dette dokument står der meget klart nederst på side 4 af 5 med overskriften "flight schedules end of year calculation worksheet", et beregningseksempel som tydeligt viser at %-satsen skal påføres indkomsten fra P60, for at finde non-assessable pay, eller den del der falder ind under artikel 15 stk. 1, altså den del der ikke kan beskattes i UK. Der kan derfor absolut ikke være tvivl om at resultatet af skattestyrelsens metode er i strid med de engelske regler, og at metoden medføre en dobbelt beskatning i strid med DBO 'en mellem DK og UK.

Skattestyrelsens medarbejder fastholdte dog at styrelsens metode var nødvendig da der under dansk lovgivning ikke kan gives fradrag for pensionsindbetalingerne da pensionen ikke er godkendt i DK.

Jeg mener dette er en misforståelse fra skattestyrelsens side, da der i dette tilfælde ikke er tale om et fradrag for pensionsindbetalinger men lempelse efter exemptionmetoden fuldt i overensstemmelse med DBO 'ens artikel 15 stk. 4. nøjagtigt som hvis hele lønnen faldt ind under artikel 15 stk. 4.

Pensionsindbetalingerne er på lønsedlerne markeret med en *, og det fremgår tydeligt på lønsedlen at dette betyder "denotes a taxable payment" altså indikere "en skattepligtig betaling" Der kan derfor ikke være tvivl om at disse er beskattet under engelsk lovgivning dog med 0 %. Denne praksis har Skattestyrelsen selv anerkendt i deres afgørelse for indkomstårene 2011-2013 dateret 24 juli 2015 hvor skat skriver følgende øverst side 9 af 18: Det skal yderligere nævnes at der i DBO 'en ikke skelnes mellem typer af indkomster, men udelukkende om en indkomst er skattepligtig i UK eller ej.

I en brevveksling mellem [person2] fra HMRC 's juridiske afdeling og en i Danmark bosiddende pilot bekræfter Mrs. [person2] at dette er HMRC's synspunkt i følgende passus (Skattestyrelsen modtog ved mødet den fulde tekst i anonymiseret kopi) Article 15(4) then goes on to say that remuneration derived in respect of employment exercised aboard an aircraft operated in international traffic will only be taxable in the country of the enterprise operating the aircraft (UK) provided that such remuneration is subject to tax in the UK. HMRC considers that the phrase 'subject to tax' means the relevant income has to be actually taxable and the customer cannot be exempt from that tax. It does not signify that the person receiving the income must actually pay tax on the income in their country of residence. A person is regarded as "subject to tax" if, for example, he or she does not pay tax because their income is covered by personal allowances, or there are deductions allowed against the income that are sufficient to cover the liability. For more detail on what is meant by "subject to tax" in the context of a tax treaty see INTM332200 and INTM162090

Der kan ikke være tvivl om at pensionsindbetalingerne er markeret på lønsedlen som skattepligtige samt at der gives en "allowance" for disse under UK-lovgivning. Ligeledes er det udenfor en hver tvivl at pensionsindbetalingerne ikke medregnes på P60 og derfor ikke kan undgå beskatning i UK, som Mrs. [person2] beskriver i sit svar. Dette betyder at al indkomst der ikke står i Box 12 page Ai2 er subject to tax og derfor falder ind under artikel 15 stk. 4 og derfor skal lempes efter exemptionsmetoden i overensstemmelse men DBO 'en jf. ovenstående fra HMRC.

Det må anses som værende stærkt kritisabelt og foruroligende at skattestyrelsen har ligget inde med dokumenter der beskriver præcist hvordan beskatningen i UK foregår og herefter vælger at "opfinde" deres egen metode til beregning af den engelske skat som er i strid med UK-lovgivning og dermed DBO'en mellem DK og UK.

Jeg forventer skattestyrelsen følger den vejledning fra HMRC, styrelsen selv fremlagde på mødet.

Dokumentet bekræfter metoden for beskatning i UK som undertegnede har fremført i følgebrevet skattestyrelsen udbad sig i forbindelse med indkaldelse af materiale for 2015-2016. Forsøg på andet skal dokumenteres med henvisning til UK-lov samt beskæftigelse fra HMRC om korrektheden.

Dette set i lyset af at skattestyrelsen har haft vitale oplysninger liggende uden at bruge dem, i strid med officialprincippet, engelsk lovgivning samt DBO'en mellem DK og UK."

3.3. Retsregler og praksis

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien artikel 15, stk. 4 (flyvende personel)

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien artikel 22, stk. 2, litra f (exemptionlempelse)

SKM2017.702.LSR (Storbritanniens beskatningsret)

SKM2018.11.LSR (ikke fradrag for pensionsordning)

Landsskatterettens afgørelse af den 24. november 2017 (sagsnr. 15-3051347)

3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Indledningsvis skal vi gøre opmærksom på, at vi fastholder, at der ikke kan gives fradrag for pensionsindbetalinger fra din udenlandske arbejdsgiver.

Efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien artikel 15, stk. 4, kan løn optjent i forbindelse med arbejde ombord på fly i international trafik kun beskattes i det land, hvor flyselskabet er hjemmehørende under forudsætning af, at der i dette land er skattepligt for arbejdet.

Det er vores opfattelse, at din arbejdsgiver [virksomhed1] er hjemmehørende i Storbritannien, da det er her ledelsens sæde befinder sig.

Løn optjent ved arbejde for [virksomhed1] i Storbritannien, som ikke er skattepligtig i Storbritannien, er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien artikel 15, stk.1, og er dermed skattepligtig til Danmark.

Landsskatteretten har i sin begrundelse (SKM2017.702.LSR) i afgørelser i lignende sager henvist til et svar fra de engelske skattemyndigheder af 5. august 2015, og udtaler følgende:

"Det må på baggrund af de engelske skattemyndigheders svar af 5. august 2015 til SKAT lægges til grund, at det er de engelske skattemyndigheders opfattelse, at en non-resident pilot, der udfører arbejde om bord på et luftfartøj, der anvendes i international trafik, for et i Storbritannien hjemmehørende luftfartsselskab, i henhold til interne britiske skatteregler kun er skattepligtig til England af den del af lønindkomsten, der er optjent ved arbejde udført på britiske territorium, og at den del af lønindkomsten, der er optjent ved arbejde udført uden for britisk territorium, ikke er skattepligtig til England. Der er herefter Landsskatterettens opfattelse, at den del af lønindkomsten, der er optjent ved arbejde uden for britisk territorium, ikke er skattepligtigt til England, i henhold til interne britiske skatteregler og dermed ikke er omfattet af artikel 15, stk. 4, men artikel 15, stk. 1 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien. "

Du skal derfor beskattes i Danmark af den del af din indkomst for indkomstårene 2015 og 2016 fra [virksomhed1], som ikke er skattepligtig i Storbritannien.

Danmark skal efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien artikel 22, stk. 2, litra f indrømme et fradrag i den danske indkomstskat svarende til den del af indkomstskatten der vedrører den andel af din indkomst, som er skattepligtig i Storbritannien. Der skal således foretages en opdeling af din indkomst. Vi skal som dansk skattemyndighed opgøre skattepligtig indkomst på baggrund af danske regler.

Da der ikke foreligger en nøjagtig opgørelse, må der foretages en skønnet opgørelse over det tidsforbrug det gennemsnitligt tager at komme fra lufthavnen, og ud af Storbritanniens luftrum.

I mangel af andre holdepunkter må opgørelsen bero på et umiddelbart skøn. Det er vores opfattelse at dette tidsforbrug passende kan sættes til 15 minutter. Da der er tale om en gennemsnitsbetragtning, vil der naturligvis være ture med både længere og kortere flyvetid i britisk luftrum.

Det skal hertil bemærkes at vi har noteret os, at myndighederne i Storbritannien gør brug af en tilsvarende skønsmæssig fastsættelse af flyvetiden inden for britisk territorium. Dette skal dog ikke tages som udtryk for, at de danske myndigheder lægger andre landes sagsbehandlingsregler til grund for opgørelsen af den danske skatteansættelse. Skattestyrelsen er en dansk myndighed, der træffer afgørelser i henhold til danske retningslinjer.

Vi har ud fra de indsendte arbejdsplaner og skemaer for time away opgjort din samlede arbejdstid for indkomstårene 2015 og 2016.

Herudover har vi opgjort fordelingen af din arbejdstid mellem arbejdstid til beskatning i Storbritannien og arbejdstid til beskatning i Danmark.

I bilag 2 kan du se opgørelserne af din arbejdstid. I nedenstående tabel kan din samlede arbejdstid samt fordelingen mellem arbejdstid til Danmark og Storbritannien for indkomstårene 2015 og 2016.

Fordeling af arbejdstid for 2015I minutterI %______

Arbejdstid i alt 60.842 100,00 %

Arbejdstid til beskatning i Danmark 50.657 83,26 %

Arbejdstid til beskatning i Storbritannien 10.185 16,74 %

Fordeling af arbejdstid for 2016 I minutterI %______

Arbejdstid i alt 58.988100,00 %

Arbejdstid til beskatning i Danmark 48.653 82,48 %

Arbejdstid til beskatning i Storbritannien 10.335 17,52 %

Vi har på baggrund af ovenstående opgjort fordelingen af din indkomst for indkomståret 2015 således. Andelen af din indkomst der vedrører flyvninger inden for britisk territorium udgør 176.813 kr.

(1.056.226 kr. x 16,74 %) Andelen der vedrører flyvninger uden for britisk territorium udgør 879.413 kr. (1.056.226 kr. X 83,26 %)

For indkomståret 2016 har vi opgjort fordelingen af din indkomst således. Andelen af din indkomst

der vedrører flyvninger inden for britisk territorium udgør 175.473 kr. (1.001.530 kr. x 17,52 %)

Andelen uden for britisk territorium udgør 826.057 kr. (1.001.530 kr. x 82,48 %).

4. Fradrag for obligatorisk social sikring

4.1. De faktiske forhold

Du har for indkomstårene 2015 og 2016 selvangivet fradrag for obligatorisk social sikring på i alt

henholdsvis 31.913 kr. og 46.196 kr.

Du har den 14. september 2018 indsendt lønsedler, hvor det fremgår, hvor meget du har betalt i social sikring i indkomstårene 2015 og 2016. Du har ikke indsendt en A1-blanket for indkomstårene 2015 og 2016.

4.2. Dine bemærkninger

Du har ved indsendelse af materiale den 14. september 2018 haft følgende bemærkninger vedrørende fradrag for social sikring:

"A1 blanketten skal SKAT selv indhente. De engelske myndigheder vil ikke udlevere den til private kun til offentlige institutioner. Det skulle dog være muligt at få, hvad du mangler hos Udbetaling Danmark."

Efter mødet den 25. januar 2019 har du fremsat følgende indsigelse:

"Mht. fradrag for National Insurance blev der fremlagt dokumentation for der skulle være en A1 eller lignende på vej, gennem udbetaling Danmark, hvorefter fradraget bliver godkendt. "

4.3. Retsregler og praksis

Ligningslovens § 8 M, stk. 2 (social sikring)

Den juridiske vejledning afsnit C.A.4.1.11. (krav om A1-blanket for fradrag for social sikring)

4.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Ifølge Ligningsloven § 8 M stk. 2 kan du få fradrag for obligatorisk udenlandske sociale bidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget vedrører. Fradraget er dog betinget af, at du er omfattet af social sikringslovgivning i udlandet i medfør af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring.

Ifølge Den juridiske vejledning afsnit C.A.4.1.11 kræves det, at der som dokumentation som udgangspunkt fremlægges en A1-blanket, for at der kan gives fradrag for betalt obligatorisk udenlandsk social sikring.

Det er vores opfattelse, at indhentelse af dokumentation for, at du er omfattet af obligatorisk social sikring i udlandet i overensstemmelse med, hvad der generelt gælder for skattemæssige fradrag, som udgangspunkt påhviler dig. Du kan henvende dig til Kontoret for international social sikring hos Udbetaling Danmark, hvor du kan få yderligere vejledning i hvad du skal gøre for at få en A1- blanket eller tilsvarende.

Vi har endnu ikke modtaget en A1-blanket, og vi kan derfor ikke på det foreliggende grundlag godkende fradrag for betalt social sikring for indkomstårene 2015 og 2016.

Vi sætter derfor fradrag for obligatorisk social sikring for indkomståret 2015 ned fra 31.913 kr. til 0

kr. For indkomståret 2016 sætter vi fradrag for obligatorisk social sikring ned fra 46.196 kr. til O kr.

5. Befordringsfradrag

5.1. De faktiske forhold

Du har for indkomstårene 2015 og 2016 selvangivet ligningsmæssigt fradrag for befordring på i alt

henholdsvis 22.856 kr. og 78.462 kr.

Du har den 14. september 2018 indsendt arbejdsplaner, kontoudtog, erklæring fra arbejdsgiver samt flybilletter for indkomstårene 2015 og 2016.

5.2. Dine bemærkninger

Du har fremsat følgende indsigelse til vort forslag af den 18. december 2018.

"Der var medbragt dokumentation for 2 ekstra Billetter som manglede. Ligeledes var der enighed om kørsel for et antal ekstra ture mellem [lufthavn1] og [lufthavn2] hvor mødestedet er dokumenteret ifølge vagtplaner eller Logbøger. I alt drejer det sig om 6 gange retur for 2015 samt 4 gange for 2016."

Du har desuden fremsat indsigelser over fordelingen af arbejdstid henholdsvis på britisk territorium henholdsvis uden for britisk territorium.

5.3. Retsregler og praksis

Ligningslovens § 9 C, stk. 1-3 (befordringsfradrag)

Ligningslovens § 33 F (forholdsmæssig fordeling)

Bekendtgørelse nr. 1044 af 8. november 2012 om visse ligningslovsregler § 3 og § 4 (faktiske udgifter til fly/færge)

SKM2004.162.HR (ekstraordinært lange afstande)

SKM2018.11.LSR (kriterier for godkendelse af faktiske udgifter til befordring for flyvende personel)

5.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Efter ligningslovens § 9 C, stk. 1-3 kan du foretage et standardiseret fradrag for befordring mellem din sædvanlige bopæl og din arbejdsplads. Fradraget beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter kilometertakst. Hvor transportvejen nødvendiggør, at der anvendes ruteflytransport, er der fradrag for dokumenterede faktiske udgifter til ruteflytransport.

Du kan dog kun opnå fradrag for en befordring, der rent faktisk har fundet sted, og bevisbyrden herfor påhviler i overensstemmelse med, hvad der generelt gælder for skattemæssige fradrag, som udgangspunkt dig. Du må derfor i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at du rent faktisk har foretaget befordring mellem din bopæl og din arbejdsplads. Efter praksis er der et skærpet beviskrav i tilfælde af, at afstanden mellem bopæl og arbejdsplads er ekstraordinær lang. Din befordring mellem din bopæl i [by1] og din arbejdsplads i [lufthavn1] overstiger klart det sædvanlige, og det påhviler derfor dig at dokumentere eller sandsynliggøre at den selvangivne befordring har fundet sted, se SKM2004.162.HR.

Dokumenterede udgifter til fly- eller færgebilletter til og fra arbejde kan fradrages, efter Bekendtgørelse nr. 1044 af 8. november 2012 om visse ligningslovsregler § 3 og § 4 (faktiske udgifter til fly/færge).

Det følger af SKM2018.11.LSR, at udgifterne anses for dokumenterede, når alle nedenstående betingelser er opfyldt:

• Du kan fremvise fly- eller færgebillet/boardingpas/bookingbekræftelse for de enkelte rejser

• Du kan fremvise, at du har foretaget en betaling f.eks. ved træk på din konto

• Du har været på arbejde den pågældende dag ifølge din arbejdsplan

• Din arbejdsgiver har afgivet erklæring om, at udgifter til transport ikke refunderes

For så vidt angår befordringsfradraget for kørsel mellem din bopæl og [lufthavn3], er afstanden opgjort til 37 km (ud/hjem = 74 km) ifølge befordringsfradragsberegneren på www.skat.dk.

Vi har imødekommet din indsigelse vedrørende de to ekstra flybilletter, og kørslen mellem [lufthavn1] og [lufthavn2].

For indkomståret 2015 har vi derfor nu godkendt kørselsfradrag for 38 ture (ud/hjem), og 75 flybilletter ifølge ovenstående kriterier. For indkomståret 2016 har vi nu godkendt kørselsfradrag for 42 ture (ud/hjem), og 82 flybilletter. Vi har desuden godkend befordringsfradrag for befordring mellem [lufthavn1] og [lufthavn2] for 6 ture i 2015 og 4 ture i 2016. Opgørelsen af befordringsfradrag kan ses i BILAG 3.

2015

Afstand bopæl/lufthavn (tur/retur) 74 km

Antal flybilletter 75 stk.

Antal ture (ud/hjem) 38 ture

De første 24 km: 0 kr.

25 - 120 km: 50 km X 2,05 kr. pr. km102,5 kr.

Over 120 km: 0 km x 1,03 kr. pr. km 0 kr.

Fradrag pr. tur (ud/hjem)102, 5 kr.

Fradrag pr. tur 102,5 kr. x 38 ture 3.895,00 kr.

Flybilletter (75 stk.) 36.279,00 kr.

Befordringsfradrag i alt Danmark-Storbritannien 40.174,00 kr.

Befordringsfradrag i alt [lufthavn1]-[lufthavn2]

Afstand [lufthavn1]-[lufthavn2] (tur/retur) 150 km

Antal ture (ud/hjem) 6 ture

De første 24 km: 0 kr.

25 - 120 km: 96 km x 0 kr. pr. km 196,8 kr.

Over 120 km: 30 km x 0 kr. pr. km 30,9 kr.

Fradrag pr. tur (ud/hjem) 227,7 kr.

Fradrag pr. tur 227,7 kr. x 6 ture 1.366,20 kr.

Samlet befordringsfradrag 2015 41.540,20 kr.

2016

Afstand bopæl/lufthavn (tur/retur) 74 km

Antal flybilletter 82 stk.

Antal ture (ud/hjem) 42 ture

De første 24 km: 0 kr.

25 - 120 km: 50 km X 1,99 kr. pr. km 99,5 kr.

Over 120 km: 0 km x 1 kr. pr. km 0 kr.

Fradrag pr. tur (ud/hjem) 99,5 kr.

Fradrag pr. tur 99,5 kr. x 42 ture 4.179,00 kr.

Flybilletter (82 stk.) 36.796,70 kr.

Befordringsfradrag Danmark-Storbritannien 40.975,70 kr.

Befordringsfradrag [lufthavn1]-[lufthavn2]

Afstand [lufthavn1]-[lufthavn2] (tur/retur) 150 km

Antal ture (ud/hjem) 4 ture

De første 24 km: 0 kr.

25 - 120 km: 96 km X 1,99 kr. pr. km191,04 kr.

Over 120 km: 30 km x 1 kr. pr. km 30,00 kr.

Fradrag pr. tur (ud/hjem) 221,04 kr.

Fradrag pr. tur 221,04 kr. x 4 ture884,16 kr.

Befordringsfradrag [lufthavn1]-[lufthavn2]884,16 kr.

Samlet befordringsfradrag 2016 41.859,86 kr.

Vi sætter derfor dit befordringsfradrag for indkomståret 2015 op med 18.686 kr. fra 22.856 kr. til

41.540 kr. For indkomståret 2016 sætter vi dit befordringsfradrag ned med 36.603 kr. fra 78.462 kr.

til 41.859 kr.

Befordringsfradraget skal efter ligningslovens § 33 F fordeles forholdsmæssigt mellem den del af

din indkomst, som er skattepligtig i Danmark og den del af din indkomst, som er skattepligtig i

Storbritannien.

Vi har på baggrund af dine indsigelser vedrørende fordelingen af arbejdstid henholdsvis på britisk

territorium henholdsvis uden for britisk territorium korrigeret fordelingen af befordringsfradrag.

Fordelingen af din indkomst kan ses i afsnit 3. 4.

Befordringsfradrag i alt i 201541.540 kr.

Andelen af befordringsfradraget, der knytter sig til den i Danmark skattepligtige34.586 kr.

indkomst

Andelen af befordringsfradraget, der knytter sig til den i Storbritannien skattepligtige 6.953 kr.

Indkomst

Befordringsfradrag i alt i 201641.859 kr.

Andelen af befordringsfradraget, der knytter sig til den i Danmark skattepligtige34.525 kr.

indkomst

Andelen af befordringsfradraget, der knytter sig til den i Storbritannien skattepligtige 7.334 kr.

Indkomst

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at den af SKAT opgjorte lempelse er for lavt ansat, at han bør tilkendes fradrag for bidrag til social sikring, samt at han er berettiget til yderligere befordringsfradrag. Følgende begrundelse fremgår af klagen:

”Som følge af Skattestyrelsens gennemgang af selvangivelserne fra 2015 og 2016 er der opstået twist omkring størrelsen på den skattepligtige indkomst og måden denne opgøres på. Ligeledes er der twist omkring tildeling af fradrag for obligatoriske sociale bidrag (National Insurance contributions – NI.) Som følge af dette indklages Skattestyrelsens afgørelse af 4 juni 2019 hermed.

Mit navn er [person3], og jeg arbejder som Pilot for [virksomhed1] i [UK]. Af denne årsag beskattes jeg efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem DK og UK. DBO’en siger følgende:

Artikel 15 stk. 1:

1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18, 19 og 20 i denne overenskomst ikke medfører andet,

kan gage, løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold oppebåret af en

person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre

arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som

oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.

Artikel 15 stk. 4:

4. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for personligt arbejde i

tjenesteforhold udøvet om bord på et skib eller luftfartøj, der anvendes i international trafik, kun

beskattes i den kontraherende stat, hvor foretagendet, der driver skibet eller luftfartøjet, er

hjemmehørende, under forudsætning af at sådant vederlag er skattepligtigt i denne kontraherende

stat

Som beskrevet i artikel 15 stk. 4 er det altså UK der har beskatningsretten og kun muligt for Danmark at beskatte den del af indkomsten som ikke er skattepligtig i henhold til interne britiske regler, hvilket er blevet fastslået af landsskatteretten i bl.a. SKM2017.702.LSR, samt flere lignende sager i november 2017. Der er enighed om at Danmark skal indrømme et fradrag i den danske indkomstskat svarende til den del af indkomstskatten der er skattepligtig i UK i henhold til DBO’en mellem DK og UK, samt artikel 22, stk. 2 litra f. Ovenstående har landsskatteretten altså allerede taget stilling til.

Twisten består i hvorledes den skattepligtige indkomst til henholdsvis UK og DK beregnes.

Skattestyrelsen har ved gennemgangen, ud fra lønsedlerne, beregnet den globale indkomst ifølge danske regler. Jeg har ingen indvendinger til dette. Den adskiller sig i størrelse fra den engelske opgørelse (P60) da denne ikke indeholder div. tillæg samt pensionsindbetalinger. P60 er en lovpligtig opgørelse af indkomsten som udarbejdes af arbejdsgiveren efter interne britiske regler, ved skatteårets udgang. Dokumentet benyttes ved udarbejdelsen af den engelske Tax-return, hvilket fremgår af P60.

Den engelske Tax-return:

Der betales som udgangspunkt fuld skat i UK af 100 % af indkomsten. Dette fremgår af lønsedler,

Se bilag 1a, og bekræftes af [person4], i den forespørgsel skat har fremsendt til den juridiske

afdeling i HMRC. Se bilag 2a. Skat har her spurgt til, hvorledes man beregner hvor stor en del af

arbejdstiden og dermed lønindkomsten der skal beskattes UK og dermed hvad der kan beskattes

i DK jf. artikel 15 stk. 4 samt artikel 15 stk. 1.

Ved årets udgang beregnes tidsforbruget i og uden for UK som en %-sats. Reglerne herfor er

beskrevet i bilag 3a. som skat har indhentet fra HMRC i sommeren 2018, i forbindelse med den

officielle henvendelse til [person4] (HMRC). Skat har herefter udleveret dem til undertegnede i forbindelse med en anmodning om aktindsigt. I disse papirer (bilag 3a) side 4 af 5 nederst “flight schedules end of year calculation worksheet” er det tydeligt beskrevet at:

( %-satsen) X (løn fra P60) = ikke beskattet løn i UK

Altså den del af lønnen der kan beskattes i DK, i henhold til artikel 15 stk1.

Skattestyrelsen har i deres opgørelse beregnet %-satsen på samme måde som UK, MEN

Skattestyrelsen benytter den globale indkomst i stedet for P60. Dette giver en væsentligt større

indkomst til beskatning i DK. Det er denne metode jeg mener er i strid med DBO’en samt dansk

lovgivning.

Som begrundelse skriver Skat under pkt. 3.4 side 9 af 18:

“Der skal således fortages en opdeling af din indkomst. Vi skal som dansk skattemyndighed

opgøre skattepligtig indkomst på baggrund af danske regler. Da der ikke forligger en nøjagtig opgørelse, må der fortages en skønnet opgørelse over det tidsforbrug det gennemsnitligt tager.....

Det skal hertil bemærkes at vi har noteret os at myndighederne i Storbritannien gør brug af en

tilsvarende skønsmæssig fastsættelse af flyvetiden inden for britisk territorium. Dette skal dog ikke

tages som udtryk for, at de danske myndigheder lægger andre landes sagsbehandlingsregler til

grund for opgørelsen af den danske skatteansættelse. Skattestyrelsen er en dansk myndighed, der

træffer afgørelser i henhold til danske retningslinjer”

Der er flere problemer i ovenstående.

Styrelsen skriver de skal opgøre den skattepligtige indkomst efter danske regler og gå videre til at forklare hvordan de bruger 15 min til at beregne fradrag i den danske indkomst for flyvetid i UK efter et skøn som de selv fastsætter. -der findes ingen vejledninger i dansk skattelov, mig bekendt, der giver hjemmel til en sådan beregning. Skattestyrelsen har ikke fremlagt dokumentation for at en sådan beregning er i overensstemmelse med danske retningslinjer. Der er mig bekendt ingen dansk lovgivning der giver fradrag i indkomsten, for ophold i UK luftrum. Jeg har flere kolleger i danske luftfartsselskaber og ingen har hørt om et sådant fradrag. Skattestyrelsen har ikke fremlagt dokumentation for at dette er i overensstemmelse med danske retningslinjer.

Skattestyrelsen beregningsmetode hvor de ganger %-satsen med den globale indkomst er heller ikke beskrevet i dansk lovgivning. Der er heller ikke her fremlagt dokumentation for at denne beregningsmetode er i overensstemmelse med danske retningslinjer. Skattestyrelsen skriver de ikke lægger andre landes sagsbehandlingsregler til grund for, opgørelsen af den danske skatteansættelse.

Dette er temmeligt selvmodsigende da de netop henviser til Landsskatterettens afgørelse, SKM2017.702.LSR hvor de citere, nederst side 8 af 30 i skattestyrelsen afgørelse,

“Det er herefter Landsskatterettens opfattelse, at den del af lønindkomsten, der er optjent ved

arbejde uden for britisk territorium, ikke er skattepligtigt til England, i henhold til interne britiske

skatteregler og dermed ikke er omfattet af artikel 15 stk. 4, men artikel 15 stk. 1...”

Skattestyrelsens påstand er altså i strid med Landsskatterettens afgørelse, som netop har afgjort,

det er de interne britiske regler der bestemmer om lønnen falder ind under artikel 15 stk. 4 eller

stk. 1. Med andre ord, hvis UK mener lønindtægten er skattepligtig under UK sagsbehandlingsregler,

skal skattestyrelsen lempe vederlaget, i overensstemmelse med artikel 22 stk. 2 litra f efter

exemption metoden. Dette blev bekræftet i den Mutual agreement procedure som blev lavet på en dansk pilot. Skattestyrelsen ville gerne beskatte indkomsten men som det fremgår af bilag 4a, fik de meget tydeligt at vide af HMRC at det var UK der havde beskatningsretten og derfor bestemte om lønindkomsten kunne beskatte i Danmark eller ej. Det fremgår også tydeligt her at det er interne Britiske regler der bestemmer om der kan beskattes i dk eller ej...

Skattestyrelsen skal altså, if. Landsskatteretten og The competent authority i UK, lægge UK’s sagsbehandling til grundlag for opgørelsen af dansk skatteansættelse, i overensstemmelse med DBO’en mellem DK og UK. Dette er samtidigt retningslinjen i Dansk skattelovgivning. Hvis skattestyrelsen skal opgøre, den til Danmark skattepligtige indkomst, efter danske regler og retningslinjer, som de selv skriver de skal, er de altså nød til at følge artikel 15 stk. 4, som tydeligt siger DK udelukkende kan beskatte den del, som UK ikke mener er skattepligtig i UK. Dette er fuldt ud i overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelser på området i tidligere nævnte afgørelser. Da det if. [person4], fra juridiskafdeling hos HMRC, er 100 % af indkomsten der er beskattet som udgangspunkt, er det altså kun den del af indkomsten, der beregnes efter metoden beskrevet i bilag 3a, som kan beskattes i DK under artikel 15 stk. 1. Resten beskattes i UK, og falder dermed ind under artikel 15 stk. 4. Metoden er godkendt og beskrevet som en del af den engelske skattelovgivning, hvilket er bekræftet i den officielle henvendelse til HMRC’s [person4].

Den giver en klar metode for, hvordan det fastslås, hvad der kan beskattes i DK under artikel 15 Stk. 1. Den er dermed i overensstemmelse med dansk lovgivning og retningslinjer, uden skattestyrelsen behøver at lave skønnet opgørelse og opfinde regler for lempelse for ophold i engelsk luftrum der ikke er hjemmel for under dansk skattelov. Da det engelske skatteår løber fra april til april, kan beløbet fra %-beregningen ikke overføres direkte. Jeg har derfor brugt 3/12 af P60 fra UK-skatteåret 2015 og 9/12 af UK-skatteåret 2016 til at beregne indkomsten for DK 2015. Resultatet er den indkomst der kan beskattes i DK under artikel 15 stk. 1. Den globale indkomst ændres ikke.

Det samme gælder for DK skatteåret 2016 hvor 4/12 af UK 2016 og 8/12 af UK 2017 er benyttet. P60 for 2015-16-17 er vedhæftet som bilag 5a, 6a, 7a. Den danske indkomstberegning for 2015 og 16, er vedhæftet som bilag 8a. %-sats beregningen der benyttes, er den af skattestyrelsen beregnede, i deres afgørelse.

Det betyder løn til beskatning i dk skal ændres til:

2015:

720.386, - Dkr.

2016:

654.342, - Dkr.

Dette på baggrund af beregningerne i ovennævnte bilag. Beregningerne er lavet i overensstemmelse med interne britiske regler samt Landsskatterettens afgørelser.

Pensionsindbetalinger:

Skattestyrelsen skriver bl.a. under 3.4: “indledningsvis skal vi gøre opmærksom på, at vi fastholder der ikke kan gives fradrag for pensionsindbetalinger fra din udenlandske arbejdsgiver.”

Det er jeg enig i.

Der er på intet tidspunkt bedt om fradrag for pensionsindbetalinger. Men som fremført i mine bemærkninger til Skattestyrelsens afgørelse havde skattestyrelsen beskattet indbetalingerne i strid med artikel 15 stk. 4. Som beskrevet ovenfor er der, ifølge de engelske myndigheder bilag 2a, betalt skat af 100 % af indkomsten. Da pensionsindbetalingerne ikke er med på P60 er disse indbetalinger derfor beskattet og skal derfor lempes efter artikel 15 stk. 4, artikel 22 stk. 2 litra f. Med exemption.

Dette er ikke det samme som at give fradrag, hvilket skattestyrelsen tilsyneladende har misforstået.

Skattestyrelsen skriver selv “ Det er vores opfattelse at beløbene som er indbetalt af din arbejdsgiver skal medregnes ved opgørelsen af din indkomst, og lempes på samme måde som din øvrige Løn”

Igen, her er jeg helt enig.

HMRC har bekræftet over for Skattestyrelsen, at der, som udgangspunkt, er betalt skat af 100 % af indkomsten. Skattestyrelsen har modtaget en kopi af en brevveksling mellem en pilot og [person2] [person2] som sidder i den juridiske afdeling i HMRC.. Her skriver [person2]:

“A person is regarded as “subject to tax” if, for example, he or she does not pay tax because their

income is covered by personal allowance, or there are deductions allowed against the income that

are sufficient to cover the liability “

Se bilag 9a

Der gives under engelsk lovgivning fradrag for pensionsindbetalinger på samme måde som i DK, hvilket er årsagen til de ikke fremgår af P60. Der er altså tale om ” deductions allowed against the income that are sufficient to cover the liability” hvilket betyder de er, “subject to tax”.

Da det som beskrevet i bilag 3a, udelukkende er løn fra P60 der kan undgå beskatning, i henhold til interne britiske regler, kan pensionsindbetalingerne ikke fritages for beskatning i UK. Dette sammenholdt med at [person4] udtaler at 100 % af indkomsten som udgangspunkt er beskattet, er der altså ikke tvivl om at pensionsindbetalingerne er ”subjekt to Tax” efter interne britiske regler, og derfor skal beskattes i DK under artikel 15 stk. 4, artikel 22 stk. 2 litra f med exemption. Præcist som resten af den lønindkomst HMRC anser som beskattet efter interne britiske regler.

Hvilket faktisk er det Skattestyrelsen skriver, når de skriver indbetalingerne skal lempes på samme måde som den øvrige løn. Det skal nævnes at, der i hverken i artikel 15 stk. 4 eller landsskatterettens fortolkning af denne, nævnes, der skulle være andre regler afhængig af, om der er tale om lønindkomst eller pensionsindbetalinger. Det eneste der har betydning er, om indkomsten er anset, af HMRC, som værende “subject to tax”/ skattepligtig, i UK eller ej.

Skattestyrelsen argument om der ikke kan give fradrag og at indbetalingerne derfor skal beskattes, ville udelukkende gælde hvis indkomsten var skattepligtig til DK under artikel 15 stk. 1, hvilket den, ifølge det materiale skattestyrelsen selv har indhentet, som vist ovenfor, tydeligvis ikke er.

Jeg anmoder Ankestyrelsen klart tilkendegiver dette i deres afgørelse.

Fradrag for obligatorisk social sikring:

Skattestyrelsen har stillet som krav at der fremlægges en A1 for at kunne give fradrag for Natioal Insurance indbetalinger (NI). Fradraget er nægtet da en sådan ikke er fremskaffet endnu. Afslaget er med henvisning til C.A.4.11.1 hvor de mener det er et krav at der som udgangspunkt fremlægges en A1 blanket eller tilsvarende. I vejledningen står der følgende:

”Reglerne for social sikring er komplekse. De forhold, der er nævnt nedenfor, har betydning, når

det skal afgøres i hvilket land, en person er omfattet af social sikring:....”

”Efter RFO 883/2004 kan en person kun være omfattet af et medlemslands regler om social sikring for en given periode.”

Det er altså grundet kompleksiteten i reglerne, at Kontoret for international social sikring skal

træffe en afgørelse der sikre at en person der ved lov er socialt sikret i DK, ikke kan få fradrag for

indbetalinger til at andet lands sociale sikringssystem, da en person kun kan være omfattet af et

medlemslands regler om social sikring.

Vejledningen fortsætter:

”Fradraget er betinget af, at personen kan dokumentere at være omfattet af udenlandsk socialsikringslovgivning. Dokumentation for obligatorisk social sikring i et andet EU/EØS-land m.fl. skerved at fremlægge en afgørelse herom, (for erhvervsaktive personer som udgangspunkt en blanket A1, når det gælder EU/EØS-lande). Personen skal således kontakte Udbetaling Danmark, somtræffer afgørelse vedrørende spørgsmål om international social sikring, og varetager kontaktenmed andre landes sociale sikringsmyndigheder, når det er relevant for sagens behandling.”

Udbetaling Danmark / kontoret for international social sikring skal altså lave en afgørelse, om hvor jeg er sikret, hvis “det er relevant for sagens behandling. I mit tilfælde er det ikke relevant for sagen da sikringslandet allerede er fastslået ved lov, eftersom jeg er pilot og udføre arbejde ombord på et luftfartøj. Dette fremgår af den afgørelse Udbetaling Danmark kommer med hvor de skriver, det ikke er deres bord da jeg er pilot med hjemmebase i Storbritannien, så de sender sagen videre til UK. Se bilag 10a.

Afgørelsen er i overensstemmelse med den skrivelse som Udbetaling Danmark kom med i 2018 hvor de skrev jeg ikke var sikret i DK. bilag 11a. Som det fremgår herunder, valgte Skattestyrelsen dengang at tilkende fradraget på baggrund af indbetalingerne som fremgår af lønsedler samt udtalelsen fra Udbetaling Danmark

Se Bilag 12a.

Det kan derfor undre, at skattestyrelsen kræver dokumentation igen, da hverken mit job, arbejdssted eller vejledningen har ændret sig siden 15 maj 2018. Da lovgivningen omkring socialsikring er vedtaget som en EU-forordning, er UK underlagt samme lovgivning. Forordninger træder automatisk i kraft i medlemslandene når de er vedtaget i EU-parlamentet.

Skattestyrelsen har ikke forklaret hvorfor de skulle mene UK ikke overholder EU lovgivningen.

Det er i vejledningen ikke et ultimativt krav der skal foreligge en A1, men et udgangspunkt. Det burde samtidigt ikke være nødvendigt ”for sagens behandling”, da EU-lovgivningen jf. Udbetaling Danmark betyder jeg er sikret der, og dermed berettiget til Fradrag. Det fremgår tydeligt af både lønsedler og P60 at der er indbetalt NI / sociale bidrag til UK, hvilket i sagens natur betyder jeg er sikret socialt i UK. På den baggrund mener jeg kriterierne, for både dokumentation og afgørelse for at opnå fradrag, i henhold til lovgivningen samt vejledningen, er opfyldt.

Jeg forventer på den baggrund at Ankestyrelsen tilkende undertegnede de oprindeligt selvangive beløb på henholdsvis, for 2015 31.913 kr. og 2016 46.462kr.

Befordringsfradrag:

Skattestyrelsen har underkendt fradrag for i alt 4 flybilletter samt kørsel i forbindelse med disse, hvilket fremgår af skattestyrelsen afgørelse bilag 3. Dette grundet mangelunde billetter eller bookingbekræftelse hvor de henviser til SKM2018.11.LSR. Der er dog faldet en senere afgørelse, nemlig sagsnr. [...], se bilag 13a. Sagen blev afgjort ved [by1] ankenævn. Her har Ankestyrelsen fundet det sandsynliggjort, at befordrings har fundet sted.

(...)

Ankestyrelsen mente altså, betalingerne var overvejende enslydende, med de betalinger fra klagernes konto, for der hvor der forelå billetter, og at det via logbøger/mødeplaner var bevist der var udført arbejde i UK. Der blev givet fuldt medhold.

På den baggrund forventer jeg at der tilkendes fradrag for de manglende billetter fremført i skattestyrelsens afgørelse bilag 3. Henholdsvis d.20-01 samt d. 14-04 2015 i alt 2008,49 kr. + 2X kørsel a 102,5 kr. i alt 206 kr. for 2015. Samt d. 12-01 og 08-11 2016 i alt 1829,10 kr. + 2X kørsel a 99,50 i alt 199,00 kr. for 2016.”

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

”Bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse i sags nr. [...] & 19-0075563

For indkomstårene 2014-2016.

Efter at have nærlæst ankestyrelsens forslag til en afgørelse, kan jeg konstatere de følger skattestyrelsens afgørelse, på trods af denne er baseret på argumenter der enten ikke er dokumenteret i lovgivningen eller i strid med Landsskatterettens afgørelser på området.

Det gælder for følgende: “Indkomst optjent uden for UK som non-resident, kan ikke beskattes i UK”. Skattestyrelsen har ikke dokumenteret, om dette gælder for den samlede indkomst eller kun for en del af indkomsten, i henhold til interne engelske regler/lovgivning. Skattestyrelsen fastholder det er danske regler der skal ligge til grund for opgørelsen af hvilken del af indkomsten der skal beskattes i Danmark.

De har derfor beregnet bruttoindkomsten ud fra kildeskattelovens §1. Efterfølgende lavet en %-vis beregning for hvor meget tid der er brugt i engelsk luftrum og givet fradrag efter denne %-sats. Efter skattestyrelsens eget udsagn, under dansk lovgivning. Skattestyrelsen har dog ikke dokumenteret hvor i lovgivningen eller den juridiske vejledning, det står beskrevet, efter hvilke kriterier man kan opgøre ophold i engelsk luftrum, og efterfølgende give fradrag for dette ophold, efter dansk lovgivning. Hvis det var efter almindelig dansk lovgivning, ville samtlige danske piloter kunne opnå fradrag for et sådant ophold i UK luftrum.

Dette er ikke tilfældet.

Hvis det er under DBO’ens art.15 stk. 4 ville det være i strid med samtlige af Landsskatterettens afgørelser på området, da disse klart fastslår at det er “interne engelske regler” der afgør om indkomsten anses for værende “subject to tax”, og om indkomsten vil kunne beskattes under Art.15 stk.1 eller ej. Samtidig vil en opgørelse efter danske regler ikke vil kunne sikre eller afgøre om indkomsten er “subject to tax” i UK, hvilket er det absolut kriterie i Art.15 stk.4, når det skal afgøres om indkomsten kan beskattes i Danmark. Ligeledes ville en mulig dobbelt beskatning kunne opstå, i strid med lovgivningen. Der er derfor ikke hjemmel i almindelig dansk skattelovgivning til at lave en opgørelse af hvilken del af indkomsten der er anset som “subject to tax” i UK.

Dette skal afgøres under “interne engelske regler” i overensstemmelse med DBO’ens Art. 15 Stk. 4 samt landsskatterettens afgørelser på området Kernen i uenigheden er altså hvilken del af indkomsten HMRC anser for værende “subject to tax”, hvilket er det afgørende kriterie for om Danmark kan beskatte indkomsten.

Det er på den baggrund jeg mener Landsskatteretten bør kigge på den engelske lovgivning, for at kunne komme med en korrekt afgørelse.

Tillad mig at forklare.

Under engelsk lovgivning sonderes der mellem begreberne “earnings” og “general earnings”.

Earnings er defineret i den engelske juridiske vejledning (Employment Income manual) under EIM00520 her står:

- any gratuity or other profit or incidental benefit of any kind obtained by the employee if it is money or money’s worth

- anything else that constitutes an emolument of the employment

This is a wide definition. The second and third bullets ensure that all money payments that are similar to salaries, fees and wages are taxed as earnings. Examples are bonuses, commissions, tips, overtime pay and extra money earnings of any kind.

Altså enhver form for betaling for arbejde udført. Som det beskrives sikre det, at al form for betaling beskattes i UK som earnings.

General earnings er defineret i selve den engelske lovtekst “income Tax (earnings and pension) Act 2003”. 2 Her står der i Part 2 chapter 2 section 7 paragraph 3b:

“any amount treated as earnings (see subsection (5)), excluding in each case any exempt income.“

Undtagelser der ikke medregnes i “general earnings” beskrives i samme lovtekst og definerer disse “exclusions” eller undtagelser i Part 2 Chapter 2 Section 8, hvor der står følgende:

Meaning of “exempt income” For the purposes of the employment income Parts, an amount of employment income within paragraph (a), (b) or (c) of section 7(2) is “exempt income” if, as a result of any exemption in Part 4 or elsewhere, no liability to income tax arises in respect of it as such an amount. Section 7(2) (a)(b)(c) beskriver earnings.

Der er altså tale om, uanset hvor i den engelske skattelovgivning der gives et fradrag for indkomsten i earnings, så tæller disse ikke med i “general earnings”.

Hvad angår pensions indbetalinger gives der exemption for disse i Part 4 chapter 9 section 308, hvor der står følgende:

Exemption of contributions to registered pension scheme No liability to income tax arises in respect of earnings where an employee’s employer makes contributions under a registered pension scheme. Pensions indbetalinger er altså ikke inkluderet i “General earnings”. Det samme gælder for den skattefrie del af flyvetillægget som der gives exemption for, i mine earnings, under Part 4 chapter 3 section 240. Dette er af afgørende betydning når man kigger på hvad UK kan beskatte når det gælder non-residents og beskatning af indkomst optjent uden for UK.

Her står der følgende i Income Manual” EIM77020: 5 Appendix 2: General earnings in respect of duties performed in the UK Sections 25 and 27 Income Tax (Earnings and Pensions) Act 2003 (‘ITEPA’)

Employees who are not resident in the UK are not chargeable to UK tax on general earnings for overseas duties.

Som det tydeligt fremgår, er det kun den del af general earnings der optjenes uden for UK der ikke kan beskattes i UK. Da pensionsindbetalinger, som dokumenteret, ikke er en del af general earnings, beskatter UK altså både pensionsindbetalinger og den skattefrie andel af mit flyvetillæg i form af et 100 % tax relief. Da der er givet relief for indkomsten, anses både pensionsindbetalinger og flyvetillæg for “subject to tax” i henhold til den engelske definition. Dette er beskrevet i “International Manual” (ligeledes juridisk vejledning) INTM162090.

Her står der følgende:

”

‘subject to tax’ means that the relevant income has to be actually taxable and the customer cannot be exempt from tax on that income. Examples of where the income is regarded as ‘subject to tax’ but on which no or little tax is actually paid may include the following:

1. The customer does not pay any UK tax because their income is covered by personal allowances and reliefs.

At der er tale om relief fremgår af HMRC’s hjemmeside hvor der står følgende:

Tax relief

You can get tax relief on private pension contributions worth up to 100 % of your annual earnings. You get the tax relief automatically if your:

• employer takes workplace pension contributions out of your pay before deducting Income Tax

I mit tilfælde er der tale om en, i UK godkendt, arbejdsgiveradministreret pensionsordning, hvor der gives tax relief automatisk. Indkomsten er derfor anset som subject to tax. Ovenstående blev bekræftet af “Assistant Director HMRC exchange of information team” Mr [person4] (Bilag 2a i sagens akter) hvor Mr. [person4] udtaler, hvis man som jeg, ikke er på S690, beskatter arbejdsgiveren 100 % af indkomsten. Mr. [person4] bekræfter samtidigt at den formel der er beskrevet i dokumentet som skattestyrelsen spørger til (Bilag 3a i sagens akter), er working practice til beregning af den del af indkomsten der ikke kan beskattes i UK.

Formlen er tydelig, nederst side 4 af 5.

Therefor tax return entry for non-assessable pay

P60 Figure X %-non assessable.

Beskeden fra HMRC var endog mere præcist i svaret til skattestyrelsen 15 aug 2015 hvor de skriver under punkt 4 Box 12 indeholder altså den del af mine samlede earnings som ikke anses for “subject to tax” i UK og som dermed kan beskattes i Danmark under DBO’ens Art. 15 stk.1.

Resten af indkomsten (earnings) er dermed ifølge HMRC, taxable og derfor anset for “subject to tax” og skal lempes efter Art.15 Stk.4. Dette er de interne engelske regler som styrer DBO’ens Art.15 stk. 4. Det fremgår tydeligt i den, engelske version af DBO’en, at danmark udelukkende kan beskatte den del af indkomsten der i UK ikke er “subject to tax”. DBO’en har Jf. C.F.9.1 forrang for anden dansk lovgivning.

Det er derfor min opfattelse, at den del af indkomsten der fremgår af BOX 12 på den engelske tax-return, er den eneste del af min samlede indkomst fra [virksomhed1], beregnet ud fra kildeskattelovens §1, der kan beskattes i Danmark, under DBO’ens Art.15 Stk.1. Forskellen mellem BOX 12 og den efter kildeskattelovens beregnede indkomst (fra mit job hos [virksomhed1]), skal lempes under DBO’ens Art.15 Stk. 4, Art. 22 Stk. 2 Litra f, med exemption, da indkomsten er anset som “subject to tax” under engelsk lovgivning. Dette er i fuld overensstemmelse med engelsk lovgivning, DBO’en mellem DK og UK og dermed dansk lovgivning samt Landsskatterettens afgørelser vedrørende fortolkningen af Art. 15 Stk. 4.

Det er samtidig bekræftet af de svar Skattestyrelsen selv har indhentet fra HMRC Jeg forventer derfor fuldt medhold i min klage over skattestyrelsens afgørelse på spørgsmålet om opgørelsen og beskatningen af min indkomst for indkomstårene 2014 2015 og 2016.

(...)

Social Sikring:

For 2015-16 har skattestyrelsen nægtet fradrag for indbetalt social sikring da de mener der skal foreligge en A1 for at kunne give fradraget. Skattestyrelsen har tilkendt fradraget for 2011 2012 2013 og 2014. Det er altså ikke et spørgsmål, om der er tale om, indbetalinger i henhold til en kollektiv overenskomst, som Ankestyrelsen antyder. Dette har skattestyrelsen allerede taget stilling til i de foregående år. Uenigheden består udelukkende i om der hvert eneste år skal udbedes en A1 fra HMRC på trods af lovgivningen og arbejdsstedet er uændret. Med udgangspunkt i Ligningslovens §8 M Stk. 2, mener jeg ikke en A1 er nødvendig da jeg, jf. Eu-forordningerne 883 og 987, hvad angår social sikring, er omfattet af britisk lovgivning om National Insurance, hvorfor arbejdsgiveren i overensstemmelse med britisk lovgivning har tilbageholdt sociale bidrag (National Insurance Contributions) i forbindelse med udbetaling af min løn.

At indbetalingerne er obligatoriske, fremgår af HMRC’s hjemmeside hvor de står:

You pay mandatory National Insurance if you’re 16 or over and are either:

Der kan ikke være tvivl om jeg er over 16 år og at jeg tjener mere end £183 om ugen, og at der derfor skal betales “mandatory” (altså obligatoriske) bidrag til engelsk social sikring.

Dette sammenholdt med Eu-forordningerne 883 og 987 betyder jeg opfylder kravene i §8 M stk. 2 og derfor er berettiget til fradrag i indkomsten for de anmodede sociale bidrag. Jeg beder derfor landsskatteretten tage stilling til om der skal foreligge en A1 eller om det faktum lovgivningen med sikkerhed fastslår hvor jeg er socialt sikret, betyder der ikke er brug for en afgørelse fra Udbetaling Danmark eller en A1 som dokumentation.

Jeg har ventet ca. 1 år på en A1 fra UK. Den er vedhæftet for alle tilfældes skyld. Jeg forventer landsskatteretten tilkender mig fradrag for indbetalt national insurance.”

Landsskatterettens afgørelse

Lempelse

Klageren var fra den 18. september 2011 og i indkomstårene 2015 og 2016 fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

I England havde klageren skattemæssig status som non-resident.

Klageren er ansat som pilot i det engelske luftfartsselskab [virksomhed1].

Det fremgår af artikel 15, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien, at gage, løn og lignende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun kan beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.

Det fremgår endvidere af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 15, stk. 4, 1. pkt., at - uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel - kan vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udøvet om bord på et luftfartøj, der anvendes i international trafik, kun beskattes i den kontraherende stat, hvor foretagendet, der driver luftfartøjet, er hjemmehørende, under forudsætning af at sådant vederlag er skattepligtigt i denne kontraherende stat.

Landsskatteretten har i afgørelse af 24. november 2017, offentliggjort som SKM2017.702.LSR, lagt til grund, at det er de engelske skattemyndigheders opfattelse, at en non-resident pilot, der udfører arbejde om bord på et luftfartøj, der anvendes i international trafik, for et i Storbritannien hjemmehørende luftfartsselskab, i henhold til interne britiske skatteregler kun er skattepligtig til England af den del af lønindkomsten, der er optjent ved arbejde udført på britisk territorium, og at den del af lønindkomsten, der er optjent ved arbejde udført uden for britisk territorium, ikke er skattepligtig til England.

Det er rettens opfattelse, at [virksomhed1], der er hjemmehørende i Storbritannien, har sæde for sin virkelige ledelse i Storbritannien.

Det er herefter rettens opfattelse, at den del af lønindkomsten, der er optjent ved arbejde udført udenfor britisk territorium, ikke er skattepligtig til England i henhold til interne britiske skatteregler og dermed ikke er omfattet af artikel 15, stk. 4, men af artikel 15, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien.

I henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 15, stk. 4, er det en forudsætning for lempelse, at indkomsten er skattepligtig til Storbritannien. Det er således ikke afgørende, at der reelt er betalt skat af indkomsten.

Det er rettens vurdering, at de omhandlede flyvetillæg må anses for arbejdsgiverudbetalte godtgørelser, da beløbene ikke er opgivet til de engelske skattemyndigheder. Klageren har ikke dokumenteret, at der skulle være tale om godtgørelse, der efter danske regler kan tilkendes fradrag for, jf. ligningslovens § 9A eller § 9B.

Der er lagt vægt på, at beløbene ifølge lønsedlerne er angivet som ikke-skattepligtige beløb, samt at de ikke er opgivet som skattepligtig indkomst til de engelske skattemyndigheder. Beløbene må derfor anses for udbetalt som skattefritaget indkomst.

De to tidligere udtalelser fra de engelske skattemyndigheder ændrer ikke herved. Det fremgår af udtalelserne, at det alene er indtjening optjent indenfor britisk territorium, der er skattepligtig til England, samt at de engelske skattemyndigheders forståelse af et skattepligtigt beløb ikke er ensbetydende med, at der skal betales skat heraf, såfremt det er omfattet af et personligt fradrag. I nærværende sag er de bestridte beløb ikke opgivet til skattemyndighederne som skattepligtige, og derfor ikke efterfølgende omfattet af et personligt fradrag, som er tilfældet med den resterende løn.

Selve opdelingen mellem skattepligtig og skattefri indkomst beror på den enkelte stats interne skatteregler.

Det er herefter rettens vurdering, at fordelingen af den skattepligtige indkomst til henholdsvis Danmark og England bør foretages ud fra en opdeling af indkomst optjent indenfor britisk territorium og løn optjent udenfor britisk territorium. Da pensionen er en del af klagerens indkomst, gør det samme sig gældende herfor.

Klageren er derfor ikke ved skatteberegningen for indkomstårene 2015 og 2016 berettiget til lempelse i henhold til artikel 22, stk. 2, litra f, jf. artikel 15, stk. 4, eller i henhold til artikel 22, stk. 2, litra c, jf. artikel 15, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien for den del af den samlede udenlandske lønindkomst fra [virksomhed1], der er optjent ved arbejde udført uden for britisk territorium, og som efter interne britiske skatteregler ikke anses for skattepligtig til England.

Retten har ikke fundet grundlag for at ændre den procentvise skønsmæssige fordeling heraf foretaget af Skattestyrelsen.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelens afgørelse på dette punkt.

Befordringsfradrag

I henhold til ligningslovens § 9 C, stk. 1-3, kan en lønmodtager foretage et standardiseret fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Fradraget beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter kilometertakster, der fastsættes af Skatterådet, uanset om befordringen rent faktisk er foregået med andre transportmidler, og uanset hvilke udgifter skatteyderen konkret har haft til sin transport. Hvor transportvejen nødvendiggør, at der delvis benyttes færge, beregnes fradraget på grundlag af den normale transportvej i bil. Færgetransporten kan ikke medregnes ved opgørelsen af transportvejens længde, men udgiften til færge kan fradrages. Hvor transportvejen nødvendiggør, at der anvendes ruteflytransport, er der fradrag for den faktiske udgift til ruteflytransport.

Der kan imidlertid kun opnås fradrag for en befordring, der rent faktisk har fundet sted, og bevisbyrden herfor påhviler i overensstemmelse med, hvad der generelt gælder for skattemæssige fradrag, som udgangspunkt skatteyderen. Den, der anser sig berettiget til et befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at befordring rent faktisk har fundet sted i det angivne omfang. Efter praksis er der et skærpet beviskrav i tilfælde af, at afstanden mellem bopælen og arbejdspladsen er ekstraordinær lang.

Befordringen mellem bopælen i [by1] og arbejdspladsen i London overstiger klart det sædvanlige, og det påhviler derfor klageren at dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at den angivne befordring faktisk har fundet sted.

Der henvises til Højesterets dom i SKM.2004.162.HR.

I Landsskatterettens afgørelse af 27. november 2017, offentliggjort i SKM2018.11.LSR, fandt Landsskatteretten efter en konkret vurdering, at en stewardesse med fast arbejdssted i [lufthavn1] var berettiget til befordringsfradrag for transporten mellem bopælen og [lufthavn3] samt for dokumenterede udgifter til flybilletter til [lufthavn1]. I den pågældende sag var der fremlagt arbejdsplaner, boarding passes, erklæringer fra arbejdsgiver samt kontoudskrifter for køb af flybilletter.

Det lægges til grund, at klageren har en befordringsafstand på 37 km fra bopælen til lufthavnen i [by2].

Klageren har fremlagt dokumentation i form af arbejdsplaner/logbøger, flybilletter, erklæring fra arbejdsgiver samt kontoudtog.

Af erklæringen fra arbejdsgiveren fremgår det, at klageren selv er ansvarlig for at afholde alle udgifter til befordring mellem bopælen i Danmark og [lufthavn1] i England.

Retten finder efter en konkret vurdering på baggrund heraf, at klageren i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at han har foretaget befordring fra bopælen i Danmark til arbejdsstedet i [lufthavn1] i overensstemmelse med arbejdsplaner/logbøger og kontoudtog.

Klageren er således berettiget til befordringsfradrag efter normalsatsen for transporten mellem bopælen og lufthavnen i [by2]. For så vidt angår de rejser, hvor der ikke foreligger flybillet men alene kontoudtog, lægges det til grund, at der er tale om befordring tur/retur i de tilfælde, hvor den beløbsmæssige størrelse er i overensstemmelse med betalingerne for de fremlagte flybilletter.

Skattestyrelsen har for indkomstårene 2015 og 2016 godkendt fradrag for udgifter til befordring mellem klagerens bopæl og arbejdspladsen i London og mellem [lufthavn1] og [lufthavn2] i [UK] for henholdsvis 38 ture mellem klagerens bopæl og [lufthavn3], 6 ture mellem [lufthavn1] og [lufthavn2] samt 75 flybilletter i indkomståret 2015 og 42 ture mellem klagerens bopæl og [lufthavn3], 4 ture mellem [lufthavn1] og [lufthavn2] samt 82 billetter i indkomståret 2016. Ifølge klagerens opgørelse bør der godkendes yderligere fradrag for 2 flybilletter i indkomståret 2015 og 2 flybilletter i indkomståret 2016.

Retten finder, at klageren i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at betalingen til [virksomhed1] den 14. april 2015, der fremgår af de fremlagte kontoudtog, vedrører køb af flybillet i forbindelse med befordring til arbejdsstedet, uanset at der ikke foreligger flybillet. Der er ved vurderingen særligt lagt vægt på, at klageren har fremlagt en række flybilletter, og at betalingen til [virksomhed1] på denne dato, hvor der ikke foreligger flybilletter, beløbsmæssigt stemmer overens med betalingerne for de foreliggende flybilletter.

Der indrømmes ikke fradrag for betalingerne den 20. januar 2015, den 12. januar 2016 samt den 8. november 2016, idet retten ikke finder det dokumenteret, at der er tale om befordring, da datoerne for betalingerne ikke er i overensstemmelse med de fremlagte arbejdsplaner.

Det fremgår af arbejdsplanerne, at klageren i januar 2015 var på arbejde fra den 15. januar 2015 frem til den 30. januar 2015, og der er af Skattestyrelsen godkendt fradrag for befordring for flybillet tur/retur den 15. januar 2015.

Det fremgår yderligere af arbejdsplanerne, at klageren var på arbejde fra den 7. januar 2016 efterfulgt af hviledag den 8. januar 2016 og fridage den 9. og 10. januar 2016. Herefter var klageren på arbejde fra den 11. januar til den 12. januar 2016. Skattestyrelsen har godkendt befordring betalt den 9. januar 2016, hvorfor det ikke findes dokumenteret, at betalingen den 12. januar 2016 ligeledes dækker over befordring for klageren til og fra arbejde.

For så vidt angår betalingen til [virksomhed1] den 8. november 2016 fremgår det af arbejdsplanerne, at klageren havde hviledage den 7. og 8. november 2016, hvorefter klagerens arbejde begyndte den 9. november 2016. Skattestyrelsen har godkendt befordring den 7. november 2016, hvorfor retten ikke finder det sandsynliggjort, at der ligeledes er foretaget befordring den 8. november 2016.

Klageren er herefter berettiget til yderligere fradrag for de dokumenterede udgifter i forbindelse med flytransporten til [lufthavn1] den 14. april 2015, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 1-3.

Landsskatteretten ændrer derfor SKATs afgørelse i overensstemmelse hermed.

Skattestyrelsen anmodes om at foretage den talmæssige opgørelse.

Social sikring

I henhold til ligningslovens § 8 M, stk. 2, fragår obligatoriske udenlandske sociale bidrag for personer omfattet af kildeskattelovens § 1 ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget vedrører, når den pågældende efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke er hjemmehørende i den pågældende fremmede stat og er omfattet af social sikringslovgivning i den fremmede stat i medfør af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet.

Retten finder, at klageren i forbindelse med sagens behandling i Landsskatteretten har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at de af ham afholdte bidrag er lovpligtige bidrag til social sikring omfattet af ligningslovens § 8 M, stk. 2, hvorved fradrag kan godkendes. Retten har lagt vægt på, at klageren har indsendt en A1 blanket, hvoraf det fremgår, at de indbetalte bidrag til social sikring, der fremgår af klagerens lønseddel, er lovpligtige fremfor betalt i henhold til kollektivt overenskomst.

Landsskatteretten ændrer således Skattestyrelsens afgørelse vedrørende fradrag for social sikring.

Skattestyrelsen anmodes om at foretage den talmæssige opgørelse.