Kendelse af 12-10-2023 - indlagt i TaxCons database den 09-11-2023

Journalnr. 19-0075153

Klagepunkt	Skattestyrelsen afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomstår 2017 Indeholdelsespligt samt hæftelse for yderligere A-skat	141.907 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
Indeholdelsespligt samt hæftelse for yderligere arbejdsmarkedsbidrag	22.436 kr.	0 kr.	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

Klageren har siden 1. oktober 2010 drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1]/ [person1], CVR-nr.: [...1]. Virksomheden er registreret med branchekode 561010 Restauranter. Det fremgår af CVR-oplysningerne, at virksomheden i 1. og 4. kvartal 2017 havde 5-9 medarbejdere ansat og i 2. og 3. kvartal havde 2-4 ansatte. Virksomheden har ifølge resultatopgørelsen omsat for 3.151.591 kr. og havde et resultat i indkomståret 2017 på 326.530 kr. Der er plads til ca. 80 spisende gæster, ligesom der tilbydes mad ud af huset.

Restauranten ligger omtrent 40 km. fra klagerens bopæl. Klageren og klagerens samlever har sammen to børn. Klagerens far bor også på adressen.

Sagen er opstået på baggrund af Skattestyrelsens kontrolbesøg den 7. november 2017 i virksomheden.

SKAT (Skattestyrelsen) har i periode fra 2013 til 2018 været på 6 kontrolbesøg, hvoraf et af kontrolbesøgene er foretaget den 7. november 2017 kl. 21. Ved dette kontrolbesøg konstaterede Skattestyrelsen 5 personer, der udførte arbejde i klagerens virksomhed. To personer var i restauranten, tre i køkkenet, herunder to ved opvasken. Klagerens samlever var en af de personer, der var på arbejde. Klageren selv var ikke til stede.

SKAT indkaldte materiale på baggrund af kontrolbesøget den 7. november 2017 i form af timeregistreringer/vagtplaner, Z-bonner, revisionsstrimler, kassekladder og kasseafstemninger i perioden fra 1. oktober 2017 til 7. november 2017.

Klageren fremsendte kasserapport for perioden 1. oktober 2017 til 30. november 2017, timeregistreringer fra 1. februar 2017 til 31. december 2017 og Z-bon / terminalafslutning for 1. oktober 2017 til 7. november 2017.

SKAT bad yderligere om bankkontoudtog for alle konti vedrørende klagerens virksomhed for perioden 1. juli til 31. december 2017, afklaring af hvem, der ifølge den tilsendte kasserapport, er udbetalt kontantløn til i oktober måned, timeregistreringer for juli, august, september og december 2017, redegørelse for sammenhængen mellem antal arbejdstimer, der er angivet på det fremsendte materiale, og den daglige omsætning, samt beskrivelse af, hvordan åbningstiden bemandes fordelt på dage og tidsintervaller.

Klagerens revisor sendte timeregistreringer for juli, august, september og december 2017, samt sendte bankkontoudtog for perioden 1. juli til 31. december 2017 på e-mail. Revisoren oplyste yderligere, at der i oktober var betalt løn til [person2] og [person3] på henholdsvis 9.538,88 kr. og 4.357,45 kr.

Revisoren oplyste til Skattestyrelsen, at antallet af medarbejdere i forhold til gæster i periodevis var for højt, for lavt og passende. Omsætningen svingede løbende gennem året og sammenhængen mellem omsætning og antal medarbejdere var ikke nødvendigvis udtrykkelig.

Revisoren oplyste yderligere Skattestyrelsen om, at åbningstiden blev bemandet forskelligt alt efter travlhed og bestillinger, men at forretningen som minimum blev bemandet af en person, samt klageren eller klagerens samlever.

Det fremgår af virksomhedens kasserapport og Z-bonner, at der den 7. november 2017 er omsat for 4.694 kr.

Det fremgår af skærmprint fra [virksomhed2]s hjemmeside dateret den 6. februar 2018, at restaurantens åbningstider er mandag kl. 15-22 og tirsdag-søndag kl. 12-22. Af et menukort fra restauranten fremgår det, at der er åbent alle dage kl. 12-22, og der er stort tag selv-bord fra kl. 17-22.

På restaurantens menukort fremgår det, at restauranten tilbyder suppe, mongolian barbecue, kinesisk buffet og dessert. Mongolian barbecuen består af 4 kødretter, salatbar og forskellige saucer. Den kinesiske buffet består af 22 forskellige retter.

Det fremgår af Skattestyrelsens bilag fra kontrolbesøget vedrørende registreringer af medarbejdere, at [person4], [person5], [person6], [person7] og [person8] var på arbejde den 7. november 2017 kl. 21. Af klagerens fremsendte timeregistrering til Skattestyrelsen fremgår, at de samme medarbejdere var på arbejde.

Skattestyrelsen har ud fra deres observationer ved kontrolbesøgene, samt efter besigtigelse af restaurantens størrelse og menukortet taget i betragtning vurderet, at der skal være minimum 3 personer på arbejde under hele restaurantens åbningstid, samt yderligere to personer efter klokken 18.

Virksomheden har indberettet løntimer som følgende:

Måned	Løntimer
Februar	296
Marts	626
April	306
Maj	306
Juni	306
Juli	306
August	306
September	306
Oktober	306
November	551
December	551

Der er fremvist 3 ansættelseskontrakter for Skattestyrelsen, hvoraf der er fastsat en timeløn på 100 kr., hvilket stemmer overens med de indberetninger, som er givet til e-indkomst. Af klagerens samlevers ansættelseskontrakt fremgår det, at samleveren er ansat til 96 timer om måneden, og der indberettes 96 timer til e-indkomst.

Skattestyrelsen har på baggrund af et skøn opgjort de manglende indberettede løntimer til 2.804,5. Det er forudsat, at virksomheden har haft 3 personer på arbejde mellem henholdsvis kl. 15:30 til kl. 18:00 (søndag til torsdag), og kl. 12:00 til kl. 18:00 (fredag og lørdag) og 5 personer mellem kl. 18:00 til kl. 22:00 (alle dage). Herudover er det indregnet, at klageren har arbejdet 52,5 timer pr. uge, og klagerens samlever har arbejdet 160 timer pr. måned.

Repræsentanten har estimeret klagerens og samleverens arbejdstimer til henholdsvis 68 timer pr. uge og 62 timer pr. uge.

Klagerens repræsentant har under Skatteankestyrelsens behandling af sagen fremsendt virksomhedens årsrapport, kasserapport, bogføring af posteringer og kontospecifikationer for indkomståret 2017.

Det fremgår af virksomhedens kontospecifikationer, at lønningerne i virksomheden udgjorde 746.156 kr., hvor lønafregningskontoen udgjorde -53.936,57 kr. for indkomståret 2017.

Det fremgår af de indsendte kasserapporter, at omsætningen svinger mellem ca. 4.500 kr. til ca. 25.000 kr. pr. dag, hvor mange af beløbene ses at ligge på omtrent 10.000 kr. I nogle enkelte dage, fremgår der omsætning for over 40.000 kr. i december måned.

Det fremgår af timeregistreringerne for klagerens samlever, at hun har arbejdet som følgende:

Måned	Timer pr. måned
Februar	105
Marts	169
April	189
Maj	184
Juni	192
Juli	186
August	177,5
September	184
Oktober	165
November	158
December	168
I alt	1877,5
Gennemsnit	170,68 timer pr. måned

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har anset virksomheden for at være indeholdelsespligtig af yderligere A-skat med 141.907 kr. og af yderligere arbejdsmarkedsbidrag med 22.436 kr. for indkomståret 2017.

Skattestyrelsen har desuden anset virksomheden for at hæfte for den manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”...

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Vi har besøgt restauranten 6 gange i årene 2013 – 2018. Vi har ved vores besøg truffet mellem 5 og 6 personer i beskæftigelse. Du har selv været tilstede ved tre af kontrolbesøgene. I bilag 1 har vi sammenfattet vores observationer ved disse kontrolbesøg.

Ved kontrollen i november 2017 medtog vi en menu, hvorpå det fremgik at restauranten havde åbent alle dage 12:00 – 22:00. På døren stod der, at restauranten havde åbent mandag til onsdag 15:00 – 22:00, og torsdag til søndag 12:00 – 22:00. På [virksomhed2] fremgår åbningstiden som mandag til torsdag, samt søndag 15:30 – 22:00, og fredag og lørdag 12:00 – 22:00.

Vi har taget udgangspunkt i en åbningstid for hele 2017 i overensstemmelse med åbningstiderne på [virksomhed2]. Der er taget udgangspunkt i åbningstider oplyst på [virksomhed2], idet vi ikke har besøgt virksomheden tidligere end kl. 18, hvorfor vi ikke med sikkerhed kan sige, på hvilket tidspunkt restauranten åbnes. Vi må derfor formode, at den åbningstid som oplyses på [virksomhed2], og hvori kunderne kan bestille mad online, er korrekt. I bilag 2 har vi opgjort åbningstimer for de forskellige måneder i 2017.

Vi har indkaldt virksomhedens timeregistreringer for hele 2017, samt bedt dig redegør for bemandingen. I brev af den 30. marts 2018, skriver din revisor:

’Åbningstiden bemandes forskelligt alt efter travlhed og bestillinger, eksempelvis ved turist/busselskaber, weekend m.v. Forretningen skal dog minimum bemandes af én person i åbningstid, og så vidt muligt enten [person1] eller hans samlever [person6]. Det er derfor ikke muligt at foretage entydig beskrivelse af bemanding i åbningstiden og jeg henviser til de fremsendte timesedler. ’

Vi har gennemgået de indsendte timeregistreringer for 2017. Af disse fremgår det, at restauranten typisk bemandes af to til tre personer mandag til torsdag, samt søndag og 4 personer fredag og lørdag. Dit navn fremgår ikke på timeregistreringer for perioden januar – juni 2017. Som selvstændig erhvervsdrivende, er du ikke forpligtet til at føre regnskab med dine egne arbejdstimer. Af timeregistreringer fra juli til december fremgår dit navn.

Det er vores vurdering, baseret på vores observationer ved kontrolbesøgene, samt efter besigtigelse af restaurantens størrelse og menukort taget i betragtning, at der minimum skal være tre personer på arbejde i hele åbningstiden. Der skal være en person til at tage imod gæster, serverer drikkevare og a la carte og tage imod betaling. Der skal være en person i køkkenet til at tilberede mad, herunder sushi, som ikke kan forberedes på forhånd, men skal tilberedes ved bestilling. Desuden skal der være en person til at fylde op i buffeten, samt til at vaske op. Efter kl. 18:00 (alle dage) er det vores vurdering, at der skal være yderligere to beskæftigede i restauranten. Dette skyldes, at vi udelukkende har besøgt restauranten mandag til torsdag efter kl. 18, og truffet minimum 5 personer.

Hvis vi sammenholder denne vurdering med dine indberetninger af løntimer til eIndkomst for perioden 1. januar – 31. december 2017, er det vores opfattelse, at du ikke har indberettet samtlige løntimer til eIndkomst.

Efter ovenstående mener vi ikke, at dit regnskab (herunder dine timeregistreringer) er egnet som grundlag for en opgørelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Vi kan derfor fastsætte den A-skat og det arbejdsmarkedsbidrag, som du skal betale, efter et skøn. Se opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Du kan se opgørelsen i nedenstående opstilling.

Ved opgørelsen af de manglende løntimer, har vi taget højde for, at virksomheden drives som en selvstændig virksomhed, hvorfor der ikke indberettes løntimer for det arbejde du som indehaver yder.

Vi er ved skønnet opmærksomme på, at selvstændige erhvervsdrivende generelt yder flere timer end en medarbejder, da det er deres egen forretning. Derfor har vi vurderet, at du som udgangspunkt selv bemander hele åbningstiden, svarende til omkring 52,5 time pr. uge.

Af [person6]s ansættelseskontrakt er hun ansat på 96 timer, og der indberettes 96 timer månedligt til eIndkomst. Af de fremsendte timeregistreringer fremgår det, at [person6] i løbet af alle månederne i 2017 arbejder mere end 96 timer. Da hun er din samlever, og desuden har været til stede ved fem af vores kontrolbesøg, finder vi det ikke usandsynligt, at hun leverer flere timer til virksomheden, end hun aflønnes for. Vi har derfor anslået, at [person6] arbejder svarende til fuld tid altså 160 timer pr. måned. Dette skøn anser vi for rimeligt, set i lyset af, at restauranten ligger omkring 40 kilometer fra jeres bopæl, som ud over din far også tæller jeres to børn, som i dag er 7 og 8 år.

Der er ved opgørelsen taget højde for, at virksomheden var lukket hele januar måned samt den 1. til 9. februar 2017.

Der er i opgørelsen ikke taget højde for det arbejde, som udføres uden for åbningstiden. Derfor viser opgørelsen ikke behovet for arbejdskraft til rengøring, indkøb, pakning og eventuelt udbringning af mad til selskaber ud af huset, samt andre naturligt forekommende opgaver.

De manglende løntimer er herefter opgjort til:

Måned	Dage af 6,5 timer	Dage af 10 timer	Arbejdstimer indehaver	Arbejdstimer yderligere [person6]	Skønnet timebehov	Indberettet til eIndkomst	Manglende løntimer
Februar	12	6	138	48	558	296	76
Marts	22	9	233	64	947	626	24
April	21	9	226,5	64	919,5	306	323
Maj	23	8	229,5	64	936,5	306	337
Juni	21	9	226,5	64	919,5	306	323
Juli	22	9	233	64	947	306	344
August	23	8	229,5	64	936,5	306	337
September	20	10	230	64	930	306	330
Oktober	23	8	229,5	64	936,5	306	337
November	22	8	39,5	64	909	551	254,5
December	22	9	233	64	947	531	119
I alt							2.804,5

Opgørelse af skøn af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

For at kunne beregne A-skatten og arbejdsmarkedsbidraget, skal der tages udgangspunkt i en lønindkomst. Det fremgår af kildeskattelovens § 43, stk. 1, at løn er en A-indkomst.

Når du udbetaler løn til dine ansatte, er du forpligtet til at tilbageholde og indbetale foreløbige skatter for de ansatte. Det står i kildeskattelovens § 46, stk. 1 og 49 b, stk. 1. De foreløbige skatter består af henholdsvis arbejdsmarkedsbidrag og A-skat.

Arbejdsmarkedsbidraget beregnes ved enhver udbetaling af løn, som er en A-indkomst. Se kildeskattelovens § 49 a, stk. 1. Grundlaget for beregningen af arbejdsmarkedsbidraget er lønindkomsten. Se arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1. nr. 1.

Arbejdsmarkedsbidraget udgør 8 %. Det står i arbejdsmarkedsbidragslovens § 1.

Det har ikke været muligt at fastslå, hvilke personer som har udført arbejdet, derfor er det ikke muligt at anvende skattekort, bikort eller frikort ved beregningen af A-skatten. Vi kan derfor ikke anvende hovedreglen i kildeskattelovens § 48, stk. 1, hvorfor vi anvender reglerne i kildeskattelovens § 48, stk. 7, som siger, at der skal indeholdes 55 % af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag.

Timelønnen er fastsat til 100 kr. Vi har fået fremvist ansættelseskontrakter for tre ansatte, som udviser en timeløn på 100 kr. Desuden stemmer indberetninger til eIndkomst overens med en timeløn på 100 kr. med tillæg af feriepenge.

Måned	Manglende løntimer	Skønnet timeløn	Lønindkomst	Arbejdsmarkedsbidrag (8 %)	A-skat (55 %)
Februar	76	100	7.600	608	3.485,60
Marts	24	100	2.400	192	1.214,40
April	323	100	32.300	2.584	16.343,80
Maj	337	100	33.700	2.696	17.052,20
Juni	323	100	32.300	2.584	16.343,80
Juli	344	100	34.400	2.752	17.406,40
August	337	100	33.700	2.696	17.052,20
September	330	100	33.000	2.640	16.698,00
Oktober	337	100	33.700	2.696	17.052,20
November	254,5	100	25.450	2.036	12877,70
December	119	100	11.900	952	6.021,40
			280.450	22.436	141.907,70

Vi mener, at du har udbetalt løn til ansatte, uden at tilbageholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Når du undlader at opfylde jeres pligt til at tilbageholde skatter, er du umiddelbart ansvarlig for betaling af de manglende beløb, medmindre du godtgør, at du ikke har udvist forsømmelighed. Se kildeskattelovens § 69, stk. 1.

Da du allerede foretager lønindberetninger og tilbageholder skatter, mener vi, at du er bekendt med reglerne og derfor har udvist forsømmelighed.

Vi opkræver derfor A-skat på i alt 141.907 kr. og arbejdsmarkedsbidrag på i alt 22.436 kr. hos dig.

Vi mener, at når der er afholdes udgifter til sort løn, er der som altovervejende hovedregel også udeholdt omsætning. Dette beskriver vi yderligere i brevets afsnit 2.

1.5. Skattestyrelsens bemærkninger til indsigelsen

Vi har modtaget en mail fra din revisor med jeres bemærkninger til det fremsendte forslag. Vi har delt bemærkningerne op i punkter vedrørende A-skat og arbejdsmarkedsbidrag (kommenteres i dette afsnit) og punkter vedrørende moms (kommenteres i punkt 2.5).

...

•	Åbningstiderne er taget fra [virksomhed2] ’ s hjemmeside, som er udarbejdet for flere år siden og ikke mere hænger sammen med virkeligheden. Reel åbningstid er fra kl. 17.00 til de sidste gæster er gået, omkring kl. 21.00-21.30.

Vores kommentar:

Ved opgørelsen af virksomhedens timebehov har vi taget udgangspunkt i den korteste åbningstid af de tre forskellige åbningstider, som vi har observeret på henholdsvis:

•	en menu, som kunne medtages fra restauranten (den 7. november 2017)
•	oplysninger fra indgangsdør mod gaden
•	og på [virksomhed2].

Ved opslag på [virksomhed2] den 29. maj 2019, er åbningstiden anført som mandag - torsdag 15:30 – 22:00, fredag og lørdag 12:00 – 22:00 og søndag 15:00 – 22:00. Vi må formode, at det er i virksomhedens interesse at løbende opdatere oplysningerne på [virksomhed2]. Såfremt anført åbningstid og reel åbningstid divergerede væsentligt, finder vi det bemærkelsesmæssigt at man ikke har fået tilrettet oplysningerne, senest i forbindelse med at I har sendt bemærkninger til os.

Vi har modtaget virksomhedens timeregistreringer for februar til december 2017. Af disse fremgår det, at der for månederne februar - april og juni - december møder minimum en medarbejder på arbejde kl. 15:30 søndag til torsdag og kl. 12:00 fredag og lørdag. For maj måned er det anført, at der møder minimum en medarbejder på arbejde kl. 12:00 søndag og mandag og kl. 15:30 tirsdag til lørdag. Vi formoder, at der er sket en fejl ved registreringerne i maj, således at timeregistreringerne er forskudt en dag.

Sammenholder vi vores ovenstående argumenter, mener vi ikke at en åbningstid mellem kl. 17:00 og 21/21:30 er realistisk.

•

Når restaurationen har åbent fra kl. 17.00 til 22.00, er det ikke ensbetydende med at alle medarbejdere i denne tid er på arbejde. En del af serveringspersonale kommer først kl. 17.30, (når de første gæster er kommet ind i forretningen) og går hjem igen når de fleste gæster er gået ved 20.00 tiden. Kokkene har overstået det største del af deres arbejde når maden er serveret på buffeten kl. 17.00 og forlader skiftevis arbejdspladsen herefter. Der er også væsentlig forskel på bemandingen i restaurationen om det er en hverdag eller om det er torsdag/fredag.

Vores kommentar:

Vores to seneste kontrolbesøg er foretaget henholdsvis tirsdag den 7. november 2017 kl. 21:00 og tirsdag den 19. juni 2018 kl. 18:05. Ved vores kontrol den 7. november 2019 træffer vi fem personer i arbejde. Heraf [person7] og [person4] som begge var ansat som kokke.

Ved vores kontrol den 19. juni 2018 træffer vi seks personer i arbejde. Vi har i materialeindkaldelse af den 6. februar 2018 bedt virksomheden beskrive, hvordan åbningstiden bemandes fordelt på dage og tidsintervaller. I brev af den 30. marts 2019 fra revisor, står der følgende

”Det er derfor ikke muligt at foretage entydig beskrivelse af bemanding i åbningstiden og jeg henviser til de fremsendte timesedler.”

Af timeregistreringerne fremgår det, at [person7] har forladt restauranten tidligst kl. 19:00, dette er sket en gang i perioden juli til december 2017. Han har forladt restauranten kl. 20:00 i alt 11 gange i samme periode. [person7] har fra juli til december haft 154 arbejdsdage, hvoraf han de 128 dage har forladt restauranten mellem kl. 21:30 og 22:00.

[person4] har kun arbejdet i november og december 2017. Af timeregistreringerne fremgår det, at han har haft 56 arbejdsdage, hvoraf han har forladt restauranten mellem kl. 19:00 og 20:00 10 gange. De øvrige 46 dage, har han arbejdet til 21:30 eller 22:00. Vi har ikke oplysninger om, hvem der ellers har været ansat som kok på restauranten i 2017 (eller 2018). Vi mener dog ikke at bemærkningen om, at kokkene skiftevis forlader restauranten efter kl. 17:00 harmonerer med de fremsendte timeregistreringer for [person7] eller [person4].

•

Restaurantens størrelse, samt Menukortet er lagt som basis for personalebehovet. Dette er direkte forkert, idet hovedparten af gæsterne bestiller Buffet, som er væsentlig nemmere at producere end A’ la Carte retter, idet det drejer sig om større mænge af ensartet mad. Denne type mad kræver færre arbejdstimer, såvel i køkkenet som i serveringslokalet.

Vores kommentar:

Vi fastholder vores vurdering af timebehovet, se side 4. Det bemærkes dog, at det ikke længere fremgår af [virksomhed2], at restauranten serverer sushi. Vi ved dog fra vores besøg i november 2017, at sushi var en del af menuen og buffeten i 2017. Af virksomhedens egen hjemmeside fremgår det, at buffeten er ”spis alt hvad du kan, med kæmpe sushi bar”. Der er desuden flere billeder af sushi på restuarantens hjemmeside, [...dk].

•	Vi savner i meget høj grad et kontrol-besøg fra Skat i sommermåneder, hvor omsætninger er lav og ikke berettiger til flere end tre ansatte, udover ejeren og samlever. Her kunne man også ved middagstid konstatere de Kinesiske Rejseselskaber, som bidrager til en stor del af omsætningen.

Vores kommentar:

Restauranten er sidst besøgt den 19. juni 2018 kl. 18:05. Ved vores ankomst udførte seks personer arbejde i restauranten. To personer var inde i restauranten til at betjene kunder. Fire personer var i køkkenet, heraf to personer som vaskede op. Både du og [person6] var tilstede ved denne kontrol.

•

Ejeren, [person1] samt samleveren, [person6], arbejder væsentlig flere timer end det antal som Skat har antaget. Antal af timer varierer alt efter hvor travlt der er denne dag. Det er ikke usædvanligt at antal arbejdstimer kommer op på 9 til 10 timer dagligt for begge parter. På grund af afstanden mellem virksomheden og bopælen er det ret indlysende at [person1] og samleveren har kørt sammen på arbejde, medens faderen har passet børnene derhjemme.

Vores kommentar:

Der er i forslaget allerede taget højde for, at du selv dækker hele åbningstiden, og at [person6] arbejder væsentligt flere timer end de 96 timer, som fremgår af hendes kontrakt. [person6]s månedlige arbejdstid er anslået til 160 timer, svarende til en fuldtidsmedarbejder.

•	I Bilag 1 er der noteret antal medarbejder i året 2013 og 2014, hvilket ikke er relevant for personalebehovet i året 2017, idet der kan være væsentlige forskelle i sammensætningen af omsætning og besøgstidspunkterne fra gæsterne.

Vores kommentar:

Bilag 1 er alene en samlet oversigt over vores kontrolbesøg over årene. I vores forslag og afgørelse ligges der afgørende vægt på vores observationer fra kontrolbesøg den 7. november 2017, som understøttes af senere kontrolbesøg den 19. juni 2018.

•

Det af dig skønnede timebehov, ifølge opgørelse på side 5, skal reduceres med de ovennævnte argumenter omkring personalebehov på de forskellige tidspunkter i restaurationens åbningstid. Regnestykket skal også reguleres for de korrekte antal timer som indehaveren [person1] og samleveren [person6] er på arbejde dagligt på deres arbejdsplads.

Vores kommentar:

Vi mener, at der allerede er taget højde for dette i vores forslag.

•	Ved kontrolbesøg den 7. november 2017 var der 5 personer på arbejde, hvilket skyldes at ejeren [person1] var ud af rejse i denne periode og der var indkaldt ekstra personale.

Vores kommentar:

Ved vores kontrolbesøg den 7. november 2017 fik vi oplyst, at du var på ferie. Der var 5 ansatte tilstede, herunder [person6]. Ved vores kontrolbesøg den 19. juni 2018 var både du og [person6] tilstede. Der var desuden 4 ansatte på arbejde. Vi mener derfor ikke, at dette stemmer overens med jeres bemærkning om, at der indkaldes ekstra personale, såfremt du ikke selv er på arbejde.

...”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen fremkommet med følgende bemærkninger:

”...

I repræsentantens klage fremføres 10 punkter, som repræsentanten mener ikke er blev brugt eller som er brugt forkert. Vi mener ikke der nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. Repræsentantens punkter er ordret gengivet fra klagen og opstillet i punktform med tal, for at lette læsningen.

...

1.Bemandingen i restaurationen bliver ikke udarbejdet på basis af teoretiske regnestykker, men baseres på aktuelle situationer på bestemte tidspunkter. Restaurationsverden er ikke statisk og meget sæsonbetonet. En situation på nuværende tidspunkt er ikke det samme som for 3-4 år siden. Skat baserer sin ”bemandingsplan” på observationer ved kontrolbesøg i årene 2013-2018. Herefter ”retter” Skat sin ”bemandingsplan” for restaurationen ind efter det. Virkeligheden er anderledes.

Vores kommentar:

Vi har lagt afgørende vægt på vores kontrolbesøg den 7. november 2017. De øvrige kontrolbesøg i virksomheden i årene 2013-2018 er alene brugt til at underbygge vores opgørelse af restaurantens bemandingsbehov. Vi har også kommenteret på dette i afgørelsens side 8 og 9. Vi har desuden bedt virksomheden redegøre for bemandingen, se afgørelsens side 3, men fået oplyst at... ”det er derfor ikke muligt at foretage en entydig beskrivelse af bemandingen i åbningstiden...”

2. Skat har ikke taget hensyn til at virksomhedens ejer, [person1] og samlever arbejder som regel 9 til 10 timer pr. dag, hver dag! Skat har medtaget 52,5 timer pr. uge til ejeren, hvor de reel opgjorte timer kommer op på mindst 65 – 70 timer om ugen. For samleverens vedkommende har Skat opgjort antal timer til 160 timer pr. måned, hvor det reelle antal timer kommer op på mindst 270 timer pr. måned. Dette er på trods af at Skat er klar over at ejeren af virksomheden virkelig arbejder 9-10 timer pr. dag.

Når jeg retter antal timer for ejeren fra 52,5 timer (if. Skat) til 68 timer (reelle timer) pr. uge, arbejder ejeren altså 50 (fratrukket 2 ugers ferie) gange 15,5 timer = 775 timer mere om året. Samme regnestykket for samleveren: Iflg. Skat 160 timer pr. måned mod reelle timer: 270 timer pr. måned; samleveren arbejder altså 1.265 timer mere om året. (2 ugers ferie fratrukket!). Alene disse justeringer for ejeren og samleveren nedsætter de såkaldte ”manglende løntimer” (som Skat har opgjort til 2.804,50 timer) med i alt 2.040 timer. Da omsætningen er lavest om sommeren, skal Skats ”bemandingsplan” og opgørelse over manglende løntimer, yderligere nedjusteres med mindst 70 timer pr. måned i de 6 sommermåneder, dvs. i alt 420 timer om året.

Vores kommentar:

Vi mener allerede, at have taget højde for indehavers og dennes samlevers arbejdstimer i vores sagsbehandling. Se afgørelsens side 4.

3. Ved personalets ferie eller sygdom er det i høj grad ejerne, som optræder som vikar og arbejder dermed mere end de førnævnte 9-10 timer om dage.

Vores kommentar:

Vi henviser til det forrige punkt i klagen, samt afgørelsens side 4.

4. Antal medarbejdere i virksomheden er meget afhængig af hvor dygtige og erfarne medarbejdere er, samt hvilke typer mad der serveres på stedet. Det er ret afgørende om der serveres a?la carte retter eller om der serveres buffet. Dette gælder såvel for køkken-, som serveringspersonale. I restauranten serveres der primært buffet!

Vores kommentar:

Buffeten består også af sushi, samt mongolian bbq, hvor kunderne selv kan vælge ferske råvarer og herefter få det tilberedt som de ønsker. Udvalget af sushi kræver købende tilberedning af mad. Mongolian bbq kræver, at der en minimum en person i køkkenet til at tilberede maden løbende. Se også afgørelsens side 7 og 8.

5. De sidste par år er der sket en stor ændring i restaurationsverden. Hvor gæsterne før i tiden befandt sig i restaurationen mellem 2 til 3 timer, er de der nu i 1 – 1,5 timer, typisk mellem 18.00 og 20.00. Det er kun i denne tidsperiode, hvor alle medarbejdere er på arbejde. Når restaurationen har åbent fra kl. 12.00 / 15.00 til kl. 22.00 er det altså ikke ensbetydende med at alle medarbejdere er på arbejde i hele åbningsperioden. Uden for det travle tidspunkt, er der kun det nødvendige personale til stede, ofte kun 1 kok, samt ejeren og samlever. Især de mange kinesiske selskaber (turister) kræver ikke ret meget personale. Serveringspersonale er der typisk et par timer i de travle perioder (kommer kl. 18.00 og går kl. 20.00). Udenfor disse travle perioder er det i stor udstrækning ejeren og samleveren, som betjener restaurantens gæster.

Vores kommentar:

Vi henviser til observationerne ved vores gentagne kontrolbesøg i virksomheden, på forskellige dage og tidspunkter. Vi fastholder desuden vores opfattelse af bemandings behovet, se afgørelsens side 3 og 4. Se også vores kommentar til klagens forrige punkt og klagens punkt 7.

6. Konkurrencen i den kinesiske restaurationsverden er meget stor i [by1] de sidste tre år, hvilket bevirker at ejeren ”sparede” på personalet.

Vores kommentar:

Vi har ingen kommentar til dette punkt.

7. Ved kontrolbesøg den 22. maj 2019 kl. 16.30 konstaterede SKAT at der var 4 personer på arbejde. 3 ansatte og ejer [person1], hvilket er i tråd med førnævnte beregninger og argumenter fra undertegnede. Som dokumentation vedlægges kopi af dette kontrolbesøg. Kontrolbesøget viser at der på dette tidspunkt ikke var tjener tilstede, men alene køkkenpersonale samt ejer og dennes samlever.

Vores bemærkninger:

Vi har ved vores skøn vurderes, at der skal være 4 personer på arbejde mellem 15:30 og 18:00, heraf indehaver som en ene person, hvilket stemmer overens med observationer fra kontrolbesøg af 22. maj 2019.

8. Skat har ikke taget hensyn til den redegørelse, jeg har udarbejdet for den kontante del af omsætningen og de justeringer, som Skat skal lave til deres beregninger. De kontante indbetalinger fra kunderne er helt på linje med de observationer, som Danmarks nationalbank har lavet for denne type restauranter og denne type kunder.

Vores kommentar:

Revisor har i de bemærkninger vi har modtaget til vores forslag, argumenteret for, at såfremt der reguleres for omsætning for kinesiske rejseselskaber, som bankoverføres, vil de kontante betalinger være på henholdsvis 16 % og 11,5 %. Vi har tidligere kommenteret dette på afgørelsens side 12 og 13.

9. Det er nævnt til Skat, at ejere har lavet daglige afstemninger af sin kasse og udelukkende bruger kontanter til enten udbetaling af løn til personale eller til indsættelse i banken.

Vores kommentar:

Vi har forsøgt at indkalde dokumentation for den daglige optælling i vores materialeindkaldelser af henholdsvis 4. december 2017 og 6. februar 2018 (begge vedlagt). Vi har modtaget en kasserapport, hvoraf det fremgår at der alene foretages afstemning af z-bon. Indehaver har via sin revisor oplyst, at kasseafstemningen/optællingen består af det materiale vi har modtaget og at der ikke er yderligere at fremsende. Se afgørelsens side 10.

10. Skat har lavet flere beregninger angående åbningstider, månedlige omsætning og bl.a. været ind på hvilke type mad kan laves i forvejen og hvilke typer skal laves på bestilling. Jeg vil ikke kommentere disse bemærkninger, idet vi kommer ind på et fagligt område, hvor min klient, som er restauratør-uddannet, nok har mere forstand på.

Vores kommentar:

Vi har ingen kommentarer til dette punkt.

...”

Skattestyrelsen har den 3. juli 2023 kommet med følgende bemærkninger til klagerens fremsendte materiale:

”...

Kasserapport 2017 (3d) er allerede behandlet i Skattestyrelsens sag

Af virksomhedens årsrapport (3c) fremgår det, at omsætningen udgjorde 3.151.591 kr., hvoraf personaleomkostninger udgjorde 858.979 kr. Dette svarer til 27,26 %. Af Horestas normtal analyse for 2016/2017 fremgår det, at lønprocenten for restauranter i hele landet med en omsætning under 4 mio. kr. gennemsnitlig udgjorde 42,2 % i 2016. Altså brugte restauranten en signifikant mindre andel af omsætningen på løn, hvilket vi fortsat mener er en indikator på, at der mangler at blive indberettet løntimer i virksomheden.

Vi har ingen bemærkninger til materiale 3e og 3f.

...”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af virksomhedens indeholdelse af A-skat samt hæftelse herfor nedsættes til 0 kr. for indkomståret 2017.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af virksomhedens manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag samt hæftelse herfor nedsættes til 0 kr. for indkomståret 2017.

Klagerens repræsentant har i klagen som begrundelse for påstanden anført følgende:

”...

Jeg har i mit brev af 7. marts 2019 udførligt gjort rede for de forhold, som Skattestyrelsen ikke har taget hensyn til eller fejlbedømt i deres forslag til ændring af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag samt moms for 2017. I skattestyrelsens endelig afgørelse af 3. juni 2019, er der slet ikke taget hensyn til nogen af de punkter som jeg har fremført i mit brev, på trods af at Skats brev indeholder ret mange fejl. Det er således ikke korrekt, når det anføres i Skats brev at der ikke er fremkommet nye oplysninger i sagen. Oplysningerne er bare ikke blevet brugt!

Nogen af de fejlbedømte punkter vil jeg herved opsummere:

•

Bemandingen i restaurationen bliver ikke udarbejdet på basis af teoretiske regnestykker, men baseret på aktuelle situationer på bestemte tidspunkter. Restaurationsverden er ikke statisk og meget sæsonbetonet. En situation på nuværende tidspunkt er ikke det samme som for 3-4 år siden. Skat baserer sin ”bemandingsplan” på observationer ved kontrolbesøg i årene 2013-2018. Herefter ”retter” Skat sin ”bemandingsplan” for restaurationen ind efter det. Virkeligheden er anderledes.

•

Skat har ikke taget hensyn til at virksomhedens ejer, [person1] og samlever arbejder som regel 9 til 10 timer pr. dag, hver dag! Skat har medtaget 52,5 timer pr. uge til ejeren, hvor de reel opgjorte timer kommer op på mindst 65 – 70 timer om ugen. For samleverens vedkommende har Skat opgjort antal timer til 160 timer pr. måned, hvor de reelle antal kommer op på mindst 270 timer pr. måned. Dette er på trods af at Skat er klar over at ejeren af virksomheden virkelig arbejder 9-10 timer pr. dag.

Når jeg retter antal timer for ejeren fra 52,5 timer (if. Skat) til 68 timer (reelle timer) pr. uge, arbejder ejeren altså 50 (fratrukket 2 ugers ferie) 15,5 timer = 775 timer mere om året. Samme regnestykket for samleveren arbejder altså 1.265 timer mere om året. (2 ugers ferie fratrukket!). Alene disse justeringer for ejeren og samleveren nedsætter de såkaldte ”manglende løntimer” (som Skat har opgjort til 2.804,50 timer) med i alt 2.040 timer. Da omsætningen er lavest om sommeren, skal Skats ”bemandingsplan” og opgørelse over manglende løntimer, yderligere nedjusteres med mindst 70 timer pr. måned i de 6 sommermåneder, dvs. i alt 420 timer om året.

•	Ved personalets ferie eller sygdom er det i høj grad ejerne, som optræder som vikar og arbejder dermed mere endda mere end de førnævnte 9-10 timer om dagen.,
•	Antal medarbejdere i virksomheden er meget afhængig af hvor dygtige og erfarne medarbejdere er, samt hvilke typer mad der serveres på stedet. Det er ret afgørende om der serveres a?la carte retter eller om der serveres buffet. Det gælder såvel for køkken-, som serveringspersonale. I restauranten serveres der primært buffet!
•	De sidste par år er der sket en stor ændring i restaurationsverden. Hvor gæsterne før i tiden befandt sig i restaurationen mellem 2 til 3 timer, er de der nu i 1 – 1,5 timer, typisk mellem 18.00 og 20.00. Det er kun i denne tidsperiode, hvor alle medarbejdere er på arbejde. Når restaurationen har åbent fra kl. 12.00 / 15.00 til kl. 22.00 er det altså ikke ensbetydende med at alle medarbejdere er på arbejde i hele åbningsperioden. Uden for det travle tidspunkt, er der kun det nødvendige personale til stede, ofte kun 1 kok, samt ejeren og samlever. Især de mange kinesiske selskaber (turister) kræver ikke ret meget personale. Serveringspersonale er der typisk et par timer i de travle perioder (kommer kl. 18.00 og går kl. 20.00). Udenfor disse travle perioder er det i stor udstrækning ejeren og samleveren, som betjener restaurantens gæster.
•	Konkurrencen i den kinesiske restaurationsverden er meget stor i [by1] de sidste 3 år, hvilket bevirker at ejeren ”sparer” på personalet.
•	Ved kontrolbesøg den 22. maj 2019 kl. 16:30 konstaterede SKAT at der var 4 personer på arbejde. 3 ansatte og ejer [person1], hvilket er i tråd med førnævnte beregninger og argumenter fra undertegnede. Som dokumentation vedlægges kopi af dette kontrolbesøg. Kontrolbesøget viser at der på dette tidspunkt ikke var tjener tilstede, men alene køkkenpersonale samt ejer og dennes samlever.
•	Skat har ikke taget hensyn til den redegørelse, jeg har udarbejdet for den kontante del af omsætningen og de justeringer, som Skat skal lave til deres beregninger.. De kontante indbetalinger fra kunderne er helt på linje med de observationer, som Danmarks nationalbank har lavet for denne type restauranter og denne type kunder.
•	Det er nævnt til Skat, at ejeren har lavet daglige afstemninger af sin kasse og udelukkende bruger kontanter til enten udbetaling af løn til personale eller til indsættelse i banken.
•	Skat har lavet flere beregninger angående åbningstider, månedlige omsætning og har bl.a. været ind på hvilke type mad der laves i forvejen og hvilke typer skal laves på bestilling. Jeg vil ikke kommentere disse bemærkninger, idet vi kommer ind på et fagligt område, hvor min klient, som er restauratør-uddannet, nok har mere forstand på.

Jeg må derfor holde fast på at ejeren af restaurationen har 100 % styr på sit personale og på det personalebehov til denne type restaurant og at han via lønsystemet har indberettet alle de timer til Skat hvor medarbejderne har været på arbejde.

Min klient har medtaget al omsætning på sit kasseapparat, såvel omsætning fra kunder i restauranten med kontanter og Dankort, som omsætning fra [virksomhed2] (dette er kun en meget lille del), samt fra Kinesiske rejseselskaber.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt Skattestyrelsen har løftet bevisbyrden for, at der i indkomståret 2017 er udført mere lønarbejde i virksomheden, end virksomhedens indberettede lønninger er et udtryk for, om virksomheden i givet fald ikke har opfyldt deres forpligtelse til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af den udbetalte løn, og om virksomheden i så fald hæfter for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

Retsgrundlaget

Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler personer, der erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i, og om retten til indkomsten eller vederlaget er erhvervet efter ophør af arbejdet her i landet. Dette fremgår af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold. Dette følger af kildeskattelovens § 43, stk. 1.

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten. Det fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 1.

Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes 55 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 8.

Personer, der har lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført her i landet, er pligtige til at betale arbejdsmarkedsbidrag, og bidraget udgør 8 pct. af grundlaget. Det følger af arbejdsmarkedsbidragslovens § 1.

Arbejdsgiveren er indeholdelsespligtig af arbejdsmarkedsbidraget i forbindelse med udbetalingen af A-indkomsten, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7

Den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i kildeskatteloven. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1.

Den konkrete sag

Skattestyrelsen har på baggrund af et kontrolbesøg den 7. november 2017 samt en konkret gennemgang af timeregistreringer, indberetninger til eIndkomst, menukort og restaurantens størrelse vurderet, at der mangler lønafregning af 2.804,5 timer. i indkomståret 2017. Det er forudsat, at virksomheden har 3 personer på arbejde mellem henholdsvis kl. 15:30 til 18:00 (søndag til torsdag), og kl. 12:00 – 18:00 (fredag og lørdag) og 5 personer mellem kl. 18:00 til 22:00 (alle dage).

Skattestyrelsen har i deres opgørelse over de manglende timer anvendt en arbejdstid for klageren og klagerens samlever med henholdsvis 52,5 timer pr. uge og 160 timer pr. måned.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren arbejder 68 timer pr. uge i 50 uger om året, svarende til 775 timer mere end det, Skattestyrelsen har opgjort, og at klagerens samlever arbejder 270 timer pr. måned, svarende til 1.265 timer mere om året, end det Skattestyrelse har opgjort, som giver en samlet nedsættelse på 2.040 timer. Yderligere har klagerens repræsentant anført, at behovet for bemanding skal nedjusteres med mindst 70 timer pr. måned i de 6 sommermåneder, hvilket svarer til 420 timer om året.

Klagerens repræsentant har yderligere anført, at det kun er i perioden fra kl. 18 – 20, at det er nødvendigt at have alle medarbejdere på arbejde. Uden for det travle tidspunkt, er det typisk kun en kok, samt klageren og klagerens samlever, der er på arbejde.

Der foreligger imidlertid en række omstændigheder, der taler for, at antallet af medarbejdere omkring kl. 21 reelt er højere end 3 personer, idet der de facto var 5 personer på arbejde under Skattestyrelsens kontrol den 7. november 2017 kl. 21. Det fremgår endvidere af kasserapporten fra den 7. november, at der er solgt for 4.694 kr., hvilket er lavt sammenlignet med andre af virksomhedens dage. Omsætningens størrelse kan derfor efter rettens opfattelse ikke være til grundlag for nedsættelse af vurderingen for omfanget af bemanding.

Landsskatteretten finder, at der er udført mere lønarbejde i virksomheden, end de indberettede lønninger er et udtryk for, hvorfor Skattestyrelsen har været berettiget til at udøve et skøn over de reelle lønudgifter. Der er herved henset til, at Skattestyrelsen i afgørelsen har godtgjort uoverensstemmelser mellem timeforbruget og lønafregningen i virksomheden, og at der ved opgørelsen af det forudsatte timeforbrug er taget tilstrækkeligt hensyn til, at klageren og klagerens samlevers arbejdstimer.

Det fremgår af repræsentantens fremsendte timeregistreringer, at klagerens samlever har arbejdet i gennemsnit 170,68 timer pr. måned, hvor Skattestyrelsen har anvendt et skøn på 160 timer pr. måned.

Repræsentantens bemærkninger om, hvornår personalet tager hjem, stemmer ikke overens med Skattestyrelsens observation den 7. november 2017, hvor der kl. 21 var 5 mand på arbejde. Retten bemærker, at på menukortet fremgår det, at restauranten tilbyder supper, mongolian barbecue, kinesisk buffet og dessert. Mongolian barbecue er ikke mad man kan forberede forinden og kræver derfor bemanding for sig selv. Herudover består buffeten af 22 forskellige retter, hvilket efter rettens vurdering også kræver noget bemanding.

På baggrund af ovenstående finder retten, at Skattestyrelsens skønsmæssigt opgjorte timeantal kan lægges til grund. Retten har lagt vægt på, at på trods af, at Skattestyrelsens estimerede skøn er udregnet til at være 10 timer mindre om måneden, end hvad klagerens samlever har arbejdet, er det ikke urealistisk, at klageren har arbejdet 2,5 timer pr. uge mere, end hvad Skattestyrelsens opgjorte timeantal udgøre. Yderligere er der henset til menuens størrelse, der efter rettens opfattelse, mindst kræver den af Skattestyrelsens opgjorte bemanding. Retten bemærker endvidere, at der var 5 mand på arbejde kl. 21 under Skattestyrelsens kontrolbesøg, hvorfor repræsentantens bemærkninger om, at det kun er en kok, klageren og klagerens samlever, der er på arbejde efter kl. 20 ikke kan lægges til grund.

Skattestyrelsen har til brug for opgørelse af en yderligere lønindkomst brugt en timesats på 100 kr. på baggrund af fremviste lønsedler, samt at indberetningerne til eIndkomst stemmer overens med en timeløn på 100 kr. med tillæg af feriepenge.

Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsens timesats på 100 kr. er et passende skøn. Landsskatteretten har lagt vægt på, at dette stemmer overens med indberetningerne samt lønsedler.

Det i øvrige anførte af repræsentanten vedrørende udvikling af restaurationsverdenen, konkurrencen i [by1], kontrolbesøg i 2019 og den kontante del af omsætningen, kan ikke føre til et andet resultat.

Da virksomheden har afholdt lønudgifter over for en række personer, hvoraf virksomheden burde have indeholdt foreløbig A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, er det berettiget, at Skattestyrelsen har anset virksomheden for at være indeholdelsespligtig af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag med henholdsvis 141.907 kr. og 22.436 kr.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.