|
|
Kendelse af 14-03-2023 - indlagt i TaxCons database den 14-04-2023
Journalnr. 19-0074795
Klagepunkt | Skattestyrelsen s afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatteretten s afgørelse |
Perioden den 1. januar 2014 til den 31. december 2014 | |||
Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og hæftelse herfor | 399.252 kr. | 0 kr. | 237.735 kr. |
Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig AM-bidrag og hæftelse herfor | 63.123 kr. | 0 kr. | 37.586 kr. |
Perioden den 1. januar 2015 til den 30. juni 2015 | |||
Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og hæftelse herfor | 75.538 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig AM-bidrag og hæftelse herfor | 11.943 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Faktiske oplysninger
Enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], herefter benævnt virksomheden, er drevet af [person1]. Virksomheden blev registreret den 1. maj 2011 under branchekoden 532000 ”Andre post- og kurertjenester”, samt bibranchekoderne 561010 ”Restauranter” og 493200 ”Taxikørsel”.
I 2014 har virksomheden ikke selvangivet skattemæssigt resultat.
Virksomheden er ikke arbejdsgiverregistreret og har ikke haft ansatte i perioden.
SKATs afgørelse af den 2. februar 2016
SKAT udtog i 2015 virksomheden til kontrol, idet SKAT modtog samhandelsoplysninger vedrørende virksomhedens samhandel med en underleverandør. Virksomheden fremsendte ingen dokumenter til SKAT, hvorfor SKAT indkaldte bankkontoudtog fra [finans1], der danner grundlag for sagens behandling. SKAT udarbejdede i denne forbindelse et støttebilag 1 med opgørelse af virksomhedens omsætning og bilag 2 med en opgørelse af momsbelagte udgifter, der godkendes fradrag for.
SKAT traf den 2. februar 2016 afgørelse vedrørende virksomhedens momstilsvar og indeholdelsespligt i perioden fra den 1. januar 2014 til og med den 30. juni 2015 med en forhøjelse af virksomhedens indeholdelsespligt på i alt 1.425.038 kr. som følgende:
Periode | AM-bidrag | A-skat | |
1. halvår 2014 | 16.188 kr. | 102.387 kr. | |
2. halvår 2014 | 83.400 kr. | 527.502 kr. | |
1. halvår 2015 | 94.957 kr. | 600.604 kr. | |
Total | 194.545 kr. | 1.230.493 kr. | 1.425.038 kr. |
Den 16. februar 2016 fremsendte virksomheden regnskabsmateriale til SKAT. SKAT genoptog sagen og traf på ny afgørelse den 3. marts 2016. I forbindelse hermed fandt SKAT, at det fremsendte materiale ikke gav anledning til en ændring af afgørelsen af den 2. februar 2016.
Den 16. marts 2016 fremsendte virksomhedens repræsentant uddybende materiale til SKAT i form af en telefonliste på kontaktpersoner hos nogle af underleverandørerne.
Den 4. oktober 2016 fremsendte virksomheden opfølgning på forrige henvendelser til SKAT, da SKAT ikke reagerede på henvendelsen af den 16. marts 2016. Sammen med henvendelsen fremsendte virksomheden resultat og balance, samt kontokort for indkomstårene 2014, 2015 og 2016, herunder perioden fra den 1. januar 2014 til og med den 30. juni 2016.
Den 18. februar 2019 var Skattestyrelsen (tidligere SKAT) og virksomhedens revisor i dialog, hvor det blev drøftet, hvorvidt det fremsendte materiale udgjorde en anmodning om genoptagelse af sagen, og dette blev af Skattestyrelsen nedskrevet på et stykke fysisk papir.
Den 13. marts 2019 fremsendte virksomhedens repræsentant på ny anmodning om genoptagelse, og med denne henvendelse gjorde repræsentanten gældende, at virksomheden allerede den 16. marts 2016 anmodede om ordinær genoptagelse. I samme henvendelse anmodede repræsentanten Skattestyrelsen om aktindsigt i sagens komplette sagsmateriale.
Den 25. marts 2019 sendte Skattestyrelsen forslag til afgørelse om genoptagelse af afgørelsen af den 2. februar 2016. Med forslaget genoptog Skattestyrelsen afgørelsen af den 2. februar 2016 under inddragelse af det materiale, som var fremkommet ved virksomhedens henvendelser af den 16. marts og den 4. oktober 2016, men fastholdt afgørelsens materielle resultat. Samme dato fremsendte Skattestyrelsen afgørelse om delvis aktindsigt efter anmodning den 13. marts 2019 herom.
Virksomhedens repræsentant fremsendte den 13. juni 2019, til besvarelse af Skattestyrelsens forslag, nye oplysninger bestående af blandt andet oversigter over kontaktpersoner, aftaler med flere underleverandører, registreringsbevis på [virksomhed2], samt timeoversigter og dagsrapporter til Skattestyrelsen.
Skattestyrelsens afgørelse af den 18. juli 2019
Skattestyrelsen traf den 18. juli 2019 afgørelse i sagen og nedsatte forhøjelsen af virksomhedens indeholdelsespligt til i alt 549.856 kr. som følgende:
Periode | AM-bidrag | A-skat | I alt |
2014 | 63.123 kr. | 399.252 kr. | 462.375 kr. |
2015 | 11.943 kr. | 75.538 kr. | 87.841 kr. |
Ved samme afgørelse blev virksomheden nægtet fradrag for købsmoms for udgifter til 5 underleverandører, henholdsvis [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] ApS, [virksomhed4], [virksomhed5] og [virksomhed6].
Den 27. august 2019 indsendte repræsentanten klage til Skatteankestyrelsen over Skattestyrelsens afgørelse af den 18. juli 2019. Til klagen blev fremsendt dokumentation i form af redegørelse vedrørende kørsel, samarbejdsaftaler, eksempler på køresedler, cvr-udskrifter, fakturaer og registreringsbevis mellem virksomheden og underleverandørerne.
Den 4. oktober 2019 fremsendte Skattestyrelsen høringssvar til Skatteankestyrelsen på baggrund af klagen. Af dette fremgik, at afgørelsen af den 18. juli 2019 fastholdes, da der ikke var nye oplysninger i sagen, som ikke stod i sagsfremstillingen.
Den 2. december 2019 fremsendte repræsentanten yderligere bemærkninger til disse grundet Skattestyrelsens høringssvar. Til denne blev der fremsendt yderligere dokumentation i form af eksempler på køresedler til de 5 underleverandører. Endvidere fremsendte repræsentanten den 19. december 2019 yderligere bemærkninger med uenighed i afgørelsen.
Korrektion af Skattestyrelsens afgørelse (per e-mail)
Skattestyrelsens sagsbehandler fremsendte den 20. december 2019 en e-mail til repræsentanten, hvori sagsbehandleren gjorde opmærksom på en fejl i bilag 6, som indeholder den talmæssige opgørelse til afgørelsen, hvorved sagsbehandleren foreslår, at skat og moms nedsættes med yderligere 266.854 kr. Resultatet af Skattestyrelsens delvise imødekommelse af klageskrivelsen blev, at forhøjelsen af virksomhedens indeholdelsespligt herefter udgjorde 362.802 kr. i forhold til den oprindelige angivelse som følgende:
Periode | AM-bidrag | A-skat | I alt |
2014 | 37.586 kr. | 237.735 kr. | 275.321 kr. |
2015 | 11.943 kr. | 75.538 kr. | 87.481 kr. |
Den 28. maj 2020 fremsendte repræsentanten yderligere bemærkninger til Skatteankestyrelsen med en orientering om, dels ændringen af den 20. december 2020, dels at der fortsat var uenighed i forhøjelsen af momstilsvaret.
Forhøjelse af virksomhedens indeholdelsespligt
Skattestyrelsen har ved afgørelsen den 18. juli 2019 skønsmæssigt forhøjet virksomhedens indeholdelsespligt med 549.856 kr. for perioden fra den 1. januar 2014 til og med den 30. juni 2015. Forhøjelsen fremkommer som konsekvens af nægtelse af fradrag for købsmoms til virksomheden for udgifter til underleverandører.
For så vidt angår underleverandørerne gør følgende forhold sig gældende:
[virksomhed2] ApS , cvr-nr. [...1], herefter [virksomhed2], blev stiftet den 18. august 2014. [virksomhed2] er ikke registreret under en branchekode. Formålet med [virksomhed2] er kurertjeneste. Den 1. november 2016 er [virksomhed2] tvangsopløst.
Virksomheden har fremlagt 4 fakturaer fra [virksomhed2] i 2014, som Skattestyrelsen har nægtet fradrag for. Fakturaerne udgør som følgende:
Fakturadato | Fakturanr. | Faktura tekst | Beløb inkl. moms | Moms | Beløb ekskl. moms |
01.11.2014* | 0105 | Opgaver Udført October Måned Pakker og paller kørsel til [by1], [by2] 1 bil, 20 dage inkl. ekstra opgaver | 29.677,00 | 5.935,40 | 23.741,60 |
01.11.2014* | 0104 | Opgaver Udført October Måned. Pakker og paller kørsel til [by3], [by4] 1 bil, 20 dage inkl. ekstra opgaver | 45.576,00 | 9.115,20 | 36.460,80 |
01.11.2014* | 0103 | Opgaver Udført October Måned. Pakker og paller kørsel til [by5] 1 bil, 20 dage inkl. ekstra opgaver | 32.865,00 | 6.573,00 | 26.292,00 |
01.11.2014* | 0102 | Opgaver Udført October Måned. Pakker køret til lyngby, [by6], [by7] 2 biler på fast pris 2.000 kr/dag, 20 dage | 100.000,00 | 20.000,00 | 80.000,00 |
I alt | 208.118,00 | 41.623,60 | 166.494,40 |
*Af fakturaen fremgår ”Opgaver levering, afhentning af pakker og paller.”.
Derudover har virksomheden fremsendt 1 faktura, som Skattestyrelsen ikke har medtaget i afgørelsen. Fakturaen udgør som følgende:
Fakturadato | Fakturanr. | Faktura tekst | Beløb inkl. moms | Moms | Beløb ekskl. moms |
01.12.2014* | 0112 | Opgaver Udført October Måned. Difference med afregning | 6.300,00 | 1.260,00 | 5.040,00 |
I alt | 6.300,00 | 1.260,00 | 5.040,00 |
Af fakturanr. 0112 fremgår der med kuglepen ”kontant”.
Fakturanr. 0102 er bogført den 17. november 2014, fakturanr. 0103 og 0104 er bogført den 18. november 2014, fakturanr. 0105 er bogført den 21. november 2014 og fakturanr. 0112 er bogført den 1. december 2014. Alle fakturaerne fra [virksomhed2] er bogført på konto 2100 ”Fremmed Vognmænd”.
Fakturanr. 0102, 0103, 104, 105 er betalt ved bankoverførsel til underleverandøren via virksomhedens konto [...44] i [finans1]. Betalingsmetoden for fakturanr. 0112 er ukendt, da betalingen ikke er eksisterende på virksomhedens konto [...44] i [finans1] for indkomståret 2014.
Skattestyrelsen har nægtet virksomheden fradrag vedrørende udgifter på 208.188 kr. til [virksomhed2]. Dette udgør fakturanr. 0102, 0103, 0104, og 0105 fra 2014.
[virksomhed2] har ikke været registreret med ansatte.
[virksomhed2] har ikke angivet moms.
Virksomheden har fremlagt samarbejdsaftale og eksempler på køresedler mellem virksomheden og [virksomhed2], samt registreringsbevis og sygesikringsbevis på den daværende direktør i [virksomhed2].
Der er ikke fremlagt timesedler eller anden direkte specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.
Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med [virksomhed2] for at bekræfte samhandlen.
[virksomhed3] ApS, cvr-nr. [...2], herefter [virksomhed3], blev stiftet den 28. august 2012. [virksomhed3] har indtil den 20. januar 2015 været registreret under branchekoden 561010 ”Restauranter”. Herefter er [virksomhed3] registreret under branchekoden 469000 ”Ikke-specialiseret engroshandel” og bibranchen 811000 ”Kombinerede serviceydelser”. [virksomhed3] har til formål at ”drive ikke-specialiceret engros handel”. Den 16. oktober 2015 kom [virksomhed3] under tvangsopløsning og den 16. maj 2017 er [virksomhed3] opløst efter konkurs.
Virksomheden har fremlagt 8 fakturaer fra [virksomhed3] i 2014, som Skattestyrelsen har nægtet fradrag for. Fakturaerne udgør som følgende:
Fakturadato | Fakturanr. | Faktura tekst | Beløb inkl. moms | Moms | Beløb ekskl. moms |
31.09.2014 | 787814 | Opgave udført ifølge aftale ! | 27.246,00 | 5.449,20 | 21.796,80 |
31.09.2014 | 787813 | Opgave udført ifølge aftale ! | 100.000,00 | 20.000,00 | 80.000,00 |
20.09.2014 | 787809 | Opgave udført ifølge aftale ! Extra kørsel | 84.575,00 | 16.915,00 | 67.660,00 |
20.09.2014 | 787808 | Opgave udført ifølge aftale ! Extra kørsel | 65.835,00 | 13.167,00 | 52.668,00 |
17.09.2014 | 787807 | Opgave udført ifølge aftale ! Extra kørsel | 36.400,00 | 7.280,00 | 29.120,00 |
27.08.2014 | 787289 | Undervisning Opgave udført ifølge aftale ! | 22.865,25 | 4.573,05 | 18.292,20 |
27.08.2014 | 787286 | Undervisning Opgave udført ifølge aftale ! | 34.100,50 | 6.820,10 | 27.280,40 |
27.08.2014 | 787284 | Undervisning Opgave udført ifølge aftale ! | 64.350,00 | 12.870,00 | 51.480,00 |
I alt | 435.371,75 | 87.074,35 | 348.297,40 |
Fakturanr. 787284, 787286 og 787289 er bogført den 1. september 2014, fakturanr. 787807 er bogført den 17. september 2014, fakturanr. 787808 og 787809 er bogført den 20. september 2014, samt fakturanr. 787813 og 787814 er bogført den 30. september 2014. Alle fakturaerne fra [virksomhed3] er bogført på konto 2100 ”Fremmed Vognmænd”.
Alle fakturaerne fra [virksomhed3] til virksomheden er betalt ved bankoverførsel til underleverandøren via virksomhedens konto [...44] i [finans1].
Skattestyrelsen har nægtet virksomheden fradrag vedrørende udgifter på 435.372 kr. til [virksomhed3]. Dette udgør samtlige af ovenfor listet fakturaer afrundet.
[virksomhed3] har i 4. kvartal 2013 haft 1 medarbejder og i 3. kvartal 2014 haft mellem 2-4 ansatte. [virksomhed3] har siden 4. kvartal 2014 ikke været registreret med ansatte.
[virksomhed3] har ikke angivet moms.
Virksomheden har fremlagt samarbejdsaftale og eksempler på køresedler mellem virksomheden og [virksomhed3], samt cvr-udskrift fra 2019 vedrørende [virksomhed3].
Der er ikke fremlagt timesedler eller anden direkte specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.
Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med [virksomhed3] for at bekræfte samhandlen.
[virksomhed4] , cvr-nr. [...3], herefter [virksomhed4], er en enkeltmandsvirksomhed, som blev stiftet den 15. november 2014. [virksomhed4] har indtil den 3. marts 2015 været registreret under branchekoderne 532000 ”Andre post- og kurertjenester” og 433410 ”Malerforretninger”. Herefter er [virksomhed4] registreret under branchekoden 782000 ”Vikarbureauer” og bibranchen 532000 ”Andre post- og kurertjenester”. [virksomhed4] har ikke oplyst et formål. [virksomhed4] er den 24. januar 2016 ophørt.
Virksomheden har fremlagt 4 fakturaer fra [virksomhed4] i 2015, som Skattestyrelsen har nægtet fradrag for. Fakturaerne udgør som følgende:
Fakturadato | Fakturanr. | Faktura tekst | Beløb inkl. moms | Moms | Beløb ekskl. moms |
15.04.2015 | 2015-049 | Arbejdsperiode Marts 2015 | 176.760,00 | 35.352,00 | 141.408,00 |
20.08.2015 | 2015-057 | Arbejdsperiode Maj 2015 | 53.987,00 | 10.797,40 | 43.189,60 |
15.07.2015 | 2015-063 | Arbejdsperiode Juni 2015 | 140.378,25 | 28.075,65 | 112.302,60 |
20.08.2015 | 2015-068 | Arbejdsperiode Juli 2015 | 61.986,00 | 12.397,20 | 49.588,80 |
I alt | 433.111,25 | 86.622,25 | 346.489,00 |
Derudover har virksomheden fremsendt 1 faktura, som Skattestyrelsen ikke har medtaget i afgørelsen. Fakturaen udgør som følgende:
Fakturadato | Fakturanr. | Faktura tekst | Beløb inkl. moms | Moms | Beløb ekskl. moms |
20.09.2015 | 2015-072 | Arbejdsperiode August 2015 | 63.878,00 | 12.775,60 | 51.102,40 |
I alt | 63.878,00 | 12.775,60 | 51.102,40 |
Fakturanr. 2015-049 er bogført den 31. marts 2015, fakturanr. 2015-057 er bogført den 31. maj 2015 og fakturanr. 2015-063 er bogført den 30. juni 2015. De tre fakturaer fra [virksomhed4] er bogført på konto 2100 ”Fremmed Vognmænd”. Fakturanr. 2015-068 og 2015-072 er ikke bogført på virksomhedens kontokort for 2015.
Fakturanr. 2015-049 er betalt ved bankoverførsel til underleverandøren via virksomhedens konto [...44] i [finans1] ad to omgange, henholdsvis den 15. og 16. april 2015. Der er ikke fremlagt kontoudskrifter for perioden efter den 25. juni 2015, hvorfor betalingsmetoden for de øvrige 4 fakturaer fra [virksomhed4] er ukendt.
Skattestyrelsen har nægtet virksomheden fradrag vedrørende udgifter på 433.111 kr. til [virksomhed4]. Dette udgør fakturanr. 2015-049, 2015-057, 2015-063 og 2015-068 fra 2015.
[virksomhed4] har ikke været registreret med ansatte.
[virksomhed4] har ikke angivet moms.
Virksomheden har fremlagt samarbejdsaftale og eksempler på køresedler mellem virksomheden og [virksomhed4].
Der er ikke fremlagt timesedler eller anden direkte specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.
Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med [virksomhed4] for at bekræfte samhandlen.
[virksomhed5] ApS , cvr-nr. [...4], herefter [virksomhed5], blev stiftet den 8. juli 2013. [virksomhed5] har i 2013 været registreret under branchekoden 811000 ”Kombinerede serviceydelser” og har i 2014 været registreret under branchekoderne 782000 ”Vikarbureauer” og 494100 ”Vejgodstransport” indtil den 14. december. Herefter er [virksomhed5] registreret under branchekoden 782000 ”Vikarbureauer” og bibranchen 562900 ”Anden restaurationsvirksomhed”. [virksomhed5] har til formål at ”drive en vikarbureau virksomhed og dermed efter direktionens skøn beslægtede formål”. Den 21. oktober 2015 kom [virksomhed5] under tvangsopløsning, og den 22. november 2018 er [virksomhed5] opløst efter konkurs.
Virksomheden har fremlagt 1 faktura fra [virksomhed5] i 2014, som Skattestyrelsen har nægtet fradrag for. Fakturaen udgør som følgende:
Fakturadato | Fakturanr. | Faktura tekst | Beløb inkl. moms | Moms | Beløb ekskl. moms |
15.04.2014 | 71355 | Arbejde udført i henhold til aftale | 53.505,75 | 10.701,15 | 42.804,60 |
I alt | 53.505,75 | 10.701,15 | 42.804,60 |
Fakturanr. 71355 er bogført den 23. april 2014 på konto 1900 ”Fremmede vognmænd”.
Skattestyrelsen har nægtet virksomheden fradrag vedrørende udgifter på 75.081 kr. til [virksomhed5]. Dette udgør fakturanr. 71355 og anden overførsel fra virksomheden til [virksomhed5] på 21.575 kr. Beløbet på 21.575 kr. er bogført den 13. maj 2014 på konto 1900 ”Fremmede vognmænd”. Momsen af beløbet udgør 4.315 kr.
Der er ikke fremlagt kontoudskrifter for perioden før den 2. september 2014, hvorfor betalingsmetoden for fakturanr. 71355 og beløbet på 21.575 kr. fra [virksomhed5] er ukendt.
[virksomhed5] har i 1. og 2. kvartal 2014 haft mellem 5-9 medarbejdere. I 3. og 4. kvartal 2014 har [virksomhed5] haft mellem 20-49 medarbejdere. [virksomhed5] har siden 1. kvartal 2015 ikke været registreret med ansatte.
[virksomhed5] har ikke angivet moms.
Virksomheden har fremlagt eksempler på køresedler mellem virksomheden og [virksomhed5], samt cvr-udskrift fra 2019 vedrørende [virksomhed5].
Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem virksomheden og [virksomhed5]. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden direkte specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.
Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med [virksomhed5] for at bekræfte samhandlen.
[virksomhed6] ApS , cvr-nr. [...5], herefter [virksomhed6], blev stiftet den 13. april 2015. [virksomhed6] er registreret under branchekoden 532000 ”Andre post- og kurertjenester” og bibrancherne 782000 ”Vikarbureauer”, 463890 ”Specialiseret engroshandel med fødevarer.” og 811000 ”Kombinerede serviceydelser”. Formålet med [virksomhed6] er at ”drive virksomhed indenfor andre post- og kurertjenester, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed”. [virksomhed6] er under konkurs, og konkursdekretet blev afsagt den 28. november 2016.
Virksomheden har fremlagt 4 fakturaer fra [virksomhed6] i 2015, som Skattestyrelsen har nægtet fradrag for. Fakturaerne udgør som følgende:
Fakturadato | Fakturanr. | Faktura tekst | Beløb inkl. moms | Moms | Beløb ekskl. moms |
20.07.2015 | 1-2015 1815 | Mandskabs udlejning til transport opgaver ADMINISTRATIONS ARBEJDSLØN | 80.925,00 | 16.185,00 | 64.740,00 |
15.08.2015 | 2-2015 1815 | Mandskabs udlejning til transport opgaver ADMINISTRATIONS ARBEJDSLØN | 90.443,75 | 18.088,75 | 72.355,00 |
15.09.2015 | 3-2015 1815 | Mandskabs udlejning til transport opgaver ADMINISTRATIONS ARBEJDSLØN | 60.110,00 | 12.022,00 | 48.088,00 |
15.09.2015 | 4-2015 1815 | Mandskabs udlejning til transport opgaver ADMINISTRATIONS ARBEJDSLØN | 45.593,75 | 9.116,75 | 36.475,00 |
I alt | 277.072,50 | 55.412,50 | 221.658,00 |
Fakturanr. 1-2015 1815, 2-2015 1815, 3-2015 1815 og 4-2015 1815 er ikke bogført på virksomhedens kontokort for 2015.
Der er ikke fremlagt kontoudskrifter for perioden efter den 25. juni 2015, hvorfor betalingsmetoden for fakturaerne fra [virksomhed6] er ukendt.
Skattestyrelsen har nægtet virksomheden fradrag vedrørende udgifter på 277.072 kr. til [virksomhed6]. Dette udgør samtlige af ovenfor listet fakturaer afrundet.
[virksomhed6] har ikke været registreret med ansatte.
[virksomhed6] har ikke angivet moms.
Virksomheden har fremlagt samarbejdsaftale og eksempler på køresedler mellem virksomheden og [virksomhed6], samt cvr-udskrift fra 2019 vedrørende [virksomhed6].
Der er ikke fremlagt timesedler eller anden direkte specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.
Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med [virksomhed6] for at bekræfte samhandlen.
Skattestyrelens afgørelse
Skattestyrelsen har skønsmæssigt ansat manglende indeholdelse og hæftelse af virksomhedens A-skat til 399.252 kr. og AM-bidrag til 63.123 kr. for indkomståret 2014, samt A-skat til 75.538 kr. og AM-bi-drag til 11.943 kr. for indkomståret 2015, herunder perioden den 1. januar 2014 til og med den 30. juni 2015.
Som begrundelse for sin afgørelse har Skattestyrelsen anført følgende (uddrag):
”...
Resume af begrundelse for afgørelsen:
SKAT konstaterer i afgørelsen fra den 2. februar 2016, at [virksomhed1] betaler til en række underleverandører hvori der hver i sær kan konstateres en række usædvanlige forhold, bl.a.
at der er ingen af dem der har synlige tegn på reel virksomhedsdrift
at bankkontiene tømmes systematisk, herunder at pengene hæves kontant eller videresendes straks at pengene i flere tilfælde sendes til udlandet
at ingen af underleverandørerne angiver, moms og A-skat m.m.
at ingen af underleverandørerne har haft ansat personale der har kunnet udføre arbejdet at flere af virksomhederne ikke reagerer ved SKAT's henvendelser
Samtidigt modtager SKAT ingen supplerende underbilag til de fakturaer der fremlægges vedrørende momsfradrag for betalinger til underleverandørerne.
Ekstraordinær genoptagelse - nye indsigelser fra din advokat
Din advokat [person2] har i et brev den 13. marts 2019 bedt om at fa ændret grundlaget for din skat for 2013-2015.
Advokat [person2] henviser til fremsendt korrespondance fra [virksomhed1] hhv. den 16. marts 2016 og igen den 4. oktober 2016. Skattestyrelsen kan ikke umiddelbart se korrespondancen er modtaget nogen steder. Skattestyrelsen opfordrer til at genfremsende af korrespondancen.
Skattestyrelsen mener der grundet omstændighederne omkring korrespondancen efter afgørelsen fra den 2. februar 2016 er grundlag for genoptagelse efter Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 nr. 4 for moms - delen og på grund af følgevirkningen heraf genoptagelse vedr. A-skatte delen efter Forældelsesloven § 3, stk. 2 fra kundskabstidspunktet - her modtagelse af advokat [person2]s brev.
Advokat [person2] mener, at Skattestyrelsen har bevisbyrden og at [virksomhed1] i øvrigt har et retskrav på, at fa fradrag for den moms der fremgår af fakturaerne.
Skatteankestyrelsen har på det seneste taget stilling til en række afgørelser på området. Heriblandt j.nr. 15-2156180(se www.afgoerelsesdatabasen.dk), hvori fremgår, at det under lignende omstændigheder som i den aktuelle sag påhviler [virksomhed1] at dokumentere kravet på momsfradrag, jf. følgende.
Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven§ 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte. Selskabet har for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014 angivet fradrag for købsmoms i forbindelse med fremmed arbejde på 458.421 kr. vedrørende underentreprenørerne[virksomhed6] vi [person2], [virksomhed7], [virksomhed8] v/[person3] og [virksomhed9] vi [person5]. Landsskatteretten finder ikke, at der er fremlagt fakturaer, der opfylder de indholdsmæssige krav i§ 61 i 2013-momsbekendtgørelsen, vedrørende de arbejdsopgaver, som momsfradraget relaterer sig til, jf. nedenstående.
Det fremgår videre følgende afslutningsvis i afgørelsen j.nr. 15-2156180:
Det forhold, at betalingen af de omhandlede fakturaer er registreret i selskabets bogholderi og medtaget i det reviderede regnskab, og at der er indsendt fakturaer fra selskabets kunder, der angiveligt skulle vedrøre arbejdet, som de angivne underentreprenører skulle have udført, kan ikke føre til en anden vurdering, idet det ikke herved anses for bevist, at der er sket levering af de ydelser, som fakturaerne relaterer sig til, jf. momslovens § 37, stk. 1. Den omstændighed, at der er fremsendt kontoudtog fra selskabets bank, hvoraf der fremgår en række betalinger via bankoverførsler svarende til nogle af fakturaerne kan ikke føre til noget andet resultat.
Dvs. det således ikke er tilstrækkeligt som i det konkrete tilfælde med [virksomhed1] at frem lægge regnskaber med bogførte udgifter til underleverandører, herunder fremlæggelse af fakturaer.
Samme praksis vedrørende bogføring og betaling af underleverandør faktura fremgår af SKM 2018.540 - afgørelse fra Landsskatteretten.
Vedrørende underbilag til fakturaer fremgår at der if. EU-dom C-516/14 skal tilkendes momsfradrag, hvis der er foreligger underbilag til fakturaer der muliggør skattemyndighedernes kontrol og efterprøvning af om der er sket levering. Det er ikke tilfældet da [virksomhed1] aldrig har fremlagt disse dokumenter I oplysninger, som SKAT bad om af flere omgange i forbindelse med daværende sagsbehandling.
SKM 2018.314 - Byretten, offentliggjort 27. juni 2018
En lignende og nyere problemstilling fremgår af SKM 2018.314 - Byretten, offentliggjort 27. juni 2018 hvor retten stadfæstede, at der kunne nægtes fradrag for købsmoms på underleverandører og som følge heraf opkræves arbejdsgiverhæftelse (A-skat og Am-bidrag). Retten lagde særlig vægt på Skattestyrelsens oplysninger om usædvanlige forhold i relation til de underleverandører, som skatteyderen hævdede at have indgået aftaler med.
Af usædvanlige forhold opremses:
| • | at de hævdede underleverandører ikke kan lokaliseres |
| • | at alle indbetalte midler på underleverandørernes bankkonti er videreført til enten enkeltpersoner, udenlandske bankkonti eller vekselbureauer |
| • | at underleverandørerne hverken har haft ansatte eller indlejet arbejdskraft i et sådant om- fang, som selskabernes omsætning nødvendiggør |
Skattestyrelsen mener derfor fortsat, at grundlaget for din moms og A-skat samt am-bidrag ikke skal ændres.
Skattestyrelsens endelige afgørelse på ekstraordinær genoptagelse
Skattestyrelsen har den 13. juni 2019 modtaget nye oplysninger til sagen tilsendt fra Advokat [person2]. Herunder indgår bl.a. oversigter over kontaktpersoner jf. nedenstående samt aftaler med flere underleverandører, bl.a. [virksomhed6] ApS, [virksomhed3] ApS. Videre er vedlagt registreringsbevis på [virksomhed2], samt timoversigter vedr. [virksomhed7] og dagsrapporter fra [virksomhed8] og [virksomhed9].
I Advokat [person2]s skriftlige indlæg lægges vægt på, at det efter Advokat [person2]s opfattelse er Skattestyrelsen der har bevisbyrden og i øvrigt, at det ikke kan godtgørelse at virksomheden vidste eller burde vide, at man deltog i transaktioner vedr. momssvindel. Videre bestrider Advokat [person2], at virksomheden har en undersøgelsespligt for at kunne opnå fradrag. Derfor er det samlet set Advokat [person2]s opfattelse, at Skattestyrelsen ikke har godtgjort, at der ikke er fradragsret.
Liste over kontaktpersoner der er indsendt:
Mine underleverandørar:
[virksomhed10], cvr [...6]
Kontakt person:[person3] og [person4], mbl [...7]
[virksomhed7], cvr [...8]
Kontakt Person: [person3], mbl [...9] [virksomhed2] ApS, cvr [...10]
Kontakt person: [person5]. mbl [...11] og [person6]
[virksomhed4], [person7][...3]
Kontakt Person: [person8], mbl [...12] [virksomhed3] ApS, cvr [...2],
Kontakt person: [person9]. mbl [...13]
[virksomhed11] ApS, cvr [...14]
Kontakt person. [person6], mbl [...15] [virksomhed12] + [virksomhed5]
Kontakt Person: [person9]
[virksomhed6],
Kontakt Person: [person6], mbl [...16]
Skattestyrelsen har på baggrund af modtaget materiale gennemgået de enkelte underleverandører igen med henblik på at konstatere om der er fornyede oplysninger tilgængelige.
På det grundlag har Skattestyrelsen godkendt fradrag for følgende underleverandører:
| • | [virksomhed11] ApS |
| • | [virksomhed10] ApS |
| • | [virksomhed7] |
| • | [virksomhed12] |
Alle 4 underleverandører godkendes fordi der enten er indgået nye oplysninger via Advokat [person2] der peger på levering er sket eller fordi der er afsagt domme (eller vil blive) afsagt domme, hvori hovedsynspunktet er, at der er sket levering efter momslovens regler.
Følgende underleverandører godkendes fortsat ikke:
| • | [virksomhed2] ApS |
| • | [virksomhed3] ApS |
| • | [virksomhed4] |
| • | [virksomhed5] |
| • | [virksomhed6] |
Der henses fortsat til de anførte argumenter om usædvanlige forhold, jf. ovenfor nævnt under Resume af begrundelse for afgørelsen samt i øvrigt anført retspraksis jf. bl.a SKM 2018.2014.
Der henses ligeledes til, at oplysninger i det fremsendte materiale fra Advokat [person2] peger på en kontaktperson der hedder [person6]. Skattestyrelsen kan ikke se i lønoplysninger, at [person6] skulle være tilknyttet de nævnte virksomheder. I øvrigt må det anses for usædvanligt, at vedkommende [person6] repræsenterer 3 underleverandører på så kort en periode (2014 - 1. halvår 2015) og som ville være en oplysning virksomheden har mulighed for at reagere på (undersøgelsespligt / due diligence).
Det fremgår af oplysninger:fra Advokat [person2], at [person3] er underskriver på aftalen vedr. [virksomhed3] ApS. Ved nærmere gennemsyn af [virksomhed3] ApS ses tendenser i pengestrømmene som ikke hænger sammen med den ageren [person3] har i andre virksomheder, hvor han er tilknyttet. Derfor tillægges det ikke nogen betydning. [virksomhed3] ApS anses for at være en faktura og betalingsplatform uden nogen reel leverance.
Såvel [virksomhed2] ApS, [virksomhed5] som [virksomhed6] ApS er der i Skattestyrelsen truffet afgørelse om, at det er fiktive virksomheder. Vedr. [virksomhed4] har Skattestyrelsen oplysninger der peger på, at den registrerede indehaver er ude af stand til at drive virksomhed og at den anførte [person8] ikke ses på lønoplysninger som tilknyttet [virksomhed4].
Med baggrund i seneste retspraksis fra Landsskatteretten så må det siges, at Advokat [person2]s påstand om retskrav på momsfradrag ikke er tilstrækkeligt dokumenteret og ikke alene kan støttes på det forhold, at man har en faktura, der er bogført og betalt. Der skal mere dokumentationsmateriale til. Dette materiale og denne bevisbyrde ses ikke løftet tilstrækkeligt. I den forbindelse må slås fast, at den der er nærmest til at tilvejebringe dokumentationen må være den virksomhed, der hævder at have et retskrav på et fradrag, hvad enten det er moms eller skattemæssigt fradrag.
...”
Skattestyrelsen har i høringssvar til Skatteankestyrelsen den 4. oktober 2019 anført følgende (uddrag):
”...
Advokaten efterlyser hvorledes nyt samlet krav er opgjort. Hertil henvises til bilag 6 samt vedlagt regneark, hvori tallene er opgjort.
Advokaten hævder at der er underkendt fradrag for
• [virksomhed11] ApS
• [virksomhed10] ApS
• [virksomhed7]
• [virksomhed12]
Det er ikke korrekt, på side 4 af 7 står der netop er godkendt fradrag herfor.
Advokaten opfordrer til at fremlægge materiale fra underleverandørernes sager der indgår som begrundelse. Advokaten bør være bekendt med at da han som ikke værende part i disse sager ikke kan få adgang til sagens akter hvorfor sagsakterne ikke kan dokumenteres men blot beskrives som er gjort. Det er således ikke hemmeligholdelse som advokaten hævder. Advokaten har mulighed for at blive partsrepræsentant for underleverandørerne og derved selv søge akt-indsigt. Det foreslås at advokaten opfordres til dette.
Det er fortsat Skattestyrelsens vurdering, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at der er leveret en ydelse fra underleverandørerne og det er efter Landsskatterettens seneste praksis ikke nok bare at have en faktura, der er betalt og bogført ind i regnskabet. Der mangler underbilag, tidsregistrering etc. i fornødent omfang til at løfte bevisbyrden.
...”
Under sagens klagebehandling har Skattestyrelsen til Skatteankestyrelsen den 20. oktober 2021 påpeget fejl i afgørelsens bilag. Fejlen består i, at totalberegninger i Skattestyrelsens oprindelige bilag 2 er byttet om. Fejlen er at finde ved driftsudgifterne for 1. og 2. halvår 2014. Den korrekte totale opgørelse for driftsudgifter for 1. halvår 2014 udgør således 254.287,81 kr. inklusive moms og for 2. halvår 2014 udgør totalen 286.565,17 kr. inklusive moms.
Derudover har Skattestyrelsen fremsendt kopi af mail fra Skattestyrelsen til virksomhedens repræsentant den 20. december 2019 med ændring af afgørelsen af den 18. juli 2019. Af mailen fremgår blandt andet følgende (uddrag):
”...
Jeg kan se der beklageligvis har indsneget sig en fejl i bilag 6 side 6. Den har jeg nu rettet og vedlægger nyt regneark vedr. bilag 6.
Det resulterer i følgende ændring:
FØR:
EFTER:
Tilsvarende vedlægges de oprindelige bilag hvortil der henvises til i bilag 6.
Jeg håber det skaber klarhed over tallenes sammensætning.
Vedrørende følgende anmodning i din henvendelse:
Samtidig gentages opfordring til Skattestyrelsen til at fremlægge kopi af det hemmeligholdte materiale og konkret redegøre for, hvilken betydning dette materiale, Skattestyrelsen mener, skal have for den konkrete sag mod virksomheden.
Hertil kan jeg endnu engang oplyse, at du er ikke part i underleverandørernes sager og kan derfor ikke få akt-indsigt i underleverandørens sag. Senest eksempel herpå er Skatteankestyrelsens j.nr. 19-0074623 hvor der er givet afslag på akt-indsigt i en underleverandørs sag i en tilsvarende sag som denne. Det forholder sig naturligvis anderledes såfremt du kan vende tilbage med en fuldmagtserklæring fra underleverandøren som viser du indgår i deres sag som partsrepræsentant.
Skattestyrelsen har en ubetinget begrundelsespligt og den rækker også videre end tavshedspligten således, at der kan henvises til oplysninger fra andre sager såfremt det vurderes væsentligt, hvilket er tilfældet her. Det ændrer dog ikke på spørgsmålet om akt-indsigt, jf. ovenstående.
...”
Skattestyrelsen har den 28. december 2021 fremsendt supplerende bemærkninger til klagesagen, idet virksomhedens repræsentant har fremsendt yderligere bemærkninger, som følgende (uddrag):
”...
Som svar på dine fremsendte mails vedr. supplerende udtalelse i sagen jf. dine mails fra den 23. november 2021 og den 26. november 2021
Angående den talmæssige opgørelse
Jeg vil endnu engang henvise til den mail der er sendt til advokat [person2] den 20. december 2019. Hvis man starter med det i mailen vedlagte regneark så burde det kunne lade sig gøre at finde tilbage i tallene og se tallenes sammensætning idet bilaget tager udgangspunkt i de oprindelige godkendte tal fra første afgørelse og korrigerer herfra i samme bilag i forbindelse med genoptagelsen.
Angående spørgsmålet om akt-indsigt i underleverandør sager
Vi har i Skattestyrelsen praktiseret efter den linje der bl.a. er lagt hos Skatteankestyrelsen, jf. bl.a. sagen j.nr. 19-0074623 – afgørelse fra Skatteankestyrelsen. Det er fortsat vores opfattelse, at modpartens advokat ikke er part i underleverandørernes sager.
Dokumentationen forefindes naturligvis og kan ekstraheres ud hvis Skatteankestyrelsen måtte vurdere det nødvendigt i denne sag. I så fald hører jeg gerne nærmere herom således vi kan aftale frist og fremsendelse nærmere.
Vedrørende yderligere bilag / underbilag til fakturaer
Vi kan nu konstatere, at der pludselig kan indsendes underbilag til fakturaer. Det er her værd at bemærke, at sagen oprindeligt har været afgjort uden nogen reaktioner fra [virksomhed1]s side. Sagen genoptages senere og fradragsretten revurderes.
Men først nu fremkommer supplerende bilag til fakturaer i form af timesedler – materiale der har været efterspurgt siden sagen startede. Skattestyrelsen vil således opfordre modparten til, at alt relevant materiale fremsendes til Skatteankestyrelsen. Herunder særligt supplerende oplysninger til de person navne der fremgår af timesedlerne. Herved bliver der mulighed for at identificere disse personer således at personernes ansættelsesmæssige tilknytning kan klarlægges, herunder tilknytning til de pågældende underleverandører og dermed om underleverandørerne har leveret en ydelse – i form af de nævnte personers udførte arbejde.
F.eks. står både ”[person10]” og ”[person11]” anført med mobil nummer [...11], som ikke kan lokaliseres via krak ell. lignende hvorved det er overordentligt vanskeligt, at finde ud af hvem disse to personer måtte være.
Vi har i øvrigt praktiseret fradragsspørgsmålet efter den linje Skatteankestyrelsen og domstolene har lagt som omtales f.eks. i Skatteankestyrelsens sag j.nr. 18-0003632. Det er således ikke nok blot at have en faktura man betaler og bogfører ind i sit regnskab. Det bemærkes, at den der hævder at have et fradrag og i øvrigt er nærmest til at samle bevismaterialet således må have bevisbyrden for fradragets rigtighed og substans. I dette tilfælde altså [virksomhed1], særligt når der som her er konstateret ”urent trav ” eller som omtalt usædvanlige omstændigheder hos underleverandørerne.
...”
Skattestyrelsen har i erklæringssvar til Skatteankestyrelsen den 2. august 2022 anført følgende (uddrag):
”...
Skattestyrelsen har i en afgørelse af 18. juli 2019 truffet afgørelse om, at der ikke kan godkendes momsmæssigt fradrag for udgifter til fremmed arbejde, da virksomheden ikke har løftet bevisbyrden for, at der er sket levering af ydelser fra underleverandørerne til virksomheden, herunder at fakturaerne er uden realitet og er fiktive. Som konsekvens har Skattestyrelsen lagt til grund, at arbejdet i henhold til de udstedte fakturaer i stedet må anses for udført af anden. Skattestyrelsen har i afgørelse af 18. juli 2019 truffet afgørelse om, at virksomheden skal opkræves efterbetaling og hæftelse af A-skat og AM-bidrag med 549.856 kr. for perioden den 1. januar 2014 til den 30. juni 2015.
A-skat og AM-bidrag
Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed1] v/[person1]må anses for at have haft udgifter til løn, der ikke er oplyst til myndighederne og at virksomheden ikke har indberettet A-skat og AM-bidrag af dette. Dette begrundes med følgende:
| • | At [virksomhed1] v/[person1] må have haft arbejdskraft til rådighed, da en omsætning på 4.293.631 kr. ellers ikke ville kunne lade sig gøre. |
| • | At underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed4] og [virksomhed6] ikke har været registreret med ansatte til at kunne udføre arbejdet. |
| • | At de øvrige underleverandører har været registreret med meget få ansatte. |
| • | At underleverandørerne ikke er registreret indenfor samme branche som klager. |
| • | At underleverandørerne har haft en kort levetid og er under konkurs, er opløst, er under tvangsopløsning eller er gået konkurs. |
| • | Samt at der er leveret ydelser i form af bl.a. ”mandskabsudlejning”, ”opgaver udført” og ”arbejdsperiode”. |
Det er endvidere fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klager ikke kan fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag efter bestemmelserne i kildeskattelovens § 69, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, da der ikke har foreligget en sådan uklarhed om virksomhedens indeholdelsespligt. Klager hæfter derfor for A-skat og AM-bidrag i henhold til fakturaerne fra underleverandørerne i 2014 og 2015. Der kan i den forbindelse henvises til Østre Landsrets dom i SKM2017.117.ØL.
Da der ikke foreligger oplysninger om, at virksomheden har modtaget skattekort, bikort eller frikort, skulle der være indeholdt 55 % af den udbetalte A-indkomst og 8 % af arbejdsmarkedsbidrag.
Formalitetsindsigelse
Vedrørende de nedlagte formalitetsindsigelser kan Skattestyrelsen henvise til Styrelsens udtalelse i Skatteankestyrelsens sagsnr. [sag1] vedrørende momssagen.
...”
Virksomhedens opfattelse
Virksomheden har påklaget Skattestyrelsens afgørelse af den 18. juli 2019 vedrørende efterbetaling af indeholdelse og hæftelse af A-skat og AM-bidrag for i alt 549.856 kr. i indkomstårene 2014 og 2015. I forbindelse hermed har virksomhedens repræsentant nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig, og at efterbetalingerne for 2014 og 2015 skal nedsættes til 0 kr.
Til støtte for sin påstand har virksomhedens repræsentant anført følgende (uddrag):
”...
Ej grundlag for at pålægge virksomheden A-skat og AM-bidrag
Det gøres overordnet gældende, at Skattestyrelsen ikke har godtgjort, at betingelserne for at anse det udførte transportarbejde udført af ansatte i [virksomhed1] v/[person1] – dette blev udført af uafhængige underleverandører.
Skattestyrelsens begrundelse herfor hviler da også udelukkende på udokumenterede antagelser om underentreprenørernes forhold. Vel at mærke oplysninger, som virksomheden ikke har eller havde adgang til, eller der kunne stilles krav til virksomheden om skulle indhentes forud for samarbejdet.
Således bestrides det som udokumenteret, at det udførte transportarbejde er udført af ansatte medarbejdere i virksomheden, således som SKAT har antaget.
Det bestrides, at [virksomhed1] v/[person1] har haft instruktionsbeføjelse overfor den enkelte underleverandør, der har udført transportarbejdet med kørsel af pakker m.v. – det havde underentreprenørerne.
Det bestrides, at [virksomhed1] v/[person1] har betalt for forsikring eller arbejdstøj for underleverandørerne.
Virksomheden har forestået korrespondance med f.eks. [virksomhed8] og har videreformidlet oplysninger om transportopgaverne m.v. til underleverandørerne.
Videre bestrides det, at [virksomhed1] v/[person1] har haft ansatte, der har ud- ført de omhandlede transportopgaver – de blev jo udført af underleverandørerne. SKATs udokumenterede postulat herom er ikke i overensstemmelse med virkeligheden.
Som følge heraf er der ikke grundlag for at pålægge [virksomhed1] v/[person1] at indeholde AM-bidrag og A-skatter for de hævdede ansættelsesforhold. Bevisbyrden herfor påhviler Skattestyrelsen, og den er ikke løftet.
Videre bestrides det, at der er grundlag for at pålægge [virksomhed1] v/[person1] hæftelse for AM-bidrag og A-skat for de hævdede ansættelsesforhold. Der er ikke udvist forsømmelighed fra [virksomhed1] v/[person1]s side.
...”
I forlængelse af klagesagen har repræsentanten den 2. december 2019 fremsendt bemærkninger, som følge af Skattestyrelsens høringssvar, som følgende (uddrag):
”...
Skattestyrelsens høringsudtalelse giver klageren anledning til at fremkomme med nedenstående bemærkninger, idet det i klagen anførte fastholdes.
Indledningsvis bemærkes, at Skattestyrelsen i klagen side 2, 1. afsnit er blevet bedt om at præcisere den talmæssige sammenhæng af tallene i den påklagede afgørelse. Skattestyrelsen har hertil henvist til det til Skatteankestyrelsen fremsendte bilagsmateriale – dette bilagsmateriale er imidlertid ikke fremsendt sammen med høringsudtalelsen, hvorfor jeg skal bede om, at få fremsendt kopi af alt bilagsmaterialet til Skattestyrelsens høringsudtalelse.
Skattestyrelsen har side 1n-2ø opfordret undertegnede til at blive partsrepræsentant for de fem underleverandører, således at jeg derefter vil kunne søge om aktindsigt. Dette utraditionelle løsningsforslag er imidlertid ikke en løsning på noget som helst. Sådan repræsentation vil formentlig være i strid med advokatpligterne om habilitet, ligesom aktindsigtsmateriale indhentet i én af underleverandørerne sager, ikke uden at komme i strid med advokatpligterne ville kunne anvendes i klagerens sag.
Som anført i klagen er Skattestyrelsens afgørelse, som det fremgår side 5, i stor udstrækning begrundet i sagsmateriale og afgørelser el.lign. i andre sager, hvor SKAT/Skattestyrelsen har underkendt momsfradrag for udgifter til arbejde, udført af disse vognmænd. Dette er i det hele udokumenteret i Skattestyrelsens afgørelse samt under klagesagen.
Bevisbyrden for, at SKAT/Skattestyrelsen kan fratage [virksomhed1] v/[person1] sit retskrav på momsfradrag eller pålægge virksomheden A-skatter og AM som gjort, påhviler SKAT/Skattestyrelsen.
Det bestrides, at SKAT har godtgjort, at betingelserne for underkendelse af virksomhedens retskrav på momsfradrag m.v. er opfyldt, og som følge heraf har SKAT heller ikke godtgjort, at betingelserne for at pålægge [virksomhed1] v/[person1] A-skat og AM-bidrag for det transportarbejde, der ubestridt er udført.
Hertil bestrides det, at det af momssystemdirektivet med tilhørende retspraksis fra EU-Domstolen eller ud fra momsloven kan pålægge [virksomhed1] v/[person1] at undersøge sine underleverandører mere end det er sket – endsige at lade forhold vedrørende underleverandørerne, som [virksomhed1] v/[person1] ikke kendte til, eller i øvrigt kunne have undersøgt, komme virksomheden til skade. Således har Skattestyrelsen anført, at underleverandørernes forhold skal komme virksomheden til skade, idet
| • | underleverandørerne i årene efter arbejdets udførelse ikke kan lokaliseres af Skattestyrelsen, |
| ? | idet underleverandørerne – efter det af Skattestyrelsen oplyste – har overført de bankindsætninger, der kom fra [virksomhed1] v/[person1] til enkeltpersoner, udenlandske bankkonti eller vekselbureauer |
| ? | idet underleverandørerne hverken har haft ansatte eller indlejet arbejdskraft i et sådant omfang, som selskabernes omsætning nødvendiggør. |
Ingen af disse af Skattestyrelsen benævnte ”usædvanlige forhold”, er imidlertid forhold, som [virksomhed1] v/[person1] har været vidende om eller har kunnet undersøge.
...”
Repræsentanten har den 19. december 2019 fremsendt supplerende bemærkninger som følgende (uddrag):
”...
Skatteankestyrelsen har i fortsættelse af mit indlæg 2. december 2019 fremsendt bilagsmaterialet til Skattestyrelsens høringssvar. Dette materiale medfører imidlertid ikke fuld klarhed over den talmæssige sammenhæng af tallene i den påklagede afgørelse.
For at sikre at klagesagen vurderes på det rigtige grundlag, skal jeg endnu engang opfordre Skattestyrelsen til at præcisere den talmæssige sammenhæng af tallene i den påklagede afgørelse.
Samtidig gentages opfordring til Skattestyrelsen til at fremlægge kopi af det hemmeligholdte materiale og konkret redegøre for, hvilken betydning dette materiale, Skattestyrelsen mener, skal have for den konkrete sag mod virksomheden.
...”
I forlængelse af tidligere bemærkninger har repræsentanten den 28. maj 2020 fremsendt yderligere bemærkninger som følgende (uddrag):
”...
Talmæssig opgørelse af foretagne forhøjelser mangler fortsat
Skattestyrelsen har mail af 20. december 2019 anerkendt, at der er fejl i de foretagne forhøjelser og disse derfor skal nedsættes som følger:
Afgørelse: | SKATs nye opgørelse: | |
Moms | 286.250 kr. | 206.449 kr. |
AM-bidrag | 75.066 kr. | 49.529 kr. |
A-skat | 474.790 kr. | 362.802 kr. |
De nye beregninger og den deraf følgende nedsættelse af de påklagede ansættelser kan naturligvis imødekommes.
Gennemgang af Skattestyrelsens nye opgørelse fører imidlertid fortsat ikke til overblik over, hvilke omkostninger, der er anerkendt af Skattestyrelsen og dermed modsætningsvis hvilke omkostninger, der ikke er anerkendt. Der efterlyses derfor fortsat en opgørelse af, hvordan Skattestyrelsens tal er sammensat og Skattestyrelsen opfodres igen til at fremlægge sådan redegørelse for tallene, der ligger bag momsforhøjelse på 206.449 kr., og forhøjelse af AM og A-Skat med 49.529 kr. og 362.802 kr.
Afgørelse truffet på hemmeligholdte oplysninger
Som anført i klagen er Skattestyrelsens afgørelse, som det fremgår side 5, i stor udstrækning begrundet i sagsmateriale og afgørelser el.lign. i andre sager, hvor SKAT/Skattestyrelsen har under- kendt momsfradrag for udgifter til arbejde, udført af disse vognmænd. Dette er i det hele udokumenteret i Skattestyrelsens afgørelse samt under klagesagen.
Bevisbyrden for, at SKAT/Skattestyrelsen kan fratage [virksomhed1] v/[person1] sit retskrav på momsfradrag eller pålægge virksomheden A-skatter og AM som gjort, påhviler SKAT/Skattestyrelsen.
Skattestyrelsen har i mailen 20. december 2019 afvist at fremlægge det materiale, som sagen er afgjort på grundlag af.
Det fastholdes, at hemmeligholdt sagsmateriale ikke kan indgå som afgørelsesgrundlag i sagen.
Skattestyrelsen har til støtte for sin fastholdelse af, at sagen skal afgøres ud fra hemmeligholdt sagsmateriale henvist til afgørelse i sag 19-0074623. Denne afgørelse har jeg helt tilsvarende det omtvistede sagsmateriale heller ikke adgang til og kan derfor ikke forholde mig til denne. Såfremt Skattestyrelsen mener, at den omtalte afgørelse er relevant for nærværende sag, så må Skattestyrelsen fremlægge denne med det tilhørende materiale.
...”
Virksomhedens repræsentant har den 25. november 2021 fremsendt bemærkninger til Skattestyrelsens bemærkninger af den 20. oktober 2021 som følgende (uddrag):
”...
1. Aktindsigt og ugyldighed
Undertegnede anmodede den 13. marts 2019 Skattestyrelsen om aktindsigt i det komplette sagsmateriale vedrørende sagen.
Skattestyrelsen fremsendte afgørelse om delvis aktindsigt samt enkelte af Skattestyrelsen udvalgte sagsakter den 25. marts 2019. jf. bilag 25. Der er således kun givet begrænset aktindsigt i sagsmateriale, som Skattestyrelsen har anvendt i grundlaget for den trufne afgørelse, idet Skattestyrelsen i det hele har nægtet at give aktindsigt i Skattestyrelsens sagsmateriale vedrørende de underleverandører og de af dem leverede ydelser, som Skattestyrelsen har underkendt fradrag for. Samme vægring ved at udlevere oplysninger om de underleverandører, hvor momsfradrag er underkendt med hæftelse for a-skat og am-bidrag til følge ses også i den påklagede afgørelse side 5, 4. sidste afsnit og i Skattestyrelsens indlæg 20. december 2019.
Konsekvensen heraf er, at den lovbestemte partshøring har været en ren skueproces. Tilsidesættelse af denne garantiforskrift fører til ugyldighed.
Dette følger ikke blot af dansk forvaltningsrets regler i forvaltningsloven og skatteforvaltningsloven, men tillige af retten til at få udleveret alt det sagsmateriale, som Skattestyrelsen har indhentet til brug for sagen, jf. EU Charteret om grundlæggende rettigheder, artikel 47, jf. C-189/18 (Glencore), præmis 41, 51-53 og 65-69. Tilsidesættelse af denne grundlæggende ret til fuld aktindsigt som led i partshøring forud for en bebyrdende administrativ afgørelse fører efter EU Charterets artikel 47 til afgørelsens ugyldighed. Videre skal henvises til præmis 52, hvoraf fremgår, at et sådant brud på garantiforskriften ikke efterfølgende kan repareres ved, at der gives aktindsigt under en senere klageinstans/domstol.
Det gøres gældende, at afgørelsen af 18. juli 2019 og den bagvedliggende afgørelse 2. februar 2016, som afgørelse i bilag 1 træder i stedet for, som følge af Skattestyrelsens vægring ved at udlevere det for sagerne relevante aktindsigtsmateriale, er ugyldige.
2. Sagens materielle og øvrige forhold
2.1. Talmæssig opgørelse 20. december 2019 samt 20. oktober 2021
Skattestyrelsen har i mail af 20. december 2019 anerkendt, at der er fejl i de foretagne forhøjelser og disse derfor skal nedsættes som følger:
Afgørelse: | SKATs nye opgørelse: | |
Moms | 286.250 kr. | 206.449 kr. |
AM-bidrag | 75.066 kr. | 49.529 kr. |
A-skat | 474.790 kr. | 362.802 kr. |
Disse nedsættelser fremgår fortsat af det den 20. oktober 2021 fremsendte materiale.
De nye beregninger og den deraf følgende nedsættelse af de påklagede ansættelser skal naturligvis imødekommes.
Hertil kommer, at det ud fra den fremsendte korrespondance fremgår, at der tilsyneladende er byttet rundt på nogle af tallene for 1. og 2. kvartal 2014. MEN det er fortsat – ud fra det 20. oktober 2021 fremsendte materiale - ikke til at gennemskue, hvilke omkostninger, der er anerkendt af Skattestyrelsen og dermed modsætningsvis hvilke omkostninger, der ikke er anerkendt.
Jeg skal derfor endnu engang bede Skatteankestyrelsen bede Skattestyrelsen om at specificere/præcisere, hvilke omkostninger – postering-for-postering – der er underkendt. Præcis hvordan er Skattestyrelsen kommet til momsforhøjelse på 206.449 kr., og forhøjelse af AM-bidrag og A-Skat med 49.529 kr. og 362.802 kr. Uden en specifikation er det reelt ikke muligt at forholde sig til, om der er grundlag for underkendelsen af en givent fradrag eller ej. Denne famlen i blinde gælder jo både for Skatteankestyrelsen såvel som for undertegnede, og det må da være i alles interesse, at få klarlagt grundlaget for de foretagne forhøjelser.
Når Skattestyrelsens specifikation foreligger, ønsker undertegnede, at kommentere de enkelte poster.
2.2. Juridiske synspunkter
Det anførte er – også i dette afsnit - supplerende til det i klagen og efterfølgende indlæg anførte.
...
2.2.2. Skattedelen
Skattedelen er en konsekvensændring af afgørelsen vedrørende momsdelen.
Det bestrides overordnet, at der er grundlag for at pålægge [virksomhed1] v/[person1] at foretage indberetning af A-skat og AM-bidrag eller pålægge virksomheden hæftelse for betaling heraf.
Det gøres overordnet gældende, at Skattestyrelsen ikke har godtgjort, at betingelserne for at anse det udførte arbejde udført af ansatte i virksomheden.
SKATs begrundelse herfor hviler da også udelukkende på udokumenterede antagelser om underentreprenørernes forhold. Vel at mærke oplysninger, som [virksomhed1] v/[person1]
[person1] ikke har eller havde adgang til, eller der kunne stilles krav til virksomheden om, skulle indhentes forud for samarbejdet, jf. C-80/11 og C-142/11 (Mahagében og Dávid) (præmis 61).
Det bestrides, at det udførte transportarbejde er udført af ansatte medarbejdere i virksomheden, således som SKAT har antaget.
Det bestrides, at [virksomhed1] v/[person1] har haft instruktionsbeføjelse overfor den enkelte underleverandør, der har udført transportarbejdet med kørsel af pakker m.v. – det havde underentreprenørerne.
Det bestrides, at [virksomhed1] v/[person1] har betalt for forsikring eller arbejdstøj for underleverandørerne.
Virksomheden har forestået korrespondance med f.eks. [virksomhed8] og har videreformidlet oplysninger om transportopgaverne m.v. til underleverandørerne.
Videre bestrides det, at [virksomhed1] v/[person1] har haft ansatte, der har ud- ført de i sagen omhandlede transportopgaver – de blev jo udført af underleverandørerne. SKATs udokumenterede postulat herom er ikke i overensstemmelse med virkeligheden.
Hvorvidt underentreprenørerne har eller ikke har indeholdt A-skat eller AM-bidrag er udokumenteret, trods anmodning til Skattestyrelsen om at dokumentere dette som led i aktindsigten. Der er derfor ikke grundlag for at lægge til grund, at underentreprenørerne eller evt. deres underentreprenører ikke skulle have indberettet A-skat og AM-bidrag m.v. til Skattestyrelsen.
Sammenfattende bestrides det, at der er grundlag for at pålægge [virksomhed1] v/[person1] hæftelse for A-skatter og AM-bidrag for de hævdede ansættelsesforhold. Der er ikke udvist forsømmelighed fra virksomhedens side.
Bevisbyrden for at pålægge virksomheden at indeholde AM-bidrag og A-skatter samt hæftelse her- for påhviler skattemyndighederne, jf. KSL § 69, jf. cir. 135/1988, jf. SD-cir 4/1987.
...”
Virksomhedens repræsentant har i et kontormøde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 4. februar 2022 oplyst, at han er af den opfattelse, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig som følge af blandt andet, at Skattestyrelsen ikke har givet fuld aktindsigt i sagen med henvisning til EU-dommen i sag C-189/18Gencore. I forbindelse hermed gjorde repræsentanten gældende, at de danske regler om reparation af manglende aktindsigt ikke er i overensstemmelse med EU-retten. Repræsentanten anførte hertil, at eftersom der ikke er givet fuld aktindsigt i underleverandørernes sager, men alene delvis aktindsigt, har det den konsekvens, at Skattestyrelsens afgørelse i nærværende sag er ugyldig.
Endvidere oplyste repræsentanten, at han i bilagsmaterialet til afgørelsen kan se en opgørelse over de godkendte fakturaer i sagen, men fortsat ønsker en redegørelse fra Skattestyrelsen over den talmæssige opgørelse i relation til beløbet, der er nægtet fradrag for og fakturaerne herfor.
Repræsentanten oplyste yderligere, at der efter hans opfattelse ikke er uenighed mellem virksomheden og Skattestyrelsen om, hvorvidt arbejdet er udført, og at der er udstedt fakturaer fra underleverandørerne, men når Skattestyrelsen nægter fradrag for udgifter til købsmoms for underleverandørerne, sker der en underkendelse af retten til momsfradrag ifølge EU-direktivet, og at denne form for nægtelse ikke findes i dansk ret eller i EU-retten.
Endvidere anførte repræsentanten, at der af Skattestyrelsens afgørelse fremkommer oplysninger fra underleverandørernes egne forhold, hvilket ikke er et objektivt styrket grundlag for at afvige retskravet på momsfradraget til virksomheden.
Derudover oplyste repræsentanten, at indeholdelsessagen er en konsekvens af momssagens resultat, og at det ældre cirkulære, der er henvist til i tidligere bemærkninger, fortsat er gældende og bør iagttages i nærværende klagesag.
Afslutningsvist anførte repræsentanten, at bevisbyrden for, at virksomheden hæfter for indeholdelse, er hos Skattestyrelsen, når der ikke er konkrete omstændigheder, der gør, at der er omvendt bevisbyrden, hvilket repræsentanten anførte, ikke er tilfældet i nærværende klagesag.
Efter kontormødet med Skatteankestyrelsen den 4. februar 2022 har virksomhedens repræsentant fremsendt supplerende bemærkninger til mødereferatet som følgende (uddrag):
”...
Du når i din beregning frem til en omsætning inkl. moms på 1.428.754,25 kr. og momsen heraf udgør 285.750,85 kr. Heroverfor har Skattestyrelsen truffet afgørelse om momstilsvar på 286.250 kr., og der er derfor en difference. Uanset denne difference, som jo også skal afklares, så er der i din opgørelse ikke taget højde for de fejl i afgørelsen, som Skattestyrelsen anerkendte i mailen 20. december 2019, hvilket førte til, at Skattestyrelsen indstillede følgende nedsættelser/ændringer:
Afgørelse: SKATs nye opgørelse:
Moms 286.250 kr. 206.449 kr.
AM-bidrag 75.066 kr. 49.529 kr.
A-skat 474.790 kr. 362.802 kr.
De nye beregninger og den deraf følgende nedsættelse af de påklagede ansættelser kan naturligvis imødekommes fra vores side.
Det er imidlertid fortsat usikret, hvordan de korrigerede beløb er opgjort, og jeg skal derfor fortsat anmode om, at Skatteankestyrelsen indhenter en opgørelse over, hvordan Skattestyrelsens korrigerede tal om momsforhøjelse på 206.449 kr., og forhøjelse af AM-bidrag og A-Skat med 49.529 kr. og 362.802 kr., er sammensat. Hvilke underleverandører opgørelsen vedrører og hvilke konkrete fakturaer for disse underleverandører, som opgørelsen omfatter, bedes specificeret.
Din opgørelse viser jo også, at Skatteankestyrelsen heller ikke har været i stand til at ”dechifrere” de nye tal på en måde, så det er muligt at vide, hvilke poster/momsfradrag, der reelt indgår i de nye tal fra Skattestyrelsen.
Jeg skal endnu engang anmode om, at få mulighed for at kommentere en redegørelse fra Skattestyrelsen, hvori der er redegjort for sammensætningen af de beløb, der følger af de korrektioner, Skattestyrelsen indstillede ændret 20. december 2019, INDEN Skatteankestyrelsen udarbejder sagsfremstilling/forslag til afgørelse.
Det gøres ex tuto gældende, at måtte Skattestyrelsen ikke ønske eller være i stand til at redegøre for sammensætningen af de beløb, der følger af de korrektioner, Skattestyrelsen indstillede ændret 20. december 2019, så må den usikkerhed, om hvad afgørelsen egentlig omhandler, føre til dens ugyldighed.
...”
Virksomhedens repræsentant har den 6. september 2022 fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens foreløbige vurdering af klagesagen og Skattestyrelsens erklæringssvar af den 2. august 2022 som følgende (uddrag):
”...
Skatteankestyrelsens indstillinger i ovennævnte sager af 25. juli 2022 vedrørende momsdelen og skattedelen giver [virksomhed1] v/[person1] anledning til at fremkomme med nedenstående bemærkninger, idet det i klagen og øvrige indlæg til Skatteankestyrelsen fastholdes.
Det er fortsat [virksomhed1] v/[person1]s påstand, at der ikke har været grundlag for at underkende nogen del af virksomhedens momsfradrag for arbejde udført af de fem underleverandører, ligesåvel som der ikke er grundlag for at træffe afgørelse om a-skatter og AM for underleverandørernes arbejde endsige for at anse hæftelsesansvar for virksomheden i medfør af kildeskattelovens § 69.
...
Talmæssig opgørelse – mangler??
Skatteankestyrelsen har i opgørelsen side 7 foretaget en opgørelse af omsætning inkl. moms på 1.428.754,25 kr. og momsen heraf udgør 285.750,85 kr.
Heroverfor har Skattestyrelsen truffet afgørelse om momstilsvar på 286.250 kr., og der er derfor en difference. Uanset denne difference, som jo også skal afklares, så er der i indstillingen ikke taget højde for de fejl i afgørelsen, som Skattestyrelsen anerkendte i mailen 20. december 2019, hvilket førte til, at Skattestyrelsen indstillede følgende nedsættelser/ændringer:
Afgørelse: | SKATs nye opgørelse: | |
Moms | 286.250 kr. | 206.449 kr. |
AM-bidrag | 75.066 kr. | 49.529 kr. |
A-skat | 474.790 kr. | 362.802 kr. |
Skatteankestyrelsen har da også side 8, 1. afsnit i indstillingen indstillet, at forhøjelsen af momstilsvaret nedsættes til 206.449 kr.
Det er imidlertid fortsat – og trods adskillige opfordringer til Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen om afklaring - uafklaret, hvordan de korrigerede beløb er opgjort, og jeg skal derfor fortsat anmode om, at Skatteankestyrelsen indhenter en opgørelse over, hvordan Skattestyrelsens korrigerede tal om momsforhøjelse på 206.449 kr., og forhøjelse af AM-bidrag og A-Skat med 49.529 kr. og 362.802 kr., er sammensat - hvilke underleverandører, opgørelsen vedrører og hvilke konkrete fakturaer for disse underleverandører, som opgørelsen omfatter, bedes specificeret.
Skatteankestyrelsens indstilling viser jo også, at Skatteankestyrelsen heller ikke har været i stand til at ”dechifrere” Skattestyrelsens korrigede tal på en måde, så det er muligt at vide, hvilke poster/momsfradrag, der reelt indgår i de nye tal fra Skattestyrelsen.
Skatteankestyrelsen skriver da også side 2, 5. afsnit:
”Det ses ikke af Skattestyrelsen mail af den 20. december 2019, hvilke specifikke fakturaer, der begrunder nedsættelsen i mailen.”
Da der er tale om underkendelse af konkrete angivne momsfradrag, må det som minimum påhvile Skattestyrelsen at oplyse, hvilke af disse angivne momsfradrag, der – efter Skattestyrelsens opfattelse - ikke findes at opfylde kravene i momsdirektivet.
Videre må det påhvile Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten som klageinstans, at tilsikre at dette afklares.
Jeg skal endnu engang anmode om, at få mulighed for at kommentere en redegørelse fra Skatte- styrelsen, hvori der er redegjort for sammensætningen af de beløb, der følger af de korrektioner, Skattestyrelsen indstillede ændret 20. december 2019 – og ikke blot et sumtal på 206.449 kr.
...
Skattedelen
Skattedelen er en konsekvensændring af afgørelsen vedrørende momsdelen.
Det bestrides overordnet, at der er grundlag for at pålægge [virksomhed1] v/[person1] at foretage indberetning af A-skat og AM-bidrag eller pålægge virksomheden hæftelse for betaling heraf.
Det gøres overordnet gældende, at Skattestyrelsen ikke har godtgjort, at betingelserne for at anse det udførte arbejde for udført af ansatte i virksomheden, er opfyldt.
SKATs begrundelse herfor hviler da også udelukkende på udokumenterede antagelser om under- entreprenørernes forhold. Vel at mærke oplysninger, som [virksomhed1] v/[person1] ikke har eller havde adgang til, eller der kunne stilles krav til virksomheden om, skulle indhentes forud for samarbejdet, jf. C-80/11 og C-142/11 (Mahagében og Dávid) (præmis 61).
Det bestrides, at det udførte transportarbejde er udført af ansatte medarbejdere i virksomheden, således som SKAT har antaget.
Det bestrides, at [virksomhed1] v/[person1] har haft instruktionsbeføjelse overfor den enkelte underleverandør, der har udført transportarbejdet med kørsel af pakker m.v. – det havde underentreprenørerne.
Det bestrides, at [virksomhed1] v/[person1] har betalt for forsikring eller arbejdstøj for underleverandørerne.
Virksomheden har forestået korrespondance med f.eks. [virksomhed8] og har videreformidlet oplysninger om transportopgaverne m.v. til underleverandørerne.
Videre bestrides det, at [virksomhed1] v/[person1] har haft ansatte, der har udført de i sagen omhandlede transportopgaver – de blev jo udført af underleverandørerne. SKATs udokumenterede postulat herom er ikke i overensstemmelse med virkeligheden.
Hvorvidt underentreprenørerne har eller ikke har indeholdt A-skat eller AM-bidrag er udokumenteret, trods anmodning til Skattestyrelsen om at dokumentere dette som led i aktindsigten. Som følge af SKATs vægring ved at fremlægge dokumentation for underleverandørernes forhold, må Lands- skatteretten lægge til grund, at underleverandørerne har indberettet og betalt A-skatter og AM-bi- drag, hvorfor der allerede af den grund ikke er noget beløb af lave hæftelsesgennembrud for.
Sammenfattende bestrides det, at der er grundlag for at pålægge [virksomhed1] v/[person1] hæftelse for A-skatter og AM-bidrag for de hævdede ansættelsesforhold. Der er ikke udvist forsømmelighed fra virksomhedens side.
Bevisbyrden for at pålægge virksomheden at indeholde AM-bidrag og A-skatter samt hæftelse herfor påhviler skattemyndighederne, jf. KSL § 69, jf. cir. 135/1988, jf. SD-cir 4/1987.
Skatteankestyrelsen mener imidlertid, at retstilstanden er en anden end den, der fremgår af de to cirkulærer, idet det er Skattestyrelsens opfattelse, at det er [virksomhed1] v/[person1], der skal godtgøre, at der ikke er udvist forsømmelighed.
Denne opfattelse er i direkte modstrid med ordlyden af cirkulærerne.
Skatteankestyrelsen har til støtte for sin opfattelse henvist til dommen i SKM2017.117.ØLR. Hertil bemærkes, at domme for det første ikke er sammenlignelige med nærværende sag, idet der var tale om kontant betaling til de hævdede underleverandører med meget store beløb, der var fremlagt flere aftaler med de hævdede underleverandører, med CVR-numre, der på aftaletidspunktet ikke var registrerede i CVR-registeret, ligesom at anvendelse af underleverandører konkret forudsatte [virksomhed13] s tilladelse, der ikke forelå. Det er ud fra dette meget forskellige faktum vel ikke underligt, at Østre Landsret fandt, at det var skatteyderen, der skulle godtgøre, at der ikke var udvist forsømmelighed.
For det andet følger det af fast Højesteretspraksis, at skattemyndighedernes bevisbyrde for at påvise, at der er udvist forsømmelighed først vender rundt i den situation, hvor virksomheden er bekendt med, at de foretagne udbetalinger uden indeholdelse af A-skat og AM-bidrag er i strid med kildeskattelovens § 43 m.fl., jf. f.eks. U2008.2243H og U2012.2337H. Som det anføres i U2008.2243H
”[virksomhed14] var bekendt med grundlaget for udbetalingen af beløbene og har ikke haft føje til at anse [person12] for B-skattepligtig af dem.”
Dette ændrer imidlertid ikke ved, at det i den foreliggende situation påhviler Skatteministeriet at godtgøre, at sagsøgeren har handlet forsømmeligt.
[virksomhed1] v/[person1] var ikke vidende om der blev – eller ikke blev - indeholdt A-skatter og AM-bidrag ved betaling af fakturaerne fra underleverandørerne, og at dette skyldtes, at der ikke forelå personligt arbejde i tjenesteforhold men derimod underentreprise.
Hertil kommer, at der ikke foreligger faktiske forhold, der tilsiger hæftelse som i de to omtalte Højesteretsdomme. Dette heller ikke i den bevissituation, hvor momsfradrag – mod forventning – måtte blive underkendt. Det vil også i den bevissituation påhvile SKAT/Skattestyrelsen at godtgøre, at der er handlet forsømmeligt, hvilket der ikke er, jf. kildeskatteloven 43 modsætningsvis, da der ikke forelå personligt arbejde i tjenesteforhold men derimod underentreprise.
Og den bevisbyrde har skattemyndighederne ikke løftet.
...”
Repræsentanten har i samme bemærkninger anmodet om præjudiciel forelæggelse af sagen for EU-domstolen med følgende begrundelse (uddrag):
”...
Præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen
Måtte Landsskatteretten følge Skatteankestyrelsens synspunkt og fravige EU-rettens krav om, at det er skattemyndighederne, der på objektivt bestyrket grundlag skal godtgøre, at den underliggende kørsel m.v. ikke er udført af de fem underentreprenører, for at der kan ske fortabelse af retten til momsfradraget, anmodes retten om at forelægge sagen og navnlig bevisbyrdespørgsmålet præjudicielt for EU-Domstolen .
Måtte Landsskatteretten vælge at følge Skatteankestyrelsens udlægning af EU-retten, herunder navnlig bevisbyrdespørgsmålet, gør jeg gældende, at der ikke foreligger den fornødne klarhed om EU-rettens korrekte anvendelse (acte clair), idet en sådan stadfæstelse vil være i strid med den faste praksis fra EU-Domstolen om grundprincippet om momsordningens neutralitet, hvorefter momsfradrag som udgangspunkt ikke kan begrænses, medmindre den nationale myndighed på objektivt bestyrket grundlag måtte føre bevis herfor.
Det gøres gældende, at Landsskatteretten har den fornødne kompetence til at forelægge anmodningen for EF-domstolen, jf. forslag til skatteforvaltningsloven, L110, 2004-2005, 2. sml., alm. bem. nr. 4.1.4.
Da det tilkommer EU-domstolen at foretage en fortolkning af EU-Traktaten i forhold til den konkrete situation, gøres det gældende, at det påhviler Landsskatteretten at forlægge den rejste problemstilling præjudicielt for EU-domstolen, jf. EU-traktatens artikel 257 (tidl. art. 234).
Der tages forbehold for at indsende udkast til spørgetema vedrørende præjudicielle spørgsmål til EU-Domstolen, og i det omfang, der kan opnås forhåndstilsagn om 100 pct. omkostningsgodtgørelse til dækningen til gennemførelse af sådan præjudiciel forelæggelse, anmodes der ex tuto herom.
...”
Retsmøde
Repræsentanten fastholdt påstanden om, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig, og at virksomhedens A-skat og AM-bidrag for perioden fra den 1. januar 2014 til og med den 30. juni 2015 skal nedsættes til 0 kr. I forbindelse hermed gennemgik repræsentanten sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg, der er indsendt under klagesagens behandling, og det på retsmødet udleverede materiale.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen ændres i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens udsendte indstilling, hvorved virksomhedens indeholdelsespligt ændres med 187.054 kr. i indkomståret 2014 og stadfæstes i indkomståret 2015.
Landsskatterettens afgørelse
A-skat og arbejdsmarkedsbidrag
Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har opkrævet efterbetaling af indeholdelse af og hæftelse for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag med i alt 549.856 kr. for perioden fra den 1. januar 2014 til og med den 30. juni 2015.
Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1, 1.pkt.
Af kildeskattelovens § 46, stk. 1, 1.pkt., fremgår, at i forbindelse med en enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43, stk. 2, litra h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten.
Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes 55 % af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag efter stk. 2 og 3, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 8.
Personer, der er skattepligtige her til landet, svarer skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten efter arbejdsmarkedsbidragsloven. Bidraget udgør 8 % af grundlaget, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 i lovbekendtgørelse 2009-06-12 nr. 471 og lovbekendtgørelse 2020-02-07 nr. 121.
Af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, fremgår, at grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv.
Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, er umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb over for det offentlige, medmindre det godtgøres, at der ikke er udvist forsømmelighed fra dennes side. Dette fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.
Skattestyrelsen har i afgørelsen af den 18. juli 2019 truffet afgørelse om, at der ikke kan godkendes momsmæssigt fradrag for udgifter til fremmed arbejde, idet virksomheden ikke har løftet bevisbyrden for, at der er sket levering af ydelser fra underleverandørerne til virksomheden, herunder at fakturaerne er uden realitet og er fiktive. Som konsekvens har Skattestyrelsen lagt til grund, at arbejdet i henhold til de udstedte fakturaer i stedet må anses for udført af andre. Landsskatteretten har i den sammenholdte sag med sagsnummer [sag1] ændret Skattestyrelsens afgørelse vedrørende moms.
Henset til, at [virksomhed2], [virksomhed4] og [virksomhed6] ikke har været registreret med ansatte, og de øvrige underleverandører har været registreret med meget få ansatte, at underleverandørerne ikke er registreret indenfor samme branche som virksomheden, at underleverandørerne har haft en kort levetid og er opløst, er under tvangsopløsning eller er gået konkurs, samt der er leveret ydelser i form af bl.a. ”mandskabsudlejning”, ”opgaver udført” og ”arbejdsperiode”, finder retten, at virksomheden har haft udgifter til løn, der ikke er oplyst til myndighederne, og ikke har indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag herfor.
Ud fra sagens oplysninger har der ikke foreligget en sådan uklarhed om virksomhedens indeholdelsespligt, at virksomheden kan fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Virksomheden hæfter derfor for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i henhold til fakturaerne fra underleverandørerne i 2014 og 2015. Der henvises endvidere til Østre Landsrets dom af 7. november 2016, der er offentliggjort i SKM2017.117.ØL.
Da der ikke er oplysninger om, at virksomheden har modtaget skattekort, bikort eller frikort, skulle der være indeholdt 55 % af den udbetalte A-indkomst og 8 % af arbejdsmarkedsbidrag.
På grund af ændringen af momstilsvaret i momssagen med sagsnummer [sag1], mail af den 20. december 2019 fra Skattestyrelsen til repræsentanten og ovennævnte forhold mellem virksomheden og underleverandørerne, finder Landsskatteretten, at virksomhedens A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for indkomstårene 2014 og 2015 skal opgøres som følgende:
Indkomståret 2014
Fordeling af resultat
Omsætning inklusive moms | 2.115.991 kr. |
Salgsmoms | -423.198 kr. |
I alt | 1.692.793 kr. |
Driftsudgifter inklusive moms | 1.067.123,73 kr. # |
Købsmoms | -213.424,74 kr. ## |
Udgifter ekskl. moms | 853.698,99 kr. |
Beregnet resultat (1.692.793 kr. – 853.698,99 kr.) | 839.094,01 kr. |
Overskud af virksomhed | 369.263 kr. |
Beregningsgrundlag A-skat og AM-bidrag 2014 | 469.831,01 kr. |
Beregnet AM-bidrag | 469.831,01 kr. * 8 % | 37.586,48 kr. |
469.831,01 kr. – 37.586,48 kr. = 432.244,53 kr. | ||
Beregnet A-skat | 432.244,53 kr. * 55 % | 237.734,49 kr. |
I alt A-skat og AM-bidrag 2014 | 275.320,97 kr. (275.321kr.) |
# Driftsudgifter inklusive moms er beregnet ud fra det nye og korrigerede momstilsvar vedrørende 1. og 2. halvår 2014, hvor beløb inklusive moms fra det oprindelige bilag 2 fra Skattestyrelsens afgørelse og godkendte fakturaer er inddraget.
## Beregningsgrundlaget for købsmoms i 2014 er reguleret og blevet forhøjet, hvorfor dette medfører en lempelse i beregningsgrundlaget.
Indkomståret 2015
Fordeling af resultat
Omsætning inklusive moms | 1.503.449 kr. |
Salgsmoms | -300.690 kr. |
I alt | 1.202.759 kr. |
Driftsudgifter inklusive moms | 1.145.073 kr. |
Købsmoms | -229.015 kr. |
Udgifter ekskl. moms | 916.058,40 kr. |
Beregnet resultat (1.202.759 kr. – 916.058,40 kr.) | 286.701 kr. |
Overskud af virksomhed | 137.416 kr. |
Beregningsgrundlag A-skat og AM-bidrag 2015 | 149.285 kr. |
Beregnet AM-bidrag | 149.285 kr. * 8 % | 11.943 kr. |
149.285 kr. – 11.943 kr. = 137.342 kr. | ||
Beregnet A-skat | 137.342 kr. * 55 % | 75.538 kr. |
I alt A-skat og AM-bidrag 2015 | 87.481 kr. |
Ændringerne vil muligvis have betydning for virksomhedens resultat af virksomhed, hvorfor den beløbsmæssige opgørelse af beregningsgrundlaget overlades til Skattestyrelsen i overensstemmelse med § 12, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 2373 af 10. december 2021 af forretningsorden for Landsskatteretten.
På baggrund af ovennævnte nedsættes virksomhedens indeholdelsespligt med 187.054 kr. (= 462.375 kr. – 275.321 kr.) for indkomståret 2014, hvorfor virksomheden skal betale 237.735 kr. i A-skat og 37.586 kr. i arbejdsmarkedsbidrag, i alt 275.321 kr.
På baggrund af ovennævnte stadfæstes virksomhedens indeholdelsespligt for indkomståret 2015, hvorfor virksomheden skal betale 75.538 kr. i A-skat og 11.943 kr. i arbejdsmarkedsbidrag, i alt 87.481 kr.
Formalitet
Der skal dernæst tages stilling til, hvorvidt Skattestyrelsens afgørelse af den 18. juli 2019 er ugyldig som følge af sagsbehandlingsfejl.
Repræsentanten har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig som følge af, at Skattestyrelsen ikke har givet fuld aktindsigt i underleverandørernes forhold, at Skattestyrelsen ikke har kunne redegøre for den talmæssige opgørelse af momstilsvaret, at Landsskatteretten ikke kan reparere mangler i Skattestyrelsens afgørelse, og at bevisbyrden for at nægte virksomheden fradrag for købsmoms er hos Skattestyrelsen, hvorfor afgørelsen er i strid med EU-retten.
Repræsentanten har anført, at det følger af sag C-189/18 (Glencore) fra EU-domstolen, at idet virksomheden ikke har fået fuld aktindsigt i underleverandørernes sager, er Skattestyrelsens afgørelse ugyldig.
Landsskatteretten finder, at det anførte, ikke kan medføre ugyldighed. Repræsentanten har ikke indbragt klage over den meddelte delvise aktindsigt i underleverandørernes forhold. Retten skal hertil bemærke, at bevisbyrden for, at der sket levering mod vederlag, ligger hos virksomheden. Der er ikke sket en forringelse af virksomhedens mulighed for at gøre anbringender gældende i relation hertil. Retten finder, at den anførte afgørelse ikke kan medføre et andet resultat.
Der er, jf. ovenstående talmæssige opgørelse, redegjort for ændringerne i virksomhedens momstilsvar, samt de konkrete fakturaer der fortsat nægtes fradrag for, hvorfor der ikke er usikkerhed om den talmæssige opgørelse.
Præjudiciel forelæggelse
Repræsentanten ønsker sagen forelagt for EU-Domstolen som et præjudicielt spørgsmål for at få afklaring på, om skattemyndigheden i nærværende sag om underleverandører handler i strid med momsrettens neutralitetsprincip, herunder navnlig bevisbyrde, og om virksomheden er indeholdelsespligtig og hæfter for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse hermed.
Landsskatteretten henviser til afgørelsen i momssagen med sagsnr. [sag1] vedrørende præjudiciel forelæggelse for EU-domstolen.
Landsskatteretten ændrer i overensstemmelse med ovenstående Skattestyrelsens afgørelse.