|
|
Kendelse af 29-09-2022 - indlagt i TaxCons database den 22-10-2022
Journalnr. 19-0074778
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2014 Indsætninger på klagerens private konto anset for skattepligtig indkomst Overførsler fra og hævninger på [virksomhed1] ApS ApS’ konto anset for skattepligtig indkomst Overførsler fra [virksomhed2] ApS anset for skattepligtig indkomst | 524.400 kr. 295.100 kr. - | 0 kr. 0 kr. - | 524.400 kr. 295.100 kr. 32.000 kr. |
Indkomståret 2015 Hævninger på [virksomhed1] ApS ApS’ konto anset for skattepligtig indkomst Hævninger på [virksomhed2] ApS’ konto anset for skattepligtig indkomst | 216.700 kr. - | 0 kr. - | 216.700 kr. 53.800 kr. |
Indkomståret 2016 Hævninger på [virksomhed1] ApS ’ konto anset for skattepligtig indkomst Indsætninger på klagerens private konti og overførsler fra [virksomhed2] ApS anset for skattepligtig indkomst | 12.000 kr. 610.334 kr. | 0 kr. 0 kr. | 12.000 kr. 613.198 kr. |
Indkomståret 2017 Indsætninger på klagerens private konto anset for skattepligtig indkomst Overskud af virksomhed | 196.677 kr. 2.135.000 kr. | 0 kr. 0 kr. | 196.677 kr. 2.135.000 kr. |
Faktiske oplysninger
Indsætninger på klagerens private bankkonti
Klageren er registreret som indehaver af følgende bankkonti:
Pengeinstitut | Konto nr. |
[finans1] | [...02] |
[finans1] | [...14] |
Klagerens forhenværende repræsentant har oplyst, at konto [...14] er en privat ”reservekonto”, som klageren brugte til firmaet [virksomhed3] v/ [person1], CVR-nr. [...1].
Skattestyrelsen har ved en gennemgang af klagerens kontoudtog konstateret, at der i indkomståret 2014 er sket indsætninger på klagerens private konto i [finans1] (konto nr. [...02]) i form af kontantindsætninger og overførsler. Skattestyrelsen har opgjort indsætningerne til i alt 524.400 kr. således:
Dato | Tekst | Beløb |
01-04-2014 | [person2] | 200.000 |
03-06-2014 | Aconto | 200.000 |
27-08-2014 | [...50] | 14.900 |
28-08-2014 | [...50] | 12.500 |
17-09-2014 | Overførsel | 12.500 |
26-09-2014 | Overførsel fak 1002 | 12.500 |
14-10-2014 | AMT Indb /møntkv | 12.500 |
27-10-2014 | ATM 0115 [finans1] [by1] | 8.500 |
27-10-2014 | ATM 0115 [finans1] [by1] | 4.000 |
24-11-2014 | ATM 0115 [finans1] [by1] | 12.500 |
04-12-2014 | Overførsel | 12.500 |
19-12-2014 | ATM 0115 [finans1] [by1] | 9.500 |
30-12-2014 | Overførsel [virksomhed4] | 12.500 |
Klagerens forhenværende repræsentant har oplyst, at de to overførsler på 200.000 kr. relaterer sig til salg af privat granit. Han har også oplyst, at Skattestyrelsen tidligere har forholdt sig hertil i forbindelse med klagerens skatteansættelse for 2014.
Klageren har oplyst, at ovenstående posteringer vedrører CVR-nr. [...2], som er under konkurs. Han har videre oplyst, at [virksomhed5] har udført regnskaber uden anmærkninger, og at [virksomhed6] har revideret og haft kontakt med SKAT om disse.
Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at [virksomhed7] ApS, CVR-nr. [...2], er opløst efter konkurs den 27. november 2012.
Ifølge Skattestyrelsen kan det med hensyn til tidligere ansættelser for 2014 konstateres, at klageren har modtaget printselvangivelse for 2014 (opgørelse nr. 1), og at ændringerne hertil udgøres af ændringerne i opgørelse nr. 2. Skattestyrelsen er ikke bekendt med, at der er sket sagsbehandling ud over nærværende sag angående indkomståret 2014.
Overførsler og hævninger fra [virksomhed2] ApS
[virksomhed2] ApS (tidligere [virksomhed4] ApS), CVR-nr. [...3], blev stiftet af klagerens datter den 13. februar 2014. Klagerens datter var registreret som direktør i selskabet fra stiftelsen til den 1. april 2016. Klageren var herefter registeret som direktør frem til den 16. januar 2017. Selskabet blev endeligt opløst efter konkurs den 16. maj 2019.
Selskabets formål var at drive murer- og entreprenørvirksomhed, herunder finansiel virksomhed samt ejerskab af andre virksomheder.
Selskabet havde i perioden fra den 4. februar 2014 til den 17. juni 2016 en konto i [finans1] (konto nr. [...50]), der blev anvendt til selskabets drift (betaling af selskabets udgifter og indsættelse af betaling fra kunder). Den 4. februar 2014 blev der overført 50.000 kr. i anpartskapital fra klagerens private konto i [finans1] (konto nr. [...02]) til selskabets konto. Den 17. juni 2016 blev saldoen på selskabets konto overført til klagerens private konto i [finans1] (konto nr. [...14]). Selskabet havde herefter ikke en registreret bankforbindelse.
Klageren havde som den eneste fuldmagt til selskabets konto i hele perioden.
Klagerens forhenværende repræsentant har oplyst, at klageren havde bestemmende indflydelse i selskabet.
Selskabet havde regnskabsår fra den 1. juli til den 30. juni. Der foreligger alene årsrapport for selskabet for regnskabsåret 2014/2015. Det fremgår ikke heraf, at der har været gæld til virksomhedsdeltagere eller ledelse i det pågældende regnskabsår.
Der er ikke fremlagt regnskab for selskabet, ligesom der ikke er fremlagt lånedokumenter.
Revisor har til Skattestyrelsen fremlagt oversigt over finanstransaktioner for [virksomhed2] ApS, herunder posteringer vedrørende mellemregningskonto 8200 mellem klageren og [virksomhed2] ApS/[virksomhed1] ApS. Der fremgår ikke en saldo af den fremlagte oversigt. Der er under sagens behandling forsøgt indhentet udskrift af mellemregningskonto 8200.
Skattestyrelsen har udarbejdet en mellemregningskonto mellem klageren og [virksomhed2] ApS. Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at denne mellemregningskonto indeholder relevante posteringer bogført af revisor på mellemregningskontoen, relevante posteringer konstateret ved gennemgangen af kontoudtogene, transaktioner der er gennemført, efter revisor er ophørt med at bogføre, samt posteringer vedrørende indsættelse på klagerens private konti.
Kontonr. | Tekst | Dato | Beløb | Saldo | § 16 E beskatning | Bemærkninger |
Primosaldo | 0,00 | |||||
8200 | Overførsel Mellemregning | 03-04-2014 | -25.000,00 | -25.000,00 | Overførsel fra [...02] (privat konto) til [...50] | |
8200 | Overførsel Mellemregning | 09-04-2014 | -50.000,00 | -75.000,00 | Overførsel fra [...02] (privat konto) til [...50] | |
8200 | Omp til [person1] | 07-05-2014 | -72.166,27 | -147.166,27 | Hæves på konto [...50]/bogført som indbetaling | |
8200 | Overførsel [person1] løn | 26-06-2014 | 15.000,00 | -132.166,24 | Hævet på konto [...89] og indsat på konto [...02] | |
8200 | Overførsel [person1] tilbage | 20-08-2014 | 2.000,00 | -130.166,27 | Hævet på konto [...50] og indsat på konto [...02] | |
8200 | Overførsel tilbage betaling | 10-12-2014 | 15.000,00 | -115.166,27 | Hævet på konto [...50] og indsat på konto [...02] | |
Automat 565 [finans2] | 18-09-2015 | 2.000,00 | -113.166,27 | Hævet på konto [...50] | ||
AMT 0143 [finans1] [by2] | 30-09-2015 | 5.000,00 | -108.166,27 | Hævet på konto [...50] | ||
AMT 0143 [finans1] [by2] | 02-10-2015 | 15.000,00 | -93.166,27 | Hævet på konto [...50] | ||
AMT 0143 [finans1] [by2] | 06-10-2015 | 6.800,00 | -86.366,27 | Hævet på konto [...50] | ||
ATM 0114 [finans1] [by1] | 27-10-2015 | 12.500,00 | -73.866,27 | Hævet på konto [...50] | ||
AMT 0120 [finans1] [by3] | 09-11-2015 | 12.500,00 | -61.366,27 | Hævet på konto [...50] | ||
Faktura nr. 15451 til [person3] | 17-05-2016 | 53.885,08 | -7.481,19 | Beløbet er ifølge oplysninger fra kurator indsat på konto [...83]/kontoen tilhører [person1] | ||
Fakturanr. 15440 til [virksomhed8] A/S | 30-05-2016 | 162.752,62 | 155.271,43 | 155.271,43 | Beløbet anvises på fakturaen til indbetaling på konto[...70]/ kontoen tilhører ikke selskabet | |
Overførsel mellem | 17-06-2016 | 124.239,21 | 279.510,64 | 124.239,21 | Hævet på konto [...50] og indsat på konto [...14] | |
Ophævet | 17-06-2016 | 4.617,58 | 284.128,22 | 4.617,58 | Hævet på konto [...50] og indsat på konto [...14] | |
Faktura nr. 15489 til [person4] | 11-07-2016 | 203.331,25 | 487.459,47 | 203.331,25 | Indsat på konto [...14] | |
Faktura nr. 15514 til [person4] | 08-08-2016 | 122.875,00 | 610.334,47 | 122.875,00 | Indsat på konto [...14] | |
Rest faktura nr. 15355 + 15412 | 08-02-2017 | 92.771,25 | 703.105,72 | 92.771,25 | Indsat på konto [...14] | |
Faktura nr. 15545 til [person4] | 10-02-2017 | 103.906,25 | 807.011,97 | 103.906,25 | Indsat på konto [...14] |
Skattestyrelsen har på baggrund heraf anset klageren for at være skattepligtig af henholdsvis 610.334 kr. og 196.677 kr. i indkomstårene 2016 og 2017. Ifølge Skattestyrelsen vedrører ovennævnte posteringer fra konto 8200 alene mellemregningen med CVR-nr. [...3].
Af kontoudskrifter fra [finans3] for konto [...83] fremgår det, at indsætningen på 53.885,08 kr. med posteringsteksten ”Fakt. 15451” er sket den 21. april 2017. Overførslen indgår samtidig i Skattestyrelsens opgørelse over indsættelser på klagerens konto nr. [...83] i forhold til beskatning af overskud af virksomhed.
Klagerens forhenværende repræsentant har oplyst, at fakturaen udstedt til [virksomhed8], fakturanr. 15440, er betalt til konto nr. [...70], som er en fakturabelåningskonto. Klageren solgte i en kort periode i 2016 fakturaen til et bureau (factoring), hvorved klageren fik 90 procent af fakturaen straks, og factoringselskabet håndterede herefter betalingen af fakturaerne.
Repræsentanten har under sagens behandling indsendt en korrigeret udgave af Skattestyrelsens udarbejdede mellemregningskonto. Det fremgår heraf, at lånet ifølge repræsentanten kan opgøres til 315.922,49 kr.
Repræsentanten har endvidere under sagens behandling fremlagt lønsedler fra [virksomhed2] ApS. Det fremgår af kontoudtog fra klagerens private konto i [finans1] (konto nr. [...14]), at der fra klagerens konto er overført løn i overensstemmelse med de fremlagte lønsedler.
Derudover har repræsentanten fremlagt faktura udstedt til selskabet af [virksomhed9] A/S den 23. juni 2016 på 68.784,69 kr. Det fremgår af kontoudtog fra [finans1], at beløbet den 27. juli 2016 er overført med posteringsteksten ”Ekspres [virksomhed9]” fra klagerens private konto (konto nr. [...14]).
Overførsler og hævninger fra [virksomhed1] ApS
[virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...4], blev stiftet af klageren den 3. januar 2014. Klageren var direktør fra stiftelsen til den 25. januar 2016. Selskabet blev tvangsopløst den 14. marts 2016. Selskabets formål var at drive murer- og entreprenørvirksomhed, herunder finansiel virksomhed samt ejerskab af andre virksomheder.
Selskabet havde i perioden fra den 3. januar 2014 til den 25. april 2016 en konto i [finans1] (konto nr. [...89]). Selskabet har efter den 25. april 2016 ikke haft en registreret bankforbindelse.
Selskabet havde regnskabsår fra den 1. juli til den 30. juni. Der foreligger ikke årsrapporter for selskabet. Der er desuden ikke fremlagt regnskab for selskabet eller fremlagt lånedokumenter.
Revisor har til Skattestyrelsen fremlagt oversigt over posteringer vedrørende mellemregningskonto 8200 mellem klageren og [virksomhed2] ApS/[virksomhed1] ApS. Der fremgår ikke en saldo af den fremlagte oversigt. Der er under sagens behandling forsøgt indhentet udskrift af mellemregningskonto 8200.
Skattestyrelsen har udarbejdet en mellemregningskonto mellem klageren og [virksomhed1] ApS. Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at denne mellemregningskonto indeholder relevante posteringer bogført af revisor på mellemregningskontoen, relevante posteringer konstateret ved gennemgangen af kontoudtogene, transaktioner der er gennemført, efter revisor er ophørt med at bogføre, samt posteringer vedrørende indsættelse på klagerens private konti.
Det fremgår af Skattestyrelsens mellemregningskonto, at der på selskabets konto er indbetalt beløb fra klagerens private konto, at der løbende er overførsler til klagerens private konto (konto nr. [...02]), herunder beløb benævnt ”løn”, og at der løbende er kontante hævninger på selskabets konto. Skattestyrelsen har opgjort overførslerne fra og hævningerne på selskabets konto til henholdsvis 295.100 kr., 216.700 kr. og 12.000 kr. i indkomstårene 2014, 2015 og 2016.
Klagerens forhenværende repræsentanten har oplyst, at beløbene relaterer sig til indkøb af materialer, og at materialerne ofte blev købt kontant. Klageren har også oplyst, at der foreligger fakturaer/regninger, der stemmer overens med udbetalingerne og hævningerne. Klageren har endvidere oplyst, at han ikke har fået penge for samtlige udlæg.
Overskud af virksomhed
Klageren var registreret med enkeltmandsvirksomheden [virksomhed3] v/[person1], CVR-nr. [...1]. Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at virksomheden senest var registreret som aktiv ved momsregistrering for perioden fra 18. juni 2014 og indtil konkursdekret den 21. november 2018.
Virksomheden havde en konto i [finans3] (konto nr. [...83]).
Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at klageren ikke har selvangivet overskud af virksomhed for indkomståret 2017.
På baggrund af kontoudtog fra [finans1] har Skattestyrelsen konstateret, at der er indsat beløb på klagerens private konto (konto nr. [...14]) og [virksomhed3] v/ [person1]s konto i [finans3] (konto nr. 3409 00011933483). Skattestyrelsen har opgjort de samlede indsætninger til 10.807.522 kr.
Klageren har oplyst, at konto nr. [...14] primært er brugt som selskabets konto nummer to, og at alt tilhører [virksomhed3], CVR-nr. [...1], som er under konkurs. Klageren har endvidere oplyst, at konto nr. [...83] vedrører [virksomhed3] v/[person1], som ligeledes er under konkurs.
Det fremgår af resultatopgørelse, som Skattestyrelsen har indhentet fra kurator, at [virksomhed3] v/[person1] havde en omsætning på 3.000.344 kr. i 2017.
Klageren har vedrørende CVR-nr. [...1] for 2017 angivet salgsmoms på 1.865.105 kr. svarende til en omsætning på 7.460.420 kr.
Det fremgår af Danmarks Statistik, at bruttoavancen indenfor murer og anden specialiseret bygge- og anlægsvirksomhed udgjorde 53,6 % i indkomståret 2016. Skattestyrelsen har lagt en bruttoavance på 53 % til grund ved skøn af overskud af virksomhed for indkomståret 2017.
Skattestyrelsen har herefter opgjort overskud af virksomhed som følger:
”
Indsættelser på konto [...14] | 2.331.269 kr. | |
Indsættelser på konto [...83] | 8.476.253 kr. | 10.807.522 kr. |
Angivet salgsmoms i 2017 vedr. cvr [...1] | 1.865.105 kr. | |
Skønnet omsætning i 2017 | 8.942.417 kr. | |
Skønnet bruttoavance i 2017 (53 % jævnfør Danmarks Statistik) | 4.739.481 kr. | |
Angivet e-indkomst i 2017 vedr. cvr [...1] | 2.102.486 kr. | |
Overskud efter lønudgifter | 2.636.995 kr. | |
Skønnet fradrag for samtlige øvrige fradragsberettigede udgifter | 500.000 kr. | |
Overskud af virksomhed til beskatning nedrundet | 2.135.000 kr. | |
”
Klagerens forhenværende repræsentant har anført, at overskud af virksomheden skal beregnes på baggrund af overskudsgraden og ikke bruttoavancen. Han har hertil fremlagt udskrift fra Danmarks Statistik, hvoraf det fremgår, at gennemsnitsoverskudsgraden for branchekode 43009 er 6,3 %.
Klagerens forhenværende repræsentant har under sagens behandling fremlagt opgørelser for 2017 over bevægelserne på følgende konti: konto nr. [...14], konto nr. [...02] og konto nr. [...83]. Der er vedlagt fakturaer udstedt til henholdsvis [virksomhed3] v/[person1] og [virksomhed4] ApS.
Opgørelserne er udarbejdet af klageren og baseret på bilag modtaget fra kurator samt egne bilag. Den forhenværende repræsentant har oplyst, at opgørelserne viser, hvad de enkelte transaktioner vedrører.
Det fremgår af opgørelserne, at der fra konto nr. [...83], konto nr. [...14] og konto nr. [...02] har været afholdt driftsudgifter for henholdsvis 4.358.267,62 kr., 1.131.079,59 kr. og 884.798,53 kr. i 2017. Det fremgår endvidere, at der på konto nr. [...83] og konto nr. [...14] er indbetalt henholdsvis 7.852.453,25 kr. og 1.526.955,41 kr. fra virksomhedens kunder i 2017.
Skattestyrelsen har supplerende udtalt, at det ses af opgørelserne, at disse ikke indeholder alle de af Skattestyrelsen medtagne indsætninger på klagerens private konti.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst med henholdsvis 819.500 kr., 216.700 kr., 622.334 kr. og 2.331.677 kr. for indkomstårene 2014, 2015, 2016 og 2017.
Skattestyrelsen har begrundet afgørelsen med følgende:
”(...)
I.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Skattestyrelsens udarbejdelse af din mellemregning med selskabet i bilag 1 viser, at du i alt har lånt 807.11 kr. af selskabet i 2016 og 2017. Skattestyrelsen anser dig for at være skattepligtig af dette beløb, jævnfør ligningslovens § 16E.
Begrundelsen herfor er følgende:
Revisor har ved sin bogføring anset dig for at have en mellemregning med selskabet og har med baggrund heri bogført diverse indsættelser og hævninger, der vedrører dig.
Det kan dog konstateres, at bogføringen ikke er sket i hele perioden, hvor selskabet har haft driftsmæssige transaktioner ligesom gennemgangen af kontoudtogene, der har været til rådighed, viser, at ikke alle relevante transaktioner er bogført på mellemregningen med dig. Det kan ligeledes konstateres, at revisors bogføring på mellemregningskontoen også omfatter hævninger fra andre selskabers konti.
Skattestyrelsen har derfor udarbejdet en specifikation af de transaktioner, som vi mener er relevant for opgørelsen af dit løbende mellemværende med dette selskab - bilag 1. Denne specifikation indeholder relevante posteringer, som er bogført af revisor på mellemregningskontoen, relevante posteringer, som er konstateret ved gennemgangen af kontoudtogene og endelig transaktioner, der er gennemført efter revisor er ophørt med at bogføre samt posteringer, der vedrører indsættelser på dine private konti, der vedrører betaling af fakturaer fra selskabets kunder. Alle posteringer i specifikationen, der er tilføjet af Skattestyrelsen er markeret med blåt.
Skattestyrelsen har konstateret, at [person5] er registreret som stifter af selskabet. Hun er ligeledes registreret som direktør i en periode, hvorefter du indtræder som direktør.
Det er dog skattestyrelsens opfattelse, at du er den reelle ejer af selskabet og dermed hovedaktionær med bestemmende indflydelse i hele perioden, hvor selskabet har eksisteret. Baggrunden for denne vurdering er blandt andet:
| • | At du har indbetalt anpartskapitalen og som sådan er ejer af anparterne i selskabet. |
| • | At du efterfølgende overfører lån til selskabet, som du på dette tidspunkt hverken er registreret som ansat i eller registreret som ejer af |
| • | At du opretter selskabets konto i [finans1] og ifølge bankens oplysninger er den eneste, der i hele perioden har haft fuldmagt til kontoen |
| • | At kurator har konstateret, at du ved flere lejligheder har rådet over selskabets midler og |
| • | At selskabets kunders betaling af fakturaer udstedt af selskabet er sket til din private konto efter at selskabets konto er lukket. |
Idet du på grund af status som eneejer af dette og af andre selskaber har status som hovedaktionær, er du omfattet af hovedreglen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt. og § 26, stk. 5.
I det konkrete tilfælde betyder det, at varsel for ændring af indkomstopgørelsen for indkomstårene 2016 og 2017 kan fremsættes med hjemmel i§ 26, stk. 1, 1. pkt. Ændring af ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets afslutning.
Skattestyrelsens specifikation i bilag 1 viser, at du i årene 2016 og 2017 har haft gæld til selskabet, som du ejer og har bestemmende indflydelse i. Denne gæld er opstået dels ved, at du har hævet beløb på selskabets konto og dels ved, at du har foranlediget, at selskabets kunder har indbetalt selskabets tilgodehavender på din private konto. Du har derved optaget lån i dit selskab, der er omfattet af ligningslovens § 16 E. Et sådan lån er skattepligtigt.
Efter ligningslovens § 16 E betragtes et lån hos selskabet, ikke i forhold til skattelovgivnings regler som et lån, men en hævning uden tilbagebetalingspligt. Det betyder, at når du har lånt beløb i selskabet, skal lånet anses for en hævning, der skal beskattes. Dette gælder, både når der etableres et nyt lån og når et eksisterende lån gøres større.
Når du har betalt et beløb tilbage til selskabet og gjort din gæld til selskabet mindre, kan det ikke modregnes i de beløb, der er hævet.
Der kan ikke ske opgørelse af nettolån for en periode, for eksempel pr. år eller pr. måned eller pr. dag.
Lånet i selskabet anses for etableret, på det tidspunkt, hvor du hæver beløb på selskabets konto eller overfører eller modtager beløb til dine private konti.
Lånetidspunkterne og tilbagebetalingen til selskabet er opgjort efter den rækkefølge, det er sket i, på dine og selskabets kontoudtog.
Opgørelsen af de lånte beløb i selskabet og beløb til beskatning fremgår af vedlagte bilag 1. Ændring af ansættelsen af indkomsten udgør følgende:
Indkomståret 2016: 610.334 kr.
Indkomståret 2017: 196.677 kr.
1.5 Skattestyrelsens endelige afgørelse
Skattestyrelsen fastholder, at du skal beskattes af det opgjorte lån i selskabet i henhold til statsskattelovens§ 4, stk. 1, litra c og ligningslovens § 16E. Der henvises til begrundelsen i afsnit 1.4.
(...)
2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Skattestyrelsens udarbejdelse af din mellemregning med selskabet i bilag 2 viser, at du i alt har lånt 523.800 kr. af selskabet i 2014-2016. Det er Skattestyrelsens anser dig for at være skattepligtig af dette beløb, jævnfør ligningslovens § 16E.
Begrundelsen herfor er følgende:
Revisor har, ved sin bogføring, anset dig for at have en mellemregning med selskabet og har med baggrund heri bogført diverse indsættelser og hævninger, der vedrører dig. Det kan dog konstateres, at bogføringen af poster, der vedrører mellemregning mellem dig og selskabet er sket på mellemregningskontoen mellem selskabet [virksomhed2] ApS og dig - altså en sammenblanding af din mellemregning med de to selskaber. Det kan videre konstateres, at bogføringen ikke er sket i hele perioden, hvor selskabet har haft driftsmæssige transaktioner ligesom gennemgangen af kontoudtogene, der har været til rådighed for selskabet, viser, at ikke alle relevante transaktioner er bogført på mellemregningen med dig.
Skattestyrelsen har derfor udarbejdet en specifikation af de transaktioner, som vi mener er relevant for opgørelsen af dit løbende mellemværende med dette selskab - bilag 2. Denne specifikation indeholder relevante posteringer, som er bogført af revisor på mellemregningskontoen, relevante posteringer, som er konstateret ved gennemgangen af kontoudtogene og endelig transaktioner, der er gennemført efter revisor er ophørt med at bogføre samt transaktioner, der vedrører indsættelser på dine private konti. Alle posteringer i specifikationen, der er tilføjet af Skattestyrelsen er markeret med blåt.
Skattestyrelsen har konstateret, at du er stifter af selskabet og i hele perioden har været registreret som direktør i selskabet. Derfor er det Skattestyrelsens vurdering, at du er hovedaktionær og som sådan har bestemmende indflydelse i daværende skattekontrollov § 3b's forstand.
Konsekvensen heraf er, at du er omfattet af reglen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, hvorefter skattemyndighederne senest den 1. maj i det sjette indkomstår efter indkomståret udløb, for så vidt angår kontrollerede transaktioner, kan varsle ændringer af indkomstansættelsen. Ansættelsen skal være foretaget senest den 1. august i det sjette år efter indkomstårets afslutning.
Kontrollerede transaktioner er blandt andet transaktioner fra ejer og til selskabet og omvendt.
Med hjemmel i ovennævnte bestemmelser kan skattemyndighederne derfor varsle en ændring af indkomsten for 2014-2016.
Skattestyrelsens specifikation i bilag 2 viser, at du har i årene 2014-2016 haft gæld til selskabet, som du ejer og har bestemmende indflydelse i. Denne gæld er opstået dels ved, at du har hævet beløb på selskabets konto og dels ved, at du har foranlediget, at der er overført beløb til din private konto. Du har derved optaget lån i dit selskab, der er omfattet af ligningslovens§ 16 E. Et sådan lån er skattepligtigt.
Efter ligningslovens § 16 E betragtes et lån hos selskabet, ikke i forhold til skattelovgivnings regler som et lån, men en hævning uden tilbagebetalingspligt. Det betyder, at når du har lånt beløb i selskabet, skal lånet anses for en hævning, der skal beskattes. Dette gælder, både når der etableres et nyt lån og når et eksisterende lån gøres større.
Når du har betalt et beløb tilbage til selskabet og gjort din gæld til selskabet mindre, kan det ikke modregnes i de beløb, der er hævet.
Der kan ikke ske opgørelse af nettolån for en periode, for eksempel pr. år eller pr. måned eller pr. dag.
Lånet i selskabet anses for etableret, på det tidspunkt, hvor du hæver beløb på selskabets konto eller overfører eller modtager beløb til dine private konti.
Lånetidspunkterne og tilbagebetalingen til selskabet er opgjort efter den rækkefølge, der er sket i, på dine kontoudtog.
Opgørelsen af de lånte beløb i selskabet og beløb til beskatning fremgår af vedlagte bilag 2. Ændring af ansættelsen af indkomsten udgør således følgende:
Indkomståret 2014: 295.100 kr.
Indkomståret 2015: 216.700 kr.
Indkomståret 2016: 12.000 kr.
2.5 Skattestyrelsens endelige afgørelse
Skattestyrelsen fastholder, at du skal beskattes af det opgjorte lån i selskabet i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c og ligningslovens § 16E. Der henvises til begrundelsen i afsnit 2.4.
(...)
3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Gennemgangen af dine kontoudtog har vist, at du i 2014 har fået indsat i alt 524.400 kr. på din konto. Skattestyrelsen anser dig for at være skattepligtig af disse indsættelser jævnfør statsskattelovens § 4, stk. 1.
Begrundelsen herfor er følgende:
Jævnfør praksis er det skattemyndighederne, der skal bevise at skatteyder har oppebåret en skattepligtig indkomst. Af praksis ses endvidere, at de faktiske indsættelser på skatteyders konto kan lægges til grund for en indkomstforhøjelse. Der henvises her til SKM 2014.526. BR, der er stadfæstet i Landsretten ved SKM 2015.633 ØLR. Der henvises endvidere til SKM 2007.516.ØLR, der stadfæstes ved SKM 2010.70.HR, I begge sager bliver indsættelserne på skatteyders konto brugt som dokumentation for erhvervelsen af en skattepligtig indkomst, da skatteyder modsætningsvis ikke har dokumenteret, at beløbene ikke er skattepligtige eller udgør allerede beskattede beløb.
Disse afgørelser viser videre, at det er praksis, at det er skatteyder, der skal løfte bevisbyrden for, at der er tale om indkomst der enten er beskattet eller som ikke er skattepligtig. De oplysninger, som skatteyder fremlægger for at løfte denne bevisbyrde skal bestyrkes ved objektive kendsgerninger. Dette fremgår blandt andet af SKM 2009.37. HR samt af SKM 2009.36.VLR, der er stadfæstet ved SKM 2011.208. HR.
Vedrørende skatteyders bevisførelse henvises endvidere til SKM 2010.279.BR og til SKM 2007.542.VLR. I begge disse tilfælde fandt retten, at skatteyder ikke havde løftet bevisbyrden for at der var tale om skattefrie eller allerede beskattede beløb.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at du ikke har løftet denne bevisbyrde.
I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 kan skattemyndighederne som udgangspunkt ikke foretage ændringer af indkomstopgørelsen senere end 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb.
Dog kan skattemyndighederne, hvis betingelserne for ekstraordinær ansættelsesændring efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt, foretage ændring af indkomstopgørelsen, idet fristerne i denne bestemmelse således skal iagttages.
Efter skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 5 kan dette ske, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretage en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Når der henses til dels beløbenes størrelse (der er 2 gange overført 200.000 kr. og dels til den samlede overførsel samt den omstændighed, at du ikke har modtaget løn i 2014 og ikke selvangivet overskud af virksomhed i 2014 finder Skattestyrelsen at betingelserne er opfyldt.
Efter § 27, stk. 2 kan ændringer, der kan foretages med hjemmel i § 27, stk. 1 foretages, hvis de varsles senest 6 måneder efter skattemyndighederne er kommet til kundskab om forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Afgørelse skal herefter foretages senest 3 måneder efter at varslingen er afsendt.
Det er skattemyndighedernes opfattelse, at fristen i § 27, stk. 2 begynder at løbe på det tidspunkt, hvor skattemyndighederne har modtaget dine kontoudtog den 27. februar 2019.
Skattestyrelsen finder derfor, at din indkomstopgørelse for 2014 kan ændres med hjemmel i skatteforvaltningslovens§ 27, stk. stk. 5,jævnfør stk. 2, og at der skal ske forhøjelse med i alt 524.400 kr.
3.5 Skattestyrelsens endelige afgørelse
Skattestyrelsen fastholder, at du skal beskattes af de opgjorte indsættelser i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1. Der henvises til begrundelsen i afsnit 3.4.
(...)
4.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Gennemgangen af dine kontoudtog har vist, at du i 2017 har fået indsat i alt 10.807.522 kr. på dine konti. Dette fremgår af specifikationen i bilag 4.
Idet du ikke har foretaget selvangivelse for indkomståret 2017 finder Skattestyrelsen, at vi, jævnfør den daværende skattekontrollov § 5, stk. 3 er berettiget til at foretage en skønsmæssig skatteansættelse.
Den omstændighed, at der er konstateret stor difference mellem indsættelserne på dine konti og den omsætning, som der er bogført jævnfør det regnskab, som Skattestyrelsen har fået udleveret fra kurator betyder, at Skattestyrelsen finder det betænkeligt, at ligge regnskabet til grund for ansættelsen af overskud af virksomhed for dig. I stedet tages der udgangspunkt i de objektivt konstaterede indsættelser på din konto. Der henses endvidere til angivelsen af moms og angivelsen til e-indkomst, som du har foretaget for virksomheden for samme periode.
4.5 Skattestyrelsens endelige afgørelse
Skattestyrelsen fastholder, at du skal beskattes af det opgjorte overskud af virksomhed i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. Der henvises til begrundelsen i afsnit 4.4. (...)”
Skattestyrelsen har udtalt følgende til klagen:
”(...)
Klagens side 10:
Skattestyrelsen har den 7. marts 2019 anmodet [person1] om at fremkomme med bemærkninger til posteringerne i bilag 3. Han fremkom med følgende bemærkninger, der også fremgår
af sagsfremstillingens afsnit 3.1 side 10: ”Disse vedrøre Cvr: [...2] som er konkurs. [virksomhed5] der har udført regnskaber uden anmærkninger. [virksomhed6] har revideret og haft kontakt med skat om disse.”
Det skal hertil bemærkes, at cvr [...2] er opløst efter konkurs den 27. november 2012. Dette
fremgår ligeledes af sagsfremstillingen side 4, hvor tidligere virksomheder er beskrevet.
Med hensyn til tidligere ansættelser for 2014 kan det konstateres, at [person1] har modtaget printselvangivelse for 2014 (opgørelse nr. 1) og at ændringerne hertil udgøres af nærværende ændringer (opgørelse nr. 2).
Skattestyrelsen er ikke bekendt med, at der er sket sagsbehandling ud over nærværende sag for 2014. Der vedlægges en kopi af de to årsopgørelser.
Klagens side 12:
Klager opfordrer Skattestyrelsen om at redegøre for hvorledes det er sikret, at der ikke optræder dobbeltbeskatning henset til at SKAT den 30. januar 2018 har forhøjet indkomstansættelsen for 2016 og at indkomstansættelsen 2016 igen ved afgørelsen af 4. juni 2019 er forhøjet.
Hertil skal det bemærkes, at beskatningen i nærværende klagesag udelukkende vedrører indsættelser af beløb:
| • | der kan henføres til fakturaer, der er udstedt i selskabet [virksomhed2] ApS’s navn og cvr [...3]. Da disse fakturaer er betalt ved indsættelse på [person1]s personlige konto, burde posteringerne have været bogført på hans mellemregningskonto med selskabet. |
| • | der kan henføres til beløb, der er overført fra selskabets konto til [person1]s private konto. Disse posteringer burde ligeledes have været bogført på [person1]s mellemregningskontoen med selskabet. |
Disse indsættelser er derfor skønnet over overskud af virksomhed for dette år uvedkommende.
En kopi af de fakturaer fra h.h.v. [person4] og [virksomhed8], der fremgår af bilag 1, er vedlagt og fremgår ligeledes af sagens akter.
Der vedlægges endvidere en kopi af den afgørelse, der i januar 2018 er truffet vedr. indkomstansættelsen for 2016 (oveskud af virksomhed). Denne afgørelse er ikke påklaget.
(...)”
Skattestyrelsen har efterfølgende den 13. september 2021 udtalt:
”(...)
Vi har gennemgået vedhæftede nye oplysninger fra [person1]s repræsentant og skal indledningsvis bemærke, at der ikke er bemærkninger til Skattestyrelsens afgørelse punkt 1-3, hvorfor efterfølgende udelukkende vedrører punkt 4 og dermed indkomståret 2017.
Skattestyrelsen har afstemt de posteringer, der fremgår af sagens bilag 4 til de opgørelser, som skatteyders rådgiver nu har fremsendt. Det må heraf konkluderes, at repræsentantens opgørelse ikke indeholder alle de indsættelser, der er konstateret på de private konti jævnfør bilag 4. Den omstændighed, at der ikke er fremlagt objektive beviser for, at de manglende indsættelser fører til, at Skattestyrelsen må ligge til grund, at der er tale om skattepligtige indkomst.
Lægges rådgivers opgørelse af varekøb til grund for beregningen af overskud af virksomhed (i stedet for det foretagne skøn jævnfør Danmarks Statistik) ses følgende, når skatteyders egen angivelse af moms og af A-indkomst stadig fratrækkes:
OPGØRELSE AF OVERSKUD UD FRA INDSÆTTELSER PÅ PRIVATE KONTI OG OPGJORTE
UDGIFTER FRA REPRÆSENTANTEN:
INDSÆTTELSER / SALG:
Indsættelser ifølge Skattestyrelsens opgørelse 10.807.522,00
(bilag 4)
VAREKØB:
Køb | 1.346.942,00 | |
Returvarer | 215.862,00 | 1.131.080,00 |
mv. | ||
Køb | 4.358.267,00 | |
Køb | 887.818,00 | |
Returvarer | 3.020,00 | 884.798,00 |
mv. |
Varekøb ifølge repræsentantens opgørelse konto
[...14]
Varekøb ifølge repræsentantens opgørelse konto
[...83]
Varekøb ifølge repræsentantens opgørelse konto
[...02]
Varekøb i alt inklusiv moms 6.374.145,00
Bruttoavance inklusiv moms 4.433.377,00
Angivet tilsvar (1.865.105 – 2.084.794) 219.689,00
Bruttoavance eksklusiv moms 4.653.066,00
Lønudgifter jævnfør e-indkomst vedr. CVR-nr. 2.102.486,38
[...1]
Overskud af virksomhed til beskatning 2.550.579,62
Overskud til beskatning nedrundet 2.550.000,00
TIDLIGERE BESKATTET SKØN:
I alt Indsættelser 10.807.522,71
Angivet salgsmoms på cvr [...1] for 2017 1.865.105,00
I alt indsættelser eksklusiv moms 8.942.417,71
Heraf Bruttoavance ifølge Danmarks Statistik 53,6 % 4.739.481,39
Lønudgifter jævnfør e-indkomst for cvr. [...1] 2.102.486,38
Overskud efter lønudgifter 2.636.995,01
Skønnet fradrag for samtlige øvrige udgifter 500.000,00
Overskud af virksomhed til beskatning 2.136.995,01
Overskud til beskatning nedrundet 2.135.000,00
Det skal videre bemærkes, at rådgivers opgørelse af løn udgør følgende, der viser, at der er
udbetalt større beløb i A-indkomst, end der er angivet:
LØN:
Hævet på konto [...83] i 2017 – A-indkomst | 2.436.321,46 | |
Angivet til e-indkomst | 2.102.486,38 |
Ovenstående sammenholdt med Skattestyrelsens begrundelse i afgørelsen fra den 4. juni 2019 punkt 4 og specielt punkt 4.4. fører til, at Skattestyrelsen fastholder sin afgørelse, idet det må konkluderes, at det foretagne skøn ikke er åbenbart urimeligt men snarere for lavt.
(...)”
Klagerens opfattelse
Repræsentanten har nedlagt påstand om, at klagerens personlige indkomst for indkomstårene 2014, 2015, 2016 og 2017 nedsættes med henholdsvis 819.500 kr., 216.700 kr., 622.334 kr. og 2.331.677 kr. Repræsentanten har nedlagt subsidiær påstand om, at beløbet nedsættes til et lavere beløb. Repræsentanten har mere subsidiært nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.
Til støtte herfor har klagerens forhenværende repræsentant anført:
”(...)
1. Mellemregning med selskabet [virksomhed2] ApS (cvr [...3]):
1.1. De faktiske forhold
Din datter [person5] er registreret for at have stiftet selskabet den 13. februar 2014, men det kan konstateres, at der overføres anpartskapital på i alt 50.000 kr. fra din konto i [finans1] kontonr. [...02] den 4. februar 2014 til selskabets konto.
I perioden fra stiftelsen den 13. februar 2014 og indtil den 1. april 2016 har din datter, [person5], været registreret som direktør i selskabet. Herefter og indtil den 16. januar 2017 har du været registreret som direktør.
Selskabet har i hele perioden fra den 4. februar 2014, hvor anpartskapitalen blev indbetalt af dig og indtil den 17. juni 2016 udelukkende haft registreret en konto i [finans1] (kontonr. [...50]), der blev anvendt til virksomhedens drift (betaling af selskabets udgifter og indsættelse af betaling fra kunder). Ifølge oplysninger fra [finans1] har du været eneste registrerede fuldmagtshaver til kontoen i hele perioden; herunder også den periode, hvor [person5] har været registreret som direktør.
Selskabets konti i [finans4] er udelukkende garantikonti uden egentlig aktivitet.
Selskabet har afleveret regnskab pr. 30. juni 2015. Skattestyrelsen har fra selskabets tidligere revisor modtaget den bogføring, der er foretaget for selskabet i perioden fra stiftelsen og indtil medio 2015; herunder den bogføring, der er sket på selskabets mellemregningskonto med dig.
Skattestyrelsen har desuden modtaget kontoudtog for selskabets konto i [finans1] kontonr. [...50] samt diverse konti tilhørende dig. Selskabets konto oprettes den 4. februar 2014, hvorefter der overføres anpartskapital fra din private konto og den lukkes den 17. juni 2016 ved overførsel af saldoen til din private konto [...14].
Gennemgangen af posteringerne på selskabets og dine konti viser:
| • | at der på selskabets konto er indbetalt beløb fra dine private konti |
| • | at der løbende overføres beløb retur til dig |
| • | at der løbende foretages kontante hævninger på selskabets konto |
| • | at betalingen for visse fakturaer udstedt af selskabet er betalt af kunden ved indbetaling til din private konto. |
Det kan endvidere konstateres, at visse posteringer på mellemregningskontoen skyldes hævninger, der er foretaget på et andet selskabs konto ([virksomhed1] ApS, cvr [...4]) – altså en sammenblanding af din mellemregning med de to selskaber.
Skattestyrelsen har ved brev af 7. marts 2019 bedt dig om at fremkomme med bemærkninger til disse posteringer. Du har samlet bemærket, at ”Det er overgangen mellem selskaberne. Der er flere af disse fakturaer der kom fra mangler er udført i nyt regi og udbetalt til dækning af det”.
Skattestyrelsen har dels fra kurator og dels fra relevante kunder indhentet kopi af de fakturaer, der er baggrunden for konkrete posteringer på mellemregningen mellem dig og
[virksomhed2] ApS. Det fremgår af alle fakturaer dels til [person3], dels til [virksomhed8] A/S og endelig til [person4], at disse fakturaer er udstedt af selskabet [virksomhed2] ApS, at der på alle fakturaerne er påført cvr [...3] og at alle fakturaer er udstedt efter den 28. april 2016, hvor selskabet er tvangsafmeldt af skattemyndighederne. Der er opkrævet moms på alle fakturaer”
Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at [person1] jf. bilag 1 til Skattestyrelsens sagsfremstilling skulle have lånt kr. 807.011 af selskabet i 2016 og 2017, som herefter skal beskattes efter ligningslovens § 16 E.
Dette er dog ikke korrekt, som vedlagte regnskab viser, jf. sagens bilag 3.
***
For så vidt angår sagens punkt 2 anfører Skattestyrelsen følgende faktuelle forhold:
2.” Mellemregning med selskabet [virksomhed1] ApS (cvr [...4]):
1.1De faktiske forhold
Du stiftede selskabet den 3. januar 2014 og det kan konstateres, at der samme dag overføres anpartskapital på i alt 50.000 kr. fra din private konto i [finans1] kontonr. [...02] til selskabets konto.
I perioden fra stiftelsestidspunktet og indtil den 25. januar 2016, hvor selskabet sendes til tvangsopløsning, er du registreret som direktør i selskabet.
Selskabet har i hele perioden fra den 3. januar 2014, hvor anpartskapitalen blev indbetalt og indtil 25. april 2016 udelukkende haft en konto i [finans1] (kontonr. [...89]). Herefter har selskabet ingen registreret bankforbindelse.
Selskabet [virksomhed1] ApS har ikke afleveret regnskab og selskabet, har ikke været momsregistreret og har ingen ansatte.
Skattestyrelsen har fra den tidligere revisor i selskabet [virksomhed2] ApS modtaget den bogføring, der er foretaget for dette selskab i perioden fra dettes stiftelse og indtil medio 2015.
Gennemgangen af denne bogføring viser, at den også indeholder posteringer, der skyldes hævninger, som du har foretaget på [virksomhed1] ApS ’s konto.
Gennemgangen af bogføringen jævnfør ovenfor og [virksomhed1] ApS ’s kontoudtog viser, at der på selskabets konto er indbetalt beløb fra din private konto, at der løbende overføres beløb retur til dig; herunder beløb benævnt ”løn” og at der løbene foretages kontante hævninger på selskabets konto.
Skattestyrelsen har ved brev af 7. marts 2019 bedt dig om at fremkomme med bemærkninger til disse posteringer. Du har samlet bemærket, at ”Der ligger også faktura / regninger, som svarer overens med udbetalingerne og hævningerne og jeg mener, at jeg ikke har fået penge for samtlige udlæg og må have et underskud på dette”
Skattestyrelsen traf herefter afgørelse om, at forhøje [person1]s skatteansættelse for med følgende beløb:
Indkomståret 2014: 295.100 kr.
Indkomståret 2015: 216.700 kr.
Indkomståret 2016: 12.000 kr.
Dette er ikke korrekt, jf. sagens bilag 3.
***
For så vidt angår sagens punkt 3 anfører Skattestyrelsen følgende faktuelle forhold:
”
2. Indsættelser på din bankkonto:
2.1 De faktiske forhold
Skattestyrelsen har i brev af 9. januar 2019 bedt dig om at fremsende dine konto- udtog. Du havde frist til at fremsende disse til den 28. januar 2019, hvor du fremsendte visse af disse kontoudtog og det blev aftalt med dig, at Skattestyrelsen selv rekvirerede de resterende kontoudtog i dine pengeinstitutter. De resterende konto- udtog er Skattestyrelsen i hænde den 27. februar 2019.
Ved gennemgangen af dine kontoudtog er det konstateret, at der i 2014 er indsat beløb på din bankkonto i [finans1] kontonr. [...02].
Specifikationen af indsættelserne fremgår af bilag 3 hvortil der henvises. Der er i alt indsat 524.400 kr. i 2014. Indsættelserne er sket dels ved overførsel til kontoen fra en anden konto og ved indsættelse af kontanter på kontoen.
Du er ved brev af 7. marts 2019 blevet bedt om at fremkomme med dine bemærkninger til disse indsættelser. Du har hertil oplyst samlet at ”Disse posteringer vedrører cvr [...2], som er konkurs. [virksomhed5] har udført regnskaber uden anmærkninger. [virksomhed6] har revideret og haft kontakt med SKAT om disse”.
Cvr-nr. [...2] tilhører selskabet [virksomhed7] ApS, der er opløst efter konkurs den 27. november 2012.”
Skattestyrelsen traf herefter afgørelse om, at forhøje [person1]s skatteansættelse for 2014 med kr. 524.400
Dette er ikke korrekt, jf. sagens bilag 3.
For så vidt angår sagens punkt 4 anfører Skattestyrelsen følgende faktuelle forhold:
”
3. Overskud af virksomhed:
3.1 De faktiske forhold
Skattestyrelsen har i brev af 9. januar 2019 bedt dig om at fremsende dine konto- udtog.
Du havde frist til at fremsende disse til den 28. januar 2019, hvor du fremsendte visse af disse kontoudtog og det blev aftalt med dig, at Skattestyrelsen selv rekvirerede de resterende kontoudtog i dine pengeinstitutter. Ved gennemgangen af dine kontoudtog er det konstateret, at der i 2017 er indsat beløb på din bankkonto i [finans1] kontonr. [...14] og kontonr. [...83].
Specifikationen af indsættelserne fremgår af bilag 4 hvortil der henvises. Der er i alt indsat 10.807.522 kr. i 2017. Indsættelserne er sket dels ved overførsel til kontoen fra en anden konto og dels ved overførsel til kontoen via et indbetalingskort.
Du er ved brev af 7. marts 2019 blevet bedt om at fremkomme med dine bemærkninger til disse indsættelser.
Du har hertil om førstnævnte konto oplyst samlet at: ”Denne konto er primært brugt som selskabets konto nr. 2. Alt tilhører [virksomhed3] Cv: [...1] og det er under konkurs og ligger hos kurator [person6]. Om sidstnævnte konto har du oplyst samlet at: Dette er [virksomhed3] cvr [...1]. [virksomhed3] er under konkurs og regnskabet ligger hos kurator [person6].
Der er efterfølgende indhentet oplysninger fra kurator vedrørende indkomstopgørelsen for 2017. Heraf fremgår en omsætning på i alt 3.000.344 kr. For 2017 har du vedr. cvr [...1] angivet salgsmoms på i alt 1.865.105 kr. svarende til en omsætning på i alt 7.460.420 kr.
Du har ikke foretaget selvangivelse for indkomståret 2017.”
Skattestyrelsen forhøjede herefter [person1]s indkomstopgørelse for 2017 med i alt 2.135.000 kr.
Dette er ikke korrekt.
Det fremgår af Danmarks statistik at overskudsgraden i en virksomhed af denne karak- ter, udsøgt i henhold til branchekode er på 6,3 %, jf. sagens bilag 2.
Skattestyrelsen ses i sin søgning alene at have henhold sig til bruttoavancen, der intet siger om overskuddet i virksomheden, som jo er det, der kommer til beskatning.
[person1]s virksomhed har i 2017 arbejdet for boligforeninger, ejerforeninger, ejendomudviklere og husejere og har beskæftiget sig med etablering af bar, restauranter, natklubber og madmarkeder, samt som underentreprenør til større virksomheder.
[person1] har blandt andet arbejdet med [...], og [...], og har haft kunder som [virksomhed10] ApS, [virksomhed11], [...] m.v.
Virksomheden har således haft en sædvanlig drift i forhold til gennemsnittet i branchen og der er ingen indikationer på, at indtægten skulle have afveget fra gennemsnittet i branchen.
Skattestyrelsen anfører anvender meget ofte gennemsnitstal og anerkender ikke, at der afviges herfra med mindre, der forekommer objektiv dokumentation på, at der i det konkrete tilfælde ikke kan anvendes gennemsnitstal.
I nærværende sag ses Skattestyrelsen da også at have baseret sin afgørelse på gennemsnitstal, idet man dog blot anvender det forkerte gennemsnit.
Skal der anvendes et gennemsnitstal vil det således selvfølgelig være overskudsgraden, idet det er overskuddet af virksomheden, der er skattepligtigt.
***
For så vidt angår de enkelte konti er det vigtigt for forståelse af sagens rette sammenhæng, at kontiene har været anvendt, således at
| • | [finans3] konto [...83] har været en firmakonto |
| • | [finans1] [...14] var en privat ”reservekonto” som [person1] brugte til firmaet. |
| • | [finans1] [...02] var en privat konto som [person1] også ind imellem har brugt i firmaøjemed. |
| • | [finans1] [...63] var [virksomhed2] ApS´ firmakonto |
Kontonummer: [...70] er en fakturabelåningskonto, idet [person1] i en kort periode i 2016 solgte fakturaen til et bureau – altså factoring. Det foregik således, [person1] fik 90 procent af fakturaen straks, og facotringsselskabet håndterede herefter betalingen af fakturaerne.
[person1] har til brug for klagesagen udarbejdet en overordnet oversigt / regnskab, baseret på bilag, der er modtaget fra kurator, samt egne bilag der viser, hvordan cashflowet har været på kontiene, og hvad de reelt set vedrører, sammenholdt med kontoudtogene, jf. sagens bilag 3.
Det er vigtigt for forståelsen af sagens rette sammenhæng at holde sig for øje, at [person1] har påført andet kontonummer på fakturaerne for at kunne ”holde hjulene” i gang således at det var muligt at betale lønninger og købe varer.
Det skal i den forbindelse erindres om, at [person1] ikke havde konto hos leverandørerne således at materialerne blev købt kontant, hvor svendene fik kontanter med til at købe materialer, og hvor de efterfølgende afleverede bilagene.
***
For så vidt angår Skattestyrelsens bilag 3 (- og 4, som er samme bilag) relaterer de to store overførelser – 2*200.000 kr. sig til salg af privat granit, som Skattestyrelsen tidligere har forholdt sig til i forbindelse med skatteansættelsen for 2014.
4. BEGRUNDELSE FOR KLAGEN:
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det foreløbigt gældende, idet nedenstående anbringender vil blive uddybet når Skattestyrelsens udtalelse til klagen foreligger, herunder Skattestyrelsens besvarelse af de rejste spørgsmål vedrørende de allerede tidligere gennemførte forhøjelser for indkomstårene 2014 og 2016.
Jeg vil i det følgende behandle de enkelte punkter i nummerrækkefølge.
Ad 1
Dette punkt vedrører mellemregning med selskabet [virksomhed2] ApS (cvr [...3]) og [person1] for følgende år:
2017 kr. 196.677
Forhøjelsen består af to beløb hhv. Restfaktura nr. 15355+15412 på kr. 92.771,25 og Faktura nr. 15545 til [person4] på kr. 103.906,25, i alt kr. 196.677.
Det er korrekt, at der vedrørende faktura 15545 er anført kontonummer [...14], som er [person1]s private konto, og at pengene er indbetalt hertil.
2016 kr. 610.344
Forhøjelsen består af 5 posteringer, hvoraf de to vedrører fakturaer til [person4] hhv. faktura 15489 og 15514, en faktura til [virksomhed8], faktura nr. 15440k en overførsel mellem to konti samt en postering benævnt ”ophævet”.
Alle posteringer med undtagelse af fakturaen til [virksomhed8] er indsat på kontonummer [...14], som tilhører [person1].
Fakturaen udstedt til [virksomhed8], faktura nr. 15440 er betalt til kontonummer [...70], som er den konto, der blev anvendt til factoring, som tidligere anført.
***
Ad 2
Dette punkt vedrører mellemregning med selskabet Murer og Entreprenør ApS (cvr [...4]) og [person1] for følgende år:
2016
Forhøjelsen består af 2 kontanthævninger på hhv. kr. 2.000 og kr. 10.000, der er anvendt til indkøb af materialer.
2015
Forhøjelsen udgør kr. 216.700 og relaterer sig jf. Skattestyrelsens bilag 2, til indkøb af materiel.
2014
Forhøjelsen udgør 295.100 kr. og relaterer sig jf. Skattestyrelsens bilag 2, til indkøb af materiel.
***
Ad 3
Der er i 2014 indsat kr. 524.400 på [person1]s bankkonto i [finans1] kontonr. [...02]. Specifikationen over de indsatte beløb fremtræder af Skattestyrelsens bilag 3.
***
For så vidt angår punkt 1 - 3 fastholdes det, at der ikke er grundlag for beskatning, jf. sagens bilag 3, idet ovenstående anbringender vil blive udbygget og suppleret når Skattestyrelsens udtalelse til klagen fremkommer. Dette gælder særligt i relation til forhøjelsen vedrørende 2014.
Det skal bemærkes at bilag 3 er udarbejdet på baggrund af modtagne bilag fra kurator, samt egne bilag, idet der bemærkes at undertegnede via kurator har haft adgang til [...] regnskabsprogram, hvor der er downloaded ca. 3.000 udgiftsbilag. Disse kan selvfølgelig eftersendes, såfremt dette ønskes.
Jeg er endvidere bekendt med, at Skattestyrelsen i foråret 2018 har truffet afgørelse om, at forhøje [person1]s indkomst for 2016 med kr. 1.285.000.
Skattestyrelsen opfordres til i sin udtalelse helt konkret at forholde sig til, hvorledes man har forholdt sig til denne allerede gennemførte forhøjelse i relation til nærværende sag og hvorledes det er sikret, at der ikke optræder dobbeltbeskatning af den samme påståede indtægt.
***
Ad 4
Skattestyrelsens skøn hviler på et fuldstændigt forkert grundlag og medfører et åbenbart forkert resultat.
Der er ingen – som i ingen, murerforretninger i Danmark, der har et overskud til beskatning på kr. 2.135.00 ud af en omsætning på kr. 8.942.417 eksklusive moms. Der svarer til en overskudsgrad på næsten 25 % af omsætningen eksklusive moms, hvilket er fuldstændigt uhørt.
Dette følger i øvrigt tillige direkte af den samme statistik som Skattestyrelsen anvender, idet denne også giver mulighed for at søge på overskudsgraden, der jo er den relevante i forhold til nærværende sag, hvor der er tale om opgørelse af evt. yderligere overskud til beskatning.
Det fremgår af statistikken at overskudsgraden i en virksomhed af denne karakter, udsøgt i henhold til branchekode er på 6,3 %, jf. sagens bilag 2.
Det svarer til et overskud på kr. 563.000, hvis der tages udgangspunkt i den anførte omsætning eksklusive moms, og ikke kr. 2,1 mio. kr.
Der er således ingen tvivl om, at Skattestyrelsens skøn, hviler på et fuldstændigt forkert grundlag og medfører et åbenbart forkert resultat, hvis man i øvrigt anvender Skattestyrelsens eget statistiske materiale.
(...)”
Klagerens forhenværende repræsentant har efterfølgende den 18. november 2019 anført:
”I forlængelse af den tidligere fremsendte klage fremsendes hermed regneark, der viser hvorledes cashflowet har været på kontiene i 2017, samt hvad de enkelte transaktioner vedrører.
(...)”
Repræsentanten har den 11. november 2021 anført:
”(...)
1. Klagers mellemregning med selskabet [virksomhed2] ApS ([...3]) (pkt. 1)
[virksomhed2] ApS blev stiftet den 13.02.2014. Selskabet anmodede om opløsning i skifteretten den 16.01.2017. Konkursdekret blev afsagt den 22.02.2017 af Sø- og Handelsrettens Skifteretsafdeling. Konkursbehandlingen blev afsluttet den 16.05.2019.
Selskabet havde bankkonto i [finans1] ([...50]) fra den 04.02.2014 og frem til den 17.06.2016, hvor kontoen bliver ophævet. Den samme dag opretter Klager en privat konto i [finans1] ([...14]). De penge som står tilbage på [virksomhed2] ApS’ konto bliver overført til Klagers nye konto - samlet 128.856,79 kr.
I de efterfølgende måneder bliver der fra Klagers nye konto afholdt en række udgifter på vegne af [virksomhed2] ApS, herunder blandt andet til lønninger og vareindkøb. Vi har i den forbindelse fundet udgifter afholdt på konto [...14] for i alt 350.070,17 kr., som kan henføres til driften i [virksomhed2] ApS. Vi har tilføjet udgifterne til den mellemregning, som Skattestyrelsen har udarbejdet mellem Klager og [virksomhed2] ApS- se hertil bilag 1. Vi skal desuden bemærke, at vi fra mellemregningen har fjernet kontante hævninger, som erforetaget på selskabets konto. Det har vi gjort, da det fastholdes, at hævningerne er anvendt tilindkøb af materiel.
Foruden de udgifter der er afholdt på konto [...14], så har vi ved gennemgang af selskabets regnskabsmateriale konstateret utallige udgifter i [virksomhed2] ApS, som ikke ses at være afholdt på selskabets konto. Det drejer sig blandt andet om lønninger udbetalt den 21.01.2016, 25.01.2016, 26.01.2016, 29.01.1016, 04.02.2016, 18.02.2016, 03.03.2016, 07.03.2016, 14.04.2016, 28.04.2016, 12.05.2016 og 26.05.2016. Derudover har selskabet modtaget regninger, som er udskrevet til selskabet efter selskabets konto er ophævet. Vi har indtil videre ikke været i stand til at finde den konto, hvorfra udgifterne er betalt, men da selskabet ikke har rådet over andre konti, må det formodes, at udgifterne er afholdt af Klager privat. Det gøres således gældende, at mellemregningen fortsat ikke er fyldestgørende, og at der mangler betydelige udgifter, som Klager har afholdt på vegne af selskabet.
Lønsedler vedrørende lønudgifter i [virksomhed2] ApS, som er betalt fra Klagers konto
[...14], er vedhæftet som bilag 2.
Bilag som vedrører andre udgifter i [virksomhed2] ApS, som er betalt fra Klagers konto
[...14], er vedhæftet som bilag 3.
Lønsedler vedrørende lønudgifter i [virksomhed2] ApS, som ikke er betalt fra selskabets
egen konto, er vedhæftet som bilag 4.
2. Indsættelser på konto nr. [...14] og [...83] (pkt. 4)
Klagers tidligere rådgiver har i sagen fremsendt et regnskab, som blandt andet viser en opgørelse over varekøb i Klagers virksomhed. Skattestyrelsen har i forbindelse med supplerende udtalelse i sagen lavet en opsummering af det fremsendte regnskab. Det bemærkes, at Skattestyrelsens opsummering af regnskabet mangler en række hævninger på kontoen, hvor Klager ikke har været istand til at identificere modtagerne. Der er tale om hævninger på bankkonto [...83] på i alt 1.213.684,85 kr. Vi har anmodet [finans3] om at indhente oplysninger om modtagerne med henblik på afklaring af, hvorvidt der er tale om fradragsberettigede varekøb i Klagers virksomhed. Vi afventer d.d. fortsat svar fra [finans3].
Afslutningsvist skal vi bemærke, at en indsættelse på Klagers konto [...83] den 21.04.2017 på 53.885,08 kr., både fremgår af Skattestyrelsens udarbejdede mellemregning med Klager og [virksomhed2] ApS (Skattestyrelsens bilag 1) og Skattestyrelsens opgørelse af skattepligtige indsættelser på konto [...83] (Skattestyrelsens bilag 4).”
Repræsentanten har den 19. januar 2022 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:
”(...)
1 Overførsler mellem Klager og selskabet [virksomhed2] ApS ([...3])
1.1 Særligt vedrørende anvendelsen af ligningslovens §16 E.
Det er Skatteankestyrelsens opfattelse, at det ikke er dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at der foreligger et låneforhold mellem Klageren og selskaberne og at Ligningslovens § 16 E derfor ikke finder anvendelse. Som følge heraf har Skatteankestyrelsen, i forbindelse med deres opgørelse over eventuelle skattepligtige overførsler mellem selskaberne og Klager, set fuldstændig bort fra Klagers indbetalinger på selskabernes bankkonti, samt udgifter på hans private konti, som er afholdt på vegne af selskaberne,
Vi skal hertil bemærke, at det er vores opfattelse, at man ikke uden videre kan se bort fra det faktum, at Klager fra sin private økonomi har overført store beløb til selskabernes bankkonti, samt afholdt udgifter på vegne af selskaberne. Det gøres i den forbindelse gældende, at hvis Klager på et givent tidspunkt har haft penge til gode i selskaberne, så har han kunne trække et tilsvarende beløb ud af selskaberne, uden at skulle svare skat heraf.
Hvis det findes, at ligningsloven §16 E ikke finder anvendelse i nærværende sag, så vil det efter vores opfattelse få den konsekvens, at der ved opgørende af Klagers mellemværende med selskaberne, ikke skal ske fratrækning af tidligere udbetalinger til Klager.
1.2 Særligt vedrørende faktureringskonto [...70]
Det er Skatteankestyrelsens opfattelse, at det ikke er godtgjort, at indsætningen på fakturerings kontoen ikke er tilgået Klager. Hertil skal vi bemærke, at der modsat ikke er fremlagt oplysninger af hverken Skattestyrelsen eller Skattestyrelsen som indikerer, at kontoen har stået i Klagers navn, eller at beløbet i det hele taget skulle være tilkommet ham privat. Det fastholdes dermed at beløbet er Klagers indkomstopgørelse uvedkommende.
2 Indsættelser på konto nr. [...14] og [...83]
Det fastholdes at der i Skattestyrelsens opsummering af regnskabet over Klagers virksomhed i 2017, mangler en række hævninger på kontoen, hvor Klager ikke har været istand til at identificere formålet med hævningerne. Der er tale om hævninger på bankkonto [...83] på i alt 1.213.684,85 kr. Vi er fortsat ved at indhente oplysninger om modtagerne med henblik på afklaring af, hvorvidt der er tale om fradragsberettigede udgifter Klagers virksomhed.
Vi skal endnu engang bemærke, at en indsættelse på Klagers konto [...83] den 21.04.2017 på 53.885,08 kr., både fremgår af Skattestyrelsens udarbejdede mellemregning med Klager og [virksomhed2] ApS (Skattestyrelsens bilag 1) og Skattestyrelsens opgørelse af skattepligtige indsættelser på konto [...83] (Skattestyrelsens bilag 4). Overførslen skal derfor enten tages ud af mellemregningen eller ligningen for opgørelse af overskud af virksomhed i 2017.
(...)”
Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:
”(...)
Skattestyrelsen har ved afgørelse af 4. juni 2019 forhøjet klagers indkomst for indkomstårene 2014 til 2017, på grund af kontantindsættelser samt hævninger og overførsler fra klagers selskaber til klagers private bankkonto. Yderligere er overskuddet af klagers personligt drevet virksomhed fastsat skønsmæssigt i indkomståret 2017.
Skatteankestyrelsen har i deres indstilling til afgørelse stadfæstet de talmæssige opgørelser af beskatningen samt yderligere forhøjet klagers skattepligtige indkomst med hævninger foretaget i klagers selskab [virksomhed2] ApS.
Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse og har følgende bemærkninger til sagen:
Faktiske oplysninger
Det lægges til grund, at klager var ejer af [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] ApS i de påklagede indkomstår. Der er henset til omstændighederne ved selskabernes stiftelse og sagens øvrige oplysninger, at klager har haft bestemmende indflydelse i selskaberne.
De pågældende anpartsselskaber er alle opløst.
Der er ikke fremlagt regnskabsmateriale for de i sagen omhandlende anpartsselskaber, ligesom der ikke er selvangivet resultat for den personlige drevne virksomhed i 2017.
Virksomhedens resultat er skønsmæssigt ansat med baggrund i konstateret indsætninger på i alt 10.807.522 kr. og opgjort efter en gennemsnitlig bruttoavance for tilsvarende virksomheder fra Danmarks statistik. Hertil er anerkendt yderligere fradrag på 500.000 kr. således at virksomhedens overskud er opgjort til 2.135.000 kr.
Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Dette fremgår af statsskattelovens § 4.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Dette følger af ligningslovens § 16 A, stk. 1.
Højesteret har i TfS1999.728 har anført, at det ikke er et krav, at betalingerne er tilgået klager selv, men at udbyttet kan anses for at have passeret aktionærens økonomi ud fra et synspunkt om, at betalingerne i selskabet er sket i aktionærens og ikke i selskabets interesse.
Hvis en selvangivelsespligtig ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt jf. dagældende skattekontrollovens § 5, stk. 3 (nu kapitel 4).
Indsætninger på privat konto
Klager har i indkomstårene 2014, 2015 og 2016 modtaget en række indsættelser og overførsler på sin private bankkonto. Skattestyrelsen er enige med Skatteankestyrelsen i, at det ikke er tilstrækkelig godtgjort at disse indsættelser og overførsler skulle være sket af allerede beskattede midler, eller af midler undtaget fra beskatning.
Klager har oplyst, at to overførsler på 200.000 kr. indsat på konto nr. [...02] i 2014 vedrører privat salg af granit. Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at klager ikke har fremlagt dokumentation der skulle føre til en anden opfattelse, end at de to overførsler skal anses for skattepligtig indkomst jf. statsskattelovens § 4.
Det er herefter fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klager er skattepligtig af de konstateret indsætninger. Der henvises til SKM2007.542.VLR, SKM2010.70.HR og SKM2021.536.BR.
[virksomhed1] ApS
Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at beløbene har været afholdt i selskabets interesse. Beløbene anses for at have passeret klagers økonomi, og beskattes som udbytte hos klager jf. ligningslovens § 16 A, jf. statsskattelovens § 4.
Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at klager beskattes som udbytte af de pågældende overførsler.
[virksomhed2] ApS
Skatteankestyrelsen har på baggrund af tallene, i den af Skattestyrelsen udarbejdede mellemregningskonto mellem [person1] og selskabet [virksomhed2] ApS, yderligere forhøjet klagers indkomst med 32.000 kr., 53.800 kr. og 2.864 kr. i indkomstårene 2014, 2015 og 2016. Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i forhøjelserne i de tre indkomstår, idet, det påhviler klager ved at have bestemmende indflydelse og som den eneste med fuldmagt til selskabets konto, at dokumentere at der ikke er tale om skattepligtig indkomst, hvilket ikke ses at være godtgjort.
Det lægges til grund, at klagers private konto har været anvendt til selskabets fortsatte drift efter ophørt af selskabets konto den 17. juni 2016.
Det bemærkes hertil, at klager ikke har dokumenteret, at kontante hævninger og overførsler mellem selskaberne og klagers private bankkonto er sket i selskabernes interesse. Det skal i den forbindelse bemærkes, at når klager ikke kan dokumentere, at betalingerne er sket i selskabets interesse, så har klager som hovedanpartshaver bevisbyrden for, at beløbene ikke reelt er tilgået klager eller afholdt i dennes interesse.
Det er derfor fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klager ikke i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at indsætninger på klagers konto og faktureringskontoen ikke er tilgået klager.
Skattestyrelsen er herefter enig med Skatteankestyrelsen i, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at beløbene har været afholdt i selskabets interesse og at forhøjelsen for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 er korrekt. Beløbene anses for at have passeret klagers økonomi, og beskattes som udbytte hos klager jf. ligningslovens § 16 A, jf. statsskattelovens § 4.
Overskud af virksomhed
Der er ikke fremlagt regnskabsmateriale for virksomheden, hvorfor Skattestyrelsen fortsat finder det berettiget, at virksomhedens resultat er ansat skønsmæssigt i indkomståret 2017
Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at anvendelsen af bruttoavancen til at foretage den skønsmæssige fastsættelse er korrekt, og at der ved anvendelse af tallene fra Danmarks Statistik for 2016 som er lavere end de efterfølgende indkomstår, at der er tale om et forsigtigt og retvisende skøn. Skattestyrelsen er endvidere enig med Skatteankestyrelsen i et skønsmæssigt fradrag på 500.000 kr. i forbindelse med den skønsmæssige fastsættelse.
Det er vores opfattelse, at der er i det foretagne skøn, er taget tilstrækkeligt hensyn til virksomhedens udgifter, hvorfor klagers opgørelse over driftsudgifter ikke kan fører til et ændret resultat.
Skattestyrelsen er på baggrund af ovenstående enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af sagen. Klager anses for skattepligtig af indsættelser og overførsler til sin private bankkonto samt overskud af virksomhed.
(...)”
Retsmøde i Landsskatteretten
På retsmøde i Landsskatteretten fastholdt repræsentanten de under sagen nedlagte påstande. Repræsentanten gennemgik og uddybede sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med deres udtalelse, at afgørelsen blev stadfæstet.
Landsskatterettens afgørelse
Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Det lægges til grund, at klageren var ejer af [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] ApS i de påklagede indkomstår. Der er henset til omstændighederne ved selskabernes stiftelse, at klageren har haft bestemmende indflydelse i selskaberne samt sagens oplysninger i øvrigt.
Skattestyrelsen har anset en række hævninger på selskabernes konti og en række indsætninger på klagerens konti for omfattet af ligningslovens § 16 E.
Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der foreligger et låneforhold mellem klageren og selskaberne. Ligningslovens § 16 E finder derfor ikke anvendelse.
Overførsler og hævninger fra [virksomhed1] ApS
Ifølge den af Skattestyrelsen udarbejdede mellemregningskonto er der fra [virksomhed1] ApS ApS’ konto i [finans1] hævet og overført 295.100 kr., 216.700 kr. og 12.000 kr. i indkomstårene 2014, 2015 og 2016.
Da klageren som ejer og direktør i selskabet har haft rådighed over selskabets konto, lægges det til grund, at hævningerne er foretaget af klageren. Henset til antallet af overførsler og hævninger og den beløbsmæssige størrelse heraf påhviler det klageren at godtgøre, at de på hans private konto indsatte beløb ikke er skattepligtig indkomst. Der kan henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort som SKM2008.905.HR, og Østre Landsrets dom af 22. september 2015, offentliggjort som SKM2015.633.ØLR.
Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hævningerne er medgået til betaling af selskabets udgifter. Det er ligeledes ikke godtgjort, at overførslerne til klagerens private konto ikke udgør skattepligtige indtægter. På baggrund heraf anses hævningerne og overførslerne for skattepligtig indkomst til klageren, jf. statsskattelovens § 4.
Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.
Overførsler og hævninger fra [virksomhed2] ApS
Ifølge den af Skattestyrelsen udarbejdede mellemregningskonto er der fra [virksomhed2] ApS’ konto i [finans1] hævet og overført 32.000 kr., 53.800 kr. og 124.239,21 kr. i indkomstårene 2014, 2015 og 2016. Klageren har derudover ved en række indsætninger på sin private konto og en indsætning på en faktureringskonto modtaget sammenlagt 488.958,87 kr. og 196.677,50 kr. i indkomstårene 2016 og 2017.
I kraft af klagerens ejerskab over selskabet, og da han som den eneste har haft fuldmagt til selskabets konto, lægges det til grund, at hævningerne er foretaget af klageren. Det lægges tillige til grund, at klagerens private konto i [finans1] (konto nr. [...14]) efter ophør af selskabets konto i [finans1] den 17. juni 2016 har været anvendt i forbindelse med afholdelse af udgifter for selskabet.
Uagtet at indsætningerne ikke kunne videreføres til selskabets konto efter den 17. juni 2016, og at klagerens private konto til dels har været anvendt til selskabets drift, er de pågældende beløb indsat på klagerens private konto og en faktureringskonto tilhørende klageren. Det påhviler derfor ham at godtgøre, at der ikke er tale om skattepligtig indkomst. Der kan henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort som SKM2008.905.HR, og Østre Landsrets dom af 22. september 2015, offentliggjort som SKM2015.633.ØLR.
Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hævningerne på selskabets konto er medgået til betaling af selskabets udgifter. Det er ligeledes ikke godtgjort, at indsætningerne på klagerens private konto og faktureringskontoen ikke er tilgået klageren. Der er i denne henseende fremlagt dokumentation for, at de pågældende beløb retteligt er selskabets indkomst. Landsskatteretten finder derfor, at det kan lægges til grund, at indsætningerne på de to bankkonti vedrører indtægter, hvor [virksomhed2] ApS er rette indkomstmodtager.
På baggrund af ovenstående anses hævningerne og indsætningerne for skattepligtig indkomst til klageren, jf. statsskattelovens § 4.
Det bemærkes, at posteringen den 17. juni 2016 på 4.617,58 kr. med teksten ”ophævet” ses at være en overførsel fra klagerens private konto til [virksomhed2] ApS’ konto, hvorfor klageren ikke er skattepligtig heraf.
Posteringen den 17. maj 2016 på 53.885,08 kr. vedrørende betaling af faktura nr. 15440 udstedt til [virksomhed8] A/S indgår ikke i opgørelsen over indsætninger for indkomståret 2016, idet indsætningen samtidig indgår i Skattestyrelsens opgørelse over indsætninger på klagerens konto nr. [...83] i forhold til beskatning af overskud af virksomhed for indkomståret 2017.
Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt vedrørende indkomstårene 2014, 2015 og 2016 ved en forhøjelse af den skattepligtige indkomst med yderligere 32.000 kr. for 2014, 53.800 kr. for 2015 og 2.864 kr. for 2016. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt vedrørende indkomståret 2017.
Øvrige indsætninger på klagerens private bankkonti
Klageren har ved en række løbende indsætninger på sin private konto i indkomståret 2014 modtaget sammenlagt 524.400 kr. i form af kontantindsætninger og overførsler.
De pågældende beløb er indsat på klagerens private bankkonto. Henset til antallet af indsætninger og den beløbsmæssige størrelse heraf påhviler det klageren at godtgøre, at der ikke er tale om skattepligtig indkomst. Der kan henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort som SKM2008.905.HR, og Østre Landsrets dom af 22. september 2015, offentliggjort som SKM2015.633.ØLR.
Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningerne ikke udgør skattepligtige indtægter. Indsætningerne anses herefter for skattepligtig indkomst.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.
Overskud af virksomhed
Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1 (dagældende lovbekendtgørelser nr. 819 af 27. juni 2011 og nr. 1264 af 31. oktober 2013).
Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. den dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3.
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort som SKM2008.905.HR.
Skatteydere kan fradrage driftsomkostninger, det vil sige udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort som SKM2004.162.HR.
Er det godtgjort, at der åbenlyst har været afholdt driftsudgifter for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan der ved skønnet over den skattepligtige indkomst godkendes et skønsmæssigt fradrag. Der henvises i den forbindelse til Østre Landsrets dom af 23. august 2013, offentliggjort som SKM2013.613.ØLR, samt byrettens dom af 15. februar 2013, offentliggjort som SKM2013.230.BR, hvor der ud fra en konkret vurdering i begge sager blev godkendt et skønsmæssigt fradrag på 25 % af omsætningen.
Skattestyrelsen har i indkomståret 2017 konstateret indsætninger på virksomhedens bankkonto i [finans3] (konto nr. [...83]) samt på klagerens private bankkonto i [finans1] (konto nr. [...14]) på i alt 10.807.522 kr. Skattestyrelsen har herefter skønsmæssigt fastsat overskud af virksomhed til beskatning til 2.135.000 kr.
Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at indsætningerne på kontiene stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som ikke skal beskattes hos klageren. Landsskatteretten finder desuden, at Skattestyrelsen har været berettiget til at forhøje klagerens skattepligtige indkomst skønsmæssigt. Der er lagt vægt på, at det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at klageren ikke har selvangivet overskud af virksomheden for 2017. Der er endvidere lagt vægt på, at der er en betydelig difference mellem indtægterne på resultatopgørelsen og indsætningerne på kontiene.
Den anvendte bruttoavance på 53 % anses for passende henset til, at det af Danmarks Statistik fremgår en gennemsnitlig bruttoavance på 53,6 % indenfor murer og anden specialiseret bygge- og anlægsvirksomhed i 2016. Det fremgår endvidere af Skattestyrelsens afgørelse, at bruttoavancen har været svagt stigende de seneste år. Der er således tale om et forsigtigt skøn.
Landsskatteretten er endvidere enig i Skattestyrelsens fastsættelse af skønsmæssigt fradrag på 500.000 kr. Der er henset til, at det må anses for godtgjort, at der må have været afholdt visse udgifter i virksomheden i forbindelse med arbejdets udførelse, der kan anses for at udgøre driftsudgifter, og som ikke er medtaget ved opgørelsen af bruttoavancen.
Repræsentantens fremlagte opgørelser over afholdte driftsudgifter, herunder fakturaer udstedt til [virksomhed3] v/[person1], findes ikke at kunne føre til et andet resultat.
På baggrund af ovenstående stadfæster Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.
Landsskatteretten finder, at der ikke er grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.