Kendelse af 08-09-2020 - indlagt i TaxCons database den 08-11-2020

Faktiske oplysninger

Selskabet [virksomhed1] A/S blev stiftet den 11. april 2000, og er registreret med branchekode 620200 Konsulentbistand vedrørende informationsteknologi.

Selskabets formål er forhandling og servicering af IT-udstyr og dertil hørende aktivitet, samt drive leasingvirksomhed.

Selskabet har flere binavne herunder [virksomhed2] A/S.

Selskabet er 100 % ejet af [virksomhed3] ApS, cvr-nr. [...1].

[virksomhed3] ApS er 100 % ejet af klageren.

Klageren har været ansat i selskabet [virksomhed1], cvr-nr. [...2], fra den 1. februar 2017 til den 30. juni 2017.

Selskabet har i regnskabet for indkomståret 2017 fratrukket udgifter til diverse varer og arrangementer med i alt 201.914 kr. ekskl. moms på konto 2100 Varekøb hardware.

Selskabet har fremlagt dokumentation på de pågældende varer og arrangementer i form af fakturaer udstedt til selskabet ([virksomhed2] A/S) fra leverandører. De fratrukne udgifter kan specificeres således:

Det er oplyst, at der er tale om indkøb af varer og arrangementer til brug for viderelevering. Selskabet har henvist til faktura 211397, 211398, 211409, 211417, 211440, 211487, 211498 og 215338. Fakturaerne er alle udstedt af selskabet til [virksomhed6] ApS.

Det er oplyst, at [virksomhed6] ApS har betalt for fakturaerne, men at selskabet aldrig har leveret det på fakturaerne beskrevne. [virksomhed6] ApS har derfor oparbejdet et tilgodehavende hos selskabet.

Det er oplyst, at de pågældende varer og arrangementer er leveret til [person1] for at frigøre sig fra sit tilgodehavende til [virksomhed6] ApS. Som dokumentation har selskabet fremlagt mailkorrespondancer mellem klageren ([...@...dk]) og [person1] ([...@...dk]).

Mailkorrespondance af 9. maj 2019 fremlagt under møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler:

”Hej [person2]

Jeg kan bekræfte at jeg har været været indkøber af de produkter og bilag som er nævnt på side 5 og 6 i vedlagte pdf. dokument, som "Private udgifter". Det betyder også der for din virksomheds vedkommende har været tale om videre salg.”

Mailkorrespondance af 6. august 2019 fremlagt i forbindelse med repræsentantens indlæg til mødereferat:

”Hej [person2]

Ved efter læsning kan jeg se at jeg ike har formuleret mig helt klart. Det skal siges at jeg købte ind for [virksomhed6] som jeg var ansat i. Hvilket også er årsagen til at faktura er udstedt og betalt af [virksomhed6] og ikke mit private selskab.

Det er vigtig at det ikke misforståes som værende mit eget privat køb.

Blot så det er specificeret, at det var det jeg mente. ??

Jeg kan bekræfte at jeg har været været indkøber af de produkter og bilag som er nævnt på side 5 og 6 i vedlagte pdf. dokument, som "Private udgifter". Det betyder også der for din virksomheds vedkommende har været tale om videre salg.”

Det er oplyst, at [person1] fratrådte sin stilling hos [virksomhed6] med udgangen af september måned 2017, hvorfor de fremlagte bekræftelser kommer fra [person1]s egen mailadresse.

Der er ikke fremlagt aftale eller anden dokumentation på, at [virksomhed6] ApS har et tilgodehavende hos selskabet, ligesom der ikke er fremlagt dokumentation på, at selskabet kunne levere de i sagen omtalte varer og arrangementer til [person1] og på den måde frigøre sig fra en eventuel forpligtelse.

Der er ikke fremlagt kreditnota eller andet bogføringsmateriale, hvoraf [virksomhed6] ApS’ tilgodehavende fremgår.

Der er ikke fremlagt fakturaer på, at selskabet har leveret de pågældende varer og arrangementer til [virksomhed6] ApS.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har beskattet klageren af maskeret udlodning for diverse udgifter som samlet udgør 252.393 kr. inkl. moms i indkomståret 2017.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Vi har gennemgået dine bemærkninger til vores forslag af 2. maj 2019, vi fastholder på baggrund af de her foreliggende oplysninger vores forslag til afgørelse.

Af den juridiske vejledning afsnit A.B.3.3.1.3. fremgår følgende:

Pligten til at udstede fakturaer

For hver leverance af momspligtige varer eller ydelser fra en registreret virksomhed skal der udstedes en faktura til modtageren, uanset om modtageren er en anden erhvervsdrivende eller en privatperson

Fakturaer og afregningsbilag skal udstedes, når leverancen er afsluttet eller snarest derefter. Faktureringen må ikke ske senere end, hvad der er almindeligt inden for branchen, (f.eks. uge- eller månedsvis). Faktureringstidspunktet er leveringstidspunktet, hvis faktureringen sker inden eller snarest efter

leverancens afslutning

Kreditnotaer og efterbetalingsfakturaer

I visse tilfælde skal der udstedes kreditnota eller efterbetalingsfaktura. Hvis der efter fakturaens udstedelse sker returnering af varer, skal der udstedes en kreditnota. Det samme gælder, hvis der efterfølgende gives afslag i prisen. Se ML § 52 a, stk. 5.

Ved ændring i prisen skal der udstedes enten kreditnota eller faktura for efterbetaling (efterbetalingsfaktura).

Hvis der efter fakturaens udstedelse sker efterbetaling som led i en særlig leveringsaftale (som f.eks. mejeri- og slagteribranchen), skal der udstedes efterbetalingsfaktura - evt. afregningsbilag.

Der skal ikke udstedes kreditnota for salgsreduktioner, hvoraf der ikke beregnes moms, f.eks. kasserabatter.

De formkrav, der er foreskrevet for fakturaer, gælder også for kreditnotaer og efterbetalingsfakturaer. Se afsnit A.B.3.3.1.4. Herudover skal der være henvisning til den oprindelige faktura ved angivelse af fakturadato og -nummer.

Af den juridiske vejledning afsnit A.B.3.3.1.4. fremgår følgende vedrørende fakurakrav:

Kravene til en faktura

En fuld faktura skal indeholde

Selskabet har pligt til at overholde faktureringspligten, således at det tydeligt fremgår hvilken vare der sælges.

Vi kan ikke anerkende at selskabet på fakturaerne har oplyst, at der er solgt computerrelaterede ydelser. Selskabets oplysning om at ydelserne ikke er leveret, burde have resulteret i at selskabet skulle have udstedt en kreditnota.

Det fremgår ikke af selskabets bogføring, at [person1] har opbygget et tilgodehavende i selskabet og derved har fået sit ”tilgodehavende” nedskrevet ved at få leveret varer for det opståede tilgodehavende.

Selskabet ses ikke at have opfyldt faktureringspligten ved sit videresalg af varer til [person1], idet der på ingen fakturaer er oplyst om salg af bl.a. pejs, trappe, arrangementer m.m. Derudover anses de pågældende aktiviteter ikke at ligge inden for selskabets formål som er forhandling og servicering af IT udstyr og dertil tilhørende aktivitet.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke har dokumenteret at de pågældende varer er videresolgt til [person1] og vi fastholder derfor vores forslag til afgørelse af 2. maj 2019.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de foretagne indkøb er dine private udgifter, og udgifterne er ikke afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde den bestående indtægt efter reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

De afholdte udgifter inkl. moms på i alt 252.393 kr. anses for maskeret udlodning til dig, efter reglerne i ligningslovens § 16A, stk. 1.

(...)”

Skattestyrelsen har den 27. januar 2020 indsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

”(...)

Skatteankestyrelsen foreslår, at den påklagede afgørelse truffet af Skattestyrelsen stadfæstes.

Vi kan tiltræde forslaget med følgende bemærkninger:

Ved afgørelse til selskabet [virksomhed1] A/S har Skattestyrelsen korrigeret selskabets skattepligtige indkomst for 2017 for de selvangivne fradrag for udgifter med 201.914 kr., der ikke synes at vedrøre selskabets indkomsterhvervelse.

Der er tale om udgifter til boligudstyr og restaurationsbesøg, der dels ikke ligger naturligt indenfor selskabets formål eller øvrige aktivitet og dels har privat karakter.

Selskabet har i henhold til retspraksis bevisbyrden for, at udgifterne er fradragsberettigede, og vi finder ikke, denne bevisbyrde er løftet.

Det er forklaret, at selskabet har udfaktureret ydelser vedrørende informationsteknologi til selskabet [virksomhed6] ApS, og at dette selskab har betalt, men ikke modtaget ydelserne og på den måde fået et tilgodehavende hos [virksomhed1] A/S. De er videre forklaret, at dette tilgodehavende efterfølgende er indløst ved, at [person1], der var ansat som indkøber hos [virksomhed6] ApS, modtog de varer, sagen omhandler.

Disse forhold fremgår ikke af selskabets bogføring eller fakturering, og der er til støtte for det forklarede alene fremlagt en mailkorrespondance mellem [person1] og [person2], der er hovedaktionær i [virksomhed1] A/S, som er udarbejdet til brug for skattesagen.

Dette er efter vores opfattelse ikke tilstrækkeligt til at dokumentere en forretningsmæssig begrundelse for, at selskabet har afholdt de omhandlede udgifter.

På denne baggrund har vi anset udgifterne for afholdt i klagers personlige interesse og i kraft af hans bestemmende indflydelse i selskabet. Dette har medført beskatningen hos ham af værdien af det modtagne, inklusiv moms, i henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 16A.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at den skattepligtige indkomst skal nedsættes med 252.393 kr.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Skattestyrelsen har statueret, at der foreligger maskeret udlodning af varer købt af selskabet, som er leveret til en af selskabets kunder.

For at statuere maskeret udbytte skal disse to spørgsmål altid vurderes konkret:

Er udgiften afholdt i aktionærens interesse?

Er udgiften en driftsomkostning?

Der skal kunne svares ja til det første spørgsmål og nej til det andet spørgsmål, for at der kan statueres maskeret udbytte.

Er udgiften afholdt i aktionærens interesse?

Om en udgift er afholdt i aktionærens interesse, skal vurderes bredt. Det kan f.eks. være i hovedaktionærens interesse, at hans selskab får fradrag for løn m.m. til ham for ikke udført arbejde i stedet for at udbetale udbytte, som selskabet ikke kan få fradrag for i indkomstopgørelsen.

Eksempel

Et selskab blev nægtet fradrag for indbetalinger på pensionsordning til fordel for selskabets direktør og hovedanpartshaver. En skønnet andel af indbetalingerne blev i stedet anset for maskeret udbytte til hovedanpartshaveren. Landsretten havde bl.a. lagt vægt på, at direktøren ikke kunne opgøre sin arbejdsindsats, og at indbetalingerne oversteg, hvad en uafhængig tredjemand ville have fået udbetalt for samme arbejdsindsats. Se SKM2001.545.ØLR.

Det kan også være i aktionærens interesse, at hans selskab afholder udgifter for hans nærtstående.

Eksempel

Et selskab indgik en 5-årig sponsoraftale, hvor det forpligtede sig til at sponsorere hovedaktionærens 14-årige datters deltagelse i ridesport. Såvel hest som rytter skulle til gengæld bære selskabets navn. Højesteret fandt ikke, at der var en sådan forbindelse mellem sponsorstøtten og selskabets drift, at udgiften kunne anses for en fradragsberettiget driftsomkostning. Støtten skulle tillægges hovedaktionærens indkomst som yderligere løn. Se TfS 1998, 484 HRD. Se også SKM2007.811.BR.

Hovedaktionæren kan også være et selskab. Maskeret udbytte kan også forekomme mellem juridiske personer, når interessesammenfaldet resulterer i aftaler, der kun må anses for opnået i kraft af aktionærindflydelse.

Eksempel

Et datterselskab påstod fradrag for administrationsvederlag ydet til moderselskabet. Landsretten udtalte, at bevisbyrden for, at der forelå fradragsberettigede driftsomkostninger, påhvilede datterselskabet, og at bevisbyrden var skærpet, fordi parterne var interesseforbundne. Retten fandt ikke, at selskabet havde løftet denne bevisbyrde. Landsretten fandt det ikke dokumenteret, at moderselskabet havde udført arbejde for datterselskabet, der var relateret til datterselskabets aktiviteter. Derfor kunne det ikke anses for en driftsomkostning. Landsretten fandt, at administrationsvederlaget ikke kunne anses for en fradragsberettiget driftsomkostning, men i stedet var udbytte fra datterselskabet til moderselskabet. Se SKM2005.228.ØLR.

Er udgiften en driftsomkostning?

Der kan mangle lovhjemmel for fradrag af en udgift, uden at det medfører, at udgiften er afholdt i aktionærens interesse. Rykkergebyr udløst af for sen betaling er f.eks. ikke fradragsberettiget, men udgiften kan ikke anses for afholdt i aktionærens interesse. Se SL § 6, stk. 1, litra a.

Omvendt kan en udgift være en fradragsberettiget driftsomkostning, selv om den også kan synes afholdt i aktionærens interesse.

F.eks. blev et selskabs sponsorstøtte til udvikling og drift af båd og til kapsejlads anset for fradragsberettiget, uanset at hovedaktionæren var tidligere sejlsportsmand. Se TfS 1998, 155 VLD.

Konkret

Når de konkrete forhold lægges til grund, kan der ikke svares ja til de to spørgsmål, der er en forudsætning for beskatningen af den maskerede udlodning.

Der er konkret tale om indkøb af varer, som er videreleveret til selskabets kunde [person1].

Udgiften er således varekøb for selskabet, og da de er videreleveret, udgør de også et vareforbrug.

Der er sendt fakturaer til [person1] på forskellige computerrelaterede ydelser. Ydelserne fremgår af sagsfremstillingens side 8. De ydelser, der følger af opgørelsen, er aldrig leveret til [person1]. [person1] har betalt de fremsendte fakturaer. Da [person1] ikke har fået ydelserne leveret, har han derved opbygget et ”tilgodehavende” i [virksomhed1]. Dette ”tilgodehavende” er så løbende nedbragt ved levering af de varer, som er indkøbt, og som følger af konto 2100, og som opgjort på side 6-7 i Skattestyrelsens sagsfremstilling. [person1] har bekræftet, at han har modtaget de pågældende varer.

Udgifterne afholdt til varekøb, jf. opgørelsen af konto 2100, er således fradragsberettiget i selskabet, da de er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Varekøbet kan således fratrækkes i den skattepligtige indkomst i selskabet i takt med, at selskabet leverer/sælger varerne.

Afholdelsen af udgiften kan således ikke anses for en maskeret udlodning fra selskabet til [person2], da [person2] som hovedaktionær i selskabet ikke er blevet personligt økonomisk tilgodeset ved transaktionerne. Der foreligger således ikke i ligningslovens § 16A’s forstand en udlodning. Forholdet kan ikke anses for omfattet af ligningslovens § 16A, når [person2] ikke er blevet tilgodeset økonomisk af selskabet.

Det forhold, at [person1] eventuelt har unddraget sig beskatning som følge af, at [person1] har fratrukket omkostninger til private udgifter, medfører jo ikke i sig selv, at [person2] skal beskattes af en maskeret udlodning. [virksomhed1] har således ikke haft et nettotab på arrangementet med [person1], og da [virksomhed1] ikke har haft et sådan tab, så er der ikke grundlag for en maskeret udlodning.

Ifølge ligningsloven (LL) § 16 A, stk. 1, medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, jf. dog LL § 16 A, stk. 4. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses.

Det kan således ikke anerkendes, at beløbet inkl. moms skal anses for maskeret udlodning til [person2].

Der er værd at understrege, at der ikke er tale om udgifter, der skal anses for private udgifter for [person2].

Der er ikke, som antaget af Skattestyrelsen, tale om afholdelse af private udgifter for [person2], hvorfor der ikke kan være tale om maskeret udlodning.

(...)”

Klageren og repræsentanten har på mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 11. november 2019 genfremsat de i klageskrivelsen anførte påstande og anbringender.

Det er endvidere oplyst, at klageren ikke har opnået nogen fordel eller personligt udbytte, idet selskabet har videresolgt varerne til [person1]. Det blev ligeledes oplyst, at videresalget har skabt en avance, som er indgået i den skattepligtige indkomst og momsgrundlag.

Repræsentanten oplyste, at Skattestyrelsen i afgørelsen har lagt vægt på, at fradrag er betinget af selskabets formål. Det er repræsentantens synspunkt, at selskabets formål ikke er afgørende for at få fradrag. Formålsreglerne er selskabsretlige regler, hvorimod driftsomkostninger er skatteretlige regler.

Forespurgt hvordan selskabet har bogført tilgodehavendet til [person1] svarede klageren, at tilgodehavendet er bogført hos [virksomhed6] ApS efter, der er udstedt faktura til dem.

Klageren har i indlæg af 21. november 2019 supplerende oplyst følgende:

”(...)

I forlængelse af modtaget mødereferat af 11. november 2019 og den fremlagte mail af 9. maj 2019 med bilag kan det supplerende oplyses, at de i sagen omtalte leverancer af varer i perioden 5. januar 2017 til 1. september 2017 var som følge af [virksomhed6] ApS’ tilgodehavende hos [virksomhed1], for betalte, men ikke leverede ydelser, jf. bilag til fremlagt mail af 9. maj 2019.

Dette tilgodehavende har kunnet nedbringes ved, at [virksomhed1] har leveret nogle varer i den omtalte periode til de af [virksomhed6] anviste aftagere.

Der fremlægges i denne forbindelse bekræftelse af 6. august 2019 fra kontaktperson hos [virksomhed6], [person1], at han som ansat (Key Account Manager) i [virksomhed6] ApS købte ind for dette firma og handlede således på vegne af [virksomhed6] ApS, da der blev anvist aftagere til de omhandlede varer, som blev leveret af [virksomhed1] A/S.

Dette fremgår også af den mailkorrespondance, der er fremlagt i sagen, hvor man kan se, at der sendes fra adressen [...@...com], som er [person1]s mailadresse i firmaet.

Det kan i øvrigt oplyses, at [person1] fratrådte din stilling hos [virksomhed6] med udgangen af september måned 2017, hvorfor de fremlagte bekræftelser, der er fra i år, kommer fra [person1]s egen mailadresse.

Vi fastholder således, at udgifterne afholdt til varekøb, jf. opgørelsen af konto 2100, er fradragsberettiget i selskabet, da de er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Varekøbet kan således fratrækkes i den skattepligtige indkomst i selskabet i takt med, at selskabet har solgt varerne.

Vi fastholder ligeledes, at afholdelsen af udgiften ikke anses for en maskeret udlodning fra selskabet til [person2], da [person2] som hovedaktionær i selskabet ikke på nogen måde er blevet personligt økonomisk tilgodeset ved transaktionerne. Der foreligger således ikke i ligningslovens § 16A’s forstand en udlodning, og dermed er der heller ikke grundlag for beskatning af [person2], når denne ikke er blevet tilgodeset økonomisk af selskabet.

(...)”

Klageren har den 7. januar 2020 indsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

”(...)

Vi har modtaget forslag til afgørelse i sagen med [person2], Skatteankestyrelsens j.nr. 19-0074765, med frist for bemærkninger til den 11. januar 2020. Vi har ikke modtaget forslag til afgørelse i selskabets sager, Skatteankestyrelsens j.nr. [...] og [...].

Med hensyn til det forslag til afgørelse vi har modtaget, er vi ikke enige i resultatet. Hvad angår begrundelsen fremgår af forslaget til afgørelse bl.a. følgende side 8:

”(...)

Med de begrundelser som fremgår af Landsskatterettens afgørelser for klagerens

selskab, [virksomhed1] A/S, sagsnr. [...] og [...], anses det ikke for godtgjort, at der er en forbindelse mellem selskabets afholdelse af udgifterne til indsatspejs, 8. stk.

[...], [...] vandhane, beplantning, presenning, trappe, påske- og [virksomhed5]arrangement i [virksomhed4] rejser og erhvervelsen af selskabets indkomst. Udgifterne vurderes i stedet af være afholdt i klagerens interesse.

(...)”

Vi har som følge af det citerede anmodet om aktindsigt i de to forslag til afgørelser i selskabet [virksomhed1] A/S’ sager, jf. forvaltningslovens § 9, stk. 1.

Dette er telefonisk blevet nægtet under henvisning til, at ”dette gør man ikke i disse sager”. Vi har dog nu modtaget afgørelser om, at der er tale om interne dokumenter, hvorfor man ikke agter at udlevere disse forslag til afgørelse.

Interne dokumenter er defineret i forvaltningsloven ved at være et dokument, som en myndighed udarbejder til eget brug, og som ikke videregives til udenforstående. Disse to konkrete omhandlede dokumenter er begge udarbejdet dels til Skatteankestyrelsens brug, dels til Landsskatterettens brug og dels med henblik på videresendelse til Skattestyrelsen. Endelig, og idet der er begæret retsmøde i sagerne, vil dokumenterne under alle omstændigheder skulle videregives til os med henblik på partshøring, jf. forvaltningslovens § 19, stk.1, særligt når dokumenterne må formodes at være bebyrdende, og når de tillige anvendes som argumentationsgrundlag for forslaget til afgørelse i personsagen.

Derudover ses Skatteankestyrelsen i afslagene på aktindsigt ikke at have foretaget den pligtmæssige vurdering i forhold til meddelelse af aktindsigt som følge af meroffentlighedsprincippet, jf. forvaltningslovens § 10, samt vurderet muligheden for egen acces efter offentlighedslovens § 8.

Det kan tilføjes, at der med garanti i disse sager ikke kan gøres tvingende grunde gældende, som ville give mulighed for at nægte aktindsigt i forslagene til afgørelse allerede som følge af en korrekt vurdering af meroffentlighedsprincippet.

Det er i øvrigt klart, at når Skatteankestyrelsen selv i sin begrundelse for personsagen henviser til begrundelserne anført i forslag til afgørelser i selskabets sager, som vi ikke kan få aktindsigt i, vil det ikke være muligt på nuværende tidspunkt at varetage vores klienternes interesser på et forsvarligt grundlag.

Vi agter derfor ikke at afgive bemærkninger, før vi har modtaget Skatteankestyrelsens forslag til afgørelser vedrørende [virksomhed1] A/S.

Vi gør opmærksom på, at vi anmoder om retsmøde i alle 3 klagesager, idet vi naturligvis går ud fra, at disse 3 sager behandles på samme retsmøde.

(...)”

Klageren har den 11. februar 2020 indsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

”(...)

Vi har modtaget forslag til afgørelse i sagen med [person2], Skatteankestyrelsens j.nr. 19-0074765 og nu også forslag til afgørelse i selskabets sager, Skatteankestyrelsens j.nr. [...] og [...].

Vi er ikke enige i resultat og begrundelserne i de fremsendte forslag til afgørelser.

Hvad angår begrundelsen fremgår af forslaget til afgørelse i [person2]s sag med j.nr. 19-0074765 bl.a. følgende side 8:

”(...)

Med de begrundelser som fremgår af Landsskatterettens afgørelser for klagerens selskab, [virksomhed1] A/S, sagsnr. [...] og [...], anses det ikke for godtgjort,

at der er en forbindelse mellem selskabets afholdelse af udgifterne til indsatspejs, 8. stk.

[...], [...] vandhane, beplantning, presenning, trappe, påske- og [virksomhed5]arrangement i [virksomhed4] rejser og erhvervelsen af selskabets indkomst. Udgifterne vurderes i stedet af være afholdt i klagerens interesse.

(...)”

Af begrundelsen i selskabet [virksomhed1] A/S’ sag - Skatteankestyrelsens j.nr. [...] fremgår følgende:

”(...)

Skatteankestyrelsen finder, at de afholdte udgifter til de i sagen omtalte varer og arrangementer ikke kan anses som erhvervsmæssige udgifter for selskabet.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at selskabet ikke har fremlagt dokumentation for, at [virksomhed6] ApS har haft et tilgodehavende hos selskabet, og at de pågældende varer og arrangementer er videreleveret til [virksomhed6] ApS for at selskabet kunne frigøre sig fra et eventuelt tilgodehavende. Endvidere fremgår det, at selskabets aktivitet består i forhandling og servicering af IT-udstyr og dertilhørende aktivitet samt at drive leasingvirksomhed og de omhandlede varer og arrangementer falder således ikke indenfor virksomhedens beskrevne aktivitet.

Videre er der lagt vægt på, at det af de fremlagte mailkorrespondance fremgår, at [person1] er modtager af de pågældende varer og arrangementer. Mailkorrespondancerne er således mellem hovedaktionæren og [person1]. Mailkorrespondancen kan ikke anses som bevis for, at selskabet [virksomhed6] ApS er aftager af de pågældende varer og arrangementer. Endvidere er mailkorrespondancerne udarbejdet til brug for skattesagen og ikke understøttet af objektive forhold. Skatteankestyrelsen finder herefter, at de fremlagte bilag ikke kan anses som tilstrækkelig dokumentation for, at der er afholdt erhvervsmæssige udgifter.

Selskabet er således ikke berettiget til fradrag for udgifterne vedrørende de pågældende varer og arrangementer.

(...)”

I selskabet [virksomhed1] A/S’ momssag med Skatteankestyrelsens j.nr. [...] har Skatteankestyrelsen som konsekvens af ovennævnte indstillet, at der heller ikke i momsmæssig henseende kan ske fradrag for momsen på indkøb af de omhandlede varer.

Skatteankestyrelsen lægger til grund, at de omhandlede udgifter er afholdt i aktionærens interesse, men uden nærmere at begrunde, hvorfor udgifterne anses for afholdt i dennes interesse andet end, at når de ikke kan være anses for afholdt som en del af selskabets drift, må de være afholdt i hovedaktionærens interesse.

Ifølge ligningsloven § 16 A, stk. 1, medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, jf. dog LL § 16 A, stk. 4. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses.

Maskeret udbytte eller udlodning kan i princippet opstå på tre forskellige måder:

Det er alene situation 1, der er den relevante her.

En forudsætning for, at man kan komme ind i situation 1, er netop, at selskabet afholder en udgift, der betyder, at [person2], som hovedaktionær i selskabet [virksomhed1] ApS eller dennes nærtstående, er blevet personligt økonomisk tilgodeset ved transaktionerne, hvilket er svært at få øje på.

Det er fortsat vores opfattelse, at det er dokumenteret, at det er [virksomhed6] ApS, der er aftager og dette alene skyldes et mellemværende med [virksomhed1]. A/S. Leveringen af de enkelte bestillinger er sket til de af [virksomhed6] ApS anviste modtagere. Der er fremlagt regnskabsmateriale for både tilgodehavendet og for indkøb af varerne og til hvem de er leveret til. Det forbeholdes at fremkomme med yderligere materiale omkring dette.

Koblingen mellem fradragsberettigede driftsudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og udbyttebeskatningen efter ligningslovens § 16 A, savner hjemmelsmæssig dækning. Selvom en udgift for et selskab ikke kan anses som en fradragsberettigede driftsomkostning, er dette ikke ensbetydende med, at så vil udgiften afholdt af selskabet altid anses for afholdt i hovedaktionærens private interesse.

Som et eksempel kan nævnes, at der kan mangle lovhjemmel for fradrag af en udgift, uden at det medfører, at udgiften er afholdt i aktionærens interesse. Rykkergebyr udløst af for sen betaling er f.eks. ikke fradragsberettiget, men udgiften kan ikke anses for afholdt i aktionærens interesse.

Omvendt kan en udgift være en fradragsberettiget driftsomkostning, selv om den også kan synes afholdt i aktionærens private interesse.

F.eks. et selskabs sponsorstøtte til udvikling og drift af båd og til kapsejlads blev anset for fradragsberettiget, uanset at hovedaktionæren var tidligere sejlsportsmand. Se TfS 1998, 155 VLD.

Der foreligger således ikke her i ligningslovens § 16A’s forstand en udlodning. Forholdet kan ikke anses for omfattet af ligningslovens § 16A, når [person2] eller dennes nærtstående ikke er blevet tilgodeset økonomisk af selskabet. Det er ikke nok, at de genstande vi taler om ”er egnet til privat brug”, som det fremgår af forslaget til afgørelse vedrørende [person2].

Det bemærkes i denne forbindelse, at der ikke er tale om interesseforbundne parter eller nærtstående i nærværende situation.

Vedrørende Skatteankestyrelsens henvisning til formålet med [virksomhed1] A/S bemærkes, at der er tale om en ganske vid formålsbeskrivelse, ligesom det er velkendt, at et selskab har aktiviteter, der også rækker ud over den formelle, selskabsretlige formålsbeskrivelse, og at man ikke altid får tilrettet det selskabsretlige formål í forhold til udøvelse af nye aktiviteter.

Med andre ord er det ikke den registrerede formålsbestemmelse for et selskab, der afgør om hvad der kan fratrækkes som en driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, men derimod om hvorvidt der er tale om udgifter, der er medgået til at ”Erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten” i forhold til de aktiviteter, som selskabet rent faktisk erhverver indkomst ved.

Her er der tale om en virksomhed, der har utrolig mange aktiviteter og således også hjælper med forskellige arrangementer m.v. Set i dette lys er der intet mærkværdigt i karakteren af udgifterne, som må anses at være udtryk for, at der har været en retlig forpligtelse i forhold til [virksomhed6] ApS og som kan gøres endeligt op.

Selskabets formål er efter registreringen hos Erhvervsstyrelsen: ”Forhandling og servicering af ITudstyr og dertil hørende aktivitet, samt at drive leasingvirksomhed”.

Af selskabets hjemmeside: https://www.[virksomhed1]/home fremgår imidlertid, at man opererer med aktiviteter med bl.a. ”Vi finder alt som du har brug for til din fest”, herunder med kontakter til en lang række både direkte og indirekte samarbejdspartnere. Af undertitlen fremgår, at man opererer på en lang række af områder, så som musik, drikke, underholdning, lokaler, underholdning, udlejning, kørsel mm. Man beskæftiger sig naturligvis også med forhandling og servicering af IT-udstyr. Det er således slet ikke usædvanligt for [virksomhed1], at når man servicerer nogle af både direkte og indirekte samarbejdspartnere, kan der øjne sig muligheder for køb og salg af både varer og tjenesteydelser, som ikke nødvendigvis har noget med IT at gøre, men derimod med de øvrige ovenfor beskrevne aktiviteter.

De omhandlede udgifter/leverancer skal således ses i dette lys af de samlede faktiske udførte indtægtsskabende aktiviteter i selskabet, og ikke hvad der formelt er angivet som selskabets formål i registreringen hos Erhvervsstyrelsen.

Samlet set fastholder vi derfor, at der her er tale om fradragsberettigede driftsomkostninger i selskabet [virksomhed1] A/S og deraf følgende ret til momsfradrag for indkøbene, jf. momslovens § 37, stk. 1 og 2, ligesom der ikke er grundlag for beskatning af hovedaktionæren [person2] ud fra reglerne om maskeret udbytte.

Vi anmoder fortsat om retsmøde i alle 3 klagesager, idet vi naturligvis går ud fra, at disse 3 sager behandles på samme retsmøde.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier m.v. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærerne, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. Maskeret udbytte statueres, hvis udgiften ikke kan anses for at være en erhvervsmæssig udgift for selskabet, men udgiften i stedet er afholdt i aktionærens interesse.

Med de begrundelser som fremgår af Landsskatterettens afgørelser for klagerens selskab, [virksomhed1] A/S, sagsnr. [...] og [...], anses det ikke for godtgjort, at der er en forbindelse mellem selskabets afholdelse af udgifterne til indsatspejs, 8 stk. [...], [...] vandhane, beplantning, presenning, trappe, påske- og [virksomhed5]-arrangement i [virksomhed4] rejser og erhvervelsen af selskabets indkomst. Udgifterne vurderes i stedet at være afholdt i klagerens interesse.

Henset til at de pågældende varer og arrangementer har en karakter, som er egnet til privat forbrug, finder Landsskatteretten, at udgifterne hertil må anses som afholdt i klagerens personlige interesse og i kraft af hans bestemmende indflydelse i selskabet. Klageren er således skattepligtig af beløbet som maskeret udbytte.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.