Kendelse af 09-02-2020 - indlagt i TaxCons database den 19-03-2020

Journalnr. 19-0074704

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2015

Fradrag for yderligere løn

0 kr.

41.100 kr.

41.100 kr.

Indkomståret 2016

Fradrag for yderligere løn

0 kr.

60.700 kr.

60.700 kr.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] A/S cvr-nr. [...1] (herefter selskabet) er et aktieselskab. Selskabets formål er at drive erhvervsmæssigt fiskeri og dermed beslægtet virksomhed. Selskabet har adresse ved [adresse1], [by1]. Adressen er i øvrigt sammenfaldende med direktør og hovedaktionær [person1]s private adresse.

Det fremgår af CVR-registeret, at hovedaktionæren ejer 100 % af selskabet gennem sit holdingselskab.

[person1] er ansat i selskabet, hvorfra han også har modtaget løn i nærværende indkomstår.

Selskabet har i indkomstårene 2015 og 2016 udlejet ejendommene [adresse2] og [adresse3], [by2], til klagerens døtre [person2] og [person3].

Ejendommen, [adresse2] og [adresse3] er købt af selskabet den 22. oktober 2014 for kontant 960.000 kr. Ejendomsværdien er på 2.200.000 kr. tilsammen. Der er tale om to selvstændige huse på samme grund.

Datteren [person3] er flyttet ind i nr. [adresse3], den 10. november 2014.

Datteren [person2] er flyttet ind i nr. [adresse3]A, den 24. maj 2016.

[person2] og [person3] skal ifølge lejekontrakterne hver især betale 2.500 kr. pr. måned i husleje og 1.200 kr. pr. måned i aconto forbrug. Begge lejemål er ifølge kontrakterne på 83 m2 fordelt på 3 værelser.

For indkomståret 2015 ses dog af bogføringen for selskabet, at [person3] kun har betalt 2.500 kr. i 9 måneder, mens der ikke er indgået betaling til forbrug.

For indkomståret 2016 ses, at [person3] har betalt 2.500 kr. i 7 måneder og 1.200 kr. til forbrug i 7 måneder.

For indkomståret 2016 ses, at [person2] har betalt 2.500 kr. i 7 måneder og 1.200 kr. til forbrug i 7 måneder.

[adresse2] har tidligere været lejet af en person ved navn [person4]. Skattestyrelsen har oplyst, at lejeren ses ikke, at være i familie eller at have interessesammenfald med selskabet. [person4] betalte i lejeperioden 5.300 kr. i husleje og 700 kr. i forbrug pr. måned. Det er oplyst, at han boede i lejligheden frem til den 1. marts 2016. Skattestyrelsen har derefter fastsat markedslejen for lejemålet til 5.300 kr. pr. måned.

2015

Markedslejen for nr. [adresse3] ([person3]s hus), 5.300 kr. x 1263.600 kr.

Indgået betaling fra [person3], 2.500 kr. x 9-22.500 kr.

Yderligere leje op til markedsværdien41.100 kr.

[virksomhed1] A/S er skattepligtig af yderligere leje på 41.100 kr. 2016

Markedslejen for nr. [adresse3] ([person3]s hus), 5.300 kr. x 1263.600 kr.

Indgået betaling fra [person3], 2.500 kr. x 7-17.500 kr.

Yderligere leje op til markedsværdien46.100 kr.

Markedslejen for nr. [adresse2] ([person2]s hus), 5.300 kr. x 737.100 kr.

Indgået betaling fra [person3], 2.500 kr. x 7-17.500 kr.

Yderligere leje op til markedsværdien14.600 kr.

[virksomhed1] A/S er skattepligtig af yderligere leje på 60.700 kr.

Skattestyrelsen har således konstateret, at den husleje som døtrene har betalt ikke svarer til markedslejen. Skattestyrelsen har derfor anset selskabet for skattepligtig af yderligere husleje (fikseret) med 41.100 kr. og 60.700 kr. i indkomstårene 2015 og 2016.

Hovedaktionæren er blevet beskattet af fri bolig i sin personlige indkomst med henholdsvis 62.163 kr. og 80.212 kr. i indkomstårene 2015 og 2016 efter de skematiske regler i ligningslovens § 16, stk. 9.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har gjort selskabet skattepligtig af yderligere leje med 41.100 kr. og 60.700 kr. for fikseret husleje i indkomstårene 2015 og 2016.

Skattestyrelsen har begrundet ansættelsen således:

”Ejendommene er stillet til rådighed til hovedaktionær, [person1]s to døtre. Forholdet er derfor omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, og beskatningen vil skulle opgøres som for hovedaktionærer.

Da [virksomhed1] A/S også udlejer ejendommene til hovedaktionær, [person1]s to døtre, vil denne udlejning skulle opgøres til markedsværdien, da der er tale om interesseforbundne parter. Der henvises til ligningslovens § 2, stk. 1 og 2.

Ejendommen, [adresse2] og [adresse3] er købt af [virksomhed1] A/S den 22. oktober 2014 for kontant 960.000 kr. Ejendomsværdien er på 2.200.000 kr. tilsammen, der er ingen opdeling. [adresse2] og [adresse3] er to selvstændige huse på samme grund. Husene ses at være lige store, så vurderingen må alt andet lige være med 50 % til hver. Det vil sige, 1.100.000 kr. til hvert af husene.

Ved beregningen af fri bolig, skal den højeste værdi anvendes, af enten den kontantomregnede anskaffelsessum eller af vurderingen. Da vurderingen er den højeste, vil den skulle danne grundlag for beregningen af fri bolig.

Indregning af tillægget på 1 % er kommenteret i indsigelsen af 23. maj 2019. Denne indregning ses desværre at have været fejlagtig i forslaget til skatteansættelsen af 12. marts 2019. Tillægget på 1 % skal være den laveste værdi af de 3 faktorer i ejendomsværdiskattelovens § 4 A. Det er enten seneste ejendomsvurdering, ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2001 + 5 pct. eller ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2002.

Den i årene 2015-2017 gældende ejendomsværdiskattelov er LBKG 2008-08-22 nr. 922.

Ejendomsvurderingen for Lægårdvej [adresse2] + [adresse3] er pr. 1. oktober 2015 på 2.200.000 kr., delt med to, da værdien af de to ejendomme vurderes at være ens, 1.100.000 kr. Vurderingen pr. 1. oktober 2016 og pr. 1. oktober 2017 er den samme, som i 2015.

Ejendomsvurderingen for Lægårdvej [adresse2] + [adresse3] er pr. 1. januar 2001 på 1.350.000 kr. + 5 % = 1.417.500 kr., delt med to, da værdien af de to ejendomme vurderes at være ens, 708.750 kr.

Ejendomsvurderingen for Lægårdvej [adresse2] + [adresse3] er pr. 1. januar 2002 på 1.300.000 kr., delt med to, da værdien af de to ejendomme vurderes at være ens, 650.000 kr.

Det vil sige, at tillægget på 1 %, skal være 1 % af 650.000 kr. for hver af ejendommene, da denne værdi er den laveste.

Datteren [person3] er flyttet ind i nr. [adresse3], den 10. november 2014. Ifølge lejeaftalen med [virksomhed1] A/S skal hun betale 2.500 kr. i husleje pr. md. og 1.200 kr. pr. md. for forbrug.

For indkomståret 2015 ses dog af bogføringen for [virksomhed1] A/S, at hun kun har betalt 2.500 kr. i 9 mdr. Der ses ikke indgået betaling fra [person3] til forbrug.

For indkomståret 2016 ses, at hun har betalt 2.500 kr. i 7 mdr. og 1.200 kr. til forbrug i 7 mdr.

For indkomståret 2017 ses, at hun har betalt 2.500 kr. i 12 mdr. og 1.200 kr. til forbrug i 12 mdr.

Datteren [person2], er flyttet ind i nr. [adresse2], den 24. maj 2016. Ifølge lejeaftalen med [virksomhed1] A/S, skal hun betale 2.500 kr. i husleje pr. md. og 1.200 kr. pr. md. for forbrug.

For indkomståret 2016 ses, at hun har betalt 2.500 kr. i 7 mdr. og 1.200 kr. til forbrug i 7 mdr.

For indkomståret 2017 ses, at hun har betalt 2.500 kr. i 12 mdr. og 1.200 kr. til forbrug i 12 mdr.

Fri bolig

2015

Nr. [adresse3],

5 % af 1.100.000 kr.55.000 kr.

1 % af 650.000 kr.6.500 kr.

61.500 kr.

Ejendomsskat, bilag 1166.079 kr.

Ejendomsskat, bilag 11836.033 kr.

[virksomhed2], bilag 13612.509 kr.

[virksomhed2], bilag 4867.261 kr.

[virksomhed2], bilag 9977.218 kr.

[virksomhed2], bilag 16657.226 kr.

46.326 kr.

heraf 50 %, da ovenstående udgifter er til

både nr. [adresse2] og [adresse3]23.163 kr.

Beregnet fri bolig84.663 kr.

Egenbetaling -22.500 kr.

Fri bolig beskatning62.163 kr.

2016

Nr. [adresse3]

5 % af 1.100.000 kr.55.000 kr.

1 % af 650.000 kr.6.500 kr.

61.500 kr.

Nr. [adresse2]

5 % af 1.100.000 kr.55.000 kr.

1 % af 650.000 kr.6.500 kr.

61.500 kr.

For 7 mdr. (61.500 / 12 x 7)35.875 kr.

97.375 kr.

Ejendomsskat, bilag 1836.363 kr.

Ejendomsskat, bilag 14815.763 kr.

[virksomhed2], bilag 2084.947 kr.

[virksomhed2], bilag 5726.374 kr.

[virksomhed2], bilag 12046.394 kr.

[virksomhed2], bilag 18466.406 kr.

[virksomhed3], bilag 18307.504 kr.

43.751 kr.

heraf 50 % til nr. [adresse3]21.876 kr.

og 7/12 til nr. [adresse2]12.761 kr.34.637 kr.

Beregnet fri bolig132.012 kr.

Egenbetaling

[person3], 7 x 3.700 kr.25.900 kr.

[person2], 7 x 3.700 kr.25.900 kr.-51.800 kr.

Fri bolig beskatning80.212 kr.

2017

Nr. [adresse2] og [adresse3]

5 % af 2.200.000 kr.110.000 kr.

1 % af 1.300.000 kr.13.000 kr.

123.000 kr.

Ejendomsskat, bilag 2776.360 kr.

Ejendomsskat, bilag 14925.852 kr.

[virksomhed2], bilag 2155.635 kr.

[virksomhed2], bilag 6906.136 kr.

[virksomhed2], bilag 12996.136 kr.

[virksomhed2], bilag 18066.160 kr.

[virksomhed3], bilag 2134.111 kr.

både nr. [adresse2] og [adresse3]40.390 kr.

Beregnet fri bolig163.390 kr.

Egenbetaling

[person3], 12 x 3.700 kr.44.400 kr.

[person2], 12 x 3.700 kr.44.400 kr.-88.800 kr.

Fri bolig beskatning74.590 kr.

Markedslejen

I perioden fra overtagelsen (og også før overtagelsen) og frem til at [person2] flytter i nr. [adresse2], har der boet en ved navn [person4] i dette hus. Han ses ikke at være i familie eller at have interessesammenfald i øvrigt med [virksomhed1] A/S. Størrelsen på huslejen må derfor antages at være en markedsværdi. Han betaler 5.300 kr. pr. md. i husleje og forbrug på 700 kr. pr. md. Hans lejemål har desuden været tidsbegrænset således, at han kun kunne bo i huset i 3 år, som var frem til den 1. marts 2016.

Det faktum, at et lejemål er tidsbegrænset, indikerer, at lejeren kun har betalt et minimum i forhold til markedslejen.

Markedslejen for nr. [adresse2] og [adresse3] må derfor som minimum udgøre 5.300 kr. pr. md.

2015

Markedslejen for nr. [adresse3] ([person3]s hus), 5.300 kr. x 1263.600 kr.

Indgået betaling fra [person3], 2.500 kr. x 9-22.500 kr.

Yderligere leje op til markedsværdien41.100 kr.

[virksomhed1] A/S er skattepligtig af yderligere leje på 41.100 kr.

2016

Markedslejen for nr. [adresse3] ([person3]s hus), 5.300 kr. x 1263.600 kr.

Indgået betaling fra [person3], 2.500 kr. x 7-17.500 kr.

Yderligere leje op til markedsværdien46.100 kr.

Markedslejen for nr. [adresse2] ([person2]s hus), 5.300 kr. x 737.100 kr.

Indgået betaling fra [person3], 2.500 kr. x 7-17.500 kr.

Yderligere leje op til markedsværdien14.600 kr.

[virksomhed1] A/S er skattepligtig af yderligere leje på 60.700 kr.

2017

Markedslejen for nr. [adresse3] ([person3]s hus), 5.300 kr. x 1263.600 kr.

Indgået betaling fra [person3], 2.500 kr. x 12-30.000 kr.

Yderligere leje op til markedsværdien33.600 kr.

Markedslejen for nr. [adresse2] ([person2]s hus), 5.300 kr. x 1263.600 kr.

Indgået betaling fra [person3], 2.500 kr. x 12-30.000 kr.

Yderligere leje op til markedsværdien33.600 kr.

[virksomhed1] A/S er skattepligtig af yderligere leje på 67.200 kr. ”

Skattestyrelsen har i forbindelse med høring af klageren følgende kommentarer som ikke står i sagsfremstillingen:

”I klageskrivelsen henvises til en sammenlignelighed med ligningslovens § 28.

Dette er nyt.

Advokat, [person5] henviser til, at [virksomhed1] A/S i givet fald vil skulle nedsættes med lønudgift til hovedaktionæren, [person1] på et beløb svarende til den difference op til markedsværdien, som [virksomhed1] A/S er blevet beskattet af.

Han henviser til praksis på området, men der er i klageskrivelsen ingen konkret henvisning til hvilken praksis. Han henviser herefter til ligningslovens § 28.

[virksomhed1] A/S er blevet beskattet af differencen op til markedsværdien (fikseret husleje) som følge af en "for lav" huslejeindtægt fra to boliger, som [virksomhed1] A/S har udlejet til hovedaktionæren,

[person1]s døtre. Skattestyrelsen har ikke anset denne fikserede husleje som en yderligere løn, og vi har dermed heller ikke beskattet hovedaktionæren, [person1] af denne fikserede husleje.

Skattestyrelsen finder ikke sammenlignelighed med ligningslovens § 28, og vi savner henvisning tilden påståede praksis. ”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at selskabet har fradragsret for yderligere lønudgifter til hovedaktionæren for differencen mellem markedslejen og den faktiske betalte husleje.

Til støtte for dette har repræsentanten anført:

Indkomstårene 2015 og 2016

Påstand:

Det er min påstand, at der skal indrømmes fradrag for yderligere lønudgifter svarende til de beløb, som Skattestyrelsen har forhøjet Klagers skattepligtige indkomst med i relation til yderligere fikseret markedsleje.

Faktum

[person1] er hovedaktionær i Klager. Klager har udlejet ejendommen benævnt [adresse2] og [adresse3] til [person1]s to døtre.

Skattestyrelsen har i den forbindelse beskattet [person1] af den skematiske værdi af fri bolig, jf. ligningslovens § 16, stk. 9.

Skattestyrelsen har desuden fundet, at den husleje døtrene har betalt, ikke svarer til markeds-lejen (armslængdeprisen). Skattestyrelsen har i den forbindelse forhøjet Klagers skatteansættelse for indkomståret 2015 med fikseret (yderligere) lejeindtægt med 41.100 kr. og for indkomståret 2016 med 60.700 kr. Se i den forbindelse Skattestyrelsens afgørelse side 17, 18, 24 og 25.

Begrundelse

Det er ubestridt, at ligningslovens § 16, stk. 9 finder anvendelse for hovedaktionærer. Det er endvidere ubestridt, at der er hjemmel til at fiksere en yderligere husleje i det selskab, der udlejer en ejendom til hovedaktionæren eller dennes børn i det omfang den betalte husleje ikke svarer den markedslejen.

Med andre ord er et selskab, der stiller en bolig til rådighed for dets hovedaktionær eller dennes børn eller stedbørn enten vederlagsfrit eller for en lavere husleje end markedslejen, efter praksis skattepligtig af såvel de faktisk oppebårne lejeindtægter som af differencen op til den objektive udlejningsværdi af ejendommen, jf. ligningslovens § 2, stk. 1.

Differencen mellem markedslejen for ejendommen og den faktisk betalte husleje udgør et vederlag i naturalier til hovedaktionæren i form af et personalegode. Efter praksis er der derfor fradrag i selskabets indkomst for yderligere lønudgifter til hovedaktionæren med et beløb svarende til differencen mellem markedslejen for ejendommen og den faktisk betalte husleje.

Tilsvarende principper ses f.eks. ved aktieløn efter ligningslovens § 28, hvor der indrømmes fradrag for favørelementet i arbejdsgiverselskabets skattepligtige indkomst på tidspunktet for udnyttelse af tegningsretterne (warrants) eller optionerne. På den ene side bliver lønmodtagen beskattet af vederlagt i form af favørelementet ved udnyttelse af aktielønnen, mens arbejdsgiverselskabet på den anden side opnår fradrag for lønudgifter med et tilsvarende beløb.

Som det fremgår af faktum, har Skattestyrelsen forhøjet Klagers skattepligtige indkomster med 41.100 kr. og 60.700 kr. for henholdsvis indkomståret 2015 og 2016 med fikseret yderligere husleje. Da disse beløb samtidig udgør yderligere løn til hovedaktionæren, skal Klagers skattepligtige indkomst for 2015 og 2016 nedsættes i overensstemmelse hermed. ”

Landsskatterettens afgørelse

Et selskab, der stiller en ejendom til rådighed for dets hovedanpartshaver – enten vederlagsfrit eller mod et vederlag under markedslejen – er skattepligtig af den objektive udlejningsværdi (markedslejen) i medfør af statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt.

Det følger endvidere af ligningslovens § 2, stk. 1, at de af bestemmelsen omfattede interesseforbundne parter – herunder skattepligtige, der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer – skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

I henhold til ligningslovens § 2, stk. 2, forstås bestemmende indflydelse som ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. aktie – eller anpartskapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne.

Klageren må anses for at have bestemmende indflydelse over selskabet, da han ejer 100 pct. af aktiekapitalen. Ligningsloven § 2, stk. 1, finder derfor anvendelse.

Spørgsmålet er herefter om, selskabet har stillet lejlighederne ved ejendommen, [adresse2] og [adresse3] til rådighed for hovedaktionæren.

Selskabets ejerskab er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at der skal ske beskatning, men må ejendommen anses for at være stillet til rådighed for hovedanpartshaveren, er selskabet skattepligtig af værdien. Det er således rådigheden, der begrunder skattepligten, ikke den faktiske anvendelse, jf. SKM2009.558.H.

Afgørelsen af om en ejendom er stillet til rådighed for en hovedanpartshaver, beror på en samlet konkret vurdering.

Idet hovedaktionærens døtre har haft lejlighederne stillet til rådighed i et selskab, hvor klageren er hovedaktionær, må godet anses for at have været udlejet til døtrene, som følge af klagerens bestemmende indflydelse i selskabet.

Det er ubestridt, at ligningslovens § 16, stk. 9 finder anvendelse for hovedaktionæren. Det er endvidere ubestridt, at der er skattepligtigt af differencen mellem den betalte husleje og markedslejen jf. ligningslovens § 2, stk. 1.

Landsskatteretten finder herefter, at ejendommen har været stillet til rådighed for selskabets hovedaktionær. Der er herefter grundlag for at beskatte selskabet af en fikseret lejeindtægt for ejendommen.

Hovedaktionæren er ansat i selskabet og modtager løn fra selskabet.

Værdi af fri bolig må således anses for yderligere løn til hovedaktionæren, jf. Den juridiske vejledning afsnit C.B.3.5.3.2, hvor det fremgår, at der alene sker lejefiksering i selskabet i det omfang værdien af arbejdsydelsen er mindre end markedslejen.

Landsskatteretten finder derfor, at selskabet skal beskattes af fikseret lejeindtægt, men anser differencen mellem den betalte husleje og markedslejen som yderligere løn til hovedaktionæren. Som følge heraf har selskabet fradrag for yderligere løn, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Forholdet ses i øvrigt ikke, at kunne sidestilles med ligningslovens § 28, som repræsentanten henviser til.

Landsskatteretten ændrer dermed Skattestyrelsens afgørelse, således at selskabets skattepligtige indkomst nedsættes med 41.100 kr. og 60.700 kr.