|
|
Kendelse af 01-06-2022 - indlagt i TaxCons database den 31-07-2022
Journalnr. 19-0074699
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2015 | |||
Genvundne afskrivninger ved overdragelse af ejendom | 13.284 kr. | 0 kr. | 13.284 kr. |
Nedsættelse af tab til fremførsel på ejendomsavance | 1.212.167 kr. | 0 kr. | 1.212.167 kr. |
Modtagne bonusudbetalinger fra [virksomhed1] | 959.638 kr. | 0 kr. | 959.638 kr. |
Indkomståret 2016 | |||
Modtagne bonusudbetalinger fra [virksomhed1] | 1.040.091 kr. | 0 kr. | 1.040.091 kr. |
Faktiske oplysninger
[virksomhed2] A/S, CVR-nr. [...1], driver erhvervsmæssigt fiskeri og dermed beslægtet virksomhed. Selskabet blev stiftet den 7. marts 2006 af [person1] og var ejet af [virksomhed3] ApS og [person2] med henholdsvis 33,33 % og 66,67 %. Aktierne i [virksomhed2] A/S blev den 1. januar 2015 overdraget til [virksomhed4] ApS (nu [virksomhed5] ApS). [virksomhed2] A/S havde frem til aktieoverdragelsen samme adresse som [person1]s private adresse. Han var desuden direktør i selskabet frem til ændringen i ejerforholdet.
[virksomhed3] ApS var fra 2010 til 2018 ejet af [person1]s ægtefælle, [person3].
Overdragelse af ejendom
[virksomhed2] A/S har den 6. marts 2015 overdraget ejendommen beliggende [adresse1], [by1] (herefter benævnt ejendommen), til [virksomhed6] ApS for en kontant købesum på 300.000 kr. [virksomhed6] ApS blev stiftet af [virksomhed3] ApS den 16. januar 2015 med [person1] som direktør. Selskabets formål er udlejning af ejendomme samt engroshandel.
Ifølge fremlagte skøde er [person1] indsat til at underskrive på vegne af [virksomhed6] ApS som køber. Til underskrivning for [virksomhed2] A/S som sælger er indsat [person4] og [person5]. Ingen af parterne har underskrevet skødet. Handlen ses dog gennemført ifølge BBR.
Det fremgår af mail fra revisor [person6] af 24. november 2018, at ejendommens pris er fastsat efter ejendommens stand samt ansvarsfraskrivelsen.
Ejendommen er en industriejendom bestående af en grund med en lagerhal. Grunden, der dengang var ubebygget, blev erhvervet af [virksomhed2] A/S i 2006. Der er senere opført en lagerhal på grunden på 608 m2, som blev færdigmeldt i 2009.
Ifølge [virksomhed2] A/S’ årsrapport for 2006 er der en tilgang på grunde og bygninger samt en registreret ultimo kostpris på 108.000 kr. Af selskabets årsrapport for 2007 fremgår, at der er en tilgang på 1.488.586 kr. Desuden fremgår det af årsrapporten for 2011, at der er en tilgang i årets løb på 80.000 kr. Skattestyrelsen har lagt til grund, at de bogførte beløb på 108.000 kr. og 1.488.586 kr. udgør anskaffelsessummen for henholdsvis grunden og den opførte lagerhal. Skattestyrelsen har desuden lagt til grund, at tilgangen i 2011 på 80.000 kr. udgør en forbedring heraf.
Ejendommen var i [virksomhed2] A/S’ årsrapport for 2014 værdiansat til 1.455.383 kr.
Der er beregnet 0 kr. i tab/avance ved salget af ejendommen.
Repræsentanten har oplyst, at prisen for aktiekapitalen i forbindelse med overdragelsen af aktierne i [virksomhed2] A/S til [virksomhed4] ApS blev forhandlet til 1. kr. [virksomhed2] A/S’ bankforbindelse, [finans1], måtte i forbindelse hermed acceptere at akkordere et større millionbeløb af deres samlede tilgodehavende. Repræsentanten har desuden oplyst, at [virksomhed4] ApS i forbindelse med handlen gjorde det klart, at de for dem driftsfremmede aktiver i form af ejendommen samt et par varevogne af ældre dato skulle udtages af [virksomhed2] A/S. Samtidig blev det aftalt, at [person1] skulle erhverve ejendommen for 300.000 kr. under hensyn til lagerhallens stand samt ansvarsfraskrivelse fra [virksomhed2] A/S.
Der er fremlagt et tilbud dateret 24. november 2014 på 1 kr. for købet af selskabskapitalen i [virksomhed2] A/S. Tilbuddet er skrevet af [person7] på vegne af [virksomhed4] ApS. Af tilbuddet fremgår blandt andet:
”Tilbuddet er baseret på seneste aflagte årsrapport, idet der dog er nogle enkelte aktiver i selskabet som min klient ikke ønsker at overtage. Disse aktier er særskilt anført nedenfor og en passende markedsværdi for de pågældende aktiver skal komme til fradrag i købsprisen.
Således har jeg gennemgået den seneste årsrapport og formoder, at de driftsaktiver, der fremgår af årsrapporten stadig er tilstede, og at der ikke er sket væsentlig forringelse af selskabets egenkapital. En eventuel afvigelse på egenkapitalen baseret på samme regnskabsprincipper som hidtil pr. overtagelsesdagen skal naturligvis reguleres i købesummen.
Det er klart, at min klient primært er interesseret i fiskekvoteandelene og primært det ene af de tre fartøjer samt kapacitet og kW-andele, og derfor kunne min klient overveje at byde på de ønskede driftsaktiver. Imidlertid har jeg drøftet situationen indgående med min klient, og vi er kommet til den opfattelse, at det vil være mest hensigtsmæssigt at købe selskabskapitalen i stedet.
Tilbuddet er på kr. 1,00 til snarlig overtagelse, idet dog den selskabet tilhørende lagerhal i [by1] samt de biler, som ligeledes tilhører selskabet, vurderes og udtages af sælger med deraf følgende reduktion i købsprisen.
Det er en klar forudsætning, at [finans1] nedskriver sit tilgodehavende til et beløb på kr. 75.000.000,00, og at øvrige gældsforpligtelser bringes ud af verden pr. overtagelsesdagen ved betaling, alternativt sker der modregning i købesummen.”
Ved den faktiske overdragelse af aktierne i [virksomhed2] A/S fulgte ejendommen med, hvilket fremgår af overdragelsesaftalen mellem [virksomhed2] A/S og [virksomhed4] ApS. Der er i aftalen ingen særskilt værdiansættelse på aktiverne. Af aftalen fremgår således:
”1. Det overdragne
1.1.Sælger overdrager til køber de sælger tilhørende nom. kr. 2.000.000,00 aktier i [virksomhed2] A/S, CVR-nr. [...1] (i det følgende kaldet Selskabet).
1.2.Under overdragelsen og som aktiver tilhørende Selskabet medfølger:
| • | FKA fiskekvoteandele i henhold til opgørelse, der vedhæftes nærværende aftale som bilag 1 og |
| • | fiskefartøjet ”[fartøj1]”, [...] med tilhørende 118 BT, 221 kW og kW- andele. I øvrigt medfølger alle på land og ombord værende redskaber og instrumenter, herunder trawlspil m.m. |
| • | fiskefartøjet ”[fartøj2]”, [...] med tilhørende 86,1 BT, 380 kW og kW- andele. I øvrigt medfølger alle på land og ombord værende redskaber og instrumenter. |
| • | fiskefartøjet ”[fartøj3]”, [...] med tilhørende 41,2 BT, 139 kW og kW- andele. I øvrigt medfølger alle på land og ombord værende redskaber og instrumenter. |
| • | lagerhal beliggende [adresse1], [by1]. |
| • | 2 varevogne af ældre dato, mrk. Renault Master. |
(...)
3.Købesummen
3.1.Købesummen udgør kr. 1,00, da en nedskrivning af bankgælden til kr. 86.500.000,00 efterlader en negativ egenkapital også efter en regulering af den nedskrevne gæld til [finans1] som nævnt ovenfor.
3.2.Restgælden til [finans1] indgår i købesummen med det nedskrevne beløb på kr. 86.500.000,00, tillige med den udskudte skat.”
Ejendommens offentlige vurdering var ultimo 2014 på 1.400.000 kr.
Ifølge BBR blev ejendommen den 7. april 2016 solgt til [virksomhed7] A.m.b.a. for 1.500.000 kr. Ejendomsværdien på daværende tidspunkt var 1.400.000 kr.
Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at [virksomhed2] A/S har indberettet skattemæssige afskrivninger foretaget med i alt 283.075 kr. i ejerperioden fra 2006 til 2014.
Modtagne bonusudbetalinger fra [virksomhed1]
[virksomhed1] har i april-november 2015 og maj-november 2016 månedligt udbetalt bonus til [virksomhed2] A/S. Udbetalingsfakturaerne er udstedt til [virksomhed2] A/S’ revisor, [virksomhed8]. På fakturaerne står der, at udbetalingerne vedrører fartøjet [x1] ved navn ”[fartøj4]”, som er [virksomhed2] A/S’ kutter. Der er derudover på fakturaerne foretaget en fordeling til [x2] og [x1] med håndskrift. [x2] er fartøjet ”[fartøj5]”, som er ejet af [virksomhed9] A/S.
Der er fremlagt ti fakturaer fra [virksomhed9] A/S til ”[x1] [fartøj4] – [virksomhed2] A/S” med teksten ”Aconto leje af industrifisk”. Fakturaerne er udstedt for august-oktober 2015 og maj-november 2016, og de herpå anførte beløb svarer til den håndskrevne fordeling til [x2] i de pågældende måneder. Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at der sammenholdt med regnskabet fra [virksomhed9] A/S ses at være udstedt modregninger for de resterende måneder.
Bonusudbetalingerne fra [virksomhed1] er indgået på [virksomhed2] A/S’ bankkonto. Det fulde overførte beløb er ikke indtægtsført hos selskabet, da der er modregnet betaling for leje af industrifisk via mellemregning til [virksomhed9] A/S. [virksomhed2] A/S har bogført en nettoopgørelse svarende til det beløb, som udgør bonusudbetalingerne fratrukket aconto fakturaerne på leje af industrifisk.
Skattestyrelsen har udfærdiget nedenstående oversigt over bonusudbetalingerne fra [virksomhed1] A/S:
”
2015 | Leje af fisk | |||||||
Bilag | måned | total | [x2] | [x1] | skat | moms | total | |
42 | April | 44.289,56 | 29.526,37 | 14.763,19 | 11.810,55 | 2.952,64 | 14.763,19 | |
97 | Maj | 177.673,13 | 118.448,75 | 59.224,38 | 47.379,50 | 11.844,88 | 59.224,38 | |
150 | Juni | 251.588,63 | 167.725,75 | 83.862,88 | 67.090,30 | 16.772,58 | 83.862,88 | |
199 | Juli | 376.068,38 | 250.712,25 | 125.356,13 | 100.284,90 | 25.071,23 | 125.356,13 | |
246 | Aug. | 370.736,06 | 247.157,37 | 123.578,69 | 247.157,37 | 98.862,95 | 24.715,74 | 123.578,69 |
282 | Sept. | 121.721,63 | 81.147,75 | 40.573,88 | 81.147,75 | 21.459,10 | 8.114,78 | 40.573,88 |
323 | Okt. | 187.570,31 | 125.046,87 | 62.523,44 | 125.046,87 | 50.018,75 | 12.504,69 | 62.523,44 |
Nov. | 41.444,81 | 27.629,87 | 13.814,94 | 11.051,95 | 2.762,99 | 13.814,94 | ||
I alt | 1.571.092,51 | 1.047.394,98 | 523.697,53 | 523.697,53 | ||||
100 % | 66,67 % | 33,33 % | 66,67 % | 33,33 % |
2016 | ||||||||
202 | Maj | 137.794,25 | 103.345,69 | 34.448,56 | 103.345,69 | 110.235,40 | 27.558,85 | 137.794,25 |
-82.676,55 | -20.669,14 | -103.345,69 | ||||||
256 | Juni | 242.473,75 | 181.855,31 | 60.618,44 | 181.855,31 | 48.494,75 | 12.123,69 | 60.618,44 |
285 | Juli | 384.132,50 | 288.099,37 | 96.033,13 | 288.099,37 | 76.826,50 | 19.206,63 | 96.033,13 |
365 | Aug. | 308.687,50 | 231.515,62 | 77.171,88 | 231.515,62 | 61.737,50 | 15.434,38 | 77.171,88 |
407 | Sept. | 437.755,00 | 328.316,25 | 109.438,75 | 328.316,25 | 87.551,00 | 21.887,75 | 109.438,75 |
450 | Okt. | 100.295,00 | 75.221,25 | 25.073,75 | 75.221,25 | 20.059,00 | 5.014,75 | 25.073,75 |
491 | Nov. | 122.347,50 | 91.760,62 | 30.586,88 | 91.760,62 | 24.469,50 | 6.117,38 | 30.586,88 |
I alt | 1.733.485,50 | 1.300.114,11 | 433.371,39 | 433.371,39 | ||||
100 % | 75 % | 25 % | 75 % | 25 % |
”
Der er på [virksomhed2] A/S’ konto ”56318 – Mellemregning [virksomhed9] A/S A/S” bogført følgende:
Dato | Bilagsnr. | Tekst | Beløb, drift |
19-05-2015 | 61 | [virksomhed1] | 14.763,19 |
16-06-2015 | 117 | Bonus [virksomhed1] | 59.224,38 |
30-06-2015 | 150 | [virksomhed1], Bonus juni 2015 | 83.862,88 |
31-07-2015 | 199 | [virksomhed1] bonus juli | 125.356,13 |
31-08-2015 | 246 | [virksomhed1], bonus august | 123.578,69 |
30-09-2015 | 282 | [virksomhed1] bonus september | 40.573,88 |
31-10-2015 | 323 | [virksomhed1]. bonus okt. 2015 | -125.046,87 |
30-11-2015 | 370 | [virksomhed1], bonus november | -27.629,87 |
03-06-2016 | 202 | [x2] del af [virksomhed1] bonus maj | -103.345,69 |
15-07-2016 | 256 | [virksomhed1], bonus juni | -181.855,31 |
16-08-2016 | 285 | [virksomhed1], bonus juli 2016 | -288.099,37 |
13-09-2016 | 365 | [virksomhed1], bonus | -231.515,62 |
13-10-2016 | 407 | [virksomhed1], bonus september | -328.316,25 |
15-11-2016 | 450 | [virksomhed1], bonus okt. 2016 | -75.221,25 |
15-12-2016 | 491 | [virksomhed1], bonus nov. 2016 | -91.760,62 |
Repræsentanten har oplyst, at [person5] siden 2015 har siddet i bestyrelsen for [virksomhed2] A/S, der har lejet kvote på industrifisk af [virksomhed9] A/S og lander disse fisk til [virksomhed1]. Desuden har repræsentanten oplyst, at [virksomhed2] A/S har nydt fordele af, at [person5] har forhandlet gode priser på industrifisk. [virksomhed9] A/S, hvor [person5] er hovedaktionær, har også draget fordele af hans forhandling af priser på industrifisk. [virksomhed2] A/S har som betaling for dette gode betalt for leje af fiskekvoter på industrifisk til [virksomhed9] A/S. Betalingen er i [virksomhed2] A/S ikke bogført, da der er tale om en nullitet, mens det i [virksomhed9] A/S er bogført som omsætning fra [virksomhed1].
Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at der ind imellem [virksomhed2] A/S’ bonusafregninger er mange ordinære afregninger af industrifisk. Der er ikke fremlagt nogen modregning herpå.
[virksomhed2] A/S har derudover modtaget tre udbetalinger fra [virksomhed1] den 6. oktober 2015, der alle er bogført i [virksomhed2] A/S med bilagsnummer 321. Udbetalingerne er på henholdsvis 512.627,50 kr., 495.638,28 kr. og 121.721,63 kr. og med posteringsteksten ”[virksomhed1]”. Udbetalingerne på 512.627,50 kr. og 495.638,28 kr. er indtægtsført med henholdsvis bilagsnummer 280 og 281. Der er desuden afregnet andel af moms og fremlagt bilag. Udbetalingen på 121.721,63 kr. er ikke indtægtsført, og der er ikke afregnet moms. Beløbet ses overført til [virksomhed9] A/S via mellemregning. Der er ikke fremlagt bilag.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har for indkomstårene 2015 og 2016 forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med henholdsvis 972.922 kr. og 1.040.091 kr.
Skattestyrelsen har begrundet afgørelsen med følgende:
”2. Overdragelse af ejendom
(...)
Der er den 6. marts 2015 overdraget en ejendom med en lagerhal fra [virksomhed2] A/S til [virksomhed6] ApS.
Skødet skal for køber underskrives af [person1]. Til underskrivning for sælger er indsat [person4] og [person5]. Ingen af parterne har underskrevet det skøde, som vi har modtaget en kopi af. Handlen ses dog gennemført ifølge BBR.
Aktierne i [virksomhed2] A/S blev pr. 1. januar 2015 overdraget fra [virksomhed3] ApS og [person2] til [virksomhed4] ApS, som fra 5. april 2018 hedder: [virksomhed5] ApS. Selskabet, [virksomhed3] ApS er fra 2010 til 2018 ejet af [person3], som er ægtefælle til [person1].
[virksomhed2] A/S havde frem til ændringen i ejerforholdet samme adresse som [person3] og [person1]s private adresse. [person1] var også direktør i selskabet frem til ændringen i ejerforholdet.
Selskabet får efter ændringen i ejerforholdene ny bestyrelse bestående af [person5], [person4] og [person8].
I forbindelse med forespørgsler om ændringen i ejerforholdet har Skattestyrelsen modtaget kopi af et fremsat tilbud på 1 kr. på købet af aktierne. Tilbuddet er skrevet af [person7] på vegne af [virksomhed4] ApS, og det er i dette tilbud forudsat, at sælger udtager lagerhal i [by1] mm. med deraf følgende reduktion i købsprisen.
Ved den faktiske overdragelse af aktierne i [virksomhed2] A/S følger lagerhallen med, hvilket fremgår af overdragelsesaftalen. Værdiansættelsen for aktierne i overdragelsesaftalen på kun 1 kr. ses at være på grund af overtagelse af en større gæld. Der er i overdragelsesaftalen ingen særskilt værdiansættelse på aktiverne.
I [virksomhed2] A/S’ årsrapport 2014 pr. 31/12-2014 er lagerhallen værdiansat til 1.455.383 kr.
Den sælges ud af selskabet den 6. marts 2015 for 300.000 kr. til [person1], som har været en af hovedaktionærerne i selskabet frem til aktieoverdragelsen.
Ved brev til selskabet af 11. januar 2019 har Skattestyrelsen anmodet om dokumentation af værdifaldet, men den er ikke modtaget.
Af BBR oplysninger ses, at denne ejendom den 7. april 2016 er videresolgt til [virksomhed7] A.m.b.a. for 1.500.000 kr. Vurderingen på dette tidspunkt er fortsat 1.400.000 kr.
Ifølge BBR er der kun en grund på tidspunktet den 1. december 2006, hvor ejendom bliver købt af [virksomhed2] A/S. I 2009 er der færdigmeldt en lagerhal på 608 m2.
Ifølge regnskabet for 2011 er følgende registreret:
Tilgang 2006 på 108.000 kr. (formodes at være anskaffelsesprisen for grunden)
Bygning 2007 på 1.488.586 kr.
Tilgang 2011 på 80.000 kr.
Efter indkomståret 2011 er ikke registreret nogen til- eller afgang til ejendommen.
Ifølge afskrivningslovens § 45, stk. 3 og ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6 er afståelsessummen undergivet Told- og Skatteforvaltningens prøvelse.
Skattestyrelsen finder, at handlen med lagerhallen er sammenblandet med aktiehandlen. Der ses at være handlet mellem parter, der ikke har konkret modstående interesser. Skattestyrelsen vil derfor være berettiget til at korrigere handelssummen i henhold til afskrivningslovens § 45, stk. 3 og 4.
Der kan henvises til SKM2017.441.ØLR, hvor Landsretten kommer frem til, at de omtvistede handler anses for gennemført mellem interesseforbundne parter uden konkret modstående interesser.
Der henvises også til SKM2018.319.HR, som er en ejendomshandel foretaget udenfor gavemiljøet, og hvor SKAT blev anset som at være berettiget til at korrigere overdragelsessummen, da der alligevel fandtes at være et interessesammenfald og på grund af en væsentlig afvigelse i den aftalte overdragelsessum i forhold til markedsværdien.
Advokat [person9] henviser i sin indsigelse særligt til ligningslovens § 2. Skattestyrelsen vil hertil bemærke, at vi ikke har henvist til ligningslovens § 2, idet der henvises til fornyet forslag til afgørelse af 30. april 2019. Omkring tilskudsbetragtningen kan vi dog bemærke, at tilskuddet ikke falder indenfor de skattefrie tilskud, som er omfattet af selskabsskattelovens § 31 D fordi, tilskuddet er givet udenfor sambeskatningskredsen jf. selskabsskattelovens § 31 D. Tilskud ydet mellem selskaber der ikke er sambeskattede, vil være skattepligtige jf. statsskattelovens § 4. Dette gælder også tilskud mellem selskaber, der ikke falder ind under ligningslovens § 2.
Lagerhallen er handlet den 6. marts 2015 til 300.000 kr., hvilket er 1.100.000 kr. under vurderingen, og det er 1.155.383 kr. under værdiansættelsen pr. 31/12-2014 få måneder forinden, som er på 1.455.000 kr. Desuden er lagerhallen 1 år efter handlen solgt til 1.500.000 kr. hvilket er 100.000 kr. over vurderingen.
Der er ikke modtaget nogen forklaring på værdinedgangen fra 31/12-2014 til den 6/3-2015.
Skattestyrelsen vil derfor ansætte overdragelsessummen til 1.455.000 kr. Der henvises til afskrivningslovens § 45, stk. 3 og 4 og ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6.
Denne overdragelsessum svarer til den af [virksomhed2] A/S angivne handelsværdi pr. 31. december 2014, og den er under handelsprisen på 1.500.000 kr. et år senere.
Ved opgørelse af genvundne afskrivninger ifølge afskrivningslovens § 21, skal grundens værdi ikke medregnes.
Ifølge BBR er ejendommens samlede værdi den 1. januar 2015 på 1.400.000 kr., heraf er grundens værdi på 150.300 kr.
Den forholdsmæssige andel af overdragelsessummen på 1.455.000 kr. der kan henføres til grunden udgør hermed: 1.455.000 kr. x 150.300 kr. / 1.400.000 kr. = 156.205 kr.
Ifølge de skattemæssige indberetninger har [virksomhed2] A/S indberettet skattemæssige afskrivninger foretaget med i alt 283.075 kr. i ejer perioden fra 2006 – 2014.
Opgørelse over genvundne afskrivninger i henhold til afskrivningslovens § 21
Ansat salgssum | 1.455.000 kr. | |
Heraf grund | -156.205 kr. | |
Salgssum bygning | 1.298.795 kr. | |
Anskaffelsessum bygning 09 | 1.488.586 kr. | |
Anskaffelsessum forbedring 11 | 80.000 kr. | |
Foretagne afskrivninger | -283.075 kr. | |
Nedskrevet værdi | -1.285.511 kr. | |
Fortjeneste genvundne afskrivninger | 13.284 kr. |
Fortjenesten på genvundne afskrivninger er skattepligtig i henhold til afskrivningslovens § 21, stk. 1.
Ikke genvundne afskrivninger udgør:
Foretagne afskrivninger | 283.075 kr. |
Genvundne afskrivninger | -13.284 kr. |
Ikke genvundne afskrivninger | 269.791 kr. |
De ikke genvundne afskrivninger skal fragå anskaffelsessummen ved opgørelsen af ejendomsavance.
Opgørelse over ejendomsavance i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 4.
Ansat salgssum | 1.455.000 kr. | ||
Anskaffelsessum | |||
Grund | 108.000 kr. | ||
Forbedring (bygning) -10.000 | 1.478.586 kr. | ||
Forbedring 80.000-10.000 | 70.000 kr. | ||
1.656.586 kr. | |||
Ikke genvundne afskrivninger | -269.791 kr. | ||
10.000 kr.s tillæg (06-14) | 90.000 kr. | ||
Beregnet anskaffelsessum | -1.476.795 kr. | ||
Tab, ejendomsavance | 21.795 kr. |
Tab på ejendomsavance kan alene fremføres til modregning i senere fortjenester ved salg af fast ejendom. Der henvises til ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 3.
Selvangivet tab på ejendomsavance til fremførsel | -1.233.962 kr. |
Godkendt tab til fremførsel | 21.795 kr. |
Tab til fremførsel på ejendomsavance nedsættes med | 1.212.167 kr. |
Indkomsten forhøjes med genvundne afskrivninger på 13.284 kr.
[virksomhed2] A/S anses for at have givet [virksomhed6] ApS et tilskud svarende til differencen fra 300.000 kr. op til 1.455.000 kr. = 1.155.000 kr. [virksomhed2] A/S har ikke hjemmel til at kunne fratrække et sådant tilskud.
3. Modtagne bonusudbetalinger fra [virksomhed1]
(...)
[virksomhed2] A/S har modtaget bonusudbetalinger, som selskabet ikke har indtægtsført 100 %. Udbetalingerne ses indgået på bankkontoen med 100 %.
Af disse bonusudbetalinger har [virksomhed2] A/S kun indtægtsført henholdsvis 33,33 % i 2015 og 25 % i 2016.
Der ses i stedet modregnet fakturaer på leje af fisk. Disse fakturaer på leje af fisk er præcist opgjort til at stemme med henholdsvis 66,67 % og 75 %. Teksten på disse fakturaer lyder på ”Aconto leje af industrifisk”, fakturaerne er fremsendt af [virksomhed9] A/S.
[virksomhed2] A/S har kun indtægtsført et nettobeløb. Bogføringen viser ikke udgiften på henholdsvis 66,67 % og 75 %. Bortset fra en enkelt måned (maj 2016) viser bogføringen kun en indtægt på henholdsvis 33,33 % og 25 %.
Af mellemregningen med [virksomhed9] A/S ses overført 66,67 % i 2015 og 75 % i 2016 til [virksomhed9] A/S.
Indtægtsbilagene har [virksomhed1] adresseret til [virksomhed8] med angivelse af, at det er udbetaling til fartøjet [x1]. [x1] er fartøjet [fartøj4], som [virksomhed2] A/S er ejer af. På hvert af bonusbilagene ses med håndskrift foretaget en fordeling til [x2] og til [x1]. [x2] er fartøjet [virksomhed9], som er ejet af [virksomhed9] A/S. Denne håndskrevne fordeling svarer præcist til ovennævnte fordeling.
[virksomhed8] ved [person6], som er selskabets revisor bagudrettet, er blevet spurgt til begrundelsen for denne fordeling og opgørelse til leje af fisk. Han husker ikke årsagen og de konkrete omstændigheder, og da han ikke længere er i besiddelse af bilagsmateriale mm., kan han ikke hjælpe med en begrundelse eller årsag til fordelingen.
Der er i 2015 og 2016 i alt 15 sådanne bonusudbetalinger, hvor [virksomhed2] A/S kun har medregnet en forholdsmæssig del af indtægten. Skattestyrelsen har set modregninger til 10 af disse bonusudbetalinger. Sammenholdt med regnskabet fra [virksomhed9] A/S ser det dog ud til, at disse modregninger også er udskrevet for de resterende måneder.
Alle 15 bonusudbetalinger er enslydende, og de er alle med håndskrift påført en tekst om fordelingen.
De modregninger, som vi har set, ses ikke at indeholde en specifikation af lejen. De står desuden alle som en aconto. Der er ikke henvist til en samlet aftale eller faktura. Det er påfaldende, hvordan man have lejet industrifisk hver måned til netop samme pris, som den håndskrevne fordeling foreskriver.
I indsigelsen henviser advokat, [person9] til, at årsagen til ovenstående forhold er begrundet i [person5]s funktion som bestyrelsesmedlem i [virksomhed2] A/S, hvor [virksomhed2] A/S har nydt fordele af, at [person5] har forhandlet gode priser på industrifisk. Samtidig henvises til [virksomhed9] A/S [hvor [person5] er hovedaktionær], som også har draget fordele af hans forhandling af priser på industrifisk.
Advokat, [person9] forklarer herefter at [virksomhed2] A/S som betaling for dette gode har betalt for leje af fiskekvoter.
Endelig henviser advokat, [person9] til, at denne modregning ikke er bogført fordi, der er tale om en nullitet.
Skattestyrelsen vil hertil bemærke:
| o | Den os bekendte modregning er for leje af fisk. |
| o | Vi kender ikke til, at der er en for leje af fiskekvoter. |
| o | Konstellationen, omkring at det er [person5] i kraft af bestyrelsesposten, som har tilgodeset [virksomhed2] A/S, i forhold til at modregningen går til [virksomhed9] A/S, synes ikke at have sammenhæng. |
| o | Ind i mellem bonusafregningerne er mange ordinære afregninger af industrifisk, dem har vi ikke set nogen modregning på. |
| o | Skattemæssigt kan vi ikke godkende en nullitet som denne. Her mangler at blive oplyst omsætningens størrelse, en eventuel modregning, og her mangler at blive afregnet moms. |
Skattestyrelsen finder, at disse modregninger på leje af fisk ikke kan anses for at være realistiske. Der henses særligt til, at det i 2015 præcist er 66,67 %, der modregnes og fordeles over til [virksomhed9] A/S, samt at det i 2016 præcist er 75 %, der modregnes og fordeles over til [virksomhed9] A/S. Modregningerne findes ikke at være reelle. Modregningen anses for at være en fiktiv beregning, der ikke kan henføres til den erhvervsmæssige drift. Skattemæssigt anses denne modregning for at være afholdt forsætligt eller groft uagtsomt.
Det vil sige, at disse modregninger i form af fakturaer på leje af fisk, ikke kan godkendes som fradragsberettigede udgifter i henhold til reglerne til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
[virksomhed2] A/S anses hermed for at have givet [virksomhed9] A/S et tilskud svarende til henholdsvis 66,67 % i 2015 og 75 % i 2016 af bonusafregningerne. [virksomhed2] A/S har ikke skattemæssigt fradrag for udbetaling af tilskud idet, der ikke er hjemmel til det.
[virksomhed2] A/S er skattepligtig af hele bonusudbetalingen fratrukket andel til moms i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. Der henvises til, at det på fakturaerne er angivet, at de vedrører fartøjet [x1], som er [fartøj4], der er ejet af [virksomhed10].
20 % af udbetalingen i henhold til bilag fra [virksomhed1] er moms. Momsen skal afregnes i henhold til momslovens § 4.
Forholdet anses som at være begrundet i fortsæt eller grov uagtsomhed, og der henvises til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. De almindelige regler om forældelse på moms bortfalder hermed.
2015
Bilag | måned | total | 66.67 % | skat | moms |
42 | April | 44.289,56 | 29.526,37 | 23.621,10 | 5.905,27 |
97 | Maj | 177.673,13 | 118.448,75 | 94.759,00 | 23.689,75 |
150 | Juni | 251.588,63 | 167.725,75 | 134.180,60 | 33.545,15 |
199 | Juli | 376.068,38 | 250.712,25 | 200.569,80 | 50.142,45 |
246 | aug. | 370.736,06 | 247.157,37 | 197.725,90 | 49.431,47 |
282 | sept. | 121.721,63 | 81.147,75 | 64.918,20 | 16.229,55 |
323 | okt. | 187.570,31 | 125.046,87 | 100.037,50 | 25.009,37 |
nov. | 41.444,81 | 27.629,87 | 22.103,90 | 5.525,97 | |
1.571.092,51 | 1.047.394,98 | 837.915,98 | 209.479,00 |
2016
Bilag | måned | total | 66,67 % | skat | moms |
202 | maj | 137.794,25 | 103.345,69 | 82.676,55 | 20.669,14 |
256 | juni | 242.473,75 | 181.855,31 | 145.484,25 | 36.371,06 |
285 | juli | 384.132,50 | 288.099,37 | 230.479,50 | 57.619,87 |
365 | aug. | 308.687,50 | 231.515,62 | 185.212,50 | 46.303,12 |
407 | sept. | 437.755,00 | 328.316,25 | 262.653,00 | 65.663,25 |
450 | okt. | 100.295,00 | 75.221,25 | 60.177,00 | 15.044,25 |
491 | nov. | 122.347,50 | 91.760,62 | 73.408,50 | 18.352,12 |
1.733.485,50 | 1.300.114,11 | 1.040.091,29 | 260.022,82 |
[virksomhed2] A/S er skattepligtig af 837.916 kr. i 2015 og 1.040.192 kr. i 2016.
[virksomhed2] A/S skal betale moms på 209.479 kr. for perioden 2015 og 260.023 kr. for perioden 2016.
Anden afregning fra [virksomhed1] i 2015
Fra [virksomhed1] har [virksomhed10] modtaget 3 udbetalinger, som alle er bogført med bilagsnummer 321. Den ene af disse udbetalinger er på 121.721,63 kr., beløbet er ikke indtægtsført og momsen er ikke afregnet. Beløbet ses overført til [virksomhed9] A/S via mellemregning. Bilag er ikke modtaget. Vi har dog modtaget et bankkontoudtog, hvor afregningen er specificeret med, at den kommer fra [virksomhed1] og med teksten: ”999 Afregning – 1514007”. På samme bankkontoudtog ses også de to foregående udbetalinger, men alle disse 3 afregninger er enslydende bortset fra forskelligt afregningsnummer.
Der ses ingen begrundelse for, at denne indtægt på 121.722 kr. ikke skal indtægtsføres, men i stedet overføres til [virksomhed9] A/S.
I henhold til reglerne i statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a er denne indkomst skattepligtig indkomst. Der henvises endvidere til Skattekontrollovens § 74, stk. 2 om skønsmæssig ansættelse.
Indkomsten hos [virksomhed2] A/S forhøjes i 2015 med 121.722 kr.
Idet [virksomhed2] A/S har overført indtægten til [virksomhed9] A/S, vil denne overførsel blive anset som et tilskud til [virksomhed9] A/S. Der er ikke hjemmel til fradrag for ydelsen af tilskud.
2015
Indkomsten forhøjes med manglende del af [virksomhed1] bonusudbetalinger | 837.916 kr. |
Indkomsten forhøjes med afregning fra [virksomhed1] | 121.722 kr. |
Indkomsten forhøjes i alt med indtægter fra [virksomhed1] | 959.638 kr. |
[virksomhed2] A/S skal betale 209.479 kr. i moms.
2016
Indkomsten forhøjes med manglende del af [virksomhed1] bonusudbetalinger | 1.040.091 kr. |
[virksomhed2] A/S skal betale 260.023 kr. i moms.”
Klagerens opfattelse
Repræsentanten har nedlagt påstand om, at selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2015 og 2016 nedsættes med henholdsvis 972.922 kr. og 1.040.091 kr.
Repræsentanten har til støtte herfor anført følgende:
”Salg af fast ejendom i indkomståret 2015
Påstand:
Det er min påstand, at den skattepligtige indkomst for indkomståret 2015 skal nedsættes med genvundne afskrivninger, ligesom tab ved afståelse af fast ejendom til fremførsel skal forhøjes i overensstemmelse med det selvangivne.
Faktum
Klagers aktivitet består i erhvervsfiskeri og dermed beslægtet virksomhed.
Den 6. marts 2015 solgte Klager ejendommen, [adresse1], [by2] til selskabet [virksomhed6] ApS for 300.000 kr. Til underskrivning af skøde er for køber indsat [person1], og for sælger er indsat [person4] og [person5].
Ejendommen er en industriejendom bestående af en grund med en lagerhal. Ifølge BBR blev den erhvervet af Klager i 2006, hvor ejendommen alene udgjorde en grund. Efterfølgende er der opført en lagerhal på grunden.
Ultimo 2014 udgjorde den offentlige ejendomsværdi 1.400.000 kr.
Begrundelse
Skattestyrelsen har foreslået, at salgssummen for ejendommen beliggende [adresse1], [by2] forhøjes fra 300.000 kr. til 1.455.000 kr., hvorved der bl.a. sker beskatning af genvundne afskrivninger med kr. 13.284 samt nedsættelse af tab til fremførsel på ejendomsavance kr. 1.212.167.
Reglerne om skattemyndighedernes korrektionsadgang for transaktioner mellem selskaber er nøje reguleret i ligningslovens § 2.
I ligningslovens § 2 hedder det:
”Skattepligtige,
| o | hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse, |
| o | der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer, |
| o | der er koncernforbundet med en juridisk person, |
| o | der har et fast driftssted beliggende i udlandet, |
| o | der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, eller |
| o | der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med kulbrintetilknyttet virksomhed omfattet af kulbrinteskattelovens § 21, stk. 1 eller 4, |
skal ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter i nr. 1-6 (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.
Med juridiske personer i nr. 1 og stk. 3 sidestilles selskaber og foreninger m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt
Stk. 2. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en juridisk eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. stk. 3, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af en person omfattet af kildeskattelovens § 1 eller et dødsbo omfattet af dødsboskattelovens § 1, stk. 2, i fælles- skab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold.
Stk. 3. Ved koncernforbundne juridiske personer forstås juridiske personer, hvor samme kreds af selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse, eller hvor der er fælles ledelse.”
Ligningslovens § 2, der blev indsat ved Lov nr. 432 af 26/6 1998, er således en lovfæstelse af det såkaldte armslængdeprincip, hvorefter interesseforbundne parter, der ikke ved indkomstopgørelsen anvender samme priser og vilkår for indbyrdes transaktioner som uafhængige parter, risikerer, at skatteansættelsen bliver korrigeret. Baggrunden for bestemmelsen var at tilvejebringe en retstilstand svarende til, hvad der var gældende forud for Højesterets dom i TfS 1998 199 H, hvorefter der ikke fandtes at være hjemmel til skattemæssig korrektion af et rentefrit lån fra en hovedaktionær til hans selskab.
I nærværende sag er der tale om en transaktion mellem to selskaber. Ifølge lovens bogstav og praksis er det en udtrykkelig forudsætning for anvendelsen af ligningslovens § 2, at der foreligger ”bestemmende indflydelse”. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne.
Da [virksomhed6] ApS og aktionærkredsen heri hverken ejede mere end 50 pct. af kapitalandelene eller rådede over mere end 50 af stemmerne i [virksomhed10] A/S, er der ikke lovhjemmel til at korrigere salgssummen. Det bemærkes i den forbindelse, at aftalen om salg af ejendommen udgør en isoleret aftale mellem [virksomhed10] A/S og [virksomhed6] ApS, og at en ændret fordeling af salgssummen for ejendommen ikke kan føre til en forhøjelse af salgssummen.
Ligningslovens § 2 afskærer således i nærværende situation skattemyndighederne fra at anlægge en tilskudsbetragtning, idet den sekundære regulering (tilskud) i ligningslovens § 2 forudsætter, at der er adgang til at gennemføre en primær eller en korresponderende regulering, hvilket der som anført udtrykkeligt ikke er hjemmel til, jf. ovenfor.
I forslaget til ændring af skatteansættelsen er der henvist til afgørelserne i SKM.2009.610.VLR og SKM.2013.236.LSR.
SKM2009.610.VLR
Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt fordeling af købesummen i henhold til en købsaftale kunne tilsidesættes. Efter skønsmandens besvarelse af spørgsmål 1 kunne alene 1.026.000 kr. henføres til stuehuset. Uanset den usikkerhed, som også ifølge skønsmandens besvarelser knyttede sig til dette beløb, havde fordeling af købesummen med 1.400.000 kr. til stuehuset været åbenbart forkert. Skattemyndighederne kunne derfor tilsidesætte fordelingen som sket ved Landsskatterettens kendelse.
SKM2013.236.LSR
I sagen fandt Landsskatteretten, at den mellem uafhængige parter aftalte fordeling af overdragelsessummen for en liebhaverlandbrugsejendom kunne tilsidesættes som åbenbart forkert, og fordelingen blev foretaget i overensstemmelse med en syns- og skønserklæring.
Afgørelserne i SKM2013.236.LSR fastslår således, at der er hjemmel for Skattemyndighederne til at ændre fordelingen af overdragelsessummen, jf. afskrivningslovens § 45, uanset parterne har modstående interesser. Derimod rummer afgørelserne ikke adgang til at forhøje den samlede overdragelsessum på 300.000 kr., hvilket i øvrigt ville være direkte i strid med ordlyden og formålet med ligningslovens § 2.
Med andre ord er det ubestridt, at der er hjemmel for Skattestyrelsen til at ændre fordelingen af de 300.000 kr. på grund, bygninger m.v. Derimod er der ikke lovhjemmel til at forhøje overdragelsessummen udover de 300.000 kr., og den foreslåede forhøjelse er således i strid med legalitetsprincippet.
I forlængelse af det tidligere oplyste til Skattestyrelsen kan det nævnes, at [virksomhed10] A/S i indkomståret 2015 blev overtaget af [virksomhed4] ApS (nu navneændret til [virksomhed5] ApS). Prisen for aktiekapitalen blev forhandlet til kr. 1, samtidig med at [virksomhed10] A/S’ bankforbindelse, [finans1], måtte acceptere at akkordere et større millionbeløb af deres samlede tilgodehavende.
Aktionærerne i [virksomhed10] A/S ([person2] med 66,67 pct. og [person1] med 33,33 pct.) samt [finans1] deltog i disse forhandlinger, hvor Køber gjorde det klart, at de for ham driftsfremmede aktiver skulle udtages af sælger. Dette drejede sig om ejendommen i [by1] samt et par varevogne af ældre dato.
Det blev i den forbindelse aftalt, at mindretalsaktionær [person1] skulle erhverve ejendom- men for kr. 300.000 under hensyn til lagerhallens stand samt ansvarsfraskrivelse fra sælger. Hverken majoritetsaktionæren [person2] eller [finans1] har haft en interesse i, at [person1] skulle erhverve ejendommen til en på dette tidspunkt for lav pris, og det har derfor også formodningen imod sig, at ejendommen er handlet til en pris, der afviger fra armslængdeprisen. Dette gælder uanset, at det er lykkedes for [person1] efterfølgende at afstå ejendommen med betydelig fortjeneste til naboen, [virksomhed7], i forbindelse med at [virksomhed7] skulle udvide.
Men uanset disse forhold, så gøres det sammenfattende gældende, at der ikke hjemmel til at forhøje den samlede overdragelsessum på 300.000 kr.
Indkomst fra [virksomhed1]
Påstand
Det er min påstand, at skatte- og momsansættelserne for indkomstårene 2015 og 2016 skal nedsættes til det selvangivne.
Faktum
[virksomhed1] har udbetalt bonus til [virksomhed2] A/S. Fakturaerne er udstedt til [virksomhed8] i [by3], der er Klagers revisor.
På fakturaerne er anført, at bonusudbetalingen er til [x1]. [x1] er en kutter med navnet [fartøj4], der ejes af Klager. Bankoverførslerne fra [virksomhed1] er indgået på Klagers bankkonto.
En del af udbetalingen fra [virksomhed1] er overført til [virksomhed9] A/S via en mellemregning. [virksomhed9] A/S har indtægtsført denne del af udbetalingen fra [virksomhed1].
Begrundelse
I 2015 blev [virksomhed10] A/S erhvervet af [virksomhed4] ApS, som på dette tidspunkt var ejet af [person4] ([person5]s stedsøn).
I februar 2016 blev [virksomhed4] ApS overdraget til [person10], som er [person5]s ægtefælles nevø. [person5] har siden 2015 siddet i bestyrelsen for [virksomhed10] A/S, hvis hovedaktivitet er fiskeri efter konsum- og industrifisk med fartøjet [fartøj6] [x1].
[virksomhed10] A/S har lejet kvote på industrifisk af [virksomhed9] A/S og lander disse industrifisk til fiskemelsfabrikken [virksomhed1] i [by3]. [person5] har stået for forhandlingerne med [virksomhed1] om priser på de landede industrifisk, og det lykkedes ham at få forhandlet en merpris på 15 øre pr. kg. landet industrifisk både for de industrifisk, som [virksomhed9] A/S lander til [virksomhed1], men også for de industrifisk, som [virksomhed10] A/S lander.
[virksomhed9] A/S lander ca. 10 gange så mange industrifisk som [virksomhed10] A/S, så [virksomhed10] A/S har nydt en stor fordel af at have [person5] i bestyrelsen. [virksomhed10] A/S afregner 10 øre af de 15 øre til [virksomhed9] A/S som acontobetaling for leje af fiskekvoter på industrifisk. I [virksomhed2] A/S er de 10 øre ikke bogført, idet der er tale om en nullitet, mens de i [virksomhed9] A/S er bogført som omsætning fra [virksomhed1].
Der foreligger således ikke en situation, hvor der er udeholdt indtægter, idet afregningen af de 10 øre går op mod acontobetalingen for leje af fiskekvoter, ligesom lejen er beskattet i [virksomhed9] A/S. Alternativt kunne alle indtægterne være indtægtsført, hvorefter leje udgiftsføres, hvorved nettoresultat ville være det samme.
I forlængelse heraf bemærkes, at [virksomhed10] A/S ikke kunne lande de pågældende fisk uden leje af de pågældende fiskekvoter, ligesom der i hvert fald fra februar 2016 foreligger en situation, hvor ejerkredsen i de to selskaber modsiger, at der overføres tilskud fra [virksomhed10] A/S til [virksomhed9] A/S. Også af disse grunde foreligger der en situation, hvor der er realitet.
Sammenfattende gøres det gældende, at indkomst fra [virksomhed1] for indkomstårene 2015 og 2016 skal nedsættes til de selvangivne indkomster, ligesom momsansættelserne skal nedsættes i overensstemmelse hermed.”
Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen:
”Overdragelse af ejendom
Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens bemærkning i indstillingen om, at over- dragelserne af aktierne i [virksomhed2] A/S og af ejendommen beliggende [adresse1], [by2], til [virksomhed6] ApS skal vurderes i sammenhæng, og at handlen med ejendommen er gennemført mellem interesseforbundne parter uden konkret modstående skattemæssige interesser.
Som det fremgår af afgørelsen er det Skattestyrelsens opfattelse, at ejendommens handelsværdi den 6. marts 2015 skal ansættes til 1.455.000 kr.
Der foreligger derfor en væsentlig afvigelse mellem den af parterne aftalte overdragelsessum og ejendommens handelsværdi. Derfor har Skattestyrelsen også været berettiget til at korrigere overdragelsessummen i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, og afskrivningslovens § 45, stk. 3. Fra retspraksis er der blandt henvist til Østre Landsrets dom af 19. juni 2017, offentliggjort som SKM2017.441.ØLR.
Skattestyrelsen fastholder således, at det var berettiget at foretage en korrektion af den aftalte overdragelsessum, og at afgørelsen angående genvundne afskrivninger og ejendomsavance dermed også er korrekt.
Modtagne bonusudbetalinger fra [virksomhed1]
For så vidt angår bevisbyrden påhviler det [virksomhed2] A/S at godtgøre at bonusudbetalingerne fra [virksomhed1] ikke er skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4. Udbetalingerne er indgået på [virksomhed2] A/S’ bankkonto.
Efter Skattestyrelsens opfattelse har [virksomhed2] A/S hverken dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de indsatte beløb på [virksomhed2] A/S’ bankkonto er undtaget fra beskatning.
Endvidere er det Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed2] A/S ikke har godtgjort, at modregningerne på leje af industrifisk til [virksomhed9] A/S udgør fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, litra a, når blandt andet henses til, at de fremlagte fakturaer fra [virksomhed9] A/S ikke indeholder en specifikation af lejen, men at der herpå alene står anført ”Aconto leje af industrifisk”. Fakturaerne er heller ikke understøttet af en samlet aftale eller faktura.
Endelig har [virksomhed2] A/S efter Skattestyrelsens opfattelse heller ikke godtgjort, at indsætningen på 121.721,63 kr. stammer fra midler, som allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Beløbet er bogført med bilagsnummer 321 (bankkontoudtog fra [finans1]), og beløbet ses overført til [virksomhed9] A/S via mellemregning. Der er ikke fremlagt nogen oplysninger om, hvorfor indsætningen på 121.721,63 kr. ikke skal indtægtsføres i [virksomhed2] A/S, men i stedet overføres til [virksomhed9] A/S.”
Repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling
Repræsentanten har ikke fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen eller til Skattestyrelsens bemærkninger hertil.
Landsskatterettens afgørelse
Overdragelse af ejendom
Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom opgøres som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen og på den anden side anskaffelsessummen. Det fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 1.
Afståelsessummen er undergivet told- og skatteforvaltningens prøvelse. Afgørelsen er bindende for både sælger og køber. Det fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, og afskrivningslovens § 45, stk. 3.
Det følger derudover af afskrivningslovens § 21, stk. 1, at genvundne afskrivninger ved salg af bygninger eller installationer, hvorpå der er afskrevet efter § 14 eller § 15, medregnes i den skattepligtige indkomst. Fortjenesten eller tabet opgøres som forskellen mellem salgssummen og den nedskrevne værdi. Det fremgår af bestemmelsens stk. 2.
Af forarbejderne til ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, og afskrivningslovens § 45, stk. 3, (lovforslag nr. 85 af 3. november 1999) fremgår, at ved parter uden konkret modstående interesser, kan skattemyndighederne korrigere den af parterne aftalte overdragelsessum, hvis den ikke er udtryk for handelsværdien for de overdragne aktiver. At parterne ikke har konkret modstående interesser kan følge af, at der er tale om overdragelse i familieforhold, mellem interesseforbundne parter, mellem koncernforbundne selskaber, eller fordi parternes forskellige forhold gør valget af en højere overdragelsessum end handelsværdien eller en lavere overdragelsessum end handelsværdien skattemæssigt fordelagtig for begge parter.
Landsskatteretten finder, at overdragelserne af aktierne i [virksomhed2] A/S og ejendommen til [virksomhed6] ApS skal vurderes i sammenhæng, og at handlen med ejendommen er gennemført mellem interesseforbundne parter uden konkret modstående skattemæssige interesser. Der er herved henset til, at ejendommen den 6. marts 2015 gennem [virksomhed6] ApS sælges til [person1], som har været en af hovedaktionærerne i [virksomhed2] A/S frem til aktieoverdragelsen den 1. januar 2015. Der er også henset til, at [virksomhed2] A/S efter rettens opfattelse har en interesse i en lav overdragelsessum for blandt andet at minimere størrelsen af genvundne afskrivninger, mens ansættelsen af overdragelsessummen ikke ses at have en skattemæssig betydning for [virksomhed6] ApS.
Henset til ejendommens overdragelsespris ved handlen den 6. marts 2015, salget til tredjemand i 2016, ejendommens offentlige vurdering på overdragelsestidspunkterne samt ejendommens værdiansættelse i [virksomhed2] A/S’ årsrapport 2014 pr. 31. december 2014 er Landsskatteretten enig i, at ejendommens handelsværdi den 6. marts 2015 kan ansættes til 1.455.000 kr. Retten finder således, at der foreligger en væsentlig afvigelse mellem den af parterne aftalte overdragelsessum og ejendommens handelsværdi, og at Skattestyrelsen derfor er berettiget til at korrigere overdragelsessummen i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, og afskrivningslovens § 45, stk. 3.
Der henvises til Østre Landsrets dom af 19. juni 2017, offentliggjort som SKM2017.441.ØLR, hvor landsretten fandt, at de omtvistede lejligheder var overdraget mellem interesseforbundne parter uden konkret modstående interesser til underpris, og at SKAT derfor kunne foretage en skønsmæssig ansættelse. Der henvises endvidere til Højesterets dom af 13. april 2018, offentliggjort som SKM2018.319.HR, hvor Højesteret fandt, at parterne, som ikke var omfattet af gaveafgiftskredsen, var interesseforbundne, og at der forelå en væsentlig afvigelse i den aftalte overdragelsessum i forhold til handelsværdien. SKAT var således berettiget til at foretage en korrektion af den aftalte overdragelsessum.
Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse angående genvundne afskrivninger og ejendomsavance.
Modtagne bonusudbetalinger fra [virksomhed1]
Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Fakturaerne angående bonusudbetalingerne fra [virksomhed1] vedrører [virksomhed2] A/S’ fartøj [x1], og udbetalingerne er indgået på [virksomhed2] A/S’ bankkonto. Det påhviler derfor selskabet at godtgøre, at der ikke er tale om skattepligtig indkomst.
Landsskatteretten finder, at selskabet ikke har dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de indsatte beløb på selskabets bankkonto er undtaget fra beskatning.
Selskabet har ikke godtgjort, at modregningerne på leje af industrifisk til [virksomhed9] A/S udgør fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, litra a. Der er herved henset til, at de fremlagte fakturaer fra [virksomhed9] A/S ikke indeholder en specifikation af lejen, men at der herpå alene står anført ”Aconto leje af industrifisk”. Der er også henset til, at fakturaerne ikke er understøttet af en samlet aftale eller faktura.
[virksomhed2] A/S har derudover ikke godtgjort, at indsætningen på 121.721,63 kr. stammer fra midler, som allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der er således ikke modtaget oplysninger om, hvorfor udbetalingen ikke skal indtægtsføres i selskabet, men i stedet overføres til [virksomhed9] A/S.
Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse angående dette punkt.