Kendelse af 05-08-2020 - indlagt i TaxCons database den 12-09-2020

Faktiske oplysninger

Klageren er ansat i [virksomhed1] A/S cvr-nr. [...1] (herefter selskabet), som han ejer via holdingselskabet [virksomhed2] ApS, cvr-nr. [...2] (herefter holdingselskabet).

Selskabets formål er at drive erhvervsmæssigt fiskeri og dermed beslægtet virksomhed.

Selskabet købte den 31. maj 2011 ejendommen ved [adresse1]. Ejendommen er beliggende i [by1] og er ifølge BBR-registret registreret som en beboelsesejendom. Det fremgår dog af samme register, at bygningens faktiske anvendelse er sommerhus.

Skattestyrelsen har oplyst, at der ikke ses nogen erhvervsmæssig anvendelse af ejendommen.

Den 29. januar 2019 oplyste selskabets revisor, at ejendommen har været under ombygning siden købet i 2015, og at den i hele perioden har været ubeboelig.

Klagerens repræsentant har oplyst, at ejendommen ikke på noget tidspunkt har været udlejet som sommerbolig.

Skattestyrelsen har oplyst, at man den 22. februar 2018 kontaktede [by2] Kommune angående ovenstående ombygning. Kommunen oplyste, at der i 2014 blev bedt om en byggetilladelse. Byggetilladelsen blev givet den 23. november 2016. Skattestyrelsen har i samme forbindelse oplyst, at byggetilladelsen vedrørte et fritliggende anneks på 68 m2 indeholdende 3 værelset og et toilet, men intet køkken. Herudover er det oplyst af kommunen, at der hele tiden har været et fritliggende sommerhus på grunden. Sommerhuset er på 86 m2, og der er et boligareal på 77 m2.

Skattestyrelsen har oplyst, at man den 15. december 2017 har fandt ejendommen til udleje på en norsk hjemmeside [...no] ([virksomhed3]). Af annoncen fremgik: ”Nyt sommerhus ved [...] ([by3]) WIFI”, [adresse2], [by1]. Lejen er på mellem 4.000 – 7.900 kr. pr. uge.

Skattestyrelsen har oplyst, at følgende beskrivelse fremgik af annoncen:

”Dejligt nyt sommerhus fra 2014, beliggende med udsigt til [...], 100 meter til stranden. Dejlig køkken / stue, 3 soverum, 2 rum med seng til 2 personer, 1 rum med etage seng, tv (kabel) dvd, opvaskemaskine, vaskemaskine, tørretumbler. Badeværelse med bruser og spa-bad. Tæt på [hotel] og 1000 meter til gågade. ”

Skattestyrelsen har oplyst, at annoncen nu står som ”utgått”, men at den senest er ændret 9. marts 2015.

Skattestyrelsen har herudover oplyst, at selskabets revisor den 19. marts 2018 forklarede følgende:

”Ejendommen [adresse1] anvendes af de ansatte i forbindelse med reparationer på fartøjer, besætningsskift, ansatte fra trawlbinderier i forbindelse med reparationsarbejde i [by1] m.v. Ejendommen anvendes for at spare udgifter til hotelophold m.v. ”

Omkring de ansattes anvendelse af selskabets ejendomme, har Skattestyrelsen oplyst, at selskabet lejer klagerens ejendom på [adresse3] i [by1] by til 15.500 kr. pr. måned. Til dette har klagerens revisor ved mail af 11. december 2017 forklaret, at denne ejendom udlejes møbleret til selskabet og anvendes i forbindelse med besætningsskift på de forskellige fartøjer.

Skattestyrelsen anmodende den 19. marts 2018 selskabets revisor om følgende oplysninger:

”Angående [adresse1], skal vi anmode om navne på hvem, der har anvendt boligen, dato for hvornår, den ansatte har anvendt den, samt i hvilke anledning (f.eks.: pålæg fra arbejdsgiver om at vente i [by1], frivillig afventning i stedet for at køre hjem, ansattes private anvendelse, anvendelse af trawlbindere til overnatning i forbindelse med reparationsarbejder på både. ”

Skattestyrelsen har tidligere anmodet om oplysninger i forbindelse med udlejning af sommerboligen, men har ikke modtaget yderligere herom.

Det fremgår af selskabets bogføringskonto 35080, at der jævnligt afholdes udgifter til el, vand, varme og antenne på boligen.

Repræsentanten har oplyst, at ejendommen ligger tæt på klagerens privat bolig, hvorfor der ikke er behov for en bolig/sommerbolig.

Vurderingen af sommerboligen er på 2.850.000 kr. for indkomstårene 2015, 2016 og 2017.

Skattestyrelsen har fastslået, at beskatningsgrundlaget udgør 16,25 % af 2.850.000 kr. i alt.

Skattestyrelsen har derfor forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 463.125 kr. i indkomstårene 2015, 2016 og 2017 som følge af fri sommerbolig.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for værdi af fri sommerbolig i indkomstårene 2015, 2016 og 2017.

Til støtte for dette har Skattestyrelsen anført:

”Ejendommen er en beboelsesejendom. Ifølge kommunen fremstår den dog som et sommerhus.

Af annoncen fra den norske hjemmeside er huset også sat til leje som et sommerhus.

[person1], som der refereres til i annoncen, er din ægtefælle.

Det er i mail af 29. januar 2018 oplyst af revisor, [person2], at ejendommen har været under ombygning siden købet i 2015, og at den har i hele perioden været ubeboelig.

Om denne samme ejendom oplyses det af revisor, [person2] i mail af 19. marts 2018, at ejendommen anvendes af de ansatte: ” Ejendommen [adresse1] anvendes af de ansatte i forbindelse med reparationer på fartøjer, besætningsskift, ansatte fra trawlbinderierne i forbindelse med reparationsarbejde i [by1] m.v. Ejendommen anvendes for at spare udgifter til hotelophold m.v.”

Omkring de ansattes anvendelse af selskabets ejendomme er der på foranledning af [virksomhed1] A/S’ leje af din ejendom på [adresse3] i [by1] by til 15.500 kr. pr. måned blevet spurgt til anvendelsen af denne ejendom.

Om [adresse3], [by1] oplyser revisor, [person2] i mail af 11. december 2017, at denne ejendom udlejes møbleret til [virksomhed1] A/S, og at den anvendes i forbindelse med besætningsskift på de forskellige fartøjer.

SKAT har den 19. marts 2018 sendt følgende forespørgsel til revisor:

”Angående [adresse1], vi skal anmode om navne på hvem, der har anvendt boligen, dato for hvornår, den ansatte har anvendt den, samt i hvilken anledning (f.eks.: pålæg fra arbejdsgiver om at vente i [by1], frivillig afventning i stedet for at køre hjem, ansattes private anvendelse, anvendelse af trawlbindere til overnatning i forbindelse med reparationsarbejder på båd).

Det kan oplyses, at vi har set huset til leje som sommerbolig ifølge en annonce på en norsk hjemmeside.

Huset vil ud fra de nuværende oplysninger, blive anset som at være til rådighed som fri sommerbolig for hovedaktionær. Hvis der er perioder, hvor det kan dokumenteres, at selskabet har anvendt huset erhvervsmæssigt, vil disse perioder ikke skulle indgå i beregningen af fri sommerbolig. ”

Vi har den 16. april 2018 modtaget en besvarelse fra revisor. Men besvarelsen indeholder alene en skrivelse, hvori han stiller spørgsmålstegn til, om det er sommerhus eller helårsbolig.

Det er oplyst fra revisor, både at ejendommen er ubeboelig, og at ejendommen anvendes af de ansatte.

Skulle huset være ubeboeligt, burde det ikke have en vurdering på 1.606.900 kr. (uden grundværdi). [by2] kommune havde i øvrigt ingen anmeldte oplysninger om, at denne ejendom skulle være under ombygning.

Det vurderes derfor, at oplysningerne om at ejendommen er ubeboelig, ikke er reelle oplysninger.

Forinden vi modtog oplysningerne om, at ejendommen, [adresse1] skulle blive anvendt af de ansatte, m.v., havde vi allerede modtaget oplysninger om, at en anden beboelsesejendom i [by1] bliver anvendt til dette formål. Denne anden ejendom i [by1] på [adresse3] er ejet af dig. Den bliver lejet af [virksomhed1] A/S med det formål, at kunne blive anvendt i forbindelse med besætningsskift på de forskellige fartøjer.

Ejendommen, [adresse1] er desuden set sat til leje som en sommerbolig på en norsk hjemmeside. Vi har til sagen også spurgt til lejeindtægter i øvrigt, men der er ingen oplysninger om udleje som sommerbolig. Det må derfor antages, at der ikke har været lejere til sommerboligen. Boligen er sat til leje af [person1], som er din ægtefælle. På tidspunktet hvor annoncen blev fundet, er der indsat kalender til booking, den er for december 2017 og fremefter. Det ses endvidere af annoncen, at den sidst er ændret den 9. marts 2015. Annoncen må derfor have været på hjemmesiden i hvert fald siden marts 2015.

Af bogføringen på konto 35080 Udgifter ejendomme ses jævnligt udgifter til el, vand og varme samt til antenne.

Når [virksomhed1] A/S ejer en bolig, der ikke er dokumenteret at blive anvendt erhvervsmæssigt, vil den umiddelbart blive anset som at være til rådighed for hovedaktionær. Din ægtefælle og du har privat bolig i [by1]. Dette vil dog ikke være til hinder for, at I også kan have en anden bolig stillet til rådighed. Det faktum at man har den til rådighed, kan også være, at man f.eks. bruger den til gæsters overnatning.

Boligen fremstår som en sommerbolig i annoncen, hvor den også er møbleret ifølge annoncen.

Skattestyrelsen har modtaget indsigelse til forslaget. I indsigelsen er bl.a. henvist til SKM2003.355LR, som angår en advokats erhvervsmæssige benyttelse af en lejlighed i [by4]. Huset i [by1] er af Skattestyrelsen blevet betragtet som et sommerhus i skattemæssig henseende. Skattestyrelsen har ikke fundet grundlag for at kunne betragte huset som en helårsbolig. Der kan endvidere henvises til, at [by2] kommune generelt anerkender, at mange helårshuse bl.a. i [by1] by alene anvendes til sommerhus.

Til vurderingen om anvendelsen har Skattestyrelsen fra [virksomhed1] A/S modtaget flere forskellige forklaringer. Den éne af forklaringerne går på, at huset anvendes af selskabets besætningsmedlemmer til overnatninger i forbindelse med af- eller påmønstring eller til ophold i [by1] i forbindelse med udførelse af arbejde. Til denne forklaring har vi bedt om oplysninger om hvem, der har anvendt det, hvornår og med hvilket formål – dette er der ikke modtaget svar på. Vi har heller ikke kunne konstatere evt. fri bolig for nogen af de ansatte af denne bolig. Der ses heller ikke indgået markedslejeindtægter for evt. anvendelse af huset. Skattestyrelsen har således ingen dokumentation af evt. erhvervsmæssig anvendelse af huset. Af SKM2003.355LR fremgår det under styrelsens indstilling og begrundelse, at det netop er en forudsætning, at der betales fuld markedsleje for bl.a. ansattes anvendelse af lejligheden. Skattestyrelsen har således, tilsvarende SKM2003.355LR, oplyst, at perioder med en erhvervsmæssig anvendelse vil skulle fragå i beskatningen.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at boligen skal anses som en fri sommerbolig til rådighed for dig i kraft af, at du er hovedaktionær i [virksomhed1] A/S.

Du vil således være skattepligtig af fri sommerbolig i henhold til reglerne i ligningslovens § 16, stk. 1 og 3, samt stk. 5. For hovedaktionærer udgør beskatningen 16,25 % af ejendomsvurderingen. Der kan læses mere om reglerne for fri sommerbolig for hovedaktionærer i Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.16.2.2

Annekset er endnu ikke færdigmeldt til [by2] kommune, værdien af annekset vil derfor ikke kunne have haft indflydelse på ejendomsvurderingen af sommerboligen.

Fri sommerbolig

Vurderingen er på 2.850.000 kr. for 2015, 2016 og 2017.

Beskatningsgrundlaget udgør 16,25 % af 2.850.000 kr. i alt 463.125 kr.

Du skal beskattes af fri sommerbolig med 463.125 kr. i hvert af årene 2015, 2016 og 2017.

2.4.5 Fri sommerbolig beskatning

201520162017

Fri sommerbolig:

[adresse1]463.125 kr.463.125 kr.463.125 kr.

(...) ”

Skattestyrelsen har den 27. februar 2020 ved erklæringsbrevet udtalt følgende:

”I nærværende sag har Skattestyrelsen i afgørelse af 28. maj 2019 forhøjet klagers skattepligtige indkomst i indkomstårene 2015-2017, med værdi af fri sommerbolig, jf. ligningslovens § 16, stk. 5.

Skatteankestyrelsen indstiller Skattestyrelsens afgørelse stadfæstet. Skattestyrelsen kan tiltræde indstillingen med nedenstående bemærkninger.

Indledningsvist bemærker Skattestyrelsen, at klager på trods af gentagne opfordringer til at indsende dokumentation for den påståede erhvervsmæssige brug af ejendommen, ikke har fremlagt denne. Det er således fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at sagens faktiske forhold, herunder annoncen om udleje, forbruget mm., taler for en formodning for klagers private rådighed af ejendommen.

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klager er skattepligtig af værdien af ejendommen, da han må anses for at have rådighed over ejendommen i hele den omhandlede periode.

Helt overordnet vedrører sagen spørgsmålet om klassificeringen af den omhandlede ejendom. Til dette henviser Skattestyrelsen til BBR-meddelelsen fra [by2] Kommune, med udskriftsdato den 3. september 2019.

Af denne meddelelse beskrives den omhandlede ejendom som ”Sommerhus” og ses endda yderligere beskrevet som ”Sommer-/fritidsbolig”.

Den manglende dokumentation for at klagers rådighed skulle være afskåret, sammenholdt med de skiftende udtalelser om sommerboligens anvendelse, synes derfor ikke at harmonere med sagens faktiske oplysninger.

Henset til ovenstående finder Skattestyrelsen fortsat, at klager må anses for skattepligtig af rådigheden af sommerboligen, og skal derfor beskattes i henhold til ligningslovens § 16, stk. 5.

Med ovenstående bemærkninger kan Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse tiltrædes. ”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat primær påstand om, at ejendommen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt hvorfor klageren ikke har rådighed over den.

Subsidiært har repræsentanten fremstand om, at klageren maksimalt skal beskattes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9 og ikke efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 5.

Til støtte for disse påstanden har klagerens repræsentant anført:

”Påstand

Principalt er det min påstand, at Klager ikke skal beskattes af værdi af fri sommerhus.

Subsidiært er det min påstand, at hjemmelen for eventuel beskatning af ejendommen [adresse1], [by1], udgøres af ligningslovens § 16, stk. 9.

Faktum

Ejendommen [adresse1], [by1] (i det følgende ejendommen), udgør en beboelsesejendom, der er registeret som et helårshus. Geografisk ligger ejendommen i et område for helårshuse.

Ejendommen har ikke på noget tidspunkt været udlejet som sommerbolig.

Den principale påstand

Reglerne om beskatning af personalegoder for hovedaktionærer er reguleret i ligningslovens §§ 16 og 16 A.

Reglerne om beskatning af personalegoder finder imidlertid ikke anvendelse i de tilfælde, hvor Selskabets aktiver udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, jf. f.eks. SKM 2003.355.LR.

Det gøres gældende, at ejendommen konkret anvendes af [virksomhed1] A/S’ personale i forbindelse med besætningsskift og trawlbinderiernes personale i forbindelse med reparationsarbejde på [virksomhed1] A/S’ fiskefartøjer, når de er i [by1], ligesom der udføres arbejde i [by1] på andre fiskefartøjer end [virksomhed1] A/S. Ca. 1/3 af omsætningen i trawlbinderierne vedrører [virksomhed1] A/S. De ansatte i trawlbinderierne er primært bosat i [by5] og [by6].

Ejendommen anvendes således som alternativ til hotel med henblik på at spare omkostninger og er således baseret på kommercielt grundlag.

I privat regi udlejer [person3] en bolig til [virksomhed1] A/S til samme formål. Denne bolig er imidlertid ikke tilstrækkelig til at dække behovet, idet [virksomhed1] A/S siden 2012 har udvidet aktiviteterne kraftigt med drift af betydeligt flere fiskefartøjer samt etablering af de to trawlbinderier. Den private udlejning påviser [virksomhed1] A/S´ kommercielle behov.

Ejendommen har derfor ikke stået til rådighed for [person3], i den forstand det kræves efter bestemmelserne i ligningslovens § 16, idet ejendommen ikke er anvendt privat. Opmærksomheden henledes i øvrigt på, at ejendommen ligger tæt på [person3]s bolig, hvorfor der ikke er behov for en bolig/sommerbolig i det pågældende område.

Om praksis kan der som anført henvises til Ligningsrådets afgørelse i SKM.2003.355.LR.

SKM.2003.355.LR

I sagen ønskede en advokat svar på, om han ville blive beskattet af privat rådighed over en ejerlejlighed, som påtænktes anskaffet af hans advokatanpartsselskab, som var interessent i et advokatfirma, der havde kontorer flere steder i landet. Lejligheden skulle udelukkende anvendes erhvervsmæssigt til overnatning i forbindelse med firmarelaterede aktiviteter, enten af ham selv eller partnerkolleger og ansatte advokater. Ligningsrådet anførte, at såfremt direktøren eller medarbejderen i forvejen råder over en helårsbolig, vil det efter Styrelsens opfattelse være i strid med de nævnte lovbestemmelser at beskatte direktøren eller medarbejderen af fri helårsbolig alene ud fra en formodning om, at vedkommende i kraft af sin bestemmende indflydelse har rådighed over boligen. Ligningsrådet fandt herefter, at lejligheden ikke ville være omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, henholdsvis § 16 A, stk. 10, under forudsætning af, at lejligheden ikke blev benyttet til private formål. Det var endvidere en forudsætning, at der blev betalt fuld markedsleje, såfremt lejligheden blev stillet til rådighed for partnerkolleger og ansatte advokater.

Sammenfattende gøres det gældende, at ejendommen udelukkende er anvendt i erhvervsmæssig henseende, ligesom ejendommen ikke er benyttet privat. Desuden har ejendommen ikke på noget tidspunkt været udlejet som bolig eller sommerbolig. Ejendommen er derfor ikke omfattet af ligningslovens § 16, stk. 5, med derimod af § 16, stk. 3. Da ejendommen ikke er benyttet privat, er der ikke grundlag for beskatning.

På denne baggrund gøres det gældende, at skatteansættelserne skal nedsættes i overensstemmelse med den principale påstand.

Den principale påstand

Såfremt der modsat Klagers opfattelse er hjemmel til at gennemføre rådighedsbeskatning, er spørgsmålet om beskatningen skal ske efter reglerne værdi af fri helårsbolig eller efter reglerne om værdi af fri sommerbolig. Det bemærkes, at der er væsentlig forskel på beskatning af værdi af fri helårsbolig og værdi af fri sommerbolig.

Reglerne om beskatning af værdi af fri bolig, der er stillet til rådighed af selskaber, hvori vedkommende er hovedaktionær, er reguleret i ligningslovens § 16, stk. 9.

I ligningslovens § 16, stk. 9 hedder det bl.a.:

”Stk. 7 og 8 omfatter ikke boliger, der er stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvis den ansatte er direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. For denne persongruppe sættes den skattepligtige værdi til 5 pct. af beregningsgrundlaget med tillæg efter 10. pkt. Beregningsgrundlaget er det største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller anskaffelsessummen opgjort i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2eller 3, med tillæg af forbedringer foretaget efter anskaffelsen, dog kun forbedringer foretaget inden den 1. januar i indkomståret. (...)”

Ligningslovens § 16, stk. 9 er således en undtagelse til ligningslovens § 16, stk. 7 og stk. 8. Bestemmelserne er affattet som følgende:

”Den skattepligtige værdi efter stk. 3 af en helårsbolig (min understregning), der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, og som det af hensyn til udførelsen af arbejdet skønnes nødvendigt at den ansatte har pligt til at bebo under ansættelsen og til at fraflytte ved ansættelsens ophør, herunder i forbindelse med forflyttelse (tjenestebolig), nedsættes med 30 %. Den skattepligtige værdi af en sådan helårsbolig efter nedsættelse efter 1. pkt. kan dog højst sættes til et maksimumsbeløb, der beregnes som 15 % af den ansattes faste pengeløn for den tilsvarende periode fra den pågældende arbejdsgiver. Maksimums-beløbet skal dog mindst beregnes som 15 % af 160.000 kr. Er boligen kun til rådighed en del af året, nedsættes de 160.000 kr. svarende til det antal hele måneder, hvori boligen ikke har været til rådighed. Den skattepligtige værdi nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten. ”

§ 16, stk. 8 er affattet som følgende:

”Den skattepligtige værdi efter stk. 3 af en helårsbolig (min understregning), der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, og som den ansatte har pligt til at fraflytte ved ansættelsens ophør, men ikke pligt til at bebo under ansættelsen (lejebolig), nedsættes med 10 %. Den skattepligtige værdi efter 1. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten. Værdien af privat brug af [adresse4] medregnes kun til statsministerens skattepligtige indkomst, såfremt statsministeren tager bopæl på [adresse4]. Tilsvarende gælder for et andet medlem af regeringen, som råder over [adresse4].

Det kan på denne baggrund fastslås, at bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 9 udgør hjemlen til beskatning af helårsboliger stillet til rådighed for hovedaktionærer.

Reglerne om beskatning af sommerboliger fremgår af ligningslovens § 16, stk. 5. Bestemmelsen er affattet som følgende:

Den skattepligtige værdi af en sommerbolig (min understregning), der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 1/2 pct. pr. uge af dansk ejendomsværdi eller hermed sammenlignelig udenlandsk ejendomsværdi pr. 1. oktober året før rådighed-såret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien reguleret som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2, pr. 1. oktober året før rådighedsåret for hver af ugerne 22-34 og 1/4 pct. for hver af årets øvrige uger. Såfremt en sommerbolig som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have sommerboligen til rådighed hele året. Hvis sommerboligen er stillet til rådighed for flere direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, fordeles den skattepligtige værdi ligeligt. Den skattepligtige værdi nedsættes i forhold til antallet af dage, sommerboligen stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke er omfattet af 3. pkt., eller som ikke er nærtstående. 2.-4. pkt. finder dog ikke anvendelse, såfremt sommerboligen som led i et ansættelsesforhold stilles til rådighed for andre ansatte, som er uden væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, eller som ikke er nærtstående, i 13 uger eller mere pr. år, heraf mindst 8 uger i perioden uge 22-34.

Efter ordlyden af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 5 angår denne bestemmelse beskatning af værdi af fri sommerbolig, mens ligningslovens § 16, stk. 9 angår beskatning af værdi af fri helårsbolig. Med sommerhuse forstås fritidsboliger, herunder sommerhuse, fjeldhytter, ferielejligheder og lignende. Bestemmelsen sigter således ikke på helårsboliger.

En skatteyder kan ikke vilkårligt ændre den skattemæssige stilling ved at benævne en helårs-bolig som sommerbolig, idet det bemærkes, at der i skattelovgivningen generelt er forskel på, om en ejendom udgør en helårsbolig eller en sommerbolig. Ved den skattemæssige stilling lægges der først og fremmest vægt på den offentlige registrering af ejendommene. I den forbindelse henledes opmærksomheden på, at der i relation til civilretten gælder forskellige rettigheder og forpligtigelser, alt efter om en ejendom udgør en helårsbolig eller en sommerbolig.

Skattestyrelsen har anført, at ejendommen kan været benyttet af gæster, hvorfor der skal ske rådighedsbeskatning. Selvom dette bestrides, skal det hertil bemærkes, at en helårsbolig ikke skifter karakter til en sommerbolig, blot fordi private gæster indkvarteres i en helårsbolig.

Da ejendommen udgør en beboelsesejendom, der geografisk ligger i et område for helårshuse, og ejendommen er registret som et helårshus, gøres det gældende, at en eventuel rådighedsbeskatning skal ske med hjemmel i ligningslovens § 16, stk. 9 om beskatning af værdi af fri hel-årsbolig, og at den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2015, 2016 og 2017 skal nedsættes i overensstemmelse hermed. ”

Landsskatterettens afgørelse

Værdien af hel eller delvis fri bolig er skattepligtig efter statsskattelovens § 4.

Efter ligningslovens § 16 A, stk. 5, fremgår det imidlertid, at en hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en sommerbolig til rådighed, skal medregne værdien af rådigheden ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst. Værdien beregnes efter ligningslovens § 16, stk. 5.

Udtrykket sommerbolig dækker over enhver form for bolig, der har karakter af fritidsbolig, herunder sommerhus, fjeldhytte, ferielejlighed og lign, jf. pkt. 12.5 i cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 til ligningsloven.

En person anses bl.a. for hovedaktionær, hvis han ejer eller inden for de sidste fem år har ejet 25 % eller mere af aktiekapitalen, eller hvis han råder eller har rådet over mere end 50 % af stemmeværdien. Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 4.

Klageren er hovedaktionær, idet han ejer 100 % af aktiekapitalen i [virksomhed1] A/S.

Selskabets ejerskab er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at beskatte hovedaktionæren, men må ejendommen anses for stillet til rådighed for hovedaktionærens private brug, er han skattepligtig af værdien.

Det er således rådigheden, der begrunder skattepligten, ikke den faktiske anvendelse, jf. SKM2009.558.H.

I SKM2011.262.VLR blev en hovedaktionær beskattet, da han ikke drev virksomhed med udlejning eller salg af sommerhuse og klageren var den eneste, som havde benyttelsesretten i perioder, hvor huset ikke var udlejet. I SKM2013.417.BR og SKM2009.459.LSR blev der ikke statueret beskatning. Der blev i begge afgørelser lagt vægt på, at sommerhusene lå i meget kort afstand fra klagerens bolig. I SKM2011.262.VLR blev der derimod statueret beskatning, da sommerhuset ikke blev benyttet af selskabet.

Afgørelsen af om klageren har rådighed over sommerboligen beror således på en konkret vurdering.

Selskabets aktivitet er ifølge CVR-registreret erhvervsmæssigt fiskeri og dermed beslægtet virksomhed. Klagerens repræsentant har oplyst, at sommerboligen konkret anvendes som et alternativ til hotel i forbindelse med besætningsskift og trawlbinderiernes personale med henblik på, at spare hotelomkostninger i selskabet. Klagerens repræsentant gør gældende, at sommerboligen aldrig har været udlejet.

Landsskatteretten finder efter en konkret vurdering, at sommerboligen må anses for at være stillet til rådighed for klageren. Der lægges vægt på, at selskabet allerede lejer en anden bolig til indkvartering af ovenstående personale, og at selskabet ikke har oplyst, hvilke medarbejdere der har anvendt sommerboligen, hvornår og til hvilke formål. Herudover tilsiger forbruget af el, vand og varme en umiddelbar større anvendelse end hvad selskabet har oplyst og dokumenteret.

Uanset, om ejendommen periodevis har været anvendt som alternativ til hotel m.v., anses det ikke for dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at klageren ikke kunne råde over ejendommen. Det forhold, at ejendommen ligger i meget kort afstand til klagerens private bolig, ses ikke alene at afskærer klagerens rådighed.

Landsskatteretten finder efter en samlet vurdering, at der er tale om en sommerbolig og har i den forbindelse lagt afgørende vægt på, at ejendommen er registreret som en sommerbolig i BBR.

Det forhold, at ejendommen i vurderingen er angivet som en beboelsesejendom og geografisk er placeret i et område for helårshuse, ses ikke at ændre på, at ejendommen skal anses som en fritidsbolig, og dermed er omfattet af reglerne i ligningslovens § 16, stk. 5.

Klageren skal således beskattes af værdi af rådighed over sommerboligen jf. ligningslovens § 16A, stk. 5 og § 16, stk. 5.

Landsskatteretten stadfæster i det hele Skattestyrelsens afgørelse.