Kendelse af 18-02-2020 - indlagt i TaxCons database den 19-03-2020

Selskabet har anmodet Skattestyrelsen om bindende svar på følgende spørgsmål:

”1. Er Skatteforvaltningen enig med selskabet i, at transaktionen benævnt A) ikke er omfattet af ligningslovens § 16 E?

2. Er Skatteforvaltningen enig med selskabet i, at transaktionen benævnt B) ikke er omfattet af ligningslovens § 16 E?

3. Er Skatteforvaltningen enig med selskabet i, at transaktionen benævnt C) ikke er omfattet af ligningslovens § 16 E?”

Skattestyrelsen har svaret ”nej” til de 3 spørgsmål.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[person1] er eneanpartshaver i [virksomhed1] ApS. Selskabets formål er at udøve investering samt aktiviteter i tilknytning hertil. Selskabets regnskabsår er fra den 1. juli til den 30. juni.

Af repræsentantens anmodning om bindende svar fremgår bl.a.:

”[virksomhed1] ApS CVR-nr. [...1] ønsker bindende svar på, hvordan det skattemæssigt skal behandle en række transaktioner mellem selskabet og dets hovedaktionær foretaget i regnskabsåret 2016/2017.

Hovedaktionæren [person1] er bosiddende i Belgien og har i Belgien to bankkonti til privat benyttelse. I Danmark har hovedaktionæren en bankkonto i [finans1] til privat benyttelse.

I regnskabsåret 2016:2017 hæver hovedaktionæren 3 x kr. 75.000 på selskabets bankkonto i [finans1], jf. vedlagte oversigt over selskabets mellemregningskonto med hovedaktionæren og foretager samtidigt eller stort set samtidigt en tilsvarende overførsel fra sin belgiske private bankkonto til selskabets konto i [finans1].

Transaktion A:

Den 22. juli 2016 hæves kr. 75.000 på selskabets bankkonto i [finans1]. Beløbet overføres til hovedaktionærens private bankkonto i [finans1]. Til udligning af dette beløb har hovedaktionæren samme dag, altså den 22. juli 2016 ladet overføre € 10.000 svarende til kr. 74.500 fra sin belgiske private bankkonto til selskabets konto i [finans1]. [finans1] bogfører denne overførsel den 25. juli 2016 på selskabets bankkonto.

Transaktion B:

Den 29. september 2016 hæves kr. 75.000 på selskabets bankkonto i [finans1]. Beløbet overføres til hovedaktionærens private bankkonto i [finans1]. Til udligning af dette beløb har hovedaktionæren allerede den 27. september 2016 ladet overføre € 10.000 svarende til kr. 74.500 fra sin belgiske private bankkonto til selskabets konto i [finans1]. [finans1] bogfører denne overførsel den 29. september 2016 på selskabets bankkonto.

Transaktion C:

Den 25. november 2016 hæves kr.75.000 på selskabets bankkonto i [finans1]. Beløbet overføres til hovedaktionærens private bankkonto i [finans1]. Til udligning af dette beløb har hovedaktionæren den 4. januar 2017 ladet overføre € 10.000 svarende til kr. 74.500 fra sin belgiske private bankkonto til selskabets konto i [finans1]. [finans1] bogfører denne overførsel den 5. januar 2017 på selskabets bankkonto.

De udlignende beløb svarer til de hævede beløb bortset fra en ubetydelig kursforskel.

De hævede beløb er udlignet samtidigt, tidligere eller få dage efter de hertil hævede beløb ved hævning på hovedaktionærens belgiske bankkonti.

Motivet til at hovedaktionæren hævede de omtalte beløb fra selskabets bankkonto i [finans1] og overførte de hævede beløb til sin private konto i samme pengeinstitut, var en opfattelse hos hovedaktionæren af, at transaktionsomkostningerne imellem et belgisk pengeinstitut og et dansk pengeinstitut ville være lavere, når transaktionen skete til en erhvervskonto i Danmark, samt en forventning om at selskabet på et senere tidspunkt skulle bruge euro pga. et investeringstilsagn, der tidligere er givet. Da hovedaktionæren blev bekendtgjort med den potentielle skattemæssige problematik, ophørte ovenstående omgående.”

Det fremgår af selskabets årsrapport for 2016/2017, at selskabet havde et tilgodehavende hos virksomhedsdeltagere og ledelse på 244.763 kr. i starten af regnskabsåret.

Der har mellem hovedanpartshaveren og selskabet været ført en mellemregningskonto. I perioden fra den 1. juli 2016 til den 7. februar 2017 er der foretaget følgende posteringer:

Der er fremlagt kvitteringer for overførsler af 10.000 euro henholdsvis den 22. juli og den 27. september 2016 fra hovedanpartshaverens private bankkonto i Belgien til selskabets konto i Danmark.

Der er desuden fremlagt kvitteringer for modtagelse af 10.000 euro på selskabets konto henholdsvis den 25. juli og den 29. september 2016.

Derudover er der fremlagt en kvittering for en overførsel af 10.000 euro den 4. januar 2017 fra hovedanpartshaverens private bankkonto i Belgien til selskabets konto i Danmark.

Der er fremlagt en kvittering for modtagelse af 10.000 euro på selskabets konto den 5. januar 2017.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har svaret ”nej” til de 3 påklagede spørgsmål.

Som begrundelse har Skattestyrelsen anført:

”Skattestyrelsen mener, at alle tre transaktioner (benævnt A-C) er omfattet af ligningslovens

§ 16 E.

Hvis et selskab direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet ifølge ligningslovens § 16 E, stk. 1 efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt.

Der er to betingelser for, at reglen gælder:

1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet og

[virksomhed1] ApS er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og ifølge vores oplysninger ejede [person1] i 2016 og 2017 selskabet 100 %, og det gør han fortsat. De 2 betingelser er derfor opfyldt.

Ifølge ligningslovens § 16 E, stk. 1, 2. pkt. gælder reglen ikke ved følgende undtagelser:

Det fremgår ikke af de faktiske oplysninger, at dispositionerne er omfattet af nogen af de tre undtagelser.

En tilbagebetaling kan ophæve en beskatning, hvis der er tale om f.eks. penge, der blev overført ved en fejl, eller hvis personen får tilladelse til omgørelse efter skatteforvaltningslovens

§ 29. Se Den Juridiske vejledning 2019-1., afsnit C.B.3.5.3.3 Aktionærlån.

Ifølge praksis skal fejlen være begået af en tredjemand f.eks. et pengeinstitut, og tredjemanden skal erkende, at der er sket en fejl og sørge for at få den rettet straks. Dette var ikke tilfælde i et bindende svar fra Skatterådet af 5. juli 2018, j.nr. 18-0218197, SKM2018.356.SR, hvor der gik fire måneder fra overførslen fejlagtig skete til den blev rettet. Overførslen blev anses for at være omfattet af ligningslovens § 16 E.

Eftersom ingen af de tre transaktioner skyldtes fejl fra en tredjemand, men derimod udelukkende er transaktioner, som [person1] selv har foretaget, og uden at de anses for at være sædvanlig forretningsmæssige dispositioner, anses alle tre transaktioner omfattet af ligningslovens § 16 E.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at de foretagne transaktioner ikke er omfattet af ligningslovens § 16 E.

Til støtte herfor er anført:

”Transaktion A og B

At der skulle være tale om hævning uden tilbagebetalingspligt giver i disse to tilfælde ingen mening, idet aftale om tilbagebetaling var truffet allerede inden transaktionen finder sted i det danske pengeinstitut.

Transaktion A.

I tilfælde A overføres der 22. juli 2016 på [person1]s private bankkonto i [finans2] i Belgien € 10.000 svarende til kr. 74.500. Dette beløb indgår på selskabets bankkonto i [finans1] den 25. juli 2016 i henhold til kontoudtog fra [finans1]. På transaktionsdagen den 22. juli 2016 hæver [person1] kr. 75.000 svarende til det overførte beløb på selskabets bankkonto i [finans1].

Det er således dokumenteret, at der den 22. juli 2016er indgået aftale mellem [person1] og selskabet [virksomhed1] ApS om at denne transaktion ikke er en hævning eller et lån.

Hvis man skulle tillægge den tidsmæssige forskel mellem hævningen og tilbagebetalingen i [finans1] en skattemæssig betydning vil det stride mod det almindelig anerkende princip om at aftaletidspunktet mellem to eller flere parter er afgørende for tidspunktet for indtræden af evt. skattepligt.

Transaktion B.

I tilfælde B overfører [person1] € 10.000 den 27. september 2016 fra sin private belgiske bankkonto i [finans2] til selskabets bankkonto [finans1]. Den 29. september 2016 hæver [person1] kr. 75.000 på selskabets bankkonto svarende til det beløb han to dage forind en havde overført til selskabets bankkonto.

Ej heller i dette tilfælde kan hævningen på selskabets bankkonto den 29. september 2016 betragtes som et lån uden tilbagebetalingsforpligtelse.

Det er evident at hævningen på selskabet den 29. september 2016 allerede ved aftale af den 27. september 2016, altså 2 dage forindenvar aftalt at skulle dække det hævede beløb. Også i dette tilfælde fastholdes at aftale om transaktionen var indgået den 27. september 2016, altså to dag før transaktioner sker på selskabets bankkonto i [finans1].

Der kan således ikke definitorisk være tale om lån endsige hævning uden tilbagebetalingspligt, idet aftale om tilbagebetaling var truffet 2 dage før transaktionen.

Transaktion C.

Den 25. november 2016 hæver [person1] kr. 75.000 på selskabet bankkonto i [finans1]. Det fremgå af det under Transaktion A og B beskrevne, at han har været meget opmærksom på ikke at hæve beløb på sin mellemregningskonto med selskabet, som der ikke samtidig eller forinden var dækning for. Beklagelig vis får han ved en fejl ikke inddækket hævningen den 25. november 2017 førend den 4. januar 2017, altså 40 dage efter, at den første del af transaktionen fandt sted.

Vi har over for Skattestyrelsen argumenteret for, at det er en fejl fra hovedaktionærens side, at der ikke er sket en øjeblikkelig udligning af det hævede beløb.

Skattestyrelsen henviser i sit bindende svar til svar fra Skatterådet af 5. juIi 2018 j.nr. 18-0218197, SKM 2018.356 " hvor der gik 4 måneder fra overførslen fejlagtigt skete til den blev rettet."

Skattestyrelsen foretager en indsnævrende fortolkning af Skatterådets bindende svar, som der ikke er hjemmel til. Det fremgår af Skatterådets bindende svar, at Skatterådet fandt under

at der ikke kunne bortses fra overførslen skattemæssigt.

Det følger derfor af almindelig fortolknings teori, at begge betingelser skal være opfyldt samtidigt.

Begge betingelser er ikke opfyldt samtidigt i den foreliggende sag.

Ad omstændighederne.

Skattestyrelsen foretager egen indsnævrende fortolkninger af omstændighederne i beskrivelse af fejl/fejlekspedition. Der er ingen steder nævnt hverken i ministersvar, forarbejder eller i loven at fejl/fejlekspeditioner skal være udført at 3. mand. Dette udsagn har derfor ikke hjemmel hverken i lovgivning eller forarbejder til Ligningslovens § 16 E.

Det bindende svar fra Skatterådet tager positivt stilling til varigheden af hvor længe en fejl kan bestå forinden den kan rettes uden at have skattemæssige konsekvenser. Svaret er næsten 4 måneder.

I det foreliggende tilfælde rettes fejlen efter 40 dage.

I bilag 11 til L 199, udtalte skatteministeren:

Formålet med beskatning af aktionærlån m.v. er at fjerne incitamentet til at udbetale løn eller udbytte i form af lån. Dette formål vil i vidt omfang forspildes, hvis beskatningen uden videre kan ophæves ved tilbagebetaling, f.eks. i tilfælde af, at SKAT forhøjer aktionærens indkomst med lånet. Hvis lånet er opstået ved en ekspeditionsfejl, eller hvis betingelserne for omgørelse efter skatteforvaltningslovens §29 er opfyldt, kan beskatning efter ligningslovens § 16 E undgås ved tilbagebetaling af lånet "

Det afgørende er således om lånet er opstået ved en ekspeditionsfejl.

Hvorledes fortolkes en ekspeditionsfejl.

Dækker det over, at 3. mand foretager en fejlagtigt handling?

Dækker det over, at hovedaktionær eller selskab retter op på en hævning, så snart man bliver opmærksom på, at hævningen er i strid med ligningslovens §16 E.

Der stå ingen steder nævnt i forarbejder eller i loven at fejl/fejlekspedition skal være udført af 3. mand, hvorfor dette argument ikke er validt. En fejl kan derfor være udført af selskabets ledelse eller øvrige personale eller hovedaktionæren selv eller 3. mand.

Det fremgå af den til grund for, det af Skatterådet bindende svar, foreliggende sag, at skatteyder i sin ordre til sit pengeinstitut afgav ukorrekte oplysninger om hvortil det korrigerende beløb skulle overføres til, men antog at det vidste banken. Det fremgår, at anmodning om korrektion af overførslen skete næsten 4 måneder efter overførslen.

Det er således min opfattelse, at den skete korrektion af det den 26. november 2016 overførte beløb på kr. 75.000, som blev gennemført den 4. januar 2017 ikke er omfattet af skattepligt efter ligningslovens §16 E.”

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af ligningslovens § 16 E, stk. 1, at hvis et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet, direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler som hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabslovens § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.

Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 926 af 18. september 2012 og har virkning for lån, der er ydet fra og med den 14. august 2012.

Hovedanpartshaveren og selskabet er omfattet af personkredsen i ligningsloven § 16 E, stk. 1.

Enhver postering på mellemregningskontoen, hvorved der opstår et lån til klageren eller et lån til klageren forøges, anses for et lån omfattet af ligningslovens § 16 E. Der kan henvises til Landsskatterettens afgørelse af 11. oktober 2017, offentliggjort i SKM2018.10.LSR.

Transaktionerne A, B og C på 75.000 kr. er bogført på mellemregningskontoen, hvorved selskabets tilgodehavende er forøget. Klagerens lån over mellemregningen er omfattet af ligningslovens § 16 E.

De efterfølgende krediteringer anses for tilbagebetalinger, der ikke har betydning for opgørelsen af lånet. Der kan henvises til Landsskatterettens afgørelse af 18. december 2017, offentliggjort som SKM2018.23.LSR.

For så vidt angår transaktion C anses det ud fra en konkret vurdering ikke for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der foreligger en fejlpostering. Det bemærkes, at der går 40 dage mellem debiteringen den 25. november 2016 på 75.000 kr. og krediteringen den 5. januar 2017 på 74.500 kr. Der er ingen tekstangivelser ved posteringerne på mellemregningen.

I SKM2018.356.SR blev der foretaget en konkret vurdering af, om der forelå en fejlpostering. Der er ikke ved Skatterådets afgørelse fastlagt generelle betingelser for, hvornår der foreligger en fejlpostering.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.