Kendelse af 18-05-2020 - indlagt i TaxCons database den 15-07-2020

Faktiske oplysninger

[virksomhed1], CVR-nr. [...1], herefter virksomheden, er en enkeltmandsvirksomhed, som er drevet af [person1], herefter indehaveren. Virksomheden er startet den 6. august 2012. Samme dag er virksomheden blevet registreret for moms. Den 1. september 2012 er virksomheden blevet registreret for ATP, og den 3. september 2012 er virksomheden blevet registreret for A-skat og AM-bidrag. Virksomheden er registreret med branchekoden 812100 ”almindelig rengøring i bygninger”.

Virksomheden har fremlagt resultatopgørelser for 2013 og 2014 og kontospecifikationer for 2013 og 2014.

Af resultatopgørelsen for perioden 1. januar 2013 – 31. december 2013 fremgår det, at virksomheden havde en omsætning på 729.052 kr. og havde direkte omkostninger på i alt 491.880,65 kr., hvoraf udgifter til fremmed arbejde udgjorde 491.234,65 kr.

Af resultatopgørelsen for perioden 1. januar 2014 – 31. december 2014 fremgår det, at virksomheden havde en omsætning på 355.330 kr. og havde direkte omkostninger på i alt 200.421,62 kr., hvoraf udgifter til fremmed arbejde udgjorde 199.840 kr.

Virksomheden har i perioden 1. januar 2013 – 31. december 2014 bogført på bogføringskonto 1327 underleverandørudgifter for 691.074,65 kr.

Virksomheden har indberettet løn med 39.325 kr. i indkomståret 2013 og med 3.575 kr. i indkomståret 2014.

SKAT har forhøjet virksomhedens A-skat og AM-bidrag med samlet 340.970 kr. for perioden 1. januar 2013 til 31. december 2014. Forhøjelsen fremkommer som konsekvens af nægtelse af fradrag for købsmoms til virksomheden for udgifter til nedenstående underleverandører.

SKAT har for perioden 1. januar 2013 til 31. december 2014 ikke godkendt fradrag for købsmoms med i alt 172.769 kr. til underleverandører.

Virksomheden har anvendt [virksomhed2] ApS som underleverandør i perioden 2013, og [virksomhed3] ApS er anvendt som underleverandør i perioden 2014.

Virksomheden har bogført udgifterne for følgende fakturaer:

*Beløbet er beregnet på baggrund af 25 % i moms af alle de fremlagte fakturaer, herunder de fakturaer, der ikke angiver momsbeløbet.

[virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2]

[virksomhed2] ApS, herefter [virksomhed2], blev stiftet den 14. marts 2012 under navnet [virksomhed4] ApS. [virksomhed2] ændrede herefter navn til [virksomhed2] ApS i perioden fra 19. juni 2013 til [virksomhed2]’ ophør den 8. september 2014. [virksomhed2] har været registreret under branchekode 532000 ”Andre post- og kurertjenester” i perioden 14. marts 2012 til 17. juni 2013. [virksomhed2] har herefter været registreret under branchekode 811000 ”Kombinerede serviceydelser”. [virksomhed2] har i 2. kvartal i 2013 haft 10-19 ansatte medarbejdere, 1 årsværk, i 3. kvartal 2013 haft 5-9 medarbejdere, 5-9 årsværk, og i 4. kvartal 2013 haft en medarbejder, 2-4 årsværk. [virksomhed2] er opløst efter konkurs den 8. september 2014.

Virksomhedens indehaver har oplyst til SKAT, at kontaktpersonen for [virksomhed2] ApS var [person2]. Virksomhedens indehaver har oplyst, at han ikke kunne huske efternavnet.

SKAT har oplyst, at de har foretaget kontrol af [virksomhed2], hvor det er blevet konstateret, at selskabets bankkonto er blevet etableret den 19. juni 2013 og lukket igen den 6. november 2013. SKAT har endvidere oplyst, at der ikke af bankkontoen fremgår at have været virksomhedsudgifter, som normalt må forventes, når man driver virksomhed, ligesom der ikke aflejres penge på selskabets bankkonto som udtryk for overskud ved virksomhedsdrift. SKAT har yderligere oplyst, at foretagne lønangivelser ikke hænger sammen med de faktiske bankbetalinger, samt at indehaveren af [virksomhed2] er udvandret af Danmark inden udløbet af samarbejdsperioden.

[virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...3]

[virksomhed3] ApS, herefter [virksomhed3], blev stiftet den 14. september 2012 under navnet [virksomhed5] ApS. [virksomhed3] ændrede herefter navn til [virksomhed3] ApS i perioden fra 14. maj 2013 til [virksomhed3]’ ophør den 17. november 2016. [virksomhed3] har været registreret under branchekoden 612000 ”Trådløs telekommunikation” i perioden fra 14. september 2012 til 4. november 2012. Herefter har [virksomhed3] været registreret med branchekoden 474200 ”Detailhandel med telekommunikationsudstyr” i perioden fra 5. november 2012 til 31. december 2014. [virksomhed3] har herefter været registreret med branchekoden 782000 ”Vikarbureauer” og bibranche 811000 ”Kombinerede serviceydelser”. [virksomhed3] har i 1. kvartal 2014 haft 10-19 medarbejdere, 2-4 årsværk, i 2. kvartal 2014 har [virksomhed3] haft 10-19 medarbejdere, 5-9 årsværk, i 3. kvartal 2014 har [virksomhed3] haft 20-49 medarbejdere, 10-19 årsværk, og i 4. kvartal 2014 har [virksomhed3] haft 5-9 medarbejdere, 5-9 årsværk. [virksomhed3] er opløst efter konkurs den 17. november 2016.

For [virksomhed3] har virksomhedens indehaver oplyst, at kontaktpersonen var [person3].

SKAT har endvidere oplyst, at de har foretaget kontrol af [virksomhed3], hvor det er blevet konstateret, at selskabet kun har angivet moms for 1. kvartal i 2014, samt at en stor del af de modtagne indbetalinger er sendt videre ud af Danmark.

Virksomheden har fremlagt samarbejdskontrakter indgået mellem virksomheden og henholdsvis [virksomhed2] og [virksomhed3]. De to kontrakter har samme indholdsmæssige opbygning. Kontrakterne indeholder ingen oplysninger om, hvilke ydelser der skal leveres. Endvidere indeholder kontrakterne ingen oplysninger om, hvor eller hvornår ydelserne skal leveres.

Virksomhedens indehaver har den 17. marts 2015 oplyst til SKAT, at der ikke foreligger tidligere mailkorrespondance med underleverandørerne, da al kontakt har foregået telefonisk. Virksomhedens indehaver har ikke fremsendt de efterspurgte specifikationer og underbilag, herunder timesedler og arbejdssedler m.v.

I forbindelse med klagesagsbehandlingen har virksomhedens repræsentant fremlagt timesedler.

Af timesedlerne fremgår dato for arbejdets udførelse, fornavne på de personer, der har udført arbejdet, tidsrummet for arbejdets udførelse, hvor arbejdet har fundet sted samt timeantal.

Timerne i henhold til timesedlerne er opgjort således:

Det fremgår af indsendte kontoudskrifter fra [finans1], at der i perioden 1. januar 2013 – 31. december 2014 er foretaget en række kontanthævninger fra virksomhedens konto. Endvidere indeholder kontoudskrifterne ingen oplysninger om, at der skulle være foretaget elektroniske overførsler til underleverandørerne [virksomhed3] og [virksomhed2].

SKATs afgørelse

SKAT har skønsmæssigt ansat manglende indeholdelse og hæftelse af virksomhedens AM-bidrag til 47.286 kr. og A-skat til 340.970 kr. for perioden 1. januar 2013 – 31. december 2014.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

2. A-skat og AM-bidrag

2.1. De faktiske forhold

Det er SKATs opfattelse, at der på baggrund af oplysninger i afsnit 1.1., ikke kan gives fradrag for moms af følgende udgifter:

Beløb ekskl. momsHeraf moms

a. Fremmed assistance, leveret af
[virksomhed2], CVR-nr. [...2]kr. 491.235122.809

b. Fremmed assistance, leveret af
[virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...3]
kr. 199.84049.960

I altkr. 691.075172.769

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Da der ikke godkendes fradrag for købsmoms af de påståede underleverandører for i alt kr. 691.075, har SKAT heller ikke godkendt, at der er leveret en ydelse efter momsloven fra de påståede underleverandører til [virksomhed1]. Derfor er det SKATs opfattelse, at der i stedet er tale om at [virksomhed1] har været arbejdsgiver for den personkreds, som er omfattet af [virksomhed1]s betalinger af fakturaer fra [virksomhed2] og [virksomhed3] ApS.

Det må forventes at kunde hos [virksomhed1], [virksomhed6], CVR-nr. [...4] har modtaget en modydelse for totalt indbetalt beløb kr. 1.084.383 i perioden 2013 og 2014. De for SKAT ukendte personer, som har udført arbejdsydelsen, forudsættes at have været aflønnet af [virksomhed1], af de foretagne hævninger kr. 691.075.

Af modtaget bogholderi fremgår omkostninger til personale, indkøb af småanskaffelser, samt væsentlige omkostninger til drift af varebil. SKAT vurderer dette som udtryk for, at den reelle instruktionsbeføjelse ligger hos [virksomhed1]. Samtidig vurderes [virksomhed1] som arbejdsgiver, ud fra en betragtning om at det er [virksomhed1] der stiller materiel til rådighed.

Derfor er det SKATs opfattelse, at der kan opgøres følgende hæftelse for A-skat og AM-bidrag;

SKAT har i høringssvaret til klageskrivelsen endvidere anført følgende:

”(...)

Jf. Advokat [person4] mangler alene timesedler. SKAT har mere konkret udbedt sig specifikationer og underbilag til fakturaer, herunder timesedler og arbejdssedler samt korrespondance (herunder e-mails) som ikke er modtaget.

Advokat [person4] skriver, at SKAT på baggrund af de nævnte forhold i afgørelsen til [virksomhed1] konkluderer at [virksomhed3] ApS er fiktiv. SKAT har i forbindelse med kontrol (og ikke alene de forhold der er anført i afgørelsen til [virksomhed1]) af virksomheden [virksomhed3] ApS, konstateret at der er tale om en fiktiv virksomhed.

Jf. advokat [person4] indeholder fakturaerne udstedt af henholdsvis [virksomhed3] ApS og [virksomhed2] ApS følgende:

SKAT bemærker følgende omkring ovenstående:

a) Korrekt

b) Af vedlagte oversigt over fakturaer udstedt af leverandører af fremmed assistance, ses at fakturaer udstedt af [virksomhed2] ApS ikke er sket i en fortløbende orden.

c) Korrekt

d) Korrekt

e) Mængden fremgår ikke af modtagne fakturaer. Der fremgår alene hvad der er leveret "udlejning af medarbejder" og periode, samt et samlet faktureret beløb. Timer er ikke specificeret.

f) Dato for levering er alene angivet i et interval.

Der henvises i brev fra advokat [person4] til "EU-domstolens dom af 21. juni 2012, nogle momssager fra Ungarn". SKAT antager der er tale om EU-dom af de forenede sager C-80/11 og C-142/11. Af denne fremgår af præmis 60 "Hvis der foreligger indicier, der giver anledning til mistant om uregelmæssigheder eller svig, kan en påpasselig erhvervsdrivende efter omstændighederne i det konkrete tilfælde ganske vist se sig nødsaget til at indhente oplysninger om en anden erhvervsdrivende, hos hvem han overvejer at købe goder eller tjenesteydelser, med henblik på at sikre sig, at denne er pålidelig.". SKAT vurderer at have påvist flere forhold der giver anledning til tvivl om leverandørernes pålidelighed, hvorfor SKAT vurderer der er en forpligtelse til at foretage kontrolhandlinger (due diligence) for at undgå at blive nægtet momsfradrag.

Af skrivelse fra advokat [person4] fremgår også at aktørerne i sagen, både indehaver af [virksomhed1] og personerne fra både [virksomhed3] ApS og [virksomhed2] har udenlandsk baggrund med meget begrænsede danskkundskaber. SKAT finder dette punkt irrelevant i forhold til forpligtelser i henhold til både dansk samt international lovgivning.

Omkring modtagne timeopgørelser bemærkes følgende:

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der ikke er grundlag for indeholdelse og hæftelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for i alt 340.970 kr., hvorfor forhøjelserne skal nedsættes til 0 kr.

Til støtte for påstanden har repræsentanten anført følgende:

”(...)

SKAT har i nærværende sag som statslig myndighed en skærpet bevisbyrde for på baggrund af objektive forhold at dokumentere, at de to omtalte selskaber er fiktive, og at min klient vidste eller burde have vidst dette eller har udvist forsømmelighed.

SKATs påstand herom i denne sag er baseret på udelukkende manglende udlevering af timesedler/timeopgørelser fra min klient, manglende skriftlig mailkorrespondance, tvivl om ægtheden af leverandørernes underskrifter samt disse virksomheders forhold i øvrigt.

SKAT kan således næppe anses for at have løftet sin skærpede bevisbyrde for, at min klient vidste eller burde have vidst dette på baggrund af de foreliggende (manglende objektive) beviser. Tværtimod lader det til, at SKAT anlægger en omvendt bevisbyrde på min klient, hvilket er i strid med reglerne og retsprincipperne herom, hvorfor SKATs afgørelse må anfægtes og derfor omgøres.

Min klient har løbende indleveret samtlige det af SKAT anmodede materiale og dokumentation og udvist fuld samarbejdsvillighed samt handlet derefter.

Jeg vedlægger som bilag til klagen de af SKAT anmodede timesedler/timeopgørelser, som jeg dags dato har modtaget af min klient. Timesedlerne angiver dato, navnet på medarbejderen, arbejdstiden, arbejdsstedet samt antal timer.

Timesedlerne opfylder således dokumentationskravet i henhold til Momslovens § 37 for så vidt angår virksomheder med udlejning af arbejdskraft med timeregistreringer fordelt på de enkelte medarbejdere, der indeholder antal arbejdede timer, hvor arbejdet er udført og hvilken kunde samt tilfredsstillende identifikation på hver enkelt person, der har udført arbejdet. Mængden og arten af det leverede er således specificeret.

De af min klient fremlagte fakturaer fremstår endvidere som helt sædvanlige fakturaer.

Det er fastslået ved EU-Domstolens dom af 21. juni 2012 i nogle momssager fra Ungarn, at nægtelse af momsfradrag som følge af manglende momsafregning eller lignende fra en medkontrahent kræver, at skattemyndigheden på grundlag af objektive forhold godtgør, at den fradragsberettigede vidste eller burde have vidst, at en transaktion var udtryk for momssvig.

SKAT kan i nærværende sag ikke anses for at på grundlag af objektive forhold at have godtgjort, at min klient vidste eller burde have vidst, at manglende timesedler/timeopgørelser var udtryk for fiktive selskaber med hensigt om at begå momssvig. Dog er det nu lykkedes mine klienter at fremfinde de af SKAT anmodede timesedler/timeopgørelser, jf. vedlagte.

Fakturaerne har som nævnt ovenfor opfyldt samtlige relevante betingelser i såvel formkrav og indhold. Det er således næppe et grundlag for at antage, at min klient vidste eller burde have vidst de omtalte selskaber kunne være fiktive, heller ikke på baggrund af manglende timesedler/timeopgørelser.

Det ovennævnte forhold kan ikke i sig selv føre til, at min klient kan anses for at have kendt eller burde have kendt hertil. SKAT har herefter ved den skete bevisførelse ikke løftet sin bevisbyrde for, at der er et tilstrækkeligt grundlag for at nægte momsfradrag. Skatteministeriets lovudkast af december 2007 vedrørende bl.a. skattekontrolloven og momsloven er udtryk for, at Skatteministeriet erkender, at beviskravene for ond tro i disse sager er høje. SKAT kan ikke anses for at have opfyldt dette høje beviskrav i nærværende sag.

Endvidere kan der på baggrund af de foreliggende objektive beviser i denne sag ikke bestrides, at levering af ydelsen og betalingen herfor er sket, jf. de underliggende leverandøraftaler, udstedte fakturaer, vedlagte timesedler/timeopgørelser samt betalingerne heraf. I modsætning til Østre Landsrets dom (SKM2009.325.ØLR), som SKAT henviser til i denne sag, kan de omtalte faktiske underleverandører i nærværende sag identificeres, min klient har ikke selv udarbejdet fakturaerne og min klients betalinger til disse er også fuldt dokumenteret. Endelig er de relevante timesedler/timeopgørelser tillige vedlagt.

SKATs afgørelse i denne sag synes også at være i strid med EU-domstolens dom C438/09 "Boguslaw J. Dankowski", der stadfæster, at en faktura, der indeholder alle formelle krav til en faktura, herunder navnligt de oplysninger, som er nødvendige for at identificere den person, der har udstedt disse fakturaer, og arten af de leverede tjenesteydelser, er fradragsberettigede.

Fakturaerne i nærværende sag opfylder som nævnt alle de formelle krav til en faktura, herunder de oplysninger, som er nødvendige for at identificere den person, der har udstedt disse fakturaer, og arten af de leverede tjenesteydelser. I tillæg hertil henvises der til de vedlagte timesedler/timeopgørelser som underbilag til de udstedte fakturaer.

Fakturaerne i denne sag opfylder således alle de formelle obligatoriske indholdskrav i henhold til dommen, herunder:

SKAT har endvidere overset det reelle faktum omkring forretningsforholdet, at de omtalte selskaber driver virksomheder i rengøringsbranchen, hvor aftalerne og kommunikationen skal foregå hurtigt og mundligt pr. telefon og aktørerne, herunder min klient samt aktørerne fra de to omtalte selskaber har udenlandsk baggrund med meget begrænsede danskkundskaber.

Endelig synes SKAT at glemme, at min klient ikke har de samme kontrolmuligheder- og foranstaltninger for at foretage så omfattende undersøgelser som SKAT henviser til omkring [virksomhed2] ApS. Dette er et ikke-ubetydeligt element i vurderingen af min klients viden og burde viden.

Det følger tillige af EU-domstolens dom C-439/04 "Axel Kittel", at en national domstol kun kan nægte at indrømme ret til fradrag, hvis det på grundlag af objektive momenter er godtgjort, at den fradragsberettigede vidste eller burde have vidst, at vedkommende ved sin erhvervelse af et gode eller en tjenesteydelse deltog i en transaktion, der var led i momssvindel/momssvig, som sælgeren har begået.

SKAT kan næppe i nærværende sag anses for på grundlag af de objektive momenter at have godtgjort, at min klient vidste eller burde vide, at denne ved sin erhvervelse af vikarrengøringsfolk deltog i en transaktion, der var led i momssvindel/momssvig, som underleverandørerne har begået. Fakturaerne, betalingerne herfor, timsedler/timeopgørelser samt leverandørkontrakterne er nu alle dokumenteret.

SKATs afgørelse i denne sag kan heller ikke begrundes med henvisning til EU-domC342/87 "Genius Holding", eftersom denne dom alene stadfæster, at der ikke kan opnås momsfradrag for ulovlig moms, hvilket SKAT ikke har løftet sin tunge bevisbyrde for i denne sag. Min klient har dokumenteret identiteten af underleverandørerne samt løbende betaling af de omtalte fakturaer. Endvidere er der dokumenteret for SKAT, at der rent faktisk er leveret en egentlig arbejdsydelse til kunderne, herunder [virksomhed6], CVR-nr. [...4]. SKAT har i denne sammenhæng heller ikke dokumenteret eller ført objektivt bevis for sin påstand om, at [virksomhed1]/min klient har været den reelle arbejdsgiver for den personkreds, som er omfattet af min klients betalinger af fakturaer fra [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS. Hverken i form af ansættelseskontrakter eller lign. SKAT nøjes i sin afgørelse blot med at anføre, at "at de for SKAT ukendte personer, som har udført arbejdsydelsen, forudsættes (min fremhævning) at have været aflønnet af [virksomhed1] ..." (min klient).

Fakturaerne, timesedler/timeopgørelser, dokumentation for betaling af fakturaerne er nu alle indleveret og dokumenteret, hvorfor der må lægges til grund, at der er leveret en egentlig og reel arbejdsydelse af underleverandørerne til min klient, hvorfor det berettiger til momsfradrag.

På baggrund ovennævnte bør Landsskatteretten give min klient fuldt medhold i sin klage over SKATs afgørelse af 26. maj 2015 og anerkende min klients ret til momsfradrag og dermed omgøre SKATs afgørelse.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Det fremgår af kildeskattelovens § 43, stk. 1.

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43, stk. 2, litra h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten. Det fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 1.

Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes 55 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag efter stk. 2 og 3. Det fremgår af kildeskattelovens § 48, stk. 7.

Personer, der er skattepligtige her til landet, svarer skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten efter arbejdsmarkedsbidragsloven. Bidraget udgør 8 pct. af grundlaget, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 i lovbekendtgørelse 2009-06-12 nr. 471.

Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv. Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, er umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb over for det offentlige, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Landsskatteretten har i en afgørelse af dags dato i klagesagen med sagsnr. [...] stadfæstet SKATs afgørelse om, at der ikke kan godkendes momsmæssigt fradrag for udgifter til fremmed arbejde, idet virksomheden ikke har løftet bevisbyrden for, at der er sket levering af ydelser fra [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS.

Som konsekvens af Landsskatterettens afgørelse i klagesagen med sagsnr. [...] må arbejdet i henhold til de udstedte fakturaer i stedet anses for udført af virksomhedens ansatte. Der er herved henset til, at virksomheden har oppebåret en omsætning på i alt 1.084.383 kr. i 2013 og 2014 for udført arbejde. Landsskatteretten tiltræder således, at virksomheden har haft udgifter til løn udover det oplyste.

Ud fra sagens oplysninger har der ikke foreligget en sådan uklarhed om virksomhedens indeholdelsespligt, at virksomheden kan fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Klageren hæfter derfor for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i henhold til fakturaerne fra underleverandørerne i 2013 og i 2014. Der henvises endvidere til Østre Landsrets dom af 7. november 2016, der er offentliggjort i SKM2017.117.ØL.

Da der ikke er oplysninger om, at virksomheden har modtaget skattekort, bikort eller frikort, skulle der være indeholdt 55 % af den udbetalte A-indkomst og 8 % i arbejdsmarkedsbidrag.

Landsskatteretten stadfæster på baggrund heraf SKATs afgørelse.