Kendelse af 15-04-2020 - indlagt i TaxCons database den 09-05-2020

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende A-skat og AM-bidrag til samlet 1.331.300 kr.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...1], herefter selskabet, blev registreret den 18. juni 2012 under branchekoden 532000 ”andre post- og kurertjenester”. Selskabets formål er at udøve selskab med handel og service samt aktiviteter i tilknytning hertil. Selskabet er drevet af [person1] og [person2], herefter direktørerne.

Selskabet har udført opgaver inden for transport, som underleverandør for selskabets eneste kunde [virksomhed2] A/S. Selskabet har både anvendt egne ansatte og underleverandører til at udføre kørslen. Selskabet blev momsregistreret med virkning fra den 18. juni 2012, og registreret for A-skat og AM-bidrag med virkning fra den 1. juli 2012. Selskabet har i afgiftsperioden haft 2-9 ansatte medarbejdere.

Selskabet har anvendt forskudt regnskabsår, som løber fra den 1. juli til den 30. juni.

Det fremgår af selskabets resultatopgørelse for perioden 1. juli 2015 til 30. juni 2016, at der har været afholdt udgifter til fremmed arbejde under posten ”variable omkostninger” med 6.327.005,89 kr. inkl. moms, heraf udgør momsen 1.265.401 kr. Udgifter til lønninger fremgår under selskabets resultatopgørelse for perioden 1. juli 2015 til 30. juni 2016 under posten 1470 ”løn” afholdt med 1.010.218,51 kr.

Det fremgår af selskabets resultatopgørelse for perioden 1. juli 2016 til 30. juni 2017, at der har været afholdt udgifter til fremmed arbejde under posten ”variable omkostninger” med 6.221.129,96 kr. inkl. moms, heraf udgør momsen 1.244.225 kr. Udgifter til lønninger fremgår af selskabets resultatopgørelse for perioden 1. juli 2016 til 30. juni 2017 under posten 1470 ”løn” afholdt med 1.525.533,28 kr.

Det fremgår af selskabets saldobalance for perioden 1. januar 2017 til 31. marts 2018, at selskabets omsætning har udgjort i alt 6.992.773,73 kr., heraf har udgifter til fremmed arbejde udgjort udgør 5.473.861,23 kr., heraf udgør moms 1.094.772 kr. og udgifter til lønninger med 812.607,55 kr.

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for købsmoms på i alt 3.739.981 kr., for 16 af selskabets underleverandører.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at følgende 5 underleverandører er fiktive selskaber, der ikke har leveret transportydelser til selskabet:

*Kreditnota

**Faktura

***Ikke ens brevhoved

Kreditnotaen nr. 286 af 30. november 2015 fra [virksomhed3] er på 196.101,88 kr. inkl. moms, heraf udgør moms 39.220 kr. Skattestyrelsen har oplyst, at de ved en gennemgang af kontospecifikationen har konstateret, at kreditnota nr. 286 er bogført med 169.101,90 kr. inkl. moms.

Selskabet har som dokumentation for betaling af fakturaerne og kreditnotaerne fremlagt kontoudtog for perioden 1. januar 2016 til 30. marts 2018, vedrørende konto nr. [...99]. Det fremgår af kontoudtoget, at der er sket overførsler fra selskabets konto svarende til nogle af beløbene i de angivne underleverandørfakturaer og kreditnotaer.

Selskabet har ikke fremlagt yderligere dokumentation til understøttelse af ovenstående kreditnotaer og fakturaer i form af timesedler eller arbejdssedler.

Følgende oplysninger foreligger vedrørende de angivne underleverandører:

[virksomhed3] ApS, cvr-nr. [...2]

[virksomhed3] ApS, herefter [virksomhed3], blev registeret med startdato den 15. december 2014 under branchekoden 431200 ”forberedende byggepladsarbejder”. [virksomhed3] har i perioden været registeret med følgende bibranche 522920 ”speditører”. [virksomhed3] har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister ikke været registeret med ansatte medarbejdere i afgiftsperioden. [virksomhed3] er blevet taget under konkursbehandling den 7. april 2017 og blev opløst den 13. februar 2018. Selskabet har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed3] fremlagt 3 kreditnotaer. Kreditnotaerne vedrører ”ekstern kørsel” og er ikke specificeret nærmere med angivelse af det udførte arbejde. Selskabets direktør har oplyst, at han ikke ved, hvordan selskabet er kommet i kontakt med [virksomhed3], eller hvem der har været [virksomhed3]´s kontaktperson.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed3] kørte på timepris, der udgjorde mellem 250 kr. til 320 kr. pr. time ekskl. moms. Skattestyrelsen har videre oplyst, at [virksomhed3] selv skulle afholde samtlige normale driftsmæssige udgifter forbundet med driften, så som mandskab, forsikringer og brændstof m.v. Skattestyrelsen har yderligere oplyst, at [virksomhed3] ikke har haft almindelige udgifter til reel virksomhedsdrift. Skattestyrelsen har endeligt oplyst, at [virksomhed3] har ståmandskarakteristika.

[virksomhed4] ApS, cvr-nr. [...3]

[virksomhed4] ApS, herefter [virksomhed4], blev registreret med startdato den 11. december 2014 under branchekoden 811000 ”kombinerede serviceydelser”. [virksomhed4]´s formål var at drive virksomhed indenfor post- og kurertjenester, samt hermed beslægtede virksomhed. [virksomhed4] har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister ikke haft ansatte medarbejdere i afgiftsperioden. [virksomhed4] er blevet taget under konkurs den 6. januar 2017, og blev opløst den 5. marts 2019. Selskabet har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed4] fremlagt 2 kreditnotaer og fakturaer for afgiftsårene 2015 og 2016. Kreditnotaerne og fakturaerne vedrører ”ekstern kørsel” og er ikke specificeret med nærmere angivelse af det udførte arbejde.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed4] har udarbejdet fakturaer på fejlfri dansk, til trods for at direktør var indrejst til Danmark ca. 1 år før datering af den første faktura. Skattestyrelsen har videre oplyst, at [virksomhed4] selv skulle sørge for en varebil og havde eget dieselkort, samt skulle afholde samtlige normale driftsmæssige udgifter forbundet med driften så sin mandskab, forsikringer og brændstof m.v. Skattestyrelsen har yderligere oplyst, at [virksomhed4] ikke har haft almindelige udgifter til reel virksomhedsdrift, og at de beløb som [virksomhed4] har modtaget blev sendt videre til vekselbureauer. Skattestyrelsen har endeligt oplyst, at [virksomhed4] har ståmandskarakteristika. Selskabets direktør har oplyst, at han ikke ved hvordan selskabet er kommet i kontakt med [virksomhed4], eller hvem der har været [virksomhed4]´s kontaktperson.

[virksomhed5] IVS, cvr-nr. [...4]

[virksomhed5] IVS, herefter [virksomhed5], blev registreret med startdato den 16. september 2015 under branchekoden 64990 ”anden finansiel formidling undtagen forsikring og pensionsforsikring”. [virksomhed5] har i perioden været registreret med følgende bibranche 81211 ”almindelig rengøring i bygninger”. [virksomhed5] formål var at drive virksomhed indenfor transportbranchen samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. [virksomhed5] har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister ikke haft ansatte medarbejdere i afgiftsperioden. [virksomhed5] er blevet taget under konkursbehandling den 19. maj 2017, og blev opløst den 16. oktober 2018. Selskabet har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed5] fremlagt 5 kreditnotaer og fakturaer for afgiftsåret 2016. Kreditnotaerne og fakturaerne vedrører ”ekstern kørsel” og er ikke specificeret med nærmere angivelse af det udførte arbejde.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed5] ikke har angivet moms i samhandelsperioden. Skattestyrelsen har videre oplyst, at [virksomhed5] har udarbejdet fakturaer på fejlfri dansk, til trods for at [virksomhed5]´s direktør var indrejst til Danmark ca. 8 måneder før datering af den første faktura. Skattestyrelsen har yderligere oplyst, at [virksomhed5] selv skulle sørge for en varebil og have eget dieselkort, samt skulle afholde samtlige normale driftsmæssige udgifter forbundet med driften så som mandskab, forsikringer og brændstof m.v. Skattestyrelsen har yderligere oplyst, at [virksomhed5] ikke har haft almindelige udgifter til reel virksomhedsdrift, og at de beløb som [virksomhed5] har modtaget blev sendt videre til vekselbureauer. Skattestyrelsen har endeligt oplyst, at [virksomhed5] har ståmandskarakteristika. Selskabets direktør har oplyst, at han ikke ved, hvordan selskabet er kommet i kontakt med [virksomhed5], eller hvem der har været [virksomhed5]´s kontaktperson.

[virksomhed6] IVS, cvr-nr. [...5]

[virksomhed6] IVS, herefter [virksomhed6], blev registreret med startdato den 7. januar 2015 under branchekoden 532000 ”andre post- og kurertjenester”. [virksomhed6] har i perioden været registreret med følgende bibranche 811000 ”kombinerede serviceydelser”. [virksomhed6]´s formål var at drive virksomhed indenfor vikarbureau samt hermed beslægtede virksomhed. [virksomhed6] har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister ikke været registreret med ansatte medarbejdere i afgiftsperioden. [virksomhed6] er blevet taget under konkursbehandling den 10. april 2017, og blev opløst den 30. oktober 2017. Selskabet har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed6] fremlagt 2 kreditnotaer og fakturaer for afgiftsåret 2016. Kreditnotaerne og fakturaerne vedrører ”ekstern kørsel” og er ikke specificeret med nærmere angivelse af det udførte arbejde.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed6] ikke har angivet moms i samhandelsperioden og ikke har været registreret som indeholdelsespligtig for A-skat og AM-bidrag. Skattestyrelsen har yderligere oplyst, at [virksomhed6] har udarbejdet fakturaer på fejlfri dansk, til trods for direktørens litauiske baggrund. Skattestyrelsen har videre oplyst, at [virksomhed6] selv skulle sørge for en varebil og havde eget dieselkort samt skulle afholde samtlige normale driftsmæssige udgifter forbundet med driften så som mandskab, forsikringer og brændstof. Skattestyrelsen har yderligere oplyst, at [virksomhed6] ikke har haft almindelige udgifter til reel virksomhedsdrift, og at de beløb som [virksomhed6] har modtaget blev sendt til vekselbureauer. Skattestyrelsen har endeligt oplyst, at [virksomhed6] har ståmandskarakteristika. Selskabets direktør har oplyst, at han ikke ved hvordan selskabet er kommet i kontakt med [virksomhed6], eller hvem der har været [virksomhed6]´s kontaktperson.

[virksomhed7] ApS, cvr-nr. [...6]

[virksomhed7] ApS, herefter [virksomhed7], blev registreret med startdato den 1. december 2015 under branchekoden 782000 ”vikarbureauer”. [virksomhed7]S´s formål var at udleje mandskab og dermed beslægtet aktivitet. [virksomhed7] har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister ikke været registreret med ansatte medarbejdere i afgiftsperioden. Der er afsagt konkursdekret den 24. maj 2018. Selskabet har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed7] fremlagt 6 kreditnotaer og fakturaer for afgiftsårene 2016 og 2017. Kreditnotaerne og fakturaerne vedrører ”ekstern kørsel” og er ikke specificeret med nærmere angivelse af det udførte arbejde.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed7]´s direktør er en spansk statsborger, som under 1 måned efter han har tilmeldt sig en dansk adresse stifter [virksomhed7]. Skattestyrelsen har yderligere oplyst, at [virksomhed7]´s direktør har udarbejdet fakturaer på fejlfri dansk til trods for direktørens spanske baggrund. Skattestyrelsen har videre oplyst, at [virksomhed7] selv skulle sørge for en varebil og havde eget dieselkort, samt skulle afholde normale driftsmæssige udgifter forbundet med driften så som mandskab, forsikringer og brændstof m.v. Skattestyrelsen har yderligere oplyst, at [virksomhed7] ikke har haft almindelige udgifter til reel virksomhedsdrift, og at de beløb som [virksomhed7] modtager sendes videre til vekselbureauer. Skattestyrelsen har endeligt oplyst, at [virksomhed7] har ståmandskarakteristika. Selskabets direktør har oplyst, at han ikke kan huske, hvordan selskabet er kommet i kontakt med [virksomhed7], men at kontaktperson for [virksomhed7] var [person3].

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har skønsmæssigt ansat manglende indeholdelse af selskabets AM-bidrag til 181.747 kr. og A-skat til 1.149.553 kr., for perioden 1. oktober 2015 til 31. marts 2018.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende (uddrag):

”(...)

[virksomhed1] ApS har indsendt kreditnotaer til Skattestyrelsen vedrørende følgende underleverandører:

Skattestyrelsen har konstateret, at der for den samme udgift med undtagelse af kreditnotaer fra [virksomhed3] ApS, ligeledes forefindes fakturaer. Af bankkonti tilhørende ovenstående virksomheder med undtagelse af [virksomhed3] ApS fremgår fakturanummeret på de udstedte fakturaer som identifikationsspor på bankkontiene hos underleverandørerne. Skattestyrelsen har ved afholdt møde med [virksomhed1] ApS den 31/1 2019 fået oplyst af selskabets direktør [person1], at han har udstedt kreditnotaer selv om han allerede havde modtaget en faktura. Dette skyldtes, at han gerne ville have et ensartet regnskabsmateriale. Skattestyrelsen anser de kreditnotaer, hvor der både forefindes en kreditnota og en faktura for en nullitet. Det blev ligeledes oplyst, at kreditnotaer ikke er udleveret til underleverandørerne.

Oplysninger om de enkelte underleverandører:

Ad 11 [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...2] (bogført konto 1116 og 1121)

[virksomhed3] ApS er under konkurs. Samhandelsperioden har været juli 2015 til september 2015 og november 2015 til januar 2016.

[person4] er litauisk statsborger og stifter ca. 1 måned efter han har tilmeldt sig en dansk adresse [virksomhed8] ApS, CVR-nr. [...7]. [virksomhed8] ApS stifter [virksomhed9] ApS, CVR-nr. [...10], som stifter [virksomhed3] ApS. Alle selskaber stiftes den 15/12 2014. [virksomhed3] ApS har ikke reageret på Skattestyrelsens henvendelser til selskabet. Selskabet har ikke ladet sig registrere som indeholdelsespligtig for A-skat og AM-bidrag. Selskabet har ikke angivet moms i samhandelsperioden. Selskabet har ikke været registreret som ejer eller bruger af nogen varebiler.

Skattestyrelsen er ikke i besiddelse af selskabets bankkonto i hele samhandelsperioden. I den periode, vi er i besiddelse af ses der i meget begrænset omfang tegn på typiske driftsudgifter, som må forventes af en reel underleverandør. Hovedparten af selskabets indsætninger på bankkontoen overføres til et andet selskab, hvorfra der sker overførsel til et vekselbureau.

Skattestyrelsen har ikke kunnet identificere eventuelle anvendte underleverandører.

Ved afholdt møde med [virksomhed1] ApS den 31/1 2019 oplyste direktør [person1]:

At han ikke vidste, hvorledes [virksomhed1] ApS var kommet i kontakt med [virksomhed3] ApS og han ikke vidste, hvem der havde været deres kontaktperson. [person1] var dårlig til at huske navne og desuden havde det været den anden direktør i [virksomhed1] ApS[person2], der typisk havde kontakten til underleverandører. Der havde sandsynligvis været en samarbejdsaftale, men denne fandtes ikke mere, da [virksomhed3] ApS ikke mere kørte som underleverandør for [virksomhed1] ApS.

[person1] havde ingen dokumentation for, hvad [virksomhed1] ApS fik udført for det fakturerede beløb, men kunne måske genskabe dette via dagsrapporter fra [virksomhed2] A/S. Typisk kørte denne type underleverandør på timepris, der udgjorde imellem 250 kr. til 320 kr. pr. time ekskl. moms. [person1] oplyste, at underleverandøren selv skulle sørge for en varebil og havde eget dieselkort samt skulle afholde samtlige normale driftsmæssige udgifter forbundet med driften så som mandskab, forsikringer og brændstof m.v.

Skattestyrelsen har ved gennemgangen konstateret, at kreditnota 286 med et pålydende på 196.101,88 kr. er bogført med 169.101,90 kr. inkl. moms. (bilag 13)

Ad 12 [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...3] (bogført konto 1113)

[virksomhed4] ApS er under konkurs. Samhandelsperioden har været oktober 2015 og februar 2016. [person5] er litauisk statsborger og stifter ca. 1 måned efter han har tilmeldt sig en dansk adresse [virksomhed10] ApS, CVR-nr. [...8], som stifter [virksomhed4] ApS.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med selskabet. Selskabet har ikke angivet at have haft ansatte. Selskabet har ikke været registreret som ejer eller bruger af nogen varebiler. Der ses ikke tegn på typiske driftsudgifter, som må forventes af en reel underleverandør.

Hovedparten af selskabets indsætninger på bankkontoen overføres løbende til et søsterselskab, hvorfra der sker overførsel til vekselbureau eller overførsel til udlandet. Skattestyrelsen ser ikke tegn på, at [virksomhed4] ApS har haft underleverandører.

Der udarbejdes fakturaer på fejlfrit dansk til trods for at direktøren [person5] indrejser til Danmark fra Litauen ca. 1 år før datering af den første faktura. Fakturaer er udarbejdet i regnskabsprogrammet Dinero. Ved afholdt møde med [virksomhed1] ApS den 31/1 2019 oplyste direktør [person1]:

At han ikke vidste, hvorledes [virksomhed1] ApS var kommet i kontakt med [virksomhed4] ApS og han ikke kendte navnet på deres kontaktperson. [person1] var dårlig til at huske navne og desuden havde det været den anden direktør i [virksomhed1] ApS[person2], der typisk havde kontakten til underleverandører.

Der havde sandsynligvis været en samarbejdsaftale, men denne fandtes ikke mere, da [virksomhed4] ApS ikke mere kørte som underleverandør for [virksomhed1] ApS. [person1] havde ingen dokumentation for, hvad [virksomhed1] ApS fik udført for det fakturerede beløb, men kunne måske genskabe dette via dagsrapporter fra [virksomhed2] A/S.

[person1] oplyste, at underleverandøren selv skulle sørge for en varebil og havde eget dieselkort samt skulle afholde samtlige normale driftsmæssige udgifter forbundet med driften så som mandskab, forsikringer og brændstof m.v.

Ad 13 [virksomhed5] IVS, CVR-nr. [...4] (bogført konto 1122)

[virksomhed5] IVS er opløst efter konkurs.

Samhandelsperioden har været april 2016 til august 2016. [person6] er spansk statsborger og stifter ca. 1 måned efter han har tilmeldt sig en dansk adresse [virksomhed5] IVS. Skattestyrelsen har i begrænset omfang korresponderet med selskabet via mail i slutningen af august og begyndelsen af september 2016. Selskabet har ikke angivet moms i samhandelsperioden.

Selskabet har ikke angivet at have haft ansatte. Selskabet har ikke været registreret som ejer eller bruger af nogen varebiler. Der ses ikke tegn på typiske driftsudgifter, som må forventes af en reel underleverandør. Hovedparten af selskabets indsætninger på bankkontoen overføres løbende og systematisk til et vekselbureau. Skattestyrelsen har ikke kunnet identificere eventuelle anvendte underleverandører.

Der udarbejdes fakturaer på fejlfrit dansk til trods for at direktøren [person6] indrejser til Danmark fra Spanien ca. 8 måneder før datering af den første faktura. Fakturaer er udarbejdet i regnskabsprogrammet Dinero. Ved afholdt møde med [virksomhed1] ApS den 31/1 2019 oplyste direktør [person1]:

At han ikke vidste, hvorledes [virksomhed1] ApS var kommet i kontakt med [virksomhed5] IVS og han ikke kendte navnet på deres kontaktperson eller havde nogen kontaktoplysninger. Der fandtes ingen samarbejdsaftale.

[person1] havde ingen dokumentation for, hvad [virksomhed1] ApS fik udført for det fakturerede beløb, men kunne måske genskabe dette via dagsrapporter fra [virksomhed2] A/S. [person1] oplyser dog, at [virksomhed5] IVS havde sene afhentninger af pakker hos [virksomhed2] på deres lager i [by1], som skulle køres ud til kunderne samme aften.

[person1] oplyste, at underleverandøren selv skulle sørge for en varebil og havde eget dieselkort samt skulle afholde samtlige normale driftsmæssige udgifter forbundet med driften så som mandskab, forsikringer og brændstof m.v.

Ad 14 [virksomhed6] IVS, CVR-nr. [...5] (bogført konto 1108)

[virksomhed6] IVS er opløst efter konkurs. Samhandelsperioden har været september og oktober måned 2016. [person7] er litauisk statsborger og stifter under 1 måned efter han har tilmeldt sig en dansk adresse [virksomhed11] IVS, CVR-nr. [...9], som stifter [virksomhed6] IVS. Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med selskabet.

Selskabet har ikke angivet moms i samhandelsperioden. Selskabet har ikke ladet sig registrere som indeholdelsespligtig for A-skat og AM-bidrag. Selskabet har ikke været registreret som ejer eller bruger af nogen varebiler.

Der ses ikke tegn på typiske driftsudgifter, som må forventes af en reel underleverandør, idet samtlige indbetalinger til selskabets bankkonto er overført til et vekselbureau. Skattestyrelsen ser ikke tegn på, at [virksomhed6] IVS har haft underleverandører.

Der udarbejdes fakturaer på fejlfrit dansk til trods direktørens litauiske baggrund. Fakturaer er udarbejdet via regnskabsprogrammet Dinero. Dette er også tilfældet for fakturaer fra [virksomhed4] ApS og [virksomhed5] IVS.

Ved afholdt møde med [virksomhed1] ApS den 31/1 2019 oplyste direktør [person1], at han ikke vidste, hvorledes [virksomhed1] ApS var kommet i kontakt med [virksomhed6] IVS og han ikke kendte navnet på deres kontaktperson. Der fandtes ligeledes ingen kontaktoplysninger.

Der havde sandsynligvis været en samarbejdsaftale, men denne fandtes ikke mere, da [virksomhed6] IVS ikke mere kørte som underleverandør for [virksomhed1] ApS. [person1] havde ingen dokumentation for, hvad [virksomhed1] ApS fik udført for de fakturerede beløb, men kunne måske genskabe dette via dagsrapporter fra [virksomhed2] A/S.

[person1] oplyste, at underleverandøren selv skulle sørge for en varebil og havde eget dieselkort samt skulle afholde samtlige normale driftsmæssige udgifter forbundet med driften så som mandskab, forsikringer og brændstof m.v.

Ad 15 [virksomhed7] ApS, CVR-nr. [...6] (bogført konto 1103)

[virksomhed7] ApS er under konkurs. Samhandelsperioden har været december 2016 til april 2017. [person8] er spansk statsborger og stifter under 1 måned efter han har tilmeldt sig en dansk adresse [virksomhed7] ApS.

Skattestyrelsen har indkaldt regnskabsmateriale fra [virksomhed7] ApS for en del af den periode [virksomhed1] ApS jævnfør fakturaer har fået leveret kørsel. Selskabet oplyser til Skattestyrelsen, at der ikke har været aktivitet i selskabet. Efterfølgende angiver selskabet dog moms for en del af samhandelsperioden.

Selskabet har ikke angivet at have haft ansatte. Selskabet har ikke været registreret som ejer eller bruger af nogen varebiler.

Ved stikprøvevis gennemgang af selskabets bankkonto ses ikke tegn på typiske driftsudgifter så som udgifter til lønninger, drift af biler, udgifter til kontorhold, telefon samt lignende udgifter, som må forventes af en reel underleverandør. Stikprøvevis gennemgang af selskabets bankkonto viser, at indsætninger fra kunder overføres systematisk til vekselbureau samme dag, som pengene indgår fra kunder.

Skattestyrelsen ser ikke tegn på, at [virksomhed7] ApS har haft underleverandører.Der udarbejdes fakturaer på fejlfrit dansk til trods direktørens spanske baggrund. Fakturaer er udarbejdet via regnskabsprogrammet Dinero.

Ved afholdt møde med [virksomhed1] ApS den 31/1 2019 oplyste direktør [person1], at han ikke kunne huske, hvorledes [virksomhed1] ApS var kommet i kontakt med [virksomhed7] ApS, men at han kunne huske, at deres kontaktperson hed [person3]. [person3] var i midten af 30’erne og var af pakistansk oprindelse. Så vidt [person1] huskede, blev der talt dansk med [person3].

Der havde sandsynligvis været en samarbejdsaftale, men denne fandtes ikke mere, da [virksomhed7] ApS ikke mere kørte som underleverandør for [virksomhed1] ApS. [person1] havde ingen dokumentation for, hvad [virksomhed1] ApS fik udført for de fakturerede beløb, men kunne måske genskabe dette via dagsrapporter fra [virksomhed2] A/S.

[person1] oplyste, at underleverandøren selv skulle sørge for en varebil og havde eget dieselkort samt skulle afholde samtlige normale driftsmæssige udgifter forbundet med driften så som mandskab, forsikringer og brændstof m.v.

På baggrund af ovenstående gennemgang af underleverandørerne [virksomhed3] ApS, [virksomhed4] ApS, [virksomhed5] IVS, [virksomhed6] IVS og [virksomhed7] ApS finder Skattestyrelsen, at der hos de pågældende underleverandører er sådanne særlige kendetegn og usædvanlige forhold, at de modtagne kreditnotaer og fakturaer anses for at være fiktive.

Ved vurderingen er særligt henset til:

1. Ingen af underleverandørerne er registreret som ejer eller bruger af en varebil, ligesom der ikke ses tegn på udgifter til leje af et køretøj.

2. Der er ikke lønangivet til en eneste person hos nogen af underleverandørerne.

3. Underleverandørerne skal afholde driftsudgifter så som bildrift, kontorhold, mandskab m.v. jf. direktør [person1] fra [virksomhed1] ApS, men der ses ingen eller få tegn på normale driftsmæssige udgifter hos underleverandørerne.

4. Der ses ikke tegn på afholdelse af udgifter til andre virksomheder til at udføre kørsel for underleverandørerne.

5. Hovedparten af pengene sendes videre til vekselbureauer, hvorfra de vurderes for hævet i kontanter, hvorfor underleverandørerne alene ses anvendt til pengegennemstrømning.

6. Underleverandørerne har stråmandskarakteristika. Alle stiftes af udlændinge, der indrejser til Danmark kort tid før de stifter en eller flere virksomheder, Skattestyrelsen kan ikke komme i kontakt med underleverandørerne, der angives ikke moms eller angives moms i meget begrænset omfang, underleverandørerne anvendes i kort tid, underleverandørerne tages under konkurs eller er opløst ved konkurs.

7. Der anvendes regnskabsprogrammet Dinero hos 4 af hinanden på papiret uafhængige underleverandører, hvor der er fundet fakturaer. Fakturaer kan skrives på stort set fejlfrit dansk til trods for ejers korte bopæl i Danmark.

8. Jævnfør Skattestyrelsens opfattelse fortæller dagsrapporter fra [virksomhed2] A/S, hvilke pakker eller andet gods, der er blevet transporteret, men ikke hvilke personer, der har udført transporten eller håndteret pakkerne. En genskabelse af dagsrapporter fra [virksomhed2] A/S vil derfor ikke yderligere kunne belyse, hvilke personer der faktisk har foretaget håndtering / transport og dermed udført det faktisk foretagne arbejde.

Jævnfør Skattestyrelsens opfattelse har det formodningen imod sig, at underleverandørerne kan have leveret den på kreditnotaer fra [virksomhed3] ApS og på fakturaer fra [virksomhed4] ApS, [virksomhed5] IVS, [virksomhed6] IVS og [virksomhed7] ApS angivne kørsel, idet underleverandørerne hverken har haft de menneskelige eller tekniske ressourcer til at kunne have foretaget den angivne kørsel. Skattestyrelsen kan derfor ikke godkende fradrag for moms jævnfør momslovens § 37 stk. 2, nr. 1, idet det ikke kan dokumenteres, at de på henholdsvis kreditnotaer og fakturaer anførte ydelser er leveret af disse virksomheder, uagtet betaling har fundet sted. Skattestyrelsen anser kreditnotaer udstedt af [virksomhed1] ApS uden realitet og fakturaer for fiktive.

Det skal desuden bemærkes, at det af bogføringslovens § 4 stk. 2 fremgår, at der skal være et kontrolspor. Ved kontrolsporet forstås de oplysninger, der dokumenterer registreringens rigtighed. Af bogføringslovens § 9 fremgår, at bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet. Hverken kreditnotaer udarbejdet af [virksomhed1] ApS eller fakturaer fra underleverandører indeholder tilstrækkelige oplysninger til at kunne påvise kontrolsporet. [virksomhed1] ApS har ikke kunnet give yderligere oplysninger til belysning heraf.

Ej godkendt fradrag for købsmoms jævnfør momslovens § 37, stk. 2, nr. 1 udgør 567.961 kr. Der henvises til opgørelse over ej godkendt fradrag for moms. (bilag 1, kolonne 3).

(...)

Jævnfør ovenstående beskrivelse i afsnit 1.4 side 11 til 18er det Skattestyrelsens opfattelse, at underleverandørerne

ikke har levereret hverken mandskab eller varebiler til kørselsopgaver. Der er ikke hverken modtaget nogen objektive beviser i form af f.eks. navne på personer, der har kørt for underleverandørerne eller oplysning om registreringsnummer på de varebiler underleverandørerne har anvendt til at foretage den angivne kørsel.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der utvivlsomt har fundet kørsel/udbringning af pakker sted til den endelige modtager, men at [virksomhed1] ApS deltager i en kæde af virksomheder, hvor formålet via fiktive fakturaer og pengeoverførsler til underleverandører er at sløre det reelle betalingsspor til aflønning af arbejdskraft, hvoraf der ikke indeholdes og betales A-skat og Am-bidrag.

Kæden kan illustreres således:

På baggrund af ovenstående er det Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed1] ApS skal betragtes som den reelle arbejdsgiver. [person1] har på møde med Skattestyrelsen den 31/1 2019 oplyst, at underleverandørerne havde sene afhentninger og ture, hvor der skulle bruges meget arbejdskraft. Da underleverandørerne ikke er registreret som værende bruger eller ejer af nogen varebiler er det Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed1] ApS anvender deres egne varebiler til udbringning af pakker med arbejdskraft, hvoraf der ikke indeholdes og betales A-skat og Am-bidrag. Det er vurderet, at samtlige udstedte kreditnotaer og fakturaer vedrører lønudgifter.

(...)

Skattestyrelsen er ikke bekendt med, hvilke ansatte [virksomhed1] ApS har haft.

SKAT er i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2 berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens tilsvar af indeholdte skatter, når tilsvaret ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber.

Efterbetaling af A-skat og Am-bidrag er opgjort til henholdsvis 1.149.553 kr. og 181.747 kr. jævnfør ovenstående.

Virksomheden har efter Skattestyrelsens opfattelse haft ansatte uden at indeholde A-skat og Am-bidrag i henhold til kildeskattelovens § 46, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Virksomheden er pligtig til at indeholde A-skat og Am-bidrag i de ansattes løn efter kildeskattelovens § 46, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Efter kildeskattelovens § 69 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 hæfter virksomheden for A-skat og Am-bidrag af de ansattes løn.

A-skat er beregnet med 55 pct. af grundlaget i henhold til kildeskattelovens § 48, stk. 7, da Skattestyrelsen ikke har kendskab til, hvem der har været ansat i virksomheden, hvorfor der ikke foreligger skattekort, bikort eller frikort for de ansatte.

(...)”

Skattestyrelsen er i forbindelse med klagesagens behandling den 3. oktober 2019 fremkommet med følgende supplerende bemærkninger:

”(...)

1. Kontrolspor

Skattestyrelsen har modtaget et omfattende bilagsmateriale som dokumentation for levering af transportydelser. Skattestyrelsen har ikke gennemgået dette materiale i sin helhed, idet [virksomhed1] ApS utvivlsomt har leveret transportydelser til [virksomhed2] A/S enten med egne ansatte eller ved anvendelse af underleverandører.

(...)

3. Fiktive underleverandører (forhøjelse af moms 567.961 kr.)

[virksomhed12] anfører i pkt. 2.11, at Skattestyrelsen har nægtet fradrag på baggrund af 8 punkter, som fremgår af afgørelsens side 17. Skattestyrelsen skal bemærke, at vi har analyseret samtlige underleverandører. Analysen fremgår af afgørelsen side 11 afsnit Ad 11 til side

16 Ad 15. [virksomhed12] anfører i pkt. 3.1, at Skattestyrelsen har lagt EU-dommenC342/87 - Genius Holding til grund for at nægte momsfradrag.

Af EU-dommen fremgår jævnfør Skattestyrelsens opfattelse, at uanset der er udstedt en faktura med moms, kan der nægtes fradrag herfor, såfremt der ikke er sket levering af den fakturerede ydelse.

Jævnfør Skattestyrelsens opfattelse er der udstedt fakturaer med moms uden der er sket levering af den fakturerede ydelse. Der kan ikke godkendes fradrag for moms alene af den grund, at fakturaen indeholder moms. Der henvises til momslovens§ 37 stk. 2, nr. 1 og EU dommen C342/87 -Genius Holding. Det er [virksomhed12]s opfattelse, at EU-dommene EU-C368/09 og C-438/09 skal lægges til grund ved vurdering af fradragsretten for moms. Disse domme forudsætter, at der er sket levering.

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke er dokumenteret, at underleverandørerne [virksomhed3] ApS, [virksomhed4] ApS, [virksomhed5] IVS, [virksomhed6] IVS og [virksomhed7] ApS har leveret andet end en faktura. Alternativt har [virksomhed1] ApS selv udarbejdet et afregningsbilag, hvor betingelserne for at udarbejde afregningsbilag heller ikke er opfyldt jævnfør ovenstående beskrivelse i punkt 2. Skattestyrelsen kan på det foreliggende grundlag ikke komme til et andet resultat.

(...)”

Skattestyrelsen er den 19. februar 2020 i forbindelse Skatteankestyrelsens indstilling fremkommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Skatteankestyrelsen foreslår, at den påklagede afgørelse truffet af Skattestyrelsen stadfæstes.

Vi kan tiltræde forslaget.

Sagen drejer sig om punkt 2 i vores afgørelse af 5. april 2019, hvor vi har anset klager for indeholdelsespligtig af A-skat og Am-bidrag vedrørende lønninger, som efter vores opfattelse må være udbetalt til arbejdskraft ansat af ham. Klager er pålagt hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse med i alt 1.331.300 kr. for indkomstårene 2015, -16 og -17.

Afgørelsen om at anse arbejdskraften for at være ansat af klager udspringer af den momsmæssige gennemgang af virksomhedens bogholderi, som har medført en tilsidesættelse af virksomhedens forklaring om brug af underleverandører.

Dette punkt i afgørelsen har ikke medført en ændring af selskabets skattepligtige indkomst, da vi har anset den selvangivne udgift til underleverandører for reelt at udgøre fradragsberettigede lønudgifter.

(...)”

Selskabets opfattelse

Selskabets direktør har ansat påstand om, at der ikke er grundlag for at pålægge selskabet indeholdelsespligt af manglende A-skat og AM-bidrag, hvorfor selskabets AM-bidrag og A-skat på i alt 1.331.300 kr., skal nedsættes til 0 kr.

”(...)

2.19 Processen kan i praksis beskrives således:

2.20 Ovenstående proces er samme fremgangsmåde, som [virksomhed2] A/S afregner sine underleverandører på. Dette er en sædvanlig proces i transportbranchen.

2.21 Beløbet, der fremgår af kreditnotaen fratrukket Selskabets udlæg, udbetales herefter til underleverandørens bankkonto, og kreditnota benyttes til dokumentation for at opnå momsfradrag.

(...)

3.35 Det er normalt inden for transportbranchen, at man benytter flere leveringsled. Det foregår således, at [virksomhed2] modtager en række ordre, som videresendes til Selskabet, hvorefter Selskabet benytter en underleverandør til at få udført opgaven. Hvorvidt disse underleverandører benytter underleverandører til at udføre den endelige opgave skal være usagt, men det er en metode der ofte benyttes.

3.36 Betydningen af denne konstruktion er, hvis Selskabet misligholder sin del af aftalen og ikke udfører opgaven for [virksomhed2], så vil Selskabet blive mødt med et erstatningskrav fra [virksomhed2]. Det ses netop ikke at være tilfældet i nærværende sag, hvorfor det er dokumenteret at levering af ydelser er sket. [virksomhed2] vil blive indkaldt som vidne i sagen, såfremt det bliver nødvendigt.

Vedr. påstanden om fiktive underleverandører

3.47 Skattestyrelsen påstår, at [virksomhed3] IVS, [virksomhed4] ApS, [virksomhed5] IVS, [virksomhed6] IVS og [virksomhed7] ApS har været fiktive underleverandører.

3.48 Skattestyrelsen lægger til grund, at alle underleverandører ikke har angivet moms i samhandelsperioden, underleverandørerne ikke har registreret sig for A-skat og AM-bidrag og at de ikke har været registreret for nogen varebiler.

3.49 Skattestyrelsen har i afgørelsen bilag 1, side 17 fremsat 8 punkter, som Skattestyrelsen har lagt til grund for deres vurdering af, hvorfor Selskabet er nægtet momsfradrag for disse virksomheder.

3.50 Til dette skal Selskabet bemærke, at Skattestyrelsen selv har anerkendt underleverandørerne som selvstændige vognmænd.

3.51 Det forhold, at Selskabet indgav registrering om moms og A-skat og AM-bidrag til Erhvervsstyrelsen og er blevet godkendt selvom ledelsen kun havde været i Danmark 1 måned taler for, at de her firmaer skulle drives reelt.

3.52 Skattestyrelsen havde mulighed for at udtage disse selskaber til kontrol for at få bekræftet, hvorvidt de firmaer var reelle eller blot stråmandskonstruktioner. Dette ses tilsyneladende ikke at være sket.

3.53 Det skal hertil bemærkes, at Selskabet har undersøgelsespligten ved samarbejdets indgåelse, og det fremgår af Skattestyrelsen egen redegørelse, at ovenstående underleverandører var momsregistreret under samarbejdet med Selskabet.

3.54 Herefter stopper Selskabets undersøgelsespligt, idet det er uvedkommende for Selskabet at undersøge om underleverandørerne indberetter moms eller A-skat og AM-bidrag. Det er tillige Selskabet uvedkommende, hvordan underleverandørerne udfører det anviste arbejde, ligesom det er Selskabet uvedkommende, hvornår underleverandøren kom til Danmark.

3.55 Det fremgår desuden af EU Dom – C438/09, at det ikke har nogen betydning for at opnå momsfradrag for de ydelser man køber, hvis sælgeren ikke er momsregistreret eller registreret for A-skat og AM-bidrag.

3.56 Det fremgår af præmis 28 og 29, hvilke betingelser der er for at opnå momsfradrag. Derudover fremgår det af præmis 33, at ”Uanset betydningen af en sådan registrering for, at momssystemet ska kunne fungere korrekt, kan en afgiftspligtig persons tilsidesættelse af denne forpligtelse ikke rejse tvivl om en anden afgiftspligtig persons fradragsret i henhold til sjette direktivs artikel 17, stk. 2”.

3.57 Præmis 34 i dommen skriver således ”Sjette direktivs artikel 22, stk. 1, fastsætter nemlig kun en forpligtelse for afgiftspligtige personer til at anmelde påbegyndelse, ændring og ophør af deres virksomhed, men tillader på ingen måde medlemsstaterne, såfremt en anmeldelse ikke indgives, at udskyde udøvelsen af fradragsretten indtil det tidspunkt, hvor den sædvanlige udførelse af de afgiftspligtige transaktioner faktisk påbegyndes, eller at fratage den afgiftspligtige denne ret (jf. dom af 21.3.2000, forenede sager C-110/98 – C-147/98,Gabalfrisa m.fl., Sml. I, s. 1577, præmis 51, og af 21.10.2010, sag C-385/09, Nidera Handelscompagnie, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 48).

3.58 Som anført i tidligere henvist C-368/09, samt C438/09 er det væsentligste, at der er sket levering, samt oplysninger som er med til at identificere den person, der har udstedt disse fakturaer, og arten.

3.59 Det gøres derfor gældende at underleverandørernes manglende indgivelse af moms, A-skat og AM-bidrag, samt deres måde at drive forretning på ikke skal komme Selskabet til skade.

3.60 Til støtte for det lægges C-368/09 og C438/09 og byretsdommen til grund for at Skattestyrelsen ikke kan nægte momsfradrag for udgifterne til underleverandørerne.

3.61 Selskabet har ud fra de 3 ovenstående domme løftet bevisbyrden for, at blot fordi de formelle krav ikke er opfyldt berettiger det ikke Skattestyrelsen til at nægte momsfradrag, idet EU-domstolen navnlig lægger vægt på, at det navnlig er de oplysninger, ”som er nødvendige for at identificere den person, der har udstedt disse fakturaer, og arten af de leverede tjenesteydelser”, der er vigtigst ud af de formelle krav til afregningsbilag.

(...)”

Selskabets repræsentant er den 3. marts 2020 er fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af den 19. februar 2020:

”(...)

Følgende fremgår af side 3 i Skatteankestyrelsens skrivelse dateret den 20. februar 2020:

”Det er således ikke godtgjort, at det af SKAT udøvede skøn over den uregistrerede arbejdskraft er foretaget på et fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag, eller at skønnene forekommer urimelige. Skatteankestyrelsen indstiller derfor, at Skattestyrelsens afgørelse vedrørende selskabets A-skat på 1.149.553 kr. og arbejdsmarkedsbidrag på 181.747 kr. for perioden 1. oktober 2015 til 31. marts 2018 stadfæstes.”

Skattestyrelsen tiltræder forslaget med følgende bemærkninger:

”Sagen drejer sig om punkt 2 i vores afgørelse af 5. april 2019, hvor vi har anset klager for indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag vedrørende lønninger, som efter vores opfattelse må være udbetalt til arbejdskraft ansat af ham. Klager er pålagt hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse med i alt 1.331.300 kr. for indkomstårene 2015, - 16 og -17.

(...)”

Selskabets repræsentant er den 16. marts 2020 i forbindelse med Skatteankestyrelsens indstilling fremkommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Min klient ønsker ikke at afholde retsmøde i sagen, og afventer Landsskatterettens stillingtagen.

Vi har ikke yderligere bemærkninger end det fremsendte, dog vil vi gerne have bekræftelse på at alle sagsakter bliver sendt til Landsskatteretten. Der er risiko for en materielt forkert afgørelse, såfremt regnskabsmaterialet (kontrolsporet) ikke bliver fremlagt i sagen. Det er allerede oplyst, at Skattestyrelsen ikke har orket, at gennemgå kontrolsporet, som i øvrigt er bekymrende. Det afleverede materiale er det såkaldte kontrolspor, og som dokumenterer alle kørsler der er foretaget.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Det fremgår af kildeskattelovens § 43, stk. 1.

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43, stk. 2, litra h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten. Det fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 1.

Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes 55 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag efter stk. 2 og 3. Det fremgår af kildeskattelovens § 48, stk. 7.

Personer, der er skattepligtige her til landet, svarer skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten efter arbejdsmarkedsbidragsloven. Bidraget udgør 8 pct. af grundlaget, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 i lovbekendtgørelse 2009-06-12 nr. 471.

Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv. Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, er umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb over for det offentlige, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Landsskatteretten har ved afgørelse af d.d. i en sammenholdt sag med journal nr. [...] fundet, at det var med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms for udgifter til fremmed arbejde. Det er således vurderet, at det ikke er dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at underleverandørerne [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5], [virksomhed6] samt [virksomhed7] har leveret momspligtige leverancer til selskabet.

Retten har ved afgørelsen lagt vægt på, at de fremlagte fakturaer ikke angiver omfanget og arten af de leverede ydelser, idet der mangler oplysninger om beskrivelse af arbejdsopgaver, hvor og hvornår arbejdet er udført, hvem der har udført arbejdet og betalingsbetingelserne ved underleverandørerne. Retten skal hertil bemærke, at fakturaer fra [virksomhed4] ikke har samme brevhoved. Retten bemærker i denne forbindelse, at selskabet ikke sammen med de fremlagt fakturaer og kreditnotaer, har dokumenteret samhandlen med støttebilag i form af time- eller køresedler.

De af selskabet fremlagt kontoudskrifter kan ikke føre til et andet resultat. Retten har herved lagt vægt på, at kontoudtogets angivelse af elektroniske betalinger ikke alene kan udgøre et sikkert bevis for, at der er leveret en ydelse til selskabet.

Retten har ved vurderingen yderligere lagt vægt på, at de omhandlede underleverandører ikke har haft typiske driftsudgifter, som må forventes af en reel underleverandører. Retten har derudover lagt vægt på, at de omhandlede underleverandører ikke har haft ansatte medarbejdere i den relevante periode, og har haft ståmandskarakteristika. Retten finder derfor, at det må anses for usandsynligt, at der er sket levering af de påklagede ydelser.

Som konsekvens af Landsskatterettens afgørelse i sagen med journal nr. [...], kan retten tiltræde Skattestyrelsens vurdering af, at arbejdet må anses for at være udført, idet selskabet er blevet honoreret af sine kunder. Retten lægger ved afgørelsen til grund, at selskabet har anvendt uregistreret arbejdskraft i selskabet og udbetalt sorte lønninger i den relevante periode. Da selskabet i forvejen har haft ansatte, har selskabet været klar over, at der skal indeholde A­ skat og arbejdsmarkedsbidrag af lønudbetalinger.

Selskabet har dermed handlet forsømmeligt og hæfter for manglende indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Der henvises endvidere til Østre Landsrets dom af 7. november 2016, der er offentliggjort i SKM2017.117.ØL.

Det er således ikke godtgjort, at det af SKAT udøvede skøn over den uregistrerede arbejdskraft er foretaget på et fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag, eller at skønnene forekommer urimelige. Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse vedrørende selskabets A-skat på 1.149.553 kr. og arbejdsmarkedsbidrag på 181.747 kr. for perioden 1. oktober 2015 til 31. marts 2018.

Landsskatteretten stadfæster dermed Skattestyrelsens afgørelse.