Kendelse af 02-10-2020 - indlagt i TaxCons database den 11-12-2020

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2015
Forhøjelse af personlig indkomst (overførsler fra Jordan)

Forhøjelse af aktieindkomst

(maskeret udbytte)

Forhøjelse af personlig indkomst

(indsætninger på konto)

1.524.653 kr.

553.410 kr.

0 kr.

0 kr.

0 kr.

0 kr.

1.524.803 kr.

0 kr.

553.410 kr.

Indkomståret 2016

Forhøjelse af personlig indkomst

(overførsler fra Jordan)

343.256 kr.

0 kr.

343.406 kr.

Faktiske oplysninger

Overførsler fra Jordan

Klageren har i indkomstårene 2015 og 2016 modtaget overførsler fra Jordan via vekselbureauet [finans1].

Ifølge klagerens kontoudtog for konto [...08] i [finans2] har klageren i indkomstårene 2015 og 2016 modtaget følgende beløb:

Dato

Beløb

Indbetaler

Betalingsoplysninger

21. januar 2015

500.000 kr.

[finans1] ([person1])

Account Settlement B/O

22. april 2015

581.113 kr.

[finans1]

Private Sector Importation

23. april 2015

443.690 kr.

[finans1]

Private Sector Importation

I alt 2015

1.524.803 kr.

Dato

Beløb

Indbetaler

Betalingsoplysninger

28. januar 2016

165.630 kr.

[finans1]

Family Assistance and Expenses

15. februar 2016

131.480 kr.

[finans1]

Family Assistance and Expenses

15. marts 2016

46.296 kr.

[finans1]

Family Assistance and Expenses

I alt 2016

343.406 kr.

Klageren oplyste i mail af 2. januar 2019 til Skattestyrelsen:

”[...]

Pengene kommer fra familie. Du kan se på overførslerne at der er tale om beslægtede navne, og det er penge jeg har lånt fra familiemedlemmer.

[...]”

På møde med Skattestyrelsen den 28. februar 2019 oplyste klageren, at overførslerne vedrørte familielån fra hans brødre [person2] og [person3]. I forlængelse heraf fremlagde klageren seks låneaftaler, hvoraf fem vedrørte lånebeløb fra [person2] mens én vedrørte lånebeløb fra [person3].

Oversigt over de fremlagte lånedokumenter:

Dato

Långiver

Beløb

13. januar 2015

[person2]

500.000 kr.

20. april 2015

[person2]

581.113 kr.

22. april 2015

[person2]

443.690 kr.

27. januar 2016

[person3]

165.630 kr.

13. februar 2016

[person2]

131.480 kr.

13. marts 2016

[person2]

46.296 kr.

Det fremgår af alle låneaftalerne, at lånene skal tilbagebetales med en rente på 3 %, ligesom de fulde lånebeløb og renter skal være tilbagebetalt inden for fem år fra låneaftalernes datering.

På mødet i Skattestyrelsen oplyste klageren desuden, at han ikke havde en opgørelse over de tilskrevne renter, idet der rent faktisk ikke er sket en tilskrivning af en årlig rente på 3 %, som anført i de fremlagte låneaftaler.

Skattestyrelsen sendte den 29. april 2019 forslag til klageren om ændring af hans skatteansættelser for indkomstårene 2015 og 2016. Klageren skrev herefter i mail af 4. maj 2019 følgende til Skattestyrelsen:

”Jeg har modtaget din brev 29.04.2019, jeg ikke enig med den forslag.. for 2015 vi taler Om lån far min familie det gælder også for 2016. Lånbevise er Lavet I jordan, Ved overfølse fra jordan til Denmark,f.eks. washsi fortalt til vekselburen at Han vil overfør penge TIL Denmark så ved modtagelse skal det være 300000 DK eller 250000 DK, på den måde det forgår ved overføresler vi tale on Jordan’s diar oh ved modtagels vi tale on DK krone, så jeg og f.eks. [person3] ved hvor meget skylder jeg ham. De ved at jeg har ikke få min peng fra [person4] til nu, jeg kan sige at jeg har tabt dem. Jeg kan kommer med mere beviser at peng er lån fra fra min familie gennem vekselburen”

Klagerens tidligere repræsentant har til Skatteankestyrelsen fremsendt kopi af fødselsattester for klageren og hans to brødre samt familiestambog.

Den tidligere repræsentant har desuden fremsendt overførselskvitteringerne fra Jordan samt oversættelse af tre af dem. Af oversættelsesdokumenterne fremgår, at overførslen den 13. januar 2015 på 500.000 kr. vedrørte ”gæld fra afsenderen”, og at overførslerne den 20. og 22. april 2015 vedrørte ”køb af automatiskovn”.

På møde med Skatteankestyrelsenblev det oplyst, at der er tale om en fejloversættelse, hvorefter klageren forklarede, at ”automatiksovn” ikke er et ord. En korrekt oversættelse er ovn, men ordet betyder samtidig bageri.

Klagerens nuværende repræsentant har desuden oplyst, at der er fejl i oversættelsen af ”gæld fra afsenderen”, da den korrekte oversættelse er ”et lån af afsenderen”.

Herudover har repræsentanten til Skatteankestyrelsen fremsendt et regneark over de overførsler klageren har foretaget fra sin private konto til de selskaber, som han har ejet. For de enkelte år er der foretaget en nettoberegning:

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

[virksomhed1] ApS ([virksomhed2] ApS)

520.000 kr.

145.770 kr.

-107.700 kr.

[virksomhed3] ApS ([virksomhed4] ApS)

[virksomhed5]

36.815 kr.

838.630 kr.

807.600 kr.

-189.500 kr.

-35.000 kr.

[virksomhed6]

1.918.000 kr.

- 155.000 kr.

[virksomhed7] ([virksomhed8] ApS)

1.000.000 kr.

Endvidere har repræsentanten fremsendt et regneark over hvilke betalinger klageren personligt har foretaget til Jordan som tilbagebetaling af lånene, og hvor mange der er overført fra selskaberne til Jordan:

Overførsler til Jordan fra klageren personligt

Dato

Beløb

16.04.2013

170.694 kr.

02.01.2014

712.270 kr.

27.12.2013

81.198 kr.

28.06.2013

343.350 kr.

25.06.2013

342.996 kr.

17.04.2013

284.505 kr.

I alt

1.935.013 kr.

29.04.2016

50.000 kr.

22.06.2016

50.000 kr.

I alt

2.035.013 kr.

Overførsler til Jordan fra selskaber

Dato

Selskab

Beløb

22.12.2014

[virksomhed8] ApS

649.393,70 kr.

22.01.2016

[virksomhed2] ApS

169.705,03 kr.

09.02.2016

[virksomhed2] ApS

489.116,37 kr.

03.03.2016

[virksomhed9] ApS

49.916,35 kr.

20.04.2016

[virksomhed4] ApS

449.225,21 kr.

I alt

1.807.356,66 kr.

Vedrørende lånene af 13. januar 2015, 20. april 2015 og 22. april 2015 oplyste repræsentanten på møde med Skatteankestyrelsen den 11. juni 2020, at der alene var tilbagebetalt de beløb, som fremgår af de fremsendte regneark. Hertil oplyste repræsentanten, at klageren ikke kunne tilbagebetale lånene på nuværende tidspunkt, hvorfor de egentlig skulle forlænges.

Indsætninger på konto

Ved gennemgang af klagerens kontoudtog for konto [...08] i [finans2] konstaterede Skattestyrelsen desuden følgende indsætninger:

Dato

Afsender

Beløb

22. januar 2015

[virksomhed10]

200.000 kr.

19. marts 2015

[virksomhed10]

180.000 kr.

26. oktober 2015

[virksomhed10]

75.000 kr.

I alt

455.000 kr.

Dato

Tekst

Beløb

19. januar 2015

Indbetalingsautomat

7.710 kr.

5. februar 2015

Kundekort [...]225

7.050 kr.

20. marts 2015

Kundekort [...]276

9.600 kr.

23. juli 2015

Kundekort [...]260

10.000 kr.

7. oktober 2015

Kundekort [...]088

38.050 kr.

4. november 2015

Kundekort [...]072

15.000 kr.

4. december 2015

Indbetaling

11.000 kr.

I alt

98.410 kr.

På mødet med Skattestyrelsen den 28. februar 2019 oplyste klageren, at de kontante indbetalinger på hans konto også vedrørte indbetalinger fra [virksomhed10].

Klageren udleverede hertil en købsaftale, hvoraf fremgår, at han den 1. februar 2015 solgte det til selskabet tilhørende bageri beliggende i lejelokale på adressen [adresse1], [by1] til [virksomhed10]/[person5]. Af købsaftalens § 8 fremgår det, at købesummen androg 600.000 kr., som skulle indbetales på klagerens private konto [...08] senest den 1. februar 2015.

Ifølge oplysninger fra CVR stiftede klageren den 10. september 2014 selskabet [virksomhed4] ApS (tidligere [virksomhed3] ApS).

Klageren var registreret som direktør i selskabet i perioden fra den 10. september 2014 til 14. april 2015, hvorefter [person6] indtrådte som direktør. Selskabet havde adresse på [adresse1], [by1].

Selskabet blev den 18. september 2017 opløst efter konkurs.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med overførsler fra Jordan på i alt 1.524.653 kr. i indkomståret 2015 og på i alt 343.256 kr. i indkomståret 2016.

Derudover har Skattestyrelsen beskattet klageren af maskeret udbytte på 553.410 kr. i indkomståret 2015.

Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen anført:

”Som udgangspunkt var fristen for at ændre din skatteansættelse den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, sidste punktum, jf. § 1 i bekendtgørelse 2013-05-22 nr. 534 om kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold.

Dog gælder fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., i følgende tilfælde:

Når den skattepligtige ikke har enkle økonomiske forhold, jf. § 2 i bekendtgørelse 2013-05-22 nr. 534 om kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold.

I henhold til § 2, stk. 1, nr. 3 i bekendtgørelse 2013-05-22 nr. 534 om kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold, anses en skattepligtig ikke for at have enkle økonomiske

forhold, hvis den skattepligtige har status som hovedaktionær efter aktieavancebeskatningsloven.

Skatteansættelsen for indkomståret 2015 ændres i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., da du anses for at have status som hovedaktionær i selskaberne [virksomhed4] ApS, [virksomhed2] ApS og [virksomhed9] ApS.

Ligningsfristen for indkomståret 2015 er således 1. maj 2019.

I henhold til § 3 i bekendtgørelse 2013-05-22 nr. 534 om kort frist for skatteansættelse af personer med enkle forhold, gælder fristerne i § 1 ikke, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter

skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Skatteforvaltningslovens § 27 gælder i så fald for de punkter i ansættelsen, der omfattes heraf. For de øvrige dele gælder den korte ligningsfrist.

Skatteansættelsen for indkomståret 2016 ændres i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da vi er af den opfattelse, at du groft uagtsomt har bevirket at din skatteansættelse er foretaget på et urigtigt grundlag.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at varslingen af den ekstraordinære ansættelse skal ske inden 6 måneder fra kundskabstidspunktet.

Kundskabstidspunktet anses for at være på det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.

Skattestyrelsen anser mødet den 28. februar 2019 som værende kundskabstidspunktet, idet vi denne dag har kundskab om, at din skatteansættelse for indkomståret 2016 er urigtig – der henvises i øvrigt til begrundelserne under punkt 1.4 og 3.4 – og at dette skyldes mindst grov uagtsomhed fra din side.

Ligningsfristen for indkomståret 2016 er herefter den 28. august 2019.

[...]

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse (forslag af den 29. april 2019)

Skattestyrelsen har ved gennemgangen af bevægelserne på bankkonto [...08] konstateret, at der i perioden 21. januar 2015 – 23. april 2015 samt 28. januar 2016 – 15. marts 2016 er indsættelser på i alt 1.867.909 kr. via [finans1] i Jordan.

Indsættelser er bogført på konto [...08] på følgende datoer og med følgende beløb:

Dato

Beløb

Indbetaler

Betalingsoplysninger

21. januar 2015

499.950 kr.

[finans1] ([person1])

Account Settlement B/O

22. april 2015

581.063 kr.

[finans1]

Private Sector Importation

23. april 2015

443.640 kr.

[finans1]

Private Sector Importation

28. januar 2016

165.580 kr.

[finans1]

Family Assistance and Expenses

15. februar 2016

131.430 kr.

[finans1]

Family Assistance and Expenses

15. marts 2016

46.246 kr.

[finans1]

Family Assistance and Expenses

På mødet den 28. februar 2019 oplyste du, at der var tale om familielån.

Det skal bemærkes, at der i et gavemiljø, som det oplyste, er en formodning for, at overførte beløb er givet som gave, hvorfor der stilles skærpede krav for at anse denne bevisbyrde for løftet.

Du udleverede 5 låneaftaler indgået mellem dig og [person2] og én låneaftale indgået mellem dig og [person3]. Se bilag 1.

Oversigt over udleverede låneaftaler:

Dato

Beløb

Långiver

Underskrift

13. januar 2015

500.000 kr.

[person2]

[person2]

20. april 2015

581.113 kr.

[person2]

[person2]

22. april 2015

443.690 kr.

[person2]

[person2]

27. januar 2016

165.630 kr.

[person3]

[person3]

13. februar 2016

131.480 kr.

[person2]

[person2]

13. marts 2016

46.296 kr.

[person2]

[person2]

Låneaftalerne er udfærdiget i nær tilknytning til datoen, hvor pengene rent faktisk er indgået på din konto, og låneaftalerne er udfærdiget på engelsk, men det udbetalte beløb er anført i danske kroner.

De udbetalte beløb (ikke afrundede beløb i danske kroner) giver et indtryk af, at låneaftalerne er udarbejdet efter overførslerne, til trods for, at datoerne på låneaftalerne er anført forud for modtagelsen af beløbene.

Af låneaftalerne fremgår det, at der beregnes en årlig rente på 3 % og tilbagebetalingen sker efter anmodning fra kreditor inden for 5 år fra kontraktens dato.

På mødet den 28. februar 2018 oplyste du, at du ikke har en opgørelse af tilskrevne renter, idet der rent faktisk ikke sker en tilskrivning af en årlig rente på 3 %, som anført i de udleverede låneaftaler.

Det kan herefter konstateres, at udbetalingerne af ikke ubetydelige beløb er sket på fordelagtige/usædvanlige vilkår, hvor betingelserne i de fremviste låneaftaler ikke er overholdt, hverken af anført långiver eller låntager.

Vi finder herefter ikke, at de fremlagte lånedokumenter kan lægges til grund for et reelt gældsforhold.

Det skal hertil bemærkes, at der ikke er stillet nogen form for sikkerhed for udbetalingerne.

Derudover er de fremlagte lånedokumenter udfærdiget med samme telefonnummer uagtet, at de er udfærdiget med angivelse af to forskellige långivere.

På baggrund af foreliggende oplysninger er Skattestyrelsen af den opfattelse, at indsættelserne via [finans1] er skattepligtig indkomst i henhold til statsskattelovens § 4.

Vi finder ikke, at du har løftet bevisbyrden for, at der er tale om familielån, som anført i fremviste låneaftaler.

Det skal hertil bemærkes, at betalingsoplysningerne ved indsættelser via [finans1] ikke indikerer, at der er tale om lån. Ved indsættelser er der anført Account Settlement B/O, Private Sector Importation og Family Assistance and Expenses.

Derudover er der ikke fremlagt dokumentation som understøtter, at der er tale om familie, og der er ikke fremlagt dokumentation for, at udbetaler af lånene har rådighed over de udbetalte summer.

1.5. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Du har i mail af den 4. maj 2019 fremsendt indsigelse over Skattestyrelsens forslag af den 29. april 2019.

I mail af den 15. maj 2019 har vi bekræftet modtagelse af dine indsigelser samt anført, at eventuel yderligere materiale til din indsigelse skal være Skattestyrelsen i hænde inden fristens udløb den 22. maj 2019.

Du har ikke fremsendt yderligere materiale til din indsigelse i mail af den 4. maj 2019.

Skattestyrelsen finder ikke at der er fremkommet oplysninger, som ændrer vores opfattelse, hvorfor vi fortsat er af den opfattelse, at indsættelserne via [finans1] er skattepligtig indkomst i henhold til statsskattelovens § 4.

Der henvises i øvrigt til begrundelse under punkt 1.4.

[...]

1.

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse (forslag af den 29. april 2019)

På baggrund af foreliggende oplysninger er Skattestyrelsen af den opfattelse, at du har modtaget maskeret udbytte i 2015, som følge af, at du er (hovedaktionær) direktør i selskabet [virksomhed4] ApS i perioden 10. september 2014 – 14. april 2015.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at foretage kontrol af selskabet [virksomhed4] ApS, da selskabet er opløst efter konkurs.

Du har imidlertid på mødet af den 28. februar 2019 udleveret en købsaftale, som er underskrevet af dig (sælger) og [virksomhed10] / [person5] (køber). Se bilag 4.

Det fremgår af købsaftalen, at du sælger det til selskabet tilhørende bageri beliggende i lejelokale på adressen [adresse1], [by1].

Af købsaftalen fremgår det af §7 Overtagelsen, at overtagelsen finder sted 1. februar 2015.

Af købsaftalens punkt § 8 Købesummen fremgår det, at købesummen andrager 600.000 kr., som skal indbetales på din private konto [...08].

[virksomhed10] har henholdsvis den 22. januar 2015, den 19. marts 2015 og den 26. oktober 2015 overført 200.000 kr., 180.000 kr. og 75.000 kr., i alt 455.000 kr. Se bilag 2.

Derudover har du på mødet af den 28. februar 2019 oplyst, at kontantindbetalinger på din private konto [...08] også vedrører indbetalinger fra [virksomhed10].

Der er samlet indsættelser af kontanter på i alt 98.410 kr., se bilag 3.

Vi har ingen oplysninger om, at ovennævnte indbetalinger overføres til [virksomhed4] ApS.

Vi finder, at indbetalingerne på din private konto, hvor vi anser [virksomhed4] ApS at være rette indkomstmodtager, er foranlediget af, at du er hovedaktionær. Vi er af den opfattelse, at der er tale om maskeret udbytte. Der henvises til ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Det maskerede udbytte på 553.410 kr. i 2015 beskattes som aktieindkomst, se personskattelovens § 4 a og § 8 a.

2.5. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Du har i mail af den 4. maj 2019 fremsendt indsigelse over Skattestyrelsens forslag af den 29. april 2019.

Du er ikke kommet med indsigelser for så vidt angår det maskerede udbytte.

Skattestyrelsen finder ikke, at der er fremkommet oplysninger, som ændrer vores opfattelse, hvorfor vi fortsat er af den opfattelse, at det maskerede udbytte på 553.410 kr. i 2015 beskattes som aktieindkomst.

Der henvises i øvrigt til begrundelse under punkt 2.4.”

Skattestyrelsen har i udtalelse af 11. september 2019 anført:

”Skattestyrelsen skal på baggrund af en gennemgang af klage over Skattestyrelsens afgørelse af 24. maj 2019 bemærke følgende:

Skattestyrelsen fastholder afgørelsen af 24. maj 2019. Der henvises i øvrigt til afgørelsen og til den dokumentation, som er bilag til afgørelsen. Se aktnr. 13 og akt 10, bilag 1 - 6.

Vi skal i den forbindelse bemærke, at der i et gavemiljø, som det oplyste, er en formodning for, at overførte beløb er givet som gave, hvorfor der stilles skærpede krav for at anse denne bevisbyrde for løftet.

I den foreliggende situation, hvor [person2] løbende har modtaget indbetalinger på i alt 1.867.909 kr. i 2015 og 2016 fra sine brødre via [finans1], Jordan, påhviler det [person2] at godtgøre, at de indsatte beløb er lån.

Vi finder ikke, at [person2] har godtgjort gældsforholdets beståen ved de fremlagte dokumenter.

I klage af den 22. august 2019 anfører advokat [person7]l bl.a., "at de pågældende overførsler bliver foretaget i jordanske JOD, herefter omregnet i danske kroner, svarende til de beløb min klient herefter har modtaget i Danmark og som fremgår af gældsbrevene". Vedhæftet er bilag 1 - 6.

Skattestyrelsen er herefter af den opfattelse, at låneaftalerne rent faktisk er udarbejdet efter overførslerne, hvilket er usædvanligt ved indgåelse af et låneforhold. Låneaftalerne er dateret med samme datoer som anført på overførselskvitteringerne i bilag 1 - 6, men det må antages, at overførslen er sket før udarbejdelse af låneaftalerne, da overførslen i danske kroner først er kendt på tidspunktet for overførslerne.

Af bilag 1 - 3 fremgår det af overførselskvitteringerne, at årsagen til overførslerne er "Family Support". Det kan herefter konstateres, at betalingsoplysningerne på overførselskvitteringerne ikke indikerer, at der er tale om lån, men derimod er anført som familiestøtte/hjælp.

Dette sammenholdt med, at udbetalingerne er sket på fordelagtige/usædvanlige vilkår, hvor betingelserne i de fremviste låneaftaler ikke er overholdt, hverken af anført långiver eller låntager, synes at vise, at udbetalingerne rent faktisk ikke er lån ydet af familiemedlemmer.

Derudover skal det bemærkes, at vi ved gennemgang af Skattestyrelsens Money Transfer oplysninger bl.a. har kunne konstatere, at der, 2 dage forud for indbetalingen den 22. april 2015, foretages en udbetaling på 449.225,21 kr. til samme konto i Jordan fra selskabet [virksomhed4] ApS.

Som anført i Skattestyrelsens afgørelse af den 24. maj 2019 er selskabet [virksomhed4] ApS stiftet af [person2] pr. 10. september 2014. Selskabet er opløst efter konkurs pr. 18. september 2017. Der foreligger ikke offentliggjorte regnskaber for selskabet, og selskabet har ikke selvangivet skattepligtig indkomst.

Vi er herefter af den opfattelse, at udbetalingen på 449.225,21 kr. til samme konto i Jordan vedrører ubeskattede midler fra selskabet [virksomhed4] ApS. Vi har en formodning om, at det er de ubeskattede midler fra [virksomhed4] ApS, der herefter bliver udbetalt til [person2] anført som værende et lån.

Det skal hertil bemærkes, at [person2] også tidligere har modtaget overførsler fra Jordan. Vi har bl.a. oplysninger om, at der den 24. september 2012 er overført 4.000.000 kr. via vekselbureauet [finans1], Jordan til [person2]s private konto i [finans2].

Overfor Skattestyrelsen har [person2] statueret, at der var tale om et låneforhold.

I forbindelse med den tidligere kontrol af [person2] har Skattestyrelsen

fået udleveret en låneaftale på to lån pålydende henholdsvis 4.000.000 kr. og 1.100.000 kr. mellem [person1] og [person8]. Af den foreliggende låneaftale fremgår det, at der beregnes en årlig rente på 3 % og beløbene skal tilbagebetales til kreditor årligt eller månedligt som faste afdrag efter fradrag af rentesatsen.

Det skal hertil bemærkes, at Skattestyrelsen på baggrund af oplysninger fra Skattestyrelsens Money Transfer projekt ikke har oplysninger som understøtter, at [person2] skulle have overholdt den foreliggende låneaftale.

Det kan herefter umiddelbart konstateres, at udbetalingerne af ikke ubetydelige beløb, anført over for Skattestyrelsen som værende lån, også i dette tilfælde er sket på fordelagtige/usædvanlige vilkår, hvor betingelserne i den fremviste låneaftale ikke er overholdt, hverken af anført långiver eller låntager.

I klage af den 22. august 2019 anfører advokat [person7]! med henvisning til bilag 18-23, at [person2] og brødrene [person1] og [person3] ikke har noget udestående med skattevæsenet i Jordan.

Vi finder imidlertid ikke, at de fremlagte dokumenter (bilag 18-23) dokumenterer eller på anden måde sandsynliggør, at [person1] og [person3] har rådighed over de udbetalte summer.

Det skal endelig bemærkes, at vi ikke finder, at [person2] har mulighed for at tilbagebetale de løbende indbetalinger på de anførte forfaldsdatoer.

Ifølge R75'er for indkomstårene 2015 - 2018 har [person2] ikke rådighed over midler, som kan sandsynliggøre, at han vil kunne overholde de foreliggende låneaftaler.

lndkomstår Indestående pengeinstitutter m.v.

2015 8.253 kr.

201631.286 kr.

201719.835 kr.

201822.915 kr.”

I supplerende udtalelse af 14. november 2019 har Skattestyrelsen anført:

”Skattestyrelsen skal på baggrund af en gennemgang af bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af den 11. september bemærke følgende:

Skattestyrelsen fastholder afgørelsen af 24. maj 2019. Der henvises i øvrigt til afgørelsen og til den dokumentation, som er bilag til afgørelsen. Se aktnr. 13 og akt 10, bilag 1 - 6.

I første omgang skal vi kommentere på de vedhæftede oversættelser af de i klagen af den 22. august 2019 fremsendte bilag 4-6.

I bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af den 11. september 2019 anfører advokat [person7]l bl.a., "Formålet til overførslerne er angivet med "Gæld fra afsenderen" for så vidt kr. 500.000,00, "Køb af automatiskovn " for så vidt angår kr. 581.113,00 og samme grund for overførsel på kr. 443.690,00".

At der står" Gæld fra afsenderen" (min fremhævelse) på overførselskvitteringen af den 13. januar 2015 indikerer efter vores opfattelse, at der er tale om en tilbagebetaling fra afsenderen, som er anført som værende [person2].

Skattestyrelsen stiller endvidere spørgsmålstegn ved de to overførselskvitteringer, hvorpå der står "Køb af automatiskovn". Dette henset til, at vi, i forbindelse med den foretagne kontrol af [person2], har fået udleveret en købsaftale, som er underskrevet af [person2] (sælger) og [virksomhed10]/ [person5] (køber), hvoraf det fremgår, at bageriet beliggende på adressen [adresse1], [by1] er overdraget for i alt 600.000 kr., herunder driftsmidler til en værdi af 200.000 kr. Se bilag 4 til Skattestyrelsens afgørelse af den 24. maj 2019.

Vi finder det herefter usandsynligt, at [person2] har indkøbt automatiskovn til i alt 1.024.803 kr. Det skal hertil bemærkes, at der ikke er indsendt dokumentation for anskaffelse af automatiskovn, som kunne understøtte den på overførslerne anførte begrundelse.

Derudover skal det bemærkes, at i kurators redegørelse og regnskab i henhold til konkurslovens §

143 i [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...1] (opløst efter konkurs), har kurator anført, at "[person8] har oplyst, at han købte bageriet personligt for kr. 1 mio. i 2013. I 2014 købte selskabet yderligere ovne og maskiner til brug i bageriet - købesummen blev finansieret af [person8] personligt. Disse oplysninger understøttes af de aflagte årsrapporter for 2013 og 2014" samt " ... hvorfor bageriet, inkl. alle maskiner, blev solgt til en anden for kr. 600. 000. Hele købesummen tilgik [person8], da han i sin tid havde købt bageriet personligt samt ydet lån til selskabet til køb af yderligere maskiner."

Skattestyrelsen finder, at de modtagne beløb med rette er anset for at være skattepligtig indkomst til [person2], jf. statsskattelovens § 4.

Som skattepligtig indkomst betragtes som udgangspunkt den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Låneforhold skal kunne dokumenteres eksempelvis ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning af lån m.v., hvilket udledes af eksempelvis SKM2011.208.HR og SKM2013.363.BR.

Når der er tale om lån ydet inden for et snævert interessefællesskab, skal der foreligge en sikker og objektiv konstaterbar dokumentation for de påstående dispositioner for, at de kan lægges til grund, hvilket udledes af eksempelvis SKM2004.156.ØLR.

Skattestyrelsen finder ikke at de påståede låneforhold kan anses for bestyrket af objektive kendsgerninger. [person2] har ikke fremlagt dokumentation for, at der er tale om et tilbagebetalingspligtigt lån, herunder at der på udbetalingstidspunktet i 2015 og 2016 har været en reel tilbagebetalingsforpligtigelse.

Skattestyrelsen finder endvidere ikke, at det er godtgjort, at der foreligger en retlig forpligtelse for [person2] til at tilbagebetale de overførte beløb, således at overførslerne kan anses for lån.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de foreliggende lånedokumenter ikke kan tillægges vægt, idet udbetalingerne er sket på fordelagtige/usædvanlige vilkår, hvor betingelserne i de fremviste låneaftaler rent faktisk ikke er overholdt, hverken af oplyste långiver eller låntager. Der foreligger f.eks. ingen korrespondance eller andet, som sandsynliggør, at der skulle være rykket for manglende betalinger, og [person2] har ifølge R75'er for indkomstårene 2015 -2018 ikke haft rådighed over midler, som kan sandsynliggøre, at han vil kunne overholde de foreliggende låneaftaler.

At der i klagers bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af den 11. september 2019 bl.a. er anført " ... det må derfor antages, at han kan tilbagebetale de lånte beløb på et tidspunkt" synes at understøtte Skattestyrelsens påstand om at der på udbetalingstidspunktet i 2015 og 2016 ikke har været en reel tilbagebetalingsforpligtigelse, idet det blot er en antagelse, at der eventuelt kan ske tilbagebetaling på et ikke nærmere kendt tidspunkt.

Derudover er det fortsat Skattestyrelsen opfattelse, at låneaftalerne rent faktisk er udarbejdet efter overførslerne, hvilket er usædvanligt ved indgåelse af et låneforhold. Låneaftalerne er dateret med samme datoer som anført på overførselskvitteringerne i bilag 1 - 6, men det må antages, at overførslen er sket før udarbejdelse af låneaftalerne, da overførslen i danske kroner først er kendt på tidspunktet for overførslerne.

Endvidere er vi som anført i Skattestyrelsens udtalelse af den 11. september 2019 af den opfattelse, at der kan være tale om udbetaling af ubeskattede midler, som i første omgang er overført til Jordan fra Danmark.

Vedhæftet er Skattestyrelsens opgørelse af overførsler til og fra Jordan, som er udarbejdet på baggrund af foreliggende Money Transfer oplysninger på [person2] og konto [...01] samt foreliggende overførselskvitteringer fra [finans2].

Af Skattestyrelsens opgørelse samt nedenstående eksempler kan det ses, at i umiddelbar tilknytning til udbetalingerne til [person2], så har der være overførsler til konti i Jordan fra selskaber, som har været ejet af [person2].

Klagers bilag 1

Den 22. januar 2016 bliver der overført USD 24.549,97, svarende til 169.705,03 kr. til Jordan fra selskabet [virksomhed2] ApS (tidligere [virksomhed1] ApS), CVR-nr. [...1].

Den 28. januar 2016 overføres 165.630 kr. til [person2] fra Jordan.

Klagers bilag 2

Den 3. marts 2016 bliver der overført EUR 6.694,34, svarende til 49.916,35 kr. til Jordan fra selskabet [virksomhed9] ApS, CVR-nr. [...2].

Den 15. marts 2016 overføres 46.296 kr. til [person2] fra Jordan.

Klagers bilag 3

Den 9. februar 2016 bliver der overført USD 73.634,38, svarende til 489.116,37 kr. til Jordan fra selskabet [virksomhed2] ApS (tidligere [virksomhed1] ApS), CVR-nr. [...1]

Den 15. februar 2016 overføres 131.480 kr. til [person2] fra Jordan

Klagers bilag 4

Den 22. december 2014 bliver der overført USD 107.000, svarende til 649.393,70 kr. til Jordan fra selskabet [virksomhed8] ApS (tidligere [virksomhed7] ApS), CVR-nr. [...3].

Den 21. januar 2015 overføres 500.000 kr. til [person2] fra Jordan.

Klagers bilag 5 og bilag 6

Den 20. april 2016 bliver der overført USD 64.568,90, svarende til 449.225,21 kr. til Jordan fra selskabet [virksomhed4] ApS (tidligere [virksomhed3] ApS), CVR-nr. [...4],

Den 22. april 2016 og den 23. april 2016 overføres henholdsvis 581.113 kr. og 443.690 kr. til [person2] fra Jordan.

Sammenfattende skal det anføres, at Skattestyrelsen ingen oplysninger har, som kan sandsynliggøre en erhvervsmæssig begrundelse for overførslerne fra Danmark til Jordan.

Det gøres gældende for de 3 selskaber, at de alle er opløst. [virksomhed8] ApS er tvangsopløst pr. 12. januar 2016 og [virksomhed2] ApS og [virksomhed4] ApS er opløst efter konkurs henholdsvis den 16. august 2016 og den 18. september 2017, hvorfor vi på nuværende tidspunkt ikke kan kontrollere selskaberne, men må lægge de foreliggende oplysninger til grund.

[person2] er udtrådt af selskaberne [virksomhed8] ApS, [virksomhed2] ApS

og [virksomhed4] ApS henholdsvis den 25. juni 2013, den 15. august 2015 og den 14. april 2015, hvorefter [person6] indtræder som direktør i selskaberne.

Uanset at [person2] er udtrådt af selskaberne er vi af den opfattelse, at han efterfølgende fortsat har haft fuldmagt til selskabernes bankkonti. Dette bl.a. henset til foreliggende kuratorredegørelser på selskaberne [virksomhed2] ApS og [virksomhed4] ApS.

I kurators redegørelse og regnskab i henhold til konkurslovens§ 143 i [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...1], har kurator anført, at [person2], efter salg af anparterne i selskabet, fortsat havde fuldmagt til selskabets bankkonto.

I redegørelse og regnskab i henhold til konkurslovens§ 143 i [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...4], har kurator anført, at "Der ses foretaget en hævning stor kr. 150. 000 til selskabets tidligere direktør. Beløbet ses ikke beskattet."

Endelig foreligger der ingen dokumentation eller sandsynliggørelse af, at [person1] og [person3] har rådighed over de udbetalte summer- som ifølge foreliggende oplysninger udgør intet mindre end 6.968.209 kr. i årene 2012- 2016.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skattepligtige indkomst skal nedsættes med 1.524.653 kr. i indkomståret 2015 og med 343.256 kr. i indkomståret 2016. Desuden skal klageren ikke beskattes af 553.410 kr. som maskeret udbytte i indkomståret 2015.

Til støtte herfor har klagerens tidligere repræsentant anført:

”Med henblik på at belyse sagen yderligere, fremlægges nedenstående nye bilag i sagen.

Til dokumentation af de af Skattestyrelsen underkendte overførsler og at der er tale om familielån fremlægges bilag 1-6, hvoraf det fremgår, at de pågældende overførsler bliver foretaget i jordanske JOD, herefter omregnet i danske kroner, svarende til de beløb min klient herefter har modtaget i Danmark og som fremgår af gældsbrevene.

Til dokumentation af familierelationerne långivere og min klient imellem, fremlægges som bilag 7-12 kopier af fødselsattester for min klient og hans brødre [person3] og [person1] i arabisk og engelsk udgave.

Som bilag 13 fremlægges kopi af kvittering fra det danske konsulat i Jordan for stempling/legalisering af dokumenterne.

Til yderligere dokumentation af, at [person3] og [person1] er min klients brødre, fremlægges som bilag 14-17 en kopi af familiestambogen i arabisk og engelsk udgave.

Som bilag 18-23 fremlægges kopier af bekræftelse fra skattekontoret i Jordan, hvoraf fremgår at min klient og hans brødre [person3] og [person1] intet udestående har med skattevæsenet i Jordan - i arabisk og engelsk udgave.”

Klagerens tidligere repræsentant har til Skattestyrelsens udtalelse af 11. september 2019 anført:

”Vedlagt fremsendes oversættelse for tre af de omstridte overførsler. Formålet til overførslerne er angivet med "Gæld fra afsenderen" for så vidt kr. 500.000,00, "Køb af automatiksovn" for så vidt angår kr. 581.113,00 og samme grund for overførsel på kr. 443.690,00.

Det fastholdes således, at der ikke er tale om gaver.

De fremlagte låneaftaler er udfærdiget i direkte tilknytning til långivningen, hvilket ikke er usædvanligt, i strid med lovgivning eller retspraksis, idet det bestrides som udokumenteret, at låneaftalerne skulle være tilvirket til lejligheden.

Der er intet til hinder for et såkaldt "familielån" søskende imellem - på favorable vilkår – og låntagers hel eller delvis manglende tilbagebetalingsevne i en kortere eller længere periode kan ikke i sigt selv begrunde, at der i stedet statueres at der er tale om en gave. I nærværende sag skal jeg samtidig tillade mig at henvise til min klients forholdsvis unge alder og det derfor må antages, at han kan tilbagebetale de lånte beløb på et tidspunkt.

Med hensyn til manglende betaling af renter gøres det gældende, at der i bedste fald kan være tale om en gave for så vidt angår de ikke betalte renter og at disse beløb vil skulle gavebeskattes hos min klient.”

Klagerens repræsentant har til Skatteankestyrelsen anført:

”Som bekendt er undertegnede indtrådt i sagen i stedet for advokat [person7]. Dennes tidligere indsigelser over for Skattestyrelsens afgørelse fastholdes.

I tillæg til de tidligere fremsatte indsigelser har jeg følgende bemærkninger til Skattestyrelsens afgørelse:

FORÆLDELSE

Det gøres gældende, at der er indtrådt forældelse vedrørende indkomståret 2015, idet afgørelsen er truffet senere end ligningsfristen den 1. maj 2019.

For så vidt angår 2016 bestrides det, at min klient groft uagtsomt har bevirket, at hans skatteansættelse er foretaget på et urigtigt grundlag. I den forbindelse gøres det særligt gældende, at Skattestyrelsen dels ikke har løftet bevisbyrden for, at der foreligger grov uagtsomhed og dels ikke har foretaget en konkret og individuel sagsbehandling og sagsoplysning med henblik på at konstatere, om der foreligger grov uagtsomhed.

Den blotte konstatering fra Skattestyrelsens side af, at der efter styrelsens opfattelse foreligger

grov uagtsomhed opfylder ikke kravene til oplysning og begrundelse. Klager har således ikke grundlag for at anfægte styrelsens vurdering af, om han har handlet groft uagtsomt, og afgørelsen lider derfor af en så væsentlig mangel, der medfører at afgørelsen er ugyldig. Jeg skal henvise til SKM 2003.248ØLR.

INDSÆTTELSER VIA VEKSELBUREAU ([finans1], JORDAN)

Indledningsvist bemærkes, at advokat [person7] den 22. august 2019 har fremsendt en række dokumenter til belysning og dokumentation af den familiemæssige relation mellem långiverne og min klient. Der er tale om familiestambogen, som dokumenterer, at de to långivere [person3] og [person1] er min klients brødre.

Jeg lægger til grund, at Skatteankestyrelsen er i besiddelse af disse dokumenter, og at det kan lægges til grund, at der er tale om familielån som oplyst af min klient, idet lånene er ydet af min klients brødre.

Såfremt Skatteankestyrelsen ikke finder, at der er tilstrækkelig dokumentation for den familiemæssige relation anmodes styrelsen om at tilkendegive dette.

Derudover har min klient fået foretaget en autoriseret oversættelse af overførelsesdokumenterne fra [finans1]. Disse overførelser vedlægger jeg nærværende skrivelse.

Skattestyrelsen har lagt til grund, at det af overførelse fremgår, at lånene er er ydet til køb af en automatisk ovn, idet dette fremgik af de tidligere uautoriserede oversættelser. Der er tale om fejloversættelse, idet ordet ovn på arabisk har flere betydninger og således både kan betyde ovn og bageri.

De to overførelser angik min klients køb af et bageri. Jeg bemærker, at det må have formodningen imod sig, at min klient skulle have købt ovne for mere end 1 mio. kr. Min klient har efter det oplyste flere gange gjort skattestyrelsen opmærksom på fejloversættelsen.

På tilsvarende vis har skattestyrelsen lagt til grund, at det af overførelseskvitteringen af 13. januar 2015 fremgår, at det angår ”gæld fra afsenderen.” Skattestyrelsen har som følge heraf lagt til grund, at der er tale om tilbagebetaling af et lån til min klient. (min understregning)

Der er imidlertid også tale om fejloversættelse heraf. Af den autoriserede oversættelse fremgår det, at overførelsens formål er: ”et lån af afsenderen.” Det fremgår således af overførelseskvitteringen, at beløbet er fremsendt som et lån af afsenderen til min klient.

Der er altså ikke som lagt til grund af Skattestyrelsen tale om gæld fra afsenderen og dermed om indfrielse af et lån ydet af min klient.

Jeg skal anmode om, at de autoriserede oversættelser lægges til grund ved Skatteankestyrelsens afgørelse.”

Klagerens repræsentant har supplerende anført:

”Jeg har vedlagt et regneark, som udviser hvor mange penge min klient har overført fra sin private konto til de selskaber, som han har ejet. I arket er er der for de enkelte år foretaget en nettoberegning. Hvis der står minus uden for tallet, betyder det således, at min klient det pågældende år har modtaget mere fra selskabet end han indbetalt til det pågældende selskab.

Min klient oplyser, at for så vidt angår selskaberne [virksomhed5] (I/S) og [virksomhed7] (efterfølgende [virksomhed8]) har de været drevet sammen.

Endvidere udviser regnearket hvor mange penge min klient har lånt fra Jordan. Som det kan ses har min klient lånt knap 7 mio. kr. fra Jordan. Efterfølgende er disse midler anvendt til driften af selskaberne og overført fra min klients private konto til selskaberne. Jeg har vedlagt dokumentation for samtlige overførsler til min klient.

Derudover viser regnearket også hvilke betalinger min klient personligt har foretaget til Jordan som tilbagebetaling af lån, og endelig hvor mange der er overført fra selskaberne til Jordan. Som det fremgår har min klient tilbagebetalt mere end 2 mio. kr. på de lån der er ydet.

Som det kan også kan konstateres overstiger overførelserne til Jordan ikke overførslerne fra Jordan til min klient.

Til dokumentation af ovenstående vedlægger jeg kontoudskrifter for årene 2010-2015.

Jeg vedlægger endvidere dokumentation for overførelser fra min klients private konto til Jordan.

Endelig vedlægger jeg også låneaftaler vedrørende min klients private lån til selskabet [virksomhed6] ApS. Min klient lånte i 2015 selskabet 1.918.000 hvilket er dokumenteret dels ved gældsbrevene og dels ved kontoudskrifterne, hvoraf overførelserne til selskabet fremgår.

Det er helt overordnet min opfattelse, at min klient har lånt mere end 8 mio. kr. af sin familie i Jordan.

Disse penge er efterfølgende anvendt til driften af selskaberne, hvilket er dokumenteret ved de fremsendte kontoudskrifter, hvoraf det fremgår, at min klient har overført betydelige beløb til den daglige drift. Der er tale om lån fra min klient personligt til de enkelte selskaber.

I nogle tilfælde er der sket overførelser direkte fra selskaberne til Jordan (problemstilling i nærværende klage), men det indebærer ikke, at der er tale om skattepligtige indsættelser for min klient fra Jordan.

Der er tale om lån, hvilket er dokumenteret ved, at midlerne er anvendt til driften af selskaberne.

I relation til Skattestyrelsens afgørelse om maskeret udbytte for 2015 med i alt kr. 553.410 kr. kan jeg oplyse, hvilket kan dokumenteres med kontoudskrifterne for 2011, at min klient personligt købte og betalte bageriet på [adresse1] med 1 mio. kr. Lånet hertil blev ydet af min klients familie og overførelsen til betalingen for bageriet fremgår af kontoudskriften for 2011, hvor det af 11. juli fremgår, at min klient betalte 1 mio. kr. for bageriet.

Lånet er imidlertid aldrig blevet tilbagebetalt af bageriet til min klient, hvorfor betalingen for bageriet i 2015 ikke udgør maskeret udbytte men i realiteten er et tilbagebetaling af det lån min klient ydede i forbindelse med købet af bageriet i 2011.”

Klagerens repræsentant har til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse anført:

”Skatteankestyrelsen foreslår helt grundlæggende – med undtagelse af en ubetydelig korrektion vedrørende gebyr for overførelserne – at stadfæste skattestyrelsens opgørelse.

Ad overførelser fra Jordan

Det er dokumenteret, at klageren gennem flere år fra årene 2010 til 2015 har ydet betydelige lån til de selskaber som har overført penge til Jordan. Alene i år 2015 ydede klageren netto 1.810.000 kr. i lån til sine selskaber. Dokumentation i form af kontoudskrifter hvor overførelserne fra klagerens private konti til selskaberne fremgår, er udleveret til Skatteankestyrelsen sammen med nettoopgørelser over ydede lån.

Det er ligeledes dokumenteret, at selskaberne ikke har tilbagebetalt de ydede lån til klageren, således at klageren utvivlsomt har et tilgodehavende hos de selskaber.

Det er utvivlsomt, at klageren således har haft betydelige tilgodehavender i sine selskaber, som kunne trækkes ud, uden at klageren skulle beskattes.

Skatteankestyrelsen har slet ikke forholdt sig hertil i sit forslag til afgørelse. Skatteankestyrelsen anfører alene, at da det er klageren, som er låntager i forhold til de fremlagte lånedokumenter, synes det ikke godtgjort, at lånene skulle være blevet tilbagebetalt af selskaberne.

Som følge af, at klageren har lånt betydelige beløb til sine selskaber, kunne klageren lovligt have fået disse ydede lån tilbagebetalt af selskaberne og overført pengene fra sin personlige konti til Jordan som tilbagebetaling af de fra Jordan ydede lån.

At lånene er blevet tilbagebetalt direkte fra selskaberne uden at have været tilbagebetalt til klageren først, ændrer ikke ved, at klageren kunne have tilbagebetalt lånene til sig selv først for derefter at overføre dem til Jordan. Dette er alene et bogføringsmæssigt spørgsmål, idet der tilsyneladende ikke længere eksisterer en mellemregningskonto for selskabet. Denne bogføringsfejl fra klagerens side, indebærer ikke at overførelserne dermed bliver skattepligtige for klageren.

Jeg skal opfordre Skatteankestyrelsen til at forholde sig til det ubestridelige forhold, at min klient har haft et betydeligt tilgodehavende i selskaberne, som ikke er tilbagebetalt, og at overførelserne til Jordan er anse som selskabernes tilbagebetaling af klagerens tilgodehavender i selskaberne.

Der er således ikke tale om skattepligtig indkomst for klageren, men alene om udligning af mellemregningskonti selskaberne for så vidt angår de lån som er ydet af klageren.

Ad indsætninger på konto

For så vidt angår Skatteankestyrelsens forslag til afgørelser vedrørende indsætninger fra [virksomhed10], står jeg uforstående over for styrelsens forslag.

Klageren har dokumenteret, at han den 11. juli 2011 fra sin private konto udlagde købesummen for bageriet på [adresse1]. Kopi af kontoudskrift som dokumenterer kontooverførelsen for købet af bageriet er udleveret til styrelsen. Skatteankestyrelsen har endvidere modtaget kopi af købekontrakten, hvoraf det fremgår, at klageren skulle betale 1 mio. kr. for bageriet.

Klagerens udlæg til købesummen er aldrig blevet tilbagebetalt.

I forbindelse med salget af bageriet i 2015 til [virksomhed10] er købesummen for bageriet indgået på klagerens konto.

Som begrundelse for, at styrelsen ikke finder det godtgjort, at indsætningerne stammer fra salget af bageriet, er det anført, at der er lagt vægt på, at indsætningerne ikke er sket i tidsmæssig sammenhæng med salget af bageriet, ligesom indsætningerne er sket over flere omgange. Endelig lægges der vægt på, at indsætningerne ikke stemmer overens med den aftalte købesum.

At indsætningerne ikke er sket i tidsmæssig sammenhæng med salget er ikke korrekt. Umiddelbart forud for overtagelsen den 1. februar 2015 deponerede køberen den 22. januar 200.000. den 19. marts erlagde køberen yderligere 180.000, således at der var erlagt knap 2/3 af den samlede købesum.

Køberen var imidlertid ikke i stand til at erlægge den samlede købesum på en gang, hvorfor erlæggelsen af købesummen er sket over flere omgange. Køberen har endvidere ikke været at formå at betale den endelige og fulde købesum, hvorfor klageren af procesøkonomiske årsager valgte ikke at forfølge kravet.

Det indebærer imidlertid ikke, at der ikke er sket en overdragelse af bageriet, hvilket jeg noterer mig, at styrelsen ikke har anfægtet.

Da det dermed må lægges til grund, at Skatteankestyrelsen anerkender, at bageriet er overdraget til [virksomhed10] ved [person5], er det uforståeligt, at Skatteankestyrelsen ikke finder det godtgjort, at indsættelserne af [virksomhed10] stammer fra salget af bageriet.

Jeg skal på min klients vegne fastholde, at indsættelserne fra [virksomhed10] og kontantindsættelserne alle hidrører fra [virksomhed10], og at de alle vedrører salget af bageriet.

Ad ordinær genoptagelse af indkomstårene 2015 og 2016

Mine tidligere fremsatte bemærkninger fastholdes.

Det bemærkes yderligere, at det bestrides, at min klient ikke skulle modtage en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse, fordi han for indkomståret forventedes at skulle selvangive indkomst hidrørende fra udlandet.

Min klient har som bekendt ikke haft indkomster fra udlandet, men alene modtaget lån fra udlandet. Sådanne lån er ikke selvangivelsespligtige, og dermed er han ikke omfattet af undtagelsesbestemmelsen om kort frist for skatteansættelsen.”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, jf. statsskattelovens § 4.

Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst. Det fremgår af personskattelovens § 3.

I henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, betragtes gaver som skattepligtig indkomst, når der ikke er tale om gaver der henhører under boafgiftsloven, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra b.

Det følger af statsskattelovens § 5, litra b, at blandt andet gaver, der falder ind under afsnit II i boafgiftsloven, ikke henregnes til den skattepligtige indkomst. Gaver, der ydes inden for den nære familie, f.eks. fra forældre/bedsteforældre til børn/børnebørn, er omfattet af boafgiftslovens § 22. Gaver, der ydes uden for gavekredsen nævnt i § 22, herunder gaver mellem søskende er således skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, og kan udledes af SKM2011.208.HR. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning, hvilket kan udledes af SKM2008.905.HR.

Låneforhold skal kunne dokumenteres eksempelvis ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v. Det kan blandt andet udledes af SKM2017.625.BR. Det er klageren, der skal godtgøre, at de indsatte beløb er skattefrie lånebeløb, og at der er tale om et reelt gældsforhold, hvilket kan udledes af SKM2018.571.BR.

Når der er tale om lån og gaver ydet indenfor et snævert interessefællesskab skal der foreligge en sikker og objektiv konstaterbar dokumentation for de påståede dispositioner for, at de kan lægges til grund, hvilket kan udledes af SKM2004.156.ØLR.

Når der er tale om familieforhold, herunder søskende, påhviler der en skærpet bevisbyrde for, at der foreligger reelle gældsforhold, ligesom låneforhold og afdrag skal være bestyrket af objektive kendsgerninger i form af kontoudtog eller andet. Dette kan udledes af SKM2019.184.BR.

Overførsler fra Jordan

Der er på klagerens konto, via vekselbureauet [finans1], indsat i alt 1.524.803 kr. i indkomståret 2015 og i alt 343.406 kr. i indkomståret 2016.

Klageren har oplyst, at overførslerne er fra hans brødre [person2] og [person3] i Jordan. Klageren har hertil oplyst, at der tale om lån, og har fremlagt seks lånedokumenter.

Henset til relationen mellem klageren og hans brødre, findes klageren at have en skærpet bevisbyrde for, at der foreligger reelle lån.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har løftet bevisbyrden for, at de til klageren overførte beløb fra klagerens brødre, er lån.

Det fremgår af låneaftalerne, at klageren skal betale en årlig rente på 3 % og at den fulde udbetaling af lånene skal tilbagebetales indenfor fem år fra låneaftalernes udstedelse. Klageren har oplyst, at der rent faktisk ikke er sket en tilskrivning af en årlig rente på 3 %, hvorfor han ikke har kunne fremlægge en opgørelse herover.

Lånene oprettet den 13. januar 2015, 20. april 2015 og 22. april 2015 er aktuelt forfaldet til betaling. Klageren har oplyst, at han på nuværende tidspunkt ikke har mulighed for at tilbagebetale lånene.

I forlængelse heraf har klageren oplyst, at de modtagne lån er overført til driften af hans selskaber. Selskaberne har så overført beløb til Jordan i stedet for at overføre dem tilbage til klageren, som så skulle overføre dem til Jordan. Ifølge klageren er en del af lånene således blevet tilbagebetalt af selskaberne.

Da det er klageren, der er låntager i forhold til de fremlagte lånedokumenter synes det ikke godtgjort, at lånene skulle være blevet tilbagebetalt af selskaberne.

I forhold til overførslerne fra klagerens konto den 29. april 2016 og 20. juni 2016 på henholdsvis 50.500 kr. og 50.050 kr. til [person1] i Jordan, fremgår det af overførselskvitteringerne, at der er tale om ”Family Assistance and Expenses”. Det findes ikke godtgjort, at der skulle være tale om tilbagebetaling af lån, ligesom de overførte beløb til Jordan ikke kan afstemmes med de lånte beløb.

Landsskatteretten finder det således ikke godtgjort, at der vedrørende indsætningerne på klagerens konto fra hans brødre i Jordan, er tale om reelle gældsforhold med tilbagebetalingspligt. Overførslerne anses derfor at være skattepligtig indkomst for klageren i henhold til skatteforvaltningslovens § 4.

Skattestyrelsen har ved opgørelsen af overførslerne fra Jordan undtaget 50 kr. ved hver overførsel, som banken har fratrukket i gebyr. Klageren har således reelt modtaget i alt 1.524.803 kr. i indkomståret 2015 og i alt 343.406 kr. i indkomståret 2016.

Landsskatteretten forhøjer således klagerens skattepligtige indkomst fra 1.524.653 kr. til 1.524.803 kr. i indkomståret 2015 og fra 343.256 kr. til 343.406 kr. i indkomståret 2016.

Indsætninger på konto

Klageren har den 22. januar 2015, 19. marts 2015 og 26. oktober 2015 modtaget henholdsvis 200.000 kr., 180.000 kr. og 75.000 kr. fra [virksomhed10].

Derudover er der på klagerens konto indsat i alt 98.410 kr. i kontanter i indkomståret 2015.

Klageren har oplyst, at kontantindsætningerne også vedrører indbetalinger fra [virksomhed10]. I forlængelse heraf har klageren fremlagt en købsaftale, hvoraf fremgår, at han den 1. februar 2015 solgte det til selskabet tilhørende bageri beliggende i lejelokale på adressen [adresse1], [by1] til [virksomhed10]/[person5]. Af købsaftalens § 8 fremgår det, at købesummen androg 600.000 kr., som skulle indbetales på klagerens private konto [...08] senest den 1. februar 2015.

Den 10. september 2014 stiftede klageren selskabet [virksomhed4] ApS (tidligere [virksomhed3] ApS). I perioden fra stiftelsen og til den 14. april 2015 var klageren registreret som direktør i selskabet, hvorefter [person6] indtrådte som direktør. Selskabet havde adresse på [adresse1], [by1].

Skattestyrelsen har som følge heraf anset det modtagne beløb på i alt 553.410 kr. som maskeret udbytte til klageren fra [virksomhed4] ApS.

Landsskatteretten finder det ikke godtgjort, at indsætningerne fra [virksomhed10] på 455.000 kr. samt kontantindsætningerne på 98.410 kr., i alt 553.410 kr., stammer fra salget af bageriet. Nævnet har herved lagt vægt på, at indsætningerne ikke er sket i tidsmæssig sammenhæng med salget af bageriet ligesom indsætningerne er foretaget over flere omgange. Derudover stemmer indsætningerne ikke overens med den købesum, som fremgår af den fremlagte købsaftale.

Landsskatteretten finder således, at indsætningerne på i alt 553.410 kr. skal beskattes som personlig indkomst.

Landsskatteretten ændrer således Skattestyrelsens afgørelse.

Ordinær genoptagelse af indkomstårene 2015 og 2016

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. og 2. pkt. kan Skattestyrelsen ikke afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister. Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 5. pkt.

Det fremgår af § 1, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 (ændret ved bekendtgørelse nr. 374 af 8. april 2015) om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold, at fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., gælder, når den skattepligtige ikke har enkle økonomiske forhold.

En skattepligtig anses ikke for at have enkle økonomiske forhold, hvis den skattepligtige ikke modtager en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse efter § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse. Det fremgår af § 2, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 (ændret ved bekendtgørelse nr. 374 af 8. april 2015).

Det fremgår af § 1, stk. 2, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 535 af 22. maj 2013 (ændret ved bekendtgørelse nr. 373 af 8. april 2015) om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse, at fysiske personer ikke modtager en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse, hvis de for indkomståret forventes at skulle give skatteforvaltningen oplysninger om indkomst fra udlandet.

Klageren har i indkomstårene 2015 og 2016 modtaget overførsler fra Jordan, hvorfor Landsskatteretten finder, at klageren har haft indkomst fra udlandet. Klageren anses derfor ikke for at have enkle økonomiske forhold i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 (ændret ved bekendtgørelse nr. 374 af 8. april 2015). Klageren anses således for omfattet af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Skattestyrelsen sendte forslag om ændring af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2015 og 2016 den 29. april 2019. Skattestyrelsen traf afgørelse den 24. maj 2019.

Skattestyrelsen har dermed overholdt fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.