Kendelse af 10-02-2021 - indlagt i TaxCons database den 06-03-2021

Klagepunkt

Skattestyrelsens

afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomståret 2014

Personlig indkomst

Maskeret udlodning i form af hævninger fra selskab

1.137.109 kr.

937.109 kr.

1.184.976 kr.

Indkomstår 2015

Personlig indkomst

Skønsmæssig forhøjelse af den personlige indkomst

250.000 kr.

0 kr.

250.000 kr.

Indkomståret 2016

Personlig indkomst

Skønsmæssig forhøjelse af den personlige indkomst

204.000 kr.

0 kr.

204.000 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren stiftede og var hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS, cvr. [...1], (herefter holdingselskabet) indtil det blev opløst efter konkurs den 18. november 2016. Holdingselskabets formål var at drive virksomhed med køb og salg af virksomheder.

Holdingselskabet stiftede [virksomhed2] ApS, cvr. [...2], (tidligere [virksomhed3] ApS) (herefter selskabet) den 27. april 2006. Selskabets formål var at eje fast ejendom og at drive entreprenørvirksomhed. Klageren var direktør fra stiftelsen og indtil den 31. marts 2011. Klageren indtrådte igen som direktør den 2. maj 2011 og frem til, at selskabet blev taget under konkursbehandling den 28. april 2015.

Skattestyrelsen har konstateret hævninger på selskabets bankkonto i [finans1], konto [...43]. Skattestyrelsen har opgjort private hævninger til 1.184.976 kr. for 2014 og 86.200 kr. for 2015.

Skattestyrelsen har herunder konstateret, at der er foretaget kontante hævninger af runde beløb med teksten ”Dankort voucher”, ”ATM payment”, overført beløb med teksten ”lån”, ”DBT.Lån [person1]”, ”DBT.Vand [adresse1]”, og rejse- og opholdsudgifter vedrørende [by1]. Skattestyrelsen har også konstateret at der er sket overførsler til klagerens private konto, konto nr. [...10]. Ifølge Skattestyrelsens afgørelse ejede klageren [adresse1] og ifølge CPR boede klageren på adressen i de påklagede indkomstår.

Kurator i selskabets konkursbo har i brev af 19. januar 2016 bedt klageren om at dokumentere posteringer på selskabets konto, som ikke umiddelbart var selskabsrelaterede. Ifølge kurator har klageren oplyst, at der er tale om selskabsrelaterede posteringer i forbindelse med en rejse til USA. Posteringerne dækker ifølge klageren hotelophold samt mødeafholdelser med leverandører og potentielle kunder i [by1] og [by2]. Der er ikke fremlagt dokumentation herfor. Klageren har ifølge kurator oplyst, at selskabets bogføringsmateriale er blevet stjålet ved et indbrud forud for selskabets konkurs.

Under sagens behandling ved Skatteankestyrelsen har repræsentanten fremlagt et kontoudtræk fra [virksomhed4] ApS’ bogføring. Heraf fremgår, at der i 2014 blev krediteret i alt 206.030,84 med teksten ”Lån [person2]” eller ”Ydelse [person2]”. Repræsentanten har oplyst, at krediteringerne vedrører de posteringer, der på selskabets bankkonto er angivet som ”lån [person1]”.

Ifølge holdingselskabets årsrapport for 2013 havde klageren et tilgodehavende på 47.867 kr. pr. 31. december 2013.

Selskabet har for perioden 1. januar 2014 – 10. maj 2014 indberettet lønindkomst for klageren. Der er ikke indberettet lønindkomst fra selskabet for indkomstårene 2015 og 2016.

Klageren har ikke selvangivet en indkomst for indkomstårene 2015 og 2016, og repræsentanten har oplyst, at klageren ikke havde en indtægt i 2015 og 2016. Repræsentanten har også oplyst, at klageren i to år levede for under 100 kr. om dagen ved hjælp fra sin kæreste. Repræsentanten har også oplyst, at kæresten støttede klageren med midler fra sin løn i eget firma. Der er ikke fremlagt dokumentation herfor.

Ifølge Skattestyrelsens afgørelse havde klageren en negativ skattepligtig indkomst på 60.305 kr. i indkomståret 2015 og en negativ skattepligtig indkomst på 13.374 kr. i indkomståret 2016.

Ud fra adressehistorik fra CPR-register har klageren boet på adressen [adresse1] ([by3]) fra den 1. oktober 2002 til den 2. januar 2019.

Repræsentanten har oplyst, at klageren i 2015 og 2016 boede hos kæresten, som støttede klageren økonomisk. Der er ikke fremlagt dokumentation herfor.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 med hhv. 1.137.109 kr., 250.000 kr. og 204.000 kr.

Skattestyrelsen har begrundet afgørelsen med følgende:

”Lån, som et selskab yder til en hovedanpartshaver med bestemmende indflydelse i selskabet, behandles som en skattepligtig hævning uden tilbagebetalingspligt. Bestemmelsen står i ligningslovens § 16 E. Lånet beskattes enten som udbytte eller som løn på tidspunktet for udbetalingen/hævningen.

Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettighederne, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 % af anpartskapitalen eller rådes over mere end 50 % af stemmerne. Da du både var ejer og direktør i [virksomhed1] ApS, anser vi dig for at have haft bestemmende indflydelse i datterselskabet [virksomhed2] ApS.

Da vi gennemgik de kontoudtog, vi modtog fra kurator, konstaterede vi, at du har foretaget hævninger, som er omfattet af ligningslovens § 16 E. De hævede beløb er dermed skattepligtige.

Indkomståret 2014

Vi har opgjort de skattepligtige hævninger til at være 1.184.976 kr. for 2014. Opgørelsen af de skattepligtige hævninger står i bilag 2, som vi har vedlagt.

Hævningerne består af kontante hævninger via automatudbetalinger, ”runde beløb” hævet på dankort, overførte beløb til ”lån”, udgifter vedrørende [adresse1] (ejendommen ejes af dig personligt), beløb overført til din privat bankkonto [...10], rejse- og opholdsudgifter vedrørende [by1] i december 2014 m.v.

Kurator har i brev af 19. januar 2016 bedt dig om at dokumentere enkelte udgifter hævet på selskabets bankkonto i perioden 3. oktober 2014 – 4. marts 2015. Kurator har oplyst, at du ikke har dokumenteret udgifterne. Udgifterne anses derfor ikke for virksomhedsrelaterede.

Du har til kurator oplyst, at selskabet ikke har foretaget bogføring fra 1. januar 2014 og fremefter, da selskabet var i økonomiske vanskeligheder og at bogføringsmaterialet blev stjålet ved indbrud forud for konkursen i 2015.

Jf. årsrapporten pr. 31. december 2013 for [virksomhed1] ApS har du et tilgodehavende på 47.867 kr. Dette tilgodehavende er modregnet i ovennævnte hævninger. De skattepligtige hævninger udgør herefter 1.137.109 kr.

Hævningerne er ud over den løn, som er angivet på dig for perioden 1. januar – 10. maj 2014, da der på selskabets bankkonto er hævet beløb til løn.

Vi anser hævningerne for at udgøre løn til dig, fordi du anses for at have udført arbejde for [virksomhed2] ApS, uden at selskabet har indberettet lønindkomst for dig. Endvidere anser vi de hævede beløb for at være løn til dig, fordi der i selskabet har været aktivitet i 2014, som kræver en arbejdsindsats.

Da du ikke har selvangivet hævningerne fra bankkontoen, der tilhørte [virksomhed2] ApS, forhøjer vi din skattepligtige indkomst for 2014 med 1.137.109 kr. Forhøjelsen sker efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c., jf. ligningslovens § 16 E. Beløbet beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1.

Indkomståret 2015

Vi har opgjort de skattepligtige hævninger til at være 86.200 kr. for perioden 1. januar – 24. marts 2015. Opgørelsen af de skattepligtige hævninger står i bilag 3, som vi har vedlagt.

Hævningerne består af kontante hævninger via automatudbetalinger, ”runde beløb” hævet på dankort, beløb og udlæg overført til din privat bankkonto [...10], udlæg vedrørende [by1].

Kurator har i brev af 19. januar 2016 bedt dig om at dokumentere enkelte udgifter hævet på selskabets bankkonto i perioden 3. oktober 2014 – 4. marts 2015. Kurator har oplyst, at du ikke har dokumenteret udgifterne. Udgifterne anses derfor ikke for virksomhedsrelaterede.

Du har for indkomståret 2015 ikke selvangivet indkomster til beskatning. Din selvangivne skatte- pligtige indkomst er negativ med 60.305 kr.

Da du ikke har selvangivet hævningerne fra bankkontoen tilhørende [virksomhed2] ApS eller andre indtægter, vil vi forhøje din skattepligtige indkomst for 2015 skønsmæssigt.

Vi anser det ikke for muligt at beregne et privatforbrug ud fra de oplysninger Skattestyrelsen har til rådighed. Vi har oplysninger om, at registrerede lån er i restance, samt at ejendommen [adresse1] er solgt på auktion.

Vi tager i stedet udgangspunkt i dine personlige skatteoplysninger og den selvangivne negative indkomst på 60.305 kr., som udgør renteudgifter på lån.

Når Skattestyrelsen skønner, at der skal foretages beskatning af yderligere 250.000 kr. fremkommer følgende skønnet privatforbrug:

Negativ skattepligtig indkomst

60.305 kr.

Ændring af indkomsten

250.000 kr.

Skønnet privatforbrug

189.695 kr.

Vi har især lagt vægt på, at resultatet giver plads til et passende privatforbrug. Som passende privatforbrug har vi brugt 190.000 kr. Vi har støttet os til gennemsnitligt årligt forbrug ifølge Danmarks Statistiks beregninger. De viser, at gennemsnitligt forbrug for 2014 fremskrevet til 2015 er på 191.844 kr. for en person. Der er ikke taget hensyn til eventuelt øvrige personer i husstanden, da Skattestyrelsen ikke ved, om der er fælles økonomi. Beregningerne er foretaget på Danmarks Statistiks hjemmeside i marts 2016. Tallet fremgår af Danmarks Statistiks hjemmeside statistikbanken.dk/statbank5a.

Skattestyrelsen skønner, at du for indkomståret 2015 har modtaget løn fra [virksomhed2] ApS og anden indkomst på 250.000 kr. Med indkomsten anser Skattestyrelsen, at privatforbruget når et acceptabelt niveau for indkomståret.

Da du ikke har selvangivet hævningerne fra bankkontoen, der tilhørte [virksomhed2] ApS og ikke har selvangivet andre indkomster, forhøjer vi din skattepligtige indkomst for 2015 med 250.000 kr. Forhøjelsen sker efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c., jf. ligningslovens § 16 E. Beløbet beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1. Beløbet er skønsmæssigt ansat efter skattekontrolloven jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 § 5, stk. 3.

Indkomståret 2016

Du har for indkomståret 2016 ikke selvangivet indkomster til beskatning. Din selvangivne skatte- pligtige indkomst er negativ med 13.374 kr.

Da du ikke har selvangivet indkomster, vil vi forhøje din skattepligtige indkomst for 2016 skønsmæssigt.

Vi anser det ikke for muligt, at beregne et privatforbrug ud fra de oplysninger Skattestyrelsen har til rådighed. Vi har oplysninger om, at registrerede lån er i restance.

Vi tager i stedet udgangspunkt i dine personlige skatteoplysninger og den selvangivne negative indkomst på 13.374 kr., som udgør renteudgifter på lån.

Når Skattestyrelsen skønner, at der skal foretages beskatning af yderligere 204.000 kr. fremkommer følgende skønnet privatforbrug:

Negativ skattepligtig indkomst

13.374 kr.

Ændring af indkomsten

204.000 kr.

Skønnet privatforbrug

190.626 kr.

Vi har især lagt vægt på, at resultatet giver plads til et passende privatforbrug. Som passende privatforbrug har vi brugt 190.000 kr. Vi har støttet os til gennemsnitligt årligt forbrug ifølge Danmarks Statistiks beregninger. De viser, at gennemsnitligt forbrug for 2015 prisfremskrevet til 2016 er på 192.397 kr. for en person. Vi har ikke taget hensyn til eventuelt øvrige personer i husstanden, da vi ikke ved, om der er fælles økonomi. Beregningerne er foretaget på Danmarks Statistiks hjemmeside i maj 2017. Tallet fremgår af Danmarks Statistiks hjemmeside statistikbanken.dk/statbank5a.

Skattestyrelsen skønner, at du for indkomståret 2016 har modtaget løn fra [virksomhed2] ApS eller anden indkomst. Med indkomsten på 204.000 kr. anser Skattestyrelsen, at privatforbruget når et acceptabelt niveau for indkomståret.

Da du ikke har selvangivet andre indkomster, forhøjer vi din skattepligtige indkomst for 2016 med 204.000 kr. Forhøjelsen sker efter statsskattelovens § 4, stk. 1. Beløbet beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1. Beløbet er skønsmæssigt ansat efter skattekontrolloven jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 § 5, stk. 3.”

Af Skattestyrelsens bemærkninger til repræsentantens supplerende indlæg fremgår:

”1. Overførsler fra selskabets konto til [person2] i årene 2014 og 2015 kan anses for maskeret udlodning i stedet for løn.

2. Selskabets gæld til [virksomhed4] ApSpr. 1. januar 2014 på 402.854 kr. jævnfør fremsendte kontoudtræk. Gælden er i løbet af 2014 nedbragt til 222.224 kr.

Afdrag betalt via selskabets konto i [finans1]:

1.7.2014

34.200 kr.

23.9.2014

35.030 kr.

10.10.2014

17.100 kr.

31.10.2014

17.100 kr.

I alt

103.430 kr.

Ovennævnte hævninger anses herefter ikke for løn/maskeret udlodning til [person2] i 2014. Udbyttebeskatning nedsættes til 1.033.679 kr.

De øvrige afdrag på gælden i 2014 jævnfør fremsendte kontoudtræk, ses ikke hævet på selskabets bankkonto og indgår derfor ikke i hævninger beskattet ved [person2].

3. Skønsmæssig forhøjelse for indkomståret 2015

Jævnfør sagsfremstilling og bilag 3 vedlagt afgørelsen, er der i 2015 foretaget hævninger på 86.200 kr. fra selskabets bankkonto frem til 12. maj 2015, hvor selskabets konto lukkes på grund af konkurs. Hævningerne anses for skattepligtig løn/udbytte for [person2], da der ikke er indsendt dokumentation på, at hævningerne er foretaget til dækning af erhvervsmæssige udgifter for selskabet.

De skattepligtige hævninger indgår i den skønsmæssige ansættelse på 250.000 kr.

Skattestyrelsen har taget udgangspunkt i negativ skattepligtig indkomst på 60.305 kr. [person2] har ikke selvangivet indkomster til beskatning i 2015. Skattestyrelsen har ikke anset det for muligt at beregne et privatforbrug ud fra kontroloplysninger, da registrerede lån er i restance og ejendommen [adresse1] er solgt på auktion.

Skattestyrelsen har ikke modtaget privatforbrugsberegning fra [person2].

Det oplyses, at [person2] i 2015 har et privatforbrug på meget lavt niveau og at han levede for under 100 kr. om dagen, som hans kæreste støttede ham med ud af hendes løn i hendes firma.

4. Skønsmæssig forhøjelse for indkomståret 2016

Skattestyrelsen har taget udgangspunkt i negativ skattepligtig indkomst på 13.374 kr. [person2] har ikke selvangivet indkomster til beskatning i 2016. Skattestyrelsen har ikke anset det for muligt at beregne et privatforbrug ud fra kontroloplysninger, da registrerede lån er i restance.

Skattestyrelsen har ikke modtaget privatforbrugsberegning fra [person2].

Det oplyses, at [person2] i 2016 har et privatforbrug på meget lavt niveau og at han levede for under 100 kr. om dagen, som hans kæreste støttede ham med ud af hendes løn i hendes firma.

Ud fra indsendte redegørelser skal Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelser for 2015 og 2016 baseret primært på selvangivet negativ indkomst vurderes igen.”

Skattestyrelsen har telefonisk uddybet sine bemærkninger til sagen. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klagerens privatforbrug i indkomstårene 2015 og 2016 bør nedsættes til mellem 50.000 og 100.000 kr. om året.

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at klagerens personlige indkomst skal nedsættes til 937.109 kr. for indkomstår 2014. For indkomstårene 2015 og 2016 er der nedlagt påstand om, at klagerens personlige indkomst sættes til 0 kr.

Repræsentanten har i supplerende indlæg fremsat følgende til støtte for påstandene:

”Jeg har fra min klients revisor modtaget vedhæftede dokumentation for de ydelser, min klient har betalt på den post, der i den påklagede afgørelse er benævnt ” lån [person1]”, men som dækker over afvikling af gæld til et selskab ved navn ”[virksomhed4] ApS ”

Det skal bemærkes, at nogle af de andre betalinger er hævet på vedhæftede konto, som Skattestyrelsen i afgørelsen henviser til, men ikke indgår i beregningen, hvilket gør det vanskeligt at forholde sig konkret til flere af de hævdede lån.

Jeg kan give følgende baggrundsorientering om min klients erhvervsmæssige baggrund for årene 1998-2014.

De første 16 år af min klients erhvervskarriere kørte det hele upåklageligt, og min klient havde hus, værksted, 3 udlejnings lejligheder og et større antal medarbejdere ansat.

Min klient fik desværre ansat en bogholder, en vens mor, som systematisk udnyttede hans tillid, hans ordblindhed ved at frarøve min klients firma ca. 1 mio. kr.

Bogholderen fik en betinget dom, som indebar, at hvis hun gjorde noget ulovligt igen inden for 1 år, ville hun komme i fængsel i 8 mdr.

Der blev pålagt hende at tilbagebetale 250.000 kr. som adhæsionskrav. Endvidere blev min klient opfordret af retten til at forsøge at anlægge en civil retssag, som han på det tidspunkt ikke havde hverken mentalt eller økonomisk overskud til at påbegynde, hvorfor han aldrig har modtaget en krone i tilbagebetaling fra den pågældende bogholder.

På det tidspunkt væltede hele min klients verden, han manglede en million, så han begyndte på brandslukning ved at betale dem, der råbte højst, sælge fra, vende hver en femøre, rejse rundt og sikre hans kontrakter med leverandører, som desværre alle blev mistet i forbindelsen med konkursen.

Min klient forsøgte at rydde op, så godt han kunne, men undervejs blev han personligt ramt af alvorlig sygdom og blev slået tilbage til at være sengeliggende i en længere periode.

Samtidig kom kravet fra Skattemyndighederne, som erklærede min klients firma konkurs, mens han stadig var alvorligt syg. Han blev samtidig skilt, huset røg på tvangsauktion, firmabygninger blev hurtigt solgt fra uden særlig avance, da han ikke kunne holde terminerne.

Vedrørende de omstridte posteringer i 2014 – kan det oplyses, at en stor del af hævningerne, der omtales, er mange erhvervsmæssige gældsposter, der er blevet betalt, herunder gæld der skyldtes det forhold, at min klient havde lånt af en ven af familien til at kunne betale lønninger de gange, der ikke var dækning på kontoen bl.a. de hævninger på10.000 kr. ad gangen, som løber op til i alt ca. 200.000 kr., som blev betalt af på 18 mdr.

Min klient har dog ingen mulighed for at dokumentere det i dag, da personen desværre er død.

Gælden til [virksomhed4], jf. ovenfor på 200.000 kr. i perioden er betalt fuldt ud, og ikke kun 100.000 kr., som revisor [person3] har fundet dokumentation på er betalt.

Til sidst i perioden, betalte min klient med kontanter engang imellem til grossister, når der skulle hentes materialer, hvis kontoen f.eks. var blevet lukket for kredit og overgået til kontant konto, osv. (brandslukning).

I årene efter konkursen og svigen fra bogholderen - 2015-2016 - fik min klient konstateret mavesår og en mindre depression, hvor han brugte 2 år på at rejse sig igen.

Min klient oplyser, at han var for stolt til at få bistandshjælp og var smidt ud af [fagforening1], fordi han for første gang i 16 år ikke kunne betale kontingent.

I stedet brugte min klient al sin tid i hans kærestes lille værksted, hvor han udviklede sin opfindelse ”[x1]”, med materialehjælp fra hans onkel (der nu er død).

Min klient levede i 2 år for under 100 kr. om dagen, som hans kæreste støttede ham med ud af hendes løn i hendes firma.

Det blev en sport for min klient at leve billigt og boede i perioden hos hans kæreste [person4], som han i dag er virksomhedspartner med.

Min klient skal derfor understrege og bekræfte, at han derfor ikke haft nogen indtægt i 2015-2016, hvorfor de af Skattestyrelsen foretagne skønsmæssige forhøjelser er fortaget på et helt u-underbygget og forkert grundlag.

Hele sagen bygger på kurators indberetning og Skattestyrelsens skønsmæssige vurdering af min klients økonomiske forhold, som han desværre ikke har nogen mulighed for at fremskaffe en tilstrækkelig dokumentation for, således at han kan tilbagevise de mod ham helt ekstraordinært store forhøjelser af hans indkomster for nogle år, hvor han pga. sygdom og konkurs ikke havde mulighed for at generere blot tilnærmelsesvis den skønsmæssigt ansatte omsætning, som Skattestyrelsen har vurderet som udtryk for en reel realiseret omsætning og private hævninger.”

Af supplerende indlæg fra repræsentanten fremgår:

”Jeg henviser til mine tidligere indlæg og de supplerende dokumenter, som det er lykkedes Klager at fremskaffe - og det er ikke muligt at fremskaffe yderligere dokumentation.

Jeg fastholder således, at de overførsler der skete i 2014 ikke kan anses for ”yderligere løn”, men derimod i mangel af dokumentation – og som en konsekvens heraf – anses som maskeret udlodning.

Jeg finder imidlertid, at der er fremsendt dokumentation for tilbagebetalingen af den erhvervsmæssige gæld med 200.000 kr., jf. den tidligere fremsendte dokumentation og redegørelse, hvorfor der påstås udbyttebeskatning af 937.109 kr. for 2014.

For årene 2015 og 2016, hvor Skattestyrelsen har foretaget en ganske udokumenteret og u-underbygget skønsmæssig forhøjelse af hans lønindkomster fra det allerede i april 2015 konkursramte selskab.

Skattestyrelsens eneste begrundelse er at de skønsmæssige forhøjelser modsvarer et ”passende privatforbrug”.

Jeg har tidligere redegjort for, hvordan Klager har opretholdt livet og på et meget lavt niveau og fastholder således, at det foretagne skøn er åbenbart urimeligt, hvorfor forhøjelserne bør nedsættes til de selvangivne negative indkomster eller subsidiært således, at indkomsterne ansættes til 0,00 kr. i hvert af de 2 år.”

Repræsentanten har den 16. december 2020 sendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling. Repræsentanten har anført følgende:

”Det fremgår af forslaget, at der ikke meget forståelse eller imødekommelse af klagers vanskelige personlige forhold.

Jeg finder at klager så godt det har kunne lade sig gøre har sandsynliggjort og redegjort for hans personlige og økonomiske forhold, som ikke lader sig dokumentere. Selv hvis hans kæreste afgav en erklæring, ville denne blive afvist som afgivet efterfølgende og af en nærtstående person.

Skatteankestyrelsen indstiller endvidere, at der sker en yderligere forhøjelse vedr. et beløb på ca. 48.000 kr., hvilket ikke kan anerkendes, og jeg anmoder derfor om, at dette punkt af klagen tilbagekaldes for Skatteankestyrelsen, således at i det mindste Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt kan opretholdes.

Hvad angår de skønsmæssige forhøjelser for 2015 og 2016 fremgår det, at Skattestyrelsen har revurderet deres oprindelige skøn med følgende bemærkninger:

"Ud fra indsendte redegørelser skal Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelser for 2015 og 2016 baseret primært på selvangivet negativ indkomst vurderes igen.”

"Skattestyrelsen har telefonisk uddybet sine bemærkninger til sagen. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klagerens privatforbrug i indkomstårene 2015 og 2016 bør nedsættes til mellem 50.000 og 100.000 kr. om året."

Jeg anmoder om, at sagens enten hjemvises til fornyet skatteansættelse eller at Skatteankestyrelsen ændrer forslaget til afgørelse, så det afspejler dette ændrede skøn til et realistisk privatforbrug.”

Landsskatterettens afgørelse

Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1.

Løn

Der er ikke fremlagt lånedokument mellem klageren og selskabet, og der foreligger ikke dokumentation for, at de hævede beløb er ført på en mellemregningskonto. Der er derfor ikke grundlag for at behandle hævningerne fra selskabet som lån til klageren, hvorfor ligningslovens § 16 E ikke finder anvendelse.

Det anses ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hævningerne er medgået til betaling af selskabets udgifter og tilbagebetaling af gæld. Der er herved henset til, at der ikke er fremlagt bogføringsmateriale eller anden dokumentation for hverken betaling af udgifter eller tilbagebetaling af gæld. De hævede beløb anses herefter at udgøre løn til klageren, som skal beskattes i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1.

Det fremlagte kontoudtræk fra [virksomhed4] ApS vedrører ifølge teksten en fordring på klageren personligt og dokumenterer derfor ikke, at betalinger er sket i selskabets interesse.

Skattestyrelsen har modregnet klagerens tilgodehavende i holdingselskabet på 47.867 kr. i den opgjorte løn fra selskabet. Idet klagerens fordring på holdingselskabet ikke vedrører hævninger og overførsler fra selskabet, forhøjes klagerens indtægt fra selskabet med beløbet på 47.867 kr.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse angående hævninger på selskabets konto, således at forhøjelsen ansættes til 1.184.976 kr. for indkomståret 2014.

Privatforbrug

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. Skattestyrelsen kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Dette følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret blandt andet ved dom af 6. december 2001, offentliggjort som SKM2002.70.HR og dom af 27. november 2008, offentliggjort som SKM2009.37HR. Hvis der påvises en yderligere indtægtskilde for skatteyderen, kan indkomsten også forhøjes.

Det lægges til grund, at klageren har haft en negativ skattepligtig indkomst på 60.305 kr. og 13.374 kr. for hhv. indkomstårene 2015 og 2016, samt at han ikke har haft formue. Det lægges endvidere til grund, at klageren i 2015 drev selskabet indtil, det blev taget under konkursbehandling den 28. april 2015.

Efter Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse ligger klagerens privatforbrug for indkomstårene 2015 og 2016 på ca. 190.000 kr. årligt, hvilket svarer til gennemsnittet for en husstand på en person ifølge Danmarks Statistik.

Der er ikke fremlagt dokumentation for det anførte om, at klageren har boet hos sin kæreste, og at hans kæreste har afholdt hans udgifter. Klageren anses herefter ikke at have fremlagt dokumentation for, at hans privatforbrug ikke skulle være omfattet af en gennemsnitsbetragtning. Endvidere har klageren ikke fremlagt en opgørelse over det faktiske privatforbrug.

Landsskatteretten finder herefter, at klagerens indkomst kan fastsættes skønsmæssigt med henvisning til gennemsnitstallene fra Danmarks Statistik.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse angående klagerens skønsmæssige indkomst for indkomstårene 2015 og 2016.