Kendelse af 29-01-2021 - indlagt i TaxCons database den 10-03-2021

Generelle oplysninger

Selskabet [virksomhed1] IVS er stiftet af [person1] den 29. september 2014 og er registreret under branchekoden ”Udgivelse af bøger”. [person1] er ifølge Erhvervsstyrelsen registreret som direktør i selskabet og ejer af alle anparter. Selskabet har adresse på [person1]s bopæl.

Ifølge selskabets årsrapport har selskabet til formål at udøve virksomhed med salg af fysiske produkter samt aktiviteter i tilknytning hertil.

Selskabet har oplyst, at dets virksomhed i de første år havde 3 fokusområder:

Selskabet har endvidere oplyst, at markedsføringen af virksomhedens 3 fokusområder primært foregår via sociale medier, og for at holde udgifterne nede producerer hovedaktionæren som udgangspunkt alt selv, suppleret med hjælp fra sin datter, som er dygtig til fotografering og layout. Der findes derfor kun meget få eksterne fakturas i regnskabet, primære udgifter er afholdt i forbindelse med egne fotooptagelser og generering af materiale til posts på sociale medier og blogindlæg.

Selskabet har fravalgt revision i årsrapporterne for 2014/15, 2016 og 2017.

Selskabet var i regnskabsårene 2014/2015 – 2017 ikke registeret som arbejdsgiver og har ikke indberettet løn på ansatte.

Årsrapporterne i regnskabsårene 2014/2015 – 2017 viste følgende:

I de påklagede år var hovedaktionæren endvidere medejer af selskabet [virksomhed2] IVS, som importerer og sælger garn m.m. via internettet.

Selskabets klage over Skattestyrelsens ændring af selskabets momstilsvar er dags dato behandlet i Landsskatterettens afgørelse i sagen med sagsnr. [...]. Hovedaktionærens klage over Skattestyrelsens ansættelse af lønindkomst fra selskabet er behandlet dags dato i Landsskatterettens afgørelse i sagsnr. [...].

Beskatning af indsættelser på bankkonto

Faktiske oplysninger

Skattestyrelsen har beskattet en række indsætninger på selskabets bankkonto som omsætning i selskabet.

Indkomstårene 2015 og 2016

Selskabet har oplyst, at indsætningerne i indkomstårene 2015 og 2016 vedrører hovedaktionærens private indsamling i forbindelse med en fundraisingtur til fordel for bl.a. [organisation1], en velgørende organisation, der bl.a. giver støtte til syge børn og unge under hospitalsophold. Beløbet er indsamlet via portalen [virksomhed3] i hovedaktionæren [person1]s navn. Følgende fremgår af selskabets fremlagte udskrift fra [virksomhed3]’s fundraisersite:

”

(...)

Midler til min private indsamling kommer fra mit firmas "[virksomhed1]s" indtægter. For hver solgte bog doneres 25 kr. til [organisation1] og jeg donerer 20 % af overskuddet fra alle festarrangementer til fonden, begge dele i perioden frem til rejsen i starten af marts. Desuden kører der frem til 1. marts 2016 en konkurrence på de sociale medier, hvor man mod at donere penge deltager i lodtrækningen om en middag til 6 personer. Se mere på http://[...dk]

(http://[...dk]) Alle indsamlede midler går ubeskåret til [organisation1] samt organisationen mod krybskytteri, da donationerne ikke skal dække mine rejseomkostninger.

(...)”

Det fremgår af Skattestyrelsens personlige skatteoplysninger på hovedaktionæren, at hovedaktionæren har indbetalt henholdsvis 1.750 kr. og 10.200 kr. i indkomstårene 2015 og 2016 til [organisation1], CVR-nr. [...1]. Bidragene er fratrukket i hovedaktionærens skattepligtige indkomst.

Selskabets hovedaktionær [person1] har oplyst, at fundraisingprojektet blev gennemført i slutningen af 2015 og starten af 2016. Det var dels fundraising men også markedsføring for selskabets cateringdel. Målet med marketingdelen var at profilere pop-up restaurantkonceptet samt at have indhold til de sociale medieprofiler på [...] og [...]. Der var følgende 4 typer af fundraising aktiviteter:

”* Overskud fra omsætning

Jeg donerede overskud fra bogsalg og festarrangementer i månederne oktober til januar. Da der var underskud på driftskontoen, skete indbetalingerne direkte fra min private konto.

* Lotteri

Hvert lod kostede 50 kr.og der blev trukket lod om en gæstemiddag leveret til døren.

* Velgørenhedsmiddag 1

Velgørenhedsmiddag afholdt som pop-up i mit hjem. Pris for deltagelse var 550 pr. person, enkelte valgte at betale lidt ekstra. Jeg dækkede udgifter til indkøb af mad og vin via indbetalingerne, resten blev overført til mit [organisation1] projekt på [virksomhed3].

* Velgørenhedsmiddag 2

Bekendte holdt middag, jeg leverede maden og der blev doneret penge til [organisation1].”

Lotteri

Selskabet har fremlagt udskrift fra følgende opslag på selskabets [...]:

”VIND MIDDAG TIL 6 – STORE CHANCER

(...)

Kun få har deltaget i vores lotteri til fordel for [organisation1] og [projekt1] som arbejder for at forebygge krybskytteri. Det betyder så også at der er store chancer for at vinde en middag til 6 personer inkl. vine – dette ved blot at købe et lod i støttekonkurrencen til 50 kr.

(...)

Vind en middag inkl. vine til 6 personer – alt bragt lige til døren. Vindere af 2. og 3. præmier modtager en ”[virksomhed1]” bog.

Hvert lod i konkurrencen koster 50 kr. Betal på enten mobilepay [...] eller via bankoverførsel til [...20]. Husk at anføre navn og email på din indbetaling.

(...)”

Bankkontoen [...20] er registreret som selskabets driftskonto.

Velgørenhedsmiddag 1

Selskabet har fremlagt udskrift fra følgende opslag på [...]:

”Invitation til deltagelse i velgørenhedsmiddag

Kære Venner!

Fredag d. 15. januar 2016 afholder jeg en velgørenhedsmiddag til fordel for [organisation1]s’ arbejde med syge børn og unge i Danmark.

Hele overskuddet fra denne aften går ubeskåret til [organisation1]s fondens arbejde samt et Afrikansk projekt, der arbejder målrettet mod krybskytteri. Middagen vil være en smagsprøve på nogle af de retter, vi planlægger til den næste ”[x1]” bog.

(...)”

Velgørenhedsmiddag 2

Selskabet har fremlagt faktura 146 vedrørende [organisation1] Middag 2, som er dateret den 1. april 2016 og påskrevet ”varen er betalt”. Det fremgår af fakturaen, at selskabet har afholdt middagsarrangement til i alt 3.750 kr. for 10 kuverter af 375 kr. inklusive vine. Herudover fremgår det, at der er indbetalt 1.000 kr. ekstra som [virksomhed3] donation. Det fremgår af selskabets bogføring, at fakturaen er medregnet i selskabets omsætning som bilag 71.

Skattestyrelsen har for indkomståret 2015 beskattet følgende indsætninger på selskabets bankkonto:

Indsætninger vedrørende [organisation1] Middag 1 udgør i alt 2.200 kr.

Indsætninger vedrørende [organisation1] lotteri udgør i alt 350 kr.

Indsætninger vedrørende [organisation1] donation udgør i alt 753 kr.

Skattestyrelsen har for indkomståret 2016 beskattet følgende indsætninger på selskabets bankkonto.

Indsætninger vedrørende [organisation1] Middag 1 udgør i alt 9.750 kr.

Indsætninger vedrørende [organisation1] lotteri udgør i alt 1.350 kr.

Indsætninger vedrørende [organisation1] Middag 2 udgør i alt 4.750 kr.

Indkomståret 2017

Skattestyrelsen har for indkomståret 2017 beskattet følgende indsætninger på selskabets bankkonto:

Skattestyrelsen har i udtalelsen til klagen oplyst, at de med * markerede indbetalinger på i alt 1.328 kr., ekskl. moms, efter Skattestyrelsens opfattelse kan anses for medregnet i selskabets regnskab.

Selskabet har fremlagt bankoverførselsbilag vedrørende posteringen den 23. november 2017, der viser, at beløbet 1.500 kr. er overført fra hovedaktionærens private konto. Endvidere fremgår det af fremlagt regnskabsmateriale, at selskabet har udstedt faktura 165 til [person29] H(...) på 5.760 kr., som er medregnet i selskabets omsætning.

Selskabets hovedaktionær har oplyst, at overførsler den 6. og 13. november 2017 vedrører sammenskudsmiddag med gamle [virksomhed5] kollegaer, hvor der er indbetalt beløb til hovedaktionæren for køb af mad og vin, hvorfor dette er et privat arrangement og selskabet uvedkommende. Selskabet har fremlagt udskrift fra hovedaktionærens [...], hvoraf det fremgår, at hun den 6. april 2018 havde opslået en begivenhed på [...]. Det fremgår af opslaget, at der er 31 inviterede og 11 deltog. Følgende uddrag af tekst fremgår af opslaget:

”Kære skønne [virksomhed5] Tøser:-):-)

Så er det atter tid til at sætte kryds i kalenderen til [virksomhed5] Tøsemiddag i [by2].

Som altid er der 2 former for tilmelding:

a. Bindende tilmelding.

Skriv under denne post hvis du ønsker at være sikker på en plads.

Hvis der fortsat er ledige stole bekræfter jeg din plads, hvorefter du bedes indbetale 475 kr. (Indbetalingsdetaljer skriver jeg sammen med bekræftelsen).

Skulle du senere blive forhindret, får du dine penge retur, hvis din stol kan

”

Af selskabets bogføring fremgår det, at selskabet den 21. august 2017 har bogført faktura 161 på 4.590 kr. Selskabet har fremlagt faktura 161, som er udstedt til [person30] den 21. august 2017.

Skattestyrelsen s afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 3.223 kr. i indkomståret 2015, med 12.989 kr. i indkomståret 2016 og med 9.102 kr. i indkomståret 2017, som vedrører indsættelser på selskabets bankkonto, der ikke er medtaget i selskabets regnskab.

Skattestyrelsen har begrundet ændringen således:

”Beskatning af indsættelser på selskabets bankkonto

(...)

Efter det tidligere fremsendte forslag, har selskabet fremsendt 2 bilag, som gennemgår indsætningerne for indkomståret 2014/15 og 2016.

Vi har gennemgået de fremsendte bilag, og vi anderkender at en del af indtægtern enten er medregnet som indtægt tidligere eller vedrører [virksomhed2] IVS.

Skattestyrelsen vurdere at en del af indsætningerne stadigvæk er indtægter, som burde være medregnet som en indtægt i følge statsskattelovens § 4, stk.1, litra a., og det er leverencer mod vederlag, som der skal betales moms af ifølge momslovens § 4, stk. I.

Se bilag 6A - Indtægt, hvor de indsætninger vi anser som indtægt er oplistet.

Skattestyrelsen foreslår derfor at forhøje den skattepligtige indkomst med 3.223 kr. for indkomståret 2014/15, 12.989 kr. for indkomståret 2016 og 9.102 kr. for indkomståret 2017.

Skattestyrelsen foreslår at forhøje din salgsmoms med 805 kr. for indkomståret 2014/15, 3.247 kr. for indkomståret 2016 og 2.276 kr. for indkomståret 2017.

Skattestyrelsen har haft følgende bemærkninger til klagen:

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Vi har gennemgået den vedlagte klage, og har kommenteret de enkelte punkter i klagen.

Bilag 1:

2014/15 og 2016

Selskabet har afholdt en crowdfunding, og her oplister selskabet 4 situationer som benyttes.

I 1,3 og 4 er der levering mod vederlag, og derfor skal der betales moms, og rente skattemæssigt er der tale om en omsætning, som der skal svares skat af.

Situation 2, hvor der er afholdt et lotteri er momsfritaget efter momslovens § 13, stk.1, nr. 12.

Men ud fra det indsendte er det ikke muligt at opgøre hvad der vedrører situation 1,3 og 4 eller situation 2.

2017

Udfra ovenstående vurdere vi at vi i vores afgørelse har medregnet 1.659,95 kr., heraf moms 331,99 kr. som allerede var beskattet.”

Klagerens opfattelse

Det er selskabets opfattelse, at Skattestyrelsens forhøjelser vedrørende indsætninger på selskabets bankkonto skal nedsættes til 580 kr., 309 kr. og 240 kr. i hvert af indkomstårene 2015, 2016 og 2017.

Selskabet har begrundet dette således:

”Fejlagtige overførsler til driftskonto

Der er for alle 3 regnskabsår ved en fejltagelse blevet overført private penge til driftskreditten, som intet har med firmaet at gøre. Disse overførsler har Skattestyrelsen tolket, som indtægt for firmaet og der er derfor blevet opkrævet moms. Jeg har fremsendt detaljerede lister til sagsbehandleren i Skattestyrelsen med forklaring og dokumentation for hver enkelt post. Der er dog forstat en del overførsler, som jeg ikke har fået medhold i. Denne del af afgørelsen ønsker jeg at anke.

Bilag 1 viser en oversigt over de overførsler inkl. dokumentation som Skattestyrelsen har afvist.

Selskabet har endvidere haft følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse til klagen:

”Jeg har modtaget Skattestyrelsen kommentarer til min anke og har følgende yderligere kommentarer til sagen:

* Crowdfunding kampagne:

Jeg stiller mig fortsat udforstående overfor at indsamling til et godgørende formål, hvor det fulde overskud bliver givet videre til, i mit tilfæde [organisation1], bliver betragtet som et vederlag og derfor bliver pålagt med moms. Jeg har dokumenteret, at der er indsat et stort beløb til [organisation1] via crowdfunding sitet [virksomhed3] se ankesagens bilag 1.1.

I Skattestyrelsen svar af 27. august 2019 er det første gang, at jeg bliver gjort opmærksom på, at lotteri er fritaget for moms. Jeg har dog tidligere fremsendt oversigter til Skattestyrelsen som for hver enkelte post, der viser hvilken af de 4 crowdfunding senarier, der er tale om, herunder lotteri og stiller mig derfor uforstående overfor Skattestyrelsens bemærkning om, at det ud fra det indsendte ikke er muligt at opgøre, hvilken situation den enkelte post vedrører. Jeg vedlægger oversigterne til Ankestyrelsens brug som bilag 1.4 og 1.5 og henviser desuden til ankesagens bilag 1.1.

* Overførsel d. 23. november 2017. Jeg fastholder min argumentation. Dette er et privat indlån mellem 2 af mine bankkonti (Se ankesagens bilag 1.2), da der ikke var nok midler på virksomhedskontoen til indkøb af råvarer til faktura 165 som også vises i bilag 1.2. I ankesagens bilag 4.3 kan det i regnskabsbilag 174 ses at indtægten for faktura 165 er bogført og der er betalt moms af beløbet. Jeg stiller mig fortsat udforstående overfor, at jeg skal betale moms af privat indlån.

* Overførsel d. 6 og 13 november, dette er en sammeskudsmiddag med gamle [virksomhed5] kollegaer hvor der er indbetalt beløb til mig som jeg har købt mad og vin for. Jeg har ikke yderligere dokumentation, men dette er et privat arrangement og firmaet uvedkommende.

* Overførsel d. 23. august - [person30]. Denne overførsel har jeg dokumenteret overfor Skattestyrelsen 2 gange. Dette er betaling af faktura 161 som allerede er bogført - se ankens bilag 4.3 bogføringsbilag nr. 140. Vedlægger desuden dokumentation for ankestyrelsens brug som bilag 1.6 Der er betalt fuld moms via den generelle momsafregning for 2. halvår 2017 og nu igen via skattestyrelsens afgørelse, dvs. der er betalt moms 2 gange for den samme indtægt.”

På møde med Skatteankestyrelsen den 24. august 2020 forklarede hovedaktionæren, at crowdfundingen i udgangspunktet var en privat indsamling. Det var et vennepar, der var engageret i [organisation1], som fik [person1] involveret i forbindelse med en tur til Kilimanjaro. [person1] koordinerede turen og betalte derfor ikke for sin egen tur, men en betingelse for at deltage i turen var, at man lavede crowdfunding til [organisation1]. Og det gjorde [person1] også.

Dette skete ved de i klagens bilag 1 omtalte aktiviteter:

De indsamlede penge er betalt til Better now til fordel for [organisation1]. Betalingerne er sket til [virksomhed3] fra [person1]s private bankkonto, men indsamlingerne er betalt til selskabets bankkonto, fordi [person1]s telefon/mobilepay var knyttet op på selskabets bankkonto. Indbetalingerne er derfor indskud i selskabet fra [person1]. Pengene er ikke hævet ud af kontoen, fordi selskabet havde underskud.

[person1] har anset aktiviteterne for også at være markedsføring for selskabet. [person1] har tidligere beskæftiget sig med markedsføring (hos Coca-cola), og markedsføringen er sket via billeder på [...] og [...]. Udgifterne til bøger og velgørenhedsmiddag 1 er fratrukket i selskabet som markedsføringsudgift og godkendt af Skattestyrelsen ifølge [person1]. Så vidt hun husker, er middagen vundet ved lodtrækning ikke udgiftsført i selskabet. Velgørenhedsmiddag 2 er medregnet i selskabet med faktura – udleveret på mødet, kun det donerede beløb på 1.000 kr. er ikke medregnet.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skattepligtig har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det den skattepligtige at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR.

Det fremgår af selskabet regnskabsmateriale, at der er en række indbetalinger på selskabets bankkonto, som ikke er medregnet i selskabets skattepligtige indkomster for indkomstårene 2015, 2016 og 2017.

Skattestyrelsen har anset indbetalingerne for indkomståret 2015 på 3.223 kr., for indkomståret 2016 på 12.989 kr. og for indkomståret 2017 på 9.102 kr. for at vedrøre selskabets skattepligtige indkomst.

Indkomståret 2015 og indkomståret 2016

Landsskatteretten lægger indledningsvist til grund, at hovedaktionæren privat har ønsket at støtte organisationen [organisation1] ved en privat indsamling, hvilket også er understøttet af, at hovedaktionæren har opnået fradrag i sin skattepligtige indkomst for ydede bidrag til organisationen i indkomstårene 2015 og 2016. Hovedaktionæren har endvidere forklaret, at hendes mobilepay i klageårene var tilknyttet selskabets bankkonto.

På den baggrund finder Landsskatteretten, at to donationer i indkomståret 2015 på i alt 753 kr. modtaget på selskabets bankkonto kan anses for donationer modtaget til hovedaktionærens private indsamling, og som er selskabets skattepligtige indkomst uvedkommende. Beløbet anses i stedet for et indskud på hovedaktionærens mellemregning med selskabet.

Uanset hovedaktionærens private formål med indsamlingen finder Landsskatteretten dog, at indsamlingsinitiativerne for så vidt angår lotteri og velgørenhedsmiddage alle må anses for afholdt i nær tilknytning til selskabets drift og dermed til selskabets skattepligtige indkomst. Der er lagt vægt på, at selskabet beskæftiger sig med catering- og pop-up restaurantvirksomhed og også leverer den restaurantydelse, der sælges ved lotteri og velgørenhedsmiddage. Der er endvidere henset til, at selskabet reklamerer for aktiviteterne på [...] og ved betegnelsen ”vi”, samt at betalingen for lotteriet på selskabets [...]-side er henvist til at kunne ske på selskabets bankkonto.

Landsskatteretten finder derfor, at indsættelserne på selskabets bankkonto vedrørende lotteri og velgørenhedsmiddag 1 og 2 vedrører selskabets skattepligtige indkomst. Det fremgår imidlertid af selskabets fremlagte bilagsdokumentation, at faktura 146 vedrørende velgørenhedsmiddag 2 allerede er medregnet i selskabets skattepligtige indkomst, hvorfor Skattestyrelsens forhøjelse vedrørende disse indsætninger bortfalder.

Landsskatteretten nedsætter derfor Skattestyrelsens forhøjelse på 3.223 kr. i indkomståret 2015 med 602 kr. (753 kr. inkl. moms) til 2.621 kr., og Skattestyrelsens forhøjelse på 12.989 kr. i indkomståret 2016 nedsættes med 3.800 kr. (4.750 kr. inkl. beregnet moms) til 9.189 kr.

Indkomståret 2017

Landsskatteretten kan tiltræde Skattestyrelsens opfattelse af, at indsætninger på i alt 1.328 kr. ekskl. moms allerede er medregnet i selskabets selvangivne skattepligtige omsætning.

Landsskatteretten finder endvidere, at selskabet, med det fremlagte bankoverførselsbilag, har godtgjort, at indsætningen den 23. november 2017 på 1.200 kr. ekskl. en beregnet moms vedrører et indskud i selskabet fra hovedaktionærens private bankkonto, som ikke er skattepligtigt for selskabet.

Endelig finder Landsskatteretten, at selskabet har dokumenteret, ved det fremlagte regnskabsmateriale, at indbetalingen den 23. august 2017 på 3.673 kr. ekskl. moms er medregnet i selskabets selvangivne skattepligtige omsætning.

Landsskatteretten nedsætter derfor Skattestyrelsens forhøjelse på 9.102 kr. for indkomståret 2017 med i alt 6.201 kr. (1.328 kr. + 1.200 kr. + 3.673 kr.) til 2.901 kr.

Retten finder det ikke godtgjort at indbetalingerne den 6. og 13. november 2017 vedrører et privat arrangement hos hovedaktionæren. Der er lagt vægt på, at selskabet beskæftiger sig med catering- og pop-up restaurantvirksomhed, at beløbene er indbetalt på selskabets konto, og at den fremlagte indbydelse til et senere arrangement ikke dokumenterer, at der er tale om et privat arrangement, som ikke har karakter af salg af en restaurantydelse.

Udgifter, som SKAT har henført til hovedaktionæren, der kan fratrækkes som lønomkostninger

Faktiske oplysninger

Skattestyrelsen har anset en række af selskabets udgifter for at vedrøre hovedaktionærens private forhold, hvorfor fradrag for udgifterne er godkendt som lønudgifter i selskabet.

Hovedaktionæren [person1] er blevet beskattet af lønindkomsten ved Skattestyrelsens afgørelse af 22. maj 2019.

Skattestyrelsen har opgjort udgifterne således:

De samlede opgjorte lønudgifter til hovedaktionæren pr. indkomstår

Heraf udgør moms i de samlede opgjorte lønudgifter pr. indkomstår

Selskabet har fremlagt bilag 4.1, 4.2 og 4.3 til klagen, som er selskabets posteringer af indtægter og udgifter foretaget i et regneark, med markering af indtægts- og udgiftsark. Det fremgår tillige af regnearkene, hvorvidt posteringen er betalt eller modtaget på selskabets bankkonto eller via hovedaktionærens indskud eller hævning.

Af bilag 4.1, 4.2 og 4.3 fremgår det således, at hovedaktionæren netto har indskudt følgende beløb i selskabet pr. indkomstår:

Ad rejseblog

Det fremgår af Skattestyrelsens opgørelser over selskabets udgifter til rejseblog, at udgifterne vedrører rejser til Peru, [by3] og [Italien] i indkomståret 2015.

Selskabets udgifter i 2016 vedrører ifølge Skattestyrelsens opgørelse en rejse til Kilimanjaro. I 2017 vedrører udgifterne en cykelrejse i Skotland i juli måned.

Deltagerne i rejserne har ifølge bilagene været hovedaktionæren og enten [person31] eller [person32], hovedaktionærens datter.

Ad inspiration

Det fremgår af Skattestyrelsens opgørelser over selskabets udgifter til inspiration, at disse vedrører restaurantregninger. Der fremgår ikke anledning eller deltagere af regningerne.

Ad personale

Bilag 15 er en regning fra [virksomhed6] dateret den 20. november 2014 på i alt 1.604,41 kr. vedrørende køb af 12 flasker portvin. På bilaget er med håndskrift angivet: 1.100 kr. som medarbejderjulegave.

Bilag 272 firmajulefrokost 855 kr. i 2016 er en restaurantregning uden angivelse af deltagere.

Ad ikke rette udgiftsbærer

Skattestyrelsen har ændret fradragsretten for en række af selskabets udgifter til bl.a. drikkevarer og edb-udstyr til at være fradrag for lønomkostninger til hovedaktionæren, fordi udgifterne er anset for at være hovedaktionærens private udgifter.

Selskabet har i klagens bilag 2 fremlagt følgende bilag på udgifter, som selskabet anser for at vedrøre selskabets drift og ikke hovedaktionæren:

Indkomståret 2015

Indkomståret 2016

Indkomståret 2017

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har anset en række beløb, som selskabet har fratrukket i sin skattepligtige indkomst, for at vedrøre hovedaktionæren og har i stedet anset udgifterne for at være lønomkostninger for selskabet. Som følge heraf har Skattestyrelsen indrømmet selskabet yderligere fradrag for momsandelen af de pågældende udgifter.

De samlede udgifter har i 2015, 2016 og 2017 udgjort henholdsvis 73.059 kr., 86.224 kr. og 49.319 kr. Heraf har Skattestyrelsen indrømmet selskabet yderligere fradrag for momsandelen af udgifterne med henholdsvis 6.204 kr., 5.965 kr. og 3.571 kr.

Skattestyrelsen har begrundet ændringerne med følgende:

”Bemærkninger til indsigelse

Skattestyrelsen vurdere ikke at de afholdte udgifter, som betragtes som løn til [person1], kan modregnes på selskabets mellemregningskonto, og derved reducere selskabets tilgodehavende med [person1].

Selskabet har I sin tid valgt at bogføre de afholdte udgifter i selskabet, og man kan ikke efterfølgende vælge at ændre dette valg, ved at gå ind og ændre bogføringen med tilbagevirkende kraft.

Skattestyrelsen fastholder derfor den tidligere fremsendte ændring omkring dette punkt.

Øvrige bemærkninger til indsigelsen, kan findes under de enkelte punkter.

(...)

Fradrag for udgifter til reiseblog anset som løn

(...)

Udgifterne til blog aktiviteten er bogført som en udgift i selskabet, og betalt fra selskabets konto.

Der kan alene fradrages udgifter, som vedrører selskabets aktivitet og derfor er med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Med udgangspunkt i Statsskattelovens § 6 litra a godkendes der ikke udgifter til blog aktiviteten, da denne aktivitet er selskabet uvedkommende.

Udfra beskrivelsen i bloggen, fremgår det at rejserne foretages som en privat interesse fra indehaveren og dennes datter. Samtidig viser billederne på bloggen også at rejserne er private.

Der er ingen indikationer på, at bloggen er en erhvervsmæssig aktivitet i selskabet, eller at der i fremtiden skal komme en indtjening ved bloggen.

Vi vurdere derfor, at der er tale om selskabets indehavers private rejseudgifter, da der ikke er noget erhvervsmæssigt i bloggen og hendes datter er med på rejserne.

Disse udgifter er ikke fradragsberettiget i selskabets skattepligtige indkomst, dette står i statsskattelovens § 6, stk.1, litra a.

Skattestyrelsen anser udgifterne for at være løn til selskabets indehaver [person1].

De 44.777 kr. for indkomståret 2014/ 15, 8.268 kr. for indkomståret 2016 og 39.419 kr. for indkomståret 2017, vil derfor blive beskattet ved [person1].

Se specifikation af de ikke godkendt bilag i vedlagte bilag: Bilag 1. 1.

Udgifterne til løn er fradragsberettiget ifølge statsskattelovens § 6, stk.1, litra a.

Ovenstående lønudgifter er inklusiv moms, men selskabet har fratrukket udgiften uden moms. Skattestyrelsen nedsætter derfor den skattepligtige indkomst, med 1.320 kr. for indkomståret 2014/15, 1.654 kr. for indkomståret 2016 og 1.699 kr. for indkomståret 2017.

(...)

Fradrag for inspirations omkostninger anset som løn

(...)

Med udgangspunkt i Statsskattelovens § 6 litra a godkendes der ikke udgifter til inspirationsudgiften, da denne aktivitet er selskabet uvedkommende.

Der kan alene fradrages udgifter, som vedrører selskabets aktivitet og derfor er med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Udgiften til restaurant besøg for indehavernes og dennes datter, anses ikke for at have tilknytning til selskabets indtægtskilde.

At indehaverens datter er med på disse besøg, indikere at udgiften er en privat udgift for [person1].

Udgiften anses derfor ikke for at vedrører selskabets drift, men anses for at være en privat udgift for indehaverne af selskabet.

Disse udgifter er ikke fradragsberettiget i selskabets skattepligtige indkomst, dette står i statsskattelovens § 6, stk.1, litra a.

Skattestyrelsen anser udgifterne for at være løn til selskabets indehaver [person1].

De 14.944 kr. for indkomståret 2014/15, 69.853 kr. for indkomståret 2016 og 8.473 kr. for indkomståret 2017, vil derfor blive beskattet ved [person1].

Se specifikation af de ikke godkendte bilag i vedlagte bilag: Bilag 2.1.

Udgifterne til løn er fradragsberettiget ifølge statsskattelovens § 6, stk.1, litra a.

Ovenstående lønudgifter er inklusiv moms, men selskabet har fratrukket udgiften uden moms. Skattestyrelsen nedsætter derfor den skattepligtige indkomst, med 2.839 kr. for indkomståret 2014/15, 2.690 kr. for indkomståret 2016 og 1.669 kr. for indkomståret 2017.

(...)

Fradrag for omkostninger, hvor selskabet ikke er rette udgiftsbærer anset som løn

(...)

Skattestyrelsen vurdere ikke, at udgifterne hvor det ikke er selskabets navn, som står på fakturaren er udgifterne som er afholdt af selskabet.

En gennemgang af udgifterne viser, at de ikke har nogen tilknytning til selskabets erhvervsmæssige aktivitet, men vurderes at være private udgifter, som vedrørende selskabets ledelse og eventuelt familie.

Disse udgifter er ikke fradragsberettiget i selskabets skattepligtige indkomst, dette står i statsskattelovens § 6, stk. I, litra a.

Skattestyrelsen anser udgifterne for at være løn til selskabets indehaver [person1].

De 12.238 kr. for indkomståret 2014/15, 7.248 kr. for indkomståret 2016 og 1.427 kr. for indkomståret 2017, vil derfor blive beskattet ved [person1].

Se specifikation af de ikke godkendte bilag i vedlagte bilag: Bilag 3. I.

12.238 kr., heraf moms 1.825 kr. i 2014/15

7.248 kr., heraf moms 1.450 kr. i 2016

1.427 kr., herafmoms 203 kr. kr. i 2017

Udgifterne til løn er fradragsberettiget ifølge statsskattelovens § 6, stk.1, litra a.

Ovenstående lønudgifter er inklusiv moms, men selskabet har fratrukket udgiften uden moms. Skattestyrelsen nedsætter derfor den skattepligtige indkomst, med 1.825 kr. for indkomståret 2014/1 5, 1.450 kr. for indkomståret 2016 og 203 kr. for indkomståret 2017.

Fradrag for omkostninger til personale anset som løn

(...)

Personaleudgifter er som hovedregel fradragsberettiget ifølge statsskattelovens § 6, stk.1, litra a.

Selskabet har ikke haft nogen ansatte i indkomstårene 2014/15 og 2016.

Da selskabet ikke har nogen ansatte, kan udgiften ikke vedrører selskabets drift.

Vi vurderer derfor, at der er tale om selskabets indehavers private udgifter. Disse udgifter er ikke fradragsberettiget i selskabets skattepligtige indkomst, dette står i statsskattelovens § 6, stk.1, litra a.

Skattestyrelsen anser udgifterne, for at være løn til selskabets indehaver [person1]. De 1.100 kr. for indkomståret 2014/15 og 855 kr. for indkomståret 2016, vil derfor blive beskattet ved [person1].

Udgifteme til løn er fradragsberettiget ifølge statsskattelovens § 6, stk.1, litra a.

Ovenstående lønudgifter er inklusiv moms, men selskabet har fratrukket udgiften uden moms. Skattestyrelsen nedsætter derfor den skattepligtige indkomst, med 1.825 kr. for indkomståret 2014/15, 1.450 kr. for indkomståret 2016 og 203 kr. for indkomståret 2017.”

Klagerens opfattelse

Det er selskabets påstand, at de af Skattestyrelsen opgjorte udgifter ikke skal anses for lønudgifter i selskabet, men skal tilbageføres til hovedaktionæren via dennes mellemregning med selskabet, hvorfor selskabet ønsker de opgjorte lønudgifter for 2015, 2016 og 2017 ansat til 0 kr.

Det er endvidere selskabets opfattelse, at udgifter i henhold til fremlagte bilag for indkomstårene 2015, 2016 og 2017 på 1.681 kr., 596 kr. og 808 kr. ekskl. moms skal anses for driftsomkostninger, som vedrører selskabets vareforbrug m.m.

Selskabet har begrundet sin påstand med følgende:

”Udgifter vurderet som ikke relevante for virksomheden

En lang række udgifter er afvist af skat med henvisning til at disse vurderes for at være private. Jeg vil gerne specifikt henlede opmærksomheden på enkelte, som jeg på nogen måde kan se kan give anledning til denne vurdering. Oversigt i Bilag 2”.

(...)

Afviste udgifter omlagt til privat indkomst

En relativt stor del af firmaets udgiftsposter er blevet afvist af skat med argumenter om, at disse anses som personligt forbrug. Afviste bilag er blevet omlagt til personlig indkomst og jeg er dermed blevet personligt beskattet af disse. Min revisor havde, efter modtagelsen af første oplæg fra Skattestyrelsen, en dialog med sagsbehandleren omkring muligheden for at fremkomme med et korrigeret regnskab efter følgende principper: Samtlige afviste udgifter bliver taget ud af regnskabet, og der udarbejdes en ny opgørelse med nye regnskabsresultater. Dette indvillige skattestyrelsens sagsbehandler i. Der er blevet brugt mange revisortimer samt meget af min personlige tid på at udarbejde nye oversigter og korrigerede årsrapporter. Den endelige afgørelse fra Skat afviger dog ikke meget fra første oplæg. Det anføres i den endelige afgørelse, at man ikke kan trække udgifter ud af et regnskab, når de først er lagt ind, og Skat skriver også i sin konklusion, at jeg vedstår at samtlige afviste udgifter er privat forbrug. Dette er ikke korrekt. Jeg har været i 100 % god tro og har i mit regnskab alene medtaget udgifter, jeg vurderede relevante for selskabet, og jeg vedkender mig derfor ikke, at de afviste udgifter er private udlæg.

Underskuddet i min virksomhed er dækket af personlig opsparing. Bilag 4.1, 4,2 og 4,3 er detaljerede oversigter over samtlige konterede bilag i virksomheden for de undersøgte år. For hver enkelt fremgår om udgiften er dækket af [virksomhed1] eller via indlån af mig privat.

Beløbene som er indlånt i [virksomhed1] og dermed en stor del af de afviste bilag, er personlig opsparing genereret via min tidligere lønindkomst, som der allerede én gang er betalt indkomstskat og AM bidrag af. Omlægning af de samme penge til personligt indkomst i [virksomhed1] betyder, at jeg har betalt dobbelt beskatning samt 2 gange AM bidrag for den samme indkomst. Det er hermed denne del af afgørelsen fra skat, jeg overordnet ønsker at anke.

Skattestyrelsens sagsbehandling har været karakteriseret ved ensidig dialog og generelt ingen forståelse for, at det er en lille iværksætters virksomheder der har været sagsbehandlet.

Jeg er en lille iværksætter som startede mit virke i hhv. 2014 og 2015, det er således de 3/3,5 første år af min virksomheders levetid, skattestyrelsen har behandlet. Grundet mine virksomheders karakter og specifikt med henblik på, at [virksomhed2] IVS er en socioøkonomisk virksomhed, har jeg af økonomiske hensyn været nødt til at fravælge professionel revision. Jeg har i håndteringen af min virksomhed været i 100 % god tro og har brugt meget energi og tid på at sætte mig ind i reglerne, som jeg også efter bedste overbevisning mener at have fulgt. Det er klart min oplevelse, at der fra Skattestyrelsens side har manglet forståelse for, at jeg som iværksætter ikke sidder inde med samme viden som de store virksomheder. Skat har generelt ikke været modtagelig overfor mine argumenter, forklaringer og i en del tilfælde min dokumentation.

Den store skattegæld som jeg skal tilbagebetale kommer til at få store konsekvenser for mine virksomheder. [virksomhed1] bliver med stor sandsynlighed nedlagt i 2020. [virksomhed2] IVSsom har været i vækst hvert år, og som har udvist overskud fra 1. år har jeg ikke ressourcer til at have så stor fokus på længere. Jeg arbejder pt. som vikar for at kunne indtjene det beløb, der skal betales i dobbeltbeskatning. Dette får naturligvis konsekvenser for den positive udvikling i omsætningen i [person1]med den der af følgende effekt, at kooperativet i Peru ikke længere får de ordremængder der er essentielle for de berørte familier.”

[person1] har forklaret på møde med Skatteankestyrelsen, at hun blev afskediget fra sit lønmodtagerjob for nogle år siden. På det tidspunkt havde hun allerede startet en rejseblog, catering samt salg af garn i det små. Hun besluttede derfor at sætte aktiviteterne mere i system og leve af de forskellige aktiviteter, der allerede var i gang. Derfor blev de to selskaber oprettet.

For så vidt angår rejsebloggen var den populær, og hun fik også udgivet nogle artikler, men der kunne ikke genereres indtægter via bloggen. Hun accepterer derfor, at udgifterne kan anses for private i forhold til selskabet, men kan ikke anerkende, at de skal beskattes som løn, da hun selv har indskudt pengene i selskabet. De er således betalt af hendes egen lomme i første omgang.

Overordnet set er den primære anke derfor, at udgifterne er beskattet hos [person1] selv som løn. Derudover ønsker hun de poster, som der er indsendt særskilte bilag for, f.eks. kaffe, behandlet ved klagen.”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en udgift, der er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Udgifter, som et selskab afholder i en aktionærs interesse, kan fratrækkes i selskabets skattepligtige indkomst, såfremt udgifterne kan karakteriseres som en driftsomkostning i form af løn til aktionæren.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Skattestyrelsen har anset en række udgifter vedrørende rejseblog, inspiration, ikke rette udgiftsbærer og personale, som er afholdt af selskabet, for at vedrøre hovedaktionærens private forhold. Selskabet har for visse af udgifterne under punktet ikke rette udgiftsbærer fremsat påstand om, at udgifterne vedrører selskabets drift i form af vareforbrug m.m. Selskabet har endvidere fremsat påstand om, at de øvrige ikke godkendte udgifter ikke skal kvalificeres som løn til hovedaktionæren [person1].

Ikke rette udgiftsbærer

Indkomståret 2015

Selskabet har i indkomståret 2015 fratrukket udgifter i henhold til fire bilag på i alt 1.681 kr., der vedrører drikkevarer i form af sodavand og kapsler til kaffe.

Landsskatteretten finder, at udgifterne kan fratrækkes i selskabets skattepligtige indkomst, idet det efter det forelagte bilags- og bogføringsmateriale sammenholdt med selskabets oplyste forretningsområde indenfor catering og udgivelse af bøger om mad må anses for sandsynliggjort, at udgifterne er afholdt og medgået til erhvervelsen af selskabets skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Fradrag i henhold til bilagene 55, 129, 176 og 286 på i alt 1.681 kr. ekskl. moms kan derfor fratrækkes i selskabets skattepligtige indkomst.

Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2015, således at yderligere fradrag vedrørende momsandelen på udgifterne på de fire bilag nedsættes fra 420 kr. til 0 kr.

Indkomståret 2016

Selskabet har i indkomståret 2016 fratrukket en udgift til Dropbox på 596 kr. ekskl. moms.

Landsskatteretten finder, at udgiften kan fratrækkes i selskabets skattepligtige indkomst, idet det efter det forelagte bilags- og bogføringsmateriale sammenholdt med selskabets oplysninger om forretningsområde og markedsføringsmetoder anses for sandsynliggjort, at udgifterne er afholdt og medgået til erhvervelsen af selskabets skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgiften i henhold til bilag 76 på 596 kr. ekskl. moms kan derfor fratrækkes i selskabets skattepligtige indkomst.

Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2016, således at yderligere fradrag vedrørende momsandelen på udgiften på bilaget nedsættes fra 149 kr. til 0 kr.

Indkomståret 2017

Selskabet har i indkomståret 2017 fratrukket udgifter til Dropbox og kabler/USB på i alt 760 kr. ekskl. moms.

Landsskatteretten finder, at udgifterne kan fratrækkes i selskabets skattepligtige indkomst, idet det efter det forelagte bilags- og bogføringsmateriale sammenholdt med selskabets oplysninger om forretningsområde og markedsføringsmetoder anses for sandsynliggjort, at udgifterne er afholdt og medgået til erhvervelsen af selskabets skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgiften i henhold til bilag 54 og 127 på i alt 760 kr. ekskl. moms kan derfor fratrækkes i selskabets skattepligtige indkomst.

Selskabet har endvidere fratrukket udgift til et madmagasin, [...], som er tegnet af [person1], på i alt 48 kr. ekskl. moms.

Landsskatteretten finder i lighed med Skattestyrelsen, at udgiften må anses for afholdt i hovedaktionærens interesse. Uanset, at selskabet beskæftiger sig med catering, opfylder et generelt madmagasin, som er indkøbt i hovedaktionærens navn som inspiration til selskabets egne opskrifter, ikke kravet til en direkte og umiddelbar tilknytning til selskabets indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgiften i henhold til bilag 7 på 59,95 kr. inkl. den beregnede moms kan således fratrækkes i selskabets skattepligtige indkomst som lønudgifter.

Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2017, således at yderligere fradrag vedrørende momsandelen på udgifterne på de tre bilag nedsættes fra 202 kr. til 12 kr.

Rejseblog, inspiration og personale

Udgifter, der sædvanligt forekommer for de fleste skatteydere uafhængigt af, om der udfoldes bestræbelser på at erhverve indkomst, har som hovedregel karakter af privatforbrug. Der kan dog gives fradrag for udgifter, som efter deres art henhører under privatforbruget, såfremt erhvervsudøvelsen påfører skatteyderen påviselige merudgifter af den pågældende karakter, eller såfremt der er påvist en konkret erhvervsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.

Selskabet har i indkomstårene 2015-2017 fratrukket udgifter, som efter deres art, turistrejse, restaurantbesøg m.m., typisk vil være forekommende som almindeligt privatforbrug. Udgifterne er afholdt af hovedaktionæren og ofte med deltagelse af dennes datter.

Landsskatteretten finder, som sagen er oplyst, at det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har anset udgifterne for at vedrøre selskabets skattepligtige indtægter, idet selskabet ikke har godtgjort den nødvendige direkte og umiddelbare forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Retten finder endvidere, med henvisning til karakteren af udgifterne og deltagerkredsen, at udgifterne må anses for afholdt i hovedaktionærens interesse.

Kvalifikation af udgifter, der kan henføres til aktionæren

Hvis en udgift i et selskab ikke kan anses for en driftsomkostning, men i stedet synes afholdt i aktionærens interesse, er der grundlag for at statuere maskeret udbytte. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1.

I henhold til praksis kan ydelser til den ansatte aktionær eller anpartshaver blive anset for yderligere løn i stedet for maskeret udbytte. Beskatningen er derefter personlig indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtigt for aktionæren, i stedet for aktieindkomst. Omkvalificeringen medfører, at selskabet får fradrag for den yderligere lønudgift som driftsomkostning.

En kvalificering af udgiften som yderligere løn forudsætter ifølge Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit C.B.3.6, for det første, at der er et ansættelsesforhold, dernæst at det samlede vederlag - løn og maskeret udbytte - ikke er større, end hvad der kan anses for sædvanligt for det udførte arbejde. Se for eksempel SKM2015.125.VLR. Landsskatterettens afgørelse i samme sag er offentliggjort på afgoerelsesdatabasen.dk under sagsnr. 12-0191378. Den juridiske vejledning kan findes på skat.dk.

Da hovedaktionæren var direktør i selskabet, som i øvrigt var uden ansatte, og ubestridt har udført det arbejde i selskabet, som har genereret selskabets omsætning, finder Landsskatteretten, at betingelserne for at kvalificere de omhandlede beløb som personlig indkomst er opfyldt.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Selskabet har fratrukket de afholdte udgifter som driftsudgifter i selskabet og har således bogført disse i selskabets årsrapporter, herunder registreret hovedaktionærens udlæg for en andel af udgifterne som en gæld til hovedaktionæren. Selskabet har således modtaget de pågældende midler fra hovedaktionæren. Såfremt selskabet ønsker midlerne tilbageført ved nedskrivning af mellemregningen med hovedaktionæren, og dette med virkning for de pågældende indkomstår, må dette anses for omfattet af reglen i skatteforvaltningslovens § 29 om omgørelse af en privatretlig disposition. Skattestyrelsen har ikke i den påklagede afgørelse taget stilling til omgørelse, hvorfor Landsskatteretten ikke, jf. skatteforvaltningslovens § 11, kan træffe afgørelse om, hvorvidt omgørelse af dispositionen er mulig.