Kendelse af 29-01-2021 - indlagt i TaxCons database den 16-02-2021

Faktiske oplysninger

Selskabet [virksomhed1] IVS er stiftet den 28. september 2014 af [person1], [person2] og [person3], som udgjorde den samlede direktion. [person2] er udtrådt af direktionen den 13. oktober 2015. [person1] var fra 29. september 2014 endvidere hovedaktionær og eneejer af selskabet [virksomhed2] IVS.

Selskabet [virksomhed1] IVS er hos Erhvervsstyrelsen registreret under branchekode Detailhandel med kjolestoffer, garn, broderier m.v., og selskabets formål er angivet at være virksomhed med salg af fysiske produkter samt aktiviteter i tilknytning hertil. Selskabets adresse er registreret på hovedaktionæren [person1]s bopælsadresse.

Selskabet har oplyst, at aktiviteten i selskabet er import og salg af alpakauldprodukter produceret i Peru. Sidste del af produktionen, banderolering af garnet, står [person1] for, når garnet kommer til Danmark. Den primære markedsføring foregår via sociale medier og PR, og salg genereres via selskabets egen webshop, på markeder og under foredrag.

Selskabet er ifølge Skattestyrelsens oplysninger ikke registreret som arbejdsgiver og har ikke indberettet løn på ansatte.

Selskabets årsrapporter for 2014/15, 2016 og 2017 er ikke revideret. Ifølge årsrapporterne har selskabet haft følgende resultater og statusposter i de påklagede indkomstår:

Selskabet har bogført indtægter og udgifter i regneark. Eksterne omkostninger er specificeret i kategorierne gebyr/porto, udlæg uden moms og udlæg. Betalingen af udgifterne er registreret i bogføringen i kolonner for mellemregning og bank. Indeståendet på bankkontoen ifølge bogføringen kan afstemmes til bankens årlige indberetninger til Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen har gennemgået selskabet regnskaber for indkomstårene 2015-2017 og har bl.a. ændret selskabets skattepligtige indkomst i 2015, 2016 og 2017 med en række omkostninger, som af Skattestyrelsen er anset for at være løn til hovedaktionæren [person1].

Omkostninger anset som løn i 2015

Skattestyrelsen har nedsat selskabets skattepligtige indkomst med 4.342 kr. Skattestyrelsen har ikke anset selskabet for at være rette omkostningsbærer af følgende udgifter, fordi bilagene er udstedt til selskabets hovedaktionær [person1]. Udgifterne er i stedet anset for at være lønudgifter til aktionæren.

”

Det fremgår af selskabets bogføring, at udgifterne er bogført som betalt fra selskabets bankkonto.

Selskabet har med klagen indsendt følgende kommentarer med bilag:

Omkostninger anset som løn i 2016

Skattestyrelsen har nedsat selskabets skattepligtige indkomst med 592 kr. Skattestyrelsen har ikke anset selskabet for at være rette omkostningsbærer af følgende udgifter, men har anset udgifterne for at være løn til [person1]. Bilagene er ikke udstedt til selskabet. Udgifterne er opgjort således af Skattestyrelsen:

”

Skatteankestyrelsen har sammentalt de anførte bilag til i alt 4.159,48 kr., heraf moms 665,40 kr.

Det fremgår af selskabets bogføring, at udgifterne er bogført som betalt fra selskabets bankkonto.

Selskabet har fremlagt bilagene for Skatteankestyrelsen med følgende kommentarer:

Omkostninger anset som løn i 2017

Skattestyrelsen har nedsat selskabets skattepligtige indkomst med 507 kr. Skattestyrelsen har ikke anset selskabet for at være rette omkostningsbærer af følgende udgifter, idet bilagene er udstedt til selskabets hovedaktionær [person1]. Udgifterne er i stedet anset for at være løn til aktionæren.

”

Det fremgår af selskabets bogføring, at udgifterne er bogført som betalt fra selskabets bankkonto.

Selskabet har fremlagt bilagene for Skatteankestyrelsen med følgende kommentarer:

Selskabets klage over Skattestyrelsens ændring af selskabets momstilsvar er dags dato behandlet i Landsskatterettens afgørelse i sagen med sagsnr. 19-0073504. Hovedaktionærens klage over Skattestyrelsens ansættelse af lønindkomst fra selskabet er behandlet dags dato i Landsskatterettens afgørelse i sagsnr. 19-0093837.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ændret selskabets skattepligtige indkomst i indkomstårene 2015, 2016 og 2017 med henholdsvis -4.342 kr., -592 kr. og -507 kr. vedrørende udgifter, som er anset for at være løn til hovedaktionæren.

Skattestyrelsen har begrundet ændringerne således:

”Skattestyrelsen vurdere ikke, at udgifterne hvor det ikke er selskabets navn, som står på fakturarener udgifterne som er afholdt af selskabet.

En gennemgang af udgifterne viser, at de som udgangspunkt ikke har nogen tilknytning til selskabets erhvervsmæssige aktivitet, men vurderes at være private udgifter, som vedrørende [person1] og eventuelt familie.

Disse udgifter er ikke fradragsberettiget i selskabets skattepligtige indkomst, dette står i statsskattelovens § 6, stk.1, litra a.

Skattestyrelsen anser udgifterne for at være løn til den ene af selskabets indehavere [person1].

De 5.427 kr. for indkomståret 2014/15, 3.001 kr. for indkomståret 2016 og 5.503 kr. for indkomståret

2017, vil derfor blive beskattet ved [person1].

Se specifikation af de ikke godkendte bilag i vedlagte bilag: Bilag 2.1.

Udgifterne til løn er fradragsberettiget ifølge statsskattelovens § 6, stk.1, litra a.

Selskabet har taget fradrag for udgiften i den skattepligtige indkomst, for den del af udgiften som er uden moms. Efter ovenstående rettelser, har selskabet ret til fradrag for det fulde beløb.

Skattestyrelsen nedsætter derfor den skattepligtige indkomst, med 4.342 kr. for indkomståret 2014/15, 592 kr. for indkomståret 2016 og 507 kr. for indkomståret 2017.

(...)

Bemærkninger til indsigelse:

Skattestyrelsen har gennemgået udgifterne igen, og vurdere at selvom der er udgifter som reelt kunne benyttes i selskabet. Så vurdere Skattestyrelsen at, de udgifter, som ikke er afholdt i selskabets navn, anses som udgifter hvor selskabet ikke er rette omkostningsbærer.”

Klagerens opfattelse

Det er selskabets opfattelse, at Skattestyrelsens ændringer vedrørende udgifter anset som løn til hovedaktionæren skal bortfalde.

Selskabet har anført følgende begrundelse:

”(...)

Jeg er en lille iværksætter med 2 virksomheder, som jeg de sidste 4 år har arbejdet på at bygge op efter en afskedigelse i det private erhverv i 2015.

[virksomhed1] IVS

Import og salg af Alpakauldprodukter produceret i Peru.

Virksomhedens fokusprodukt med bedst generende omsætning er bæredygtigt håndspundet alpakauld strikkegarn produceret i et lille cooperativ i Andesbjergene. Sidste del af produktionen, banderolering af garnet står jeg selv for når garnet kommer til Danmark. [virksomhed13] er en socioøkonomisk virksomhed, og jeg har som ejer endnu ikke trukket hverken profit eller løn ud af selskabet. Produktionen i Peru har bl.a. bevirket at de involverede familiers børn nu ikke længere er underernærede og de har fået adgang til uddannelse.

Primær markedsføring forgår via sociale medier og PR, salg genereres via egen webshop, på markeder og under foredrag.

(...)

En relativt stor del af firmaets udgiftsposter er blevet afvist af skat med argumenter om, at disse an ses som personlig indkomst. Afviste bilag er blevet omlagt til personlig indkomst og jeg er dermed blevet personligt beskattet af disse.

Overordnet har afvist bilag mit fornavn inkluderet dvs. [person1], [adresse1], [by1] i stedet for blot [virksomhed13], [adresse1], [by1].

Jeg har været i dialog med sagsbehandleren omkring en række udlæg som tydeligvis er afholdt i relation til [virksomhed1] IVS. Dette er bl.a. printerpatroner som jeg bruge en del af, da jeg selv printer og udklipper banderoler til det håndspundne strikkegarn. Skattestyrelsen har ikke anerkendt at jeg brugt blot en enkelt printerpatron i virksomhedsregi. Desuden er der afvist en faktura på 2500 trykt reklamekort til [virksomhed13]. Både reklamekort og printerpatroner bliver af skat betegnet som personligt forbrug. Se en oversigt over samtlige afvist fakturas i bilagene 1, 2, 3, og 4

Skattestyrelsens sagsbehandling har været karakteriseret ved ensidig dialog og generelt ingen forståelse for, at det er en lille iværksætters virksomheder der har været sagsbehandlet.

Jeg er en lille iværksætter som startede mit virke i hhv. 2014 og 2015, det er således de 3/3,5 første år af min virksomheders levetid, skattestyrelsen har behandlet. Grundet mine virksomheders karakter og specifikt med henblik på, at [virksomhed1] IVS er en socioøkonomisk virksomhed, har jeg af økonomiske hensyn været nødt til at fravælge professionel revision. Jeg har i håndteringen af min virksomhed været i 100 % god tro og har brugt meget energi og tid på at sætte mig ind i reglerne, som jeg også efter bedste overbevisning mener at have fulgt. Det er klart min oplevelse, at der fra Skattestyrelsens side har manglet forståelse for, at jeg som iværksætter ikke sidder inde med samme viden som de store virksomheder. Skat har generelt ikke været modtagelig overfor mine argumenter, forklaringer og i en del tilfælde min dokumentation.

Den store skattegæld som jeg skal tilbagebetale kommer til at få store konsekvenser for mine virksomheder.(...). [virksomhed1] IVSsom har været i vækst hver år, og som har udvist overskud fra 1. år har jeg ikke ressourcer til at have så stor fokus på længere. Jeg arbejder pt. som vikar for at kunne indtjene det beløb, der skal betales i dobbeltbeskatning. Dette får naturligvis konsekvenser for den positive udvikling i omsætningen i [virksomhed13]med den er af følgende effekt, at kooperativet i Peru ikke længere får de ordremængder der er essentielle for de berørte familier.

Selskabet oplyste på mødet med Skatteankestyrelsen, at de grundlæggende er i tvivl om, hvorvidt Skattestyrelsens afgørelser er korrekte, idet de har oplevet regnefejl under sagsbehandlingen og heller ikke til fulde forstår den sondring, der er foretaget mellem de forskellige bilags fradragsret, som forekommer vekslende. F.eks. var der i selskabet nægtet fradrag for køb af flyer på ét bilag, men ikke på et andet bilag. Eksemplar af flyer blev udleveret til Skatteankestyrelsen. [person1] har endvidere printet i omegnen af 3000 labels til garn, men er blevet nægtet fradrag for printerpatroner.

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Udgifter, som et selskab afholder i en aktionærs interesse, kan fratrækkes i selskabets skattepligtige indkomst, såfremt udgifterne kan karakteriseres som en driftsomkostning i form af løn til aktionæren.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Det fremgår af bogføringslovens § 9, stk. 1, at enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Det følger af bogføringslovens § 5, at et bilag skal forstås som enhver nødvendig dokumentation for transaktioner, der registreres i bogføringen.

Indkomståret 2015

Skattestyrelsen har for indkomståret 2015 indrømmet selskabet et yderligere fradrag i selskabets skattepligtige indkomst på 4.342 kr. som lønudgifter, idet udgifterne ikke er anset for at vedrøre selskabet, men derimod hovedaktionærens private økonomi. Landsskatteretten finder, at det må lægges til grund, at udgifterne, som er opgjort til 4.342 kr. ekskl. moms, er fratrukket i selskabets bogføring og dermed i selskabets selvangivne skattepligtige indkomst. Der er således ikke grundlag for at indrømme selskabet et yderligere fradrag på 4.342 kr.

Spørgsmålet er herefter, om udgifterne er fradragsberettigede driftsomkostninger i selskabet enten efter deres art eller som lønudgifter til hovedaktionæren.

Landsskatteretten finder, at udgiften i henhold til det fremlagte bilag 36 på 225 kr. kan fratrækkes som lønudgift til [person1]. Landsskatteretten lægger vægt på, at bilaget vedrører abonnement på et strikkemagasin, som er tegnet af [person1], og betalt af selskabet. Uanset, at selskabet beskæftiger sig med salg af garn, opfylder et strikkemagasin, som er indkøbt i hovedaktionærens navn som inspiration til selskabets egne opskrifter, ikke kravet til en direkte og umiddelbar tilknytning til selskabets indkomst. Udgiften kan efter omstændighederne anses for en lønudgift til [person1], som ubestridt har udført arbejde for selskabet.

Landsskatteretten finder endvidere, at de øvrige bilag, 12, 25, 29, 32, 34, 37 og 41, kan fratrækkes i selskabets skattepligtige indkomst som selvangivet, idet det efter det forelagte bilags- og bogføringsmateriale, sammenholdt med selskabets oplyste forretningsområde, må anses for sandsynliggjort, at udgifterne, der blandt andet vedrører kopiering, strikkenåle og knapper, er afholdt og medgået til erhvervelsen af selskabets skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse således, at yderligere fradrag i selskabets indkomst på 4.342 kr. ændres til 0 kr.

Indkomståret 2016

Skattestyrelsen har for indkomståret 2016 indrømmet selskabet et yderligere fradrag i selskabets skattepligtige indkomst på 592 kr. som lønudgifter. Beløbet vedrører moms af udgifter, som ikke er anset for at vedrøre selskabet, men derimod hovedaktionærens private økonomi.

Landsskatteretten finder, at udgifterne på i alt 823 kr. (367 kr. + 219 kr. + 237 kr.) i henhold til de fremlagte bilag 17, 133 og 238 kan fratrækkes som lønudgift til [person1]. Landsskatteretten lægger vægt på, at bilagene vedrører abonnement på strikkemagasiner, og uanset, at selskabet beskæftiger sig med salg af garn, opfylder strikkemagasiner, som er indkøbt til inspiration for selskabets egne opskrifter, ikke kravet til en direkte og umiddelbar tilknytning til selskabets indkomst. Udgiften kan efter omstændighederne anses for en lønudgift til [person1], som ubestridt har udført arbejde for selskabet. Selskabet har fratrukket 657 kr. (293 kr. + 175 kr. 189 kr.), idet de skattemæssige fradrag er reduceret med en momsandel af udgiften. Selskabet kan derfor indrømmes et fradrag på 166 kr.

Retten finder endvidere at udgiften på 791 kr. i henhold til bilag 42 vedrørende selskabet [virksomhed2] IVS, som selskabet dermed har afholdt på vegne af et andet af [person1] ejet selskab, efter omstændighederne kan anses for en lønomkostning til [person1], jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten finder derimod, at de øvrige bilag 49, 177 og 225 kan fratrækkes i selskabets skattepligtige indkomst, idet det efter de forelagte bilagsmaterialer, sammenholdt med selskabets oplyste forretningsområde må anses for sandsynliggjort, at udgifterne ekskl. moms, der vedrører flyers, kopiering og harddisk, er afholdt og medgået til erhvervelsen af selskabets skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse således, at yderligere fradrag i selskabets indkomst på 592 kr. ændres til 166 kr.

Indkomståret 2017

Skattestyrelsen har for indkomståret 2017 indrømmet selskabet et yderligere fradrag i selskabets skattepligtige indkomst på 507 kr. som lønudgifter. Beløbet vedrører moms af udgifter, som ikke er anset for at vedrøre selskabet, men derimod hovedaktionærens private økonomi.

Landsskatteretten finder, at udgiften på 225 kr. i henhold til bilag 258 kan fratrækkes som lønudgift til [person1]. Landsskatteretten lægger vægt på, at bilaget vedrører abonnement på strikkemagasin, og uanset, at selskabet beskæftiger sig med salg af garn, opfylder strikkemagasiner, som er indkøbt til inspiration for selskabets egne opskrifter, ikke kravet til en direkte og umiddelbar tilknytning til selskabets indkomst. Udgiften kan efter omstændighederne anses for en lønudgift til [person1], som ubestridt har udført arbejde for selskabet.

Retten finder endvidere, at udgiften på i alt 1.035 kr. i henhold til bilag 78 vedrørende selskabet [virksomhed2] IVS, som selskabet dermed har afholdt på vegne af et af [person1] ejet selskab, efter omstændighederne kan anses for en lønomkostning til [person1], jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Selskabet har fratrukket 828 kr. i den skattepligtige indkomst, hvorfor der kan indrømmes fradrag for differencen på 207 kr., der vedrører købsmoms, som ikke er fradragsberettiget i momstilsvaret.

Landsskatteretten finder derimod, at udgifterne på i alt 3.052,46 kr. (359,56 kr. + 1.107,50 kr. + 782,40 kr. + 803 kr.) i henhold til bilagene 58, 74, 136 og 142, som selskabet har fratrukket i sin skattepligtige indkomst, kan fradrages som gjort af selskabet, idet det efter de forelagte bilagsmaterialer sammenholdt med selskabets oplyste forretningsområde må anses for sandsynliggjort, at udgifterne, der blandt andet vedrører trækasser til udstilling og blækpatroner, er afholdt og medgået til erhvervelsen af selskabets skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten finder endelig, at udgifterne på i alt 890 kr. (398 kr. + 492 kr.) vedrørende bilag 103 og 287 ikke kan fratrækkes i selskabets skattepligtige indkomst. Retten lægger vægt på, at bilagene, der har karakter af ordrebekræftelser, er udstedt til selskabets anden aktionær, [person3], til dennes private adresse. Der er derfor ikke for disse bilag den nødvendige tilknytning til selskabets aktivitet, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Landsskatteretten finder derfor, at udgifterne ikke kan fradrages som lønudgift til [person1], idet der efter bilagets beskaffenhed ikke er grundlag for at antage, at udgiften er afholdt til fordel for [person1].

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse således, at yderligere fradrag i selskabets indkomst på 507 kr. ændres til en forhøjelse af selskabets indkomst på 683 kr. (890 kr. - 207 kr.)