Kendelse af 06-07-2020 - indlagt i TaxCons database den 07-08-2020

Faktiske oplysninger

Klageren blev ansat ved [virksomhed1] A/S den 12. juli 2017. Arbejdsstedets adresse er [adresse1], [by1]. Selskabets formål er at drive vognmandsforretning.

Klageren blev ansat som timelønnet chauffør med en ugentlig arbejdstids på 37 timer. Klagerens løn blev udbetalt månedsvis.

Klageren har i perioden 11. februar 2016 til 28. juni 2018 lejet bilen Citroen C3, 1,6 Diesel, reg. nr. [reg.nr.1], stel. nr. [...], årgang 2016. Bilen er ejet af [virksomhed2] ApS, hvor selskabet [virksomhed1] A/S er registeret som primær bruger af bilen. Selskabet [virksomhed1] A/S afholder alle udgifter til bilen herunder vægtafgift, forsikring, reparationer og vedligeholdelse.

Klageren har i ovennævnte periode lejet bilen for en månedlig egenbetaling på 3.500 kr. inkl. 20.000 km pr. år. Ekstra kilometer er blevet afregnet med 1,00 kr. pr. km. Det fremgår af lejekontrakten, at klageren selv skal betale brændstof og selvrisiko ved skade. Klageren har i begge indkomstår benyttet selskabets brændstofkort. Klagerens arbejdsgiver har registreret brændstofudgifterne som tillæg til klagerens egenbetaling for leje af bilen. Egenbetalingen er modregnet i den skattepligtige løn før indberetning og kan således ikke udledes af klagerens lønsedler.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 60.796 kr. for 2016 og 67.221 kr. for 2017, i alt 128.017 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for beskatning af yderligere A-indkomst anført:

”(...)

1.3. Retsregler og praksis

Arbejdsmarkedsbidragslovens § 2 – Bidragspligtige indkomster.

Kildeskattelovens § 43, stk. 1 – Hvad er A-indkomst.

Kildeskattelovens § 46, stk. 3 - Modregningsforbud.

Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c – Skattepligtige indtægter.

Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.1.7 Lønomlægning

TfS1994.599ØLD ” Ikke adgang til fradrag for udgifter til leaset bil i A-indkomst forud for indeholdelsen af kildeskat.”

Lønomlægning

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er tale om en lønomlægning (bruttotrækordning), idet der ikke forligger en skriftlig aftale herom, hverken i ansættelsers aftalen eller tillæg hertil. Der kan ikke efterfølgende repareres på dette, idet en sådan aftale skal være fremadrettet. Lønnedgangen skal endvidere være uafhængig af varierende udgifter. Et variabelt forbrug må ikke afspejles i lønnedgangen. Aftalen om lønomlægning skal være en reel ændring af lønnens sammensætning og må ikke indebære en betaling for et rent privat gode med ubeskattede midler.

Øvrige betingelser ses heller ikke at være overholdt, idet der henvises til Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.1.7 Lønomlægning.

Forbud mod modregning i A-indkomsten

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at din leje af bil og øvrige udgifter, er omfattet af modregningsforbuddet jf. kildeskattelovens § 46, stk. 3.

Det fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 1 og 3, at ved udbetaling af A-indkomsten skal arbejdsgiveren, indeholde foreløbig skat (A-skat) i det udbetalte beløb. A-skatten går forud for hvad den ansatte ellers måtte skulle betale til arbejdsgiveren.

Der henvises i øvrigt til TfS1994.599ØLD ” Ikke adgang til fradrag for udgifter til leaset bil i A-indkomst forud for indeholdelsen af kildeskat.”

Skattestyrelsen har således konstateret, at der for årene 2016 og 2017 i din A-indkomst er modregnet udgifter til leje af bil og diesel inden beregning af skat. Du mangler derfor at betale skat af følgende beløb.

Indkomståret 2017:

Leje af bil = 52.500 kr.

Diesel = 14.721 kr. = 67.221 kr.

Indkomståret 2016:

Leje af bil = 40.793 kr.

Diesel = 13.866 kr. = 54.659 kr.

Beløbene er skattepligtig indkomst jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, samt A-indkomst jf. kildeskattelovens § 43 og arbejdsmarkedsbidragspligtig jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1.”

Skattestyrelsen har som begrundelse for beskatning af fri bil anført:

”(...)

Dine bemærkninger har ikke ændret Skattestyrelsens opfattelser, idet der ikke er kommet nye oplysninger eller ny dokumentation, som vil kunne begrunde dette.

Du oplyser, at du ikke har haft fri firmabil til rådighed, men at du har lejet en bil af [virksomhed1] A/S på markedsvilkår.

Skattestyrelsen har vurderet, at din arbejdsgiver har stillet en firmabil til rådighed for dig til privat benyttelse. Du kan derfor ikke undgå beskatning af firmabil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4. Det er derfor kun et spørgsmål om hvor meget du skal beskattes af. Der henvises til TfS1994, 730.

Skattestyrelsen har ved afgørelsen lagt vægt på, at:

Kendetegnet for en firmabil, og udgangspunktet for beskatning af fri firmabil efter ligningslovens § 16, stk. 4, er, at arbejdsgiveren afholder alle omkostningerne vedrørende firmabilen, herunder udgifter til brændstof.

Din arbejdsgiver [virksomhed1] A/S har betalt alle omkostninger vedrørende bilen, dvs. vægtafgift, forsikring, reparationer og vedligeholdelse, dog undtagen brændstofudgifter. For dette har du skullet betale et månedlig beløb på 3.500 kr. / 6.500 kr. som vi anser for en egenbetaling.

Skattestyrelsen mener derfor forsat, at din arbejdsgiver har stillet en bil til rådighed for dig til privat benyttelse.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når godet modtages som led i et ansættelsesforhold.

Betaler den ansatte firmaet for råderetten over bilen, reduceres den skattepligtige værdi af den fri firmabil med beløbet. Du har til din arbejdsgiver månedlig betalt en leje på 3.500 kr./6.500 kr. (inkl. betaling for ekstra kilometer) for bilen, idet der henvises til lejekontrakten. Desuden har du også betalt for indkøbt diesel via selskabets brændstofkort.

Din egenbetaling ansættes derfor skønsmæssigt til de i lønnen modregnede udgifter til leje og øvrige udgifter vedrørende bilen, reduceret med den skat du skulle havde betalt af det modregnede beløb. Der henvises til ligningslovens § 16, stk. 4, 8. pkt., TfS 1996, 488 TSS og Den Juridiske Vejledning afsnit C.A.5.14.1.8.

Indkomståret 2017

Beregnet restskat ex. procenttillæg = 41.308 kr.

Restskat ex. procenttillæg tidligere opkrævet = -13.642 kr.

Beregnet skat af de modregnede udgifter = 27.665 kr.

Modregnet beløb, jf. sagsfremstillingens pkt. 1.1. = 67.221 kr.

Beregnet skat heraf = -27.665 kr.

Skønsmæssigt ansat egenbetaling = 39.556 kr.

Indkomståret 2016

Beregnet restskat ex. procenttillæg = 20.604 kr.

Overskydende skat tidligere udbetalt = 3.525 kr.

Beregnet skat af de modregnede udgifter = 24.129 kr.

Modregnet beløb, jf. sagsfremstillingens pkt. 1.1. = 54.659 kr.

Beregnet skat heraf = -24.129 kr.

Skønsmæssigt ansat egenbetaling = 30.530 kr.

Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i ligningslovens § 16, stk. 1, beregnes i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 som en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr. Til den skattepligtige værdi medregnes et miljøtillæg.

Bilen som er stillet til rådighed er en Peugeot 107 og en Citroen C3 1,6 diesel, nyvognsprisen for sådanne biler er under. 160.000 kr.

Fri bil beskatning udgør 25 % af minimum 160.000 kr.

Værdi af fri bil kan herefter opgøres således:

Indkomståret 2017:

Bilens skattepligtige værdi 160.000 kr. x 25 % = 40.000 kr.

Skønsmæssigt godkendt egenbetaling, jf. ovenstående = -39.556 kr.

Egenbetaling fra oktober til december 6.500 kr. i 4 md = -26.000 kr.

Ansat værdi af fri bil = -25.556 kr.

Egenbetalingen kan ikke overstige den skattepligtige værdi af fri bil, hvorfor værdien af fri bil herefter er 0 kr.

Indkomståret 2016:

Bilens skattepligtige værdi 160.000 kr. x 25 % i 11 md = 36.667 kr.

Skønsmæssigt godkendt egenbetaling, jf. ovenstående = -30.530 kr.

Ansat værdi af fri bil = 6.137 kr.

Beløbene er skattepligtig indkomst jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, samt A-indkomst jf. kildeskattelovens § 43 og arbejdsmarkedsbidragspligtig jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2, nr. 2”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at hans skattepligtige indkomst for indkomstårene 2016 og 2017 skal nedsættes.

Klageren har som begrundelse anført følgende:

”(...)

Jeg vil gerne klage over afgørelsen om at jeg har haft fri bil. Jeg er uenig, fordi det betyder at jeg ikke kan få befordringsfradrag, i forbindelse med fri bil.

Begrundelse

Fra mit synspunkt har jeg lejet en bil af [virksomhed1]. Jeg har lejet den alt for dyrt, så faktisk dårligere end til markedspris 6500 om måneden, men på grund af min lange befordring, og dermed fradrag, havde jeg den mulighed, eftersom jeg ikke havde andre muligheder, før juni 2018. Hvor jeg leverede bilen tilbage.

Jeg har først for nyligt fundet ud af at jeg ikke kan få befordring grundet afgørelsen om Fri bil. Dette udgøre for mit vedkommende ca. 30000kr.

Oveni at jeg i forvejen har betalt 39000.(her i også ekstra kørte kilometer). Det vil sige at den bil har kostet mig over 69000kr. På under et halvt år. Undskyld mig, men det synes jeg bare ikke er fair. Jeg er så ked af det over denne afgørelse.

Min version af sagen.

Jeg står i den situation at, jeg føler mig lidt taget ved næsen af min ellers gode tidligere chef [person1]. Jeg startede hos ham som Lærling og havde ikke bil, hvilket jeg blev nødsaget til at have, da jeg skulle møde forskellige steder meget tidligt. (Hvor offentlig transport ikke er tilgængeligt).

[person1] fortalte at jeg kunne lege en af ham, hvor han så ville trække pengene fra min løn. Dette går jeg glædeligt med til, eftersom jeg stod i RKI, ikke havde nogle penge, var nyeligt blevet far og virkeligt gerne ville videre med min uddannelse. Jeg forstod på [person1] at der var skattemæssige fordele ved dette,(altså at lejebil gennem arbejdsgiver, hvad så viste sig ikke at være tilfældet.

Det var først da han fik besøg af skattevæsenet, at jeg fandt ud af at den skattemæssige "fordel", var ikke at betale skat af den løn bilen blev betalt med. Dette er meget beklageligt, da jeg bestemt ikke er interesseret i at snyde i skat.

Derfor vil jeg selvfølgelig også gerne betale den skat, jeg derfor mangler at betale. Op til Oktober måned 2017. Her fra lejede jeg stadig bil igennem [person1]. Men betalte skat af den løn bilen blev betalt med.”

Landsskatterettens afgørelse

Fri bil

Når en person som led i et ansættelsesforhold får stillet en bil til rådighed, er værdien heraf skattepligtig. Det følger af ligningslovens § 16, stk. 1.

Hvis en medarbejder lejer en firmabil af sin arbejdsgiver, skal den af medarbejderen beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 4.

I nærværende sag er bilen af arbejdsgiveren ved en lejekontrakt stillet til rådighed for den ansattes private kørsel, hvilket er omfattet af ordlyden af ligningslovens § 16, stk. 4, Udgangspunktet er herefter, at klager skal beskattes af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4 med fradrag af egenbetalingen i form af den betalte leje. Landsskatteretten finder ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt i denne sag, hvor de ansattes betaling endvidere er foretaget før a-skattetræk. Det forhold, at Skatterådet i 2011 har truffet to afgørelser om, at ansatte i leasingfirmaer i de forelagte tilfælde ikke skulle beskattes af fri bil, kan ikke føre til et andet resultat.

Det er således Landsskatterettens opfattelse, at klageren er skattepligtig af værdi af fri bil med fradrag af den foretagne egenbetaling i indkomstårene 2016 og 2017, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Landsskatteretten finder på den baggrund, at klageren skal beskattes af værdien af fri bil til rådighed. Landsskatteretten finder endvidere, at klageren kan opnå reduktion af den skattepligtige værdi af fri bil med den egenbetaling, af beskattede midler, som klageren har betalt til selskabet.

Egenbetalingen skal være foretaget i det indkomstår, for hvilket beskatningen foretages, og egenbetalingen skal være foretaget af beskattede midler direkte til selskabet. Da egenbetaling ikke er sket med beskattede midler kan der alene ske reduktion af med den beregnede værdi af egenbetalingen efter skat. Egenbetalingen fremgår i øvrigt ikke af lønsedlen. Det forhold, at egenbetalingen efterfølgende er henført til skattepligtig A-indkomst ses ikke at ændre herved.

Landsskatteretten finder derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens beregning af værdien af fri bil, jf. ligningslovens § 16 stk. 4.

Skattepligtig A-indkomst

Det fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 1, at i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst, skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb.

Det fremgår endvidere af kildeskattelovens § 46, stk. 3, at indeholdelsen går forud for andre krav mod den pågældende A-indkomst, herunder modkrav fra den indeholdelsespligtige.

Klagerens udgifter til leje, brændstof m.v. i 2016 og 2017 er blevet fratrukket klagerens løn før A-skattetræk. Dette er i strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3. Der henvises til Østre Landsretsdom i TfS1994.599, hvor udgifter til leasing af bil blev fratrukket i lønnen, inden arbejdsgiverens indeholdelse af A-skat. Landsretten fandt, at det er ulovligt, at refusionskravet bliver modregnet inden indeholdelse af A-skat, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 3.

Landsskatteretten bemærker, at ordningen, hvor egenbetalingen har reduceret den skattepligtige løn, ikke opfylder kravene til lønomlægning dels fordi der ikke foreligger en aftale herom og dels fordi lønomlægning ikke må indebære betaling af et rent privat gode med ubeskattede midler, jf. Den juridiske vejledning C.A.5.1.7.1.

Landsskatteretten finder derfor, at de beløb der er modregnet i klagerens løn før skat på henholdsvis 54.659 kr. og 67.221 kr. er skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c samt A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43 og arbejdsmarkedsbidragspligtig, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.