Kendelse af 30-06-2023 - indlagt i TaxCons database den 03-08-2023

Journalnr. 19-0072053

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2016
Maskeret udlodning	624.480 kr.	0 kr.	624.480 kr.
Indkomståret 2017
Maskeret udlodning	797.196 kr.	0 kr.	797.196 kr.

Faktiske oplysninger

Ifølge det Centrale Virksomhedsregister, CVR, var klageren i perioden 1. december 2011 til den 10. juni 2019 ejer af [virksomhed1] A/S med CVR-nr. [...1].

Selskabet blev stiftet den 4. juli 2011 og har i de påklagede indkomstår været anført med branchekode 467700 ”Engroshandel med affaldsprodukter” og bibranchen 451120 ”Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser”. Selskabets formål er at foretage køb, salg, eksport, import, skrot, detailhandel af biler. Selskabet blev den 10. juni 2019 omdannet fra et aktieselskab til et anpartsselskab. Der blev den 11. februar 2021 afsagt konkursdekret over selskabet.

Ifølge CVR var klageren i selskabets direktion i perioden fra 13. oktober 2011 til 12. marts 2012, og klageren var i selskabets bestyrelsen i perioden fra 13. oktober 2019. Det fremgår også, at [person1] (herefter benævnt [person1]), som ifølge det Centrale Personregister er klagerens bror, indtrådte i direktionen den 27. september 2017, mens [person2], som ifølge det Centrale Personregister er klagerens mor, udtrådte af direktionen den 27. september 2017.

Skattestyrelsen har gennemført en kontrol af [virksomhed1] ApS. Selskabets hovedaktivitet har bestået i opkøb af brugte biler til ophugning, som sælges som reservedele og metalskrot. Ved et møde mellem [virksomhed1] A/S og Skattestyrelsen den 4. juli 2018 har selskabets daglige leder [person1] forklaret, at klageren ikke deltog i driften af selskabet.

Skattestyrelsen har i afgørelse af 16. maj 2019 for [virksomhed1] A/S forhøjet selskabet skattepligtige indkomst for indkomståret 2016 med 982.331 kr. og for indkomståret 2017 med 1.365.416 kr. Skattestyrelsen har ansat indkomsten skønsmæssigt, da selskabets regnskab ikke var udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Skattestyrelsen har i påklagede afgørelse anset klageren for at have modtaget en del af forhøjelsen som maskeret udbytte.

Skattestyrelsen har ved gennemgang af selskabets bogføring og bilagsmateriale konstateret, at der for indkomstårene 2016 og 2017 forekommer 216 biler med samme registreringsnummer/stelnummer, der er bogført som købt flere gange og optræder på flere købsbilag. De 216 biler er bogført i alt 446 gange med i alt 1.022.501 kr. Skattestyrelsen har skønnet den korrekte købspris for bilerne til 451.300 kr. og har godkendt fradrag herfor, mens selskabets indkomst er forhøjet med restbeløbet, som udgør 571.201 kr., heraf 240.400 kr. for indkomståret 2016 og 330.801 kr. for indkomståret 2017. Skattestyrelsen har således konstateret, at selskabet har bogført udgifter på samlet set 571.201 kr., som ikke er anvendt til køb af biler, og har på baggrund heraf anset, at hævningerne er tilgået klageren som maskeret udbytte.

Som følge af mangler i bilagsmaterialet for selskabets køb af yderligere 2.445 biler har Skattestyrelsen anset selskabet for at have bogført for høje købspriser for bilerne og har skønsmæssigt reduceret købsprisen pr. bil med 255 kr. Skattestyrelsen har herefter forhøjet selskabets indkomst med 623.475 kr., fordelt med 157.080 kr. for indkomståret 2016 og 466.395 kr. for indkomståret 2017. De bogførte udgifter på 623.475 kr., som ikke ses anvendt til køb af biler, har Skattestyrelsen anset at være hævninger, som er tilgået klageren som maskeret udbytte.

Videre har Skattestyrelsen sammenholdt selskabets bogføring af eksportsalg uden for EU for indkomstårene 2016 og 2017 med udførelsesangivelser registreret i Skatteforvaltningens eksportsystem, hvor [virksomhed1] A/S er anført som eksportør. Skattestyrelsen har anset, at selskabet ikke har bogført angivelser svarende til 227.000 kr. for indkomståret 2016 og har forhøjet selskabets indkomst hermed. Da betalingerne for de eksporterede varer ikke er tilgået selskabet, har Skattestyrelsen anset, at beløbet er tilgået klageren som maskeret udbytte.

Skattestyrelsen har herefter i påklagede afgørelse over for klageren, som eneejer af [virksomhed1] A/S, truffet afgørelse om at forhøje klagerens aktieindkomst for indkomstårene 2016 og 2017 med henholdsvis 624.480 kr. (240.400 kr. + 157.080 kr. + 227.000 kr.) og 797.196 kr. (330.801 kr. + 466.395 kr.)

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har anset klageren for at have modtaget maskeret udbytte i indkomstårene 2016 og 2017 fra [virksomhed1] A/S, og har herefter forhøjet klagerens aktieindkomst med 624.480 kr. for indkomståret 2016 og 797.196 kr. for indkomståret 2017.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”...

1.4 Skattestyrelsens foreløbige afgørelse af 2. maj 2019

Selskabet har været 100 % ejet af [person3] siden den 1. december 2011.

Ifølge ligningslovens § 16 E anses midler, der af selskabet stilles til rådighed for hovedaktionær (fysisk person), som værende lån ydet til hovedaktionær (fysisk person) og lånet behandles efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt.

Når hovedaktionæren løbende tilegner sig dele at selskabets omsætning, skal beløbene beskattes som løn eller udbytte, og der gælder ingen bagatelgrænse ved beskatningen.

Der kan vælges beskatning som løn eller udbytte.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [person3] i kraft af sin bestemmende indflydelse i [virksomhed1] A/ S, som hovedaktionær, jf. ligningslovens§ 2, stk. 2, har den fulde råderet over selskabets midler.

[person3] har undladt at sikre at selskabets omsætning bliver registreret i selskabet og lader selskabets midler bliver hævet fra selskabets formue uden at disse bliver anvendt til betaling af selskabets udgift er.

Bogføringen i [virksomhed1] A/S bærer præg af udgiftsbilag, som er uden realitet og selskabet kassebeholdning er ifølge bogføringen altid negativ, hvorfor det må konkluderes at dele af selskabets aktiver, i form af ikke bogført omsætning og hævede kontanter fra selskabets kassebeholdning, er ført ud af selskabet.

Det er [person3], i kraft af sit ejerskab af selskabet, som anses for at have fået tilegnet sig midlerne.

Det er uden betydning hvorledes midlerne efterfølgende er anvendt - herunder eventuelt anvendt af broderen ([person3]'s broder er indsat som daglig leder af selskabet, og han bliver løbende lønnet for dette arbejde) eller andre - alene af den grund, at midlernes anvendelse ikke kan konstateres anvendt til driften af selskabet, og dermed til et for selskabet uvedkommende formål.

[person3] har i kraft af sin rådighed over selskabets midler ikke alene betalt selskabets udgifter m.v. men også betalt udgifter, som er selskabet uvedkommende, og som derfor er afholdt i hendes private interesse, hvorfor disse transaktioner er omfattet af ligningslovens§ 16 E.

Ifølge ligningslovens§ 16A, stk. 1 fremgår det, at der ved opgørelsen af almindelig skattepligtig indkomst skal medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og anparter.

Da det er oplyst at [person3] ikke er med i den daglige drift, anses de ikke selvangivet beløb for maskeret udbytte omfattet af ligningslovens§ 16 A, stk. 1.

Selskabet har ikke pligt til at indberette udbytteskat af udbetalingerne til [person3], da disse først er afdækket efter selvangivelsesfristen.

Selskabet har ikke fradrag for udbytte, idet der ikke er tale om en driftsomkostning omfattet af Statsskattelovens§ 6, stk. 1, litra a, men om en formuedisponering, der jf. Statsskattelovens§ 6, stk. 2 ikke er fradragsberettiget.

Det er herefter Skattestyrelsens foreløbige afgørelse at alle transaktionerne jf. punkt 1.3.2.2 og 1.3.2.3 (samlet 1.421.676 kr. fordelt på 2016: 624.480 kr. og 2017: 797.196 kr.), anses for at være maskeret udbytte, som selskabet har stillet til rådighed for [person3].

...

1.6 Skattestyrelsens endelige afgørelse

Det er Skattestyrelsens endelige afgørelse at alle transaktionerne jf. punkt 1.3.2.2 og 1.3.2.3

(samlet 1.421.676 kr. fordelt på 2016: 624.480 kr. og 2017: 797.196 kr.), anses for at være maskeret udbytte, som selskabet har stillet til rådighed for [person3], jf. ligningslovens§ 16 A, stk. 1 og§ 16 E. De maskerede udbytte beskattes som aktieindkomst, jf. personskattelovens§ 4a, stk. 1.

...”

Skattestyrelsen har i en udtalelse til Skatteankestyrelsen den 9. september 2019 fremført:

”...

1.1 Ejerskab til [virksomhed1] ApS

Det er uomstridt at [person3] er eneejer af selskabet, jf. klagens side 3 første punkt.

Skattestyrelsen har ikke anført at [person3] har deltaget i den daglige drift af selskabet – men Skattestyrelsen har vurderet, at [person3] via fuldstændigt ejerskab samt familiemæssige relationer til virksomhedens daglige leder, må antages at have et tæt indblik i og indflydelse på virksomhedens drift.

Det anføres i klagen, at [person3] var nominee director, hvilket Skattestyrelsen ifølge klagen var informeret om. Skattestyrelsen ser hverken udsagn om nominee director eller om information herom dokumenteret.

I skattelovgivningen findes der ikke et begreb, der hedder ”nominee director”.

Samlet er det Skattestyrelsens vurdering, at der ikke i klagen er tilført sagen nye oplysninger.

1.2 Tilegnelse af midler

Det afvises i klagen at [person3] har tilegnet sig midler fra selskabet.

Der er ikke i klagen fremkommet oplysninger eller bemærkninger til det af Skattestyrelsen fremførte (Sagsfremstilling [virksomhed1] ApS, side 18, tredje afsnit):

”Bogføringen i [virksomhed1] A/S bærer præg af udgiftsbilag, som er uden realitet og selskabet kassebeholdning er ifølge bogføringen altid negativ, hvorfor det må konkluderes at dele af selskabets aktiver, i form af ikke bogført omsætning og hævede kontanter fra selskabets kassebeholdning, er ført ud af selskabet”

Det er uomstridt at [person3] er eneejer af selskabet, jf. klagens side 3 første punkt.

I kraft af sit ejerskab af selskabet, anser Skattestyrelsen at midlerne er tilflydt [person3], og dermed være maskeret udbyttet til hende.

Samlet er det Skattestyrelsens vurdering, at der ikke i klagen er tilført sagen nye oplysninger.

1.3 Privatforbrug

Det anføres i klagen, at Skattestyrelsen mangler at påvise at [person3]´s privatforbrug før forhøjelsen ikke bærer sandsynlighedens præg, samt at privatforbrug efter forhøjelsen får et efter Skattestyrelsens vurdering acceptabelt privatforbrug.

Der er ikke i klagen anført hvilke lovbestemmelser, der danner baggrund for dette punkt i klagen.

Skattestyrelsen er ikke enig med klager. [person3] er eneejer af et selskab, hvorfra der er maskeret udbytte. Det maskerede udbytte er sket uanset [person3]´s privatforbrug.

Skattestyrelsens skal ikke fortage en vurdering af privatforbrug hos eneejer, som forudsætning for, at der kan være maskeret udbytte i et selskab.

Samlet er det Skattestyrelsens vurdering, at der ikke i klagen er tilført sagen nye oplysninger.

...”

Skattestyrelsens udtalelse af den 27. januar 2023 til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

”...

Følgende er indstillet:

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse	Skattestyrelsens udtalelse
Indkomståret 2016
Maskeret udlodning	624.480 kr.	0 kr.	624.480 kr.	624.480 kr.
Indkomståret 2017
Maskeret udlodning	797.196 kr.	0 kr.	797.196 kr.	797.196 kr.

Skattestyrelsens vurdering

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som det fremgår af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse dateret 12. december 2022.

Faktiske forhold

Klageren var eneanpartshaver i selskabet [virksomhed1] A/S fra 2011 til 2019. Selskabets aktivitet var opkøb af brugte biler til ophugning med videresalg af metalskrot og reservedele. Det var oplyst, at klagerens bror var direktør i selskabet.

Skattestyrelsen har i sin afgørelse af 17. juni 2019 ændret klagerens skattepligtige indkomst med samlet 1.421.676 kr. for indkomståret 2016 og 2017, som er anset for maskeret udbytte. Dette som følge af forhøjelse af selskabets overskud på grundlag af bogføring af for store omkostninger og manglende bogførte indtægter.

Materielt

Klageren har gjort gældende, at klageren ikke har deltaget i den daglige drift i selskabet, hvorfor der ikke bør ske en beskatning af maskeret udlodning hos klageren samt at Skattestyrelsen ikke har påvist sammenhæng af forhøjelse til klagerens privatforbrug.

Indledningsvist skal Skattestyrelsen bemærke, at klagesagen for selskabet er henlagt og afgørelsen for selskabet dateret 16. maj 2019, derfor er gældende. Opgørelsen af forhøjelserne for indkomstårene 2016 og 2017 bestrides ikke.

Skattestyrelsen fastholder, at klageren i sin egenskab som eneaktionær i selskabet [virksomhed1] A/S og som bestyrelsesmedlem i selskabet beskattes af forhøjelserne for indkomståret 2016 og 2017 som maskeret udbytte.

Det er et faktum, at klageren har været registreret som såvel legale og reelle ejer med en ejerskab på 100 % i henhold til CVR-registret, hvorfor Skattestyrelsen fastholder, at klageren er ejer af selskabet. Skattestyrelsen bemærker, at klagerens ejerskab har været registreret i en årrække, fra 1. december 2011 til 10. juni 2019.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at det er udelukket at tale om en midlertidig ejerskab, hvorfor Skattestyrelsen afviser repræsentantens anførelse om, at der forligger et ejerskab i form af ”stråmand”.

I kraft af dette langvarige ejerskab kombineret med den familiemæssige tilknytning til direktøren, som er bror til klageren og varetager den daglige ledelse, vurderer Skattestyrelsen, at klageren har en indsigt og indblik i den daglige drift af selskabet.

Klageren er yderligere bestyrelsesmedlem i de påklagede indkomstår, hvorfor dette bestyrker klagerens indblik og indflydelse i selskabets drift.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det påhviler klageren, at løfte bevisbyrden for at klageren som eneejer af selskabet i realiteten ikke bestrider denne position. Bevisbyrden anses ikke løftet og Skattestyrelsen afviser derfor det anførte om, at klageren ikke havde kendskab til driften i selskabet.

I forlængelse af bevisbyrden er Skattestyrelsen enig med Skatteankestyrelsen om, at klageren er pålagt bevisbyrden for at godtgøre, at klageren ikke skal beskattes af forhøjelser for de påklagede indkomstår som maskeret udbytte i henhold til ligningslovens § 16 A. Skattestyrelsen er enig i, at der ikke er tale om beskatning med henvisning til ligningslovens § 16 E. Der ses ikke at være bogført mellemregning i selskabet.

Med henvisning til Skattestyrelsens skrivelse af 9. september 2019 fastholder Skattestyrelsen, at klageres beskatning af maskeret udbytte ikke er betinget af en vurdering af klagerens privatforbrug. Det ses ikke klageren har underbygget det anførte herom.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation eller på anden vis godtgjort, at forhøjelse af selskabets overskud ikke er tilgået klageren.

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling som helhed.

...”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsen forhøjelse af klagerens aktieindkomst skal bortfalde.

Klagerens repræsentant har til støtte for sin påstand anført følgende:

”...

I sagsfremstillingen for CVR-nr. [...1] [virksomhed1] ApS under punkt 7 beskrevet baggrunden for, at der er sket forhøjelser, men disse forhøjelser behandles i den særskilte klage for CVR-nr. [...1] [virksomhed1] ApS.

Under punkt 7.2 i sagsfremstillingen anfører Skattestyrelsen, at [person1] har oplyst at det er hans søster [person3] der er ejer af selskabet, men samtidig blev det overfor Skattestyrelsen oplyst, at [person3] ikke deltog i den daglige drift.

Skattestyrelsen vurderer, at [person3] har et tæt indblik i og indflydelse på driften i selskabet.

Det undrer os, at Skattestyrelsen kommer til denne konklusion, for Skattestyrelsen har ingen dokumentation for at [person3] stod for den daglige drift samt har indblik i den daglige drift. Det skal endvidere oplyses, at Skattestyrelsen ikke har afholdt møde med [person3].

Det er overfor repræsentanterne for Skattestyrelsen blevet oplyst, at det var [person1] som var den daglige leder og den som også står for al daglig drift.

[person3] var nominee director, hvilket Skattestyrelsen er informeret omkring.

Vi må afvises, at [person3] kan anses at være daglig leder samt at [person3] ikke har haft et kendskab til driften af virksomheden.

Under punkt 7.5 anfører Skattestyrelsen blandt andet at "Når hovedaktionæren løbende tilegner sig dele af selskabets omsætning.".

Vi må afvise Skattestyrelsens påstand om, at [person3] har tilegnet sig nogen midler fra selskabets omsætning og jævnfør det ovenfor anførte har [person3] ikke deltaget i den løbende drift og dermed ikke haft kendskab til de påståede forhold.

Skattestyrelsen har ikke dokumenteret, at der er tilflydt [person3] nogen kontante midler.

Herudover anfører Skattestyrelsen på side 18 øverst at [person3] "har den fulde råderet over selskabets midler."

Skattestyrelsen har ikke dokumenteret denne påstand, men bygger det alene på Skattestyrelsens medarbejderes personlige opfattelser der på ingen måde er dokumenteret, at [person3] har foretaget dispositioner på selskabets vegne.

Endvidere påstår Skattestyrelsen at "Det er [person3], i kraft af sit ejerskab af selskabet, som anses for at have fået tilegnet sig midlerne."

Senere anfører Skattestyrelsens medarbejdere: " [person3] har i kraft af sin rådighed over selskabets midler ikke alene betalt selskabets udgifter m.v., men også betalt udgifter, som er selskabet uvedkommende, og som derfor er afholdt i hendes private interesse, hvorfor disse transaktioner er omfattet af ligningslovens § 16 E."

Skattestyrelsens medarbejdere fremkommer hermed med en meget alvorlig anklage som ikke er dokumenteret. Når der fra Skattestyrelsens medarbejders side påstås, at [person3] "anses at have tilegnet sig midlerne" og "men også betalt udgifter, som er selskabet uvedkommende og derfor afholdt i hendes private interesse" må et minimum af krav være, at Skattestyrelsens medarbejdere dokumenterer påstandene.

Såfremt det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabets regnskabsgrundlag kan tilsidesættes og der skal foretages en skønsmæssig ansættelse med efterfølgende forhøjelse af kapitalejeren kan en sådan skønsmæssig forhøjelse ikke stå alene.

I nærværende sag hvor Skattestyrelsen har forhøjet [person3] ned henholdsvis kr. 624.480 for indkomståret 2016 og kr. 797.196 for indkomståret 2017, mangler Skattestyrelsen at påvise, at [person3] privatforbrug for 2016 og 2017 før forhøjelsen ikke bære sandsynlighedens præg og at de nævnte forhøjelser derfor bevirker at [person3] efter forhøjelsen får et efter Skattestyrelsens vurdering, acceptabelt privatforbrug.

Det fremgår at [person3] har tilegnet sig kr. 624.480 i indkomståret 2016 og kr. 797.196 i indkomståret 2017 og da Skattestyrelsen ikke har påvist, hvor pengene er henne er der kun tilbage at privatforbruget de pågældende år skal forøges med henholdsvis kr. 624.480 og kr. 797.196. Privatforbruget må herefter anses at blive urealistisk høje, men som nævnt har Skattestyrelsen ikke foretaget sig noget i at udøve kritik af privatforbrugene i pågældende indkomstår og da der ikke er udøvet kritik af privatforbrugene må Skattestyrelsen antages, at have anset de selvangive privatforbrug for acceptable idet Skattestyrelsen ellers ville have anført en kritik af de selvangive privatforbrug.

Vi skal på vegne af [person3] fastholde at:

• [person3] uagtet af sit ejerskab af selskabet ikke har deltaget i den daglige drift, hvilket Skattestyrelsen selv erkender i sagsfremstillingen på side 18, 5. afsnit, hvor Skattestyrelsen anfører" ([person3]'s broder er indsat som leder af selskabet og han blive løbende lønnet for dette arbejde)". Der bør derfor ikke ske beskatning af maskeret udlodning hos [person3].

• [person3] bør ikke forhøjes med de nævnte beløb idet Skattestyrelsen ikke har påvist et sammenhæng over til [person3] privatforbrug.

...”

Klagerens repræsentant har den 17. september 2019 fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

”...

Det fremgår af Skattestyrelsens udtalelse dateret den 9. september 2019, at Skattestyrelsen henholder sig til, at [person3] er den formelle direktør og ejer af selskabet, uagtet at det overfor Skattestyrelsen flere gange er pointeret, at [person3] er nominee director.

Vi må tilskrive disse stadige påstande fra Skattestyrelsens side som udtryk for manglende kendskab til, at der er situationer, hvor et familiemedlem, af forskellige årsager, indsættes som formel direktør og ejer af et selskab uden at dette er et udtryk for, hvem der er den daglige leder af virksomheden.

Den indsatte direktør - nominee director - vil som oftest ikke have nogen indflydelse på virksomhedens daglige drift, idet denne kompetence er overdraget til en anden person, hvilket også er tilfældet i nærværende sag.

Desuagtet anfører Skattestyrelsen i sin udtalelse af 9. september på side 2 følgende:

"I kraft af sit ejerskab af selskabet, anser Skattestyrelsen midlerne for tilflydt [person3], og dermed maskeret udbytte til hende".

Skattestyrelsen konkluderer at [person3] har fået kontante midler med i alt kr. 1.421.676 i indkomstårene 2016 og 2017.

Skattestyrelsen har ikke påvist hvad [person3] privatforbrug er i indkomstårene 2016 og 2017 - før og efter forhøjelsen, men når Skattestyrelsen påstår, at [person3] har modtaget kontanter i 2016 med kr. 624.480 og i 2017 med kr. 797.196 er det indiskutabelt, at [person3] privatforbrug de omhandlende år efter Skattestyrelsens påstande er steget med henholdsvis kr. 624.480 i 2016 og kr. 797.196.

Efter vores opfattelse er privatforbrugene i 2016 og 2017 efter Skattestyrelsens forhøjelser helt urealistiske og Skattestyrelsen har heller ikke påvist, at de omhandlende beløb er anvendt til anden side.

Endvidere anfører Skattestyrelsen i sin udtalelse på side 2 følgende:

"Skattestyrelsen skal ikke foretage en vurdering af privatforbruget hos eneejer, som forudsætning for, at der kan være maskeret udbytte i et selskab."

Intet kan være mere forkert i opfattelsen hos Skattestyrelsens medarbejdere.

Når det fra Skattestyrelsens side påstås, at [person3] har modtaget kontanter for i alt kr. 1.421.676 skal man fra Skattestyrelsens side selvfølgelig påvise, at modtageren af de påståede kontante midler har et privatforbrug som kan bære en forhøjelse af denne størrelse og dermed påvise, at privatforbruget før en forhøjelse var så lavt eller negativt, at dette ikke bære sandsynlighedens præg.

Dette har Skattestyrelsen ikke påvist - og derfor er Skattestyrelsens forhøjelse af indkomsten i 2016 og 2017 for [person3] præget af, at være en "straffeekspedition" fra Skattestyrelsens side og ikke en seriøs vurdering af de reelle forhold for [person3].

Det er ikke legitimt for Skattestyrelsen at forhøje [person3] uden at det kan påvises, hvor de kontante midler, som Skattestyrelsen påstår [person3] har modtaget, er og derfor er der kun et sted de kontante midler kan være tilgået og det er privatforbruget.

...”

Klagerens repræsentant har den 15. februar 2023 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse til sagsfremstillingen.

”...

1. Kapitalejer

[person3] blev stråmands kapitalejer af [virksomhed1] A/S den 1. december 2011 og den 7. juni 2011 var [person3] blevet 18 år.

Der er ingen tvivl om, at [person3] var blevet myndig 6 forinden hun blev registreret som kapitalejer, men rækkevidden og konsekvenserne af at være stråmands kapitalejer har hun ikke været vidende om.

[person3] havde et ønske om at hjælpe hende broder [person1], der på grund af tidligere konkurs, ikke kunne være registreret som kapitalejer selv om, at der var [person1] der var den reelle ejer.

2. Ledelse

[person3] bliver stråmands direktør for selskabet [virksomhed1] A/S den 13. november 2011 idet den reelle direktør var [person1]. At [person3] ikke fungerede som direktør mener jeg bør være en logisk opfattelse, idet et ungt menneske på 18 år nok ikke vil have den store erfaring i virksomhedsdrift m.v.

[person3] fratræder som direktør den 12. marts 2012 og hun bliver afløst af en anden stråmands direktør [person2] der er moder til [person1] og [person3].

Det har hele tiden været [person1] der har været selskabet reelle leder og det er også [person1] som repræsentanter fra Skattestyrelsen har mødt på virksomhedens adresse i [by1], hvilket disse personer vil kunne bekræfte.

3. Forhøjelse af kapitalejeren

Indenfor skatteretten opereres der rette indkomstmodtager og rette omkostningsbære.

Det vil sige, at det er den fysiske eller juridiske person, som er reelle modtager af en indtægt, også er den som skal beskattes af indtægten.

I nærværende sag er det indiskutabelt at den reelle kapitalejer og direktør har været [person1], hvorfor et omhandlende beløb skal beskattes hos ham.

I sagsindstillingen anfører sagsbehandleren på side 8 blandt andet følgende:

”Klageren har ikke godtgjort, at forhøjelsen af selskabets overskud ikke er tilgået klageren.”

Det er nu engang meget vanskeligt at godtgøre at man ikke har modtaget noget – når man reelt ikke har modtaget noget.

Nu glemmer sagsbehandleren også et væsentlig forhold, idet sagsbehandleren anser forhøjelsen af selskabet som endelig gyldigt. Dette er ikke tilfældet, idet klagesagen for [virksomhed1] A/S er tilbagekaldt af kurator og kurator har så glemt at forespørge om [person1] om hvorvidt han ønskede at overtage klagesagen for egen regning.

Derfor kan vi ikke vide om forhøjelsen af [virksomhed1] ApS (tidligere A/S) er korrekt og tage dette som udtryk for at det er en korrekt ansættelse af selskabet er forkert.

4. Privatforbrug

[person3] har de sidste mange år været enlig mor med 2 børn og stort set i samme periode være på overførselsindkomst.

Skatteankestyrelsens påstand om, at [person3] skulle have modtaget kr. 624.480 i 2016 og kr. 797.1496 i 2017 savner dokumentation fra myndighedernes side af, hvor disse penge befinder sig.

Da der ikke er opsparinger, køb af materielle aktiver eller andet må beløbene være medgået til privatforbrug.

Det at fremføre den ovennævnte påstand uden at myndighederne oplyser, hvor disse beløb forefindes eller hvilke konkrete transaktioner der er tale om er ikke en holdbar fremgangsmetode i et demokratisk retssamfund.

Endvidere har Skattestyrelsen ikke opgjort [person3] privatforbrug for de pågældende år og dermed mangler myndigheder en begrundelse for at påstå at [person3]s privatforbrug ikke bære sandsynlighedens præg.

5. Afslutning

Det er min opfattelse, at de påståede indtægter jf. forhøjelserne af selskabet, ikke skal beskattes hos stråmands kapitalejeren, men hos den reelle kapitalejer. Da dette ikke kan ske som maskeret udlodning vil det være som personlig indkomst.

...”

Retsmøde i Landsskatteretten

Selskabets repræsentant fastholdt de nedlagte påstande og uddybede sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.

Klagerens bror forklarede, at det var ham, der havde stiftet og drevet selskabet, da han ikke selv kunne få CVR. nummer og en NemKonto. Klagerens bror brugte derfor klageren, som kun en gang om året skulle underskrive noget.

Klageren forklarede, at hun havde brug for sin bror, og derfor havde hjulpet ham. Klageren havde ikke skrevet under på noget og havde ikke kendskab til selskabet. Hun har levet sit eget liv med sine børn. Klageren havde endvidere i perioder opholdt sig i Tyrkiet.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelse, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med 624.480 kr. for indkomståret 2016 og 797.196 kr. for indkomståret 2017 i form af maskeret udbytte fra [virksomhed1] A/S.

Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1.

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. Beløbet skal medregnes som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1.

Repræsentanten har gjort gældende, at Skattestyrelsen ikke har påvist, at klageren har modtaget maskeret udbytte.

Klageren har i indkomstårene 2016 og 2017 været eneejer af [virksomhed1] A/S.

Det påhviler klageren som eneejer af selskabet at godtgøre at udgifter, som ikke anses at være anvendt af selskabet til køb af biler i indkomstårene 2016 og 2017 på henholdsvis 397.480 kr. (240.000 kr. + 157.080 kr.) og 797.196 kr. (330.801 kr. + 466.395 kr.) samt eksportsalg i indkomståret 2016 med 227.000 kr., som ikke er bogført i selskabet, ikke er tilgået klageren som maskeret udbytte. Der kan henvises til Højesterets dom af 15. januar 2008, offentliggjort i SKM2008.85.HR og Østre Landsrets dom af 4. juni 2010, offentliggjort i SKM2010.350.ØLR.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, at overnævnte beløb ikke er tilgået klageren.

Landsskatteretten finder på dette grundlag, at der er med rette, at Skattestyrelsen har anset 624.480 kr. for indkomståret 2016 og 797.196 kr. for indkomståret 2017 at være tilgået klageren, som eneejer af [virksomhed1] A/S, som maskeret udbytte.

Det af repræsentanten anførte om klagerens privatforbrug, kan i den foreliggende situation, hvor der er tale om forhøjelser med konkrete beløb, ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.