Kendelse af 13-03-2020 - indlagt i TaxCons database den 12-04-2020

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om beskatning af fri bil for [person1] for indkomstårene 2013-2017 samt [person2] for indkomstårene 2015-2017. I den sammenhæng har Skattestyrelsen pålagt selskabet at indberette fri bil for [person1] og [person2] for indkomstårene 2018 samt 2019. Ydermere har Skattestyrelsen truffet afgørelse om maskeret udlodning til [person1] for indkomstårene 2014 til 2017.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse

Faktiske oplysninger

Selskabet driver en el-installationsvirksomhed samt yder bistand til større arrangementer i form af at sikre el til disse arrangementer.

Selskabet er ejet af [virksomhed1] ApS (CVR [...1]), hvor [person1] ejer 100 %.

[person1] er direktør i selskabet, og dennes datter [person2] er ansat i selskabet.

Fri bil

Personbil Opel Insignia med registreringsnr. [reg.nr.1] og registreringsnr. [reg.nr.2]

[virksomhed2] ApS har i perioden 2. december 2009 til den 10. februar 2017 haft en Opel Insignia ([reg.nr.1]) registreret. Denne afløses af en Opel Insignia ([reg.nr.2]) fra den 31. januar 2017 og frem. Begge køretøjer ses på Motorregistrets hjemmeside registreret til personkørsel.

Det er oplyst, at [person1] er den primære bruger af disse Opel Insignia, og selskabets brændstofkort nr. 1 hører til disse køretøjer. Ligeledes er det oplyst, at køretøjerne har været parkeret ved [virksomhed2] ApS’ adresse på [adresse1], [by1], og at køretøjerne i forbindelse med [person1]s arbejde, hvor der er 24 timers tilkaldevagt, har været parkeret ved [person1]s bopæl på [adresse2], [by2].

Det er oplyst i klagen vedrørende [person1], at [person1]s arbejde består i at servicere og sikre strøm til større arrangementer som festivaler, koncerter, sportsarrangementer, men også til eksempelvis boligforeninger m.v. I forbindelse med disse arrangementer m.v. har [person1] enten tilkaldevagt eller opholder sig på stedet.

Der foreligger en række fotos af selskabets Opel Insignia ([reg.nr.2]). Billederne viser et køretøj, der bærer præg af at blive brugt erhvervsmæssigt, idet der ses skader på bagkofangeren, køretøjet er støvet og tilsmudset, ligesom bagagerummet er fyldt med el-artikler til erhvervsmæssig brug. Der er ikke foretaget nogen form for modifikationer på køretøjets indretning.

På brændstofkort nr. 1 fremgår der at være tanket brændstof 206 gange i perioden 2014-2017, hvor 80 af disse takninger er nær selskabets adresse, 56 af tankningerne er på trækningen mellem [person1]s bopæl og selskabets adresse, og 39 af tankningerne er nær [person1]s adresse.

Der foreligger ikke vagtplaner for [person1]s arbejde med tilkaldevagt og fysisk tilstedeværelse, ligesom der ikke foreligger kørebøger for selskabets Opel Insignia.

Det er ved kontormøde oplyst, at der er et faktuelt behov for, at [person1] enten er på stedet for arrangementet eller kan være til stede inden for meget kort tid. Det er et krav inden for denne branche, og hvis [person1] ikke kan tilbyde dette, vil selskabet miste sit gode renomme og dermed kunder.

[person1] har i sit navn haft en Adria Super Sonic ([reg.nr.3]) registreret fra 4. december 2013 til 4. maj 2017 og efterfølgende en Mercedes -Benz/Hymer ([reg.nr.4]) fra den 15. maj 2017 og frem.

Personbil Opel Zafira med registreringsnr. [reg.nr.5] og registreringsnr. [reg.nr.6]

Selskabet har oplyst, at [person2] var den primære bruger først af en Opel Zafira med registreringsnummer [reg.nr.5] i perioden 23. november 2007 til den 26. august 2016, der blev afløst af en Opel Zafira med registreringsnummer [reg.nr.6] fra den 16. august 2016 og frem.

Begge biler benyttede selskabets brændstofkort nr. 6. Det fremgår af oversigten over brugen af brændstofkort nr. 6, at der i langt de fleste tilfælde er blevet tanket brændstof i nærheden af selskabets adresse. Det er oplyst, at bilerne har været parkeret ved [person2]s private adresse.

I klagen vedrørende [person2] er det oplyst, at hun ikke sidder på kontoret, men arbejder ude på opgaver sammen med de øvrige ansatte. Det er dog i klagen tillige oplyst, at [person2] også tager sig af tilbudsgivning, og udskrivning af fakturaer.

[person2] tager sig hovedsageligt af den ”almindelige del” af selskabets montage/installationsvirksomhed og ikke den andel del af selskabet, der beskæftiger sig med strømforsyning til større arrangementer. Dette varetages af selskabets ejer [person1].

Med klagen er der tillige fremsendt arbejdssedler for september måned 2018 samt en oversigt over afhentede materialer i 2018. Af arbejdssedlerne ses der alene at være fire dage, hvor [person2] har en hel arbejdsdag, de øvrige dage ligger timeantallet på alt fra 1,5 til 4 timer. Samtidig er der syv ud af otteogtyve arbejdsdage, hvor der ikke er arbejdssedler for. Der er fremsendt en oversigt over afhentede materialer, hvoraf fremgår, at [person2] i 2018 har afhentet materialer hos leverandøren på otte datoer, hvor det ses, at hun har registreret 2-3 gange på enkelte datoer. Det fremgår ikke et klokkeslæt på hverken arbejdssedlerne eller af oversigten over afhentning af materialer.

Der er fremsendt billeder af den nuværende Opel Zafira med registreringsnummer [reg.nr.6]. Der er tale om et køretøj, der er registreret til privat personkørsel på hvide plader. Det ses af billederne, at de fem sæder bag førersædet er lagt ned og der er lagt en træplade ind oven på sæderne. Træpladen ses ikke at været fastmonteret, men der er fastmonteret en mindre reol på træpladen. Reolen fylder cirka ¼ af bagagerummet. Derudover ses der at være en mindre trappestige, en arbejdstaske med værktøj samt en mindre kasse med el-artikler. Førersædet og passagersædet bærer ikke præg af at være anvendt til erhverv, eksempelvis i form af tilsmudsning m.v.

Brændstofkort nr. 5

[virksomhed2] ApS har tillige brændstofkort nr. 5 og har oplyst, at dette anvendes til køb af diesel til selskabets generatorer i forbindelse med servicering og sikring af strøm til nævnte arrangementer m.v. Tillige er det fra selskabets side oplyst, at der anvendes egne mindre generatorer, men selskabet lejer også større generatorer hos [virksomhed3] ApS.

Det fremgår af oversigt over brændstofforbruget på brændstofkort nr. 5, at der i perioden 2014 – 2017 har været tanket for i alt 57.051,04 kr. fordelt således: 2014 for 18.567,34 kr., 2015 for 14.873,10 kr., 2016 for 9.904,22 kr. og 2017 for 13.706,38 kr.

Eksempelvis kan det nævnes, at der i 2014 ses fire tankninger ved grænsen til Tyskland og 8 tankninger på Fyn/i Jylland, i 2015 er der fem tankninger nær den Tyske grænse, i 2016 ses der to tankninger nær den Tyske grænse og tre på Fyn/i Jylland, og i 2017 ses der to tankninger nær grænsen ved Tyskland og to tankninger på Fyn/i Jylland. En stor andel af disse tankninger finder sted i eller op imod en weekend.

Selskabet har på Skattestyrelsens anmodning fremsendt faktura for leje af generatorer, men kun for indkomståret 2017. Der foreligger dermed ikke dokumentation for leje af generatorer for indkomstårene 2014-2016. Skattestyrelsen bemærker i den sammenhæng, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem tankninger i 2017 og leje af generatorer.

[person1] ejede en autocamper Adria Super Sonic ([reg.nr.3]) fra den 4. december 2013 til 4. maj 2017, hvor det er oplyst fra Skattestyrelsen, at denne har kørt 47.000 km i perioden fra 11. december 2013 til 16. april 2017. Efterfølgende erhvervede [person1] en Mercedes -Benz/Hymer ([reg.nr.4]) fra den 15. maj 2017 og frem. Der foreligger ikke oplysninger om antal kørte kilometer for den nye autocamper, Skattestyrelsen antager dog, at den cirka har kørt 10.000 km i 2017, idet Skattestyrelsen har taget udgangspunkt i, at den tidligere autocamper cirka kørte 15.000 km årligt.

[person1] har oplyst at benytte egen autocamper i forbindelse med udførelsen af sit arbejde og nogle gange få brændstof betalt af selskabet i forbindelse med udført arbejde. Det er oplyst, at mængden af brændstof påfyldt for selskabets regning imidlertid ikke er i det omfang, som Skattestyrelsen anfører.

Der er ikke indsendt kørselsregnskab i forbindelse med selskabets anvendelse af [person1]s private autocamper eller en oversigt over udført arbejde, ligesom der ikke er indsendt dokumentation for køb af brændstof til autocamperen i de pågældende indkomstår.

Skattestyresens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om ændring af selskabets skattepligtige indkomst.

Skattestyrelsen har som begrundelse anført følgende:

”(...)

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der skal ske beskatning af fri bil vedrørende selskabets personbiler.

Det begrundes med følgende:

Beregning fri bil

Hovedanpartshaver [person1]:

Den gamle Opel Insignia [reg.nr.1] er fra den 1/5 2009. Den blev købt den 2/12 2009 og afmeldt den 10/2 2017.

Da bilen på købstidspunktet var under 3 år, er det markedsprisen ved første indregistrering, der skal anvendes som beskatningsgrundlag, jf. SKM2018.331.BR.

Nypris for en tilsvarende 2,8 V6 4x4 med 260 hk var i 2009 ifølge [virksomhed4] bildatabase på 589.100 kr. Købsprisen for den 7 måneder gamle bil var i 2009 ifølge det indsendte bilag på 600.000 kr.

Selv om nyprisen 7 måneder tidligere sandsynligvis har været højere end 600.000 kr., anvendes dette beløb alligevel som beregningsgrundlag, da den af os fundne nypris er lidt lavere, men det er også prisen uden tillæg for metallak og fabriksmonteret udstyr.

Beregningsgrundlag 600.000 kr. x 75 %, da bilen i 2013 er over 36 måneder = 450.000 kr.

Beskatning: 300.000 kr. x 25 % = 75.000 kr. + 20 % af 150.000 kr. = 30.000 kr. I alt 105.000 kr. årligt.

Miljøtillæg 2013-2014 = 12.300 kr. årligt og 2015-2017 = 13.200 kr. årligt.

Årlig samlet beløb til beskatning 117.300 kr. i 2013-2014 og 118.200 kr. i 2015-2017.

Der blev købt en ny Opel Insignia for 390.000 kr. inkl. levering og nummerplade den 30/1 2017. Heraf ikke afgiftspligtig udstyr if. slutseddel 13.443,80 kr. og anhængertræk 7.800 kr. Beregningsgrundlag herefter på 368.756 kr.

Beskatning: 300.000 kr. x 25 % = 75.000 kr. + 20 % af 68.756 kr. = 13.751 kr. I alt 88.751 kr. årligt.

Miljøtillæg 2017 = 5.310 kr. årligt. og 2018-2019 = 5.610 kr. årligt.

Årlig samlet beløb til beskatning 94.061 kr. i 2017 og 94.361 kr. i 2018 og 2019.

Oversigt over beskatningsbeløb ved hovedanpartshaver [person1] i henhold til ovenstående:

2013:117.300 kr.

2014:117.300 kr.

2015:118.200 kr.

2016:118.200 kr.

2017: 96.073 kr.(118.200 kr. x 1/12 = 9.850 kr. + 94.061 kr. x 11/12 = 86.223 kr.)

Der er ikke modtaget bemærkninger til vores forslag fra selskabet.

Der sker herefter beskatning af ovenstående beløb ved [person1] i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 og skatteforvaltningslovens § 26 stk. 5.

[person2]:

Den gamle Opel Zafira [reg.nr.5] blev købt som ny den 23/11 2007 og afmeldt den 26/8 2016.

Da bilen på købstidspunktet var under 3 år, er det markedsprisen ved første indregistrering, der skal anvendes som beskatningsgrundlag, jf. SKM2018.331.BR.

Nyprisen for en tilsvarende 1,9 diesel med 120 hk Enjoy var i 2007 ifølge [virksomhed4] bildatabase på 411.807 kr. uden tillæg for metallak og fabriksmonteret udstyr, samt uden rabatter.

I henhold til skrivelse fra selskabets advokat og den indsendte mail fra bilforhandleren [virksomhed5] kan de ikke fremskaffe den oprindelige faktura med købsprisen, så har de anslået en nypris på 240.000 kr.

Den absolutte billigste Opel Zafira 1,9 CDTI med 120 hk i 2007 var i henhold til [virksomhed4] bildatabase en model Limited til 360.824 kr. uden tillæg for metallak og fabriksmonteret udstyrspakker, samt uden fradrag for rabatter.

Skattestyrelsen skønner derfor, at markedsprisen for en tilsvarende bil var minimum 360.000 kr. ved bilens første registrering i 2007.

Beregningsgrundlag 360.000 kr. x 75 %, da bilen i 2015 er over 36 måneder = 270.000 kr.

Beskatning: 270.000 kr. x 25 % = 67.500 kr. årligt.

Miljøtillæg 2015-2016 = 4.440 kr. årligt.

Årlig samlet beløb til beskatning i 2015-2016 = 71.940 kr.

Der blev den 16/8 2016 købt en nyere Opel Zafira for 315.000 kr. inkl. levering og nummerplade. Den er indregistreret første gang 29/1 2015, så bilen var ca. et år og 7 måneder gammel på købstidspunktet. Den havde ifølge det oplyst kørt 51.000 km på dette tidspunkt.

Da bilen på købstidspunktet var under 3 år, er det markedsprisen ved første indregistrering, der skal anvendes som beskatningsgrundlag, jf. SKM2018.331.BR.

Nyprisen for en tilsvarende Opel Zafira 1,6 CDTI med 136 hk Enjoy var i 2015 ifølge [virksomhed4] bildatabase på 379.500 kr. uden tillæg for metallak og fabriksmonteret udstyrspakker, samt uden fradrag for rabatter.

Skattestyrelsen skønner derfor, at markedsprisen for en tilsvarende bil var minimum 380.000 kr. ved bilens første registrering i 2015.

Beskatning 2016 og 2017: 300.000 kr. x 25 % = 75.000 kr. + 20 % af 80.000 kr. = 16.000 kr. I alt 91.000 kr. + miljøtillæg på 930 kr. = 91.930 kr. årligt.

Beskatning i 2018 og 2019: 380.000 kr. x 75 %, da bilen i 2018 er over 36 måneder = 285.000 kr. x 25 % = 71.250 kr. + miljøtillæg på 990 kr. = 72.240 kr. årligt.

Der er ikke modtaget bemærkninger til vores forslag fra selskabet.

Oversigt over beskatningsbeløb ved [person2] i henhold til ovenstående:

2015:71.940 kr.

2016: 80.269 kr.(71.940 kr. x 7/12 = 41.965 kr. + 91.930 kr. x 5/12 = 38.304 kr.)

2017:91.930 kr.

Der sker herefter beskatning af ovenstående beløb ved [person2] i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 og skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1, samt bekendtgørelse om en kort frist for skatteansættelse § 1, stk. 1, nr. 4.

Øvrige punkter

Det pålægges selskabet at indberette fri bil ved hovedanpartshaver [person1] med 94.361 kr. for 2018, samt at der indberettes fri bil med 7.863 kr. pr. måned i 2019 med tilhørende indberetning af A-skat og AM-bidrag.

Det pålægges selskabet at indberette fri bil ved [person2] med 72.240 kr. for 2018, samt at der indberettes fri bil med 6.020 kr. pr. måned i 2019 med tilhørende indberetning af A-skat og AM-bidrag.

Pålægget sker i henhold til kildeskattelovens § 46, stk. 1 og skattekontrollovens § 7.

Det anses ikke for dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort, at tankningerne på kort nr. 5 er til de generatorer, som selskabet udlejer.

Der ses ikke sammenhæng mellem tidspunkterne/stederne for tankningerne og selskabets udlejning af generatorer ud fra de indsendte fakturaer for 2017. Da der ikke er indsendt dokumentation for udlejningen i 2014-2016, kan der ikke foretages kontrol af disse.

Det er samtidig blevet oplyst, at kort nr. 5 er anvendt i forbindelse med tankning af hovedanpartshaverens private autocamper, når den har været anvendt i forbindelse med opgaver for selskabet, men dette er ikke dokumenteret med køresedler eller lignende.

Hovedanpartshaverens autocamper har i perioden 11/12 2013 – 16/4 2017 kørt ca. 47.000 km. Der er trods forespørgsel ikke modtaget dokumentation for egen betaling af brændstof til autocamperen.

Der er i perioden 11/12 2013 – 16/4 2017 tanket 4.584 liter brændstof på kort nr. 5.

Hvis de 4.584 liter diesel er anvendt i autocamperen giver det gennemsnitlig 10,25 km pr. liter.

Autocamperen skulle i henhold til registreringsattesten kunne køre 12,6 km pr. liter under optimale forhold, det anses derfor for sandsynligt, at det indkøbte brændstof på kort nr. 5 i væsentlig omfang er anvendt til den.

Der er i perioden 7/6 – 12/12 2017 købt 1.023 liter brændstof på kort nr.5. Det anses for sandsynligt, at det er anvendt i den nye autocamper, der blev købt den 15/5 2017. Der forligger ikke oplysninger om kilometerstanden i den nye autocamper, men der er henset til, at der tidligere er kørt gennemsnitlig ca. 15.000 km årligt i perioden 11/12 2013 – 16/4 2017. Det anses derfor for sandsynligt, at den nye autocamper har kørt over 10.000 km i perioden 7/6 – 12/12 2017. Den kan i henhold til registreringsattesten køre 10,6 km pr. liter under optimale forhold.

Da det efter en samlet vurdering ikke anses for dokumenteret eller sandsynliggjort, at brændstofkøbet på selskabets kort nr. 5 vedrører påfyldning af de udlejede generatorer, og da det samtidig er oplyst, at kortet i nogle tilfælde reelt er anvendt til påfyldning af autocamperen, er det vores opfattelse, at kort nr. 5 i overvejende grad er anvendt ved kørsel i autocamperen.

Da eventuel godtgørelse for erhvervsmæssig kørsel for selskabet i autocamperen kun kan udbetales skattefrit ved fyldestgørende køresedler og kilometergodtgørelse med maksimal statens takster, vil det ikke føre til et andet resultat, når disse betingelser ikke er opfyldt.

Der er ikke modtaget bemærkninger til vores forslag fra selskabet.

Indkomsten i selskabet forhøjes herefter med 45.640 kr. for de brændstofudgifter, der er afholdt ved anvendelse af kort nr. 5 jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, da det ikke anses for dokumenteret, at udgifterne er afholdt for at sikre og vedligeholde selskabets indkomst.

Forholdet anses endvidere for omfattet af den udvidede ligningsfrist for kontrollerede transaktioner jf. skatteforvaltningslovens § 26 stk. 5.

Samtidig skal den fratrukne moms på 1.981 kr. i 2016 og på 2.741 kr. i 2017 vedrørende udgifterne indbetales jf. momslovens § 37. Pga. forældelsesfrister for ændring af momstilsvar i henhold til skatteforvaltningslovens § 31 og beløbenes størrelse anses 2014 og 2015 for momsmæssigt forældet.

De samlede udgifter på i alt 57.050 kr. anses herefter for maskeret udlodning til hovedanpartshaveren jf. ligningslovens § 16A, stk. 1 og skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, da den indkøbte diesel anses for anvendt i anpartshaverens autocamper.

Beløbene fordeler sig over årene således:

Indkomstår SelskabetMomsUdlodning

201414.854 kr.3.713 kr.18.567 kr.

201511.898 kr.2.975 kr.14.873 kr.

20167.923 kr.1.981 kr.9.904 kr.

201710.965 kr.2.741 kr.13.706 kr.

I alt45.640 kr.11.410 kr.57.050 kr.

(...)”

Skattestyrelsen har fremsendt deres høringssvar, hvor følgende bemærkninger til klagen fremgår:

”(...)

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Der er i klagen anført følgende:

”Såfremt beskatningen af fri bil fastholdes, nedlægges der subsidiært påstand om hjemvisning med henblik på, at Skattestyrelsen kan opgøre Selskabets fradrag for den lønudgift, der modsvarer beskatningen af [person1] og [person2] i relation til fri bil.

Skattestyrelsen ses ikke at have forholdt sig hertil, hvilket Skattestyrelsen opfordres til at kommentere i sin udtalelse.

Der tages forbehold om at ændre påstanden vedrørende dette punkt, når Skattestyrelsens udtalelse foreligger”

Skattestyrelsen har svært ved at gennemskue, hvad klageren mener med ovenstående, men det er vores opfattelse, at beskatning af frie biler ved de ansatte ikke medfører yderligere fradrag for en lønudgifter i selskabet. Selskabet har fået fradrag for bilernes driftsudgifter.

Det er derfor vores opfattelse, at beskatning af frie biler ikke ændrer selskabets skattepligtige indkomst.

Med hensyn til [person1] CPR-nr. [...] henvises der til det indsendte vedrørende jeres j.nr. [...]. Der ses ikke at være nye oplysninger i klagen vedrørende ham, som vi ikke har behandlet i vores sagsfremstilling, men det kan præciseres, at for at bruge vagtordningen i forbindelse med fri bil, skal der foreligge en reel vagtplan, og det anses samtidig ikke for sandsynlig, at nogen har vagt 365 dage om året.

Med hensyn til [person2] CPR-nr. [...] henvises der til det indsendte vedrørende jeres j.nr. [...], hvor vi har anført følgende kommentarer:

I henhold til den indsendte klage anser klageren køretøjerne, der er stillet til rådighed for [person2], for at være omfattet af reglerne om specialindrettede køretøjer.

I den omhandlede periode 2015-2017 har [person2] haft to biler til rådighed, hvor den ene bil afløser den anden. Begge biler er af mærket Opel Zafira. De er begge indregistreret til privat personkørsel på hvide nummerplader og med syv sæder. Der er således tale om store familiebiler i MPV-klassen, hvor der er betalt op til 180 % i registreringsafgift.

Efterfølgende billede er af en tilsvarende model årgang 2015.

(...)

Det fremgår af de billeder, som er medsendt i klagen, at bagerste og midterste sæderække er lagt ned, hvorefter der er lagt en kraftig krydsfinerplader ud i bunden oven på sæderne. Det fremgår ikke umiddelbart af billederne, at denne plade er fastmonteret. På pladen er der fastmonteret en lille reol, som fylder væsentlig under halvdelen af bagagerummet. Det ser ud som en indsats, som forholdsvis nemt kan trækkes bagud af bilen, så bagsæderne kan benyttes.

Det er vores opfattelse, at bilen er velegnet som privat bil, og at det netop er en bil, som normalt bruges til privat kørsel. Bilen vil efter vores opfattelse derfor være omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, hvor det normalt er skatteyderen, der har bevisbyrden for, at bilen ikke anvendes til privat kørsel. Det skal i den forbindelse nævnes, at kørsel mellem hjem og arbejdssted som udgangspunkt anses for privat kørsel.

Arbejdsgiveren [virksomhed2] ApS råder også over to såkaldte kassevogne af modellen Opel Vivaro. Der henvises til nedenstående eksempel på en tilsvarende model.

(...)

Der er tale om varebiler på gule plader registreret til 100 % erhvervsmæssig kørsel, hvor der kun er betalt 30/50 % i registreringsafgift.

Under forudsætning af at disse biler er indrettet med fastmonteret hylder i det meste af varerummet, og der er behov for dette i forbindelse med arbejdet, vil de blive betragtet som specialindrettet, og de vil derfor ikke være omfattet af de normale beskatningsregler for fri bil jf. ligningslovens § 16, stk. 4, men i stedet af ligningslovens § 16, stk. 3. Samtidig ligger bevisbyrden for evt. privat anvendelse ved Skattestyrelsen.

Ifølge selskabets oplysninger har disse to varebiler haft følgende brugere i den omhandlende periode:

Vedr. Opel Vivaro[reg.nr.7].

Parkeres efter arbejdstid: [adresse1], [by1]

Hvem har anvendt bilen: [person1], [person3], [person2] og div medarbejdere som har været ansat i virksomhede

Vedr. Opel Vivaro[reg.nr.8].

Parkeres efter arbejdstid: [adresse3], [by3] og [adresse1], [by1]

Hvem har anvendt bilen: [person3], [person1], [person2] og div medarbejdere som har været ansat i virksomheden.

I øjeblikket er det [person3], som kører bilen og derfor er den parkeret på [adresse3] efter arbejdstid.

For at [person2] har kunnet benytte ovennævnte varebiler, må hun nødvendigvis være komme på arbejdsgiverens adresse [adresse1] for at skifte bil.

Det fremgår endvidere af vedlagt oversigt (vores bilag 3) over tankningssteder, at der i den omhandlede periode er tanket brændstof på Opel Zafira’en 73 gange tæt på selskabets adresse ud af i alt 97 tankninger. Det har primært været på [adresse4], som ligger ca. 1 km. fra arbejdsstedet [adresse1]. Hvilket indikere, at der ofte er kørt til selskabets adresse.

Det fremgår samtidig af klagen side 25, at [person2] også står for at afgive tilbud og udskrive fakturaer, hvilket umiddelbart må foregå på selskabets adresse.

Med hensyn til [person2]s autorisation har det ifølge den med klagen indsendte bilag 5 side 4 været [virksomhed2] ApS, som har haft autorisationen siden 2/6 2014. Den personlige autorisation som elinstallatør ophørte derfor, og det personlige strafansvar, der fulgte med den personlige autorisation, findes ikke længere.

De personligt autoriserede elinstallatører i virksomheden blev i stedet godkendt som fagligt ansvarlige. Det er automatisk sket hos Sikkerhedsstyrelsen.

Den fagligt ansvarlige har til opgave at sikre, at virksomhedens opgaver bemandes korrekt, at virksomhedens medarbejdere instrueres tilstrækkeligt, og at der føres det nødvendige tilsyn med arbejdets udførelse. Det betyder, at selskabets øvrige ansatte også kan udføres installationsarbejde, og at [person2] ikke nødvendigvis skal være til sted ved alt installationsarbejde.

I henhold til de med klagen indsendte timesedler bilag 4 har [person2] har følgende timer i løbet af september 2018:

Som det fremgår af ovennævnte oversigt, så er der kun 4 dage ud af 28, hvor der er et antal timer, som svarer nogenlunde til en hel arbejdsdag. Der er samtidig en del dage i september, hvor der ikke er timesedler.

Det må formodes, at de manglende timer er brugt på selskabets kontor/værksted.

Da der ikke er klokkeslæt på timesedlerne, kan det ikke afgøres, om der er mødt ind på selskabet adresse inden der køres ud til arbejdsstedet, eller om der køres forbi selskabets adresse på vej hjem.

For at underbygge klagen er der henvist til, at [person2] ofte har afhentet materiale til brug for dagens arbejde ved virksomhedens leverandør [virksomhed6]. Der er til illustration vedlagt en oversigt (bilag 2) for 2018 over disse handler.

Bilaget er gennemgået, og det viser, at der har været i alt 743 handler. Heraf har følgende handler umiddelbart direkte tilknytning til [person2], da det forudsættes, at [person2] og [person2] også er hende:

I henhold til ovennævnte drejer det sig om 5 dage i 2018, hvor der er afhentet varer, og en dag, hvor der er returneret varer. Der hvor der er anført kundehenvisning, kan det ikke ud fra det indsendte bilag afgøres, hvem der har afhentet varerne, da der oftest er flere personer på arbejdsopgaverne.

Der er i klagen anført, at [person2]s kørsel mellem hjem og arbejde er omfattet af ligningslovens § 9 B, stk. 3, og at der er et kørselsmønster, der indebærer befordring til så mange forskellige arbejdspladser, så det ikke er sandsynligt, at der køres mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i mere end 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder.

Det er Skattestyrelsen ikke enig i, og vi anser der for overvejende sandsynlig, at der enten mødes direkte ind på selskabets adresse, eller der køres direkte hjem fra selskabets adresse. Det begrundes med følgende:

Samtidig skal der gøres opmærksom på, at bestemmelsen udelukkende omhandler, hvornår kørsel mellem hjem og arbejde kan anses for erhvervsmæssig. Hvis en skatteyder i øvrigt anvender en firmabil til privat kørsel, skal vedkomne således beskattes af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Det er herefter stadig Skattestyrelsens opfattelse, at der skal ske beskatning af fri bil, som det er anført i afgørelsen, da der ikke anses for sandsynliggjort, at de omhandlende personbiler ikke har været til rådighed for privat anvendelse.

(...)”

Skattestyrelsen er den 2. december 2019 fremkommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”(...)

I klagesagen har Skatteankestyrelsen i brev fra 18. november 2019 bedt Skattestyrelsen om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

Følgende er indstillet:

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling.

Materielt

Ikke godkendte driftsudgifter/ Maskeret udlodning

Sagen angår ikke godkendte driftsudgifter i henhold til statsskattelovens § 6 stk.1, litra a. Der er købt brændstof på [virksomhed2] ApS’s brændstofkort nr. 5. Udgifterne er ikke godkendt som driftsudgifter i selskabet.

Det indkøbte brændstof er anset for at udgøre maskeret udlodning til hovedaktionæren, idet udgifterne er anset at være afholdt i Hovedaktionærs private interesse.

De ikke godkendte udgifter uden moms i [virksomhed2] ApS (afrundede beløb) fordeler sig således på de behandlede indkomstår:

Konsekvensen af det ikke godkendte fradrag er beskatning af maskeret udlodning hos hovedaktionæren jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Beløbsmæssigt er beskatning af maskeret udlodning opgjort som køb inkl. Moms. Ovenstående beløb er de beløb, der har påvirket [virksomhed2] ApS’s skattemæssige resultat.

Skattestyrelsen finder ikke at driftsomkostningsbegrebet i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a er opfyldt, idet det indkøbte brændstof ikke anset for anskaffet for at sikre, erhverve og vedligeholde selskabets indkomst. Det påhviler hovedaktionæren, der er en interesseforbundet part, at dokumentere at udgifter afholdes i selskabets interesse, denne bevisbyrde ses ikke løftet. Der henvises til SKM 2007.720 VLR.

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling om ikke at godkende fradraget.

Fri bil / Hovedaktionær

Skattestyrelsen har ved gennemgang af [virksomhed2] ApS’s regnskaber statueret beskatning af fri bil for hovedaktionær og for dennes datter, begge er ansat i selskabet. Skattestyrelsens ansættelser er påklagede.

Hvis et selskab stiller en bil til rådighed for privat benyttelse for en hovedaktionær, skal der ske beskatning af rådigheden heraf jf. ligningslovens § 16, stk. 1 og samme lovs § 16, stk. 5. Værdien opgøres jf. ligningslovens § 16, stk. 4 jf. § 16 A, stk. 5, 2. pkt.

Bevisbyrden for at en bil ikke har været til rådighed påhviler hovedaktionæren, når bilen som her har været parkeret ved den private bopæl. Bilerne har været/er indregistreret til privatkørsel.

Der er ikke indsendt kørselsregnskab, vagtplaner eller andet dokumentationsmateriale, der gør at hovedaktionæren har løftet bevisbyrden for at privat benyttelse ikke har fundet eller kunne finde sted. Således er rådigheden af bilen til privat benyttelse anset for at have været tilstede.

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling om, at der skal ske beskatning af fri bil hos hovedaktionæren. Der henvises for yderligere til sagsnummer [...].

Fri bil / ansat

Når et selskab som led i et ansættelsesforhold stiller en bil til rådighed, er værdien af rådigheden skattepligtig for den ansatte jf. ligningslovens § 1, stk. 1.Værdien opgøres jf. samme lovs § 16, stk. 4.

Bilen er oplyst til at have været parkeret på den ansattes bopæl, således formodes bilen, der er indregistreret til privatkørsel, at have været til rådighed for privat benyttelse.

Det er ikke dokumentet ved kørselsregnskab, vagtplaner, timesedler, indretning af bilen eller andet at bilen ikke har været anvendt eller ikke kunne anvendes privat. Der henvises til SKM 2009.239 HR og SKM 2019.312 HR.

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling om beskatning af fri bil. Der henvises for yderligere til sagsnummer [...].

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der ikke skal ske beskatning af fri bil, ligesom forhøjelsen vedrørende maskeret udlodning er uberettiget, hvormed skatte- og momsændringen for selskabet bør bortfalde.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

3. Sagens faktiske forhold

Nærværende sag er 1 af 4 sager, idet der tillige er truffet afgørelse overfor [person2]- og [person1] personligt, ligesom der er truffet afgørelse overfor [virksomhed2] ApS moderselskab, [virksomhed1] ApS.

For så vidt angår de faktuelle forhold kan oplyses, at Skattestyrelsens afgørelser i [person1] og [person2]s sager er påklaget, og at der i disse to sager minutiøst er redegjort for faktum vedrørende de gennemførte forhøjelser.

Klagen med tilhørende bilag i [person2]s sag fremlægges som sagens bilag 2 og for så vidt angår [person1]s sag, som sagens bilag 3.

4. Begrundelse for klagen

Det gøres gældende, at de gennemførte ændringer i sin helhed skal bortfalde, da de bygger på et forkert faktuelt grundlag og medfører et forkert resultat.

Der kan i relation til de helt konkrete anbringender henvises til anbringenderne i klagerne for hhv. [person2] og [person1], som gengives nedenfor, og således tillige er anbringenderne i nærværende sag.

Ad fri bil [person2]

”

Det gøres gældende, at der ikke på nogen som helst vis er grundlag for at gennemføre nogen beskatning i denne sag, da køretøjet ikke har været til rådighed for privat benyttelse og ikke har været benyttet til privat kørsel.

Det skal i den forbindelse pointeres, at der er tale om et såkaldt ”specialindrettet køretøj” der efter sin indretning er uegnet til privat benyttelse.

Skattestyrelsen anfører herom i sin afgørelse, sagens bilag 1 side 2, at

”Der er medsendt billede af en Opel Zafira med bagsæderne lagt ned, hvor der er lidt reoler og materiale i bagagerummet.”

Denne beskrivelse af bilen er på ingen som helst vis dækkende for karakteren af køretøjet og dets indretning.

Det fremgår således klart af de fremlagte billeder, at der er monteret en fast bund i bilen, hvor der er fastmonterede – fastboltet – reoler, med nødvendigt værktøj og materiel.

Det er således noget af en tilsnigelse af anføre, at der alene skulle være lidt reoler og materialer i bagagerummet.

Der kan i relation hertil henvises til den Juridiske vejledning ”afsnit C.A.5.14.1.13 Særlige køretøjer” hvoraf fremgår, at

”...

Ved vurderingen af om der konkret er tale om et specialindrettet køretøj, skal følgende krav være opfyldt:

Det er som udgangspunkt uden betydning, hvilket hverv den ansatte har, men der skal være behov for, at den ansatte bruger de værktøjer og hjælpemidler, der er i køretøjet for, at den ansatte kan udføre sit job. Den ansatte eller dennes arbejdsgiver kan med andre ord ikke blot montere en masse hylder i køretøjet for på den måde at kunne køre skattefrit til og fra arbejde. Der skal være et erhvervsmæssigt behov for indretningen af køretøjet.

Hvis en advokat eksempelvis kører i et køretøj, der er indrettet med faste reoler til lovsamlinger m.v. er det derfor ikke tilstrækkeligt. Det kan nemlig ikke siges at være en nødvendighed for at udføre arbejdet.

Der er visse erhverv, der med større sandsynlighed kan få godkendt et køretøj som specialindrettet end andre.

Det er erhverv, hvor de køretøjer, der er nødvendige for at udføre arbejdet, er store, fordi der skal bruges meget værktøj m.v., og der hvor køretøjet bliver tilsmudset, og hvor der måske også opstår lugtgener. Der kan som eksempel nævnes:

” [min understregning]

”...

Det fremgår videre, at

”...

SKAT har i en meddelelse, som bl.a. indeholder en vejledning om særlige køretøjer, givet eksempler med fotografier af køretøjer, der illustrerer SKATs opfattelse af, hvornår et givent køretøjet er/ikke er specialindrettet på en måde, som gør den uegnet eller egnet til at træde i stedet for en privat bil. Se SKM2008.354.SKAT.

Dette skema viser en række forhold, der taler for og imod, at et køretøj skal vurderes som specialindrettet og uegnet som alternativ til en privat bil:

Der skal normalt lægges vægt på flere af de forhold, der er nævnt i skemaet ud over de generelle betingelser, som er nævnt over skemaet. Der kan dog også være andre konkrete forhold, der har betydning for vurderingen.

1.Eksempel 1

En lukket kassevogn med fastmonterede hylder og fastmonteret værkstøjs- indretning anses som en specielt indrettet værkstedvogn, og brug af vognen til befordring mellem bopæl og arbejdsplads udløser derfor ikke beskatning af fri bil til rådighed.

2.Eksempel 2

Hvis der køres i en kassevogn uden sideruder, hvor der er monteret faste reoler i det meste af køretøjets lastrum, som er nødvendige for at kunne ud- føre arbejdet, vil der sandsynligvis være tale om et specialindrettet køretøj, der er uegnet til at træde i stedet for en privat bil. Der skal derfor ikke ske beskatning af fri bil, men kun af den faktiske private brug efter de regler og med de undtagelser, der er nævnt ovenfor.

3.Eksempel 3

Typeeksemplet på et specialindrettet køretøj er VVS-kassevognen, der er helt fyldt op med reoler med værktøj og materialer til brug for den ansattes arbejde. Disse vogne anerkendes også som værkstedsvogne.

4.Eksempel 4

Hvis der ikke er så mange reoler i køretøjet, men sædet ved siden af fører- sædet er blokeret af fastmonterede erhvervsbetingede installationer, og køretøjet måske også er tilsmudset, er der muligvis tale om et specialindrettet køretøj. Dette kan bestyrkes, hvis der er tale om et større køretøj af en type, som ofte bruges inden for den ansattes erhverv.

5.Eksempel 5

Hvis der ikke er så mange fastspændte reoler m.v. i køretøjet, der måske heller ikke er så voldsom stort, og det er rent indvendig, så det udmærket kan bruges som alternativ til en privat køretøj, er der ikke tale om et specialindrettet køretøj.

6. Eksempel 6

Hvis bilen er monteret med reoler, men hvor den hovedsagelig anvendes til erhvervsmæssig kørsel af ikke håndværksmæssig karakter trækker det i retning af, at bilen ikke anses for specialindrettet. Se SLM2013.671ØLR. [min understregning]

I og med, at [person2] er autoriseret elinstallatør, er bilens indretning med værkstedsreoler, inventar og værktøj helt nødvendigt for at [person2] kan udføre sit arbejde som elinstallatør i virksomheden.

Der kan således dårligt være tvivl om, at der er tale om en relevant og nødvendig særindretning for at [person2] kan udføre sit arbejde som installatør, ligesom det er oplagt, at det er det erhvervsmæssige behov, der har medført særindretningen.

Denne indretning, som er fastmonteret, gør i øvrigt køretøjet fuldstændig uegnet til privat benyttelse, således at der alene af denne grund, ikke er grundlag for at gennemføre beskatning af fri bil.

***

Ud over, at der foreligger et specialindrettet køretøj, kan der under alle omstændigheder yderligere henvises til, at [person2] kører som elinstallatør, og således under alle omstændigheder er omfattet af den særlige praksis, der er gældende for montører / personer med kundeopsøgende aktivitet jf. den juridiske vejledning afsnit C.A.5.14.1, samt ligningslovens § 9 B stk. 3, idet [person2] i sagens natur ikke kører ind på virksomhedens adresse, for derefter at køre ud til de enkelte kunder.

Dette fremgår klart af [person2]s arbejdsopgaver, herunder i forhold til, at [person2] afhenter de materialer, der anvendes på de enkelte opgaver hos leverandørerne, kører ud og udfører installationsarbejder og i øvrigt forestår Elsyn.

Det er således usandsynligt, at [person2] kører til kontoret for derfra at køre ud på dagens opgaver, da en sådan kørsel vil være i fuldstændig modstrid med [person2] installatøropgaver, samt opgaver med at udføre Elsyn.

[person2] falder således ind i kerneområdet for personer med et kørselsmønster omfattet af praksis efter afsnit C.A. 5.14.1. Den særlige 25 dages regel, som Skattestyrelsen henviser til har således ingen relevans i nærværende sag.

Der kan særligt henvises til forarbejderne til bestemmelsen (lov nr. 1337 af 19. december 2008, L 22/2008-09), hvor det af de særlige bemærkninger til ligningslovens § 9 B, stk. 3 fremgår følgende:

".....

Det foreslås, at hvis den skattepligtige har et kørselsmønster, der indebærer befordring til så mange forskellige arbejdspladser, at det ikke er sandsyn- ligt, at der mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads køres i mere end 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder, antages det, at befordringen er erhvervsmæssig

Det kan f.eks. være i den situation, hvor en virksomhed har en servicekontrakt med en række faste kunder om reparation og service af maskiner, hvor hver virksomhed kun besøges få gange om året eller for den sags skyld om måneden. Beskæftiger en virksomhed sig f.eks. med opstilling af og efterfølgende service på kopimaskiner, vil det typisk ikke blive til mange besøg hos de enkelte kunder på årsplan.

Et andet eksempel er en virksomhed, der med faste mellemrum rykker ud til en række kunder. En gartner kan således have en aftale med en række boligselskaber eller kommunale institutioner om en gang om ugen i som- merperioden at slå de pågældende kunders græs. Der kunne også være tale om en vinduespudser, der kommer 3 dage i en virksomhed 4 gange om året for at pudse vinduer.

Et tredje eksempel er en sælger, der opsøger nye kunder hver dag året rundt. Samme kørselsmønster har eksempelvis en skorstensfejer.

Et fjerde typisk eksempel er håndværkere, der arbejder på projekter, der typisk har en varighed på nogle dage eller et par uger.

Sådanne skattepligtige har et kørselsmønster, der indebærer befordring til så mange forskellige arbejdspladser under sådanne vilkår, at det er usandsynligt, at der mellem hjemmet og den enkelte arbejdsplads køres mere end 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder, hvis man talte efter. Sådanne skattepligtige vil være omfattet af den nye regel. "[min under- stregning]

Der kan vedrørende praksis på området særligt henvises til SKM 2011,397.SR.

Såfremt Skattestyrelsen har fundet, at der kunne have været tvivl om [person2] kørselsmønster ville Skattestyrelsen kunne have givet pålæg om kørselsregnskab således at denne tvivl ville kunne have været afklaret. Dette har Skattestyrelsen valgt ikke at gøre, hvilket ikke skal komme [person2] til skade.

Ad fri bil og maskeret udlodning, [person1]

”

Det gøres gældende, at der ikke på nogen som helst vis er grundlag for at gennemføres nogen beskatning i denne sag, da bilerne ikke har været til rådighed for privat benyttelse og ikke har været benyttet til privat kørsel.

***

Det er faktuelt vigtigt at holde sig for øje, at der alene køres til privatadressen i bilen i de tilfælde, hvor [person1] har tilkaldevagt, f.eks. i forbindelse med koncerter, kampe hvor det er afgørende, at scoringstavlen kører, hvor der er udlejet en af de store generatorer jf. ovenfor m.v. I disse tilfælde skal der mødes straks, der måtte være et problem med strømmen.

Alle øvrige dage parkeres bilen på virksomhedens adresse, som ikke er sammenfaldende med [person1]s private adresse.

Dertil kommer, at [person1] privat råder over en personbil, samt en autocamper, således at [person1] ikke har noget privat behov for at have rådighed over selskabets bil, ligesom den selvfølgelig ikke er anvendt privat.

Som det fremgår af de fremlagte fotos bærer bilen temmelig klart præg af erhvervsmæssig anvendelse, og fremtræder således på ingen som helst vis, som et køretøj, der anvendes privat.

Det er således et faktum i denne sag, at virksomheden har en karakter der kræver at der kan rykkes ud med meget kort varsel, og at virksomheden i øvrigt har tilkaldevagt, som deles mellem [person2] og [person1].

I de tilfælde er det således afgørende for virksomhedens drift, at det er muligt at kunne rykke ud og løse den konkrete opgave.

Der er således tale om kørsel til mange enkeltstående kunder i de tilfælde, hvor bilen står på privatadressen, hvilket medfører, at der ikke er tale om privat kørsel, da det ikke er i [person1]s private interesse, at bilen anvendes, men alene i relation til virksomhedens drift.

I de tilfælde, hvor [person1] ikke i erhvervsmæssig sammenhæng har brug for bilen, parkeres den på virksomhedens adresse.

***

Af Skatteministeriets cirkulære nr. 202 af 13. december 1993 punkt 2.4.5.7 fremgår:

Personer med vagt fra hjemmet til "uvisse adresser" uden for normal arbejdstid kan i forbindelse med vagten køre mellem hjemmet og virksomheden, uden at det udløser beskatning efter § 16, stk. 4, af fri bil.

Det er dog en betingelse, at kørsel fra hjemmet til de adresser, som den pågældende bliver kaldt til, må forventes at kunne henføres under ligningslovens § 9 B."

Højesteret har tidligere udtalt sig om ordninger, der omfatter tilkaldevagt, jf. SKM2006.481.HR

”...

Det må som ligeledes anført af landsretten lægges til grund, at A som en del af sine almindelige arbejdsopgaver kunne tilkaldes døgnet rundt af virksomhedens kunder.

Ordningen indebar, at han kunne benytte firmabilen til kørsel mellem sit hjem og arbejdspladsen i ..., ligesom bilen var på hans bopæl hele året bortset fra ferieperioder, enkelte weekends og under andet fravær.

En sådan ordning kan ikke anses for omfattet af skattemyndighedernes praksis som beskrevet i pkt. 12.4.6.4 i cirkulære nr. 72 af 17. april 1996(personer med vagt fra hjemmet til "uvisse adresser" uden for normal arbejdstid), hvorefter kørsel mellem hjemmet og virksomheden uden for normal arbejdstid ikke udløser beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4. As tilkaldeordning kan således ikke begrunde en undtagelse fra denne beskatning.”

I nærværende sag er bilen alene taget hjem, når [person1] har haft tilkaldevagt, og alene i tilfælde, hvor der køres til midlertidige arbejdssteder. Alle øvrige dage har bilen holdt på virksomhedens adresse.

Det skal videre bemærkes, at bilen indeholdt det fornødne grej, som var nødvendigt for at [person1] kunne håndtere det pågældende udkald.

Der forekommer således ikke privat kørsel i denne sag, ligesom bilen på ingen som helst vis har stået til rådighed for [person1], der i øvrigt, ej heller har haft noget behov for at kunne disponere over bilen i privat regi, qua [person1]s husstand i forvejen har haft to køretøjer til disposition.

***

For så vidt angår sagens andet spørgsmål, spørgsmålet omkring maskeret udlodning, er det væsentligt at holde sig for øje, at [person1]s private autocamper i en lang række tilfælde har været anvendt i firmaets interesse f.eks. i forbindelse med [festival], som firmaet igennem mange år har arbejdet for.

Selskabet betaler ikke særskilt herfor, udover at der afregnes delvist for den diesel, der er forbrugt.

Det er fuldstændig samme systematik, der f.eks. har været anvendt i forbindelse med en række af de øvrige arrangementer, som selskabet har udført arbejde for, således at selskabet har sparet mange penge til overnatninger, kørselsgodtgørelse m.v.

Reelt set er der alene tale om at selskabet betaler en del af den meget betydelige erhvervsmæssige kørsel, der har været til stævner, koncerter, festivaler m.v. overalt i Danmark.

Det er dog korrekt, som anført af Skattestyrelsen, at der ikke har været ført eksakt regnskab, men dette ændrer ikke ved, at udgifterne er erhvervsmæssige.

Det skal endelig erindres om, at der intet steds af selskabets regnskaber ses at være fratrukket udgifter til overnatning, når [person1]s f.eks. er på [ø1] i flere dage. I og med at [person1] nødvendigvis må have et eller andet sted at overnatte illustrerer dette anvendelsen af camperen, som en god og billig løsning for selskabet.

Det er dog klart, at [person1] selvfølgelig ikke skal betale for den diesel, der anvendes i denne sammenhæng, hvilke udgifter selskabet naturligvis har afholdt - i og med at der er tale om erhvervsmæssig kørsel, der alene er afholdt i selskabets interesse.

Sagen har således intet med udbetaling af godtgørelse at gøre, som Skattestyrelsen omtaler i afgørelsen side 8, 4. afsnit, men alene at selskabet afholder sine egne udgifter, på fuldstændig samme vis, som hvis [person1] havde taget selskabets Opel.”

(...)

Landsskatterettens afgørelse

Fri bil

Landsskatteretten har ved afgørelser af dags dato afgjort, at [person1] og [person2] skal beskattes af fri bil. Landsskatteretten tiltræder derfor, at selskabet for indkomstårene 2018 og 2019 skal pålægges at indberette fri bil for [person1] og [person2] for disse indkomstår.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Brændstofkort nr. 5

Landsskatteretten har ved afgørelse af dags dato afgjort, at [person1] skal beskattes af maskeret udlodning i form af brug af selskabets brændstofkort nr. 5. Landsskatteretten fandt herved, at [person1]s brug af brændstofkortet dækkede [person1]s private udgifter.

Landsskatteretten tiltræder derfor, at selskabet ikke har fradrag for disse udgifter i indkomstårene 2014-2017.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes derfor også på dette punkt.