Kendelse af 08-12-2022 - indlagt i TaxCons database den 06-01-2023

Journalnr. 19-0071643

Sagen omhandler i første række et spørgsmål om, hvorvidt klageren kan få fradrag for tab på et udlån på 200.000 kr., som klageren har ydet til klagerens ægtefælles 100 % ejede selskab, [virksomhed1] ApS, CVR-nr..: [...1], herefter selskabet.

Sagen omhandler i anden række et spørgsmål om, hvorvidt klageren har oppebåret en kursgevinst vedrørende delvis indfrielse af lånet.

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

2017

Forhøjelse af klagerens indkomst, som følge af, at selvangivet tab på udlån til [virksomhed1] ApS ikke er godkendt

112.500 kr.

Tab godkendt med

97.750 kr.

112.500 kr.

Forhøjelse af klagerens indkomst, som følge af kursgevinst på klagerens udlån til [virksomhed1] ApS

22.500 kr.

0 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

Det selskab, som klageren havde foretaget udlån til, blev stiftet den 21. maj 2004. Klagerens ægtefælle, [person1], ejede 100 % af anparterne i selskabet og indtrådte i direktionen den 17. maj 2005.

Selskabets formål var at drive advokatvirksomhed.

Problemstillingen i sagen relaterer sig til, at klageren alene fik en del af sit lån tilbagebetalt fra selskabet, nærmere bestemt kr. 102.250 i perioden fra 4. januar 2016 til 31. marts 2016, således:

Nedenstående beløb er hævet fra [finans1], konto [...87]:

Den 4. januar 2016 med 25.000 kr. Hævningen er mrk. tilbb/[person2].

Den 8. januar 2016 med 25.000 kr. Hævningen er mrk. tilbb/[person2].

Den 4. februar 2016 med 10.000 kr. Hævningen er mrk. tilbb/[person2].

Den 9. februar 2016 med 15.000 kr. Hævningen er mrk. tilbb/[person2].

Den 21. marts 2016 med 15.000 kr. Hævningen er mrk. tilbb/[person2].

Nedenstående beløb er hævet fra [finans2], konto [...52]:

Den 31. marts 2016 med 12.250 kr. Hævningen er mrk. [person2].”

Der blev afsagt konkursdekret over selskabet den 12. juni 2016 på baggrund af en konkursbegæring indgivet af SKAT. Selskabet blev endelig opløst efter konkurs den 25. maj 2018.

SKAT foretog forud for konkursbegæringen en konkurscreening 8. februar 2016 hvoraf fremgår, at advokatselskabet kunnen indstilles til konkurs ud fra følgende:

”Selskabet anses for insolvent og restancen er opbygget systematisk ved at der kun er betalt a-skat/ am-bidrag, men der er undladt at betale moms. Direktøren har fået udbytte i 2015, selskabet har afhændet sin bil, egenkapital fremstår positiv, men kun fordi selskabets største aktiv er et tilgodehavende hos ledelsen på ca. 1 mio. kr. Direktøren er ikke solvent pr. 31.12.2014 i en sådan grad, der kan dække dette tilgodehavende, hvorfor egenkapitalen er negativ.”

Det fremgår videre af SKATs varslingsbrev om konkursbegæring af 1. maj 2016, at selskabet i 2015 var i restance med moms for 2. halvår 2014, (forfald 1.3.2015) a-skat/am-bidrag for januar, februar og marts måned 2015 (forfald den 10. i efterfølgende måned) samt moms for 1. halvår med kr. 117.684 (forfald 1.9.2015)

Som det fremgår af SKATs konkursscreening var selskabets væsentligste aktiv et tilgodehavende hos selskabets anpartshaver, i størrelsesorden kr. 1. mio.

Denne fordring fremgår af årsrapporten for selskabet for 2014, hvoraf fremgår, at selskabet i strid med selskabslovens § 210, stk. 1, har ydet lån til selskabets ledelse, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar. Det fremgår endvidere at det ulovlige anpartshaverlån er forrentet med diskontoen + 9 % p.a.

Lånet var i balancen aktiveret med kr. 1.017.888, og egenkapitalen i selskabet var opgjort til kr. 188.126.

Det fremgår endvidere af årsrapporten, at udviklingen i selskabets aktiviteter og økonomiske forhold var forringet i forhold til tidligere år.

Skattestyrelsen har i forbindelse med vurderingen af klagerens ægtefælles betalingsevne af mellemværendet med selskabet, opgjort husstandens samlede formue til at være negativ med ca. 580.000 kroner, jf. nedenfor:

”Jeres egen husstands samlede formue ved udgangen af 2014 ses at være negativ med 580.00 kr. og opgjort således:

2014: [person1][person2]

Anparter i [virksomhed1] ApS 0

Gæld i [finans1] -74.834

Diverse gæld - 3.250

Ejendomsværdi [adresse1] 1.950.000

Gæld i [finans1] - 74.834

Realkreditlån -2.377.000

Negativ formue 2014 -78.084 -501.834

Det skønnes, at der ikke er nogen friværdi i Toyota Yaris.”

Det lån, som nærværende sag vedrører, blev ydet af klageren til selskabet den 9. marts 2015, hvor klageren overførte pengene til selskabets konto. Der er fremlagt et gældsbrev mellem klageren og advokatfirmaet. Det fremgår af gældsbrevet, at lånet er rentefrit og at det er ydet på anfordringsvilkår.

Klageren har oplyst, at klageren har finansieret lånet på 200.000 kr. ved at optage lån hos sine forældre den 9. marts 2015. Der foreligger ikke noget gældsbrev mellem klageren og hendes forældre.

Baggrunden for, at klageren, og klagerens ægtefælle, ydede selskabet lån, relaterede sig ifølge klagerens bemærkninger i mail af den 29. april 2019 til, at skifteretten ultimo 2014 rejste et krav om tilbagebetaling af omkring 750.000 kr., som selskabet havde oppebåret i salær, hvilket selskabet ikke havde midler til at honorere.

På det tidspunkt, hvor selskabet blev taget under konkursbehandling, udgjorde klagerens resttilgodehavende i selskabet 102.500. Klageren har ikke anmeldt sin restfordring i boet, idet klageren i en mail til Skattestyrelsen har anført, at

”I forlængelse af konkursbegæringen i juni 2016 var selskabet et åbenbart § 143-tilfælde, og allerede derfor var anmeldelse irrelevant.”

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for et tab på udlån til [virksomhed1] ApS på 112.500 kr.

Skattestyrelsen har endvidere beskattet klageren af en gevinst på fordringen på [virksomhed1] ApS på 22.250 kr., jf. kursgevinstlovens § 14.

Skattestyrelsen har begrundet ændringerne således:

Du har i mail af 29. april 2019 fremsendt følgende bemærkninger til ændringsforslaget. Bemærkningerne dækker også din ægtefælles sag.

[virksomhed1] ApS var ved udgangen af 2014 veldrevet og på vej mod et historisk stort overskud på næsten 500 tkr.

Omkring årsskiftet bliver selskabet uventet ramt af et stort tab på omkring 750 tkr., da skifteretten på urimelig og usaglig vis kræver honorartilbageførsel i tre større boer.

Selskabets kapitalværn er utilstrækkeligt til dækning af dette akutte tilbageførselskrav, hvorfor din ægtefælle og du indskyder 599 tkr. til delvis kravsdækning samt opretholdelse og fortsættelse af selskabets drift.

Herefter fortsætter selskabet driften på sædvanlig rentabel vis og herunder naturligvis med tilbagebetaling af det akutte indskud. Der er sket delvis tilbagebetaling til [x1] = [person1] og [person2] = [person2]. Driften fortsætter i 1 1/2 år indtil konkursbegæringen, der kommer fra det daværende SKAT tilsyneladende begrundet i den gamle momsrestance og herunder afvisning af afdragsordning.

Så der er intet grundlag for gennemførelse af anpartshaverlån/udbyttebeskatning eller lignende. Det akutte indskud er ekstraordinært og kan ikke sammenblandes med anpartshaverlånforholdet i selskabet.

Der er intet grundlag for kursnedsættelse af indskud i det over længere tid driftende selskab. Det tabte beløb er tabt krone for krone. Fradragsbeløbets størrelse må dog justeres, hvis foretagne udbetalingsopgørelse er korrekt. I så fald med mindre begrænsning af fradraget på 112.500 kr. og intet 87.500 kr.- fradrag i 2018.

I forbindelse med SKATS screening af 8. februar 2016 er det vurderet, at advokatselskabet kan indstilles til konkurs ud fra følgende:

Selskabet anses for insolvent og restancen er opbygget systematisk ved at der kun er betalt a-skat/am-bidrag, men der er undladt at betale moms. Direktøren har fået udbytte i 2015, selskabet har afhændet sin bil, egenkapital fremstår positiv, men kun fordi, selskabets største aktiv er et tilgodehavende hos ledelsen på ca. 1 mio. kr. Direktøren er ikke solvent pr. 31.12.2014 i en sådan grad, der kan dække dette tilgodehavende, hvorfor egenkapitalen er negativ.

Det fremgår af SKATs varslingsbrev om konkursbegæring af 11. maj 2016, at selskabet i 2015 var i restance med moms for 2. halvår 2014, (forfald 1.3.2015) a-skat/am-bidrag for januar, februar og marts måned 2015 (forfald den 10. i efterfølgende måned) samt moms for 1. halvår med 117.684 kr. (forfald 1.9.2015).

Selskabet kunne således allerede primo 2015 have deltaget aktivt i at have afværget en konkurs ved at indbetale afdrag til SKAT fremfor at have afdraget på gæld til dig og din ægtefælle (eller forældre) med 277.000 kr. i 2015 og 102.250 kr. i 2016. Først i 2016 fremlægger I et oplæg til en afdragsordning.

Da du selv var ansat i advokatfirmaet, var du bekendt med de valg, der her blev foretaget.

Der ses således ikke at være indsendt nye oplysninger, der kan ændre Skattestyrelsens opfattelse.

Der fremsendes derfor afgørelse i overensstemmelse med ændringsforslaget:

Selvangivet tab på udlån til [virksomhed1] ApS ej godkendt.

Tab konverteret til en gevinst, jf. nedenstående. 112.500 kr.

Gevinst ved kursfastsættelse af simpel fordring uden sikkerhed

opgjort efter et skøn til 22.250 kr.

Gevinsten er skattepligtig efter kursgevinstlovens § 14, stk,1 jf.

kursgevinstlovens §§ 25 og 26.

Du har oplyst, at du den 9. marts 2015 låner 200.000 kr. af dine forældre. Samme dato indsætter du 200.000 kr. på konto [...80] i [finans1] (klientkonto) tilhørende [virksomhed1] ApS.

[virksomhed1] ApS ejes af din ægtefælle [person1], og du er selv ansat i advokatfirmaet.

Du har indsendt kopi af et gældsbrev mellem dig og advokatselskabet men ikke mellem dig og din moder.

Samtidig med at du låner advokatselskabet ovennævnte 200.000 kr. låner din ægtefælle advokatselskabet 399.000 kr. der ligeledes lånes af dine forældre [person3] og [person4].

Advokatselskabet er nødlidende i 2015 og der foretages derfor mange overførsler frem og tilbage mellem henholdsvis advokatselskabets to bankkonti i [finans2] og bankkonti i [finans1].

Den 23. marts 2015 påbegynder advokatselskabet tilbagebetalinger til [x1] ([person3]/din ægtefælle [person1]) og i alt tilbagebetales 277.000 kr. i 2015.

Fra den 4. januar 2016 og til den 31. marts 2016 tilbagebetales til dig fra advokatselskabet 102.250 kr.

Den 9. juni 2016 kommer [virksomhed1] ApS under konkursbehandling og opløses endeligt den 25. maj 2018. Kurator i advokatselskabet er advokat [person5] fra [virksomhed2].

Du har ikke anmeldt dit restkrav til konkursboet.

Det fremgår af seneste offentliggjorte årsrapport for [virksomhed1] ApS som er for 2014, at advokatselskabet har et tilgodehavende (ulovligt aktionærlån) hos din ægtefælle og hoved-anpartshaver i selskabet på 1.017.888 kr. Selskabets øvrige aktiver udgør 537.253 kr. og selskabets gæld udgør 1.367.015 kr. heraf udgør forudbetalinger fra kunder 789.919 kr.

Det fremgår af kurators meddelelse af 28. juni 2016, at aktionærlånet har en kursværdi på 1 kr.

Det fremgår af kurators cirkulæreskrivelse nr. 4 af 6. april 2017, at der i årene op til konkursen er oparbejdet et anseeligt ulovligt anpartshaverlån. Endvidere er der oparbejdet en gæld til SKAT, idet momsen for 2. halvår 2014 ikke er betalt og gælden til SKAT er yderligere forøget i 2015, idet der overhovedet ikke er afregnet moms i 2015 tillige med manglende afregning af a-skat og am-bidrag.

Efter kursgevinstlovens § 26, stk. 2 opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestids-punktet.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at advokatselskabet allerede var nødlidende den 9. marts 2015, hvorfor kursværdien på din fordring alene af den grund ikke kan ses at have kurs 100 på lånetids-punktet.

Skattestyrelsen har lagt til grund:

at advokatselskabets hovedaktiv er et ulovligt aktionærlån 1.017.88 kr, der på intet tidspunkt ses at kunne blive tilbagebetalt af jer med henvisning til nedenstående private negative formue.

at advokatselskabet har forudbetalinger fra kunder på 789.919 kr. (måske omtalt som tilbagebetalingskravet fra skifteretten) at der er restance til SKAT.

Jeres egen husstands samlede formue ved udgangen af 2014 ses at være negativ med 580.00 kr. og opgjort således:

2014: [person1][person2]

Anparter i [virksomhed1] ApS 0

Gæld i [finans1] -74.834

Diverse gæld - 3.250

Ejendomsværdi [adresse1] 1.950.000

Gæld i [finans1] - 74.834

Realkreditlån -2.377.000

Negativ formue 2014 -78.084 -501.834

Det skønnes, at der ikke er nogen friværdi i Toyota Yaris.

Kursen er derfor fastsat ud fra et skøn således:

Advokatselskabets aktiver 31.12.2014 i henhold årsrapport 1.555.141 kr.

Heraf ulovligt anpartshaverlån 1.017.888 kr.

Aktiver herefter 537.253 kr.

Advokatselskabets gældsforpligtelser den 31. december 2014 i henhold til årsrapport udgør 1.367.015 kr.

Der ses ikke at være pantsikret gæld i ovennævnte.

Kursen på anskaffelsestidspunktet er således: 537.253/1.367.015 = 39,3 % oprundet til 40 %.

Kursværdien på lånetidspunktet udgør 40 % af 200.000 kr. eller 80.000 kr.

Nedenstående beløb er hævet fra [finans1], konto [...87]:

Den 4. januar 2016 med 25.000 kr. Hævningen er mrk. tilbb/[person2].

Den 8. januar 2016 med 25.000 kr. Hævningen er mrk. tilbb/[person2].

Den 4. februar 2016 med 10.000 kr. Hævningen er mrk. tilbb/[person2].

Den 9. februar 2016 med 15.000 kr. Hævningen er mrk. tilbb/[person2].

Den 21. marts 2016 med 15.000 kr. Hævningen er mrk. tilbb/[person2].

Nedenstående beløb er hævet fra [finans2], konto [...52]:

Den 31. marts 2016 med 12.250 kr. Hævningen er mrk. [person2].

Ovenstående 102.250 kr. er anset at være tilbagebetalinger til dig ([person2] = [person2])

Bankkontoudtog fra [finans1] og [finans2] er vedlagt sagen.

Du har således opnået en kursgevinst på 22.250 kr. (102.250 kr. - 80.000 kr.)

Kursgevinsten er skattepligtig efter kursgevinstlovens § 14, stk.1.

Såfremt du er af den opfattelse, at kursen på lånetidspunktet er 100 udgør tabet kun 97.750 kr. (200.000 – 102.250 = 97.750 kr.)

Det følger af nugældende skattekontrollovs § 90, stk. 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 1535 af 19. december 2017, at skattekontrollovens § 74, ikke finder anvendelse for indkomståret 2017 og tidligere indkomstår.

For sådanne indkomstår finder § 5, stk. 3, om skønsmæssig ansættelse i den tidligere skattekontrol-lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med senere ændringer anvendelse.

Af ovennævnte skattekontrollovs § 5, stk. 3 fremgår, at hvis den skattepligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt.”

Klagerens opfattelse

Klageren har den 14. august 2019 påklaget Skattestyrelsens afgørelse, og fremsat påstand om, at der skal anerkendes tab på en fordring med 97.750 kr.:

”Jeg henviser i det hele til korrespondancen med Skattestyrelsen med påstand om fastholdelse af mit tab, dog nedsat til kr. 97.750 svarende til differencen mellem kr. 200.000 og det siden selvangivelsestidspunktet opgjorte tilbagebetalingsbeløb på kr. 102.250.

Her henviser jeg videre til min ægtefælles klage af dags dato og præciserer, at en kursværdiansættelse kun kan give grundlag for en kurs 100-vurdering på grundlag af selskabets fortsatte drift i en længere periode. ”

Landsskatterettens afgørelse

Sagen vedrører, hvorvidt klageren kan få fradrag for tabet på klagers fordring på [virksomhed1] ApS i medfør af kursgevinstbeskatningslovens § 14 stk. 1, og hvorvidt klageren skal beskattes af en gevinst på fordringen i medfør af kursgevinstlovens § 14 stk. 1.

Af kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 1, fremgår, at loven omfatter gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer.

Af kursgevinstlovens § 14, stk. 1, fremgår, at gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2 og §§ 15, 17 og 18.

1. pkt. finder dog alene anvendelse, hvis årets nettogevinst eller nettotab sammenlagt med nettogevinster og nettotab omfattet af § 23 og gevinst og tab på investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22, overstiger 2.000 kr.

I medfør af kursgevinstlovens § 14, stk. 2, er der ikke fradrag for tab på fordringer på selskaber, hvorover den skattepligtige har eller har haft en indflydelse som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4.

Som hovedaktionæraktier eller anparter anses efter aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, aktier eller anparter, der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller som råder eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien.

I medfør af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. stk. 2, skal der ved afgørelsen af, om den skattepligtige eller dødsboet efter den skattepligtige ejer eller har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi, medregnes aktier, der samtidig tilhører eller har tilhørt den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer.

Klageren er herefter hovedanpartshaver i kraft af sin ægtefælles anpartsbesiddelse, uagtet klageren ikke selv har besiddet anparter i selskabet, idet det ikke er en betingelse efter aktieavancebeskatningsloven, at klageren selv har ejet anparter i selskabet for at klageren skal anses for hovedanpartshaver.

Af kursgevinstlovens § 25, stk. 1, fremgår, at tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det år, hvori tabet er realiseret.

Af kursgevinstlovens § 26, stk. 2, fremgår, at tab på fordringer opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, med mindre den skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb.

Landsskatteretten skal indledningsvist bemærke, at klageren ikke har fradragsret for sin fordring på selskabet i medfør af kursgevinstlovens § 14, stk. 2.

Klagerens ægtefælle ejede 100 % af anparterne i Selskabet, og klageren vil herefter være at anse som hovedaktionær således som dette begreb defineres i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, jf. stk. 2.

Allerede af denne grund har klageren ikke fradragsret i forbindelse med tab af sit udlån til Selskabet, og Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.

For så vidt angår spørgsmålet om beskatning af den opgjorte kursgevinst, fremgår det af kursgevinstlovens § 14, stk. 1, at gevinst på fordringer medregnes til den skattepligtige indkomst.

§ 14 stk. 1 undtager ikke gevinst på fordringer i hovedaktionærselskaber, og klageren er således i henhold til kursgevinstloven skattepligtig af en kursgevinst på fordringen, uanset der modsætningsvist ikke er fradrag for et tab.

Hvorvidt der foreligger en kursgevinst på fordringen, skal opgøres i henhold til kursgevinstlovens § 26 stk. 2, hvorefter gevinsten skal opgøres forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen.

Som anskaffelsessummen anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, med mindre den skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb. Spørgsmålet er herefter om klagerens fordring på stiftelsestidspunktet kan ansættes til kurs pari, henset til selskabets betalingsevne.

Det lægges indledningsvist til grund, at klagerens fordring ikke var pantesikret.

Det fremgår videre af sagens faktuelle forhold, at selskabet havde gæld til Skattestyrelsen, og at baggrunden for udlånet skyldtes, at selskabet af skifteretten havde fået underkendt honorarer i størrelsesordenen kr. 750.000, som selskabet ikke havde likviditet til at honorere.

Selskabets hovedaktiv var et tilgodehavende hos hovedanpartshaveren på kr. 1.017.888, som henset til den opgjorte negative private formue ikke kan anses for at repræsentere nogen værdi.

Dette understøttes af Skattestyrelsens opgørelse over klagerens ægtefælles formue, og endvidere af, at klageren i mail til Skattestyrelsen af den 22. september 2018 har oplyst, at der ikke skete anmeldelse af klagerens restfordring i boet, idet selskabet var et åbenbart (konkursloven) § 143-tilfælde, og at anmeldelse allerede derfor var irrelevant.

Dette vil alene være tilfældet, såfremt Selskabets fordring på anpartshaveren ikke repræsenterede nogen værdi.

Dette understøttes tillige af, at klageren og klagerens ægtefælles samlede formue ved udgangen af 2014 var opgjort til at være negativ med 580.000 kr.

Skattestyrelsen har beregnet kursværdien af fordringen til kurs 40 (oprundet) alene baseret på selskabets balance.

Landsskatteretten finder ikke, at fordringens værdi kan afgøres alene på baggrund af selskabets balance, idet selskabet selskabets akutte likviditetsbehov primært relaterede sig til et enkeltstående krav rejst imod selskabet af skifteretten.

Landsskatteretten finder på denne baggrund ikke, at fordringens værdi kan ansættes til kurs 40.

Landsskatteretten finder herefter ikke, at der foreligger oplysninger på sagen, der godtgør at fordringens værdi for klageren på stiftelsestidspunktet var lavere end det tilbagebetalte beløb på 102.250 kr., idet det bemærkes, at dette i forvejen er en relativt lav kursværdi, der ikke afviger væsentligt fra Skattestyrelsens skøn over værdien.

Landsskatteretten finder herefter, at det er betænkeligt at beskatte klageren vedrørende dette punkt og nedsætter herefter Skattestyrelsens forhøjelse til 0 kr.