Kendelse af 08-10-2020 - indlagt i TaxCons database den 09-01-2021

Faktiske oplysninger

Sagen er opstået som en del af Skattestyrelsens projekt pengeoverførsler, hvor de har modtaget kontroloplysninger om pengeoverførsler via [virksomhed1] ApS.

SKAT traf den 8. marts 2017 afgørelse om forhøjelse af klagerens indkomst for indkomståret 2013 på baggrund af kontante overførsler til udlandet via [virksomhed2] ApS.

Klageren er indrejst i Danmark fra Eritrea i 2003.

I perioden 25. april 2007 til 1. august 2015 boede klageren på adressen [adresse1], [by1]. Siden den 1. august 2015 har klageren boet på adressen [adresse2][by2].

Klageren stiftede den 17. november 2014 virksomheden [virksomhed3]. Virksomheden har cvr nummer [...1] og er registreret med branchekoden 743000 oversættelse og tolkning.

I indkomståret 2014 modtog klageren 122.331 kr. i barselsdagpenge, 49.142 kr. i sygedagpenge og 3.544 kr. i løn. Derudover har klageren selvangivet et overskud i [virksomhed3] på 63.497 kr. I indkomståret 2015 modtog klageren 2.363 kr. i løn. Yderligere har klageren i indkomståret 2015 selvangivet et overskud i [virksomhed3] på 365.815 kr.

I indkomstårene 2014 og 2015 har klageren foretaget henholdsvis 6 og 4 pengeoverførsler fra [virksomhed2] ApS til forskellige personer i udlandet.

2014

2015

Skattestyrelsen har indhentet kontoudtog for bankkonto [...18] i [finans1] og [...97] i [finans2]. Begge bankkonti tilhører klageren.

Skattestyrelsen har sammenholdt klagerens kontante hævninger i indkomstårene med overførslerne til udlandet og har konstateret, at der ikke er tidsmæssig eller beløbsmæssig sammenhæng herimellem.

Klageren har oplyst, at hun ikke personligt har foretaget pengeoverførslerne, men at hendes identitet er blevet misbrugt. Klageren har anmeldt identitetstyveriet til [by3] Politi den 10. marts 2017. Klagerens repræsentant har oplyst, at [by3] Politi har henlagt sagen, idet politiet ikke kunne finde beviser for forholdet. Politiet havde anmodet om overvågningsbilleder fra tidspunktet hvor overførslerne fandt sted, men [virksomhed2] ApS skulle have oplyst, at de er slettet.

Klageren har oplyst, at hun ikke har anvendt [virksomhed2] ApS til pengeoverførsler til udlandet. Klageren har yderligere oplyst til Skattestyrelsen, at hun i de to indkomstår har overført penge til udlandet via sin bank. Klageren har i klagen oplyst, at hun tidligere har foretaget enkelte overførsler til Eritrea via [virksomhed4], som derfor har haft en kopi af hendes sygesikringskort og kørekort. [virksomhed4] agerede som agent for [virksomhed2] ApS.

[person7] er klagerens tidligere kæreste og far til hendes barn. Ifølge oplysningerne i klagen har han foretaget en række indsamlinger til Eritrea, som han efterfølgende overførte til udlandet via [virksomhed2] ApS.

Klageren har oplyst, at [person7] har anvendt klagerens legitimationskort til overførsel af penge til Eritrea, idet han som flygtning ikke selv var i besiddelse af gyldig legitimation.

SKAT har ved den påklagede afgørelse lagt til grund, at et asylkort, er oprettet på baggrund af personens egne oplysninger, og kan ifølge SKAT ikke betragtes som gyldig legitimation.

[person7] har på et møde med SKAT oplyst, at han kom til Danmark i 2010 og har indsamlet penge på asylcentre fra folk, som ønskede at sende penge til Eritrea. Han havde ikke nogen legitimation og anvendte efter aftale med ejeren af [virksomhed4] klagerens tidligere anvendte legitimation til overførslerne. [person7] oplyste desuden, at han stoppede med indsamlingerne i 2014.

På mødet med SKAT havde [person7] medbragt en notesbog, hvor der var noteret navne og adresser til sandsynliggørelse af, at han havde indsamlet penge fra andre personer. Han oplyste samtidig, at han ikke i øvrigt havde nogen dokumentation. SKAT lagde ved afgørelsen for indkomståret 2013 ikke vægt på oplysningerne i notesbogen, idet de ifølge [person7] ikke vedrørte indkomståret 2013. Det fremgår ikke hvilke indkomstår oplysningerne vedrører.

Klagerens repræsentant har indsendt kopier af sytten sider fra notesbøgerne til Skatteankestyrelsen. Der fremgår ikke dato eller årstal af siderne. Der er anført beløb i Euro, danske kroner eller dollars samt navne på afsenderne, oftest alene fornavne. Der er derudover angivet navn og telefonnummer på modtagerne. Klageren har desuden fremlagt tre erklæringer, hvor navngivne personer bekræfter, at de har brugt [person7] til at sende penge til deres familier.

Skattestyrelsen har indhentet de underliggende kvitteringer fra [virksomhed2] ApS. Kvitteringerne er ikke underskrevet af klageren. [virksomhed2] ApS har oplyst til Skattestyrelsen, at deres kunder generelt ikke underskriver kvitteringerne, og at virksomheden ikke stiller krav herom.

Klagerens fulde navn og daværende adresse fremgår af overførselsbilagene fra [virksomhed2] ApS ved samtlige pengeoverførsler i indkomstårene 2014 og 2015.

Skattestyrelsen har indhentet de ID-oplysninger fra [virksomhed2] ApS som skulle være anvendt ved overførslerne. Heraf fremgår det, at klageren har legitimeret sig med henholdsvis sundhedskort og kørekort.

Finanstilsynet foretog i juni 2013 en inspektion hos [virksomhed2] ApS. På baggrund heraf har Finanstilsynet udarbejdet en redegørelse, hvoraf følgende fremgår:

”Det er Finanstilsynets opfattelse, at selskabets efterlevelse af hvidvasklovens krav om opmærksomhedspligt og overvågning er helt utilstrækkelig. Finanstilsynet har derfor påbudt selskabet at indføre procedurer, der sikrer, at selskabet opdager mistænkelige transaktioner, samt at selskabet undersøger mistænkelige transaktioner og noterer og opbevarer resultater af heraf i 5 år.”

Ifølge klagerens oplysninger anmeldte Finanstilsynet i 2013 [virksomhed2] ApS til bagmandspolitiet.

Af kontoudtog for bankkonto [...18] og bankkonto [...97] fremgår en række overførsler og Mobile Pay indbetalinger. Skattestyrelsen har beskattet følgende indsætninger:

Indkomståret 2014 – indsætninger på [...18]

Indkomståret 2014 – indsætninger på [...97]

Samlet beskattede indsætninger i indkomståret 2014 udgør 74.037 kr.

Indkomståret 2015 – indsætninger på [...18]

Indkomståret 2015 – indsætninger på [...97]

Samlet beskattede indsætninger i indkomståret 2015 udgør 80.830 kr.

Klageren har forklaret, at en del af indsætningerne vedrører forskellige indsamlinger foretaget i forbindelse med arrangementer i klagerens kirke. Klageren har så stået for indsamlingen og det efterfølgende køb af mad og øvrige ting til arrangementerne. Klageren har fremlagt en udtalelse fra præsten i klagerens kirke, der bekræfter, at klageren har været et aktivt medlem af kirken og været behjælpelig med at indsamle penge til forskellige aktiviteter.

Klageren har forklaret, at indsætningerne den 3. januar 2014, den 6. januar 2014, den 7. januar 2014, den 28. januar 2014, den 10. februar 2014, den 13. februar 2014, den 17. februar 2014 og den 11. marts 2014, samlet 18.750 kr. er indsamlet til en kidnapningssag i Libyen. Klageren har forklaret, at hun til samme formål hævede 18.845 kr. den 7. marts 2014 på konto [...21]. Ifølge klageren er beløbet hævet inden de sidste 6.000 kr. var modtaget, idet klageren var garanteret, at hun ville modtage dem.For kontoudtog for bankkonto [...21] tilhørende klageren fremgår den 7. marts 2014 en udenlandsk overførsel på 18.845 kr.

Klageren har forklaret, at indsætningen den 1. maj 2014 på 4.000 kr. er fra hendes venindes mand, som har købt en brugt sofa af klageren. Der er ikke fremlagt dokumentation for salget.

Klageren har oplyst, at hun ikke erindrer hvad indsætningerne den 23. april 2014, den 3. juli 2014 og den 10. september 2014 vedrører.

Klageren har forklaret, at overførslen den 5. marts 2014 på 30.000 kr. er klagerens egen opsparing som er overført fra klagerens bankkonto i [finans1]. Klageren har fremlagt kontoudtog for denne konto, hvor der fremgår en overførsel på 30.000 kr. den 4. marts 2014.

Indsætningerne den 4. august 2014 på 5.491,80 og den 5. november 2014 på 8.875,90 kr. stammer ifølge klageren fra hendes bror i USA. Ifølge klageren er der tale om hjælp til forsørgelse.

Klageren har forklaret, at indsætningerne i indkomstårene 2014 og 2015 på samlet 10.000 kr. hvor afsenderen er angivet som ”[person14]” er fra klagerens veninde og er tilbagebetaling af et lån ydet i 2008 på 10.000 kr. Der er ikke fremlagt gældsbrev eller anden dokumentation for et lån.

Ifølge klageren er indsætningen den 7. januar 2015 på 1.000 kr. og indsætningen den 2. marts 2015 på 2.000 kr. fra klagerens veninde for køb af brugt børnetøj. Der er ikke fremlagt dokumentation for salget.

Klageren har oplyst, at indsætningerne den 12. oktober 2015 på 1.000 kr. og den 18. december 2015 på 700 kr. er indsamling til en fødselsdagsgave.

Indsætningerne den 8. juni 2015, den 10. juni 2015, den 11. juni 2015, den 15. juni 2015, den 17. juni 2015, den 3. juli 2015, den 9. juli 2015 og den 13. juli 2015 på samlet 16.357 kr. er ifølge klageren foretaget til en indsamling. Klageren har ikke forklaret formålet med indsamlingen. Ifølge klageren er de indsamlede beløb hævet den 13. juli 2015 ved to hævninger på henholdsvis 11.700 kr. og 5.000 kr.

Klageren har forklaret, at hun ikke kan redegøre nærmere for indsætningerne den 2. juni 2015 på henholdsvis 1.000 kr. og 700 kr., indsætningen den 30. juni 2015 på 2.150 kr., den 6. juli 2015 på 730 kr. og den 7. september 2015 på 740 kr., da hun ikke kan huske hvilken begivenhed det drejer sig om.

Indsætningen den 7. maj 2015 på 11.250 kr. er ifølge klageren videresendt til udlandet fra klagerens bankkonto [...18]. Klageren skulle hjælpe en person med at sende penge til udlandet, idet vedkommende ikke vidste hvordan man gjorde det. Ifølge klageren blev beløbet overført fra en anden konto, fordi klagerens konto i [finans2] var en lukket opsparingskonto. På kontoudtog for bankkonto [...18] er en overførsel til udlandet den 6. maj 2015 på 11.644,95 kr.

Ifølge klageren stammer indsætningerne den 7. maj 2015, den 11. maj 2015, den 12. maj 2015, den 13. maj 2015, den 18. maj 2015, den 19. maj 2015, den 20. maj 2015 og den 22. maj 2015 på samlet 27.090 kr. alle fra indsamling til en begravelse i hjemlandet. Der var tale om en pårørende til klagerens tidligere kæreste. Klageren har forklaret, at der den 12. maj 2015 blev overført 6.714,24 til den tidligere kærestes familie i udlandet. Klageren har ligeledes forklaret, at hun den 27. maj og 28. maj 2015 hævede henholdsvis 15.000 kr. og 7.500 kr. i en pengeautomat som blev givet til den daværende kæreste. Udover de indsatte beløb bidrog klageren selv med 2.000 kr. til indsamlingen.

De øvrige indsætninger har klageren ikke redegjort nærmere for hvor stammer fra.

Skattestyrelsen udsendte den 9. januar 2019 forslag til afgørelse. Efter at have indhentet nye oplysninger på foranledning af klagerens repræsentant, fremsendte Skattestyrelsen fornyet forslag den 18. marts 2019. Det fremgår heraf, at forslaget fra 9. januar 2019 er bortfaldet. Skattestyrelsens afgørelse er dateret den 14. maj 2019.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst for indkomståret 2014 med 282.664 kr. og for indkomståret 2015 med 218.104 kr.

Skattestyrelsen har begrundet deres afgørelse med følgende:

”1. Pengeoverførsler via [virksomhed1] ApS i indkomstårene 2014 og 2015

(...)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsen har ikke modtaget bemærkninger eller indsigelser til det fremsendte forslag af den 18. marts 2019 vedrørende dine pengeoverførsler i årene 2014 og 2015. Skattestyrelsen træffer således afgørelse i overensstemmelse med det fremsendte forslag.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Du skal selvangive din indkomst. Det fremgår af skattekontrollovens § 1, stk. 1.

Du har, som beskrevet ovenfor, overført henholdsvis 208.627 kr. til udlandet i 2014 og 137.274 kr. til udlandet i 2015 via pengeoverførselsvirksomheden [virksomhed1] ApS.

Beløbene er specificeret i bilag 1.

Skattestyrelsen har anmodet dig om en redegørelse for, hvorledes du er kommet i besiddelse af de overførte beløb, således at du overfor Skattestyrelsen an godtgøre, at midlerne stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler.

Skattestyrelsen har foretaget en gennemgang af de fremsendte kontoudtog fra [finans1] og [finans2]. Skattestyrelsen har herved konstateret, at der i perioden 1. januar 2014 - 31. december 2015 ikke er foretaget overførsler til [virksomhed1] ApS fra nogle af dine bankkonti.

Skattestyrelsen har i forbindelse med gennemgangen af de fremsendte kontoudtog fra [finans1] og [finans2] endvidere konstateret, at der ikke er foretaget kontante hævninger i perioden 1. januar 2014 - 31. december 2015, der har tidsmæssig eller beløbsmæssig sammenhæng med de foretagne pengeoverførsler i samme periode.

På denne baggrund kan Skattestyrelsen konstatere, at dine kontoudtog for perioden 1. januar 2014- 31. december 2015 ikke indeholder bevægelser, der anses at vedrøre dine pengeoverførsler foretaget via [virksomhed1] ApS i indkomstårene 2014 og 2015.

Du har oplyst til Skattestyrelsen, at det ikke er dig personligt der har foretaget pengeoverførslerne, men at din identitet er blevet misbrugt.

Af overførselsbilagene fra [virksomhed1] ApS fremgår dit fulde navn og din daværende adresse ([adresse1], [by1]) ved alle pengeoverførslerne i indkomstårene 2014 og 2015. En kopi af overførselsbilaget er vedlagt som bilag 2.

1.4.1. Kvitteringer og ID-oplysninger fra [virksomhed1] ApS

Ved e-mail af den 7. marts 2019 har din advokat, [person35], oplyst, at du ikke har anvendt den i forslaget omtalte pengeoverførselsagent beliggende [adresse13], [by3]

NV, til pengeoverførsler til udlandet. Din advokat har i forlængelse heraf anmodet Skattestyrelsen om, at indhente de underliggende kvitteringer med underskrifter fra [virksomhed1] ApS samt kopi af ID-oplysninger.

På baggrund af din advokats e-mail af den 7. marts 2019 har Skattestyrelsen indhentet de underliggende kvitteringer samt ID-oplysninger fra [virksomhed1] ApS. Disse er vedlagt som bilag 3 og bilag 4.

Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at kvitteringerne vedlagt som bilag 3 ikke er underskrevet.

[virksomhed1] ApS har overfor Skattestyrelsen forklaret, at deres kunder generelt ikke underskriver kvitteringerne, og at virksomheden ikke stiller krav herom.

Det vedlagte bilag 4 indeholder en kopi af de ID-oplysninger, som du har anvendt som legitimation i forbindelse med foretagelsen af dine pengeoverførsler hos [virksomhed1] ApS i indkomstårene 2014 og 2015. Det fremgår heraf, at du har legitimeret dig ved henholdsvis sundhedskort og kørekort.

Skattestyrelsen anser det på baggrund af ovenstående for dokumenteret, a det er dig personligt, der har foretaget de omhandlende pengeoverførsler p henholdsvis 2 8.627 kr. 1 2014 og 137.274 kr. i 2015 via [virksomhed1] ApS.

1.4.2. Din anmeldelse af identitetstyveri

Af din advokats e-mail af den 7. marts 2019 fremgår det endvidere, at du har anmeldt identitetstyveri til [by3] Politi.

Skattestyrelsen har ikke modtaget oplysninger om resultatet af politiets efterforskning af din anmeldelse.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at en politianmeldelse for identitetstyveri alene er udtryk for din opfattelse af situation, og at anmeldesen derfor ikke i sig selv beviser, at der er sket misbrug af din identitet.

For at Skattestyrelsen kan tillægge en anmeldelse og dine oplysninger vægt kræver det, at politiet har foretaget en undersøgelse af anmeldelsen, der samtidig dokumenterer, at dine oplysninger er korrekte.

Det er på denne baggrund fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke foreligger dokumentation for, at der er sket identitetsmisbrug ved de omhandlende pengeoverførsler i indkomstårene 2014 og 2015 på henholdsvis 208.627 kr. og 137.274 kr. foretaget via [virksomhed1] ApS.

1.4.3. Finanstilsynets redegørelse om inspektion i [virksomhed1] ApS {hvidvaskområdet)

Af din advokats e-mail af den 7. marts 2019 fremgår det, at der verserer en efterforskning af [virksomhed1] ApS for hvidvask på baggrund af en inspektion foretaget af Finanstilsynet i juli 2013.

Ifølge din advokats e-mail fremgår det af Finanstilsynets redegørelse, at selskabets procedurer for legitimation af kunder er mangelfuld, og selskabet er i den forbindelse blevet påbudt at opbevare identitets- og kontroloplysninger i mindst 5 år.

Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at Finanstilsynets redegørelse er skrevet på baggrund af en inspektion foretaget i juli 2013. Finanstilsynet har herefter påbudt selskabet at indføre procedurer, der sikrer, at selskabet opdager mistænkelige transaktioner, samt at selskabet undersøger mistænkelige transaktioner og noterer og opbevarer resultater heraf i 5 år.

Da selskabet fortsat er i drift i dag, er det Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet har efterkommet Finanstilsynets påbud.

Da selskabet endvidere har udleveret de ovenfor omtalte kvitteringer samt kopi af ID-oplysninger, anser Skattestyrelsen oplysningerne fra selskabet for at være korrekte.

Opsummering

På baggrund af ovenstående anser Skattestyrelsen det for dokument et, at det er dig personligt, der har foretaget de omtalte pengeoverførsler via [virksomhed1] ApS i indkomstårene 2014 og 2015.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at du ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, hvorfra midlerne til dine pengeoverførsler foretaget via [virksomhed1] ApS i indkomstårene 2014 og 2015 stammer. Du således ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at midlerne stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler.

Beløbene på henholdsvis 208 627 og 137.274 kr. anses således for at være skattepligtige i 2014 og 2015, ifølge statsskattelovens § 4.

Indkomsten er personlig indkomst ifølge personskattelovens § 3, og er omfattet af reglerne om, at der skal betales arbejdsmarkedsbidrag i henhold til arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 2.

2. Indsætninger i indkomståret 2014 og 2015

(...)

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Du skal selvangive din indkomst. Det fremgår af skattekontrollovens § 1, stk. 1.

Det betyder, at når du har modtaget indbetalinger på dine bankkonti er disse som udgangspunkt skattepligtige, hvis du ikke kan dokumentere eller sandsynliggøre, at indsætningerne er skattefrie eller stammer fra allerede beskattede midler.

Efter praksis er det den skattepligtige, der skal dokumentere sin formueforhold, herunder for modtagne indbetalinger på bankkonti, hvilket kan udledes af SKM2018.291.BR og SKM2018.571.BR.

Skattestyrelsen har foretaget en gennemgang af dine kontoudtog fra henholdsvis [finans1] og [finans2] for indkomstårene 2014 og 2015 Skattestyrelsen har herved konstateret indsætninger, som vi ikke har kunnet finde en forklaring på hvad vedrører. Indsætningerne er specificeret i bilag 5 og udgør samlet følgende beløb:

Indkomståret 2014:

Indkomståret 2015:

Baggrunden for ovenstående indsætninger på dine bankkonti i indkomstårene 2014 og 2015 fremgår ikke af kontoudtogene fra henholdsvis [finans1] og [finans2].

Den 10. april 2019 modtog Skattestyrelsen en e-mail fra din advokat, [person35]. Heraf fremgår det, at du vil fremskaffe dokumentation for, at de ovenstående beløb ikke udgør skattepligtig indkomst for dig.

Skattestyrelsen har ikke efterfølgende modtaget yderligere materiale fra dig eller din advokat.

Skattestyrelsen anser det på denne baggrund hverken for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningerne på dine bankkonti i 2014 og 2015 stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler. Skattestyrelsen forhøjer således din indkomst for 2014 med 74.037 kr. og for 2015 med 80.830 kr.

Beløbene er skattepligtige efter statsskattelovens § 4 og beskattes som personlig indkomst ifølge personskattelovens § 3. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag ifølge arbejdsmarkedsbidragslovens

§ 2, stk. I, nr. 2.

3. Ansættelsesfristen for indkomståret 2014

(...)

Ifølge Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt. skal Skatteforvaltningen senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb varsle en foretagelse eller en ændring af indkomst- eller ejendomsværdiskat.

Ændringen skal være foretaget senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt.

Dette betyder, at den almindelige frist for at sende forslag til ændring af din skatteansættelse for indkomståret 2014 var den 1. maj 2018 ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt.

Fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 gælder ikke, hvis betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt, f.eks. at den skattepligtige har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, der har betydet, at Skattestyrelsen har foretaget en forkert skatteansættelse ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det fremgår af årsopgørelsen, at du har pligt til at underrette Skattestyrelsen, hvis din ansættelse af indkomst er for lav.

Skattestyrelsen har ikke tidligere haft kendskab til, at du i 2014 har overført beløb på 208.627 kr. til udlandet. Skattestyrelsen har endvidere ikke tidligere haft kendskab til, at der i 2014 er indsat 74.037 kr. dine bankkonti, som ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler.

Du har endvidere ikke med dine selvangivne indkomst- o formueforhold dokumenteret eller sandsynliggjort, at du har været i stand til at fremskaffe beløbet på 208.627 kr. i 2014.

Skattestyrelsen anser det for minimum groft uagtsomt, at du ikke har selvangivet indtægter med i alt 282.664 kr. i 2014, ifølge statsskattelovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Skattestyrelsen sendte materialeindkaldelse til dig den 6. august 2018. Skattestyrelsen sendte efterfølgende en rykker til dig den 5. september 2018.

Du ringede den 28. september 2018 til Skattestyrelsen og oplyste, at du ville fremsende det efterspurgte materiale.

Den 8. oktober 201 fremsendte du en e-mail med dele af de efterspurgte kontoudtog.

Den 13. oktober 2018 sendt du endnu en e-mail med oplysninger til Skattestyrelsen.

Den 26. oktober 2018 ringede Skattestyrelsen til dig og efterspurgte de manglende kontoudtog.

Skattestyrelsen sendte samme dag en e-mail til dig med en liste over hvilke kontoudtog Skattestyrelsen manglende.

Du fremsendte herefter ikke yderligere til Skattestyrelsen, hvorfor Skattestyrelsen den 19. november 2018 indkaldte de resterende kontoudtog hos henholdsvis [finans1] og [finans2].

Skattestyrelsen modtog kontoudtogene fra [finans2] den 29. november 2018 og fra [finans1] den 21. december 2018.

Kundskabstidspunktet efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 anses således at løbe fra den 21. december 2018, hvor Skattestyrelsen modtog de resterende kontoudtog fra [finans1].

Skattestyrelsen sendte et fornyet forslag til ændring af din skat for indkomstårene 2014 og 2015 den 18. marts 2019. Der er derfor sendt forslag inden for fristen i skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 2, vedrørende 6 måneders-fristen for kundskabstidspunktet.

Det fremgår videre af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse, der er varslet af told og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt.

Da forslag til ændring af din skat er sendt den 18. marts 2019, foretages afgørelse inden for 3 måneder, da afgørelse foretages den 14. maj 2019.

Fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 anses dermed for overholdt.”

Skattestyrelsen har i deres høringssvar til klagen anført følgende:

”Indledningsvist skal Skattestyrelsen bemærke, at vi den 8. marts 2017 har truffet afgørelse vedrørende [person1]s pengeoverførsler foretaget i indkomståret 2013. Denne afgørelse er ligeledes påklaget til Skatteankestyrelsen. Klagen behandles under jeres j.nr. [...].

1. Fristreglerne vedrørende indkomståret 2014

Af klagens side 3 fremgår bl.a. følgende: "Klageren har ikke forsætligt eller groft uagtsomt bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt grundlag, og Skattestyrelsen har derfor ikke mulighed for at foretage en ansættelse efter fristens udløb.

Klageren har ikke haft anden indkomst end det selvangivne. "

Skattestyrelsen henviser i den forbindelse til SKM2019.388.VLR. I dommen fandt landsretten, at skatteyderen måtte anses for have handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet beløbene, og betingelserne i § 27, stk. 1, nr. 5, for ekstraordinær ansættelse var således opfyldt.

Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at det fremgår af afgørelsens side 12, at vi ikke tidligere har haft kendskab til, at [person1] i 2014 har overført et beløb på i alt 208.627 kr. til udlandet.

Skattestyrelsen har endvidere ikke tidligere haft kendskab til, at der i 2014 er blevet indsat i alt 74.037 kr. på hendes bankkonti, som det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler.

Yderligere har [person1] ikke med sine selvangivne indkomst- og formueforhold dokumenteret eller sandsynliggjort, at hun har været i stand til at fremskaffe beløbet på 208.627 kr. i 2014.

Skattestyrelsen fastholder på denne baggrund, at [person1] som minimum har handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive indtægter med i alt 282.664 kr. i 2014, ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Af klagens side 3 fremgår endvidere følgende: "De to forslag er imidlertid fuldstændig ens beløbsmæssigt. Skattestyrelsen har i varslingen angivet, at der er indhentet yderligere materiale fra pengeoverførselsvirksomheden, overførselsbilag og ID-oplysninger. Det fremgår imidlertid ikke helt klart, hvilket materiale Skattestyrelsen har været i besiddelse af ved varslingen af 19. januar 2019. I Skattestyrelsens forslag af 18. marts 2019 afvises klagerens bemærkningerne, og forslaget af 19. januar 2019 fastholdes uændret. Forslaget af 19. januar kan derfor ikke anses for bortfaldet, da der ikke er foretaget nogen korrektion heraf

Skattestyrelsens afgørelse er dateret den 14. maj 2019, og er dermed ikke foretaget indenfor 3-månedersfristen. "

Indledningsvist skal det bemærkes, at det første forslag til afgørelse er afsendt den 9. januar 2019 og ikke den 19. januar 2019 som anført på klagens side 3.

Af Den juridiske vejledning 2019-2, Afsnit A.A.7.4.5 "Høring" fremgår følgende:

"Den ubetingede høring efter SFL gælder også i de tilfælde, hvor der i sagsforløbet kommer nye faktiske oplysninger, nye retlige oplysninger eller hvor Skattestyrelsen ændrer sin retlige vurdering.

Der skal således foretages en fornyet høring i form af et nyt forslag til afgørelse/ny sagsfremstilling."

Af Den juridiske vejledning 2019-2, Afsnit A.A.8.2.2.1.5 "Ansættelsesfristen" fremgår følgende:

"Hvis Skatteforvaltningen har varslet rettidigt inden udløbet af reaktionsfristen og stadig inden udløbet af reaktionsfristen finder anledning til at korrigere det først udsendte forslag, skal der gøres opmærksom på følgende:

Hvis forslag nr. 2 i sin helhed skal erstatte og dermed annullere forslag nr. 1, skal dette udtrykkeligt formuleres i forslag nr. 2 med henblik på at sikre, at ansættelsesfristen, først løber fra tidspunktet for forslag nr. 2. Hvis derimod forslag nr. 2 er udtryk for en fortsættelse/korrektion af forslag nr.

1, som således ikke annulleres, vil ansættelsesfristen løbe fra tidspunktet for forslag nr. 1. "

Den 9. januar 2019 sendte Skattestyrelsen det første forslag til afgørelse til [person1].

Ved e-mail af den 6. februar 2019 anmodede [person1]s advokat, [person35], om aktindsigt i de dokumenter, Skattestyrelsen havde om [person1] i sagen vedrørende indkomstårene 2014 og 2015. Skattestyrelsen gav [person35]s aktindsigt i sagens dokumenter den 8. februar 2019. [person35] har således siden den 8. februar 2019 været i besiddelse af det materiale, som Skattestyrelsen har lagt til grund for forslaget af den 9. januar 2019.

Den 7. marts 2019 modtog Skattestyrelsen en e-mail fra advokat [person35] med bemærkninger til det fremsendte forslag af den 9. januar 2019. I bemærkningerne anmodede [person35]

Skattestyrelsen om, at indhente de underliggende kvitteringer fra [virksomhed1] ApS samt kopi af ID.

På [person35]s opfordring indhentede Skattestyrelsen[person1] kvitteringer samt ID-oplysninger fra [virksomhed1] ApS. Skattestyrelsen modtog kvitteringerne for samtlige pengeoverførsler foretaget af [person1] i årene 2014 og 2015 samt en kopi af de ID-kort, som [person1] havde legitimeret sig med i forbindelse med pengeoverførslerne.

Disse er vedlagt som bilag 3 og 4 i både Skattestyrelsens fornyede forslag til afgørelse og afgørelsen.

Kvitteringsskrivelserne samt ID-oplysningerne fra [virksomhed1] ApS havde på dette tidspunkt ikke tidligere været fremlagt for hverken [person1] eller advokat [person35]. Der er således tale om nye faktiske oplysninger i sagen, hvorfor Skattestyrelsen var forpligtet til at foretage en ny høring i form af et nyt forslag til [person1] og advokat [person35], jf. Den juridiske vejledning afsnit A.A.8.2.2.1.5.

Skattestyrelsen fremsendte et fornyet forslag til [person1] og advokat [person35] den 18. marts 2019. Af det fornyede forslag fremgår det indledningsvist udtrykkeligt, at Skattestyrelsens forslag af den 9. januar 2019 bortfalder.

I Skattestyrelsens fornyede forslag af den 18. marts 2019 har vi forholdt os til de nye oplysninger

fra [virksomhed1] ApS. Forslaget er således ikke identisk med forslaget af den 9. januar 2019. Det faktum, at der ikke er foretaget nogen beløbsmæssig korrektion mellem forslaget af den 9. januar 2019 og det fornyede forslag af den 18. marts 2019 er ifølge Skattestyrelsen uden betydning, idet der var fremkommet nye faktiske oplysninger i sagen, som alle sagens parter skulle høres om, og da det udtrykkeligt fremgår af det fornyede forslag, at det erstatter det oprindelige forslag.

Der skal i den forbindelse henvises til SKM2017.623.ØLR. I dommen fandt Østre Landsret, at SKAT havde modtaget nye oplysninger i sagen, som udgjorde fornødent grundlag for at fremsende en ny agterskrivelse. 3-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. var således ikke udløbet ved afsendelsen af afgørelsen.

Yderligere skal der henvises til SKM2018.448.LSR. Af landsskatterettens afgørelse fremgår bl.a. følgende:

"Det følger af Landsskatterettens afgørelse i SKM2013.675.LSR, at 3-månedersfristenfor foretagelse af skatteansættelsen løber fra datoen for det fornyede forslag, når det fornyede forslag i sin helhed erstatter det oprindelige forslag.

Det lægges til grund, at SKAT med de nye oplysninger, der fremkom indtil den 7. september 2015, havde fornødent grundlag for at udsende et nyt forslag til afgørelse den 7. december 2015. Dermed er 3-månedersfristen fra varslingen af 7. december 2015 ikke udløbet ved afsendelsen af afgørelsen den 10. januar 2016. Der henvises i den forbindelse til SKM2017.623.ØLR.

Skattestyrelsens ansættelsesfrist i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, løber således først fra det fornyede forslag den 18. marts 2019.

Herudover skal det bemærkes, at advokat [person35] fik aktindsigt i sagen efter udsendelsen af forslaget den 9. januar 2019. Herefter anmodede advokat [person35] Skattestyrelsen om at indhente de nye faktiske oplysninger fra [virksomhed1] ApS (kvitteringer og kopi af ID-oplysninger). Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at sagen ifølge advokat [person35] ikke var tilstrækkeligt belyst ved 1. forslag til afgørelse af den 9. januar 2019.

Ved modtagelsen af de nye oplysninger fra [virksomhed1] ApS den 11. marts 2019 begynder der således en ny 6-månedersfrist i henhold til skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 2.

Det fornyede forslag af den 18. marts 2019 er således fortaget inden for varslingsfristen på 6 måneder, og afgørelsen er truffet inden for ansættelsesfristen på 3 måneder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

2. Finanstilsynets rapport fra 2014 vedrørende [virksomhed1] ApS

Af klagens side 5 fremgår bl.a. følgende: "Skattestyre/sen har imidlertid hverken faglig kompetence eller grundlag for at have en opfattelse af, hvorvidt selskabet i 2014 og 2015 har overholdt reglerne og finanstilsynets påbud fra 2014. Skattestyre/sen burde haveforetaget en høring af finanstilsynet vedrørende dette. "

Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at denne sag ikke er en kontrol af virksomheden [virksomhed1] ApS, men en kontrol af [person1]s pengeoverførsler foretaget via [virksomhed1] ApS i indkomstårene 2014 og 2015.

Skattestyrelsen har fra [virksomhed1] ApS modtaget henholdsvis en liste over de foretagne pengeoverførsler i 2014 og 2015, en kopi af de anvendte legitimationskort samt en kopi af samtlige kvitteringer for [person1]s pengeoverførsler i 2014 og 2015.

Det er på denne baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at det ved fremsendelsen af de ovenstående dokumenter er dokumenteret, at [person1] har foretaget de i afgørelsen angivne pengeoverførsler hos [virksomhed1] ApS i indkomstårene 2014 og 2015.

Hvorvidt [virksomhed1] ApS har overholdt Finanstilsynets påbud fra 2014 er således sagen uvedkommende. Skattestyrelsen har således ikke anset det for relevant at foretage en høring af Finanstilsynet herom.

3. Indsætninger på bankkonti

Af klagens side 5 fremgår bl.a. følgende: "Indsætningerne fremgår af bilag 5 til skatteansættelsen.

Der er tale om en lang række indbetalinger på mindre beløb. En stor del af disse indbetalinger vedrører klagerens kirke, hvor der jævnligt foretages indsamlinger til støtte af mennesker i nød. Klageren har stået for enkle indsamlinger og overførslerne vedrører dette.

Klageren er ved at udarbejde en redegørelse om de enkelte indbetalinger. Redegørelsen samt yderligere bemærkninger vedrørende ansættelsen vil derfor blive eftersendt snarest. "

Skattestyrelsen skal indledningsvist bemærke, at vi ikke har modtaget dokumentation for de ovenfor omtalte indsamlinger. Vi kan således ikke følge pengestrømmen. Skattestyrelsen fastholder på denne baggrund det i afgørelsen anførte.”

Skattestyrelsen er kommet med følgende udtalelse til sagen:

”Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

I nærværende sag har SKAT i afgørelse af 14. maj 2019 ændret klagers skatteansættelse vedrørende indkomstårene 2014-2015. SKAT anser de konstaterede pengeoverførsler til udlandet samt indsætningerne på klagers bankkonti som skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4.

Skatteankestyrelsen har indstillet SKATs afgørelse ændret vedrørende indsætninger på klagers konto i indkomståret 2014. Vedrørende pengeoverførslerne til udlandet i årene 2014-2015 samt indsætningerne på klagers bankkonto i 2015 indstilles SKATs afgørelse stadfæstet. Skattestyrelsen kan tiltræde indstillingen med nedenstående bemærkninger.

Materielt

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, og der henvises til SKM2011.208H. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

Pengeoverførsler til udlandet i 2014 og 2015

Klager har i indkomstårene 2014-2015 foretaget pengeoverførsler via [virksomhed1] ApS til forskellige personer i udlandet på i alt 345.901 kr. Overførslerne er sket som kontante indbetalinger til virksomheden.

Af overførselsbilagene fra samtlige overførsler fra indkomstårene 2014-2015 fremgår klagers fulde navn og daværende adresse. Klagers identifikationsoplysninger, herunder hendes kørekort og sygesikringsbevis, er blevet anvendt ved overførslerne. Bilagene er ikke underskrevet af klager, men det er oplyst, at virksomheden ikke stiller krav herom, hvorfor den manglende underskrift ikke kan tillægges nogen selvstændig betydning.

Klager har indgivet en anmeldelse til [by3] Politi om identitetstyveri. [by3] Politi har dog henlagt sagen grundet manglende beviser. På baggrund af afgørelsen truffet af [by3] Politi finder Skattestyrelsen ikke, at anmeldelsen udgør tilstrækkelig dokumentation for, at klager har været udsat for identitetstyveri og dermed ikke personligt har foretaget overførslerne.

På baggrund af ovenstående finder Skattestyrelsen ikke, at klager har godtgjort, at hun ikke har foretaget overførslerne. Herudover finder Skattestyrelsen ikke, at klager har sandsynliggjort, at pengeoverførslerne i indkomstårene 2014-2015 stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt ikke er skattepligtige.

Klager er herefter skattepligtig af pengeoverførslerne foretaget i indkomstårene 2014-2015 på henholdsvis 208.627 kr. og 137.274 kr., jf. statsskattelovens § 4.

Indsætninger på klagers bankkonti i 2014 og 2015

I indkomstårene 2014-2015 er der foretaget indsætninger på klagers bankkonti på henholdsvis 74.037 kr. og 80.830 kr.

Klager har, via et kontoudtog, dokumenteret, at hun den 5. marts 2015 har foretaget en overførsel på 30.000 kr. fra hendes bankkonto, [...18], i [finans1] til hendes bankkonto, [...97], i [finans2]. Da beløbet stammer fra klagers egen opsparing, er dette ikke skattepligtigt.

Skattestyrelsen mener dog ikke, at klagers afgivne forklaringer om de resterende indsætningerne i årene 2014-2015 er underbygget af objektive kendsgerninger. Skattestyrelsen mener hermed ikke, at klager har dokumenteret, at de øvrige indsætninger på klagers bankkonti er fritaget for beskatning, hvorfor indsætningerne i indkomstårene 2014-2015 på henholdsvis 44.037 kr. og 80.830 kr. må anses som yderligere indkomst, som skal beskattes hos klager, jf. statsskattelovens § 4.

Formelt

SKAT har den 14. maj 2019 ændret klagers skatteansættelse for indkomstårene 2014-2015. Den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 er hermed overholdt for 2015, men ikke for 2014. SKAT har således, med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, genoptaget indkomståret 2014.

Den 9. januar 2019 udsendte SKAT forslag til afgørelse, og i forlængelse heraf anmodede klager SKAT om at indhente de underliggende kvitteringer med underskrift fra [virksomhed1] ApS samt en kopi af ID-oplysninger. Skattestyrelsen indhentede efterfølgende disse oplysninger og fremsendte d. 18. marts 2019 et fornyet forslag til afgørelse, hvori de indhentede oplysninger tydeligt fremgår. De øvrige forhold i forslaget er uændrede og identiske med forslaget af 9. januar 2019. Af forslaget af 18. marts 2019 fremgår det, at forslaget af 9. januar 2018 er bortfaldet.

SKAT udsendte altså et nyt forslag til afgørelse til klager den 18. marts 2019, hvori de nye oplysninger fremgår, som følge af at Skattestyrelsen, efter udsendelsen af forslag til afgørelse af 9. januar 2019, kom i besiddelse af nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen, som klager ikke havde haft mulighed for at udtale sig om.

Forslaget af 9. januar 2019 må herefter anses for bortfaldet og erstattet af forslaget af 18. marts 2019. SKAT har truffet afgørelse den 14. maj 2019, og reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er således overholdt.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelser for indkomstårene 2014 og 2015 nedsættes til 0 kr.

Til støtte for sin påstand har klageren anført følgende:

”På vegne af [person1] skal jeg hermed påklage vedlagte afgørelse af 14. maj 2019 (bilag 1) vedrørende forhøjelse af min klients skattepligtige indkomst for indkomstårene 2014 og 2015.

Afgørelsen påklages i sin helhed.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsens har forhøjet min klients (klageren) indkomst med pengeoverførsler til udlandet foretaget i [virksomhed2] ApS i 2014 og 2015 på henholdsvis 208.627 kr. og 137.274 kr.

Endvidere har Skattestyrelsen forhøjet klagerens indkomst for de to indkomstår med indsætninger på hendes bankkonti med henholdsvis 74.037 kr. og 80.830 kr.

Skattestyrelsen har begrundet ansættelsen med, at pengeoverførsler og indsætninger på bankkonti er skattepligtig indkomst for klageren.

Sagens oplysninger

Det kan oplyses, at klageren er kommet til Danmark fra Eritrea i 2003. Hun er uddannet sundhedsassistent og taler flydende dansk. Hun har tidligere arbejdet som sundhedsassistent og arbejder nu som tolk og støtteperson for flygtninge. Hun bor alene med sit barn.

Hendes tidligere kæreste, [person7] ([person7]) kom til Danmark i 2010 som flygtning. Han boede på daværende tidspunkt på et asylcenter og foretog i denne periode en række indsamlinger til Eritrea.

De indsamlede penge blev på daværende tidspunkt sendt til Eritrea via [virksomhed4], [adresse14], [by3], som var drevet af [virksomhed1] ApS. Da [person7] som flygtning ikke var i besiddelse af et sygesikringskort eller anden gyldigt legitimation, anvendte han min klients legitimationskort til pengeoverførslerne.

Klageren har også selv sendt penge til sin familie i Eritrea. Enkelte af disse overførsler er tidligere foregået via [virksomhed4], som derfor har haft kopi af hendes sygesikringskort og kørekort.

Pengeoverførsler til Eritrea foregår via Dubai, da det ikke er muligt at sende penge direkte fra Danmark til Eritrea. Dansk Flygtningehjælp har telefonisk bekræftet over for mig, at det ikke er muligt at sende penge fra Danmark til Eritrea. Dansk Flygtningehjælp har desuden oplyst, at flygtninge fra Eritrea sender penge hjem i meget stort omfang.

Min klient har ikke længere kontakt til [person7].

Min klient fødte i september 2013 en datter, og hun har i 2014 været på barsel med datteren.

Hun har haft nedsat nyrefunktion og været i daglig dialyse i perioden 2008 til december 2015, hvor hun fik en nyretransplantation.

Fra november 2014 efter ophørt barsel har min klient drevet selvstændig virksomhed som tolk.

Skattestyrelsen har i forbindelse med et kontrolprojekt indhentet oplysninger om pengeoverførsler via money transfer-virksomheder til udlandet.

I den forbindelse har Skattestyrelsen modtaget oplysninger fra [virksomhed1] om, at min klient var afsender på 6 pengeoverførsler til udlandet i 2014 på i alt 208.627,25 kr. og 4 pengeoverførsler i 2015 på i alt 137.274,75 kr.

Mine bemærkninger

Fristreglerne er ikke overholdt af Skattestyrelsen for 2014

Først og fremmest gøres det gældende, at der er indtrådt forældelse for indkomståret 2014 i medfør af Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, da varsling og ansættelse ikke er foretaget inden udløbet af fristerne henholdsvis 1. maj og 1. august 2018.

Skattestyrelsens forslag og afgørelse er dateret henholdsvis den 9. januar 2019 og den 14. maj 2019.

Klageren har ikke forsætligt eller groft uagtsomt bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt grundlag, og Skattestyrelsen har derfor ikke mulighed for at foretage en ansættelse efter fristens udløb.

Klageren har ikke haft anden indkomst end den selvangivne.

Det gøres endvidere gældende, at Skattestyrelsen ikke har overholdt fristerne i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, hvorefter ansættelsen skal varsles senest 6 måneder efter, at forvaltningen er kommet til kundskab om forholdet. Endvidere skal ansættelsen være foretaget inden 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.

Skatteforvaltningen har fremsendt forslag til ændring af skatteansættelsen af 19. januar 2019.

Jeg har i brev af 3. marts 2019 fremsendt klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens forslag.

Herefter har Skattestyrelsen 18. marts 2019 fremsendt en ny varsling, hvor forslaget fastholdes uændret. Det fremgår af varslingen, at forslaget af 9. januar er bortfaldet, og at forslaget af 18. marts er et nyt forslag.

De to forslag er imidlertid fuldstændig ens beløbsmæssigt. Skattestyrelsen har i varslingen angivet, at der er indhentet yderligere materiale fra pengeoverførelsesvirksomheden, overførelsesbilag og ID-oplysninger. Det fremgår imidlertid ikke helt klart, hvilket materiale Skattestyrelsen har været i besiddelse af ved varslingen af 19. januar 2019. I Skattestyrelsens forslag af 18. marts 2019 afvises klagerens bemærkningerne, og forslaget af 19. januar 2019 fastholdes uændret. Forslaget af

19. januar kan derfor ikke anses for bortfaldet, da der ikke er foretaget nogen korrektion heraf.

Skattestyrelsens afgørelse er dateret den 14. maj 2019, og er dermed ikke foretaget inden for 3-månedersfristen.

Der henvises i øvrigt til SKM2016.625.LSR.

Forhøjelser vedr. pengeoverførsler via [virksomhed2]

[virksomhed2] er en afrikansk pengeoverførelsesvirksomhed med afdeling i Danmark.

Selskabet blev i 2013 i forbindelse med en kontrol anmeldt til bagmandspolitiet.

Følgende fremgår af Finanstilsynets rapport fra 2014:

” På baggrund af inspektionen er det Finanstilsynets vurdering, at Dahab Shiils foranstaltninger med henblik på at begrænse risikoen for hvidvask og finansiering af terrorisme er helt utilstrækkelige, og at selskabet har overtrådt væsentlige bestemmelser i hvidvaskloven. I denne vurdering er specielt lagt vægt på selskabets høje risiko for at blive misbrugt til hvidvask eller terrorfinansiering. Finanstilsynet har derfor besluttet at anmelde selskabet til politiet.

Pengeoverførselsvirksomheder (non-banking) vurderes generelt at have en betydelig risiko for at blive udnyttet til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Derudover overfører selskabet penge til Somalia og Kenya, som Finanstilsynet vurderer til at være lande, som har helt utilstrækkelige regler til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Selskabet har også tre agenter, som anvender selskabets overførelsessystem, uden at disse agenter er undervist i virksomhedens hvidvaskprocedurer.

Finanstilsynets undersøgelse har endvidere givet anledning til en række påbud på baggrund af:

• Mangelfulde interne procedurer og undervisning.

• Manglende legitimation af kunder.

• Utilstrækkelig efterlevelse af opmærksomheds-, overvågnings, undersøgelses- og indberetningspligt.

• Udførelse af agentforhold.

Finanstilsynet vurderer, at selskabets interne undervisningsmateriale er meget generelt og tydeligt bærer præg af at oprinde fra [virksomhed5], idet undervisningen ikke er tilpasset de danske regler. Finanstilsynet har påbudt selskabet at sikre, at selskabets ansatte og hvidvaskansvarlig er bekendt med de pligter, der fremgår af hvidvaskloven, og at udarbejde tilstrækkelige skriftlige interne regler herom.

Finanstilsynet har vurderet selskabets procedurer for legitimation af kunder og har udvalgt en række kunder til stikprøvegennemgang. På denne baggrund har Finanstilsynet påbudt selskabet at sikre, at henholdsvis selskabets faste kunder og lejlighedskunder bliver legitimeret i tilstrækkelig grad, samt at gennemføre procedurer, som sikrer, at selskabet indhenter tilstrækkelige oplysninger om kunders formål med forretningsforbindelsen og det tilsigtede omfang heraf. Derudover er selskabet påbudt at sikre, at identitets- og kontroloplysninger opbevares i mindst 5 år efter at kundeforholdet er ophørt.”

Min klient gør gældende, at hun ikke har foretaget pengeoverførslerne. Hendes tidligere samlever og andre uden gyldig ID har anvendt hendes ID-oplysninger, som pengeoverførelsesvirksomheden har været i besiddelse af. Hun har oplyst, at det har været kutyme i pengeoverførelsesvirksomheden at anvende andres brugers ID-oplysninger i situationer, hvor afsenderen ikke har haft gyldigt ID.

På baggrund af skattesagen har klageren anmeldt den uretmæssige brug af hendes ID-oplysninger til politiet.

Uagtet at der verserer en sag ved SØIK, der omfatter [...], og uagtet Finanstilsynets kontrolrapport, har Skattestyrelsen valgt at lægge oplysningerne fra [...] til grund uden at foretage yderligere undersøgelser. Skattestyrelsen anfører endog i ansættelsen, at ”... er det Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet har efterkommet Finanstilsynets påbud.”

Skattestyrelsen har imidlertid hverken faglig kompetence eller grundlag for at have en opfattelse af, hvorvidt selskabet i 2014 og 2015 har overholdt reglerne og finanstilsynets påbud fra 2014. Skattestyrelsen burde have foretaget en høring af finanstilsynet vedrørende dette.

Det er endvidere min opfattelse, at overførelseskvitteringerne ikke kan tjene som dokumentation for overførslerne, idet de ikke er underskrevet af klageren. Det er ligeledes min opfattelse, at oplysningerne fra pengeoverførelsesvirksomheden ikke er pålidelige henset til Finanstilsynets rapport fra 2014.

Indsætninger på bankkonti

Skattestyrelsen har forhøjet min klagerens skattepligtige indkomst for 2014 og 2015 med henholdsvis 74.037 kr. og 80.830 kr.

Beløbene fremstår som indsætninger enten via Mobile Pay eller bankoverførsler.

Indsætningerne fremgår af bilag 5 til skatteansættelsen. Der er tale om en langrække indbetalinger på mindre beløb. En stor del af disse indbetalinger vedrører klagerens kirke, hvor der jævnligt fortages indsamlinger til støtte af mennesker i nød. Klageren har stået for enkelte indsamlinger og overførsler vedrørende dette.

Klageren er ved at udarbejde en redegørelse om de enkelte indbetalinger. Redegørelsen samt yderligere bemærkninger vedrørende ansættelsen vil derfor blive eftersendt snarest.”

Klageren er kommet med følgende udtalelse til den udsendte sagsfremstilling:

”Skatteankestyrelsen har i brev af 30. januar 2020 fremsendt indstilling til afgørelse i ovennævnte sag.

Jeg skal i den anledning anføre, at indstillingen ikke kan tiltrædes.

Jeg skal henvise til mine tidligere fremsendte bemærkninger og skal herudover anføre følgende til indstillingen:

[by3] Politi har over for min klient oplyst, at de ikke kan finde klagerens tidligere samlever, der har anvendt hendes ID-oplysninger til overførsler af indsamlinger, og det har endvidere ikke været muligt at skaffe beviser fra overvågningsfilm, da disse er slettet.

Det er på denne baggrund at sagen er henlagt. Klageren har således ingen mulighed for at skaffe dokumentation for identitetstyveriet.

Samleveren har dog i forbindelse med et møde i Skattestyrelsen oplyst, at han har anvendt klagerens ID-oplysninger ved pengeoverførelser.

Sagen mod klageren bygger i vidt omfang på oplysninger fra [virksomhed2]. Det er derfor af stor betydning for sagen, at disse oplysninger er korrekte.

I forbindelse med Finanstilsynets inspektion af [virksomhed2] blev pengeoverførelsesvirksomheden anmeldt til SØIK bl.a. på grund af mangelfulde forretningsgange og manglende legimitation af klienter. Jeg skal derfor opfordre Skatteankestyrelsen til at undersøge hvilke overtrædelser, der er omfattet af sagen i SØIK.

Jeg skal i øvrigt meddele, at anmodning om retsmøde fastholdes.”

Landsskatterettens afgørelse

Materielt

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ. Det følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer).

Det er klageren, der har bevisbyrden for, at de til udlandet overførte beløb, stammer fra beskattede midler, da der er tale om beløb af væsentlig størrelse. Det kræves, at klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af Østre Landsrets dom af 29. april 2013 offentliggjort i SKM2013.389.ØLR og Højesterets dom af 10. oktober 2008 offentliggjort i SKM2008.905.HR.

Hvis der konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, hvilket kan udledes af SKM2011.208.HR. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR. Der lægges i denne forbindelse vægt på om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af byrettens dom i SKM2017.233.BR.

Låneforhold skal kunne dokumenteres eksempelvis ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v., hvilket kan udledes af SKM2013.363.BR. I Højesteretsdom offentliggjort i SKM2011.208.HR fandt retten det ikke bevist, at der forelå et reelt gældsforhold, idet låneforholdet ikke var tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger.

Kravene til dokumentation gælder efter praksis uden hensyntagen til særlige kulturelle forhold. Det kan udledes af SKM2009.37.HR.

Pengeoverførsler til udlandet i indkomstårene 2014 og 2015

Klageren har i indkomstårene 2014 og 2015 overført i alt 345.901 kr. til udlandet via pengeoverførselsvirksomheden [virksomhed2] ApS. Overførslerne er sket som kontante indbetalinger til virksomheden.

Klageren har oplyst, at hun ikke har foretaget overførslerne, men at der er tale om tyveri og misbrug af hendes identitetsoplysninger. Overførslerne skulle i stedet være foretaget af klagerens tidligere kæreste, som ifølge klagerens oplysninger ikke havde eget gyldig legitimation.

Klageren har oplyst, at hun sammen med sin tidligere kæreste har foretaget enkelte overførsler til udlandet via [virksomhed2] ApS, hvor hendes identifikationsoplysninger er anvendt. Virksomheden var således i besiddelse af klagerens identifikationsoplysninger.

Skattestyrelsen har indhentet overførselsbilagene fra samtlige overførsler fra indkomståret 2014 og indkomståret 2015. Her fremgår klagerens navn og daværende adresse. Bilagene er ikke underskrevet af klageren. Ifølge [virksomhed2] ApS forlanger de ikke underskrift ved overførsler til udlandet.

Finanstilsynet har offentliggjort en redegørelse, hvor [virksomhed2] ApS får påbud og indførelse af procedurer til at undgå terrorstøtte og hvidvask. Finanstilsynet har telefonisk oplyst, at [virksomhed2] ApS ikke forlanger underskrift ved overførsler.

Klageren har indgivet en anmeldelse til [by3] Politi for identitetstyveri, men der er ikke rejst sigtelse eller i øvrigt truffet nogen afgørelse i sagen, da [by3] Politi har henlagt sagen grundet manglende beviser. Eftersom der alene er tale om en anmeldelse og ikke en afgørelse, finder Landsskatteretten ikke, at anmeldelsen udgør tilstrækkelig dokumentation for identitetstyveri.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har godtgjort, at hun ikke er afsender af de overførte beløb. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klagerens navn og adresse fremgår af overførselsbilagene, ligesom at hendes identifikationsoplysninger i form af både kørekort og sygesikringsbevis er anvendt ved overførslerne. Den omstændighed at bilagene ikke er underskrevet af klageren kan ikke tillægges betydning, da det er oplyst at virksomheden ikke stiller krav herom. Der er ligeledes lagt vægt på, at klageren ikke har dokumenteret, at hendes identifikationsoplysninger er blevet misbrugt, idet klagerens tidligere kæreste ikke er dømt eller sigtet for identitetstyveri. Det er herefter klageren der skal godtgøre, at beløbene stammer fra midler, der allerede er beskattet eller som i øvrigt ikke er skattepligtige.

Landsskatteretten finder endvidere ikke, at det kan anses for godtgjort, at overførslerne er sket med allerede beskattede midler. Der er lagt vægt på, at klageren ikke i tilstrækkeligt omfang ved objektive kendsgerninger har sandsynliggjort, at de overførte midler stammer fra indsamlinger til familie i Eritrea. De tidligere fremlagte erklæringer herom, vedrører alle indkomståret 2013 og kan derfor ikke tillægges betydning.

Herefter finder Landsskatteretten ikke, at klageren har sandsynliggjort, at pengeoverførslerne via [virksomhed2] ApS i indkomstårene 2014 og 2015 stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt ikke er skattepligtige.

Klageren er herefter skattepligtig af de omhandlede pengeoverførsler på i 208.627 kr. i indkomståret 2014 og 137.274 kr. i indkomståret 2015, jf. statsskattelovens § 4.

Indsætninger på bankkonti i indkomstårene 2014 og 2015

Klageren har modtaget 74.037 kr. i indkomståret 2014 og 80.830 kr. i indkomståret 2015 ved en række overførsler fra forskellige personer. Ifølge klageren stammer indbetalingerne fra forskellige indsamlinger, salg af privat indbo, tilbagebetaling af lån, overførsler på vegne af andre, overførsel fra hendes egen konto og overførsler fra klagerens bror. Derudover er der indsætninger, som klageren ikke kan redegøre for.

Klageren har fremlagt kontoudtog der viser en overførsel den 5. marts 2015 på 30.000 kr. fra klagerens bankkonto [...18] i [finans1] til klagerens bankkonto [...97] i [finans2].

Klageren har oplyst, at en stor del af indsætningerne vedrører indsamlinger til blandt andet hjemsendelse af kiste og betaling af løsesum i forbindelse med en kidnapning. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for de respektive indsamlinger.

For indsætningerne den 1. maj 2014 på 4.000 kr., den 7. januar 2015 på 1.000 kr. og den 2. marts 2015 på 2.000 kr. har klageren forklaret, at der er tale om salg af privat indbo. Klagerne har ikke fremlagt dokumentation herfor.

Klageren har forklaret, at samtlige indsætninger fra [person14] er tilbagebetaling af et lån ydet i 2008. Klageren har ikke fremlagt gældsbrev eller anden dokumentation for lånet.

Klageren har oplyst, at indsætningerne den 4. august 2014 på 5.491,80 kr. og den 5. november 2014 på 8.875,90 kr. stammer fra hendes bror og er hjælp til forsørgelse.

For indbetalingen den 5. marts 2014 på 30.000 kr. finder Landsskatteretten, at klageren har dokumenteret, at beløbet ikke er skattepligtigt. Klageren har således fremlagt dokumentation for at der er tale om overførsel mellem klagerens egne bankkonti. Beløbet stammer således fra klagerens egen opsparing og er derfor ikke skattepligtigt.

For de øvrige indsætninger på i alt 44.037 kr. i indkomståret 2014 og 80.830 kr. i indkomståret 2015 finder Landsskatteretten ikke, at klageren har dokumenteret, at der er tale om skattefri indkomst. Det anses ikke i tilstrækkelig grad for godtgjort, at der er tale om lån, indsamlinger, salg af privat indbo eller indtægt der i øvrigt er undtaget beskatning.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klagerens forklaring ikke er dokumenteret ved objektive kendsgerninger, f.eks. lånedokumenter, dokumentation for salg af indbo og foretagne indsamlinger.

Det er således ikke i tilstrækkelig grad godtgjort, at beløbene er indtægter, der er fritaget for beskatning. Indsætningerne må derfor anses for skattepligtige for klageren. Alle de indsatte beløb beskattes som almindelige indkomst.

Formelt

Skattestyrelsen kan som udgangspunkt ikke varsle en ændring af skatteansættelsen for et indkomstår senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal herefter foretages senest den 1. august i fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1.

Fristen for ordinær genoptagelse er udløbet for indkomståret 2014. For indkomståret 2015 kan ansættelsen ske indenfor fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår, at Skattestyrelsen uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan foretage eller ændre en skatteansættelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt afhænger af en samlet vurdering af den skattepligtiges subjektive omstændigheder.

Det lægges til grund, at klageren i indkomståret 2014 har overført store beløb til udlandet via [virksomhed2] ApS. Klageren har ikke dokumenteret, at de overførte beløb stammer fra allerede beskattede midler, der dermed ikke skulle have været selvangivet. Det lægges ligeledes til grund, at klageren i indkomståret 2014 har modtaget beløb på sin bankkonto uden at have selvangivet indkomsten.

Ved at undlade at oplyse om indtægterne og dermed hindre Skattestyrelsen i at foretage en korrekt skatteansættelse, må klageren anses at have handlet mindst groft uagtsomt, hvorfor ansættelsen for indkomståret 2014 har kunnet foretages efter udløbet af den ordinære ligningsfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Ansættelse udenfor den ordinære ligningsfrist kan alene gyldigt foretages, hvis ansættelsesændringen er varslet overfor den skattepligtige, senest 6 måneder fra det tidspunkt, hvor skattemyndigheden har fået kundskab om det forhold der begrunder suspension af den ordinære ligningsfrist, jf. skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2. Ansættelsen skal herefter foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.

Hvis der er efter udsendelsen af forslag til afgørelse, er tilgået skattemyndighederne nye oplysninger af væsentlig betydning, som den skattepligtige ikke har haft lejlighed til at udtale sig om, skal der udsendes nyt forslag til afgørelse til den skattepligtige. Der skal være tale om nye oplysninger eller en ny retlig vurdering af sagen.

Skattestyrelsen udsendte den 9. januar 2019 forslag til afgørelse, hvor klagerens indtægt for indkomstårene 2014 og 2015 blev forhøjet. Klageren kom den 7. marts 2019 med bemærkninger hertil, hvori det anmodedes Skattestyrelsen om at indhente blandt andet underliggende kvitteringer fra [virksomhed2] ApS. Skattestyrelsen indhentede efterfølgende disse oplysninger og fremsendte den 18. marts 2019 et fornyet forslag til afgørelse, hvori de indhentede oplysninger tydeligt fremgår. De øvrige forhold i forslaget var uændret i forhold til forslaget af 9. januar 2019. Det fremgår af forslaget dateret den 18. marts 2019, at forslaget fra den 9. januar 2019 er bortfaldet.

Klageren har anført, at da der er tale om to forslag som beløbsmæssigt er identiske, kan forslaget af 9. januar 2019 ikke anses for bortfaldet. Forslaget må anses for at være det gældende, og da Skattestyrelsens afgørelse er dateret den 14. maj 2019, er 3 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27. stk. 2 ikke overholdt.

Da Skattestyrelsen har indhentet nye oplysninger efter udsendelse af forslag til afgørelse og disse oplysninger både må anses for at have væsentlig betydning for sagens afgørelse og være til ugunst for klageren, skulle Skattestyrelsen fremsende et nyt forslag til afgørelse, hvori de nye oplysninger indgik. Det gælder uanset, at de to forslag er identiske både hvad angår den beløbsmæssig opgørelse og begrundelsen. Forslaget dateret den 9. januar 2019 må herefter anses for at være bortfaldet og erstattet af forslaget dateret den 18. marts 2019. Da afgørelsen er dateret den 14. maj 2019, må fristen i § 27, stk. 2 anses for overholdt.

Skattestyrelsens afgørelse anses således for at være gyldig.

Landsskatteretten ændrer således Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2014 og nedsætter forhøjelsen med 30.000 kr., mens Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2015.