Kendelse af 03-03-2020 - indlagt i TaxCons database den 03-04-2020

Faktiske oplysninger

Klageren havde i 2015 og har fortsat bopæl i Danmark. Han havde indkomst fra udlandet, nærmere bestemt Sverige i indkomståret 2015.

Det fremgår af ansættelseskontrakten, at klageren i indkomståret 2015 var ansat ved [virksomhed1] via rekrutteringsselskabet [virksomhed2]. Tillige fremgår det, at arbejdsforholdet fandt sted med base ved [Sverige]/[...] Lufthavn i Sverige, og at arbejdsforholdet er reguleret ved svensk lovgivning. Klagerens arbejdsgiver [virksomhed2] har udarbejdet en erklæring, hvori det bekræftes, at klageren var ansat hos [virksomhed2] og i perioden lejet ud til [virksomhed3], at klageren var tilknyttet [...], alene arbejde som ground instructor og klagerens udenlandsophold fandt sted i forbindelse med afholdelse af kurser.

Klageren modtager ”traktement” ved aktive flyvninger efter gældende svenske satser. Når der er tale om instruktørarbejde modtager klageren ikke ”traktement”, men klagerens udgifter erstattes mod fremvisning af kvittering. Klagerens udgifter til telefon erstattes ligeledes.

Klageren har fremsendt materiale i form af fakturaer fra 3 og [...] telefoni og en oversigt over arbejdssteder i 2015. Ydermere har klageren fremsendt dokumentation for sine udgifter i form af billeder af alle sine kvitteringer, disse ses sammenholdt i en udarbejdet oversigt. Det er oplyst, at det samtlige materiale har været fremsendt til klagerens arbejdsgiver i forbindelse med dennes refusion.

Fakturaer fra 3 og fra [...] ses at være fremsendt til klagerens adresse og i klagerens navn, og dermed ikke i selskabets navn.

Oversigten over arbejdssteder ses at være en oversigt udarbejdet af klageren og ikke en original oversigt eller arbejdsplan udarbejdet af klagerens arbejdsgiver. Der ses af oversigten, at klageren har haft 48 arbejdssteder i løbet af indkomståret 2015, hvoraf de 18 tilfælde er i [Sverige], hvor klageren har arbejdsbase fra. De resterende steder er [USA], [Norge], [England] og [USA].

Klageren har fremsendt kursusplaner og tre eksempler over undervisningsskemaer, hvortil klageren ved møde har oplyst, at ovenfor nævnte oversigt over arbejdssteder er udarbejdet på baggrund af kursusplanerne.

De fremsendte billeder viser kvitteringer, der er nummereret, således numrene er at finde i de udarbejdede Excel ark for hver måned. Der ses ikke at være påført datoer eller lokation ud for de enkelte udgifter på Excel arkene.

Klageren har i Excel ark opgjort rejseudgifter for følgende beløb:

Klageren har fået udbetalt følgende beløb som ”travel expenses/allowance”:

Efter en gennemgang af de fremsendte Excel ark over rejseudgifter, fremsendte lønsedler sammenholdt med de fremsendte billeder af kvitteringer – er der foretaget en række stikprøver, hvortil følgende kan bemærkes:

Klageren har ved møde oplyst, at han og de andre instruktører fik oplyst, fra arbejdsgiverens side, at de skulle sikre, at de nye baser virkede – det kunne være alt fra at købe en printer, leje en bil til fragt af diverse, betaling af restaurant besøg m.v., beløb som de efterfølgende ville få refunderet. Under sine udenlandsophold boede han og de andre instruktører enten på hotel eller der blev lejet en lejlighed til dem, dermed benyttede de sig enten af restaurant eller købte ind i supermarkeder, når de havde mulighed for selv at lave mad.

Skattestyrelsens afgørelse

Klageren har indkomst fra udlandet, Skattestyrelsen har i den sammenhæng forhøjet klagerens indkomst med 230.720 kr. således den skattepligtige indkomst fra udlandet udgør 669.720 kr. og ikke som klageren har selvangivet 439.000 kr.

Skattestyrelsens forhøjelse begrundes med følgende:

”(...)

Du har for indkomståret 2015 selvangivet lønindkomst fra Sverige på i alt 439.000 kr. For indkomståret 2016 har du selvangivet lønindkomst fra Norge på i alt 461.699 kr.

Du har den 31. august 2018 indsendt materiale til brug for opgørelsen af din indkomst. Du har indsendt dine lønsedler for indkomståret 2015 samt lønseddel for december 2016 med en summeret opgørelse af lønnen for hele 2016.

Din rådgiver har den 7. februar 2019 indsendt supplerende materiale vedrørende 2015. Der er ikke indsendt materiale for 2016.

Din rådgiver har i brev af 7. februar 2019 fremført følgende: På vegne af ovennævnte klient skal jeg meddele, at Skattestyrelsens forslag af 4. december 2018 om korrektion af skatteansættelsen for 2015 og 2016 ikke kan tiltrædes.

Lønindkomsten for 2015 bedes ansat til 554.018 s.kr., svarende til 441.965 d.kr.

Ud over lønnen har arbejdsgiveren udbetalt refusion af klientens udlæg for arbejdsbetingende udgifter til ophold og fortæring samt telefonudgifter. Jeg henviser til vedlagte specifikation af fordelingen af samtlige udbetalinger på 841.435 s.kr. samt til tidligere indsendte lønsedler fra [virksomhed2] AS.

Som det fremgår af bilaget, sammensættes beløbene på lønsedler på i alt 841.435 s.kr. som følger:

Refusionsbeløbet på 278.595 s.kr., benævnt expenses og telefon på lønsedlerne, modsvarer klientens udlæg for faktisk afholdte udgifter ved arbejdsbetingede ophold i udlandet, samt udgifter til telefoni og datatransmission. Refunderede telefonudgifter udgør 19.616 s.kr. og refunderede opholdsudgifter udgør 258.977 s. kr. Beløbene er refunderet af arbejdsgiveren efter regning.

Kopi af regninger er vedlagt.

Jeg bemærker, at klienten har afholdt telefonudgifter på i alt 22.221 d.kr., jf. vedlagte specifikation af udgifter til telefoni og datatransmission. Arbejdsgiveren har refunderet 19.916 s. kr.

Refusionsbeløbene opgøres af arbejdsgiveren på månedsbais. Jeg henviser til vedlagte kopier af klientens månedsafregninger til [virksomhed2] med tilhørerende udgiftsbilag. Jeg bemærker, at månedsafregningerne opgøres pr. den 15. i måneden. Jeg vedlægger 11. månedsafregninger.

Bilagsmaterialet er meget omfattende, og besvarelsen af Skattestyrelsen henvendelse fremsendes derfor i 12 e-mails.

Jeg bemærker, at refusionsbeløb opgjort efter regning for afholdte opholdsgifter og erhvervsmæssigt betingede udgifter til telefoni og datatransmission ikke er skattepligtig indkomst, men skattefrie godtgørelser, og jeg anmoder derfor om, at den foreslåede korrektion af lønnen frafaldes.

Hvad angår indkomståret 2016 er forholdet det samme som for 2015. Da dansk skat af lønnen optjent i 2016 lempes fuldt ud efter dobbeltbeskatningsaftalen, vedlægger jeg ikke bilag vedrørende 2016, idet bilagsmaterialet er meget omfattede og omfangsrigt. Jeg anmoder om, at forhøjelsen af lønnen for 2016 frafaldes, henset til at arbejdsforholdene er uændrede.

Statsskattelovens § 4 (globalindkomstprincippet)

Ligningslovens § 9 A (skattefri rejsegodtgørelse)

Den Juridiske Vejledning, afsnit C.F.2.1 (valutakursomregning)

I henhold til statsskattelovens § 4 (globalindkomstprincippet) er al indkomst, om den hidrører her fra landet eller ej, skattepligtig her til landet. Da du er skattepligtig til Danmark, skal hele din udenlandske indkomst medregnes i indkomstopgørelsen.

Vi har gennemgået det indsendte bilagsmateriale. Der er ikke fremsendt oplysninger om baggrunden for refusionerne. Det er således ikke på det foreliggende grundlag muligt at vurdere, om der er tale om refusion af omkostninger i forbindelse med rejser, eller om der er tale om refusion af private mad og transportomkostninger.

Du har herudover fået refusion af dine private udgifter til telefon og internet. Udgangspunktet i denne forbindelse er, at der sker fuld beskatning af de refunderede udgifter. Der henvises i denne forbindelse til Juridisk Vejledning, afsnit C.A.3.1.6.

Vi er herudover ikke i stand til at foretage en afstemning mellem det indsendte materiale og de beløb, du har modtaget fra din arbejdsgiver.

Det er vores opfattelse at der ikke – efter danske regler - skattefrit kan foretages skattefri refusion af denne type omkostninger. Du vil i stedet kunne opnår rejsefradrag i det omfang betingelserne herfor er til stede, se herom under punkt 6.

Vi har ved opgørelsen af din indkomst for indkomståret 2015 lagt de fremlagte lønsedler til grund. Ved omregningen fra svenske kroner til danske kroner er kursen, der fremgår af lønsedlerne anvendt. For april måned fremgår der ikke en omregningskurs, og dagskursen for udbetalingsdagen for svenske kroner er derfor anvendt.

For 2016 er der kun indsendt lønseddel for december måned. Af denne fremgår en summeret opgørelse over indkomsten for hele 2016. Dette tal er lagt til grund for opgørelsen af din indkomst for 2016. Ved omregningen fra norske kroner til danske kroner er årsgennemsnittet for norske kroner anvendt (80,18).

Af lønsedlen for 2016 fremgår det, at du fra din arbejdsgiver har modtaget diæter. Vi har ikke fået oplyst, hvorledes din arbejdsgivers interne regler for udbetaling af diæter er sammensat. Vi er derfor ikke i stand til at vurdere, om de opfylder betingelserne for skattefri godtgørelse efter ligningslovens § 9 A. Vi kan derfor ikke på det foreliggende grundlag godkende, at de udbetalte skattefrie diæter sidestilles med skattefri godtgørelse efter danske regler. De udbetalte diæter tillægges derfor ved opgørelsen af din løn for 2016. Den samlede indkomstopgørelse for begge indkomstår kan ses i bilag 1.

Vi træffer derfor afgørelse om, at din indkomst for 2015 sættes op med i alt 230.720 kr. fra 439.000 kr. til 669.720 kr. Vi træffer endvidere afgørelse om at din indkomst for 2016 sættes op med i alt 103.519 kr. fra 461.699 kr. til 565.218 kr.

(...)”

Skattestyrelsen er fremkommet med følgende bemærkninger til klagen i deres høringssvar:

”(...)

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Skattestyrelsen har noteret sig, at klager i sin klage til Skatteankestyrelsen, skriver, at "Skattestyrelsen har imidlertid ikke forholdt sig materialet, og har ikke begrundet afgørelsen om, at samtlige fusionsbeløb er skattepligtige indkomst".

Hertil skal vi henvise til afgørelse af den 7. maj 2019, punkt 2.4, hvori vi skriver, at "Det er således ikke på det foreliggende grundlag muligt at vurdere, om der er tale om refusion af omkostninger i forbindelse med rejser, eller om der er tale om refusion af private mad og transportomkostninger.

Vi har yderligere noteret os, at klager har fremsendt et bilag 3 til Skatteankestyrelsen, der viser klagers oversigt over rejser i udlandet i 2015.

Vi er af den opfattelse, at bilag 3 ikke er tilstrækkelig dokumentation, da der ikke er tale om et originalt dokument/arbejdsplan udstedt af arbejdsgiver. Vi kan derfor ikke vurdere, om de pågældende bilag er refunderet af klagers arbejdsgiver i forbindelse med tjenesterejser, eller om der er tale om refusion af private mad - og transportomkostninger.

Vi fastholder derfor vores begrundelse og afgørelse af den 7. maj 2019.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden der træffes afgørelse i sagen.

(...)”

Skattestyrelsen er den 10. december 2019 fremkommet med en erklæring til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse.

Følgende begrundelse og vurdering fremgår af erklæringen:

”(...)

I nærværende sag har Skattestyrelsen i afgørelse af 7. maj 2019 anset refusion af udlæg i indkomståret 2015 for skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Skatteankestyrelsen har indstillet Skattestyrelsens afgørelse ændret. Skattestyrelsen kan delvist tiltræde kontorindstillingen med nedenstående bemærkninger.

Vedrørende klagers refusion af telefonudgifter, er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse at disse må anses for skattepligtig indkomst.

Det bemærkes, at denne vurdering beror på en konkret helhedsvurdering, hvor bl.a. det forhold, at de fremsendte fakturaer fra 3 og [...] er i klagers navn og påført klagers private adresse. Det bemærkes samtidig, at der af fremlagte ansættelseskontrakt ikke fremgår oplysninger om rådighed af fri telefon i forbindelse med klagers ansættelse.

Det er på baggrund af ovenstående Skattestyrelsens opfattelse, at forholdet ikke er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 12. Der ses ej heller at være fremlagt dokumentation for den erhvervsmæssige andel af de omhandlede fakturaer, hvorfor refusionen ej kan fradrages i klagers skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 9, stk. 1.

Skatteankestyrelsens indstilling vedrørende ovenstående punkt tiltrædes således.

Efter fornyet gennemgang af sagen, er det Skattestyrelsens opfattelse, at der må være en formodning for, at klager i forbindelse med sin ansættelse har afholdt betydelige udgifter for dennes arbejdsgiver. Dette underbygges af sagens øvrige akter, herunder klagers beskrivelse af det udførte arbejde.

Henset til ovenstående og uagtet, at der for visse bilag mangler sammenhæng mellem den af klager udarbejdet oversigt over opholdssteder, de fremlagte kvitteringer, og oplysningerne i de af klageren udarbejdede excel-ark, er det Skattestyrelsens opfattelse, at udgifterne samlet må anses for at være skatteansættelsen uvedkommende. Skattestyrelsen bemærker her, at formodningen for klagers afholdelse af arbejdsgivers udgifter ikke synes at være begrænset til de 185.000 kr. som anført af Skatteankestyrelsen. Det forhold at der ses at være en mindre uoverensstemmelse som til dels ses begrundet, synes at tale for klagers påstand.

Skattestyrelsen finder således, at klagers indkomst vedrørende ovenstående punkt bør nedsættes i overensstemmelse med klagers påstand.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren gør i klagen gældende, at den skattepligtige indkomst optjent hos [virksomhed1] skal ansættes til 448.363 kr. med tillæg af værdi af fri telefon på 2.600 kr. i alt 450.963 kr. med følgende begrundelse:

”(...)

Sagsfremstilling og anbringender

Sagen drejer sig om opgørelsen af skattepligtig løn optjent hos [virksomhed1] i 2015

Klienten er beskæftiget som Ground Instructor hos [virksomhed1]. Jeg henviser til ansættelsesaftale vedlagt som bilag 2.

Af ansættelsesaftalen fremgår, at ansættelsesforholdene er reguleret af svensk lovgivning. Det er tillige aftalt, at Traktamente, det vil sige godtgørelse af merudgifter til kost, alene kan udbetales ved aktiv flyvning, og det sker i så fald efter satser fastsat af den svenske stat.

Ved instruktørarbejde godtgøres udgifter til ophold og fortæring derimod kun mod kvittering, og godtgøres ikke efter de svenske regler om Tratamente. Afholdte telefonudgifter godtgøres ligeledes efter regning.

Klagen omfatter den foretagne beskatning af rejse- og telefonudgifter, der ifølge ansættelsesaftalen kan godtgøres af arbejdsgiveren efter regning, og hvilke udgifter er dokumenteret ved fremlæggelse af udgiftsbilag.

I den påklagede skatteansættelse har Skattestyrelsen ansat den skattepligtige lønindkomst optjent hos [virksomhed1] i 2015 til 841.435 SEK., svarende til 669.720,77 DKK. Lønnen og omregningen til danske kr. er specificeret i afgørelsens bilag 1, der er vedhæftet afgørelsen.

Skattestyrelsen har ved ansættelsen bortset fra ansættelsesvilkårenes bestemmelser om godtgørelse af merudgifter, og har ved opgørelsen af den skattepligtige løn medregnet arbejdsgiverens både arbejdsgiverens godtgørelse af klientens udlæg til kost og logi under ved arbejdsophold på flyselskabets kursusstede og arbejdsgiverens godtgørelse af afholdte telefonudgifter. Den skattepligtige løn er således af Skattestyrelsen opgjort ved en sammenlægning af de udbetalte 12 månedslønninger, uden hensyntagen til den af klienten fremlagte dokumentation for arbejdsgiverens refusion efter regning af klientens udlæg af udgifter, afholdt under arbejdsbetingede ophold borte fra hjemmet og for afholdte telefonudgifter.

Skattestyrelsen afgørelse er i strid med skattelovningens bestemmelser og vilkår for udbetaling af godtgjorte udlæg.

Skattestyrelsen er orienteret om, at klientens udlæg for udgifter til ophold ved instruktionsarbejde og til telefoni er godtgjort af arbejdsgiveren efter regning, og Skattestyrelsen har modtaget kopi af samtlige udgiftsbilag desangående. Refusionsbeløbene er oplyst på lønsedlerne med teksten ”expenses”. Refusion af udlæg efter regning for klientens opholdsudgifter er skattefri. Dette følger af ligningslovens § 9A, stk.1 og 7. Der beregnes ikke værdi af sparet privatforbrug, jf. ligningslovens § 16, stk. 11.

Refusion af telefonudgifter efter regning er ligeledes skattefri, og værdien af privat benyttelse af telefonen ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16. stk. 10.

Den skattepligtige løn udgør derfor 448.363 kr., inkl. traktamente, omregnet med de af skattestyrelsen anvendte valutakurser, jf. sagens bilag 1. Hertil kommer værdien af fri telefon på 2.600 kr., jf. ligningsloves § 16, stk. 10. Det samlede skattepligtige vederlag udgør dermed 450.963 kr.

Den ansatte lønindkomst påstås derfor nedsat fra 669.720 kr. til 450.963 kr.

Skattestyrelsen har som nævnt opgjort skattepligtig løn som summen af udbetalinger fra [virksomhed1], uagtet af klienten overfor Skattestyrelsen har fremlagt dokumentation for arbejdsgiverens månedlige afregning af afholdte opholdsudgifter ved arbejdsbetingede ophold borte fra hjemmet for godtgørelse af afholdte telefonudgifter.

Skattestyrelsen har pligt til at forholde sig den indsendte dokumentation. Det skete ikke.

Samtlige refusionsbeløb oplyst på lønsedler under teksterne ”expenses” og ”telefon” er opgjort på grundlag af udgiftsbilag. Udgiftsbilagene er den 15. i hver måned indsendt til arbejdsgiveren, der herefter på lønsedlen for den efterfølgende måned har refunderet de dokumenterede og godkendte udlæg.

De af klienten månedligt til arbejdsgiveren indsendte afregningsbilag med tilknyttet udgiftsbilag er stilet til rådighed for skattestyrelsen, og arbejdsgiverens bogføringsmateriale og oplysningerne om udgiftsrefusion og grundlaget for anvisning af refusionsbeløbene har været Skattestyrelsen bekendt. Skattestyrelsen har imidlertid ikke forholdt sig materialet, og har ikke begrundet afgørelsen om, at samtlige fusionsbeløb er skattepligtige indkomst.

Klienten har modtaget refusion af udlæg for afholdte opholdsudgifter og for afholdte telefonudgifter med følgende beløb:

Beløbene er specificeret i sagens bilag 1. Specifikationen er udarbejdet på grundlag af de beløb, der af arbejdsgiveren er anvist til klienten på lønsedlerne. Beløbene på lønsedlerne er opgjort på grundlag af de månedligt indsendte udgiftsbilag.

Jeg vedlægger som bilag 3 oversigt over klientens opholdssteder i 2015 i forbindelse med instruktionsarbejdet. Som det fremgår heraf, er instruktionsarbejdet vedrørende [virksomhed1] udført i USA, Norge, Sverige og Storbritannien. Afstanden fra de midlertidige arbejdssteder på kursuscentrene til klientens bopæl afskærer klienten fra at overnatte på den sædvanlig bopæl, og dermed kan klientens merudgifter til kost op logi godtgøres af arbejdsgiveren uden pligt til medregne godtgørelsesbeløbene i den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 9A, stk. 1 og 7, og uden pligt til at beregne værdi af sparet privatforbrug, jf. ligningslovens § 16, stk. 11.

Jeg vedlægger som bilag 4-15 kopi af klienten månedlige e-mail til arbejdsgiveren vedlagt rejse-afregningsbilag for månederne januar- december 2015. Jeg bemærker, at hvert af bilagene indeholder følgende dokumenter:

Jeg vedlægger som bilag 16-27 kopi af lønsedlerne (12 stk.) for perioden januar-december 2015.

Til støtte for påstanden gør jeg gældende,

(...)”

Klageren er indkommet med supplerende bemærkninger til Skattestyrelsens høringssvar, hvor følgende fremgår:

”(...)

Under henvisning til fremsendt høringsudtalelse afgivet af Skatteankestyrelsen, modtaget i e-Boks søndag, hvori Styrelsen afviser at forholde sig til klagen over skatteansættelsen, og til telefonsamtale fredag den 13. september d.å. om forhandling af klagesagen, kan jeg oplyse, at høringsudtalelsen videresendes til klientens arbejdsgiver med henblik afgivelse af erklæring om klientens arbejdsbetingede ophold på kursuscentrene i 2015 og om grundlaget for arbejdsgiverens refusion af rejseudgifter og bogføring af personaleudgifter efter svensk skattelovgivning.

Når erklæringen fra arbejdsgiveren foreligger, vender jeg tilbage til sagen.

(...)”

Klageren har fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse.

Følgende fremgår heraf:

”(...)

Refusion af telefonudgifter

Skatteankestyrelsen foreslår, at refusionen på 26.318 kr. beskattes som lønindkomst.

Det er i klagen gjort gældende, at refusionen af udgifter til telefon, er omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 12 om fri telefon.

Beskatning af fri telefon på 2.600 kr. (2015-beløb) forudsætter, at arbejdstageren har privat rådighed over en helt eller delvis arbejdsgiverbetalt telefon.

Skatteankestyrelsen lægger til grund i, at der af ansættelseskontrakten ikke fremgår, at klageren har fri telefon stillet til rådighed fra arbejdsgiveren sammenholdt med det forhold, at fakturaer for telefoni fremsendes til klagerens adresse i klagerens navn.

Begrundelsen afvises.

Begrundelsen er i strid med ligningsloven og lovens forarbejder om beskatning af personalegoder.

Jeg bemærker, at arbejdsgiveren har forpligtet sig til at dække samtlige telefonudgifter, jf. ansættelseskontrakten. Der er således ikke tale om arbejdsgiven yder tilskud til telefonudgifter. Arbejdsgiveren bærer hele risikoen for udgiftens størrelse. Af ansættelseskontraktens side 2, jf. sagens bilag 2, fremgår uden forbehold og uden beløbsmæssige begrænsninger, at ”Kostnader for telefonsamtaler erstattes”. Det er således tale om en driftsomkostning for arbejdsgiveren.

Samtlige udgifter til telefoni dækkes således af arbejdsgiveren efter regning, og udgør i indkomståret 2015 26.317 d.kr. Klienten afholder ikke yderligere udgifter til telefoni.

Den private andel af arbejdsgiverens afholdte udgifter værdiansættes og beskattes hos lønmodtageren efter særreglen i ligningslovens 16, stk. 12.

Det forhold, at fakturaen fra telefonselskabet sendes til klienten, og denne videresender til arbejds- giveren, er uden betydning for anvendelsen af ligningslovens § 16, stk. 12., jf. nedenfor. For en god ordens skyld og for at afværge yderligere misforståelser bemærker jeg, at den danske momslovs begrænsninger for arbejdsgiverens momsfradragsret er uden betydning for bedømmelsen af beskatning af personalegoder efter ligningslovens § 16, stk. 12.

Ligningslovens § 16, stk. 12, blev senest ændret ved L1382 af 28. december 2011 (lovforslag L31 af 21. november 2011).

I lovforslagets side 11 under afsnit 3.1.2.3 Fri telefon fremgår lovforslagets indhold:

”Ved en fri telefon forstås fastnet- eller mobiltelefoner. Begrebet telefon omfatter også små håndholdte computere, hvis hovedfunktion er telefoni og evt. kalender- og tidsregistreringsfunktion, såsom PDAér (Personal Digital Assistant), smartphones og lign. Fri telefon omfatter både de tilfælde, hvor telefonen er oprettet i arbejdsgiverens m.v.s navn, og hvor arbejdsgiveren fuldstændigt eller op til et bestemt beløb betaler eller refunderer den skattepligtiges telefonudgifter eller en procentdel af udgifterne. Telefon dækker både oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter ved telefonen samt sædvanlige telefonserviceydelser såsom telefonvækning, telefonsvarerfunktion, ”visnummerfunktion” og andre sædvanlige ydelser, der er en del abonnementet, men derimod ikke for eksempel indsamlingsbidrag eller andre private udgifter, der opkræves over telefonregningen. Herudover er selve telefonapparatet omfattet - hvad enten det drejer sig om en fastnettelefon eller en mobiltelefon, der er stillet til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse.

Den skattepligtige værdi af fri telefon er, som nævnt ovenfor, fastsat til 2.500 kr. (2010-niveau) årligt pr. person. Dette gælder uanset, om arbejdsgiveren fuldstændigt eller op til et bestemt beløb refunderer den skattepligtiges telefonudgifter eller en procentdel af udgifterne, og uanset der eventuelt kan være tale om et mindre beløb end 2.500 kr., da den skattepligtige værdi kan dække andet end løbende telefonudgifter.”

Senere i samme afsnit af lovforslaget fremgår:

”Fri telefon omfatter ikke tilskud til telefon, hvorefter arbejdsgiveren m.v. til dækning af telefonudgifter yder et fast månedligt beløb, uanset om arbejdstageren afholder udgifter eller ej. Tilskud til telefon medregnes som hidtil fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 1 og 2.”

Sondringen mellem på den ene side fri telefon og den anden side telefonskud er således præcisereret i forarbejderne til lovbestemmelserne.

Arbejdsgiveren har refunderet min klients telefonudgifter fuldt ud. Refusionen sker efter faktiske udgifter, og min klient modtager ikke tilskud i form af et fast månedligt beløb, uanset om han afholder udgifter eller ej.

Der er således ikke tale om telefontilskud, jf. omtalen heraf i forarbejderne til loven.

Den månedlige refusion af telefonudgifter sker efter regning, jf. sagens bilag 1, de fremlagte løn- sedler og de fremlagte fakturaer fra teleselskaberne.

Klienten har privat rådighed over helt eller delvis arbejdsgiverbetalt telefon, og godet er dermed omfattet af reglerne om fri telefon i ligningslovens § 16, stk. 12, jf. stk. 1, jf. lovens ordlyd og lovens forarbejder, der præciserer, at fri telefon omfatter både de tilfælde, hvor telefonen er oprettet i arbejdsgiverens m.v.s navn, og hvor arbejdsgiveren fuldstændigt eller op til et bestemt beløb betaler eller refunderer den skattepligtiges telefonudgifter eller en procentdel af udgifterne.

Værdien af fri telefon på 2.600 kr. tillægges dermed klientens skattepligtige lønindkomst, jf. påstanden.

Skatteankestyrelsen opfordres til at udarbejde ny indstilling til landsskatteretten.

Refusion af udlæg efter regning

Indledningsvis bemærkes, at klienten ikke modtager rejsegodtgørelse efter regning. Klienten lægger ud for arbejdsgiverens udgifter som led i arbejdet ved afvikling af kurser på arbejdsgiverens kursussteder. Samtlige afregningsbilag for afholdte udlæg sendes månedligt til arbejdsgiveren, som efter gennemgang af bilagsmaterialet godkender refusion af udlæg for arbejdsgiverens udgifter. Klientens rapporteringen er foretaget efter arbejdsgiverens anvisninger og ved brug af arbejdsgiverens afregningsbilag og ved fremlæggelse af udgiftsbilag i original. Disse månedlige afregninger med tilhørende bilag er indsendt til Skatteankestyrelsen i kopi.

Arbejdsgiveren har efter revision og kontrol af udgiftsbilagene anvist refusionsbeløbene på lønsedlerne.

Skatteankestyrelsen oplyser som begrundelse for at beskatte dele af arbejdsgiverens godtgørelse af klientens udlæg, at styrelsen ikke kan læse alle bilag, og at der er afvigelser mellem opholdssteder og indkøbssteder, samt at udgifter dækker flere personer.

Udlæggene retter sig mod kurser med deltagelse af flere instruktører og kursister, der alle har tilknytning til [virksomhed1], og arbejdsgiveren kender dermed baggrunden for afholdelse af udgifterne og arbejdsgiveren har derfor kendskab til deltagerkredsen. Arbejdsgiveren har godtgjort ud- læggene, og har ikke problemer med at læse bilagene, og har godtgjort udlæg, der er oplyst på lønsedlerne. Sammenhængen mellem den forslåede beskatning af arbejdsgivers godtgørelse af udlæg ved afvikling af kurser med deltagelse af ansatte hos [virksomhed1] og klientens privatforbrug er ikke oplyst i begrundelsen.

Skatteankestyrelsen bedes oplyse, hvilke bilag, der ikke er læsbare, idet ankestyrelsen jo dog har set sig i stand til, trods manglende læsbarhed, at bortset fra refusionsbeløb på 29.486 kr., således at bilagere om nødvendigt kan tilvejebringes. Jeg bemærker herudover, at der er tale om refusion af klientens udlæg for arbejdsgiverens udgifter, og ikke om rejsegodtgørelser. Klienten har efter aftale med arbejdsgiverne foretaget udlæg for flere af deltagere i kurserne, og afholdte udlæg er kursusrelevante, uanset om indkøbssteder ikke måtte svare til opholdsstederne. Arbejdsgiveren kan læse alle bilagene, og arbejdsgiveren er bekendt med, hvem der har deltaget, og om baggrunde for, at klienten har foretaget udlæggene. De godtgjorte udlæg er alle foretaget som led i klientens funktion som instruktør på uddannelsessteder og udlæggende er godkendt af arbejdsgiveren og efterfølgende refunderet på lønsedlen. Skatteankestyrelsen har intet belæg for at foretage summariske skøn over, hvad arbejdsgiveren kan refundere af foretagne udgifter som led i afvikling af arbejdsgiverens kursus, og Skatteankestyrelsen har intet belæg for at påstå, at ikke læsbare bilag vedrører klientens privatforbrug.

Skatteankestyrelsen har i sin indstilling om skønsmæssige opgørelse, føler sig kaldet til at tilkendegive:

”Endelig er udgifter til restaurantbesøg, indkøb af kost og fornødenheder ikke påført anledninger, antal deltagere m.v.”

Jeg bemærker hertil, at regnskabsvilkår til bilag for opfyldelse af momsfradragsretten eller arbejdsgiverens skattemæssige fradragsret for repræsentationsudgifter ikke er relevante i forhold til ligningsmæssig bedømmelse af refusion af udlæg foretaget af en udenlandsk arbejdsgiver for af- holdte driftsomkostninger.

Sagen drejer sig om refusion for udlæg af svensk arbejdsgivers driftsomkostninger. Samtlige bilag er sendt til arbejdsgiveren, og refunderet efter kontrol på efterfølgende lønseddel, på samme måde, som hvis klienten havde været ansat hos dansk arbejdsgiver. Arbejdsgiverens adgang til at foretage fradrag for klientens udlæg er uden betydning for min klientens skatteansættelse. Det er ikke tale om privatforbrugsposter eller lønaccessorier, jf. arbejdsgiveren oplysninger og kontering på lønsedlerne. Havde der været tale om godtgørelse af private udgifter ville arbejdsgiveren enten have afvist udlægget eller konteret godtgørelsen som løn på lønsedlen. Andre muligheder er der ikke. Private udgifter kan ikke refunderes efter regning og konteres på lønsedlen som andet end løn.

Det er usagligt og det forekommer søgt, når Skatteankestyrelsen søger at begrunde beskatning af en instruktør af godtgjorte udlæg fra en svensk arbejdsgiver efter dansk lovgivning for bogførings- og regnskabspligtige virksomheder.

Ligningsmæssig kritik og beskatning af udlæg skal begrundes. Det er ikke sket.

Den ansatte lønindkomst påstås derfor nedsat fra 669.720 kr. til 450.963 kr.

(...)”

Klageren har den 16. december 2019 fremsendt udtalelse med bemærkninger til Skattestyrelsens erklæring.

Følgende fremgår af klagerens udtalelse:

”(...)

Jeg har modtaget Skattestyrelsens udtalelse af 10. december 2019 til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Ifølge Skattestyrelsens udtalelse, har Skatteankestyrelsen ved brev af 28. november 2019 anmodet om Skattestyrelsens udtalelse til klagesagen.

Jeg indsendte den 26. november 2019 bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af 12. november 2019.

Skattestyrelsen udtalelse af 10. december efterlader indtrykket af, at Skattestyrelsen ikke har modtaget mine bemærkninger af 26. november 2019, idet Skattestyrelsen afslutningsvist anmoder om fremsendelse af eventuelle nye oplysninger i sagen, f.eks. klagers bemærkning til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Skattestyrelsen har ikke kommenteret mine bemærkninger om beskatning af fri telefon, uagtet at forarbejderne til ligningslovens 16, stk. 12, fastslå, at bestemmelsen om beskatning af fri telefon netop finder anvendelse i et tilfælde som det foreliggende, hvor arbejdsgiveren ifølge ansættelsesaftalen dækker samtlige udgifter til telefoni, og hvor det præciseres, at reglen om beskatning af fri telefon finder anvendelse både i tilfælde, hvor telefonen er oprettet i arbejdsgiverens navn, og hvor arbejdsgiveren fuldstændigt eller op til et bestemt beløb betaler eller refunderer den skattepligtiges telefonudgifter eller en procentdel af udgifterne.

Klientens telefonudgifter er ifølge ansættelsesaftalen refunderet fuld med den faktisk afholdte udgift, hverken mere eller mindre. Klienten har ikke modtaget tilskud til telefon.

Jeg opfordrer derfor Skatteankestyrelsen til at fremsende mine bemærkninger af 26. november 2019 til udtalelse hos Skattestyrelsen.

Jeg imødeser Skattestyrelsens bemærkninger hertil, idet Skattestyrelsens stillingtagen til lovbestemmelsen og lovens forarbejder bør oplyses inden et eventuelt retsmøde. Skattestyrelsens indstilling om nedsættelse af indkomsten med refusion af udlæg tiltrædes.

Mine bemærkninger af 26. november 2019 til Skatteankestyrelsen om beskatning af fri telefon var som følger:

Refusion af telefonudgifter

Skatteankestyrelsen foreslår, at refusionen på 26.318 kr. beskattes som lønindkomst.

Det er i klagen gjort gældende, at refusionen af udgifter til telefon, er omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 12 om fri telefon.

Beskatning af fri telefon på 2.600 kr. (2015-beløb) forudsætter, at arbejdstageren har privat rådighed over en helt eller delvis arbejdsgiverbetalt telefon.

Skatteankestyrelsen lægger til grund i, at der af ansættelseskontrakten ikke fremgår, at klageren har fri telefon stillet til rådighed fra arbejdsgiveren sammenholdt med det forhold, at fakturaer for telefoni fremsendes til klagerens adresse i klagerens navn.

Begrundelsen afvises.

Begrundelsen er i strid med ligningsloven og lovens forarbejder om beskatning af personalegoder.

Jeg bemærker, at arbejdsgiveren har forpligtet sig til at dække samtlige telefonudgifter, jf. ansættelseskontrakten. Der er således ikke tale om arbejdsgiven yder tilskud til telefonudgifter. Arbejdsgiveren bærer hele risikoen for udgiftens størrelse. Af ansættelseskontraktens side 2, jf. sagens bilag 2, fremgår uden forbehold og uden beløbsmæssige begrænsninger, at ”Kostnader for telefonsamtaler erstattes”. Det er således tale om en driftsomkostning for arbejdsgiveren.

Samtlige udgifter til telefoni dækkes således af arbejdsgiveren efter regning, og udgør i indkomståret 2015 26.317 d.kr. Klienten afholder ikke yderligere udgifter til telefoni.

Den private andel af arbejdsgiverens afholdte udgifter værdiansættes og beskattes hos lønmodtageren efter særreglen i ligningslovens 16, stk. 12.

Det forhold, at fakturaen fra telefonselskabet sendes til klienten, og denne videresender til arbejdsgiveren, er uden betydning for anvendelsen af ligningslovens § 16, stk. 12., jf. nedenfor. For en god ordens skyld og for at afværge yderligere misforståelser bemærker jeg, at den danske momslovs begrænsninger for arbejdsgiverens momsfradragsret er uden betydning for bedømmelsen af beskatning af personalegoder efter ligningslovens § 16, stk. 12.

Ligningslovens § 16, stk. 12, blev senest ændret ved L1382 af 28. december 2011 (lovforslag L31 af 21. november 2011).

I lovforslagets side 11 under afsnit 3.1.2.3 Fri telefon fremgår lovforslagets indhold:

”Ved en fri telefon forstås fastnet- eller mobiltelefoner. Begrebet telefon omfatter også

små håndholdte computere, hvis hovedfunktion er telefoni og evt. kalender- og tidsregistreringsfunktion, såsom PDAér (Personal Digital Assistant), smartphones og lign. Fri telefon omfatter både de tilfælde, hvor telefonen er oprettet i arbejdsgiverens m.v.s navn, og hvor arbejdsgiveren fuldstændigt eller op til et bestemt beløb betaler eller refunderer den skattepligtiges telefonudgifter eller en procentdel af udgifterne. Telefon dækker både oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter ved telefonen samt sædvanlige telefonserviceydelser såsom telefonvækning, telefon- svarerfunktion, ”visnummerfunktion” og andre sædvanlige ydelser, der er en del abonnementet, men derimod ikke for eksempel indsamlingsbidrag eller andre private udgifter, der opkræves over telefonregningen. Herudover er selve telefonapparatet omfattet - hvad enten det drejer sig om en fastnettelefon eller en mobiltelefon, der er stillet til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse.

Den skattepligtige værdi af fri telefon er, som nævnt ovenfor, fastsat til 2.500 kr. (2010-niveau) årligt pr. person. Dette gælder uanset, om arbejdsgiveren fuldstændigt eller op til et bestemt beløb refunderer den skattepligtiges telefonudgifter eller en procentdel af udgifterne, og uanset der eventuelt kan være tale om et mindre beløb end2.500 kr., da den skattepligtige værdi kan dække andet end løbende telefonudgifter.”

Senere i samme afsnit af lovforslaget fremgår:

”Fri telefon omfatter ikke tilskud til telefon, hvorefter arbejdsgiveren m.v. til dækning af telefonudgifter yder et fast månedligt beløb, uanset om arbejdstageren afholder udgifter eller ej. Tilskud til telefon medregnes som hidtil fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 1 og 2.”

Sondringen mellem på den ene side fri telefon og den anden side telefonskud er således præcisereret i forarbejderne til lovbestemmelserne.

Arbejdsgiveren har refunderet min klients telefonudgifter fuldt ud. Refusionen sker efter faktiske udgifter, og min klient modtager ikke tilskud i form af et fast månedligt beløb, uanset om han afholder udgifter eller ej.

Der er således ikke tale om telefontilskud, jf. omtalen heraf i forarbejderne til loven.

Den månedlige refusion af telefonudgifter sker efter regning, jf. sagens bilag 1, de fremlagte lønsedler og de fremlagte fakturaer fra teleselskaberne.

Klienten har privat rådighed over helt eller delvis arbejdsgiverbetalt telefon, og godet er dermed omfattet af reglerne om fri telefon i ligningslovens § 16, stk. 12, jf. stk. 1, jf. lovens ordlyd og lovens forarbejder, der præciserer, at fri telefon omfatter både de tilfælde, hvor telefonen er oprettet i arbejdsgiverens m.v.s navn, og hvor arbejdsgiveren fuldstændigt eller op til et bestemt beløb betaler eller refunderer den skattepligtiges telefonudgifter eller en procentdel af udgifterne.

Værdien af fri telefon på 2.600 kr. tillægges dermed klientens skattepligtige lønindkomst, jf. påstanden.

Skatteankestyrelsen opfordres til at udarbejde ny indstilling til landsskatteretten.

(...)”

Retsmøde

På retsmødet i Landsskatteretten tilkendegav repræsentanten og Skattestyrelsen overfor Landsskatteretten, at parterne er enige i, at refusionen af klagerens rejseudgifter anses som dokumenteret i tilstrækkelig grad, hvormed der ikke bør ske en beskatning af refusionen.

Hvad for så vidt angår refusionen af klagerens telefonudgifter, gjorde repræsentanten forsat gældende, at der er tale om fri telefon og belyste, at klageren har fået refusion for sine telefonudgifter på samme vis som andre dokumenterede udgifter. Skattestyrelsen fastholdt, at der er tale om udlæg efter regning, som ikke er omfattet af fri telefon og derfor skal der ske beskatning af refusionen af telefonudgifter.

Landsskatterettens afgørelse

Refusion af telefonudgifter

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 2, at udgifter til telefonabonnement uden for arbejdsstedet ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tilskud til telefonudgifter anses fortrinsvis at dække abonnementsudgiften. Erhvervsmæssige samtaleudgifter vedr. telefon uden for arbejdsstedet kan for lønmodtagere fradrages efter ligningslovens § 9, stk. 1, og lønmodtageren er derfor ikke skattepligtig, såfremt arbejdsgiveren betaler udgifterne efter regning, og de enkelte samtaler kan dokumenteres som erhvervsmæssige.

Klageren har alene fremsendt faktura fra 3 og fra [...], hvor der ikke ses en specifikation af hvilke udgifter der har været private og hvilke der har været erhvervsmæssige. Det ses alene, at fakturaerne er fremsendt i klagerens navn og til dennes adresse. Klageren har gjort gældende, at denne er omfattet bestemmelsen om beskatning af fri telefon jf. ligningslovens § 16, stk. 12

Indledningsvist bemærker Landsskatteretten, at det følger af ligningslovens § 16, stk. 12, at det forudsættes, at den fri telefon er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere m.v. som nævnt i bestemmelsens stk. 1, for den skattepligtiges private benyttelse. Dermed forudsætter beskatning af fri telefon, at arbejdstageren har privat rådighed over en helt eller delvis arbejdsgiverbetalt telefon.

Med henvisning til ansættelseskontrakten, hvor det ikke fremgår, at klageren har fri telefon stillet til rådighed fra arbejdsgiveren sammenholdt med det forhold, at fakturaer for telefoni fremsendes til klagerens adresse i klageren navn – finder Landsskatteretten, at den af selskabet afholdte udgift til klagerens telefonforbrug ikke er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 12.

Henset til klagerens forklaringer samt repræsentantens redegørelse på retsmødet finder Landsskatteretten, at der er en formodning for, at de af klageren afholdte udgifter til telefon er sket på samme vis som andre udgifter klageren har afholdt på foranledning af sin arbejdsgiver.

På den baggrund finder Landsskatteretten, at der er tale om udlæg efter regning, som er skatteansættelsen uvedkommende, hvormed klageren ikke skal beskattes af refusion for telefonudgifter.

Rejsegodtgørelse efter regning

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Af statsskattelovens § 6, stk. 2, fremgår det, at indkomsten er skattepligtig uden hensyn til, hvorledes den anvendes, altså hvad enten den benyttes til egen eller families underhold, betjening, nytte eller behagelighed. Der kan således ikke foretages fradrag for privatudgifter. Udgifter, der sædvanligt forekommer for de fleste skatteydere uafhængigt af, om der udfoldes bestræbelser på at erhverve indkomst, har som hovedregel karakter af privatforbrug. Der kan dog gives fradrag for udgifter, som efter deres art henhører under privatforbruget, såfremt erhvervsudøvelsen påfører skatteyderen påviselige merudgifter af den pågældende karakter, eller såfremt der er påvist en konkret erhvervsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.

En arbejdsgiver kan afholde lønmodtagerens rejseudgifter, der påføres lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted, efter regning. Det fremgår af ligningslovens § 9A.

Det fremgår af kursusplaner og skemaer over klageren instruktionsarbejde i forbindelse med hans ansættelse ved [virksomhed1], at der været tale om midlertidige arbejdssteder, hvor der ikke har været muligt for klageren at overnatte på den sædvanlige bopæl. Ydermere fremgår det af klagerens ansættelseskontrakt, at denne får refusion fra arbejdsgiveren for udgifter til kost og logi mod kvittering.

Det fremgår, at der foreligger en række bilag, hvor der ikke er sammenhæng mellem den af klageren udarbejdede oversigt over opholdssteder, de fremlagte kvitteringer, og oplysningerne i de af klageren udarbejdede Excel ark over travel expences. Ydermere ses en række af kvitteringerne ikke at være læsbare, idet enten dato, lokation eller indhold af det købte ikke kan ses

Tre retsmedlemmer finder, med baggrund i ovenstående fakta sammenholdt med det forhold, at klagerens arbejdsgiver månedligt har udbetalt beløb i størrelsesorden alt fra 3.170 sek. i juni måned op til 45.695 sek. i december måned, at der er en formodning for, at det samlede beløb på i alt 214.486 kr. i indkomståret 2015 må være erhvervsrelateret refusion og ikke alene refusion for private udgifter.

Til støtte herfor henvises der til klagerens beskrivelse af sit arbejde under kontormødet i Skatteankestyrelsen, hvor klageren fremlægger kursusplaner, skemaer fra sin arbejdsgiver samt beskriver, hvorledes denne fik besked fra arbejdsgiveren om, at der skulle indkøbes det nødvendige, således den enkelte base og undervisning fungerede. Ligesom der ved vurderingen lægges vægt på det af repræsentanten fremførte under retsmødet.

Uagtet, at der mangler en sammenhæng mellem klagerens oplysninger og enkelte bilag finder de tre retsmedlemmer, at klageren har sandsynliggjort, at den samlede refusion af expenses er erhvervsmæssige udgifter. Disse retsmedlemmer stemmer herefter for, at der ikke skal ske en beskatning af den, af arbejdsgiveren, betalte refusion.

Et retsmedlem finder, at klageren har sandsynliggjort, at arbejdsgiverens refusion af expenses i det væsentlige er erhvervsmæssige udgifter. Dog finder retsmedlemmet, at en del af bilagene ikke er læsbare, ligesom der er afvigelser i angivet opholdssteder sammenholdt med indkøbssteder. På den baggrund finder retsmedlemmet, at klageren alene skal anerkendes et skønsmæssigt beløb på 185.000 kr. som erhvervsmæssige udgifter.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Dermed ændrer Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse, således arbejdsgiverens refusion efter regning på 214.486 kr. ikke skal medregnes i klagerens indkomst for indkomståret 2015.