Kendelse af 28-01-2020 - indlagt i TaxCons database den 29-02-2020

Faktiske oplysninger

Klagerens forskudsskat blev i indkomståret 2019 beregnet til 143.891,92 kr.

Klageren modtog en fratrædelsesgodtgørelse på 510.000 kr. fra sit arbejde ved [virksomhed1] A/S, således at Skattestyrelsen den 4. maj 2019 sendte en ny forskudsopgørelse for 2019, hvor de foreslog en ny samlet forskudsskat beregnet til 550.217,17 kr.

Klageren afviste herefter forslaget i TastSelv.

Den 9. maj 2019 talte Skattestyrelsens sagsbehandler i telefon med klageren. Af telefonnotat fremgik som følger:

“Forklaret hvorfor ændringen forekommer som et forslag og hvilken konsekvens det vil have for ham ved at afvise. Restskat på topskat ca. 75 tkr. plus for det fradrag han ikke skulle have og renterne der ikke stemmer.”

Den 28. maj 2019 talte Skattestyrelsens sagsbehandler igen i telefon med klageren, hvori det blev forklaret, at såfremt der ikke blev foretaget ændring af forskuddet, så ville det udløse en restskat på ca. 84.000 kr. Det blev ligeledes forklaret til klageren, at forskudsregistreringen helst skulle foretages ud fra de foreliggende indkomst- og kontroloplysninger, således at skatten blev betalt ved kilden for at forhindre en restskat.

Samme dag den 28. maj 2019 blev der derfor udsendt forslag til afgørelse om at ændre klagerens forskudsopgørelse for indkomståret 2019.

Den 6. juni 2019 ringede Skattestyrelsens sagsbehandler på opfordring til klageren, hvorefter klageren oplyste, at han havde sendt en indsigelse over forslaget som følger:

”(...)

Forslag til ændring af forskudsopgørelse-brev modtaget. Ringet til [person1] på [tlf.nr.] adskillige gange, først meldte den optaget, så cuttede den med det samme man kom igennem. Ikke en god kundeoplevelse.

Og så er det 3. gang dette emne kommer op! Stopper I aldrig? Jeg har talt med en om forslaget 1 gang hvor jeg sad ved pc og forstod det hele. Jeg måtte sige nej tak, for jeg er nu på dagpenge, og jeres maskinfrembragte forslag ville betyde jeg havde minus 3000 kr.hver måned. Minus! Man kan ikke klippe håret af en skaldet, og man skal vel ikke træde på en der ligger ned? Derfor sagde jeg nej tak til forslaget, og det blev accepteret.

Alligevel blev jeg ringet op for ca. 1 1/2 uge siden, og måtte igen forklare, at nej, jeg kan ikke leve for minus 3000 kr.per måned. Det blev accepteret.

Alligevel får jeg nu et brev om det samme: Registrerer I ikke tidligere samtaler? Står I ikke ved, når I tidligere har accepteret min situation?

Jeg er jobsøgende og regner jo med at finde job til ca. 80000/md. Når det sker, så bliver det ikke noget problem med en stor restskat i foråret 2020. Men lige nu har jeg ikke råd.

Hvis I trods det vælger at diktere mig det, kan I det? Hvis I kan og gør, så vil jeg gerne vide mine klagemuligheder, for jeg har aldrig hørt om, at man skal betale mere i skat end man tjener.

"Ser frem til" at høre fra jer.

(...)”

I forbindelse med klagerens skriftlige indsigelse af 6. juni 2019 blev der den 11. juli 2019 givet aktindsigt i loggen på TastSelv, ligesom der løbende var en dialog mellem Skattestyrelsens sagsbehandler og klageren. Af korrespondancen fulgte bl.a.:

”(...)

Kære [person2]

Jeg har overtaget sagen, da [person1] er gået på ferie, og vi gerne vil forsøge at få afklaret sagen hurtigst muligt, af hensyn til alle parter.

Som [person1] tidligere har beskrevet, og som [person3] har skrevet i sin afgørelse, så er vores opgave, at sikre at den korrekte skat bliver afregnet. Dette gælder også i det tilfælde, at et forslag til ændring af forskudsopgørelsen bliver afvist af borgeren. Vi har derfor, i overensstemmelse med reglerne i Skatteforvaltningsloven og Kildeskatteloven, sendt både nyt forslag og afgørelse til dig, uden at vi har modtaget oplysninger om, at forskudsopgørelsen er faktuelt forkert.

Derfor fastholder vi, at den aktuelle forskudsopgørelse er den mest korrekte ud fra dine faktiske indkomstforhold.

Vi har fuld forståelse for din aktuelle økonomiske situation, Dog kan vi også konstatere, at du ud af din løn og fratrædelsesgodtgørelse i 2019 har fået udbetalt over 500.000 kr. Dette baserer vi på de oplysninger om indeholdt arbejdsmarkedsbidrag og A-skat som vi har modtaget fra din arbejdsgiver.

For at synliggøre omfanget af den potentielle restskat, har jeg foretaget en skatteberegning af konsekvensen, hvis du kører videre med det tidligere skattekort, hvor trækprocent er på 38 og månedsfradrag er på 6.653 kr.

Hvis du kommer i arbejde og tjener 80.000 kr. pr. måned fra 1. august 2019, så vil du skulle betale i alt ca. 616.200 kr. i skat for 2019. Dette fremgår af vedlagte udskrift fra vores forskudssystem.

Ved at du har en trækprocent på 38, og månedsfradrag på 6.653 kr. bliver din skattebetaling som følger:

80.000 kr. - 8 % arbejdsmarkedsbidrag (6.400 kr.) = 73.600 kr.

Herfra trækkes månedsfradrag på 6.653 kr. for at finde grundlaget for skattebetaling.

Du vil derfor betale 38 % i skat af 66.947 kr.

Dette giver en månedlig skattebetaling på 25.440 kr.

I alt på 5 måneder vil du nå at betale 127.200 kr. i skat.

Pr. 1. juni 2019 har du betalt 365.604 kr. i skat.

Jeg forudsætter, at du modtager dagpenge i juli på 15.000 kr. og betaler skat ud fra de tidligere forhold, med trækprocent på 38 og fradrag på 6.653 kr.

Det betyder, at du i juli betaler 3.771 kr. i skat.

I alt når du at betale:

Allerede betalt: 365.604 kr.

Juli: 3.771 kr.

August til december: 127.200 kr.

Samlet betales: 496.575 kr.

Din samlede skattebetaling for 2019 skulle ifølge beregning udgøre 616.200 kr.

Manglende skat (restskat) vil derfor udgøre 616.200 kr. - 496.575 kr. = 119.625 kr.

Jeg skal understrege, at beregningerne er vejledende ud fra de oplysninger som vi har om din indkomst og fradrag i 2019.

Jeg håber, at ovenstående har skabt en forståelse for, hvorfor vi fastholder den aktuelle forskudsregistrering. Såfremt du er uenig i forskudsregistreringen, skal vi bede dig om at følge den klagevejledning som er sendt til dig i [person3]s brev af 17. juni 2019.

[...]

Tak for aktindsigt. Og selvom der ikke står nøjagtigt som jeg ville have skrevet det, så står der jo: "Forklaret hvorfor ændringen forekommer som et forslag og hvilken konsekvens det vil have for ham ved at afvise". Og det var også min konklusion på samtalen. At det var et "forslag", at jeg kunne afvise (og det gjorde jeg). Og at det så blev accepteret af Skat. Og jeg fik konsekvenserne at vide, det er korrekt. Og jeg afviste alligevel.

Der er intet i min hukommelse, ej heller i denne log, der indikerer at jeg blev fortalt at jeg ikke kunne afvise, tværtimod. Der er masser i loggen som indikerer samtalens konklusion var at jeg kunne afvise (med de nævnte konsekvenser) og det gjorde jeg så.

Vær nu rar at stå ved jeres ord, og selv om I ikke er enige i den første samtales udfald, så stå ved at det var det den repræsentant for Skat sagde, og vi må kunne stole på Skats ord?

Tak

[...]

Kære [person2]

Jeg skal, som [person1] også har gjort, naturligvis beklage, hvis vi, ved første samtale omkring det udsendte forslag til ændret forskudsopgørelse, har givet udtryk for, at vi accepterede, at du afviste forslaget.

Vi burde i den forbindelse have fortalt dig, at vi kunne tage sagen op til fornyet behandling, hvis du afviste forslaget.

Det ændrer dog ikke på, at vi som myndighed har en pligt til at handle, når det konstateres, at der er fejl i forskudsopgørelsen.

Vi går meget op i, at der tages hensyn til borgerens situation, hvilket er årsagen til, at jeg har opridset hændelsesforløbet i den seneste besvarelse.

Havde situationen været, at der var tale om en ekstra skattebetaling som følge af en forventet stor udbetaling i slutningen af 2019, så ville vi som udgangspunkt have taget hensyn til, at det ikke ville være muligt at betale skatten før udbetalingen var sket, i modsætning til din situation, hvor udbetaling har fundet sted.

Som opsummering af ovenstående fastholder vi, at der er sendt en afgørelse med klagevejledning, som vi beder dig følge, såfremt du er uenig i Skattestyrelsens afgørelse.

[...]

Hej [person4]

Interessant du skriver "Det ændrer dog ikke på, at vi som myndighed har en pligt til at handle, når det konstateres, at der er fejl i forskudsopgørelsen. " Jeg har jo været i arbejde siden juli 2018, så hvorfor har I ikke rettet min forskudsopgørelse for 2019 til at reflektere dette? Så havde I ikke dette "problem" som åbenbart står i vejen for en eller andens KPI/statistik. Det er ikke mig der har lavet forskudsopgørelsen for 2019, det er jer!

I har skabt problemet, I har kommunikeret at I accepterede min afvisning af jeres forslag. Trods det ruller I nu loven hen over mig. Hvis I undrer jer over hvorfor befolkningens tillid til Skat kunne være bedre, så læs denne besked igen.

Og så er jeg faktisk ligeglad med om I er flyttet til [by1] som [person1] brokkede sig over til mig. Det er altså ikke min beslutning!

[...]

Hej [person2].

Din forskudsopgørelse for 2019 er oprindeligt sat op med en lønindkomst på 410.000 kr. som følge af, at du for 2018 d. 21.11.2017 retter lønnen til 400.000 kr. Dette gøres i henhold til Kildeskattelovens § 52.

Altså har lønnen været med på forskudsopgørelsen fra starten i et vist omfang.

Fratrædelsesgodtgørelsen kan vi ikke sætte på fra starten af året, da vi ikke har kendskab til den, før den bliver indberettet af [virksomhed1] A/S.

Den bliver først sat på, da vi sammenligner din forskudsopgørelse med dine faktiske indkomstforhold i forbindelse med det udsendte forslag til ændring af forskudsopgørelsen.

Jeg håber, at dette svar er tilfredsstillende i forhold til grundlaget for forskudsopgørelsen.

Problemstillingen omkring afvisning af forslaget har jeg kommenteret i den foregående besvarelse.

[...]

Du behøver sådan set ikke forklare mig matematikken i det igen. Og din kommentar om de 500000 finder jeg upassende, du har ingen ide om hvordan min privatøkonomi ser ud, et hint kunne være at jeg før min tid i [virksomhed1] var uden job i et par år. Så nej, pengene ligger ikke bare klar til at sende til jer. Uanset, det skal du ikke blande dig i...

Det jeg spørger om, svarer du så ikke rigtigt på. Loggen fra første samtale er jo ret klar, vi havde en samtale om et forslag, jeg fik forklaret konsekvenserne og baggrunden for forslaget, og afviste det. Og det var min forventning at jeg ikke ville høre mere om den sag, vedkommende accepterede mit afslag. Der var aldrig på noget tidspunkt tale om at mit afslag kunne overrules af jer. Og uanset om loven måske giver jer mulighed for det, så ville det klæde Skat at stå ved sit ord, så man kan bevare den sidste promille af tillid til jer...

(...)”

På retsmødet den 20. januar 2020 fremlagde Skattestyrelsen et dokument med en ”Historik” i TastSelv. Det fremgår heraf, at klageren annullerede det fremsendte forslag til ændring af forskudsopgørelsen for 2019 den 9. maj 2019 kl. 09:41.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ændret klagerens forskudsopgørelse for indkomståret 2019, således at klagerens lønindkomst ændres til 564.479 kr., modtaget fratrædelsesgodtgørelse på 510.000 kr. indregnes, modtaget dagpenge ændres til 100.000 kr., og renteudgifter ændres til 21.500 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

Vi har ændret din forskudsopgørelse for 2019 på disse punkter:

Lønindkomst ændres til kr. 564.479

Modtaget fratrædelsesgodtgørelse kr. 510.000

Dagpenge ændres til det af dig oplyste kr. 100.000

Renteudgifter ændres til kr. 21.500

Vi har beregnet ændringen på denne måde:

Vi har henset til de løbende kontroloplysninger vi har modtaget fra arbejdsgiver og bank.

Vedrørende lønindkomst henvises til Statsskattelovens § 4,

Fratrædelsesgodtgørelse ligningslovens § 7. U

og renteudgifter ligningslovens § 5.

Under henvisning til statsskattelovens § 4 stk. 1. C samt

kildeskattelovens § 54 Med henblik på at opnå den bedst mulige overensstemmelse mellem slutskatterne og de foreløbige skattebeløb, jf. § 42, kan skatteministeren bestemme, at der skal foretages en procentvis forhøjelse eller nedsættelse af indkomstgrundlaget m.v. efter § 52, stk. 1-3, for alle skattepligtige eller for grupper af skattepligtige.

Til de af dig indsendte bemærkninger til Skattestyrelsen’s skrivelse herfra af 28. maj 2019, ses der ikke umiddelbart, at være fremkommet oplysninger, der kan begrunde en ændring af tidligere fremsendt forslag.

Skattestyrelsen anser derfor ikke din annullering af det nyligt udsendte forslag til ændring for korrekt foretaget.

(...)”

Skattestyrelsen har den 21. oktober 2019 indsendt erklæringsbrev som følger:

”(...)

I nærværende sag har Skattestyrelsens ændret klagers forskudsopgørelse for indkomståret 2019 vedrørende fratrædelsesgodtgørelse, dagpenge og renteudgifter.

Ændring af forskudsopgørelse

Klager har i indkomståret 2019 modtaget en fratrædelsesgodtgørelse på 510.000 kr., som ikke tidligere har været medregnet i forskudsopgørelsen.

Efter kildeskattelovens § 53, stk. 2 kan Told- og skatteforvaltningen fastsætte grundlaget for forskudsskatten efter anslåede forventede indkomstforhold m.v., når forvaltningen efter foreliggende oplysninger finder nærliggende grund til at antage, at den skattepligtiges indkomstforhold i indkomståret vil afvige fra grundlaget efter § 52, stk. 1-4.

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der er grundlag for at medregne fratrædelsesgodtgørelsen, dagpenge samt renteudgifter i forskudsopgørelsen for indkomståret 2019. Dette er henset til, at ændringen af klagers indkomst allerede har fundet sted, samt at en undladelse af at ændre forskudsopgørelsen vil medføre en uforholdsmæssig stor restskat.

Forhåndstilkendegivelse

Det er en forudsætning for, at en uformel forhåndstilkendegivelse kan blive bindende for myndighederne, at der er modtaget en klar, positiv og entydig tilkendegivelse, og der er disponeret i overensstemmelse med den.

Det bemærkes, at det er klager, der har bevisbyrden for, at der foreligger en retsbeskyttet forventning, jf. SKM2004.517.ØLR.

Henset til, at telefonnotatet af 9. maj 2019 har karakter af at være en forklaring af forslaget, er det Skattestyrelsens opfattelse, at telefonnotatet ikke indeholder en klar, positiv og entydig tilkendegivelse om, at klager kunne overføre forhøjelsen som restskat for indkomståret 2020.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsen skal annullere ændringen af klagerens forskudsopgørelse, således at en eventuel gæld overføres som restskat til indkomståret 2020.

Som begrundelse for påstanden har klageren anført følgende:

”(...)

Denne klage går på to ting i forbindelse med at Skat har ændret min forskudsopgørelse mod min vilje for resten af 2019.

1.Konsekvensen af ændringen selv

2.Processen hvor Skat ikke er ordholdende

Ad 1. Jeg stoppede med at arbejde i første halvår og er nu arbejdsløs og lever af dagpenge. Skats forslag til ændret forskudsopgørelse indebar at man både hæver det beløb jeg skal betale i skat hver måned resten af året af mine dagpenge, og udskriver B-skatte girokort til samme periode. Det betyder i praksis for mig, at jeg på dagpenge har -3000 kr.(minus!) hver måned, og det kan jeg jo ikke leve af, så Skat træder på en mand der ligger ned. Hvis jeg kommer i arbejde i resten af 2019 er situationen jo en anden, men lige nu er jeg på dagpenge og ved jo ikke hvornår det ændrer sig. Det kan ikke være rimeligt, og jeg har jo i øvrigt altid betalt alle hvad jeg skylder, også Skat, så hvis jeg får en stor restskat i foråret 2020, så skal den nok blive betalt til tiden (som vanligt)

Ad 2. Jeg er blevet kontaktet om dette forslag ikke mindre end 4 gange. Hver gang har jeg sagt nej tak, pga. min økonomiske situation. Første gang jeg sagde nej tak accepterede Skat det. Det har der senere været lidt uenighed om, så jeg har bedt om aktindsigt i loggen og fået nedenstående (a). En medarbejder fra Skat har senere beklaget (b). Men man må vel kunne stole på Skats ord? Laver vi en aftale, også på telefonen, så må Skat vel leve op til den? Ligesom borgeren forventes at gøre? Ellers falder tilliden til Skat jo fuldstændigt væk.

Tak

a: 9/5 log: ” Forklaret hvorfor ændringen forekommer som et forslag og hvilken konsekvens det vil have for ham ved at afvise. Restskat på topskat ca. 75 tkr. plus for det fradrag han ikke skulle have og renterne der ikke stemmer”.

--

Der står det jo tydelig at ændringen er ”et forslag” og ”konsekvens ved at afvise”, så konklusionen er at jeg kunne afvise og det gjorde jeg. Og så havde jeg jo ikke ventet at blive kontaktet om dette 3 gange mere!

b: 17/7

”Jeg skal, som [person1] også har gjort, naturligvis beklage, hvis vi, ved første samtale omkring det udsendte forslag til ændret forskudsopgørelse, har givet udtryk for, at vi accepterede, at du afviste forslaget.”

--

Man indrømmer jo næsten at man har givet udtryk for at man accepterede at jeg afviste forslaget (ligesom log’en 9/5 skriver). Det ville klæde Skat at stå ved det...

(...)”

Klageren sendte den 6. oktober 2019 bemærkninger til sagsfremstillingen som følger:

”(...)

Skuffende at se jeres fremstilling. I bruger mest tid på det vi jo er enige om, at jeg har betalt for lidt i skat. Og det skyldes jo at mine indtægter varierer en del samt at Skat vist sov lidt i efteråret. Men uanset, så stod jeg jo hvor jeg stod i maj, med en restskat og på dagpenge.

Sagen er, kan jeg regne med Skats ord når vi laver en mundtlig aftale? Det vil jeg gerne have afgjort. Skræmmende at læse at det er borgeren der har bevisbyrden og det at I ikke finder notatet "klar, positiv og entydig" og at I lægger det til grund, det er store krav til en log at den skal opfylde alle 3 (og ellers har borgeren bevisbyrden!). Så hvis Skats medarbejder "sjusker" med sin log, så kommer det Skat til gode. Kafkask IMHO

Det næste er så om man, trods alle mulige udregninger, kan kræve at jeg skal afdrage mere på min gæld end jeg har i månedlig indtægt. Man kan jo ikke tilbageholde mere af folks løn i andre situationer end at de stadig har et eksistensgrundlag. Kan Skat tvinge mig til at betale før tiden ud fra en betragtning om at det har jeg sikkert råd til, uanset jeg på dagpenge ville have ca. -3000 kr.om måneden og regninger der skal betales? At jeg så lige har fået en markant fratrædelsesgodtgørelsen, det vedkommer faktisk ikke Skat, og kan efter min mening ikke indgå i en sådan vurdering. Skat ved jo intet om min privatøkonomi i øvrigt, og skal heller blande sig i den. Kort fortalt har jeg jo inden mit [virksomhed1] A/S job som var 8 mdr været uden indtægt i mange måneder, så fratrædelsesgodtgørelsen er brugt til at lukke huller, og står ikke klar til at blive brugt til restskat. Dette blot til info, da det jo ikke vedkommer Skat.

Jeg mener klart at begge disse punkter er principielle og kan ramme mange andre end mig selv, så dette er bedst håndteret i Landsskatteretten, af hvem jeg ønsker min sag vurderet, og jeg ønsker foretræde.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Materielt

Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte grundlaget for forskudsskatten efter anslåede forventede indkomstforhold m.v., når forvaltningen efter foreliggende oplysninger finder nærliggende grund til at antage, at den skattepligtiges indkomstforhold i indkomståret vil afvige fra grundlaget efter § 52, stk. 1-4. Den skattepligtige underrettes samtidig med modtagelsen af forskudsopgørelsen om baggrunden for afvigelsen af grundlaget. Det følger af kildeskattelovens § 53, stk. 2.

Det følger desuden af kildeskattelovens § 54, at skatteministeren med henblik på at opnå den bedst mulige overensstemmelse mellem slutskatterne og de foreløbige skattebeløb, jf. kildeskattelovens § 42, kan bestemme, at der skal foretages en procentvis forhøjelse eller nedsættelse af indkomstgrundlaget m.v. efter § 52, stk. 1-3, for alle skattepligtige eller for grupper af skattepligtige.

Klageren har udover sin lønindkomst i indkomståret 2019 fået udbetalt en fratrædelsesgodtgørelse på 510.000 kr.

Klageren har oplyst, at han på nuværende tidspunkt er dagpengemodtager og derfor ikke har råd til at betale forhøjelsen af hans indkomst i indeværende år. Klageren oplyser desuden, at han forventer at få et job til 80.000 kr. om måneden senere på året, hvorfor han gerne vil have beløbet overført som eventuel restskat til indkomståret 2020.

Landsskatteretten finder, at der er grundlag for at medregne fratrædelsesgodtgørelsen, dagpenge samt renteudgifter i forskudsopgørelsen for indkomståret 2019.

Landsskatteretten har lagt vægt på, at der ikke er tale om en ekstra skattebetaling i slutningen af indkomståret, men en ændring af klagerens indkomst, der allerede har fundet sted.

Landsskatteretten har endvidere lagt vægt på, at en overførsel af den forhøjede indkomst for indkomståret 2019 til restskat i indkomståret 2020 vil medføre en uforholdsmæssig stor restskat, og at en forhøjelse af klagerens forskudsopgørelse er den bedste måde at opnå størst mulig overensstemmelse mellem slutskatterne og de foreløbige skattebeløb i indkomståret 2019.

Forhåndstilkendegivelse

En uformel forhåndstilkendegivelse er som udgangspunkt ikke bindende for Skatteforvaltningen. Men forhåndstilkendegivelsen kan helt undtagelsesvis blive bindende for Skatteforvaltningen ved en efterfølgende afgørelse, hvis den opfylder de særlige betingelser, som retspraksis stiller.

Retspraksis bygger på almindelige forvaltningsretlige principper om tilbagekaldelse og ugyldighed af forvaltningsafgørelser. Det er en grundlæggende forudsætning for, at en uformel forhåndstilkendegivelse kan blive bindende, at spørgeren har modtaget en klar, positiv og entydig tilkendegivelse og disponeret i overensstemmelse med den.

Selvom de nævnte betingelser undtagelsesvis er opfyldt, vil relevante urigtige eller ændrede forudsætninger, under alle omstændigheder betyde, at den uformelle forhåndstilkendegivelse ikke bliver bindende for Skatteforvaltningen.

Det er borgeren, der skal bevise, at der foreligger en retsbeskyttet forventning. Dette kan udledes af bl.a. SKM2004.517.ØLR, hvor klageren og myndigheden havde en korrespondance vedrørende den skattepligtiges selvangivelse for indkomståret 1995, som ikke medførte en retsbeskyttet forventning vedrørende skattefri rejsegodtgørelse for 1997 og 1998. Østre Landsret henviste til, at den skattepligtige måtte indse, at kommunen ikke havde indsigt i hans samlede arbejdsforhold, ligesom de faktiske omstændigheder, som kommunen tog stilling til, ikke var fyldestgørende.

Klageren har anført, at han havde fået en berettiget forventning om, at forhøjelsen af hans indkomst i indkomståret 2019 ville kunne overføres som eventuel restskat for indkomståret 2020, henset til Skattestyrelsens telefonnotat dateret 9. maj 2019.

Landsskatteretten finder ikke, at ordlyden af telefonnotatet af 9. maj 2019 er klar, positiv og entydig, og Landsskatteretten finder derfor ikke, at klageren kan støtte ret herpå. Der er henset til, at telefonnotatet har karakter af en forklaring, hvorfor klageren allerede af den grund ikke har en berettiget forventning om, at forhøjelsen af hans indkomst i indkomståret 2019 ville kunne overføres som restskat for indkomståret 2020.

Det følger ydermere af praksis, at der skal foreligge en egentlig disposition, som er afhængig af den af Skattestyrelsen afgivne tilkendegivelse. Landsskatteretten finder ikke, at klageren har godtgjort, at der er disponeret i overensstemmelse med telefonsamtalen af 9. maj 2019.

Det bemærkes, at en forskudsopgørelse alene er en foreløbig opgørelse af den skattepligtige indkomst. Den endelige opgørelse af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2019 er årsopgørelsen for indkomståret 2019, som ligeledes kan påklages.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.