Kendelse af 13-03-2020 - indlagt i TaxCons database den 03-04-2020

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2018

Ændring af beregningsmetode

Nej

Ja

Ja – Hjemvisning af beregningen heraf

Faktiske oplysninger

Klagerens far overdrog den 20. januar 2018 100 % af nominelt 125.000 kr. kapitalandele i [virksomhed1] ApS til klageren. Overdragelsen er sket med skattemæssig succession.

[virksomhed1] ApS var på overdragelsestidspunktet legal ejer 100 % af [virksomhed2] ApS. Det fremgår af oplysninger fra cvr-registeret.

Skattestyrelsen modtog den 16. oktober 2018 en gaveanmeldelse på overdragelsen. I anmeldelsen var værdiansættelsen af [virksomhed1] ApS fastsat til 9.502.000 kr. Beregningen af passivposten var herefter opgjort således:

[virksomhed1] ApS, afståelsessum9.502.000 kr.

Oplyst anskaffelsessum 53.400 kr.

Avance9.448.600 kr.

Passivpost, 22 % heraf 2.078.692 kr.

Efter fratrækning af afgiftsfrit bundbeløb på 64.300 kr. var det afgiftspligtige beløb 7.359.008 kr. Gaveafgiften blev herefter beregnet til 515.130 kr.

Skattestyrelsen udsendte den 11. april 2019 forslag til afgørelse og værdiansættelsen til [virksomhed1] ApS til 12.847.000 kr. Det skete blandt andet på baggrund af en forhøjelse af værdien af goodwill i selskabet.

Klageren kom herefter med oplysninger omkring goodwillberegningen, der fik Skattestyrelsen til at nedsætte værdien af goodwill og værdiansættelsen af [virksomhed1] ApS til 12.247.000 kr.

Klagerens revisor har i bemærkninger til Skattestyrelsens forslag oplyst, at den i gaveanmeldelsen oplyste anskaffelsessum på 53.400 kr., var forkert. Den korrekte anskaffelsessum var 33.400 kr. Dette tal blev herefter lagt til grund til Skattestyrelsens beregning.

Beregningen af passivposten blev i Skattestyrelsens afgørelse opgjort således:

[virksomhed1] ApS, afståelsessum12.247.000 kr.

Oplyst anskaffelsessum 33.400 kr.

Avance 12.213.600 kr.

Passivpost, 22 % heraf 2.686.992 kr.

Efter fratrækning af afgiftsfrit bundbeløb på 64.300 kr. var afgiftsgrundlaget således 9.495.708 kr. og gaveafgiften blev herefter beregnet til 664.700 kr.

Klagerens repræsentant anmodede, ligeledes i bemærkninger til Skattestyrelsens forslag, om at få ændre passivpostberegningen som følger:

”I passivpost beregningen anvendes i stedet for standardsatsen på 22 % en beregning på grundlag af den skat som faktisk overtages. Jeg har indregnet skatten til kurs 75.”

Skattestyrelsen indhentede ikke yderligt materiale på baggrund af den nye påstand.

Klagerens repræsentant har den 5. december 2019 fremlagt en beregning af passivposten ved anvendelse af en kurs på 75. Passivposten vil herefter være på 3.847.284 kr. Efter fratrækning af det afgiftsfri bundbeløb vil afgiftsgrundlaget være 8.335.416 kr. og gaveafgiften ville udgøre 583.479 kr.

Klageren har ikke påklaget Skattestyrelsens forhøjelse af værdiansættelsen.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har fastholdt beregningsmetode for opgørelse af passivpost.

Skattestyrelsen har begrundet deres afgørelse med:

”[...]

Vedrørende bemærkningernes punkt 1 om korrektion for engangsindtægt i forbindelse med salg af ejendom. Vi er enige i rådgivers bemærkninger og regulerer i afgørelsens goodwillberegninger for denne engangsindtægt på 397.000 kr.

Vedrørende bemærkningernes punkt 2. Vi lytter til argumentationen og korrigerer goodwillberegningen for 2017/18 med 500.000 kr. for at opnå et forsigtigt skøn.

Vedrørende bemærkningernes punkt 3. Der fremkommer et nyt anbringende vedrørende at beregne værdinedslag efter kildeskattelovens § 33 c.

Det følger af styresignalet i SKM.2011.406.SKAT at man kan vælge at den latente skatteforpligtelse kompenseres ved en passivpost efter kildeskattelovens § 33 eller ved et værdinedslag beregnet efter kildeskattelovens § 33 c.

Vi tager ikke disse nye anbringender i betragtning ved beregningen af gaveafgift fordi:

Værdiansættelsen og dermed implicit også værdiansættelsesmetoden er bindende for gavegiver og gavemodtager jævnfør boafgiftsloven § 27.

Styresignalet SKM.2011.406.SKAT er fra 2011, så valgfriheden mellem at anvende kildeskatteloven § 33 c og § 33 d, var også til stede før gaveoverdragelsen.

Som vejledning kan vi henvise til muligheden for omvalg jævnfør skatteforvaltningsloven § 30.

Afgørelsens goodwillberegninger ser således ud:

Goodwillberegninger efter TSS-cirkulære 2000-10 med 31. marts 2017 som seneste status

Forrentning af virksomhedens aktiver

Kapitalafkastsats jf. VSL § 9 (1 % for 2017 og 0 % for 2018)

1,0 %

Virksomhedsskatteloven § 9 plus 3 %

4,0 %

Kapitaliseringssats

Virksomhedsskatteloven § 9 plus 8 %

9,0 %

Levetid på goodwill (år)

7

Kapitaliseringsfaktor

2,76

Seneste aktivsum

22.417

Driftsfremmede aktiver f.eks. likvide midler

-4.706

Aktiver til forrentning

17.711

2014/15

2015/16

2016/17

Resultat før skat

105

2.469

2.176

Reguleringer

Finansielle indtægter

-42

-48

-24

Finansielle udgifter

224

140

105

Engangsindtægt vedrørende salg af ejendom

-397

Reguleret resultat

287

2.561

1.860

Vægtning

1

2

3

Vægtede regulerede resultater

287

5.122

5.580

Sum af vægtede regulerede resultater

10.989

Vægtet reguleret resultat (sum divideret med 6)

1.832

Udviklingstendens (1860-287)/2, hvis konstant

Konstant:

Nej

-

Normaliseret resultat

1.832

Forrentning af aktiver

-708

Rest til forrentning af_goodwlll

1.123

Beregnet goodwill (d.o. *kapitaliseringsfaktor)

3.103

Goodwillberegninger efter TSS-cirkulære 2000-10 med 31. marts 2018 som seneste status

Forrentning af virksomhedens aktiver

Kapitalafkastsats jf. VSL § 9 (1 % for 2017 og 0 % for 2018)

1,0 %

Virksomhedsskatteloven § 9 plus 3 %

4,0 %

Kapitaliseringssats

Virksomhedsskatteloven § 9 plus 8 %

9,0 %

Levetid på goodwill (år)

7

Kapitaliseringsfaktor

2,76

Seneste aktivsum

23.765

Driftsfremmede aktiver f.eks. likvide midler

-6.029

Aktiver til forrentning

17.736

2015/16

2016/17

2017/18

Resultat før skat

2.469

2.176

4.171

Reguleringer

Finansielle indtægter

-48

-24

-19

Finansielle udgifter

140

105

138

Engangsindtægt vedrørende salg af ejendom

-

-397

-

Regulering foreslået af rådgiver

-

-

-500

Reguleret resultat

2.561

1.860

3.790

Vægtning

1

2

3

Vægtede regulerede resultater

2.561

3.720

11.370

Sum af vægtede regulerede resultater

17.651

Vægtet reguleret resultat (sum divideret med 6)

2.942

Udviklingstendens (1860-287)/2, hvis konstant

Konstant:

Nej

-

Normaliseret resultat

2.942

Forrentning af aktiver

-709

Rest til forrentning af_goodwlll

2.232

Beregnet goodwill (d.o. *kapitaliseringsfaktor)

6.168

[virksomhed1] ApS afgørelse

Egenkapital pr. 31. marts 2017 i [virksomhed2] ApS

9.775.000

Udloddet udbytte i [virksomhed2] ApS

-3.500.000

Opskrivning af ejendomme i [virksomhed2] ApS

140.000

Beregnet goodwill i [virksomhed2] ApS

Goodwill 2014/15, 2015/16 og 2016/17

3.102.791

Goodwill 2015/16, 2016/17 og 2017/18

6.167.657

Gennemsnit

4.635.224

Udskudt skat heraf, 22 %

1.019.749

Nedrunding

3.615.475

3.600.000

Skyldig selskabsskat

-208.000

Subtotal (værdi ved spaltning)

9.807.000

Resultatandel, [virksomhed2] ApS

9/12 af 4.171.000 kr.

3.128.250

Beregnet skat, 22 % heraf

-688.215

Afrunding

2.440.035

2.440.00

Værdiansættelse

12.247.00

Værdiansættelsen er således enslydende med den i bemærkningerne fra rådgiver.

Vi fastholder metoden for beregning af passivpost efter kildeskatteloven § 33 d beregner ny passivpost på baggrund af den nye værdiansættelse:

Passivpost, afgørelse

[virksomhed1] ApS, afståelsessum

12.247.00

Oplyst anskaffelsessum

33.400

Avance

12.213.600

Passivpost, 22 % heraf

2.686.992

Samlet bliver Skattestyrelsens afgørelse som følgende:

Afgørelse

[virksomhed1] ApS

12.247.00

Afgiftsfrit bundbeløb

64.300

Passivpost

2.686.992

Afgiftsgrundlag

9.495.708

Gaveafgift, 7 % heraf

664.700

Yderligere gaveafgift

149.570

[...]”

Skattestyrelsen har anført følgende i deres høringssvar til klagen:

”Klagen

Der klages over, at vi har afskåret skatteyder fra at vælge at beregne nedslag i handelsværdien efter kildeskatteloven § 33 C i stedet for at anvende passivpost efter kildeskatteloven § 33 D. Meddelelse om dette nye valg fremkom i høringssvar som bemærkning til vores agterskrivelse. Klagen lægger vægt på forhold om omkring omvalg efter skatteforvaltningsloven § 30.

Skattestyrelsens påstand

Skattestyrelsen mener, at det er korrekt, at afvise ønske om at foretage et nyt valg midt i sagsbehandlingen af gavesagen, da værdiansættelsen er bindende for gavegiver og gavemodtager jævnfør boafgiftsloven § 27, stk. 1 og vejleder igen om muligheden for at anmode om omvalg jævnfør skatteforvaltningslovens § 30, efter at vi har truffet afgørelse. Reglen om omvalg i skatteforvaltningsloven § 30 finder først anvendelse efter ansættelse/afgørelse, og har derfor ikke haft betydning i den konkrete sag.

Begrundelse

Affatningen af boafgiftslovens § 27, stk. 1 blev indsat ved LFF 1995-05-04 nr. 254 med følgende ordlyd: ”En gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Værdiansættelsen er bindende for gavegiver og gavemodtager.”.

I bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser står der til § 27: ”Værdiansættelsesreglerne i § 27 ved beregning af gaveafgift er de samme som ved beregning af boafgiften og tillægsboafgiften. Der henvises derfor til bemærkningerne til § 12.”

I bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser står der til § 12: ”Ved efterprøvelse af de afgiftspligtige værdier vil kildeskattelovens regler herom, jf. kildeskattelovens § 16, stk. 3-5, også fortsat være gældende. Boet skal således selv foretage værdiansættelsen af et aktiv eller passiv og denne værdiansættelse er bindende for boet og arvingerne.[vores understregning] Den kommunale skattemyndighed er derimod ikke bundet af værdiansættelsen, men kan ændre den eller forlange vurdering. Selv om boet har baseret sin værdiansættelse på en sagkyndig vurdering, der er udmeldt efter kildeskattelovens § 16,stk. 3, er den kommunale skattemyndighed ikke bundet af resultatet, jf. stk. 2. Skattemyndigheden er heller ikke bundet af en vurdering udmeldt af skifteretten efter skiftelovens § 48. I praksis godkender skattemyndigheden imidlertid disse vurderingsresultater. Kun hvis der er begået fejl ved vurderingen eller lignende, ændres en værdiansættelse, eller omvurdering finder sted. [vores understregning]”

Værdiansættelsen (af et aktiv eller passiv) er derfor, i overensstemmelse med ordlyden, bindende for gavegiver og gavemodtager. Kun hvis der er begået fejl ved vurderingen eller lignende, ændres værdiansættelsen. Da der i den konkrete sag ikke er tale om fejlrettelse, holder vi fast i værdiansættelsen af passivposten er bindende.

Baggrund

Opfyldes betingelserne for succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34 eller kildeskattelovens § 33 c, kan der i forbindelse med overdragelsen beregnes et nedslag i handelsprisen svarende til kursværdien af den latente skattebyrde erhververen overtager fra overdrageren. Når overdragelsen helt eller delvist indeholder et gaveelement, kan parterne i stedet for nedslag i handelsprisen vælge at optage en objektivt beregnet passivpost til udligning af eventuelle fremtidige skattetilsvar, jævnfør kildeskattelovens § 33 d.

Det følger af styresignalet i SKM.2011.406 SKAT, at man kan vælge, at den latente skatteforpligtelse kompenseres ved en passivpost efter kildeskattelovens § 33 d eller ved et værdinedslag beregnet efter kildeskattelovens § 33 c.

Fra SKM2011.406.SKM om nedslag i handelsprisen:

”5.b. Kursværdiansættelse af eventualskat

Der er ikke i kildeskattelovens § 33 C fastsat nærmere regler for værdiansættelsen af den udskudte skatteforpligtelse.

Landsskatteretten har i SKM2008.876.LSR fundet, at skatteforpligtelsen skal kursfastsættes således,

• at overdragelsessummen afspejler handelsværdien i fri handel,

• at en kursfastsættelse til pari ikke vil afspejle skatteforpligtelsens handelsværdi, og

• at kursen må antages at ligge under kurs 100.

Parterne skal derfor i overdragelsesaftalen kursfastsætte skatteforpligtelsen, som er undergivet

SKATs prøvelse.”

Videre fra SKM2008.876.LSR: ”Der skal derfor i forbindelse med en overdragelse foretages en

konkret vurdering af, til hvilken kursværdi forpligtigelsen skal fragå ved opgørelsen af handelsværdien for aktiverne.”

I gaveanmeldelsen og overdragelsesaftalen er der anvendt den objektivt beregnede passivpost efter kildeskatteloven § 33 d.

I høringssvar som svar på Skattestyrelsens agterskrivelse angiver rådgiver det nye anbringende vedrørende valg af nedslag i handelspris frem for passivpost således: ”I passivpost beregningen anvendes i stedet for standardsatsen på 22 % en beregning på grundlag af den skat som faktisk overtages. Jeg har indregnet skatten til kurs 75.” Der er ikke angivet yderligere – altså ingen begrundelse eller dokumentation for, hvordan kursen på 75 er fremkommet.

Endvidere er anvendelse af passivpost aftalt mellem klager og gavegiver i overdragelsesaftalen – se ”Anpartsnota” i Bilag 1. Gaveanmeldelsen er derfor helt i overensstemmelse med den civilretlige aftale.

Hvis vi i det konkrete tilfælde skulle tage ønsket om at anvende kildeskatteloven § 33 C i anvendelse i stedet for kildeskatteloven § 33 D, ville vi for at få sagen tilstrækkeligt oplyst skulle indkalde materiale på, hvorledes kursen på 75 er fremkommet. Skattestyrelsens frist til at ændre værdiansættelsen vil efter boafgiftsloven § 27, stk. 2 kunne suspenderes, fra vi anmoder om materiale, til vi modtager materialet.

Dernæst vil der skulle udsendes fornyet agterskrivelse. Høringsfasen suspenderer ikke Skattestyrelsens frist til at ændre værdiansættelsen. Med en høringsfrist på minimum 15 dage samt sagsbehandlingstid, vil et sådan nyt anbringende kunne tage tre uger af Skattestyrelsens frist efter boafgiftsloven § 27, stk. 2. Derfor kan vi ikke kan tage det nye anbringende/omvalget i betragtning før vores afgørelse er truffet. Derimod korrigerer vi løbende oplysninger, for at få sagen tilstrækkeligt oplyst.

I den konkrete sag ser sagsforløbet således ud (se afsnittet Faktiske omstændigheder i såvel agterskrivelse som afgørelse):

Gaveanmeldelse modtaget: 16. oktober 2018

Skattestyrelsens ansættelsesfrist: 15. april 2019

Materialeindkaldelse afsendt: 22. november 2018

Materiale modtaget: 30. november 2018

Skattestyrelsens ansættelsesfrist suspenderet i 8 dage

Materialeindkaldelse afsendt: 18. marts 2019

Materiale modtaget: 3. april 2018

Skattestyrelsens ansættelsesfrist suspenderet i 16 dage

Suspension af frist efter boafgiftsloven § 27, stk. 2: 8 + 16 = 24 dage

Skattestyrelsens nye ansættelsesfrist: 9. maj 2019

Agterskrivelse afsendt: 11 april 2019

Høringssvar med nyt anbringende: 29. april 2019

Skattestyrelsens ansættelsesfrist suspenderes ikke i høringsfasen

Afgørelse afsendt: 7. maj 2019

Hvis vi efter modtagelse af det nye anbringende (29. april 2019) skulle bruge tre uger på ny høringsfrist og sagsbehandlingstid, ville vores frist (9. maj 2019) til at ændre værdiansættelsen være sprunget.

Derfor vejledte vi i vores afgørelse ved at henvise til muligheden for omvalg jævnfør skatteforvaltningsloven § 30, som finder anvendelse efter at Skattestyrelsen har ændret ansættelsen, se også Den juridiske vejledning punkt A.A.14.2 afsnit om Betingelser:

”Følgende betingelser skal alle være opfyldte for, at Skatteforvaltningen giver tilladelse til omvalg:

• Skatteforvaltningen har ændret ansættelsen i forhold til det selvangivne, og

• ændringen har betydning for valget, og

• ...”

Skattestyrelsen havde på anmodningstidspunktet ikke ændret ansættelsen, og den efterfølgende ændring ville næppe i sig selv heller ikke have betydning for valget.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at der gives tilladelse til ændring af beregningsmetode for så vidt angår passivposten.

Klageren har til støtte for sin påstand anført følgende:

”Baggrund

Vores klients revisor har anmodet Skattestyrelsen om at ændre beregningsmetode for så vidt angår en passivpost i forbindelse med, at Skattestyrelsen har forhøjet værdien af goodwill ved beregning af gaveafgift.

Skattestyrelsen har ved den trufne afgørelse afslået at tillade ændring af beregningsmetode.

Påstand

Vi nedlægger for Skatteankestyrelsen påstand om, at tilladelse til ændring af beregningsmetode gives, jf. nærmere revisors anmodning som gengivet i den trufne afgørelse.

Begrundelse

Det følger af styresignalet i SKM.2011.406 SKAT, at man kan vælge, at den latente skatteforpligtelse kompenseres ved en passivpost efter kildeskattelovens § 33 d eller ved et værdinedslag beregnet efter kildeskattelovens § 33 c.

Skattestyrelsen synes imidlertid ved den påklagede afgørelse at afskære muligheden for at ændre beregningsmetode i det væsentlige kun med henvisning til en fortolkning af boafgiftslovens § 27, hvorefter ikke bare værdiansættelsen men også ansættelsesmetoden anses for at være bindende for parterne. Denne restriktive fortolkning ses ikke at følge af bestemmelsens ordlyd.

Samtidig henviser Skattestyrelsen vejledende til skatteforvaltningslovens § 30 (omvalg) - uden at komme nærmere ind på, hvad bestemmelsen i givet fald skulle føre til i den konkrete situation.

Efter skatteforvaltningslovens § 30 kan omvalg tillades, hvis et (selvangivelses)valg har resulteret i en skatteansættelse, der har medført utilsigtede skattemæssige konsekvenser.

Anvendelsesområdet for skatteforvaltningslovens § 30 er både skat og gaveafgift, jf. bl.a. kommentaren til skatteforvaltningslovens § 30, DJØF, 2017, p. 627 f.

Praksis synes ikke at have taget specifik stilling til anvendelsesområdet for skatteforvaltningslovens § 30 i den konkrete situation, der omhandler boafgiftslovens § 27´s definitive rækkevidde i forhold til rækkevidden af skatteforvaltningslovens § 30, herunder betydningen af fejltagelsesmomentet.

Bestemmelsen i § 30 om omvalg er en videreførelse af skattestyrelseslovens § 37 D, der er indsat ved lov nr. 410 af 2. juni 2003. Af forarbejderne til denne bestemmelse fremgår bl.a.

(Folketingstidende 2002-03, tillæg A, lovforslag nr. L 175, side 4598 og 4614):

"...

Der findes i skattelovgivningen en række bestemmelser, hvorefter skatteansættelsen er afhængig af, at den skattepligtige træffer et valg i forbindelse med selvangivelsen. Udgangspunktet i disse tilfælde er, at valget er bindende for den skattepligtige, således at valget ikke senere kan ændres med virkning for skatteansættelsen. Selvangivelsen er med andre ord som udgangspunkt dispositiv, idet der dog kan ske berigtigelse af egentlige fejl.

...

Bestemmelsen finder anvendelse ved siden af de regler, hvorefter den skattepligtige i dag i nærmere angivne situationer kan ændre et tidligere foretaget valg på selvangivelsen. Bestemmelsen finder dog ikke anvendelse, hvis materielle regler i anden lovgivning forhindrer et ændret valg.

Det er en betingelse for tilladelse til ændring efter bestemmelsen, at det tidligere trufne valg som følge af myndighedernes korrektion eller ændring af skatteansættelsen ikke har de skattemæssige virkninger, der var forudsat, da valget blev truffet, og at den skattepligtige kan godtgøre, at det vil have økonomiske konsekvenser, såfremt valget opretholdes.”

Praksis er ikke restriktiv. Det anføres f.eks. i Skattestyrelsens Juridiske Vejledning pkt. A.A.14.2 – med baggrund i bestemmelsens forarbejder - at hvis Skatteforvaltningen træffer afgørelse om, at en bil i virksomhedsordningen udelukkende er privat anvendt, kan skatteyderen bede om tilladelse til omvalg, så bilen ikke indgår i virksomhedsordningen.

Se fra praksis SKM2004.41.LR, SKM2004.79.LR og SKM2004.196.LR, der i alle tilfælde tillod omvalg.

I Juridisk Vejledning anføres videre, at hvis Skatteforvaltningen træffer afgørelse om, at en skatteyder skal beskattes af fri bil, kan skatteyderen foretage omvalg vedrørende oplysninger om befordringsfradrag afgivet til Skatteforvaltningen.

I den foreliggende situation er der tale om, at et af den afgiftspligtige truffet valg har resulteret i en afgiftsansættelse, der har medført utilsigtede afgiftsmæssige konsekvenser. Situationen er omfattet af anvendelsesområdet for skatteforvaltningslovens § 30, der ligeledes omfatter gaveafgift.

Der bør derfor gives tilladelse til ændring af beregningsmetode for så vidt angår passivposten, jf. nærmere revisors anmodning som gengivet i Skattestyrelsens afgørelse.”

Landsskatterettens afgørelse

En gave er skattepligtig for modtageren, jf. statsskattelovens § 4, litra c, medmindre den falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf. statsskattelovens § 5, litra b.

En gave, ydet til givers barn er omfattet af afsnit II i boafgiftsloven, jf. § 22, stk. 1, litra a og er derfor ikke indkomstskattepligtig for modtageren, men derimod afgiftspligtig i henhold til boafgiftslovens bestemmelser.

Der skal betales 15 % i afgift af gaven i det omfang gaven overstiger et reguleret grundbeløb på 64.300 kr. i 2018. Dette følger af boafgiftslovens § 23, stk. 1. Gaveafgiften udgør 7 % (2018-niveau) ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed, der kan overdrages med succession, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, hvis betingelser om ejertid og aktiv deltagelse i henhold til boafgiftslovens § 23a ligeledes er opfyldt.

Når betingelserne for succession er opfyldt og en del af eller hele overdragelsessummen berigtiges i form af gave, kan der kompenseres for en latent skat enten i henhold til kildeskattelovens § 33C eller kildeskattelovens § 33D.

Ved overdragelser efter kildeskattelovens § 33C, sker der nedslag i handelsværdien af de overdragne aktiver under hensyntagen til den latente skat. Ved overdragelse efter kildeskattelovens § 33D nedsættes gavens værdi med en passivpost svarende til 30 % af den beregnede avance.

Det følger af styresignalet i SKM2011.406.SKAT, at man kan vælge, at den latente skatteforpligtelse kompenseres ved en passivpost efter kildeskattelovens § 33D eller ved en værdinedslag beregnet efter kildeskattelovens § 33C. Den afgiftspligtige har ifølge styresignalet krav på det største af de to nedslag.

Gavens værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Det fremgår af boafgiftslovens § 27, stk. 1. Skattestyrelsen kan ændre værdiansættelsen, hvis den anførte værdi ikke svarer til det overdragnes handelsværdi på gavetidspunktet, jf. boafgiftslovens § 27. stk. 2. Ændringen skal foretages inden 6 måneder fra gaveanmeldelsens modtagelse med suspension i den eller de perioder, hvor Skattestyrelsen eventuelt anmoder om yderligere oplysninger og indtil oplysningerne modtages.

Ifølge den fremlagte gaveanmeldelse af 16. oktober 2018 var værdien af gaven ansat til 9.502.000 kr. og passivposten beregnet til 2.078.692 kr. Gaveafgiften blev beregnet til 515.130 kr.

Skattestyrelsen ændrede herefter i forslag til afgørelse værdiansættelsen af den overdragne gave til 12.247.000 kr. Som følge heraf ændredes opgørelsen af den beregnede passivpost til 2.686.992 kr. og gaveafgiften til 664.700 kr. Klageren anmodede efter udsendelse af forslag til afgørelse om ændret beregning af passivposten således, at der i stedet for standardsatsen anvendes en beregning på grundlag af den skat som overtages. Klagerens repræsentant fastsatte i anmodningen kursen til 75.

Skattestyrelsen indhentede ikke yderligere oplysninger fra klageren i forhold til den anførte kurs.

Klageren har fremlagt beregninger der viser, at der er en forskel på den beregnede gaveafgift på 81.221 kr. afhængig af hvilken beregningsmetode der anvendes.

Landsskatteretten finder herefter, at klageren har mulighed for at ændre beregningsmetode fra kildeskattelovens § 33D til kildeskattelovens § 33C. Idet Skattestyrelsen i den påklagede afgørelse ikke har taget stilling til størrelsen af et eventuelt nedslag efter § 33C hjemvises beregningen heraf til videre behandling hos Skattestyrelsen.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at styresignalet i SKM2011.406.SKAT fastslår, at parterne i en overdragelse har krav på det største af de nedslag der beregnes i henholdsvis kildeskattelovens § 33C og § 33D. Der gives dermed parterne adgang til at vælge mellem de to beregningsmetoder. Der er ligeledes lagt vægt på, at der hverken i styresignalet eller lovgivningen i øvrigt er taget stilling til, hvornår dette valg skal finde sted. Da klagerens ønske om at ændre beregningsmetode, først opstår som en konsekvens af Skattestyrelsens ændrede værdiansættelse, må klageren således også på dette tidspunkt kunne ændre beregningsmetoden.

Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse, således at klageren kan ændre beregningsmetode.

Beregningen heraf hjemvises til videre behandling hos Skattestyrelsen. Der er i sagen ikke taget stilling til muligheden for omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30.