Kendelse af 03-08-2021 - indlagt i TaxCons database den 17-09-2021

Faktiske oplysninger

Klageren var ansat hos [virksomhed1] ApS i 2013-2017. Han modtog løn med 501.457 kr. i 2014. Derudover modtog klageren både ”stock options” (optioner) og ”restricted stock units” (betingede aktier). Klageren modtog medarbejderaktier i 2013-2018. Ifølge indberetninger fra [virksomhed1] ApS var aktierne, som klageren modtog i 2014-2017, omfattet af ligningslovens § 16.

[virksomhed1] ApS indberettede en B-indkomst til klageren med 44.220 kr. for indkomståret 2014. Ifølge indberetningen vedrørte B-indkomsten medarbejderaktier, der var omfattet af ligningslovens § 16.

I forbindelse med SKATs Money Transfer projekt konstaterede SKAT, at klageren havde modtaget overførsler fra en udenlandsk konto til sin konto i [finans1]. Der var bl.a. tale om en overførsel på 324.698 kr. den 19. juni 2014.

Den 16. januar 2018 anmodede SKAT om yderligere oplysninger vedrørende overførslerne.

I en telefonsamtale den 24. januar 2018 oplyste klageren til SKAT, at han havde modtaget medarbejderaktier i 2010. En skatterådgiver havde kigget på det i 2013. Han havde modtaget en stor udbetaling ultimo 2013/primo 2014. Herefter havde han foretaget en frivillig indbetaling.

I en e-mail af 31. juli 2018 anmodede SKAT endnu en gang klageren om dokumentation for overførslerne til hans bankkonto. Derudover anmodede SKAT om dokumentation for de i telefonsamtalen omtalte medarbejderaktier.

Den 1. august 2018 fremsendte klageren dokumentation til SKAT i form af bl.a. meddelelser fra [finans1] om overførsler fra den udenlandske konto.

SKAT anmodede klageren om at indsende afregningsnotaer og transaktionshistorik fra klagerens [finans2]-konto ved en e-mail af 16. oktober 2018. SKAT oplyste til klageren, at SKAT manglede oplysninger om klagerens [virksomhed1] aktiers anskaffelsespriser, markedskurser på tidspunktet for modtagelsen af aktierne og datoen for overtagelsen af aktierne. Derudover manglede der oplysninger om kursen på salgstidspunkt, dato for salg og eventuelle omkostninger ved salg.

Den 23. oktober 2018 indsendte klageren ”Employee Stock Plan Release Confirmation” for 2014-2016 vedrørende hans køberetter til medarbejderaktier i [virksomhed2] Inc.. Heraf fremgår bl.a. markedsværdien, udstedte aktier, markedsværdien og avancen. Det fremgår også heraf, at klageren ikke betalte herfor.

Derudover indsendte klageren transaktionsbekræftelser, heriblandt en bekræftelse af 16. juni 2014, vedrørende hans [finans2] konto.

Af ”Employee Stock Plan Exercise Confirmation” dateret den 16. juni 2014 fremgår, at der var tale om salg af 319 [virksomhed1] aktier, som var omfattet af klagerens stock plan og tildelt den 12. oktober 2010. Klageren havde betalt USD 6.456,56 for aktierne. Salgssummen udgjorde USD 65.812,89. Kommissionen udgjorde USD 19,95, og gebyret udgjorde USD 1,46. Nettosummen blev opgjort til USD 59.309,92.

Den 5. december 2018 anmodede Skattestyrelsen (tidligere SKAT) om yderligere oplysninger og materiale. Skattestyrelsen anmodede bl.a. om en evt. skriftlig aftale vedrørende klagerens modtagelse af medarbejderaktier og dokumentation for klagerens køb og salg af [virksomhed1] aktier.

Den 7. januar 2019 indsendte klageren handelsbekræftelser fra [finans2] og dokumentation for frivillig indbetaling af 998.358 kr. den 16. juni 2014. Beløbet er anført at vedrøre restskat for 2013.

Klageren har den 8. april 2019 fremlagt ”2010 Equity Incentive Plan – Prospectus” af 28. juni 2010 og ”2010 Equity Incentive Plan”.

Den 29. marts 2019 blev der afholdt et møde med klageren hos Skattestyrelsen. Der fremgår bl.a. følgende af mødereferatet:

”(...)

[person1] forklarer forløbet med tildeling af aktier, hvor han siger, at han fik en stor portion aktier i starten af hans ansættelsesforløb. I indkomståret 2013 han i den forbindelse gik til en revisor, og dermed lavede en frivillig indbetaling, der, som han havde forstået, skulle dække beskatningen af alle aktierne han havde fået. Han forklarer videre at han efterfølgende får nogle mindre portioner aktier i løbet af årene han er ansat, som han så mener skulle være indberettet fra arbejdsgivers side.

De medarbejderaktier [person1] modtager i indkomståret 2013, 2014 og 2016, vedrørende de 3.300 optioner, [person1] har modtaget i forbindelse med sin ansættelse, modtages ved udnyttelse af optioner til en aftalt kurs. De øvrige aktier, [person1] modtager, vedrører umiddelbart båndlagte aktier.

(...)”

Skattestyrelsen fremsendte forslag til afgørelse den 15. februar 2019 og traf afgørelse den 15. maj 2019.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har for indkomståret 2014 forhøjet klagerens B-indkomst med 327.537 kr.

Skattestyrelsen har anført følgende:

”(...)

Du arbejder, i indkomstårene 2013-2017, for [virksomhed1] ApS i Danmark, hvorigennem du, som en del af din løn, modtager medarbejderaktier.

Umiddelbart er der tale om både optioner (stock options) og betingede aktier (restricted stock units).

Du modtager medarbejderaktierne i indkomstårene 2013-2018, og har fortsat 1.000 tildelte aktier, der endnu ikke umiddelbart er frigivet og udnyttet.

I indkomståret 2013 selvangiver du selv din aktieløn fra [virksomhed1] ApS.

Det fremgår af indberetningerne fra [virksomhed1] ApS, at aktierne, modtaget i indkomstårene 2014-2017, er modtaget efter ligningslovens§ 16.

(...)

Du har den 23. oktober 2018 og 7. januar 2019 indsendt bilag for frigivelse og salg af aktier, samt transaktionsoversigt fra [finans2], hvor du har dit depot.

Umiddelbart er alle medarbejderaktier, med undtagelse af følgende overførsler, modtaget uden egenbetaling:

Se alle overførslerne i vedlagte bilag 1.

(...)

Du oplyser, ved mail dateret 1. august 2018, at du i indkomståret 2013 havde en revisor til at beregne, hvad der skulle indbetales i forbindelse med modtagelse og salg af dine medarbejderaktier, hvorefter du foretog en frivillig indbetaling.

Du indsendte i denne forbindelse et bilag fra [finans1], der viser en frivillig indbetaling til "SKAT-Frivillig Ind" på 998.358 kr.

Du har ved mødet den 29. marts 2019 oplyst, at du i starten af din ansættelse modtog en stor portion aktier, hvorfor du i indkomståret 2013 gik til en revisor og foretog en frivillig indbetaling, som du oplyser, at du havde forstået, skulle dække beskatningen af samtlige dine aktier.

Der er umiddelbart tale om, at du i forbindelse med din ansættelse modtog en portion optioner på 3.300 stk., der udnyttes i henholdsvis indkomståret 2013, 2014 og 2016. Optionerne er udnyttet til en favørkurs.

Øvrige aktier er betingede aktier, der er modtaget uden egenbetaling.

Umiddelbart stemmer [virksomhed1]s indberetning overens med værdien af dine frigivne betingede aktier, hvorfor den af Skattestyrelsen beregnede forhøjelse umiddelbart vedrører udnyttelsen af optioner.

Det blev aftalt på mødet, at du skulle tage kontakt til din arbejdsgiver for at undersøge, hvorvidt aktieoptionerne er givet efter en anden bestemmelse end ligningslovens § 16.

Vi har efterfølgende modtaget medarbejderaktieaftaler 2010.

(...)

Du anses for omfattet af kildeskattelovens § 1, stk. 1, hvorfor du omfattes af globalindkomstprincippet i statsskattelovens § 4. Lønindkomster fra Danmark eller udlandet, omfattes af dette princip, se statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

Vi har for indkomstårene 2013-2017 beregnet følgende aktieløn:

Se de samtlige køb og salg, der har dannet grundlag for beregningen, i vedlagte bilag 1.

Umiddelbart er der kun en egenbetaling forbundet med modtagelsen af fire portioner medarbejderaktier. De resterende medarbejderaktier anses således for modtaget uden egenbetaling.

(...)

Din lønindkomst for indkomståret 2014 forhøjes således med 327.537 kr.

(...)

Ændringerne foretages i den personlige indkomst, se personskattelovens § 3, stk. 1.

Indkomsten omfattes af arbejdsmarkedsbidragspligt, se arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk.,2 nr. 7.

(...)

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at der senest kan afsendes varsel om ændring af skatteansættelse 1. i det fjerde år efter pågældende indkomstårs udløb. Ansættelsen skal være foretaget senest 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Du anses ikke for omfattet af den korte ligningsfrist i bekendtgørelse nr. nr. 534 af 22. maj 2013,

idet du ikke anses for at have enkle økonomiske forhold jf., bekendtgørelsens§ 1, stk. 1, nr. 1, jf.

§ 2, stk. 1, nr. 4. Dette begrundes med, at du har et udenlandsk depot, hvorpå du modtager B-indkomst fra [virksomhed1] ApS, i form af aktier i [virksomhed2] Inc.

(...)

En undtagelse til den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, er den ekstraordinære ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 27.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens§ 26, stk. 1, kan en ansættelse af indkomsten foretages, såfremt den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 5.

Efter forarbejderne til skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1 nr. 5, er begreberne fortsæt og grov uagtsomhed identiske med de tilsvarende begreber i skattekontrollovens afsnit 3. Dvs. at anvendelse af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 5, forudsætter, at der foreligger et strafbart forhold. Uanset dette er anvendelsen af skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 5, ikke betinget af, at der gøres strafansvar gældende, eller at en gennemført straffesag resulterer i en fastsættelse af straf. Begrundelsen er, at frifindelse i straffesagen kan hænge sammen med en straffesags særlige karakter, f.eks. at der gælder andre krav til bevisets styrke end i skatteansættelsessagen.

Afgørende for spørgsmålet om der er handlet groft uagtsomt, er de forudsætninger du havde på tidspunktet, hvor handlingen blev udført.

Det er vores opfattelse, at du som minimum har handlet groft uagtsomt, i forbindelse med indkomståret 2014, idet du undlader at selvangive en aktieløn på 327.537 kr.

Indkomståret 2014 anses således for at kunne genoptages ekstraordinært.

Ændringen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, forudsætter, at varslingen foretages senest 6 måneder efter vi har fået viden om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26.

Det følger af domspraksis at 6 måneders fristen løber fra det tidspunkt, hvor vi har det nødvendige grundlag, til at foretage en korrekt ansættelse.

Vi har den 23. oktober 2018 modtaget de sidste oplysninger, i form af bilag, der viser dine erhvervelser af medarbejderaktier i indkomståret 2014. Vi har derfor tidligst den 23. oktober 2018 modtaget tilstrækkelige oplysninger, til at foretage en korrekt skatteansættelse for indkomståret 2014.

6 måneders fristen er derfor overholdt.

Det er en betingelse for ekstraordinær genoptagelse, at ansættelsen foretages senest 3 måneder efter forslaget er foretaget, se hertil skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 2.

Forslaget er foretaget den 15. februar 2019, hvorfor afgørelsen skal være foretaget senest den 15. maj 2019.

3 måneders fristen anses således for overholdt.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse for indkomståret 2014 er ugyldig. SKATs forhøjelse skal derfor nedsættes til 0 kr.

”(...)

Sagens faktuelle forhold er således, at [person1], der er uddannet mekaniker, i 2010 blev ansat hos [virksomhed1], hvor [person1] som led i sit ansættelsesforhold fik medarbejderaktier. Det er disse aktier, som nærværende sag vedrører.

[person1] arbejdede som mekaniker og teknikker, og [person1] har på intet tidspunkt været involveret i selvstændig virksomhed, eller spekulation / handel med aktier, ligesom [person1] ikke af [virksomhed1] modtog nogen former for vejledning eller rådgivning omkring håndtering af aktierne.

I og med, at [person1] ikke ønskede nogen usikkerhed, eller tvivl, omkring håndtering af sin skat kontaktede [person1] i foråret 2014 en revisor med henblik på korrekt beregning og opgørelse af skatten.

Der vedlægges som sagens bilag 3, kopi af korrespondancen, samt fakturaen fra revisoren.

Som det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse side 3 har [person1] selv selvangivet aktielønnen fra [virksomhed1] vedrørende 2013, i alt kr. 2.251.060, ligesom det fremgår at der er sket indberetning fra [virksomhed1] for 2014 – 2017.

Skatten af indberetningen for 2013 udgjorde knap 1 million kroner, som ligeledes er betalt.

Som det i øvrigt fremgår af Skattestyrelsens afgørelse side 5 er der i 2013, 2015 og 2018 beregnet for høj en aktieløn, ligesom det fremgår af side 2, andet sidste afsnit, at Skattestyrelsen har beregnet et tab i aktieindkomsten for 2013, 2014 og 2016 på hhv. 9.721 kr., 32.426 kr. og 7.654 kr.

De talmæssige opgørelser i nærværende sag peger således i hver sin retning.

(...)

Det er en betingelse for genoptagelse af indkomståret 2014, at der er handlet minimum groft uagtsom, hvilket på det bestemteste bestrides skulle være tilfældet.

Skattestyrelsen er forpligtet til i forbindelse med sin afgørelse at begrunde hvilke forhold, der skulle medføre, at der er handlet minimum groft uagtsomt, og Skattestyrelsen anfører på side 8, 4. fjerde sidste afsnit, alene herom, at

”Det er vores opfattelse, at du som minimum har handlet groft uagtsomt, i forbindelse med indkomståret 2014, idet du undlader at selvangive en aktieløn på kr. 327.537”

Dette afsnit indeholder ikke nogen reel begrundelse for hvilket hovedhensyn der ligger bag Skattestyrelsens skøn, og det er ikke tilstrækkeligt blot at anføre, at ”det er vores opfattelse”.

Det kan således principielt anføres, at Skattestyrelsens afgørelse alene af denne årsag skal bortfalde for indkomståret 2014, da afgørelsen er ugyldig grundet manglende begrundelse, og afgørelsen illustrerer et generelt problem i forbindelse med anvendelsen af Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5, idet Skattestyrelsen mere eller mindre sætter fejl lig med minimum grov uagtsomhed, uden at forholde sig helt konkret til, hvilke forhold, der skulle være groft uagtsomme.

Der gælder ikke objektivt ansvar på skatterettens område, og det er en helt fundamental betingelse for at statuere grov uagtsomhed, at der foreligger den fornødne tilregnelse, og dermed også dadelværdige adfærd i forhold til hvad der kan forlanges af skatteyderen.

Det er gentagende gange slået fast, at begrebet ”grov uagtsomhed” efter Skatteforvaltningsloven er det samme begreb, som anvendes i Skattekontrolloven, således at det grundlæggende er den samme vurdering, der skal foretages når det skal vurderes om et forhold er groft uagtsomt.

Dette fremgår tillige af den juridiske vejledning afsnit A.A.2.2.1.2.5. ”Ændringer som følge af forsæt eller grov uagtsomhed”, og i øvrigt direkte af forarbejderne til Skattestyrelsesloven, som blev direkte videreført i Skatteforvaltningsloven.

Det forhold, at det er samme begreb, betyder også, at det er den samme afvejning der skal foretages og hvorvidt, der er handlet groft uagtsomt eller forsætligt afhænger af en samlet vurdering af den skattepligtiges subjektive omstændigheder.

Dette gælder uanset, der grundet de særlige bevisregler, ikke måtte blive rejst en straffesag imod skatteyderen, hvilket ikke ændrer på at der begrebsmæssigt er tale om det samme juridiske begreb, og at der skal foretages en helt konkret afvejning af om der foreligger grov uagtsomhed, hvor de samme momenter inddrages.

Det forhold at vurderingen kan falde forskelligt ud i forhold til om vurderingen foretages efter skatteforvaltningsloven eller skattekontrolloven, grundet forskellen i bevisbyrden i en straffesag og en civilsag, ændrer ikke på, at de momenter, der indgår er de samme, da begrebet ”grov uagtsomhed” er det samme.

Problemstillingen er blot, at Skattestyrelsen i nærværende sag ikke ses at foretage nogen reel konkret vurdering af de relevante momenter, men alene ses at henvise til, at der er angivet forkert.

Det forhold at Skatteyderen begår en fejl medfører dog langtfra, at der er handlet groft uagtsomt, som allerede nævnt. Dette gælder særligt, når der er søgt professionel bistand og sagen vedrører komplekse regler, hvor skatteyderen ikke aktivt har indladt sig på spekulation.

Det fremgår herom videre af afsnit A.A. A.A.2.2.1.2.5, at

”Der vil således efter omstændighederne også kunne være grundlag for at anvende bestemmelsen i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, i tilfælde, hvor en skattepligtig oplyser ikke kende reglerne eller anser reglerne for at være særlig komplicerede.”

Dette er vigtigt, idet manglende korrekt forståelse af komplicerede regler efter omstændighederne kan medføre, at en forkert angivelse kan være groft uagtsomt, men dette kræver i sagens natur en meget præcis begrundelse for, hvad der eksakt er gjort forkert, og hvorfor fejlen helt konkret er grov uagtsom.

Det er en vigtig pointe, at vurderingen af den grove uagtsomhed er den samme uanset om den skal foretages efter Skattekontrolloven eller skatteforvaltningsloven, ligesom det er væsentligt at holde sig for øje, at det naturligvis ikke er berettiget at sætte fejl i selvangivelsen lig med grov uagtsomhed.

Det virker umiddelbart til i nærværende sag, at Skattestyrelsen er meget tæt på at statuere objektivt ansvar, forstået på den måde, at laver skatteyderen en fejl, er det uden videre groft uagtsomt.

Dette er der ikke grundlag for, og det er tillige væsentligt, at [person1] har selvangivet sin indkomst for alle årene.

Der er således ikke tale om udeholdte indtægter, eller et tilfælde, hvor man ikke har selvangivet ud fra en antagelse om, at en indkomst ikke er skattepligtig til Danmark m.v. – dette vil i givet fald være et positivt valg man træffer og undersøges tingene ikke korrekt og til bunds i sådanne tilfælde, vil det i sig selv kunne være groft uagtsomt.

Det er ligeledes væsentligt, at sagen vedrører et lønmodtagerforhold, og der gælder således ikke den skærpede uagtsomhedsnorm, som er gældende for erhvervsdrivendes korrekte angivelser, ligesom [person1] ikke har indladt sig på spekulation i aktier. Aktierne er modtaget som led i [person1]s ansættelsesforhold.

Derudover kommer, hvilket er et meget væsentligt forhold, at [person1] netop konsulterede en revisor, idet [person1] ikke ønskede at der skulle være skyggen af tvivl om, at [person1]s skat blev håndteret korrekt, hvilket også medførte, at [person1] betalte næsten 1 mio. kr. i skat i 2014, for indkomståret 2013.

Dertil kommer, som Skattestyrelsens afgørelse med bilag tydeligt viser, at der er tale om et kompliceret retsområde, hvilket alt andet lige tillige skal tillægges vægt, når det vurderes om [person1] burde have gjort tingene anderledes.

Det er klart, at barrieren for grov uagtsomhed er lavere desto simplere regler, der er tale om, og det er lige så klart, at der gælder en skærpet norm for professionelle og erhvervsdrivende.

Det gælder omvendt også, at der skal mere til før, der er udvist grov uagtsomhed, når der er tale komplicerede regler, og særligt hvor faktum viser, at skatteyderen har handlet korrekt over for skattemyndighederne i henhold til Skatteyderens opfattelse af faktum, se f.eks. SKM2016.104.LSR hvor skatteyderen havde lavet en fejlvurdering i forhold til om han var fuld eller begrænset skattepligtig.

Det er samme princip i nærværende sag, der adskiller sig fra de typiske sager, hvor der intet er selvangivet og hvor skatteyderen forsvarer sig med misforståelsen af skattepligt til Danmark. Det er oplagt at ansvarsnormen i sådanne sager er strengere end i de sager, hvor den angivne skat er opgjort forkert.

I nærværende sag har [person1] endda gjort mere end vanligt idet han aktivt har kontaktet revisor med henblik på korrekt opgørelse og angivelse af sine skatter, således at en situation, som den foreliggende netop kunne undgås.

Det er således fuldstændigt urimeligt, at [person1] til trods herfor mødes med en påstand om, at han skulle have handlet minimum groft uagtsomt og i øvrigt med en bemærkning om, at sagen sendes til strafferetlig vurdering, hvilket der på ingen som helst vis er grundlag for.

(...)”

Ved møde i Skatteankestyrelsen gjorde repræsentanten gældende, at der skal lægges særligt vægt på, at klageren har forsøgt at selvangive, hvorfor det også er centralt for uagtsomhedsvurderingen. Det bør dog også være en formildende omstændighed ved uagtsomhedsvurderingen, at klageren har søgt rådgivning.

Landsskatterettens afgørelse

Yderligere vederlag

Personalegoder er som udgangspunkt skattepligtige på retserhvervelsestidspunktet, jf. statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16.

Ved tildeling af aktier i et ansættelsesforhold skal den skattepligtige værdi fastsættes til den værdi, som aktierne må antages at have ved erhvervelse i almindelig fri handel, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.

Beskatningen indtræder på det tidspunkt, hvor køberetten/tegningsretten udnyttes eller afstås.

Beskatningsgrundlaget er værdien af købe- og tegningsretterne. Værdien opgøres som forskellen mellem aktiernes handelsværdi på udnyttelsestidspunktet og udnyttelseskursen. Er der betalt for købe- eller tegningsretten fratrækkes dette beløb.

Klageren har ikke selvangivet en værdi af købe- og tegningsretterne i indkomstårene 2014.

Da klageren har udnyttet købe- og tegningsretter i indkomstårene 2014 og derved har opnået en værdi på i alt 371.757 kr., er klageren skattepligtig heraf, jf. ligningslovens § 16. Klagerens arbejdsgiver, [virksomhed1] ApS, har indberettet en B-indkomst på 44.220 kr. Klageren er derfor skattepligtig af et yderligere vederlag på 327.537 kr. (371.757 kr. – 44.220 kr.), jf. statsskattelovens § 4.

Begrundelse

En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. Dette fremgår af forvaltningslovens § 24, stk. 1.

Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 2.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at klageren anses for at have handlet mindst groft uagtsomt, idet han har undladt at selvangive en aktieløn på 327.537 kr. Skattestyrelsen har desuden henvist til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Skattestyrelsens afgørelse anses herefter at opfylde begrundelseskravet i forvaltningslovens § 24.

Ekstraordinær genoptagelse

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26 skal SKAT afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter SKATs bestemmelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan den skattepligtiges skatteansættelse ekstraordinært genoptages, når den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Derudover fastslår skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, såfremt den varsles af SKAT senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Den ordinære genoptagelsesfrist er overskredet for så vidt angår indkomståret 2014 ved Skattestyrelsens afgørelse af 15. maj 2019, jf. skatteforvaltningslovens § 26. Det er dog rettens opfattelse, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da klageren anses at have handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet værdien ved udnyttelse af købe- og tegningsretter i indkomståret 2014. At klageren har modtaget rådgivning fra en revisor ændrer ikke herpå. Der kan f.eks. henvises til Højesterets dom af 26. september 2018, offentliggjort som SKM2018.520.HR, og Østre Landsrets dom af 5. marts 2019, offentliggjort som SKM2019.172.ØLR. Det bemærkes, at den modtagne rådgivning hos en revisor og den efterfølgende frivillige indbetaling af restskat vedrører indkomståret 2013.

Klagerens arbejdsgiver, [virksomhed1] ApS, har alene indberettet en B-indkomst på 44.220 kr. for indkomståret 2014. Klageren har dog kunne konstatere, at han har modtaget et væsentligt højere beløb ved overførsel fra [finans2] kontoen i 2014.

Da betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt, anses Skattestyrelsens afgørelse vedrørende indkomståret 2014 at være rettidig og gyldig.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.