Kendelse af 25-04-2022 - indlagt i TaxCons database den 15-06-2022

Journalnr. 19-0065837

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2010
Overskud af uregistreret virksomhed	1.050.558 kr.	0 kr.	1.050.558 kr.
Indkomståret 2011
Overskud af uregistreret virksomhed	974.441 kr.	0 kr.	974.441 kr.
Øvrig skattepligtig indkomst	196.960 kr.	0 kr.	196.960 kr.
Indkomståret 2012
Overskud af uregistreret virksomhed	1.372.367 kr.	0 kr.	1.372.367 kr.
Øvrig skattepligtig indkomst	44.960 kr.	0 kr.	44.960 kr.
Indkomståret 2013
Overskud af uregistreret virksomhed	1.717.756 kr.	0 kr.	1.717.756 kr.
Øvrig skattepligtig indkomst	118.000 kr.	0 kr.	118.000 kr.
Indkomståret 2014
Overskud af uregistreret virksomhed	1.854.617 kr.	0 kr.	1.854.617 kr.
Øvrig skattepligtig indkomst	137.145 kr.	0 kr.	137.145 kr.
Indkomståret 2015		0 kr.
Overskud af uregistreret virksomhed	3.590.654 kr.	0 kr.	3.590.654 kr.
Øvrig skattepligtig indkomst	354.410 kr.	0 kr.	354.410 kr.
Indkomståret 2016
Yderligere lønindkomst	225.425 kr.	0 kr.	225.425 kr.
Overskud af uregistreret virksomhed	3.101.278 kr.	0 kr.	3.101.278 kr.
Øvrig skattepligtig indkomst	50.000 kr.	0 kr.	50.000 kr.

Faktiske oplysninger

Det fremgår af oplysningerne i Skattestyrelsens afgørelse, at klageren i indkomstårene 2010 og 2011 har været ansat i og har modtaget løn fra selskabet [virksomhed1] A/S og derudover har modtaget pension. I indkomstårene 2012 og 2013 har klageren været ansat i selskabet [virksomhed2] ApS og har i indkomståret 2012 derudover modtaget pension. I indkomstårene 2014-2016 har klageren ikke selvangivet indtægter.

Ifølge oplysninger fra det Centrale Virksomhedsregistrer (CVR) stiftede klageren i indkomståret 2016 selskabet [virksomhed3] ApS med CVR-nr. [...1]. Dette selskab har med en øvrig stifter stiftet selskabet [virksomhed4] ApS med CVR-nr. [...2], hvor klageren også har siddet i direktionen i indkomståret 2016.

Det fremgår videre af Skattestyrelsens afgørelse, at klageren har haft printselvangivelse for indkomstårene 2010-2017, og at der ikke har været selvangivet resultat af selvstændig virksomhed i indkomstårene.

Skattestyrelsen har for nogle af de påklagede indkomstår modtaget oplysninger om, at klageren har modtaget bankindsætninger og har overført beløb til pengeinstitutter i udlandet. Skattestyrelsen har blandt andet modtaget oplysninger om, at klageren har modtaget bankindsætninger på samlet 2.793.206 kr. i indkomstårene 2010-2016.

Klageren har for Skattestyrelsen forklaret, at klageren er fodboldagent, og at bankindsætningerne stammer fra skattefrie spilleindtægter og salg af privat indbo. Klageren har videre overfor Skattestyrelsen oplyst, at klageren har hjulpet fodboldklubber med at finde spillere, men ikke har haft kontrakter med fodboldspillere.

Skattestyrelsen har anmodet klageren om fremsendelse af underbilag til de konstaterede bankindsætninger for at konstatere, hvor bankindsætningerne hidrører fra. Derudover har Skattestyrelsen anmodet om dokumentation for, at bankindsætningerne stammer fra en godkendt spiludbyder i EU. Endelig har Skattestyrelsen anmodet om bankkontoudskrifter og regnskabsbilag.

Klageren har overfor Skattestyrelsen oplyst, at klageren har kontaktet spiludbyderne, men ikke har modtaget materiale enten på grund af, at spiludbyderne er lukkede, eller at spiludbyderne ikke gemmer oplysninger om spilkonti, der ikke har været i brug i 3 år. Endelig har klageren den 2. maj 2018 forklaret, at alt regnskabsmateriale er bortkommet ved en vandskade og har til støtte for denne forklaring fremsendt en skrivelse fra forsikringsselskabet [virksomhed5]. Af skrivelsen fremgår, at der er sket en vandskade den 13. august 2010, hvor klageren er skadelidte.

Klagerens repræsentant har til Skattestyrelsen fremlagt en e-mail med et skærmprint, hvoraf det fremgår, at der ingen ind- eller udbetalinger er registreret for klagerens spilkonto. Klageren har forklaret, at det er et skærmprint fra Pokerstars.

Videre har repræsentanten fremlagt et bilag om, at der er indberettet løn til klageren fra [virksomhed6] A/S for indkomståret 2011.

Skattestyrelsen har ifølge oplysningerne i sagen herefter haft løbende korrespondance med klageren eller klagerens repræsentant om indhentelse og fremsendelse af yderligere relevant materiale til sagen. Senest den 18. februar 2019 har klageren oplyst til Skattestyrelsen, at klageren vil rykke sin advokat for fremsendelse af materialet, men Skattestyrelsen har ikke modtaget materiale herefter.

Skattestyrelsen har ifølge oplysningerne i sagen den 13. februar 2019 indkaldt kontroloplysninger ved [virksomhed7] A/S, [virksomhed8] A/S, [virksomhed9], [virksomhed10], [virksomhed11] A/S, [virksomhed12], [virksomhed13] ApS, [virksomhed14] A/S ([virksomhed15] A/S).

Skattestyrelsen har mellem den 18. februar 2019 og senest den 15. marts 2019 modtaget fakturaer fra [virksomhed8], [virksomhed11] A/S, [virksomhed7] A/S, [virksomhed9], [virksomhed15] A/S og [virksomhed10] for selskabernes samhandel med klageren. De indhentede fakturaer er påført CVR-nr. [...3] og vedrører indkomstårene 2014-2016.

Skattestyrelsen har på baggrund af de konstaterede bankindsætninger på klagerens bankkonto i indkomstårene 2010-2016 varslet en forhøjelse ved forslag til afgørelse af 21. marts 2019. Skattestyrelsen har i overensstemmelse med forslaget ved den påklagede afgørelse af 24. april 2019 forhøjet klagerens skattepligtige indkomst som overskud af uregistreret virksomhed med følgende samlede bankindsætninger fraregnet andelen af moms:

Indkomstår	Samlede bankindsætninger fraregnet andel af moms (afrundet)	Eksempler på posteringstekst i indkomståret
2010	1.050.558 kr.	”[finans1] A/S”, ”[CE], “[V]”, “[B]”, “161967”, “Transfer”, ”Payment by cheque”, ”Client card [...42]”, “160016”
2011	974.441 kr.	”[TFK], ”[MN]”, ”[PW]”, ”211922”, ”Transfer”, ”Payment”, “Client card [...84]”, “Netbank overførsel”
2012	1.372.367 kr.	“[L] Agent Fee”, “[MN]”, “[H]”, “[finans1] A/S”, “Faktura 66019”, “Faktura 71243”, “Netbank overførsel”, “Transfer”, “Client card [...30]”
2013	1.717.756 kr.	”HCM”, ”[virksomhed8] A/S Faktura”, ”Faktura [virksomhed16]”, ”Faktura 111”, Faktura ”112”, ”[...dk] 57408”, ”Netbank overførsel”, ”Payment”
2014	1.854.617 kr.	“[LJ]”, “[...]”, “[virksomhed17]”, “[...]”, “Faktura 106”, “Faktura 110”, ”[DO]”, ”Faktura 121”, ”Payment”, ”Netbank overførsel”, ”Overførsel”, ”Client Card [...25]”
2015	3.590.654 kr.	”Fakt. 121”, ”[virksomhed18]”, ”Faktura 142”, ”[virksomhed10] – fakt. 144”, ”[virksomhed19]”, ”[virksomhed8] A/S faktura (153)”, “Faktura 154”, “Faktura 155”, “[KA]”, “[DS]”
2016	3.101.278 kr.	”Faktura 201”, ”[virksomhed20]”, ”Faktura 271”, ”Faktura 278”, ”[virksomhed21]”, ”[virksomhed11] fakt 338 (inkl. moms)”, ”[virksomhed12]”

Skattestyrelsen har endvidere på klagerens bankkonti i indkomstårene 2011-2016 konstateret følgende samlede bankindsætninger, som Skattestyrelsen har forhøjet som øvrig skattepligtig indkomst.

Indkomstår	Samlede bankindsætninger	Bankindsætninger med posteringstekst
2011	196.960 kr.	Den 5. september - 10.000 kr.: ”Lån” Den 19. oktober - 161.960 kr..: ” Payment [...04]” Den 20. december - 25.000 kr.:”Lån i følge aftale”
2012	44.960 kr.	Den 7. maj – 24.960 kr.: ” Payment [...55]” Den 28. december – 20.000 kr.: “Lån”
2013	111.800 kr.	Den 18. april – 87.000 kr.: ”Lån” Den 18. april – 6.000 kr.: ”Lån” Den 29. maj – 20.000 kr.: ”Lån” Den 30. september – 5.000 kr.: ”Lån”
2014	137.145 kr.	Den 27. april 2014 – 137.145 kr.: ”Betaling Audi A6”
2015	354.410 kr.	Flere bankindsætninger med posteringsteksten ”[finans1]” på samlet 176.250 kr. Den 30. januar - 10.00 kr.: ”Lån cmm” Den 25. marts - 91.560 kr.: ”Udlæg ur”. Den 4. maj – 76.600 kr.: ”Udlæg for Rolex”
2016	50.000 kr.	Den 22. februar 2016 – 50.000 kr.: ”Lån”

Klageren har overfor Skattestyrelsen forklaret, at bankindsætningen på 161.960 kr. i indkomståret 2011 vedrører lån fra [person1], og at tilbagebetalingen af lånet fremgår af bankkontoudtogene. Repræsentanten har til støtte herfor fremlagt en e-mail fra [person1] til klageren om, hvor [person1] bekræfter, at klageren har afbetalt på et lån, og at klageren i indkomståret 2014 manglede at betale 105.000 kr. E-mailen er dateret den 4. maj 2018.

Endelig har Skattestyrelsen forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 225.425 kr. som lønindkomst fra selskabet [virksomhed4] ApS, som ikke har været indberettet af selskabet.

Klagerens repræsentant har i forbindelse med klagesagen forklaret, at klageren har ageret som rådgiver for både danske og internationale fodboldklubber og fodboldspillere. Videre har repræsentanten forklaret, at de omhandlede bankindsætninger vedrører lån, gaver, indtægter ved salg af klagerens private effekter, indtægter ved spil og casino og refundering af udgifter fra samarbejdspartnere. Repræsentanten har ikke i forbindelse med klagesagen fremlagt dokumentation til støtte for forklaringerne.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med henholdsvis 1.050.558 kr., med 974.441 kr., med 1.372.367 kr., med 1.717.756 kr., med 1.854.617 kr., med 3.590.654 kr. og med 3.101.278 kr. som overskud af uregistreret virksomhed for indkomstårene 2010-2016.

Videre har Skattestyrelsen forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med henholdsvis 196.960 kr., med 44.960 kr., med 118.000 kr., med 137.145 kr., med 354.410 kr. og med 50.000 kr. som øvrig indkomst for indkomstårene 2011-2016.

Endelig har Skattestyrelsen forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 225.425 kr. som yderligere lønindkomst for indkomståret 2016.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

5.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår under retsregler og praksis, at det er en forudsætning for gennemførelse af en skønsmæssig ansættelse at virksomhedens regnskab kan tilsidesættes. Der har ikke været fremlagt regnskaber for virksomheden og det er dermed berettiget at foretage et skøn over virksomhedens tilsvar. Vi har forsøgt at indhente oplysninger ved 3. mand dvs. ved pengeinstitut og samhandelspartnere, som er fremgået af kontoudskrifter fra pengeinstitut.

Vi har her konstateret ved modtagelse af oplysninger fra samhandelspartnere, at du har anvendt en andens CVR nummer og anført moms uden at være momsregistret.

Du har aldrig indberettet den opkrævede moms hos dine samhandelspartnere. Du har i alle omhandlede år drevet uregistreret virksomhed.

Når det gælder uregistreret virksomheder skal Skatteforvaltningen fastsætte relevante afgiftsperioder for hele det tidsrum, som Skatteforvaltningens afgørelse om opkrævning af afgifter omfatter. Se ML § 57.

Fastsættelse af hvilken afgiftsperiode, der finder anvendelse, sker på baggrund af et skøn over, hvad den momspligtige omsætning har været i virksomheden, fordelt på en 12-måneders periode, som angivet i momsloven.
Afgiftsperioden er herefter kvartalet.

Omkring opgørelse af skattetilsvar skal henses til at der ikke er indrømmet fradrag for nogen form for driftsudgifter henset til manglende bilagsmateriale. Det er ikke muligt på baggrund af de indkomne kontoudskrifter for bankkontoen at skønne driftsomkostninger ud fra driftsomkostningsbegrebet som defineret i statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a.

En skattepligtig, der mener sig berettiget til et skattemæssigt fradrag, har bevisbyrden for, at udgiften er fradragsberettiget. Se f.eks. SKM2004.162.HR.

Hvis en skattepligtig ikke kan fremlægge dokumentation for, at den skattepligtige har afholdt udgifter til køb af varer, tjenesteydelser eller aktiver, har den skattepligtige som hovedregel ikke ret til fradrag for de pågældende udgifter. Se f.eks. SKM2008.4.HR.

Hvis Skatteforvaltningen efter gældende ret finder, at udgifter slet ikke eller kun utilstrækkeligt er dokumenteret, har Skatteforvaltningen dog ikke pligt til at udøve et skøn over størrelsen af fradragsberettigede udgifter under hensyn til sandsynliggørelse. Se SKM2013.493.VLR, hvor skatteyderen ikke fik medhold i en påstand om, at Skatteforvaltningens skønsmæssige ændring af indkomstansættelsen og momstilsvaret var ugyldig, fordi Skatteforvaltningen ikke havde medtaget fradragsberettigede udgifter ved skønnet

Vi har opgjort din skattepligtige indkomst i relation til indsætninger på din konto. Du har været adspurgt herom og oplyst du ville vende tilbage uden resultat. Det har været oplyst, at der ville blive udarbejdet regnskaber. Vi har ikke nogen overbevisning om dette er sket.

Vi finder det derfor at kunne opgøre virksomhedens resultat ud fra indsætninger på bankkonto idet det bemærkes, at der kan være usikkerhed omkring indtægter for december måned 2016, idet det ikke har været muligt at få oplyst, hvor disse er indgået, idet den konto som hidtil har været anvendt bliver lukket på foranledning af dig.

Ligningsfrist:

Reglerne om skattemyndighedernes frister for ændring af skatteansættelser findes i skatteforvaltningsloven

SKAT:

Ordinær ansættelse:

Hovedreglen er skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, som bestemmer, at der ikke kan afsendes varsel om ændring af skatteansættelsen senere end den 1. maj i det 4 år efter indkomstårets udløb. Skatteansættelsen skal være foretaget senest 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb.

Forkortet ligningsfrist:

Fristerne for fysiske personers skatteansættelse suppleres af en særlig kort ligningsfrist. Denne korte ligningsfrist er reguleret i Bekendtgørelse nr. 534 af 22 maj 2013 fra 2013 og gælder kun personer, der har enkle økonomiske forhold. Da du ikke har enkle økonomiske forhold jævnfør Bekendtgørelsens § 1, stk. 1 ved at være erhvervsdrivende, er du ikke omfattet af den korte ligningsfrist.

Indkomstårene 2015 og 2016 behandles således efter de ordinære genoptagelsesregler i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Ekstraordinær ansættelse.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en skatteansættelse foretages eller ændres, hvis du eller nogen på dine vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at Skattestyrelsen har foretaget en ansættelse på et forkert eller ufuldstændigt grundlag. Det står i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det er vores opfattelse, at du som minimum har handlet groft uagtsomt. Betingelsen for ekstraordinær ansættelse af årene 2010-2014 efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er derfor opfyldt.

Dette begrundes med

•	at du har drevet uregistreret virksomhed

Efter forarbejderne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5, er begreberne fortsæt og grov uagtsomhed identiske med de tilsvarende begreber i skattekontrollovens afsnit 3. Dvs. at anvendelse af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1, nr. 5 forudsætter, at der foreligger et strafbart forhold. Uanset dette er anvendelsen af skatteforvaltningslovens §27 stk. 1 nr. 5 ikke betinget af, at der gøres strafansvar gældende, eller at en gennemført straffesag resulterer i en fastsættelse af straf. Begrundelsen er, at frifindelse i skattesagen kan hænge sammen med en straffesags særlige karakter, f.eks. at der gælder andre krav til bevisets styrke end i skatteansættelsessagen.

Afgørende for spørgsmålet om der handlet groft uagtsomt, er de forudsætninger du havde på det tidspunkt, hvor handlingen blev udført.

(...)

6 måneders reaktionsfrist.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 og § 32, stk. 2 fremgår det, at en ekstraordinær skatteansættelse for indkomstårene 2010-2014 og en ekstraordinær ændring af afgiftstilsvaret for perioderne 1. januar 2012 – 31. december 2015 er betinget af, at der sker varsling senest 6 måneder efter, vi har fået viden om det forhold, der begrunder fravigelsen i fristerne i skatteforvaltningsloven § 26 og § 31.

Det følger af domspraksis, at 6 måneders fristen løber fra det tidspunkt, hvor vi har det nødvendige grundlag til at træffe en korrekt ansættelse eller ændring af afgiftstilsvaret.

Vi har talt sammen den 18. februar 2019, hvor sagen er drøftet herunder vores henvendelse til samarbejdspartnere. Vores sidste oplysning fra en samarbejdspartner har vi modtaget den 5. marts 2019.

Du ønskede den 18. februar 2019 oplyst, hvordan du skulle opgøre udgiftssiden til de manglende indtægter. Du oplyste, at du ville tage fat i din advokat og vende tilbage. Vi har intet hørt.

Henset til det nu meget langstrakte forløb, hvor materiale gentagne gange er blevet lovet etc. uden dette er sket, finder vi, at det er begrundet på nuværende tidspunkt at foretage en ansættelse af indkomst og afgiftstilsvaret med henvisning til eksempelvis telefonsamtale med dig den 18. februar 2019.

Vi har derfor tidligst den 18. februar 2019 modtaget tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt skatteansættelse og opgørelse af afgiftstilsvaret.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Der nedlægges påstand om klagers skatteansættelse nedsættes med følgende beløb:

2010	1.050.558 kr.
2011	1.171.401 kr.
2012	1.417.327 kr.
2013	1.835.756 kr.
2014	1.991.762 kr.
2015	3.945.064 kr.
2016	3.376.703 kr.
I alt	14.788.571 kr.

Der er tale om en foreløbig klage, hvor klagers repræsentant tager forbehold for at korrigere såvel påstand som anbringende.

(...)

Udtalelse:

Klagers repræsentant nedlægger påstand om, at den foretagne forhøjelse for 2010-2016 frafaldes i sin helhed. Dette uagtet, at der konkret er skattepligtige indkomster fra ind- og udland samt lønindkomst i 2016.

Klager har ikke fremsendt regnskabsmateriale bortset fra enkelte underbilag til indsætninger samt 3 bilag i forbindelse med en vandskade i 2010.

Der er ikke afleveret regnskab og klager må ud fra de i sagen værende dokumenter etc. have drevet uregistreret virksomhed i perioden. Materiale for eksempelvis seneste 5 år har således heller ikke været tilstede.

Det er korrekt som anført, at vi har indkomstbeskattet de indsætninger, som er sket på bankkonto, hvor det ikke er ved objektivt konstaterbare forhold etc. er muligt at konstatere eller få en overbevisning om, at nævnte indsætning på bankkonto er fritaget for beskatning og kan henføres under statsskattelovens § 5.

Hvorvidt der har været tale om spil på EU baserede licenser m.v. har ikke været muligt at se på det foreliggende grundlag. Vi har ikke har haft kontoudskrifter fra spiludbydere etc. Vi har derfor ikke kunnet udtale os om grundlaget for indsætning på klagers bankkonto, hvorfor klager, som hovedregel, må anses som skattepligtig heraf i relation til statsskattelovens § 4.

Det forhold, at der har været anført på indsætning på bankkonto, at indsætning vedrører låneforhold har ikke været underbygget af låneaftaler etc. Det har således ikke været muligt at konstatere, at der reelt har foreligget et låneforhold i alle tilfælde.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelserne af klagerens skattepligtige indkomst nedsættes til 0 kr. for indkomstårene 2010-2016.

Repræsentanten har anført følgende til støtte for påstanden:

”(...)

Sagsfremstilling

Klager har i en årrække beskæftiget sig med professionel fodbold, hvor han har ageret rådgiver for både danske og internationale fodboldklubber og fodboldspillere. Han har således rådgivet både klubber og spillere i forbindelse med køb, salg og lejeaftaler.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ved afgørelse af 24. april 2019 forhøjet Klagers skatteansættelser for indkomstårene 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015 og 2016.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Klager har drevet uregistreret virksomhed.

Skattestyrelsen har opgjort Klagers skatteansættelser skønsmæssigt på baggrund af modtagne kontoudskrifter og oplysninger fra Klagers forretningspartnere.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at overførsler til Klagers konti er skattepligtige indtægter i medfør af statsskattelovens § 4.

Ansættelserne for indkomstårene 2010-2014 er foretaget under henvisning til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, nr. 5. Som begrundelse for, at der er handlet minimum groft uagtsomt har Skattestyrelsen anført, at Klager har drevet uregistreret virksomhed.

Anbringender

Der nedlægges påstand om, at Klagers skatteansættelser for indkomstårene 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015 og 2016 skal nedsættes med henholdsvis 1.050.558 kr., 1.171.401 kr., 1.417.327 kr., 1.835.756 kr.,1.991.762 kr., 3.945.064 kr., og 3.376.703 kr.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at der er ikke er tale om skattepligtige indtægter. Der er derimod tale om beløb, der er skatteansættelsen uvedkommende.

Af statsskattelovens § 5, litra a-c fremgår følgende:

“Til Indkomst henregnes ikke:

a. Formueforøgelse, der fremkommer ved, at de Formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i Værdi - medens der paa den anden Side ikke gives Fradrag i Indkomsten for deres Synken i Værdi -, eller Indtægter, som hidrører fra Salg af den skattepligtiges Ejendele (herunder indbefattet Værdipapirer), for saa vidt disse Salg ikke henhører til vedkommendes Næringsvej, for Eksempel Handelsvirksomhed med faste Ejendomme, eller er foretaget i Spekulationsøjemed, i hvilke Tilfælde den derved indvundne Handelsfortjeneste henregnes til Indkomsten, ligesom ogsaa eventuelt Tab kan fradrages i denne. Ved Salg af fast Ejendom samt Aktier og lignende offentlige Værdipapirer, der er indkøbt efter 1. Januar 1922, anses Spekulationshensigt at have foreligget, naar Salget sker inden 2 Aar efter Erhvervelsen, medmindre det modsatte godtgøres at være Tilfældet;

b. Gaver, der falder ind under Afsnit III. i Lov om Afgift af Arv og Gave, samt Formueforøgelse, som hidrører fra Arv og Forskud paa saavel falden som ikke falden Arv eller fra Indgaaelse af Ægteskab, Udbetaling af Livsforsikringer, Brandforsikringer og deslige;

c. de Indtægter, der hidrører fra Kapitalforbrug eller Optagelse af Laan;

...”

De omhandlede indbetalinger og overførsler vedrører lån optaget af Klager, gaver til Klager, indtægter ved salg af Klagers private effekter samt indtægter ved spil og casino. Herudover har Klager fået refunderet udgifter fra samarbejdspartnere.

Skattestyrelsen har ved et skøn beskattet Klager af stort set alle indbetalinger og overførsler til hans konti. Dette ses der ikke at være grundlag for – hverken konkret eller skønsmæssigt.

Klager i en årrække spillet ofte og for store beløb, hvilket også har resulteret i forholdsvis store gevinster. Da Klager tidligere har besluttet sig for at stoppe med at spille, og har ladet sig registrere i Spillemyndighedens Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere (ROFUS), er alle hans tidligere spillekonti lukket. Det har derfor heller ikke været muligt at fremlægge dokumentation vedrørende transaktioner på disse konti. De konkrete udbydere af spil har ikke kunnet/villet bidrage til fremfindelse af dokumentation.

For så vidt angår låneaftaler er der ifølge Klagers hukommelse ikke udarbejdet låneaftaler, hvorfor disse heller ikke kan fremlægges.

For så vidt angår salg af private effekter er der ikke lavet skriftlige købsaftaler på disse. Handlerne er for størstedelens vedkommen sket med Klagers venner eller bekendte, hvor man ikke har fundet anledning til at udarbejde købsaftale.

Henset til at de ældste indkomstår i sagen ligger næsten 10 år tilbage gøres det gældende, at Klager ikke kan pålægges at fremskaffe dokumentation for overførsler, der liggere mere end 5 år tilbage. Dette særligt vedrørende optagelse af lån, modtagelse af gaver, salg af privat effekter og forsikringssummer. Her må der indtages en mere lempelig. Det skal i den forbindelse erindres, at det er Skattestyrelsen, der har bevisbyrden for, at der er tale om skattepligtige indtægter. Denne bevisbyrde kan Skattestyrelsen ikke løfte ved blot at konstatere, at indbetalingerne er skattepligtige, når Klager ikke kan dokumentere, hvorfra beløbene stammer. Som eksempel kan nævnes de overførsler, der er benævnt “lån”. Her må formodningen være, at der er tale om lån, medmindre Skattestyrelsen kan dokumentere andet. Skattestyrelsens afgørelse pålægger Klager en tung bevisbyrde, der er vanskelig at løfte. Hvem gemmer dokumenter i ti år? Til sammenligning skal en bogføringspligtig opbevare bogførings- og regnskabsmateriale på betryggende vis i fem år fra udgangen af det regnskabsår, som materialet vedrører. Skattestyrelsen stiller krav om, at Klager skal opbevare materiale i næsten fem år mere, end bogføringsloven foreskriver.

Der tages forbehold for at fremføre anbringende om, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig, og at der ikke har været grundlag for ekstraordinær ansættelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2010, 2011, 2012, 2013 og 2014.

Det gøres derfor sammenfattende gældende, at Klagers skatteansættelser for indkomstårene 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015 og 2016 skal nedsættes med henholdsvis 1.050.558 kr., 1.171.401 kr., 1.417.327kr., 1.835.756 kr., 1.991.762 kr., 3.945.064 kr., og 3.376.703 kr.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1, og nugældende skattekontrollovs § 2, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.H. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette fremgår af Højesterets dom offentliggjort i SKM2011.208.HR.

Efter bogføringslovens § 10, stk. 1, påhviler det den bogføringspligtige at opbevare regnskabsmaterialet på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, som materialet vedrører, og klageren bærer derfor risikoen for materialets bortkomst.

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om ændring af indkomst senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal herefter foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1.

Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, foretages eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt, afhænger af en samlet vurdering af den skattepligtiges subjektive omstændigheder.

Skattemyndighederne kan kun foretage en ekstraordinær ansættelse, hvis den varsles senest 6 måneder efter, at skattemyndighederne er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at varslingsfristen på 6 måneder begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor skattemyndigheden er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes et groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den skattepligtige,

hvilket kan udledes af Højesterets dom af 30. august 2018, offentliggjort i SKM2018.481.HR.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., at en ansættelse, der er varslet efter reglerne i § 27, stk. 2, 1. pkt., skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.

Overskud af uregistreret virksomhed

Efter bogføringsloven påhviler det den bogføringspligtige at opbevare regnskabsmaterialet på betryggende vis i 5 år, og klageren bærer derfor risikoen for materialets bortkomst for flere af de påklagede indkomstår. Idet klageren ikke kan dokumentere, at kravene til regnskabsgrundlaget er opfyldt, har Skattestyrelsen været berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt i disse år, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Retten har ved vurderingen lagt vægt på, at det forhold, at regnskabsmaterialet skulle være bortkommet i en vandskade, ikke er dokumenterett og uanset om materialet skulle være bortkommet, er det klageren, der bærer risikoen for materialets bortkomst. Retten bemærker, at den fremlagte dokumentation vedrører en vandskade i indkomståret 2010, og at klagerens regnskabsmateriale for en del af indkomståret 2010 og de øvrige indkomstår 2011-2016 derved ikke kan anses for bortkommet herved.

For alle de påklagede indkomstår har Skattestyrelsen været berettiget til at foretage et skøn over skatteansættelserne, idet der ses betydelige bankindsætninger på klagerens bankkonti, der ikke ses selvangivet.

Det er rettens opfattelse, at klageren ikke har godtgjort, at bankindsætningerne ikke skal beskattes hos klageren som overskud af uregistreret virksomhed for indkomstårene 2010-2016.

Retten har lagt vægt på, at klagerens forklaringer ikke er underbygget af objektive kendsgerninger.

Retten har ved vurderingen endvidere lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt dokumentation til støtte for sine forklaringer om, at nogle af bankindsætningerne vedrører skattefrie spilleindtægter. Det forhold, at klageren har forsøgt at indhente dokumentation, men at det ikke har været muligt for klageren, fordi spiludbyderne enten er lukkede, eller at klageren ikke har aktive spilkonti hos spiludbyderne mere, kan ikke føre til et andet resultat, da det påhviler klageren at dokumentere dette. Yderligere kan det forhold, at der på en enkelt af bankindsætningerne er påført posteringsteksten ”[...dk] (...)”, ikke godtgøre, at indsætningen kan anses for at vedrøre skattefrie spilleindtægter, da der ikke er fremlagt yderligere, der støtter, hvad indsætningen vedrører, eller hvor den hidrører fra.

Yderligere har retten lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at bankindsætningen på 161.963 kr. i indkomståret 2011 vedrører lån fra [person1] til klageren, da der ikke er fremlagt lånedokumenter eller andet relevant materiale. Det forhold, at repræsentanten har gjort gældende, at der fremgår tilbagebetalinger af bankkontoudtogene, kan ikke godtgøre låneforholdet. Den fremlagte e-mail fra [person1] er udarbejdet efterfølgende og til brug for skattesagen, hvorfor denne ikke selvstændigt kan lægges til grund. Der henvises i den forbindelse til SKM2016.70.BR, hvoraf kan udledes, at erklæringer vedrørende låneforhold, der er udarbejdet i forbindelse med en skattesag, som udgangspunkt ikke kan tillægges selvstændig bevismæssig betydning, når de ikke er bestyrket ved objektiv konstaterbar dokumentation.

Endelig har retten lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at bankindsætningerne vedrører gaver til klageren, indtægter ved salg af klagerens private effekter eller vedrører udgifter, som klageren har fået refunderet fra samarbejdspartnere.

Det forhold, at disse dispositioner ligger mere end 5 år tilbage, medfører ikke, at det ikke påhviler klageren at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning.

Retten finder det derfor berettiget, at Skattestyrelsen har anset bankindsætningerne i indkomstårene 2010-2016 for at være skattepligtig indkomst for klageren.

Herefter skal det vurderes, hvorvidt klageren anses for at have drevet uregistreret virksomhed i indkomstårene 2010-2016.

Begrebet selvstændig virksomhed er ikke defineret i skattelovgivningen, men indholdet af begrebet fastlægges gennem praksis. Efter praksis fortolkes begrebet ens i alle skattemæssige relationer.

Selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå overskud. Virksomheden skal udøves nogenlunde regelmæssigt, og den må ikke være af helt underordnet karakter. Dette kan udledes af SKM2017.233.BR.

Landsskatteretten finder, at klageren har drevet uregistreret virksomhed i indkomstårene 2010-2016, hvorfor det er berettiget, at bankindsætningerne er anset som omsætning i klagerens virksomhed. Retten har lagt vægt på, at det både ud fra bankindsætningernes karakter og størrelse kan fastslås, at der er tale om erhvervsmæssige indsætninger. Retten har lagt vægt på bankindsætningernes enkelte og samlede størrelse, samt at der på flere bankindsætninger i flere indkomstår er posteringstekster med angivelse af faktura, fakturanumre og angivelsen af ”Transfer”. Videre bemærkes, at repræsentanten har oplyst til Skatteankestyrelsen, at klageren har været fodboldagent for fodboldklubber og fodboldspillere.

Klageren har ikke godtgjort, at han af andre årsager, herunder salg af private ejendele, skulle have haft indtægter af en sådan størrelsesorden, hvorfor bankindsætningerne anses at vedrøre indtægter fra uregistreret virksomhed.

For så vidt angår indkomståret 2016 bemærker retten, at klageren har stiftet et selskab, men bankindsætningerne er indgået på klagerens private bankkonto, hvorfor bankindsætningerne også i dette år anses som overskud af uregistreret virksomhed.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår dette punkt.

Øvrig skattepligtig indkomst

Det er rettens opfattelse, at klageren ikke har godtgjort, at bankindsætningerne ikke skal beskattes hos klageren som øvrig indkomst for indkomstårene 2011-2016.

Retten har lagt vægt på, at der ikke er objektive kendsgerninger i sagen, der underbygger forklaringerne om, at bankindsætningerne skulle vedrøre lån eller udlæg for ure, som fremgår af posteringsteksterne. Der er ikke oplysninger i sagen om, hvad disse bankindsætninger vedrører, eller at disse skulle vedrøre allerede beskattede eller ikke-skattepligtige indtægter.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår dette punkt.

Yderligere lønindkomst

Det er rettens opfattelse, at klageren ikke har godtgjort, at bankindsætningerne ikke skal beskattes hos klageren som yderligere lønindkomst for indkomståret 2016.

Retten har lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at lønindtægterne allerede er indberettet og beskattet hos klageren, eller at indsætningerne vedrører andet end lønindtægter fra selskabet.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår dette punkt.

Formalitet – indkomstårene 2010-2014

Fristen for at afsende varsel om ordinær genoptagelse for indkomstårene 2010-2014 udløb henholdsvis den 1. maj 2014, den 1. maj 2015, den 1. maj 2016, den 1. maj 2017 og den 1. maj 2018. Skattestyrelsen har fremsendt forslag til afgørelse den 21. marts 2019. Ændringerne af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2010-2014 er dermed foretaget efter udløbet af den ordinære frist for genoptagelse.

Varsling om ændring af skatteansættelserne for indkomstårene 2015 og 2016 er fremsendt rettidigt, da fristen for at udsende varsel for disse udløb henholdsvis den 1. maj 2019 og den 1. maj 2020.

Ved at undlade at selvangive samt oplyse om de beløb, som er indsat på klagerens bankkonto og dermed hindre Skattestyrelsen i at foretage korrekte skatteansættelser, anses klageren at have handlet mindst groft uagtsomt, hvorfor ansættelserne for indkomstårene 2010-2014 har kunnet foretages efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Skattestyrelsen har modtaget klagerens bankkontoudtog den 13. december 2017. Skattestyrelsen har herefter haft løbende korrespondance med klageren eller klagerens repræsentant om indhentelse af materiale. Skattestyrelsen har senest den 18. februar 2019 haft kontakt med klageren, hvor klageren oplyser, at klageren vil rykke sin advokat for fremsendelse af materialet. Skattestyrelsen modtager ikke materiale og udsender derefter forslag til afgørelse den 21. marts 2019.

Det er rettens opfattelse, at det tidligst var efter den 18. februar 2019, at Skattestyrelsen var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om der forelå grundlag for ekstraordinær genoptagelse. Varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., var derfor ikke overskredet, da Skattestyrelsen den 21. marts 2019 fremsendte forslag til afgørelse til klageren. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at Skattestyrelsen på dette tidspunkt har vurderet, at klageren ikke fremsender yderligere relevant materiale. For så vidt angår indkomståret 2014, indhenter Skattestyrelsen yderligere materiale og modtager dette mellem den 18. februar 2019 og den 15. marts 2019, men fristen for varsling er overholdt for dette indkomstår, uanset om et tidspunkt efter den 18. februar 2019 lægges til grund.

Landsskatteretten bemærker, at 3 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., er overholdt, da den påklagede afgørelse er afsendt den 24. april 2019.

Det er derfor med rette, at Skattestyrelsen har genoptaget klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2010-2014 ekstraordinært i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.