Kendelse af 14-10-2021 - indlagt i TaxCons database den 15-12-2021

Journalnr. 19-0065303

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2014

Fradrag for private udgifter

0 kr.

23.939 kr.

0 kr.

Fradrag for arbejdstøj

0 kr.

6.416 kr.

0 kr.

Fradrag for til lejeudgifter

0 kr.

36.000 kr.

0 kr.

Fradrag for forbedringsudgifter på ejendom

0 kr.

142.152 kr.

0 kr.

Indkomståret 2015

Fradrag for private udgifter

0 kr.

3.929 kr.

0 kr.

Fradrag for arbejdstøj

0 kr.

14.961 kr.

0 kr.

Fradrag for lejeudgifter

0 kr.

36.000 kr.

0 kr.

Fradrag for tab ved salg af ejendom

0 kr.

1.212.152 kr.

0 kr.

Indkomståret 2016

Fradrag for private udgifter

0 kr.

38.826 kr.

0 kr.

Fradrag for arbejdstøj

0 kr.

17.088 kr.

0 kr.

Fradrag for lejeudgifter

0 kr.

36.000 kr.

0 kr.

Indkomståret 2017

Fradrag for private udgifter

0 kr.

2.775 kr.

0 kr.

Fradrag for arbejdstøj

0 kr.

18.309 kr.

0 kr.

Fradrag for lejeudgifter

0 kr.

36.000 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

[person1] var i indkomstårene 2013-2017 direktør og eneanpartshaver i [virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...1]. Selskabets hovedaktivitet var drift af tandlægeklinik samt hermed beslægtede aktiviteter.

Selskabet har forskudt regnskabsår fra 1. oktober til 30. september. I de påklagede indkomstår har der ifølge CVR ikke været tilknyttet mere end et årsværk til klinikken. Skattestyrelsen har oplyst, at der var to ansatte i selskabet, herunder [person1] og hendes søster.

Selskabets afholdelse af udgifter

Skattestyrelsen har ud fra de af selskabet fremlagte bilag, bogføringstekst på kontospecifikationer og efterposteringer udarbejdet følgende opgørelse over de afholdte udgifter på i alt 69.469 kr., i perioden 2014-2017:

”2014

Konto

Navn

Bilag

Bemærkninger

Beløb

4312

Småanskaffelser

20063 mgl.

[virksomhed2]

livstilsprodukter online

5.391,25

4291

Rep. og vedligehold

20364 mgl.

[virksomhed3]

vitrineskab og skammel (kun kvittering)

9.347,50

4312

Småanskaffelser

20504

[virksomhed4]

fladskærm

9.200,00

23.938,75

2015

Konto

Navn

Bilag

Bemærkninger

Beløb

4312

Småanskaffelser

414

[virksomhed5]

middagstallerken RC

2.396,00

4302

Kontorartikler

91 mgl.

[virksomhed6]

golfudstyr

1.533,00

3.929,00

2016

Konto

Navn

Bilag

Bemærkninger

Beløb

4312

Småanskaffelser

73

[virksomhed7]

Georg Jensen kande +diverse

4.639,00

4312

Småanskaffelser

276

[virksomhed8]

krus og dybe tallerkener RC

2.400,00

4308

Vedligehold. inventar

428

[virksomhed9]

PH Bordlampe

4.796,00

4312

Småanskaffelser

46 mgl.

[virksomhed5]

2.639,00

4312

Småanskaffelser

133 mgl.

[virksomhed10]

999,00

4312

Småanskaffelser

318

[virksomhed11]

Ingen faktura – kun kvittering

4.599,00

4312

Småanskaffelser

364 mgl.

[virksomhed12]

1.707,00

4327

Porto og fragt

554 mgl.

[virksomhed13]

7.502,05

4295

Rengøring

556 mgl.

udlæg

7.403,00

4302

Kontorartikler

556 mgl.

udlæg

6.938,00

43.622,05

2017

Konto

Navn

Bilag

Bemærkninger

Beløb

4312

Småanskaffelser

69

[virksomhed14]

middagstallerken og krus RC

1.949,84

4312

Småanskaffelser

72 mgl.

[virksomhed14]

825,00

2.774,84”

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at styrelsen har godkendt selskabets køb af PH-bordlampe til 4.796 kr.

For så vidt angår fladskærmen til 9.200,00 kr., er der udover en faktura fremlagt et billede af forskellige dvd-film. Repræsentanten har oplyst, at det er film med beroligende indhold.

Under sagens behandling ved Skattestyrelsen har repræsentanten oplyst, at det er udgifter afholdt til bl.a. service til klinikkens medarbejdere og patienter.

Selskabets afholdelse af udgifter til tøj

Skattestyrelsen har ud fra de af selskabet fremlagte bilag, bogføringstekst på kontospecifikationer og efterposteringer udarbejdet følgende opgørelse over selskabets konto 4323 – arbejdstøj:

”2014

Bilag

Bemærkninger

Beløb

20090

[virksomhed15]

910,00

20162

[virksomhed16]

198,00

20217

[virksomhed12]

420,00

20304

[virksomhed17]

1.598,00

20313

[virksomhed18]

404,00

20438

[virksomhed19]

450,00

20458

[virksomhed20]

899,00

20498

[virksomhed21]

500,00

20270 mgl.

[virksomhed22]

608,00

20515 mgl.

[virksomhed12]

429,00

I alt

6.416,00

2015

Bilag

Bemærkninger

Beløb

121

[virksomhed23]

291,00

174

[virksomhed24]

200,00

347

[virksomhed25] (+ andre)

2.147,00

129 mgl.

[virksomhed26]

587,50

265 mgl.

[virksomhed16]

239,00

395 mgl.

beklædning

7.865,50

396 mgl.

Kontor

2.993,50

399 mgl.

[virksomhed27]

637,50

I alt

14.961,00

2016

Bilag

Bemærkninger

Beløb

267

Sko

350,00

322

[virksomhed28] mf.

928,00

335

[virksomhed29]

295,00

404 mgl.

[virksomhed5]

643,00

556 mgl.

Udlæg

7.308,00

453 mgl.

[virksomhed30] omp. fra kt. 4291 rep. og vedligeh.

3.600,00

556 mgl.

Udlæg omp. fra 4291 rep. og vedligehold

3.964,00

I alt

17.088,00

2017

Bilag

Bemærkninger

Beløb

284

[virksomhed31]

700,00

105 mgl.

[virksomhed32]

465,00

185 mgl.

beklædning

7.657,50

186 mgl.

vask og rengøring

5.290,00

187 mgl.

kontor omp. fra 4302 kontor

3.706,50

206 mgl.

[virksomhed33]

490,00

I alt

18.309,00”

Under sagens behandling ved Skattestyrelsen har repræsentanten oplyst, at det er kliniktøj, og at klinikken er underlagt retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen, hvorefter tøj og fodtøj alene må anvendes på klinikken.

Fradrag for lejeudgifter

Selskabets klinik blev i de pågældende indkomstår drevet fra lejede lokaler på adressen [adresse1], [by1].

Repræsentanten har oplyst, at klinikkens areal var for begrænset til at rumme plads til et kontor til brug for det administrative arbejde, som driften af en tandlægeklinik krævede, herunder forhold vedrørende personalet, kontakt til offentlige myndigheder m.v.

Selskabet havde derfor udover de lejede lokaler på [adresse1] lejet et kontor på hovedanpartshaverens private adresse, [adresse2], [by2]. Lejen udgjorde i indkomstårene 2014-2017 36.000 kr. årligt.Beløbene blev betalt over hovedanpartshaverens mellemregningskonto, kontonummer 9590, som en tilskrivning i hovedanpartshaverens favør. Posteringerne blev både kaldt ”Husleje u/moms”, ”hjemmekontor” og ”husleje hjemmekontor”.

Selskabets repræsentant har fremlagt en lejekontrakt mellem hovedanpartshaveren og selskabet vedrørende leje af et lokale i ejendommen [adresse2]. Lejekontrakten er dateret den 24. oktober 2005 og er uden underskrifter. Af lejekontrakten fremgår bl.a.:

Ӥ 1.

Det lejede

Det lejede udgør ca. 15 m2 med tilhørende parkeringsplads og fællesarealer. Lokalerne anvendes til kontor og arkiv og må ikke uden udlejers accept anvendes til andet formål.

§ 2.

Lejemålets begyndelse og ophør

Lejemålet, der tager sin begyndelse den 24/10 2005, vedvarer til det skriftligt opsiges af lejer med 12 måneders forudgående varsel eller af udlejer med 12 måneders forudgående varsel til den 1. i en måned.

[...]

Lejer må ikke foretage eller lade foretage nogen ændringer i de lejede lokaliteter uden udlejers skriftlige samtykke.”

Repræsentanten har oplyst, at der er fejl i datoen på kontrakten.

Overdragelse af lejlighed

Selskabet købte den 15. august 2013 ejerlejligheden, beliggende [adresse2], [by2], for 1.900.000 kr. Af skødet fremgår bl.a., at der ikke er udarbejdet købsaftale, at lejligheden var fri for lejemål og at lejligheden sælges uistandsat og uden ansvar for mangler.

Repræsentanten har oplyst, at lejligheden blev erhvervet med investering for øje. Det er tillige oplyst, at lejligheden blev købt ubeboelig, da den blandt andet var uden køkken og vandinstallationer, samt havde et mangelfuldt badeværelse, ødelagte gulve og vægge, der skulle renoveres. Som dokumentation for lejlighedens stand har repræsentanten fremlagt billeder af lejligheden.

Selskabet har afholdt udgifter til forbedringer af lejligheden for 142.152 kr. i perioden 2013-2014. Udgifterne fordeler sig med 49.066,21 kr. i 2013 og 93.086,27 kr. i 2014.

Skattestyrelsen har ud fra selskabets bogførings konto 4291 – Reparation og vedligeholdelse, udarbejdet følgende opgørelse over udgifter vedrørende lejligheden:

”Dato

Bilag

Bemærkninger

Beløb

18.10.13

20026

fliser

2.475,00

03.11.13

20055

toilet m.v.

1.960,60

08.11.13

20068

[virksomhed34] - toilet

1.417,90

28.01.14

20193

VVS, renovering badeværelse

14.188,75

23.01.14

20195

Murer, badeværelse

36.897,00

26.11.13

20096

køkken, bordplader, hårde

22.366,25

12.03.14

20246

Elinstallation

29.053,13

I alt

108.358,63”

Skattestyrelsen har ud fra selskabets bogførings konto 4308 – Vedligeholdelse af inventar, udarbejdet følgende opgørelse over udgifter vedrørende lejligheden:

”Dato

Bilag

Bemærkninger

Beløb

06.10.13

20014

gulv

8.346,46

28.10.13

20044

køkken

12.500,00

14.01.14

20148

ovn og induktionsplade

5.798,00

18.01.14

20159

køl/frys

5.954,00

29.01.14

20167

køkkenvask

1.194,39

I alt

33.792,85”

Repræsentanten har hertil oplyst, at der blev indkøbt køkkenmoduler og faciliteter til indretning af badeværelse. Der er fremlagt kvitteringer og fakturaer for nogle af de afholdte opførsels- og forbedringsudgifter vedrørende køkkenelementer og hårde hvidevarer, renovering af badeværelse samt nye elinstallationer og montering heraf.

Hovedanpartshaveren købte lejligheden af selskabet den 30. september 2015, med overtagelse samme dato, for 830.000 kr. Af købsaftalen fremgår følgende vedrørende lejlighedens stand:

”Ejerlejligheden sælges, som den er og forefindes og som beset af Køber. Overdragelsen omfatter Ejerlejlighedens bygningsdele med grund-, mur- og nagelfast tilbehør, herunder varmeanlæg, fastskruet badeværelsesudstyr, ledninger og installationer. Der medfølger i øvrigt intet løsøre i handelen, herunder medfølger ingen hårde hvidevarer.”

Lejligheden blev ikke udbudt til salg på det frie ejendomsmarked.

Den offentlige ejendomsvurdering var pr. 1. oktober 2014 og 1. oktober 2015 på hhv. 830.000 kr. og 820.000 kr., heraf med en grundværdi på 386.700 kr.

Ifølge selskabets saldobalance for perioden 1. oktober 2014 til 30. september 2015 har selskabet under kontonummer 4445 bogført et tab på salg af materielle anlægsaktiver på -1.051.250 kr., hvilket er i overensstemmelse med de fremlagte bilag til selvangivelsen for 2015, hvori fremgår et regnskabsmæssigt tab ved salg af lejlighed på samme beløb. Der er ikke fremlagt en avanceopgørelse for salget.

Selskabet har ikke selvangivet det bogførte tab ved salget af lejligheden.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag i selskabets skattepligtige indkomst for i alt 412.365 kr. i indkomstårene 2014-2017 kr. Herudover er selskabets tab på 1.212.152 kr. ved salget af lejligheden [adresse2], ikke anerkendt.

Som begrundelse herfor er anført:

”Det fremgår af Statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a, at der ved beregningen af den skattepligtige indkomst kan fradrages driftsomkostninger, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Vi har ikke modtaget den udbedte dokumentation for alle udgifterne, hvorfor vi ikke anser det dokumenteret, at udgifterne er anvendt til at erhverve sikre og vedligeholde indkomsten i selskabet.

For de udgifter, der er dokumenteret, har vi vurderet, at disse ikke er afholdt i selskabets interesse men i eneanpartshavers.

1.5 Skattestyrelsen bemærkninger til jeres indsigelse og afgørelse

Vi har ud fra jeres oplysninger vurderet bilagene på ny. Vi godkender herefter fradrag i den skattepligtige indkomst med udgift til bordlampen fra [virksomhed9] på 4.796 kr.

For de øvrige udgifter finder vi ikke, at det er dokumenteret, at de er afholdt i selskabets interesse.

Vi har henset til, at udgifterne dels ikke er dokumenteret ved underbilag, og at der ikke er indsendt yderligere dokumentation til underbygning af den erhvervsmæssige anvendelse.

[...]

Vi har ikke modtaget den udbedte dokumentation for alle udgifterne, hvorfor vi ikke anser det dokumenteret, at udgifterne er anvendt til at erhverve sikre og vedligeholde indkomsten i selskabet.

Da udgifterne er bogført på konto 4323 – arbejdstøj, antager vi, at det er beklædning.

Beklædning er som udgangspunkt en privat udgift, som ikke er fradragsberettiget i selskabet. Dog kan eventuelle merudgifter til arbejdstøj fratrækkes, hvis der er tale om specialbeklædning, som ikke egner sig til at blive brugt privat, og det påfører den ansatte/erhvervsdrivende en medudgift.

De dokumenterede indkøb anses ikke som specialbeklædning, men beklædning egnet til privat brug.

2.5 Skattestyrelsen bemærkninger til indsigelsen og afgørelse

Uanset, at tøjet er indkøbt og kun anvendes på klinikken er det en privat udgift. Der fremgår følgende af den juridiske vejledning:

Udgangspunktet er, at udgifter til tøj, herunder arbejdstøj, er en ikke fradragsberettiget privat udgift efter SL § 6, stk. 2.

En selvstændigt erhvervsdrivende kan dog som driftsudgift trække eventuelle merudgifter fra til arbejdstøj, hvis

• der er tale om specialbeklædning, som ikke egner sig til at blive brugt privat, og

• det påfører den erhvervsdrivende merudgifter, selv om der tages hensyn til, at det almindelige tøj spares for slid.

Som eksempel nævner den juridiske vejledning en kendelse fra Landsskatteretten:

En gårdejers udgifter til arbejdstøj blev anset for ikke-fradragsberettigede privatudgifter, selv om hans landbrugsvirksomhed var undergivet særlig veterinær kontrol. Gårdejerens udgifter var gået til almindeligt tøj, som han dog havde købt, fordi han som landmand af hygiejniske grunde måtte skifte tøj hyppigere end i andre erhverv, f.eks. når han gik fra at arbejde i marken til at arbejde i stalden. Landsskatteretten udtalte, at beklædningsudgifter i almindelighed er private og dermed skattepligten uvedkommende, også i det omfang der er tale om decideret arbejdstøj, idet anvendelsen af dette sparer slid på sædvanligt arbejdstøj. Se TfS 1988, 458 LSR.

Det er vores vurdering, at der ikke er tale om specialbeklædning, henset til at tøjet er indkøbt i almindelige modebutikker.

Vi fastholder derfor at selskabets ikke har fradrag for udgifter til beklædning og anser beløbet som maskeret udbytte til hovedanpartshaver.

[...]

Fradrag for arbejdsværelse i hjemmet anerkendes sjældent, fordi udgifterne anses for private og dermed ikke fradragsberettigede udgifter. Retspraksis er derfor meget tilbageholdende med at give fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet. Kun i særlige tilfælde kan der gives fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet som driftsudgifter i henhold til statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a.

Betingelserne for at anerkende fradrag for arbejdsværelse i hjemmet:

• Værelset skal have skiftet karakter på grund af særlige møbler og udstyr samt særlige adgangsforhold, så det ikke hører til boligens almindelige opholdsrum.

• Værelset skal som udgangspunkt bruges som hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid.

Det er vores opfattelse, at kontor på [person1]s bopæl ikke opfylder ovennævnte betingelser, alene da kontoret ikke er hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid. Endvidere formodes det, at der heller ikke er oprettet særlige adgangsforhold til værelset.

3.5 Skattestyrelsens bemærkninger til indsigelsen og afgørelse

Vi finder ikke, selskabet har løftet bevisbyrden for at kontoret er indrettet på en særskilt måde således at det er uanvendeligt til andre formål.

Endvidere er kontoret ikke hovedarbejdssted for selskabets aktiviteter.

Højesteret har i dom, SKM 2003.488HR, hvor en skatteyder drev revisionsvirksomhed fra hjemmet og havde indrettet et kontor til brug herfor udtalt følgende:

”Højesteret udtalte, at et kontor indrettet i en privat bolig normalt også kan benyttes til private formål, og at fradragsret for udgiften til et sådant kontor derfor i almindelighed må forudsætte, at kontoret i væsentligt omfang anvendes som skatteyderens hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid.

Da skatteyderen havde forklaret, at han stort set altid arbejdede "ude i byen" i tidsrummet mellem kl. 08.30 og kl. 16.30, og at arbejdet i kontoret normalt kun foregik 1-3 timer om aftenen, fandt Højesteret, at betingelserne for undtagelsesvist at indrømme fradrag for arbejdsværelse i hjemmet ikke var opfyldt.”

Vi fastholder derfor, at der ikke godkendes fradrag for leje af kontor. Hævningen anses derfor som udbytte til eneanpartshaver.

[...]

Udgifter, der anvendes til at sætte et formuegode i samme stand, som det var ved anskaffelsen kan fratrækkes efter statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a. Det er en forudsætning, at der er tale om udgifter, der vedrører aktiver, hvis udbytte skal medregnes ved indkomstopgørelsen.

Udgifter der forbedrer aktivets stand i forhold til den stand, det var i ved erhvervelsen, er ikke fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6 - afsnit 2.

Højesteret har med dommen offentliggjort i UfR 1958.1173 H fastslået, at den skatteretlige sondring mellem udgifter til forbedring og vedligeholdelse tager udgangspunkt i ejendommens stand på erhvervelsestidspunktet. Herefter anses udgifter, der medgår til at sætte ejendommen i bedre stand, end den var ved erhvervelsen, for forbedringsudgifter, hvorimod udgifter, der genopretter den forringelse af ejendommen, som er sket i ejer perioden, anses som vedligeholdelsesudgifter. Udgifter til udbedring af pludselig opståede skader på ejendommen, der er indtruffet i skatteyderens ejer tid, er endvidere som udgangspunkt fradragsberettigede.

Det er vores opfattelse, at udgifterne er ikke fradragsberettigede forbedringsudgifter. Ved vurderingen er der lagt vægt på udgifterne afholdes umiddelbart efter selskabets anskaffelse den 15. august 2013.

[...]

[person1] anses, som ansat direktør og eneanpartshaver i selskabet, for at have bestemmende indflydelse i selskabet efter ligningslovens § 2 stk. 2.

Ved overdragelse af en ejendom mellem hovedaktionæren og et selskab, som han har den bestemmende indflydelse i, skal overdragelsen ske til handelsværdi, jf. ligningslovens § 2. Der skal være tale om samme pris og vilkår, som hvis aftalen var indgået mellem uafhængige parter. Hvis dette ikke er tilfældet, fordi overdragelsesprisen er enten lavere eller højere end den pris ejendommen ville kunne overdrages til en uafhængig part til, beskattes forskellen som maskeret udlodning.

Ved bedømmelsen af, om en ejendomshandel mellem interesseforbundne parter er sket i overensstemmelse med armslængdeprincippet, kan der efter administrativ praksis som udgangspunkt lægges vægt på den senest offentliggjorte ejendomsvurdering, men skattemyndighederne er ikke bundet af denne vurdering, hvis den ikke giver et retvisende udtryk for ejendommens handelsværdi ved salget. Se SKM2013.841.HR.

Vi har ikke anerkendt overdragelsesprisen til [person1], da ejendommen efter vores opfattelse ikke er overdraget til en pris, som kunne være opnået, hvis salget var sket til en uafhængig tredjemand.

Vi har skønnet handelsværdien til at udgøre 1.900.000kr. + forbedringer 142.152 kr., i alt 2.042.152 kr.

Forskellen mellem den skønnede handelsværdi på 2.042.152 kr. og salgsprisen på 830.000 kr. 1.212.152 kr. anses som maskeret udlodning til [person1].

I har ikke fradrag for tabet og kan således ikke anvende det til modregning i eventuelle senere fortjenester ved salg af ejendom.

Jeres anmodning om at indrømme fradrag for tab ved salg af lejlighed kan ikke imødekommes, da vi fastholder, at lejligheden ikke solgt til [person1] til handelsværdien.”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabet indrømmes fradrag for udgifter på i alt 412.365 kr. i indkomstårene 2014-2017, og at selskabets tab på 1.212.152 kr. ved salget af lejligheden [adresse2]. 1. tv., anerkendes.

Til støtte for påstanden er det gjort gældende:

”Selskabets hovedaktivitet er drift af tandklinik. Selskabet driver klinikken fra lejede lokaler på [adresse1] 3. Da klinikkens areal er for begrænset til at rumme plads til kontor og kantine, har selskabet behov for et kontor til brug for det administrative arbejde, som driften af kræver, herunder forhold vedrørende personalet, kontakt til offentlige myndigheder m.v. Administrationen varetages af selskabets daglige ledelse, [person1]. Selskabet har derfor lejet et kontor hos [person1], hvilket er praktisk, da det letter muligheden for at udføre arbejdet, da dette jo nødvendigvis må udføres uden for klinikkens åbningstid.

Selskabet har til brug for driften af klinikken indkøbt blandt andet service, arbejdstøj, skærm. Skattestyrelsen har afvist at anerkende at udgifterne kan anses for afholdt i selskabets interesse.

Selskabet erhvervede i 2013 og 2015 to lejligheder beliggende henholdsvist [adresse2] og [adresse3][by2]. Anskaffelsessummen var henholdsvis 1,9 mio. kr. for nr. 21 og 2,949 mio. kr. nr. 25. Begge ejendomme blev erhvervet med investeringsformål for øje.

[adresse2] var i selskabets ejerperiode ikke anvendelig til beboelse, da ejendommen i hovedparten af ejertiden var uden køkken og bad.

[adresse2] blev i 2015 overdraget til [person1] personligt. Overdragelsessummen blev fastsat til en kontantpris svarende til den offentlige ejendomsvurdering i henhold til gældende skattepraksis.

I det følgende begrundes hvert klagepunkt særskilt.

Ad Fradrag for udgifter til inventar og beklædning

Der nedlægges påstand om, at selskabet skal indrømmes fradrag for afholdte udgifter til inventar og tøj til brug på klinikken. Det fastholdes, at udgifterne skal anses for erhvervsmæssige.

Skattestyrelsen har anset udgifterne for at være selskabet uvedkommende, da Skattestyrelsen mener at udgifterne er afholdt i kapitalejerens private interesse.

Styrelsens opfattelse bestrides. Udgifterne er afholdt i klinikkens interesse og skal anses for erhvervsmæssige.

For så vidt angår udgifter til service, herunder tallerkener / krus / kander m.v. er der tale om udgifter, der vedrører klinikken, idet servicet bliver det brugt erhvervsmæssigt på klinikken.

Servicen bruges dels, når klinikkens personale indtager deres daglige frokost på klinikken, når der afholdes møder med repræsentanter fra dentalbranchen, samt ved afholdelse af kurser på klinikken, når der efter arbejdstid bliver serveret mad. Derudover tilbydes patienter, pårørende, ledsagere kaffe, m.v. når de sidder i venteværelset, ligesom der kan være brug for service til diabetes patienter, der indtager deres mad inden behandling samt patienter, der bliver transporteret med FLEX – transport, da disse ofte sidder tit flere timer på klinikken inden de bliver afhentet og derfor har madpakke med eller får tilbudt noget at spise/ drikke.

Skattestyrelsens afvisning af fradrag har den konsekvens, at kapitalejeren beskattes af udgifter til inventar anvendt i klinikken, som led i driften. Skattestyrelsen har ikke begrundet hvorfor en tandlægeklinik skulle være afskåret fra at eje service til brug for driften.

Det må fastholdes, at udgifterne til servicet skal godkendes som erhvervsmæssig udgift.

For så vidt angår udgifter til tøj er der tale om tøj, som anvendes som kliniktøj.

Tandklinikker er underlagt Sundhedsstyrelsens Nationale infektionshygiejniske retningslinjer hvor det er præciseret i punkt 6. at kliniktøj skal skiftes dagligt og ved synlig forurening flere gange dagligt. Kliniktøjet samt fodtøj MÅ KUN anvendes på klinikken. Der stilles ikke krav om, hvor kliniktøjet og fodtøjet indkøbes.

De fremlagte bilag dækker kliniktøj, og der er derfor tale om erhvervsmæssige udgifter omfattet af statsskattelovens § 6.

Vedrørende indkøb af møbler er der tale om møbler, som har været anvendt i venteværelset og derfor brugt erhvervsmæssigt..

Det samme gælder for så vidt angår fladskærm, som blev anskaffet til brug på klinikken til at afspille beroligende film m.m. for at dæmpe tandlægeangst under behandling.

Jeg skal fastholde, at udgifterne skal anerkendes som erhvervsmæssige og dermed kan fratrækkes.

Ad. udleje af kontor.

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for udgifter til leje af kontor. Baggrunden er at de lejede lokaler er beliggende på kapitalejerens private bopæl, og at styrelsen derfor er af den opfattelse, at sagen skal afgøres efter praksis for hjemmekontor.

Det bestrides, at styrelsen kan tilsidesætte lejeaftalen med henvisning til praksis for hjemmekontor.

Det fastholdes, at lejeudgiften set fra selskabets side skal anerkendes som en erhvervsmæssig udgift.

Som det fremgår ovenfor har klinikken meget begrænset areal, og der er ikke plads til et kontor i lejemålet.

Driften af tandklinikken indebærer en del administration, som [person1] som daglig leder af klinikken selv varetager. Dette omfatter f.eks. varetagelse af personaleforhold, kontakt til offentlige myndigheder m.v. Derfor er der behov for et egentligt kontor, hvorfra administrationen kan varetages. Da klinikken som nævnt ikke rummer plads til et kontor, er der behov for at klinikken lejer et kontor andet sted.

Parterne har her valgt at lade selskabet leje sig ind hos [person1], da lokalerne der opfylder selskabets erhvervsmæssige behov, og derudover har den fleksibilitet, som muliggør at det administrative arbejde kan udføres udenfor klinikkens ordinære åbningstid, jf. at [person1] ikke har mulighed for at varetage administrationen i dagtimerne, da dagen er besat med patienter.

Lejes lokalet ikke hos kapitalejeren, er selskabet nødt til at leje dette hos eksterne parter.

Selskabets udgifter til kontorleje er dermed ikke tale om ekstraudgifter, som kommer oveni andre kontorlejeudgifter, og praksis for hjemmekontor er derfor ikke relevant i foreliggende sag.

Min opfattelse er, at lokalelejen må anses for fuldt erhvervsmæssig, da kontoret er helt nødvendigt for at selskabet kan drive tandlægevirksomheden, jf. statsskattelovens § 6.

Det fastholdes derfor, at udgifterne til lejen kan fratrækkes.

Ad. Køb af lejlighed

Skattestyrelsen har forhøjet min kundes indkomst med yderligere salgssum vedrørende overdragelsen af [adresse2] til kapitalejeren.

Baggrunden er, at styrelsen ikke vil anerkende at ejendommen er overdraget til den offentlige værdi.

Der nedlægges påstand om at forhøjelsen skal bortfalde.

Ifølge skattepraksis er udgangspunktet, at selskab og kapitalejer kan handle fast ejendom til den senest offentliggjorte ejendomsværdi, da den offentlige værdi anses som udtryk for ejendommens markedspris. Fravigelse herfra kan dog ske, hvis ejendomsvurderingen ikke kan anses for retvisende.

Praksis følger af det ophævede TS-cirkulære 2000-5, som fortsat beskriver gældende praksis.

Efter praksis er det en forudsætning for at anse ejendomsvurderingen for ikke-retvisende, at det kan dokumenteres, at der foreligger objektivt konstaterbare forhold, som viser at ejendomsvurderingen afviger væsentligt fra markedsværdien, f.eks. forkerte faktuelle oplysninger, såsom areal, eller at ejendommen er ændret, f.eks. ombygget siden vurderingsdatoen. Det er derimod ikke tilstrækkeligt for en tilsidesættelse, at vurderingen ud fra Skattestyrelsens subjektive bedømmelse anses for at afvige fra handelsværdien.

Fravigelse af den offentlige værdi kræver dermed, at der kan fremlægges dokumentation for at værdien ikke er korrekt, mens det ikke er tilstrækkeligt for tilsidesættelse, at man antager af markedsprisen afviger væsentligt, hvis ikke dette understøttes af objektivt konstaterbare forhold, at uddrag fra Juridisk Vejledning 2015, afsnit C.B.3.5.4.3:

”Ved bedømmelsen af, om en ejendomshandel mellem interesseforbundne parter er sket i overensstemmelse med armslængdeprincippet, kan der efter administrativ praksis som udgangspunkt lægges vægt på den senest offentliggjorte ejendomsvurdering, men skattemyndighederne er ikke bundet af denne vurdering, hvis den ikke giver et retvisende udtryk for ejendommens handelsværdi ved salget. Se SKM2013.841.HR.

Ejendomsvurderingen afspejler f.eks. ikke ejendommens værdi, hvis denne må antages at være fejlbehæftet på tidspunktet for vurderingen.

Seneste ejendomsvurdering må ikke lægges til grund, hvis der siden ejendomsvurderingen er foretaget ombygning eller modernisering af den pågældende ejendom, som giver sig udtryk i ejendommens handelsværdi.”

Dette understøttes af gældende praksis.

Det følger samtidig af praksis, at bevisbyrden for at ejendomsvurderingen må anses for ikke-retvisende påhviler den part, som vil påstå dette, jf. uddrag fra præmisserne i Højesterets dom refereret i SKM 2019.74 HD:

”Højesteret finder, at den part, der gør gældende, at den offentlige ejendomsvurdering ikke giver et retvisende udtryk for handelsværdien, har bevisbyrden for dette. ”

Det er min opfattelse, at mine kunder i overensstemmelse med ovennævnte har ret til at handle til en pris, som svarer til den offentlige værdi.

Styrelsen har ikke løftet bevisbyrden for at den offentlige ejendomsvurdering konkret kan fraviges. Styrelsen ses faktisk overhovedet ikke at have forholdt sig til den offentlige værdi, idet styrelsens begrundelse for at afvise handelsprisen ser ud til at være salg af andre lejligheder i ejendomskomplekset.

Det er min opfattelse, at styrelsens begrundelse for at afvise overdragelsesprisen ikke opfylder kravene i skattemæssig praksis, da dette kræver at styrelsen konkret kan dokumentere at den offentlige værdi for [adresse2], 1. tv. ikke er retvisende.

Dette skal, jf. praksis være baseret på objektive forhold og ikke en skønsmæssig vurdering af handelspriserne i området.

Som nævnt ovenfor var lejligheden i selskabets ejerperiode i meget dårlig stand, herunder med ødelagte gulve og vægge, uden køkken og vandinstallationer og uden fuldt funktionsdygtigt badeværelse.

Dette var stadig i stort omfang gældende på tidspunktet for mine kunders aftale i 2015.

Skattestyrelsen kan derfor også af denne årsag ikke antage, at salgsprisen for andre lejligheder kan bruges som sammenligningsgrundlag.

Sammenfattende er det min opfattelse, at styrelsen ikke har løftet bevisbyrden for at den offentlige værdi kan fraviges. Dette bevirker, at mine kunder derfor har haft ret til at handle til den offentlige værdi.

Ad. tab ved salg af lejligheden

Styrelsen har gjort gældende, selskabet er afskåret fra at fremføre tabet fra salget af lejligheden.

Jeg skal fastholde, at selskabet skal have ret til at fremføre tabet, således som dette kan opgøres ud fra salgssummen.

Da indkomståret 2015 ikke var forældet på tidspunktet for fremsættelsen af kravet på fradrag, er der ikke noget til hinder for at indrømme om fradraget på nuværende tidspunkt, jf. den tidligere gældende skattekontrollovs § 1:

”Et kildeartsbegrænset tab, som ikke selvangives, fortabes til fremførsel, medmindre der kan ske genoptagelse af skatteansættelsen efter skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27.””

Skattestyrelsens udtalelse

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling til sagens afgørelse. Følgende fremgår af udtalelsen:

” Driftsomkostninger:

Fælles for sagerne er, at de omhandler sondringen mellem private og fradragsberettigede udgifter. De påklagede fradrag nægtet med hjemmel i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der er tale om ikke godkendte fradrag for diverse småanskaffelser, arbejdstøj, leje af arbejdsværelse i eneanpartshavers bolig og ikke godkendte fradrag for forbedringsudgifter på en tidligere af selskabet ejet ejerlejlighed.

Det bemærkes, at privat benyttelse har været mulig af det indkøbte og at Klager ikke har løftet bevisbyrden for at privat benyttelse ikke finder sted. Udgifterne anses retteligt at være indkomstopgørelsen uvedkommende.

Der er ikke skattemæssigt, den nødvendige sammenhæng mellem de erhvervede indtægter og de afholdte udgifter. Driftsomkostningsbegrebet i statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, er derfor ikke for opfyldt.

Tab ved salg af ejendom til direktør og eneanpartshaver:

Klager har den 15. august 2013 købt en ejerlejlighed beliggende på [adresse2], [by2] for 1.900.000 kr. Ejendommen er ikke udlejet og der har ikke været nogen registreret på adressen siden oktober 2014 ifølge det centrale personregister. Selskabet har betalt for fællesudgifter, el og ejendomsskat.

Lejligheden sælges den 30. september 2015 til eneanpartshaveren for 830.000 kr.

Lejligheden blev ikke udbudt til salg på det frie ejendomsmarked.

Det kan ikke lægges til grund, at ejendommen blev anskaffet af selskabet som et investeringsobjekt, men blev erhvervet med formålet om at tjene som privat bolig for eneanpartshaveren. Ejendommen var desuden ikke anvendt erhvervsmæssigt af Klager. Det skal yderligere oplyses, at direktøren / eneanpartshaveren overtog ejendommen i 2015 efter istandsættelse.

Differencen mellem den faktiske overdragelsessum på 830.000 kr., og Klagers samlede udgifter til istandsættelse for ejendommen på 2.042.152 kr. udgør 1.212.512 kr. Dette beløb, ønsker Klager fradrag for som tab vedr. salg af ejendom. Fradraget er ikke blevet imødekommet eller godkendt.

Skattestyrelsen fastholder, at det er med rette, at Klager er blevet nægtet fradrag for et tab, idet der ikke har været tale om et driftsrelateret tab. Skattestyrelsen henviser til udtalelse i sagen med sagsnummer [sag1].”

Retsmødet

På retsmødet fastholdt repræsentanten de nedlagte påstande og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med tidligere indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Ifølge statsskattelovens § 6, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, fradrages. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Udgifter, der vedrører formuesfæren/indkomstgrundlaget, kan ikke fradrages efter bestemmelsen. Det er en betingelse for fradragsret, at der foreligger en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.

Bevisbyrden for, at der er tale om en fradragsberettiget driftsomkostning, påhviler selskabet. Er der tale om transaktioner mellem interesseforbundne parter, er bevisbyrden skærpet.

Fradrag for udgifter til inventar, arbejdstøj, lejeudgifter og forbedringsudgifter på ejendom

Som konsekvens af Landsskatterettens afgørelse af dags dato i sag nr. [sag1] for direktør og hovedanpartshaver, [person1], anses selskabets afholdes af udgifter til inventar, arbejdstøj, lejeudgifter og forbedringsudgifter på ejendom i indkomstårene 2013-2017, svarende til samlet 412.395 kr., ikke at være fradragsberettiget driftsomkostninger.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Tab ved salg af ejendom

Som konsekvens af Landsskatterettens afgørelse af dags dato i sag nr. [sag1] for direktør og hovedanpartshaver, [person1], anerkendes selskabets tab ikke ved salget af [adresse2], [by2], i indkomståret 2015, svarende til 1.212.152 kr.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.