Kendelse af 28-11-2022 - indlagt i TaxCons database den 05-01-2023

Journalnr. 19-0063411

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2015

Lån over mellemregningskontoen anset for udbytte

513.143 kr.

0 kr.

513.143 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren var hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1] (herefter selskabet). Selskabets formål var at drive handel samt aktiviteter i tilknytning hertil. Selskabet blev opløst efter konkurs den 19. september 2016.

Selskabet havde regnskabsår fra 1. september til 31. august.

Det fremgår af selskabets årsrapport for regnskabsåret 2014/2015, at selskabet havde andre tilgodehavender på 513.143 kr. Det fremgår af brev fra kurator, at selskabet havde et tilgodehavende hos [virksomhed1] v/ [person1] på 513.143,26 kr.

[person1] var indehaver af [virksomhed1] v/[person1], CVR-nr. [...2]. Virksomheden ophørte den 21. december 2017 og havde branchekode 479900 ”Anden detailhandel undtagen fra forretninger, stadepladser og markeder”. Det fremgår af klagen og Skattestyrelsens afgørelse, at [person1] har været samlevende med klageren siden den 1. juni 1998.

Selskabet havde en mellemregningskonto med [virksomhed1] v/ [person1]. I 2014/2015 blev der bogført følgende posteringer på ”9300Mellemregning [virksomhed1]”:

Dato	Tekst	Debet	Kredit	Saldo
Primo	Overført fra forrige år		17.375 kr.	-17.375 kr.
16.10.14	[...]		14.125 kr.	- 31.500 kr.
01.01.15	KOB [virksomhed1] 1.7/31.8		353.100 kr.	-384.600 kr.
13.03.15	[virksomhed1]	2.105 kr.		-382.495 kr.
18.03.15	[virksomhed2]	16.217,50 kr.		-366.277,50 kr.
18.03.15	[virksomhed2]	10.375 kr.		-355.902,50 kr.
18.03.15	[virksomhed2]		16.217,50 kr.	-372.120 kr.
18.03.15	[virksomhed2]		10.375 kr.	-382.495 kr.
14.04.15	[virksomhed2]	16.217,50 kr.		-366.277,50 kr.
14.04.15	[virksomhed2]		16.217,50 kr.	-382.495 kr.
29.04.15	LON [person2]		4.171 kr.	-386.666 kr.
04.05.15	[virksomhed2]	16.217,50 kr.		-370.448,50 kr.
04.05.15	[virksomhed2]		16.217,50 kr.	-386.666 kr.
28.07.15	[virksomhed3]	4.436,73 kr.		-382.229,27 kr.
11.08.15	[virksomhed2]	16.647,50 kr.		-365.581,77 kr.
ULTIMO	KOB [virksomhed1] 1/7-31/8	353.100 kr.		-12.481,77 kr.
ULTIMO	BRÆNDSTOP ANSLÅ. FRA 13/4		5.625 kr.	-18.106,77 kr.
ULTIMO	LØNANDEL [virksomhed1]	531.250 kr.		513.143,23 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomståret 2015 med 513.143 kr.

Skattestyrelsen har begrundet afgørelsen med følgende:

”(...)

Den skete samhandel mellem [virksomhed1] v/[person1] og [virksomhed4] ApS anses ikke for at være en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Dette begrundes med, at der ikke er sket løbende fakturering af afholdte lønudgifter.

Udlæg for [virksomhed1] v/[person1], anses for at være et ydet indirekte lån uden tilbagebetalingspligt, jf. ligningslovens § l 6E, idet der er en relation mellem jer jf. ligningslovens §2.

Indirekte lån er også omfattet af bestemmelsen i ligningslovens§ 16E. Ifølge forarbejderne anses lån til nærtstående som indirekte lån. Selskabets udlån til [virksomhed1] v/[person1] anses for at være et indirekte lån dig. Du anses for at have modtaget et lån fra [virksomhed1], som du er skattepligtig af i henhold til ligningslovens § l 6E. Beløbet anses for at være udbytte til dig jf. Ligningslovens § 16A.

Der foreligger ingen redegørelse fra dig vedrørende forholdene i selskabet.

Lån, som et selskab yder til en hovedanpartshaver med bestemmende indflydelse i selskabet, behandles som en skattepligtig hævning uden tilbagebetalingspligt. Bestemmelsen står i ligningslovens § 16 E. Lånet beskattes enten som udbytte eller som løn på tidspunktet for udbetalingen/hævningen.

Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettighederne, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 % af anpartskapitalen eller rådes over mere end 50 % af stemmerne. Da du både var ejer og direktør i [virksomhed1], anser vi dig for at have haft bestemmende indflydelse i selskabet.

Vi anser den samlede saldo på mellemregningskonto pr. 31. august 2015 vedr. [virksomhed4] for at udgøre et udlån til dig, fordi, du er nærtstående i forhold til modtager, din samlever [person1].

Da du ikke har selvangivet lånet ydet til [virksomhed4], forhøjer vi din aktieindkomst for 2015 med 513.143 kr. Forhøjelsen sker efter ligningslovens§ 16 E. Du skal betale skat af beløbet efter reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 1. Beløbet beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1.

(...)”

Skattestyrelsen har udtalt følgende til klagen:

”(...)

[person3] har ikke haft bemærkninger til Skattestyrelsens forslag af 25. april 2019.

Først i klagen til Skatteankestyrelsen, er driften i [virksomhed1] blevet nærmere beskrevet, herunder samhandlen mellem de to virksomheder - [virksomhed1] v/[person1] og [virksomhed1].

•

Af udleveret resultatopgørelse og kontokort vedr. perioden 1. september 2015 til 29. februar 2016 fremgår det, at der 31. december 2015 er indkøbt varer hos [virksomhed1] v/[person1] for henholdsvis 75.000 kr. og 80.000 kr. Disse varekøb er ikke posteret på konto 9300Mellemregning [virksomhed1], hvorfor de således ikke er brugt til at nedbringe den skyld som [virksomhed1] v/[person1] har til [virksomhed1].

•

Af udleveret resultatopgørelse vedr. perioden 1. september 2015 til 29. februar 2016 fremgår det, at der ikke er sket løbende bogføring på konto 3300Lønandel [virksomhed1], hvilket ville være naturligt, idet der sker månedlig lønudbetaling. Året før er det samme tilfældet, idet den del af [virksomhed1] lønudgifter der er viderefaktureret til [virksomhed1] er sket som en efterpostering ultimo regnskabsåret. I et normalt erhvervsforhold vil der ske viderefakturering i forbindelse med lønudbetalinger.

Ovenstående anses ikke for at være sædvanlige forretningsmæssige dispositioner.

Klager har påberåbt sig at ligningslovens§ 16E ikke finder anvendelse, da der er tale om sædvanlige forretningsmæssige dispositioner.

I SKM2013.113SR er Skatterådet kommet med følgende bemærkning omkring "sædvanlige forretningsmæssige dispositioner": "For at lån mellem selskab og hovedaktionær ikke skal blive omfattet af ligningsloven§ 16E, er det derfor en forudsætning, at udlånet er udtryk for en sædvanligforretningsmæssig disposition for selskabet. Dvs. en transaktion som selskabet løbende også har med uafhængige parter og på tilsvarende vilkår. Som eksempel på dette fremgår af forarbejderne; lån, der opstår i forbindelse med aktionærens almindelige samhandel med selskabet på sædvanlige kreditvilkår."

Samhandel der er bogført som efterpostering i forbindelse med årsafslutning, kan ikke anses som almindelig samhandel. Dette understøttes af at det var tale om en momsbelagt udgift, der vedrørte månedligeudlæg for [virksomhed1] v/[person1].

I forbindelse med efterposteringen vedr. Lønandel [virksomhed1], ultimo august 2015 var [virksomhed1] v/[person1] berettiget til af angive købsmoms på 106.250 kr. [virksomhed1]' momsangivelse vedr. 2. halvår 2015 var på 132.061 kr. og blev ikke betalt.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke er skattepligtig af lån over mellemregningskontoen som udbytte.

Til støtte herfor har klagerens tidligere repræsentant anført:

”(...)

Faktum i sagen er således, at selskabet [virksomhed1], cvr-nr. [...1], blev stiftet af [person3] den 15. marts 2011. Selskabet havde forskudt regnskabsår fra d. 1.9 til 31.08, og blev stiftet med en kontant indbetalt selskabskapital på kr. 80.000.

Selskabets vedtægtsbestemte formål var at drive handel samt aktiviteter i tilknytning hertil, og selskabet havde branchekode ”475930 Detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik, vaser, lysestager m.v.”

[person3] indtrådte som direktør for selskabet fra stiftelsestidspunktet og var direktør frem til den 21. juni 2016.

Selskabet havde butikker i [by1] Center og [by2] Bycenter, som handlede med 10 kr. og 20 kr. varer, samt diverse varepartier. Konceptet mindede således en del om [virksomhed5], [virksomhed6] og [virksomhed7].

[person3] stod selv i en af forretningerne og sørgede for den daglige drift, herunder, at der var personale i alle butikkerne.

Varerne blev i alt væsentlighed købt igennem [virksomhed1] v/[person1], der drev engroshandel med import, og særligt opkøb af varepartier, som blandt andet blev solgt til [virksomhed1], men også andre butikker rundt om i Danmark.

Erhvervsstyrelsen begærede selskabet tvangsopløst den 27. juli 2016. Den 2. september 2016 blev [person4], [virksomhed8] udpeget som likvidator. På baggrund af likvidators begæring blev selskabet erklæret konkurs den 19. september 2016.

Selskabets seneste regnskabsperiode var 1. september 2014 til 31. august 2015. I dette regnskab var der ”Andre tilgodehavender” på 513.143 kr. Posten var på 0 kr. året før.

[person3] underskrev den 31. januar 2016 som dirigent for selskabets ordinære generalforsamling og samme dato underskrev [person3] ledelsespåtegningen i regnskabet.

Det fremgår af selskabets interne bilagsmateriale, konto 9300Mellemregning [virksomhed1], at der var en mellemregningskonto på 513.143 kr., som primært bestod af en efterpostering på 531.250 kr.: ”Bilag 999 Lønandel [virksomhed1]”.

[virksomhed1] indehaves af [person1], der har været samlevende med [person3] siden 1. juni 1998.

Det fremgår af selskabets kontospecifikationer, at [virksomhed1] har foretaget betydelige varekøb hos [virksomhed1] v/[person1], samt fået refunderet huslejebetalinger af [virksomhed1] v/[person1].

Der har således været samhandel mellem [virksomhed1] og [virksomhed1] v/[person1] – dette faktuelle forhold fremgår direkte af Skattestyrelsens afgørelse, og kan således lægges til grund som ubestridt faktum.

Der vedlægges som sagens bilag 2 kontoudtog, der viser omfanget af varekøb hos [virksomhed1] v/[person1].

Det er således et indiskutabelt faktum, at der har været et erhvervsmæssigt samarbejde mellem disse to virksomheder, og at der har været opgjort et løbende mellemværende mellem virksomhederne i relation hertil.

Det er korrekt, at der mellem [virksomhed1] v/[person1] og selskabet er et mellemværende på kr. 513.143, men dette er et erhvervsmæssigt mellemværende mellem to virksomheder, der har haft løbende samhandel, og erhvervsmæssig relation, hvilket selskabets revisor allerede har oplyst til kurator, og Skattestyrelsen, der har fået info fra kurator.

Der er tillige dog en mindre mellemregning mellem [person1] personligt og selskabet på kr. 4.034,64. Der er således ført to mellemregningskonti mellem selskabet og [person1], én der vedrører den erhvervsmæssige relation og én der vedrører [person1] privat.

(...)

Nærværende sag vedrører et mellemværende mellem to virksomheder - [virksomhed1] v/[person1] og den virksomhed som [person3]s selskab [virksomhed1] ApS drev.

Dette er en vigtig pointe, idet det mellemværende som sagen vedrører alene vedrører den erhvervsmæssige relation og ingen relation har til den mellemregning, som selskabet havde med [person1] privat.

Det fremgår af sagens faktum, som Skattestyrelsen tillige anerkender, at der løbende har været betydelig samhandel mellem disse to virksomheder, hvilket i øvrigt tillige fremgår af selskabets bogføring. Det fremgår ligeledes af denne bogføring, at saldoen løbende har varieret.

[virksomhed1] v/[person1] har leveret varer til [virksomhed1], og har således været leverandør til selskabet, der omvendt via modregning har afholdt udgifter for [virksomhed1] v/[person1], således at saldoen da selskabet gik konkurs var i selskabets favør, men essensen er, at mellemregningen har bevæget sig op og ned igennem hele perioden.

Der er således ikke tale om, at der er hævet penge til [person1] privat, eller at denne løbende har fået lån i selskabet til sit private underhold m.v., gælden er opstået i forbindelse med det løbende samarbejde mellem virksomhederne.

Det fremgår af ligningslovens § 16 E, at

”Hvis et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 , og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2 . 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabsloven § 206, stk. 2 . 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.

Stk. 2 Ved tilbagebetaling af lån m.v., der er beskattet efter stk. 1 , medregnes det tilbagebetalte ikke ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.”[min understregning]

Det fremgår af forarbejderne (specifikke bemærkninger til bestemmelsen) at:

” Det foreslås at beskatte lån m.v. til aktionærer, der har bestemmende indflydelse i det långivende selskab . Formålet hermed er at fjerne det skattemæssige incitament til at optage sådanne lån. Den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 E skal således imødegå, at aktionærlån anvendes som skattefrit alternativ til hævning af skattepligtigt udbytte eller løn.”[min understregning]

I nærværende sag er der ikke tale om, at der er opstået et ”aktionærlån” som alternativ til udbytte eller løn. Mellemværendet med [virksomhed1] v/[person1] er et rent forretningsmæssigt mellemværende mellem to virksomheder.

Det fremgår videre, at

”Bestemmelsen finder ikke anvendelse på lån m.v., der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Det vil f.eks. være lån, der opstår som led i aktionærens almindelige samhandel med selskabet på sædvanlige kreditvilkår.”

Skattestyrelsen har ikke i sin afgørelse forholdt sig til om mellemværendet er på sædvanlige kreditvilkår i henhold til den løbende samhandel og det løbende samarbejde mellem de to virksomheder, hvilket er det afgørende i forhold til afgørelsen af nærværende sag.

Man kan naturligvis ikke sige, at det ikke er på sædvanlige vilkår, at [virksomhed1] v/[person1] skylder selskabet penge, hvis selskabet på samme vilkår har skyldt [virksomhed1] v/[person1] penge – de sædvanlige forretningsmæssige vilkår vender begge veje i forbindelse med den vurdering, der skal foretages, når samhandlen så at sige går begge veje.

Der foreligger intet på sagen, der viser, at Skattestyrelsens afgørelse er korrekt i denne relation, hvilket i øvrigt ej heller er tilfældet, som det tillige fremgår af bogføringen.

Det fremgår heraf, at saldoen på mellemregningen i en lang periode har været bogført i [virksomhed1] v/[person1] favør med et relativt omfattende beløb, i hvert fald et beløb, der er sammenligneligt med det beløb, som selskabet skyldte [virksomhed1] v/[person1] da selskabet gik konkurs, og som ville være blevet udlignet med yderligere varekøb, var selskabet ikke forinden gået konkurs.

Der er således på ingen som helst vis, noget som helst grundlag for at beskatte [person3] af maskeret udlodning i nærværende sag.

(...)”

Klagerens tidligere repræsentant har bemærket følgende til Skattestyrelsens udtalelse til klagen:

”Jeg har modtaget Skattestyrelsens udtalelse, som jeg har noteret mig indholdet af. Udtalelsen giver ikke anledning til at ændre min opfattelse af sagen, idet jeg dog har følgende supplerende bemærkninger til udtalelsen.

Som anført i klagen har der været et løbende samhandelsforhold mellem de to virksomheder, der har relateret sig til helt sædvanlige leverancer m.v. mellem virksomhederne i forhold til deres respektive drift.

Det mellemværende der opstår, har ingen relation til de tilfælde, hvor udlodningsbeskatning kommer i spil, qua der ikke er, og aldrig i denne sag har været noget skattemæssigt incitament til at optage et aktionærlån. Ligningslovens § 16 E finder anvendelse i de tilfælde hvor, at aktionærlån anvendes som skattefrit alternativ til hævning af skattepligtigt udbytte eller løn.

SKM2013.113.SR vedrørte salg af en ejendom, hvor faktum var hvorvidt et selskab kunne sælge en fast ejendom til selskabets hovedaktionær, hvor handlen blev delvist finansieret med et sælgerpantebrev, uden at dette blev omfattet af reglerne om beskatning af ulovligt anpartshaverlån. Skatterådet svarede nej, uanset, at sælgerpantebrevet blev ydet på normale markedsvilkår med hensyn til kontant udbetaling, lånets forrentning, afdrag og opsigelsesvilkår m.v.

De faktuelle forhold i den pågældende sag var således fundamentalt anderledes end i nærværende sag, der vedrører et mellemværende opstået mellem to virksomheder i forbindelse med en løbende samhandel, hvor parternes mellemværende er gået op og ned, henover perioden.

SKM2013.113.SR vedrørte et enkeltstående lån i forbindelse med finansiering af en enkeltstående handel med fast ejendom, mellem selskabet og selskabs aktionær, hvor aktionærens alternativ til sælgerfinansieringen var at aktionæren skulle optage et enkeltstående lån andetsteds til at finansiere købet af ejendommen.

I nærværende sag er der, som anført, tale om løbende samhandel mellem to virksomheder, og får Skattestyrelsen medhold i denne sag vil det i realiteten medføre, at det ikke vil være muligt at lave mellemregning mellem personligt ejede virksomheder og selskaber, hvis der er løbende samhandel, hvilket aldrig har været tanken med ligningslovens § 16 E.”

Repræsentanten har den 23. december 2021 anført:

”(...)

Ligningslovens § 16E

Det fremgår af ordlyden af ligningslovens § 16 E:

”Hvis et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller

2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller

indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens

almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt,

forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af

§ 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig

forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller

på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabsloven § 206, stk. 2. 1.

og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler,

der stilles til rådighed.” [Egen understregning]

Forholdet om bestemmelsens led omkring forretningsmæssig disposition er allerede i klagen redegjort indgående for, hvorfor der i dette supplerende indlæg skal argumenteret for, at bestemmelsen i ligningslovens § 16 E slet ikke finder anvendelse.

Det er en forudsætning for at beskatte efter ligningslovens § 16 E, hvis der direkte ydes lån mellem en person og et selskab, der er omfattet af ligningslovens § 2 i forhold til hovedanpartshaveren.

I denne sag er det et faktum, at den mellemregning, der ifølge Skattestyrelsens opfattelse, er opstået mellem Klagers selskab og [person3]s samlever [person1]s personlige virksomhed, er en mellemregning mellem selskabet og den personligt drevne virksomhed.

Det er derfor et faktum, at lånet ikke er optaget direkte mellem hovedaktionæren og selskabet.

Det er derfor den anden del af bestemmelsen, der er interessant. Lånet er indirekte ydet til en fysisk person, der har en tilknytning til selskabet, som omhandlet i ligningslovens § 2.

Mellemregningen er opstået mellem [person1]s virksomhed, altså mellem [person1]s personlige virksomhed og Klagers selskab.

For at beskatte hovedanpartshaveren i henhold til ligningslovens § 16 E, skal der være en forbindelse mellem den fysiske person, der får stillet midlerne til rådighed, som omhandlet i ligningslovens § 2, stk. 2.

Ligningslovens § 2, stk. 2 har følgende ordlyd;

Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder,

således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct.

af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved

bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende

indflydelse på en juridisk person, eller om der udøves en bestemmende

indflydelse over den skattepligtige af en juridisk eller fysisk person, medregnes

aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne

selskaber, jf. stk. 3, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf.

ligningslovens § 16 H, stk. 6 , eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet

selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående

m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Tilsvarende medregnes

ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere,

med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af

fælles bestemmende indflydelse. Tilsvarende medregnes ejerandele og

stemmerettigheder, som indehaves af en person omfattet af kildeskattelovens

§ 1 eller et dødsbo omfattet af dødsboskattelovens § 1, stk. 2, i

fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust

stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller

truster stiftet af disse. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle,

forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller

eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold

sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold . Egen fremhævelse]

Det fremgår meget tydeligt, at for at være omfattet af ligningslovens § 2, stk. 2, som er en forudsætning for at blive skattepligtig efter ligningslovens § 16 E, skal den fysiske person, der modtager det omhandlede lån, have en tilknytning som omhandlet efter ligningslovens § 2, stk. 2.

Heraf fremgår, at for fysiske personer, er det en relation til selskabet, som omhandlet af ligningslovens § 16 H, stk. 6. Det er altså alene personer, der til selskabet har en relation, som den relation der fremgår af ligningslovens § 16 H, stk. 6, der kan begrunde, at hovedanpartshaveren har modtaget et indirekte lån i henhold til ligningslovens § 16 E.

Af ligningslovens § 16 H, stk. 6 fremgår;

”Stk. 1 finder anvendelse, hvis den skattepligtige i fællesskab med nærtstående eller i

fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående

eller fonde eller trusts stiftet af disse kontrollerer et udenlandsk selskab som nævnt i stk.

1. Den skattepligtige anses for at kontrollere et selskab, hvis vedkommende direkte eller

indirekte eller i fællesskab med nærtstående ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i

selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Som nærtstående

anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn

og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold

sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Ejerandele og stemmerettigheder, som

indehaves af selskabsdeltagere, med hvem den skattepligtige har en aftale om udøvelse

af kontrol, eller som indehaves af et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1,

2. pkt. (transparent enhed), hvori den skattepligtige deltager, medregnes ved opgørelsen

i 2. pkt.”

Det fremgår tydeligt, at for at en hovedaktionær er omfattet af bestemmelsen, skal denne person have indgået ægteskab med den anden person.

I nærværende sag, hvor det ikke er direkte lån til Klager, men en mellemregning mellem Klagers selskab og [person1]s personlige virksomhed, som Skattestyrelsen mener er et indirekte aktionærlån efter ligningslovens § 16 E, skal det derfor først vurderes, om situationen overhovedet er omfattet af ligningslovens § 16 E.

For at blive omfattet af det indirekte lån til klager, betinger det i henhold til ligningslovens § 16 E, at der er ydet et indirekte lån til en nærtstående af Klager, som defineret i ligningslovens § 2, stk. 2, der igen for fysiske personer referer til definitionen i ligningslovens § 16 H, stk. 6.

Af denne bestemmelse fremgår en udtømmende opregning af de personer, der er nærtstående til selskabet, der netop i henhold til ligningslovens § 16 E skulle give anledning til beskatning af Klager som et indirekte ydet lån til Klager via en nærtstående.

Opregningen i ligningslovens § 16 H, stk. 6 omhandler ikke samlevende. Personer, der bor sammen, men ikke er gift.

Loven opregninger helt tydeligt og udtømmende, hvad der skal forstås ved nærtstående, og det er Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældreog bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller ellerdødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestillesmed ægte slægtskabsforhold.

En samlever er intet sted oplistet som en nærtstående i henhold til ligningslovens § 16 H, som der henvises til i ligningslovens § 2 for at definere, hvad er en nærtstående, der i henhold til ligningslovens § 16 E kan medføre beskatning af et indirekte ydet aktionærlån.

Hverken ligningslovens § 2, stk. 2 eller ligningslovens § 16 H, stk. 6 nævner en ugift samlevende med et eneste ord som en nærtstående.

Og da ligningslovens § 16 E direkte skriver forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2.

Klager er ikke enig i, at der er tale om et lån, men lægges dette til grund som en forudsætning, så er lånet ydet mellem Klagers selskab og Klagers samlevers personlige virksomhed.

Vurderingen af den forudsætning ligningslovens § 16 E, stk. 1 selv opsætter for lovens anvendelse, altså at det er er en forudsætning, at der mellem låntager (her [person1]s personlige virksomhed) og långiver (Klagers selskab) er er en forbindelseomfattet af § 2.

Som det direkte fremgår at ovenstående, så er den forbindelse, der er tale om, en bestemmende indflydelse over selskabet. Den kan opnås enten selvstændigt – det har Klagers samlever ikke, idet klagers samlever ikke har eller ejer noget af klagers selskab, eller ved at være nærtstående til ejeren.

Og det er det nærtstående-begreb, der er defineret i ligningslovens § 16 H, stk. 6 som den skattepligtiges, (det vil her være [person1]) ægtefælle, forældre og bedsteforældresamt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter denævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold.

[person1] kan således aldrig blive betragtet som havende bestemmende indflydelse, hverken i henhold til ligningslovens § 2 eller ligningslovens § 16 H, idet samlevere ikke er med i den udtømmende liste over nærtstående.

Når [person1] ikke er nærtstående, og dermed ikke opnår en bestemmende indflydelse efter ligningslovens § 2 eller § 16 H, stk. 6, er forudsætningen i ligningslovens § 16 E for overhovedet at anvende reglen, forudsat at der mellem långiver oglåntager er en forbindelse omfattet af § 2, opfyldt, hvorfor der ikke er hjemmel til at beskatte Klager af et indirekte ydet lån fra selskabet.

Der er således ikke noget grundlag for at beskatte klager efter ligningslovens § 16 E, idet bestemmelsen ikke er ment til at finde anvendelse på situationer, hvor der er tale om nærtstående. Det fremgår direkte af ligningslovens § 16 Es egen forudsætning om en forbindelse omfattet af ligningslovens § 2, med denne bestemmelses henvisning til ligningslovens § 16 H, stk. 6.”

Repræsentanten har den 3. marts 2022 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

”På baggrund af Landsskatterettens forslag til afgørelse, som Klager på ingen måde er enig i, og som i øvrigt ses at være i strid med Landsskatterettens egen praksis, hvilket senest er kommet til udtryk i SKM 2022.87 LSR, hvor interessefællesskabet korrekt ikke ses anvendt over for personer, der ikke er omfattet af lovbestemmelsen som Klager har redegjort for i seneste indlæg, anmoder Klager om retsmøde i Landsskatteretten for at præsentere Landsskatteretten for de anbringender, som Landsskatteretten selv har anvendt i eksempelvis SKM 2022.87 LSR, hvorefter der ikke er hjemmel til at anse søskende eller samlevende for omfattet af ligningslovens § 16 E.”

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”(...)

Skattestyrelsen har den 27. maj 2019 truffet afgørelse om, at overførsel fra [virksomhed1], der på mellemregningskontoen fremgår som ” Lønandel [virksomhed1]” er omfattet af ligningslovens § 16 E. Lånebeløbet anses som udbytte efter reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 1, og beløbet skal derfor beskattes efter personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1.

I klagen til Skatteankestyrelsen gøres gældende, at debiteringen på [virksomhed1] mellemregningskonto er en sædvanlig forretningsmæssig disposition i samhandel med [virksomhed1] v/[person1] og derfor ikke skattepligtig for klageren efter ligningslovens jf. § 16 A jf. § 16 E.

Skatteankestyrelsen har indstillet stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse.

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse og har følgende bemærkninger til sagen:

Faktiske forhold

Klager stiftede selskabet [virksomhed1] den 15. marts 2011. Fra stiftelsestidspunktet og frem til den 21. juni 2016, var klager eneanpartshaver og direktør i selskabet.

Selskabet kom under tvangsopløsning den 27/7-2016 og er ophørt ved konkurs den 17/5-2017.

I selskabets årsrapport for regnskabsperiode 1. september 2014 til den 31. august 2015, fremgår ”andre tilgodehavender” på 513.143 kr. I årsrapporten 2013/2014 var posten på 0 kr...

Af selskabets mellemregningskonto med [virksomhed1] fremgår et tilgodehavende på 513.143 kr. Beløbet fremkom på baggrund af en efterpostering på 531.250 kr., bogført som ”Lønandel [virksomhed1]”.

Af kontospecifikationer fremgår, at [virksomhed1] har foretaget varekøb hos [virksomhed1] v/[person1]. Der er bl.a. foretaget varekøb på 75.000 kr. og 80.000 kr. den 31. december 2015. Købene er ikke posteret på mellemregningskontoen.

Yderligere fremgår at mellemregningskontoen den 1/1 2015 krediteres med varekøb på 353.100 kr., der ved en efterpostering blev debiteret ultimo 2015.

Klageren har siden 1. juni 1988 været samlevende med indehaveren af virksomheden [virksomhed1].

Maskeret udbytte

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1. Et økonomisk gode kan anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, selvom godet ikke er tilfaldet hovedaktionæren personligt, men derimod f.eks. en hovedaktionærs nærtstående. Det fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 16 A (Folketingstidende 1999/2000, Tillæg A, spalte 6470-6471).

Det følger af ligningslovens § 16 E, stk. 1, at vis et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler som hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af ligningslovens § 2. 1. pkt., finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån via selvfinansiering som nævnt i selskabslovens § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.

Bestemmelsen har virkning for lån, der er ydet fra og med den 14. den august 2012.

Indirekte lån er ifølge ordlyden også omfattet af bestemmelsen. Af bemærkningerne til lovforslaget til ligningslovens § 16 E (L 199, Folketinget 2011-12), fremgår det, at;

”En låntager som ikke selv har bestemmende indflydelse i selskabet, men er nærtstående – f.eks. ægtefælle – til en aktionær med bestemmende indflydelse, omfattes i kraft af henvisningen til ligningslovens § 2 også af forslaget. Hvis en sådan låntager hverken er aktionær eller ansat i selskabet, kan vedkommende ikke beskattes af maskeret udbytte eller løn. En hævning uden tilbagebetalingspligt til en sådan person kan efter praksis anses for at have passeret den nærtstående aktionær med bestemmende indflydelse. I en sådan situation vil der skulle ske beskatning hos aktionæren af udbytte eller løn.

(...)

Efter den foreslåede § 16 E, stk. 1, skal der ske beskatning i de tilfælde, hvor et selskab direkte eller indirekte stiller midler til rådighed for, yder lån til eller stiller sikkerhed for en fysisk eller juridisk person, der har den i ligningslovens § 2 nævnte forbindelse til selskabet.

(...)

Bestemmelsen omfatter også lån, der ikke er ydet direkte til en aktionær. Lån kan f.eks. opstå ved, at selskabet overtager en fordring mod en aktionær, køber et pantebrev udstedt af en aktionær eller låner til nærtstående personer, f.eks. ægtefæller eller børn.”

Højesteret har i TfS1999.728 har anført, at det ikke er et krav, at betalingerne er tilgået klager selv, men at udbyttet kan anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi ud fra et synspunkt om, at betalingerne i selskabet er sket i hovedaktionærens og ikke i selskabets interesse.

Ved dom af 27. juni 2019, offentliggjort som SKM2019.377.ØL, fandt Østre Landsret, at en skatteyders selskabs lån til tredjemands selskab, hvorved skatteyderens ægtefælle kunne optage et lån hos tredjemands selskab hvori hverken skatteyderen eller dennes ægtefælle havde bestemmende indflydelse, var omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, jf. stk. 2, idet skatteyderen indirekte havde stillet midler til rådighed for sin ægtefælle ved lånet til tredjemands selskab.

I SKM2021.19.BR fandt byretten, at en hovedanpartshaver og dennes samlever gennem 30 år, var at anse for nærtstående, på grund af den interesseforbindelse der er mellem samlevende, idet at et lån må antages at komme en samlever til gode på samme må som f.eks. en ægtefælle.

Lån over mellemregningskontoen

Det fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 16 E (L199, bilag 11 og 14), at det forhold at betalinger er bogført på mellemregningskontoen, kan ikke i sig selv føre til, at der er tale om sædvanlige forretningsmæssige dispositioner og enhver postering på mellemregningskontoen, hvorved der opstår et lån til klageren eller et allerede eksisterende lån forøges, anses for omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, jf. SKM2021.357.ØL, SKM2021.422.VLR, og SKM2019.127.BR.

Af kontokortet for mellemregningskontoen ”9300 mellemregning [virksomhed1]” fremgår det, at overførslen fra klagers selskab til sin samlevers enkeltmandsvirksomhed er den eneste overførsel der medfører at mellemregningskontoen bliver positiv, indtil da har mellemregningskontoen kun haft negative tal. Ved overførslen opstår der derfor en gæld til selskabet, som efter Skattestyrelsens opfattelse ikke er en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Det fremgår af regnskaberne for regnskabsårene 2012/2013, 2013/2014 og 2014/2015 som var det sidste regnskab inden selskabets konkurs, at før lønrefusion og socialsikring, var lønudgifterne 182.010 kr., 493.140 kr., og 1.238.316 kr.

Overførslen fra klagers selskab til sin samlevers enkeltmandsmandsvirksomhed er den eneste overførsel af denne type, der er ikke tidligere set overførsler af løn til samleverens enkeltmandsvirksomhed fra selskabets mellemregningskonto. Klager ikke har forsøgt at dokumentere at samleveren har været ansat eller hvorledes beløbet opgøres. Det er derfor forsat Skattestyrelsens opfattelse, at klager ikke har dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at overførslen vedrører et for selskabet udført arbejde.

Klager har ikke efter Skattestyrelsen opfattelse, dokumenteret at overførslen fra klagers selskabs mellemregningskonto til klagers samlevers enkeltmandvirksomhed er en sædvanlig forretningsmæssig disposition og dermed afholdt i selskabets interesse. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at selskabets overførsel til klagers samlevers enkeltmandsvirksomhed har været i klagers egen interesse, ved at overførslen er et indirekte lån til klager selv.

På baggrund af ovenstående, er Skattestyrelsen er derfor enig med Skatteankestyrelsen i, at klager ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at lønoverførslen fra mellemregningskontoen har været afholdt i selskabets interesse, men at beløbet derimod er afholdt i klagers egen interesse som et indirekte lån til klager selv og beløbet derfor anses for at have passeret klagers økonomi. Som følge

deraf er overførslen fra selskabets mellemregningskonto til klagers samlevers enkeltmandsvirksomhed omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, og skal derfor beskattes som udbytte jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

(...)”

Repræsentantens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Repræsentanten har fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

”(...)

Dernæst skal Klager fremsætte følgende kommentarer til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, idet alle tidligere fremsatte påstande og anbringender i det hele fastholdes og suppleres med nedenstående.

Skatteankestyrelsen fremhæver to ting.

For det første, at det beløb, der opstår på mellemregningen mellem Klagers selskab og Klagers samlevers virksomhed er omfattet af LL § 16 E, idet Skatteankestyrelsen anser samlevende for omfattet af ligningslovens § 16 E og for det andet, at det beløb der, opstår på mellemregningen ikke opstår som led i almindelig forretningsmæssig drift.

For så vidt angår det sidste, antager Skatteankestyrelsen, at der ikke er tale om almindelig forretningsmæssige dispositioner, idet Klagers selskabs opnår et tilgodehavende hos Klagers samlevers personlige virksomhed, idet dette ikke har været tilfældet tidligere.

Det er imidlertid slet ikke et parameter, som forarbejderne lægger op til, skal indgå i vurderingen. Det fremgår imidlertid, at forretningsmæssige dispositioner udspringer af løbende samhandel, og at mellemværendet kan være i den ene virksomheds favør eller i den anden virksomheds favør.

Skattestyrelsen lægger til grund, at da det bliver i Klagers selskabs favør for første gang, er dette en usædvanlig forretningsmæssig disposition, men det er stik imod forarbejdernes anvisning af, hvad en forretningsmæssig disposition er.

For så vidt angår anvendelsesområdet for ligningslovens § 16 E er det korrekt, at byretten i SKM 2021.19 BR fandt, at ligningslovens § 16 E fandt anvendelse mellem samlevende.

Hertil må anføres, at byretten har været i en retsvildfarelse omkring begreberne nærtstående og interesseforbundne, hvilket Landsskatteretten da også har skilt ad igen efterfølgende ved SKM 2022.87, hvor Landsskatteretten fandt, at to brødre ikke var nærtstående, og dermed ikke omfattet af ligningslovens § 16 E.

Ligningslovens § 16 E finder nemlig udelukkende anvendelse på nærtstående, som disse er defineret i ligningslovens § 2 og ligningslovens § 16 H, stk. 6, som allerede er redegjort for i Klagers seneste indlæg af 23. december 2021.

Uden for nærtstående begrebet falder brødre, søstre og søskende, lige som samlevere gør.

Inden for falder børn, børnebørn, forældre og bedsteforældre og ÆGTEFÆLLER. Det er netop derfor, at Landsretten flere gange har taget stilling til ægtefæller i forbindelse med ligningslovens § 16 E, idet disse direkte er omfattet af nærtstående begrebet.

Henvisningen til ligningslovens § 2, der igen henviser til ligningslovens § 16 H, stk. 6 nærtstående begreb er en henvisning til et udtømmende begreb af de personer, der er omfattet og kan ikke, i modsætning til det af byretten gjort, udvides med andre personer, der har interessefællesskab.

Det viser alt praksis for så vidt angår ligningslovens § 2 og ligningslovens § 16 H, stk. 6. Disse bestemmelser finder alene anvendelse på børn, børnebørn, forældre og bedsteforældre og ÆGTEFÆLLER, og er således udtømmende i sin anvendelse.

Ligningslovens § 16 E´s henvisning til ligningslovens § 2 og denne bestemmelses henvisning til ligningslovens § 16 H, stk. 6 indskrænker derfor anvendelsesområdet for ligningslovens § 16 E til udelukkende at omfatte børn, børnebørn, forældre og bedsteforældre og ÆGTEFÆLLER, og altså ikke, som byretten i SKM 2021.19BR og Skatteankestyrelsen i denne sag finder gør sig gældende for samlevende.

Dette synspunkt er direkte i strid med lovens ordlyd, idet henvisningen til ligningslovens § 2 og ligningslovens § 16 H, stk. 6 afskærer lovens anvendelse overfor samlevende, søskende og alle andre der ikke er i familie i direkte linje eller ægtefæller, men som har et konkret interessefællesskab.”

Retsmøde

Klagerens repræsentant fastholdt de under sagen nedlagte påstande og anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det på retsmødet udleverede materiale, Repræsentanten anførte, at klageren og [person1] er samlevende, men ikke ægtefæller. Begrebet nærtstående er efter repræsentantens opfattelse en positiv udtømmende opremsning, jf. forarbejderne til ligningslovens §§ 2 og 16 E. Repræsentanten anførte yderligere, at såfremt Landsskatteretten måtte finde, at der er tale om nærtstående, er der ikke grundlag for beskatning i medfør af ligningslovens § 16 E, idet der er tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelse, at afgørelsen stadfæstes. Skattestyrelsen anførte, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at lånet ikke var sket i klagerens personlige interesse. Skattestyrelsen anførte endvidere, at indirekte lån til nærtstående er omfattet af ligningslovens § 16 E, jf. blandt andet SKM2015.396.VLR og SKM2021.19.BR.

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af ligningslovens § 16 E, stk. 1, at hvis et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet, direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler som hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt., finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabslovens § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.

Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 926 af 18. september 2012 og har virkning for lån, der er ydet fra og med den 14. august 2012.

Klageren og selskabet er omfattet af personkredsen i ligningsloven § 16 E, stk. 1.

Indirekte lån er ifølge ordlyden også omfattet af bestemmelsen. Af bemærkningerne til lovforslaget til ligningslovens § 16 E (L199, Folketinget 2011-12) fremgår:

”En låntager, som ikke selv har bestemmende indflydelse i selskabet, men er nærtstående – f.eks. ægtefælle - til en aktionær med bestemmende indflydelse, omfattes i kraft af henvisningen til ligningslovens § 2 også af forslaget. Hvis en sådan låntager hverken er aktionær eller ansat i selskabet, kan vedkommende ikke beskattes af maskeret udbytte eller løn. En hævning uden tilbagebetalingspligt til en sådan person kan efter praksis anses for at have passeret den nærtstående aktionær med bestemmende indflydelse. I en sådan situation vil der skulle ske beskatning hos aktionæren af udbytte eller løn.

(...)

Bestemmelsen omfatter også lån, der ikke er ydet direkte til en aktionær.

Lån kan f.eks. opstå ved, at selskabet overtager en fordring mod en aktionær, køber et pantebrev udstedt af en aktionær eller låner til nærtstående personer, f.eks. ægtefæller eller børn.”

Der henvises desuden til Østre Landsrets dom af 27. juni 2019, offentliggjort som SKM2019.377.ØLR.

Enhver postering på mellemregningskontoen, hvorved der opstår et lån til klageren, eller et lån til klageren forøges, anses for et lån omfattet af ligningslovens § 16 E, jf. Østre Landsrets dom af 21. maj 2021, offentliggjort som SKM2021.357.ØL, Vestre Landsrets dom af 26. juli 2021, offentliggjort som SKM2021.422.VLR, og byretsdom af 18. januar 2019, offentliggjort som SKM2019.127.BR.

Af bemærkningerne til lovforslaget (L 199A, Folketinget 2011-12) fremgår, at sædvanlige forretningsmæssige dispositioner f.eks. er almindelige reguleringer af mellemregningskonti. Dog fremgår af bilag 14 til lovforslaget:

”Ligningslovens § 16 E skal fjerne incitamentet til at udbetale løn eller udbytte i form af lån. Der kan derfor ikke gives en udtømmende beskrivelse af, hvilke dispositioner, der vil være omfattet af beskatningen. Midler stillet til rådighed vil f.eks. omfatte aftaler, hvor det efter vilkårene kan være usikkert, om der formelt set foreligger et låneforhold. Der kan også være tale om situationer, hvor det kontrollerede selskab på anden måde end ved egentlige udlån eller sikkerhedsstillelse medvirker til, at aktionæren får udbetalt løn eller udbytte i anden form.

(...) det ikke kan bekræftes, at alle regulering via en mellemregningskonto er undtaget fra beskatning af lån. Det afhænger af hvad de enkelte reguleringer dækker over.”

Af bemærkningerne til det oprindelige lovforslag (L199 af 14. august 2012) fremgår:

”Der foreligger ikke et aktionærlån, der skal beskattes efter den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 E, hvis betalingsforpligtelsen er påtaget i forbindelse med samhandel mellem aktionæren og selskabet inden for selskabets sædvanlige forretningsområde.

(...)

Bestemmelsen finder ikke anvendelse på lån m.v., der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Det vil f.eks. være lån, der opstår som led i aktionærens almindelige samhandel med selskabet på sædvanlige kreditvilkår.”

Selskabets udlån til klagerens samlevers enkeltmandsvirksomhed anses for et indirekte lån til klageren, da klageren og dennes samlever anses for nærtstående. Der kan henvises til byrettens dom af 24. november 2020, offentliggjort som SKM2021.19.BR, hvor spørgsmålet var, hvorvidt en hovedanpartshaver i et anpartsselskab skulle beskattes efter ligningslovens § 16 E af et ulovligt anpartshaverlån, som via en mellemregningskonto var ydet til selskabets direktør, der var samlevende med hovedanpartshaveren. Byretten fandt, at begrebet ”nærtstående” i forarbejderne til ligningslovens § 16 E efter rettens opfattelse på grund af interesseforbindelsen også omfatter samlevende.

Det forhold, at betalingerne er bogført på mellemregningskontoen, kan ikke i sig selv føre til, at der er tale om sædvanlige forretningsmæssige dispositioner.

Debiteringen ultimo 2015 ”LØNANDEL [virksomhed1]”, hvorved der opstår et indirekte lån til klageren, anses ikke at udgøre en sædvanlig forretningsmæssig disposition, jf. ligningslovens § 16 E, stk. 1, 2. pkt.

Der er herved henset til, at det ikke anses dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at debiteringen af løn på mellemregningskontoen vedrører et for selskabet udført arbejde, herunder et ansættelsesforhold. Der er endvidere henset til, at samhandlen over mellemregningskontoen ikke anses at være på sædvanlige kreditvilkår.

Skattestyrelsen har opgjort lånet til 513.143 kr.

Landsskatteretten tiltræder Skattestyrelsens opgørelse. Klageren er skattepligtig heraf som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.