Kendelse af 04-09-2020 - indlagt i TaxCons database den 15-11-2020

Klagepunkt

Skattestyrelsens

afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomståret 2015

Creditlempelse af skatten af indkomst fra Irland

0 kr.

145.142 kr.

132.131 kr.

Befordringsfradrag

0 kr.

13.565 kr.

15.838 kr.

Indkomståret 2016

Creditlempelse af skatten af indkomst fra Irland.

0 kr.

39.707 kr.

43.613 kr.

Lempelsesberettiget indkomst fra Storbritannien

0 kr.

177.314 kr.

0 kr.

Befordringsfradrag

0 kr.

11.216 kr.

10.664 kr.

Rejsefradrag

0 kr.

26.200 kr.

0 kr.

Fradrag for obligatoriske udenlandske sociale bidrag

0 kr.

16.858 kr.

11.077 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren har siden 1977 boet i Danmark og boede i de påklagede indkomstår på [adresse1] i [by1] ifølge folkeregisteret.

Indkomst fra Irland

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren i indkomståret 2015 og frem til den 25. juli 2016 arbejdede som pilot ombord på fly tilhørende det irske luftfartsselskab [virksomhed1], Irland.

Der er fremlagt en kontrakt af 31. marts 2015, som er en trepartsaftale indgået mellem [virksomhed2] Ltd., England (benævnt ”the contractor” i kontrakten), [virksomhed3] Limited, Irland (som er et selskab ejet af klageren, benævnt ”the Service Company”) samt klageren selv (benævnt ”the company representative” i kontrakten).

[virksomhed1] er hvervgiver (benævnt ”the hirer” i kontrakten):

“(...)

”the Hirer” means [virksomhed1], a company incorporated under the laws of Ireland and having its registered offices at [virksomhed4], [by2], Ireland

(...)”

Der er mellem klageren og Skattestyrelsen enighed om, at det irske flyselskab [virksomhed1] er klagerens reelle arbejdsgiver.

Repræsentanten har oplyst, at [virksomhed3] Limited har forestået indberetning af klagerens løn til de irske skattemyndigheder.

Af oplysningsseddel P60 for indkomståret 2015 fra [virksomhed3] Limited til klageren fremgår, at der er indeholdt 16.056 euro i skat.Repræsentanten har oplyst, at der ikke er indgivet selvangivelse til de irske skattemyndigheder.

I 2015 er der selvangivet 455.679 kr. i lønindkomst fra Irland og 145.142 kr. i betalt udenlandsk skat.

I 2016 er der selvangivet 450.204 kr. i lønindkomst fra Irland og 39.707 kr. i betalt udenlandsk indkomstskat af indkomsten. I Skattestyrelsens afgørelse er indkomsten fejlagtigt anført som indkomst fra Storbritannien.

Klageren har for 2015 selvangivet indkomsten fra Irland som ikke-lempelsesberettiget indkomst efter ligningslovens § 33 A. I 2016 er indkomsten selvangivet som lempelsesberettiget indkomst efter ligningslovens § 33 A.

Der er efter udsendelse af Skatteankestyrelsens indstilling i sagen til klageren fremlagt kvittering for indsendelse af irsk selvangivelse for indkomståret 2015 og 2016. Det fremgår heraf, at klageren i 2015 har haft en indkomst på 61.165 euro, samt at der er betalt irsk skat på 17.706 euro. Beløbene udgør omregnet 456.444 kr. og 132.131 kr.ved anvendelse af årsgennemsnittet for euro ifølge Nationalbanken. For 2016 udgør beløbene henholdsvis 29.332 euro og 5.866 euro. Beløbene udgør omregnet 218.065 kr. og 43.613 kr. ved anvendelse af årsgennemsnittet for euro ifølge Nationalbanken.

Der er desuden fremlagt brev af 17. september 2019 fra de irske skattemyndigheder til klageren, som svar på henvendelse fra klagerens tidligere repræsentant. Af brevet fremgår, at ingen del af den indbetalte skat er blevet tilbagebetalt.

Indkomst fra Storbritannien

Der er fremlagt ansættelseskontrakt af den 2. september 2016 indgået mellem [virksomhed5] Limited og klageren.

Det er mellem parterne aftalt, at klageren fra den 26. september 2016 er ansat hos [virksomhed5] Limited til at arbejde som pilot ombord på fly tilhørende det norske flyselskab [virksomhed6] Limited med base i [lufthavn1], [UK].

Skattestyrelsen og klageren er enige om, at [virksomhed6] er klagerens reelle arbejdsgiver.

Af oplysningsseddel (P60) for det engelske skatteår 2017, som løber fra den 6. april 2016 til og med 5. april 2017 fra [virksomhed5] Limited til klageren fremgår, at der er indeholdt skat i perioden på 5.587 GBP.

I 2016 er der selvangivet 177.314 kr. i lønindkomst fra Storbritannien og 25.437 kr. i betalt udenlandske indkomstskat af indkomsten.

Social sikring – indkomstår 2016

Klageren har selvangivet fradrag for udenlandske obligatoriske sociale bidrag på 16.858 kr., som fordeler sig med 11.131 kr. i NIC-bidrag (National Insurance contributions) i Storbritannien og 5.727 kr. i PRSI-bidrag (Pay Related Social Insurance) i Irland.

Det fremgår af brev af 17. september 2019 fra de irske skattemyndigheder, at [virksomhed3] Ltd. for 2016 har fradraget 1.173 euro i PRSI. Det fremgår af P60 for 2017 (det engelske skatteår), at der er indeholdt 2.445 GBP i NIC-bidrag. Bidraget for månederne september til og med december udgør ifølge lønsedlerne 1.216,58 pund. Beløbet udgør omregnet 11.077 kr. ved anvendelse af årsgennemsnittet for euro ifølge Nationalbanken.

Der er fremlagt en A1-blanket fra HM Revenue & Customs, Storbritannien, hvoraf det fremgår, at klageren er omfattet af den obligatoriske sikringsordning i Storbritannien for perioden fra den 26. september 2016 til 30. juni 2018, da klageren har base i Storbritannien.

Befordringsfradrag

Befordringsfradraget er i 2015 selvangivet med 13.565 kr. og i 2016 er det selvangivet med 6.000 kr. vedrørende indkomsten fra Storbritannien og med 11.216 kr. vedrørende indkomsten fra Irland.

Befordringsfradraget i 2015 dækker 18 ture af 199 km. med kørsel på strækningen [ø1]-[by3] og 36 ture af 146 km. med kørsel på strækningen [ø1]-[by4]. Ved beregningen er anvendt 2,10 kr. pr. kilometer for kørsel over 24 km. pr. dag og højst 120 km. pr. dag. For kørsel over 120 km. pr. dag er fradrag beregnet med 1,05 kr. pr. km.

I 2016 dækker befordringsfradraget vedrørende Irland 42 ture af 196 km. Ved beregningen er anvendt 1,99 kr. pr. kilometer for kørsel over 24 km. pr. dag og højst 120 km. pr. dag. For kørsel over 120 km. pr. dag er fradrag beregnet med 1,00 kr. pr. km.

Der er fremlagt fakturer for parkeringsaftale i [lufthavn3] for perioden 1. april 2015-30. september 2015, men ikke for 2016.

Af klagerens logbog for 2015 og frem til 20. juli 2016, hvor klageren arbejdede ombord på [virksomhed1]s fly, fremgår, at klageren har haft følgende arbejdsperioder:

2015

fra den 3. januar – 7. januar

fra den 14. januar – 17. januar

fra den 23. januar – 27. januar

fra den 3. februar – 6. februar

fra den 15. februar – 16. februar

fra den 22. februar – 26. februar

fra den 3. april – 7. april

fra den 14. april – 17. april

fra den 24. april – 27. april

fra den 3. maj – 7. maj

fra de 13. maj – 17. maj

fra den 23. maj – 27. maj

fra den 2. juni – 4. juni

fra den 13. juni – 16. juni

fra den 22. juni – 26. juni

fra den 3. august – 5. august

fra den 11. august – 15. august

fra den 21. august – 25. august

fra den 31. august – 4. september

fra den 10. september – 14. september

fra den 20. september – 23. september

fra den 30. september – 4. oktober

fra den 10. oktober – 14. oktober

fra den 20. oktober – 24. oktober

fra den 30. oktober – 3. november

fra den 18. november – 22. november

fra den 9. december – 13. december

fra den 29. december – 2. januar 2016

2016

fra den 29. december 2015 – 2. januar

fra den 18. januar – 22. januar

fra den 7. eller 10. marts – 13. marts

fra den 18. marts – 23. marts

fra den 27. marts – 2. april

fra den 7. april – 11. april

fra den 27. april – 1. maj

fra den 7. maj – 11. maj

fra den 17. maj – 21. maj

fra den 27. maj – 31. maj

fra den 6. juni – 11. juni

fra den 26. juni – 30. juni

fra den 6. juli – 10. juli

fra den 16. juli – 20. juli

Af fremlagte kontoudskrift for perioden fra den 30. december 2015 til den 20. december 2016 fremgår udgift til [bro] på 240 kr. den 4. januar, den 18. januar, den 25. januar, den 7. marts, den 14. marts (der er tre hævninger samme dag vedrørende [bro]), den 6. april, den 12. april, den 17. maj, den 23. maj, den 26. maj, den 1. juni, den 6. juni og den 13. juni.

Der er ikke fremlagt logbog eller arbejdsplan for perioden efter den 20. juli 2016.

Repræsentanten har oplyst, at befordring mellem hjem og arbejde er foregået med bil eller tog fra hjemmet i [by1] til [lufthavn2] og derfra fortsat videre med fly til basen. Det er oplyst, at klageren selv har afholdt udgifterne til befordring mellem hjemmet og lufthavnen.

Rejsefradrag

Der er i 2016 selvangivet det maksimale rejsefradrag på 26.200 kr. vedrørende indkomsten fra Irland.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har i indkomstårene 2015 og 2016 ikke godkendt fradrag (lempelse) for betalte udenlandske skatter ved beregningen af skatten af indkomsten.

Skattestyrelsen har ikke godkendt befordringsfradrag for indkomstårene 2015 og 2016.

Skattestyrelsen har ikke godkendt rejsefradrag for 2016.

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for obligatoriske udenlandske sociale sikringsbidrag i 2016.

Skattestyrelsen har anført følgende i deres afgørelse:

”(...)

1. Skattepligt og ligningsfrist

(...)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Du anses for at være fuldt skattepligtig til Danmark i 2015 og 2016 efter kildeskattelovens § I, stk. 1, nr. 1, da du har haft bopæl her i landet i hele 2015 og 2016.

Med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, har skatteministeren fastsat en kortere ligningsfrist for fysiske personer med enkle økonomiske forhold. I henhold til § 2 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 og § 1 i bekendtgørelse nr. 535 af 22. maj 2013 er personer med indkomst fra udlandet ikke omfattet af den korte ligningsfrist.

Da du har indkomst fra udlandet, er du dermed omfattet af den 3 årige ligningsfrist. Vi kan derfor behandle din skatteansættelse for 2015 og 2016.

2. Indkomstopgørelse

(...)

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

I henhold til statsskattelovens § 4 (globalindkomstprincippet) er al indkomst, om den hidrører her fra landet eller ej, skattepligtig her til landet. Da du er skattepligtig til Danmark, skal hele din udenlandske indkomst medregnes i indkomstopgørelsen.

Du har indsendt dokumentation for opgørelsen af din løn fra udlandet. Vi har lagt de af dig selvangivne beløb til grund for vores afgørelse. Vi skal dog bemærke, at du har pligt til at selvangive det korrekte beløb, som du har tjent i udlandet. Beløbene, som skal selvangives, er lønnen før eventuelle skatter, sociale bidrag og andre fradrag i din løn (bruttolønnen).

Vi lægger derfor med ovenstående forbehold til grund, at du har tjent 455.679 kr. i 2015, og henholdsvis 450.204 kr. og 177.314 kr. 2016 i udlandet. Det er ikke oplyst, hvorledes beløbene fordeler sig mellem [virksomhed1] og [virksomhed6].

3. Lempelse

(...)

3.2. Dine bemærkninger

Din rådgiver oplyser følgende i sit brev af 27. maj 2019:

Skat betalt til Irland

Jeg fastholder, at skatten betalt til Irland er omfattet af bestemmelsen i den dansk/irske DBO om lempelse heraf, subsidiært at min klient har krav på lempelse i medfør af LL § 33. Det fremgår af LL § 33, at der kan indrømmes creditlempelse for skat pålignet ved indeholdelse i klientens Løn, og jeg henviser til, at der ikke af de irske myndigheder er stillet krav om indlevering af en selvangivelse. Den skat, som arbejdsgiveren, det irske luftfartselskab [virksomhed1], har afrapporteret og indbetalt til de irske myndigheder på vegne af klienten, er således en endelig betaling af den skat, som udspringer af ansættelsesforholdet hos [virksomhed1].

Der er hverken i lov, i DBO eller i praksis i tilknytning hertil hjemmel til at stille krav om, at der skal være udstedt en årsopgørelse svarende til det danske årsopgørelsessystem efter indlevering af en selvangivelse, når omstændighederne i øvrigt tydeligt dokumenterer, at der i forbindelse med lønudbetalingen er tilbageholdt kildeskat, og der i øvrigt er sandsynliggjort, at ingen del af denne kildeskat er tilbagebetalt til min klient. SKATs synspunkt indebærer således, at lempelse i medfør af beskatningsaftalerne vil være udelukket i alle de tilfælde, hvor der ikke udstedes en årsopgørelse af et pågældende lands myndigheder, men hvor pligten til betaling af skat ses opfyldt med arbejdsgiverens indrapportering af lønningsoplysninger og afregning af kildeskat.

Jeg har skrevet til de irske myndigheder med anmodning om en bekræftelse af de tal, som allerede er fremlagt for SKAT. Såfremt SKAT ikke kan acceptere at indrømme credit lempelse på det således foreliggende grundlag, skal jeg bede om, at sagen stilles i bero på en besvarelse heraf.

(...)

3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

3.4.1 Lempelse for betalt skat i Irland

Efter den internationale bekendtgørelse mellem Danmark og Irland artikel 15, stk. 3 kan Irland beskatte lønindkomst for arbejde udført om bord på fly i international trafik, da flyvirksomheden [virksomhed1] er hjemmehørende i Irland.

Danmark skal derfor efter den International bekendtgørelse 2015-01 -08 nr. 1 af protokol til ændring af overenskomst af den 26. marts 1993 mellem Danmark og Irland artikel 23, stk. 1, litra a indrømme et fradrag i indkomstskatten svarende til den skat der er betalt af indkomsten til Irland (creditlempelse).

Subsidiært kan der indrømmes lempelse efter ligningslovens § 33, som anført af din rådgiver.

Det kan dog ikke indrømmes lempelse, med mindre der fremlægges dokumentation fra de irske skattemyndigheder, hvoraf fremgår, at der er indbetalt en endelig skat til den irske stat. Det er ikke vores opfattelse at denne dokumentationspligt kan løftes ved at fremlægge en erklæring (P60) fra en privat virksomhed, hvoraf fremgår at der er trukket skat i forbindelse med lønudbetaling.

Du bar således ikke indsendt dokumentation fra de irske skattemyndigheder, hvoraf det fremgår, at du bar betalt skat til Irland. Der kan derfor ikke på det foreliggende grundlag indrømmes lempelse for betalt skat til Irland.

Din rådgiver anmoder i denne forbindelse om, at sagen berostilles, indtil der foreligger en besvarelse af en henvendelse, som er sendt til de irske skattemyndigheder. Det skal hertil bemærkes at vi har anmodet om dokumentation i et brev herfra af 1. august 2018. Det er således vores opfattelse, at der er givet en rimelig frist for indsendelse af dokumentation. Din rådgivers anmodning om berostillelse kan derfor ikke imødekommes. Herunder endvidere henset til skatteforvaltningslovens fristbestemmelser.

3.4.2 Lempelse for betalt skat i Storbritannien

Ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien artikel 15, stk. I kan Danmark beskatte lønindkomst, som er optjent i Storbritannien af en lønmodtager, som er hjemmehørende i Danmark. Vedrører lønindtægten for arbejde, som er udført i Storbritannien, kan Storbritannien tillige beskatte indkomsten. Danmark skal i tilfælde heraf lempe for den betalte skat i Storbritannien ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien artikel 22, stk. 2, litra a.

Der kan lempes for betalt skat i Storbritannien af lønindkomst, som er optjent i Storbritannien for arbejdsfunktioner, der ikke er omfattet af bestemmelsen om arbejde om bord på fly i international

trafik, men derimod for arbejdsfunktioner, der er udført i Storbritannien.

Du har ikke indsendt dokumentation for, at du har udført arbejde, som ikke er i tilknytning til arbejde ombord på et fly i international trafik. Der kan derfor ikke på det foreliggende grundlag indrømmes

lempelse for betalt skat til Storbritannien.

3.4.3 Lempelse efter Ligningslovens § 33A

(...).

3.4.4 Ansættelse hos [virksomhed6] ([virksomhed5] Limited)

Din rådgiver oplyser at du i dele af indkomståret 2016 været ansat hos [virksomhed6]. Den nøjagtige dato for din ansættelse hos [virksomhed6] er dog ikke oplyst.

Selskabet [virksomhed5] Limited fungerer efter vores opfattelse som et rekrutteringsselskab. Selskabet kan derfor ikke betegnes som et luftfartsselskab, og efter vores opfattelse er dette selskab ikke din reelle arbejdsgiver.

Vi er derfor enig med din rådgiver i, at din reelle arbejdsgiver er [virksomhed6]. Dette er begrundet i, at de traditionelle arbejdsgiverbeføjelser ligger hos dette selskab og, at dette selskab leverer det nødvendige materiel.

Vi mener på den baggrund, at denne arbejdsgiver er hjemmehørende i nordisk land, og at dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 25. juni 1997 International bekendtgørelse nr. 92 mellem de nordiske lande, derfor finder anvendelse.

Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 25. juni 1997 International bekendtgørelse nr. 92 mellem de nordiske lande, artikel 15, stk. 4, litra a, at løn for arbejde optjent om bord på luftfartøjer kun kan beskattes i den kontraherende stat, hvor lønmodtageren er hjemmehørende.

Din indkomst er derfor skattepligtig til Danmark efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 25. juni 1997 International bekendtgørelse nr. 92 mellem de nordiske lande, artikel 15, stk. 4, litra a. Danmark skal derfor ikke efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten indrømme lempelse for din indkomst fra [virksomhed6] ([virksomhed5] Limited).

4. Fradrag for obligatorisk social sikring

(...)

4.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Ifølge ligningsloven § 8 M stk. 2 kan du få fradrag for obligatorisk udenlandske sociale bidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget vedrører. Fradraget er dog betinget af, at du er omfattet af social sikringslovgivning i udlandet i medfør af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring.

Ifølge Den juridiske vejledning afsnit C.A.4.1.11 kræves det, at der som dokumentation fremlægges en A1 blanket, for at der kan gives fradrag for betalt obligatorisk udenlandsk social sikring.

Din rådgiver henviser i sit brev af 29. maj 2019 til "dokumentation vedlagt". Din rådgivers henvendelse syntes dog ikke umiddelbart at indeholde dokumentationsmateriale vedrørende sociale bidrag.

Du har ikke indsendt en Al-blanket, og vi kan derfor ikke godkende fradrag for betalt social sikring for indkomståret 2016. Du kan henvende dig til Kontoret for international social sikring hos Udbetaling Danmark, hvor du kan få yderligere vejledning i hvad du skal gøre for at få en A1-blanket eller tilsvarende.

5. Befordringsfradrag

(...)

5.2. Dine bemærkninger

Din rådgiver oplyser i sit brev af 25. februar 2019: "Befordring mellem hjem og arbejde er foregåetmed bil eller tog fra hjemmet i [by1] til [lufthavn2], og han er fortsat videre derfra medfly til basen. Klienten har selv afholdt udgifter til befordringen mellem hjemmet og lufthavnen. I2015 har min klient desuden selv finansieret befordring mellem hjemmet og [lufthavn3]. Jegvedlægger beregning af befordring. "

Din rådgiver har ved mail af 27. maj 2019 fremsendt bankkontoudtog vedrørende 2016, og oplyser i denne forbindelse også følgende:

Jeg fastholder, at der ikke kan stille krav om dokumentation for hver enkelt dag med befordring på strækningen mellem hjem og lufthavnen, idet omstændighederne, i øvrigt støttet af vedlagte bilag, viser, at min klient for det første ikke har fået dækket eller på nogen måde betalt befordring mellem hjem og [lufthavn3], og for det andet at arbejdsperioderne i indkomståret 2015 er underbygge og dokumenteret i form af vedlagte arbejdsplaner. Der er ikke tale om daglig befordring mellem [by1] og [by4], og der er ikke tale om usædvanligt lang afstand henset til, at befordringen alene gennemføres en eller to gange ugentligt i gennemsnit, og der er ikke tale om noget usædvanligt stort befordringsfradrag. Jeg henviser til kontraktens bestemmelser, og jeg bar desuden bedt om at få en bekræftelse fra arbejdsgiveren på, at udgifterne til befordring mellem [by1] og [by4] ikke har været dækket i den pågældende periode.

Der ses således ikke nogen saglig begrundelse for at nægte klientens befordringsfradrag. For den periode, hvor [person1] var ansat i [virksomhed1] med udgangspunk't i [lufthavn3], er der ikke boardingpas til dokumentation for flyrejser fra [by4] til det sted, hvor min klient aktuelt mødte frem. Det skyldes, at klienten som følge af Ryan 's procedurer fik stillet transport til rådighed fra [by4]; dette blev gennemført ved, at min klient af [virksomhed1] blev skrevet ind som besætningsmedlem. Denne fremgangsmåde skyldes [virksomhed1]'s hensyn til at spare passagerafgifter. Der eksisterer således ikke noget boardingpas og i de tilfælde, hvor befordring er foregået således, er det alene på nogle såkaldte voyage reports at [person1]s navn optræder som værende ombord.

I samtlige tilfælde, hvor [person1] har rejst med [virksomhed1] ud af [by4], har klienten selv befordret sig fra [by1] til [by4]. Jeg henviser til bilag vedlagt voyage reports.

For så vidt angår befordring mellem hjemmet i [by1] og [lufthavn2] for perioden fra september 2016 og året ud, henviser jeg til vedlagte bilag, der dokumenterer klientens rejser over [bro] tilligemed med arbejdsplaner, der viser fremmøde i [by3]. For perioden med arbejde for [virksomhed6] henviser jeg til dokumentation i form af boardingpas.

5.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Fradraget for befordring mellem bopæl og arbejdsplads er opgjort på baggrund af de oplysninger, som vi bar haft til rådighed på beregningstidspunktet. Det skal bemærkes, at vi ikke har modtaget kontoudtog, hvoraf eventuelle faktisk afholdte udgifter til bro, færge elle flybilletter fremgår. Vi er heller ikke i besiddelse af flybilletter / booking bekræftelser / boardingpasses, herunder oplysning om rejsernes destination samt tidspunkter for afgang og ankomst. Vi har heller ikke modtaget en erklæring fra arbejdsgiver om, at du ikke får refunderet udgifter til transport.

Efter ligningslovens § 9 C, stk. 1-3 kan du foretage et standardiseret fradrag for befordring mellem din sædvanlige bopæl og din arbejdsplads. Fradraget beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter kilometertakst. Hvor transportvejen nødvendiggør, at der anvendes ruteflytransport, er der fradrag for dokumenterede faktiske udgifter til ruteflytransport.

Efter ligningslovens § 9 C, stk. 9 kan du mod dokumentation foretage fradrag for udgifter afholdt til benyttelse af Storebæltsforbindelsen. Ved passage med bil eller motorcykel kan der fradrages 110 kr. pr. passage. Ved passage med kollektiv trafik kan der fradrages 15 kr. pr. passage.

Du kan dog kun opnå fradrag for en befordring, der rent faktisk har fundet sted, og bevisbyrden herfor påhviler i overensstemmelse med, hvad der generelt gælder for skattemæssige fradrag, som udgangspunkt dig. Du må derfor i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at du rent faktisk har foretaget befordring mellem din bopæl og din arbejdsplads. Efter praksis er der et skærpet beviskrav i tilfælde af, at afstanden mellem bopæl og arbejdsplads er ekstraordinær lang.

Din befordring mellem din bopæl på [adresse1], [ø2] og din arbejdsplads overstiger klart det sædvanlige, og det påhviler derfor dig at dokumentere eller sandsynliggøre at den selvangivne befordring har fundet sted, se SKM2004. l 62.HR.

Dokumenterede udgifter til fly- eller færgebilletter til og fra arbejde kan fradrages, efter Bekendtgørelse nr. 1044 af 8. november 2012 om visse ligningslovsregler § 3 og § 4 (faktiske udgifter til fly/færge).

Det følger af SKM2018.11.LSR, at udgifterne anses for dokumenterede, når alle nedenstående betingelser er opfyldt:

• Du kan fremvise fly- eller færgebillet/boardingpas/bookingbekræftelse for de enkelte rejser

• Du kan fremvise, at du har foretaget en betaling f.eks. ved træk på din konto

• Du har været på arbejde den pågældende dag ifølge din arbejdsplan

• Din arbejdsgiver har afgivet erklæring om, at udgifter til transport ikke refunderes

Vi har gennemgået det indsendte materiale. Det er fortsat vores opfattelse, at du er omfattet af retningslinjerne om ekstraordinær lang afstand mellem hjem og arbejde.

Det er således vores opfattelse, at du ikke kan nøjes med at sandsynliggøre at du har befordret dig fra din bopæl til en lufthavn. Det er vores opfattelse, at du skal dokumentere at du har rejst fra [by4]/[by3] til den lufthavn hvorfra du påbegynder dit arbejde. Der er ikke fremlagt dokumentation herfor. Vi forstår din rådgiver således, at der ikke eksisterer en sådan dokumentation, da der af hensyn til at spare passagerafgifter ikke er udarbejdet boarding pass, når du har været ombord på nogle fly fra [by4] og [by3]. Din rådgiver oplyser dog at dit navn vil fremgå af nogle "voyage reports". Disse er dog ikke fremlagt.

Din rådgiver oplyser, at der er fremsendt boardingpassvedrørende [virksomhed6]. Vi har dog ikke modtaget disse.

Vi tager i denne forbindelse endvidere til efterretning, at du ikke har fremlagt dokumentation vedrørende 2015, og at der af de fremsendte bankkontoudtog alene fremgår udgifter af beskeden størrelse, der kan relatere sig til et eventuelt befordringsfradrag. Du har således fortsat kun fremlagt oplysninger om, at du ønsker fradrag for et bestemt antal dage. Der er ikke fremlagt oplysninger om hvilke dage, du konkret ønsker fradrag for, og vi kan således ikke foretage en afstemning til det indsendte materiale.

Du har ikke selvangivet fradrag for udgifter til passage af [bro], og der er ikke umiddelbart overensstemmelse mellem de indsendte betalinger for passage af [bro] og de selvangivne fradrag.

Sammenfattende er det fortsat vores opfattelse, at du ikke har løftet din bevisbyrde for, at du har afholdt fradragsberettigede udgifter til befordring.

6. Rejsefradrag

(...)

6. 4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det er en betingelse for fradrag for rejseudgifter, at rejsen varer mindst 24 timer, og at der er tale om et midlertidigt arbejdssted. Dette fremgår af ligningslovens § 9 A, stk. 1 og stk. 5.

For at du kan anses for at være på rejse kræver det, at du på grund af afstanden mellem din sædvanlige bopæl og dit midlertidige arbejdssted, ikke har mulighed for at overnatte på din sædvanlige bopæl. Du kan også anses for at være på rejse, hvis din arbejdsgiver midlertidigt udsender dig til et andet arbejdssted end dit sædvanlige arbejdssted, og dette medfører at du ikke har mulighed for at overnatte på din sædvanlige bopæl.

Et arbejdssted kan højst anses for at være midlertidigt i de første, 12 måneder.

Efter ligningslovens § 9 A, stk. 2, nr. l kan du anvende standardsatsen for kost og småfornødenheder.

Standardsatsen er 477 kr. pr. døgn for 2016. Ifølge ligningslovens § 9 A, stk. 2, nr. 4 kan du ikke anvende standardsatsen for logi. Du kan i stedet få fradrag for de dokumenterede faktiske udgifter til logi.

Det fremsendte materiale indeholder ingen opgørelse af rejsefradrag hvoraf det fremgår hvornår de enkelte rejser starter og slutter eller en erklæring fra arbejdsgiver om at du ikke får refunderet udgifter til kost og logi.

Materialet, som du har fremsendt, er efter vores opfattelse ikke tilstrækkelig dokumentation for, at du har afholdt udgifter, som efter ligningslovenes § 9 A, stk. 1-5 er fradragsberettigede. Vi træffer derfor opgørelse om, at dit fradrag for rejseudgifter for indkomståret 2016 sættes ned med 26.200 kr. til 0 kr.

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om lempelse af skatten af indkomsten fra Irland i 2015 og 2016 med henholdsvis 145.142 kr. og 39.707 kr.

Der er nedlagt påstand om exemptionslempelse af den del af indkomsten, som er undergivet beskatning i Storbritannien.

Der er nedlagt påstand om fradrag for befordringsfradrag i 2015 og 2016 med henholdsvis 13.565 kr. og 11.216 kr.

Der er nedlagt påstand om fradrag for udenlandske obligatoriske sociale bidrag i 2016 med 16.858 kr.

Der er nedlagt påstand om fradrag for rejser i 2016 med 26.200 kr.

Repræsentanten har til støtte for sine påstande anført følgende:

”(...)

Anbringender

Til støtte for mine påstande nr. 1) og 3) gøres gældende,

at min klient er omfattet af lempelsesreglen i artikel 23, stk. 1, i den dansk-irske beskatningsaftale for så vidt angår skat betalt til Irland,
at min klient subsidiært har krav på lempelse i medfør af ligningslovens § 33,
at skatten til Irland er betalt ved indeholdelse i den af den irske arbejdsgiver [virksomhed1] udbetalte lønindkomst,
at skatten til Irland ikke er udlignet, refunderet eller på anden måde tilbageført til min klient ved en årsopgørelse eller på anden vis godskrevet min klient,
at min klient ikke har noget krav på at få den irske skat tilbageført,
at Irland i medfør af artikel 15, stk. 3, har ret til at beskatte lønindkomst for arbejde udført ombord på irske fly i international trafik,
at den påklagede afgørelse ved at nægte skattelempelse for dobbeltbeskatning er udtryk for en overtrædelse af de forpligtelser, som Danmark har påtaget sig ved tiltrædelsen af den dansk- irske beskatningsaftale
samt
at såvel lønindkomsten som skatten er dokumenteret i form af bilag fra den irske arbejdsgiver, hhv. de irske myndigheder.

Til støtte for mine påstande nr. 2) og 5) gøres gældende,

at min klient selv har afholdt udgifter til befordring mellem sit hjem og lufthavnene i [by4] hhv. [by3],
at arbejdsgiveren i ingen af indkomstårene har refunderet min klient for disse befordringsudgifter,
at min klient har sandsynliggjort transporten mellem hjemmet og lufthavnen,
at der ikke er tale om daglig befordring over usædvanlig lange afstande,
at befordringsfradrag som selvangivet for indkomståret 2015 alene dækker over 18 dage med kørsel på strækningen fra klientens hjem i [by1] til [lufthavn2] samt 36 dages kørsel mellem hjemmet i [by1] og [lufthavn3],
samt
at kørslen er sandsynliggjort ved fremlæggelse af klientens arbejdsplaner og logbøger.

Til støtte for min påstand nr. 4 gøres gældende,

at Storbritannien har beskattet min klients lønindkomst,
at der til Storbritannien er afregnet kildeskat ved lønudbetalingen fra den britisk baserede arbejdsgiver,
at min klient kun i begrænset omfang har krav på refusion af den til Storbritannien pålignede skat,
at påligning af skat til Storbritannien er undergivet de britiske skattemyndigheders kontrol,
samt
at min klient har krav på en MAP procedure, såfremt SKAT ikke anerkender den britiske beskatningsret.

Til støtte for min påstand nr. 6 gøres gældende,

at min klient har haft rejsedage i udlandet, som berettiger til fradrag for merudgifter til kost og logi som følge af arbejde på skiftende og mobile arbejdssteder,
at min klient arbejder ombord på fly i international trafik,
at min klient ikke udfører sit arbejde i en lufthavn,
samt
at de af min klient således afholdte udgifter ikke er dækket af arbejdsgiveren.


Til støtte for min påstand
nr. 7 gøres gældende,

at min klients sociale sikring i indkomståret 2016 var dækket af Storbritannien, jf. lovvalgsreglerne i EU Forordningerne 987 og 883,
at de af arbejdsgiveren opkrævede sociale sikringsbidrag er obligatoriske bidrag ifølge britisk lovgivning,
at de således opkrævede bidrag opfylder betingelserne for fradrag i ligningslovens § 8M
samt
at ingen del af de opkrævede bidrag er refunderet eller på anden måde godskrevet min klient.

Sagsfremstilling

Denne sag drejer sig om:

a) opgørelsen af fradrag i indkomsten - indkomstopgørelsen,

og

b) lempelse for udenlandsk betalt skat.

De faktiske forhold for indkomståret 2015 er således:

[person1] har gennem hele indkomståret arbejdet som pilot for [virksomhed1]. Lønudbetalingen er gennemført ved hjælp af et administrationsselskab ved navn [virksomhed3] Ltd.

[virksomhed3] Ltd. har indberettet klientens løn til de irske skattemyndigheder. Løn og kildeskat fremgår af klientens årslønningsmeddelelse benævnt P60. Denne er vedlagt som bilag 1 til denne klage.

De irske skattemyndigheder har ikke modtaget en selvangivelse fra min klient og der er ikke udskrevet anden årsopgørelse end den lønningsindberetning, som arbejdsgiveren har udstedt. Min klient har ikke boet i Irland, men alene været omfattet af skattepligt til Irland af denne lønindkomst, cf. danske regler om begrænset skattepligt. Jeg har den 27. maj d.å. anmodet de irske myndigheder om en bekræftelse af de irske skatteforhold, men har endnu ikke modtaget svar på denne henvendelse. Jeg vedlægger kopi af mit brev som bilag 2.

Min klient har ikke i indkomståret 2015 oppebåret anden lønindkomst end løn fra [virksomhed1] som således dokumenteret. Det bemærkes, at der er enighed om opgørelsen af bruttoløn for indkomståret 2015 og at denne bærer præg af, at min klient i sommeren 2015 som følge af en rygskade var ude af stand til at arbejde og derfor ikke oppebar løn.

Det af klienten selvangivne befordringsfradrag er beregnet som et satsfradrag på 2,10 kr. pr. kilometer for kørsel over 24 kilometer pr. dag og højst 120 kilometer pr. dag. For kørsel over 120 km. pr. dag er fradrag beregnet med 1,05 kr. pr. kilometer. Kørslen er foregået mellem klientens hjem i [by1] og [by3] hhv. [by4]. Afstanden til [by3] er ved denne beregning opgjort til 199 kilometer. Afstand til [lufthavn3] er opgjort til 146 kilometer. Ifølge Krak kan afstandene opgøres til 214 km. hhv. 147 km. Det selvangivne befordringsfradrag dækker 18 dage med kørsel på strækningen [ø1]-[by3] og 36 dage med kørsel strækningen [ø1]-[by4]. Det svarer til 9 hhv. 18 returkørsler, men det skal bemærkes, at klienten som udgangspunkt ikke kører fra hjemmet til lufthavnen og retur samme dag. Arbejdet indebærer som udgangspunkt, at [person1] er væk flere dage ad gangen. Det lave antal dage med kørsel mellem hjem og lufthavn hænger sammen med, at klienten i en perioden i sommeren 2015 var sygemeldt på grund af en rygskade.

Til dokumentation for [person1]s arbejde vedlægger jeg et bilag benævnt flyveaktivitet 2015 som bilag 3. Bilaget omfatter 156 sider, dels med flyveplaner og dels med såkaldte flight-logs. Flyveplanerne er udsendt forud for arbejdets udførelse og flight-logs er udarbejdet af arbejdsgiveren efter den gennemførte aktivitet. Jeg vedlægger som bilag 4 dokumentation for klientens betaling for parkering ved [lufthavn3].

De faktiske forhold for indkomståret 2016 er således:

Fra 1. januar 2016 og indtil 25. juli 2016 arbejdede [person1] for [virksomhed1]. Der er tale om en fortsættelse af ansættelsen fra 2015, som er beskrevet ovenfor og aflønning skete også i perioden fra januar-juli 2016 via [virksomhed3] Ltd. I februar havde klienten ingen flyninger og har af samme årsag ikke fået løn for denne måned. Til dokumentation for klientens arbejde i perioden fra januar-juli 2016 vedlægger jeg som bilag 5 kopi af klientens flyveskemaer.

Løn fra [virksomhed1]/Irland for perioden januar-juli 2016 udgør et beløb på € 55.967 svarende til 450.204 kr. Kildeskat er tilbageholdt heri med et beløb på €5.330 svarende til 39.707 kr. Dertil er der af den irske arbejdsgiver tilbageholdt obligatoriske sociale bidrag med €769 svarende til 5.727 kr.

For perioden 25. juli - 26. september 2016 var [person1] arbejdsløs, men har ikke oppebåret arbejdsløshedsdagpenge under denne periode.

Fra den 26. september 2016 blev [person1] ansat hos [virksomhed5] til at arbejde som pilot for [virksomhed6] med base i [lufthavn1]. Tiden fra ansættelse i slutningen af september og året ud blev tilbragt med kurser og træning i [Norge], Singapore og [UK]. Det fremgår af ansættelsesaftalen vedlagt som bilag 6, at klienten selv var ansvarlig for transport mellem hjemmet og [lufthavn1]. Denne transport foregik ved, at klienten rejste mellem hjemmet på [ø2] og [lufthavn2]. Fra [lufthavn2] foregik transporten med fly tilhørende arbejdsgiveren og [person1] har ikke betalt for billetter mellem [by3] og [UK].

Løn fra [virksomhed5] for arbejde udført for [virksomhed6] er udbetalt fra [virksomhed5] og fremgår af lønsedlerne for perioden fra september-december 2016. Disse bilag er vedlagt som bilag 7. Af bilaget fremgår en lønseddel fra 2017, men det skyldes, at lønnen er udbetalt bagud.

Af lønsedlerne fremgår klientens løn, sociale bidrag og kildeskat. Som bilag 8 fremlægger jeg desuden årslønningsmeddelelsen fra [virksomhed5] for perioden fra ansættelsen september 2016 til afslutning af det engelske skatteår 2017 den 5. april 2017. Det fremgår heraf, at der er udbetalt løn med £38.946,39 for perioden omfattende de ca. 6 måneder, hvoraf ca. halvdelen ligger i kalenderåret 2016. Af samme bilag fremgår betalt skat med £5.587,40 for perioden, som strækker sig fra ansættelsen september 2016 til 5. april 2017.

(...)”

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse

Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”(...)

1. Ad Påstand 1) og påstand 3) - om credit for irsk skat

Vi gør gældnede, at der ved den danske skattedberegning skal gives credit i både 2015 (med 145.142 kr.) og 2016 (med 39.707 kr.) for irsk skat efter den danske regel i ligningslovens § 33, som er formuleret således:

(...)

Som det fremgår af bestemmelsen skal ”Skat, der er betalt til fremmed stat” (den irske skat) fradrages i de danske skatter af samme indkomst. Årsagen er, at skatten er indeholdt af den irske arbejdsgiver [virksomhed1], og dette fremgår direkte af lovteksten ”det være sig ved direkte påligning eller ved indeholdelse” – se det med gult over- og understregede.

Dette fremgår tillige af Landsskatterettens kendelse af 5. maj 2020 (k.nr. [...]).

Vi medsender brev dateret 17. september 2019 fra de irske skattemydnigheder, som fremsender [person1]s irske skatteopgørelser for 2015 og 2016. Af disse bekræftes [person1]s betaling til Irland for 2015 og 2016 af skatter og sociale bidrag.

På denne begrund gør vi gældende, at betingelserne for credit for de irske skatter er dokumenteret.

2. Ad Påstand 4) - om at skatten af løn fra Storbritanien nedsættes med lempelse for den del af indkomsten, som er undergivet bekatning i Storbritanien

Indledningsvis skal vi gøre opmærksom på, at Skatterådet i deres afgørelse offentliggjort som SKM2018.47.SR har fastlagt den danske skattemæssige behandling af piloters indkomst- og fradragsforhold.

Derfor tager nedenstående kommentarer udgangspunkt heri.

Konkret for [person1] betyder det, at det er den dansk-engelske skatteaftale skal finde anvendelse på lønnen, som udbetales af [person1]s arbejdsgiver [virksomhed5]

Bemærk, at [virksomhed5] er [person1] juridiske arbejdsgiver. Ansættelseskontrakten er tidligere indsendt. Arbejdsgiverens aktivitet er bl.a. at ansættelse luftfartspersonale og med disse bemande luftfartsselskabernes fly samt håndtere alt omkring dette og på den måde er [virksomhed5] med til at drive det enkelte luftfartøj.

Lønnen skal beskatningsmæssigt opdeles således at artikel 15, stk. 1, i skatteaftalen mellem Danmark og England, favner den andel af lønnen som vedrører arbejde udført udenfor britisk luftrum og artikel 15, stk. 4 favner den andel af lønnen som UK har beskatningsretten til, hvilket er arbejde udført på jorden og i britisk luftrum, og som England beskatter efter interne regler. Den såkaldte duty-time-løn.

Dette princip følger direkte af SKM2018.47.SR.

Vi bemærker i den forbindelse, at SKM2018.47.SR er truffet efter konklusionerne i rapporten Globalisering 2013 – Flypersonale fra marts 2015.

2.1) Hvilken skatteaftale finder anvendelse?

Efter vores opfattelse er det den dansk-engelske skatteaftale som skal anvendes.

Vi er således uenige i, at det er den nordiske skatteaftale som finder anvendelse på hele [person1]s løn. Den afgørende årsag hertil er, at der helt grundlæggende ikke er der nogen dobbeltbeskatningskonflikt mellem Danmark og Norge i denne sag, da intet arbejde er udført i Norge. Den nordiske skatteaftale kan derfor ikke anvendes til at tillægge Danmark en beskatningsret til [person1]s løn udelukkende med henvisning til at [person1] er hjemmehørende i Danmark efter skatteaftalen. Dette bekræftes af, at artikel 15, stk. 4 i den nordiske skatteaftale med protokollen af 4. april 2008 blev ændret, hvor henvisningen til international trafik blev slettet.

Det svarer til, at vi ville gøre gældende, at Norge har beskatningsretten til lønnen efter artikel 15, stk. 3 i den dansk-tyske skatteaftale:

(...)

Artikel 15, stk. 4 i skatteaftalen mellem Danmark og England blev netop ændret med protokollen fra 1996, hvor princippet om ”foretagendets virkelige ledelse har sit sæde” blev forladt til fordel for et princip om at fastlægge beskatningsretten til det land hvor foretagendet, der driver skibet eller luftfartøjet, er hjemmehørende. I relation til international flyvning er det AOC-selskabet (AOS = Air Operator’s Certificate, og altså det selskab som efter det enkelte lands luftfartsmyndigheder er godkendt til at operere eller drive flyvningerne).

Med henvisning til de krav der stilles i forvaltningslovens §§ 22 – 24 om begrundelse samt oplysning til borgeren om de hovedhensyn der ligger til grund for Skattestyrelsens skøn og/eller vurdering af, at det er det norske selskab [virksomhed7], som skulle være [person1]s arbejdsgiver, savner vi en konkret begrundelse for denne vurdering, som tager udgangspunkt i [person1]s ansættelseskontrakt med [virksomhed5] samt en redegørelse for, hvilke regler der er i spil.

Dobbeltbeskatningskonflikten i denne sag er mellem Danmark og England. Dels fordi lønnen udbetales af en arbejdsgiver ([virksomhed5]) der, efter engelske regler er hjemmehørende i England og dels fordi denne arbejdsgiver foretager indeholdelse af engelsk skat og engelske sociale bidrag NIC), og endelig fordi en del af [person1]s arbejde er udført ved fysisk tilstedeværelse i England.

Vi medsender udskrift af [person1]s roster for perioden september til og med december 2016. Det fremgår af denne, at [person1] i hele perioden ikke har fløjet men kun været under omskoling til at flyve [virksomhed6]s Airbus fly.

Som det fremgår, at rosteren har dette medført ophold i såvel Norge, Singapore og [lufthavn1]).

I den dansk/engelske skatteaftale er det artikel 15, stk. 1 og stk. 4 som fastlægger beskatningsretten.

Efter interne engelske regler1 beskatter England imidlertid kun den del af lønnen, som vedrører arbejde enten på jorden eller i britisk luftrum.

Da [person1] ikke har fløjet i international trafik i 2016, fastlægges beskatningsretten efter artikel 15, stk. 1 til at omfatte den del af lønnen som vedrører arbejdsdage med ”fod på jord” i England. Opgjort på grundlag af rosteren, kan det oplyses, at [person1] i 2016 skulle have haft 42 dage – nemlig dagene fra 15. november 2016 til 13. december 2016 (28 dage) samt dagene fra 18. december til 31. december 2016 (14 dage) med arbejdsophold i England. [person1] har imidletid selv opgjort de faktiske dage til 8 dage.

2.2 Sammenfatning vedrørende beskatningsret

Med ovenstående har vi nu har påvist, at England har beskatningsretten til den del af lønnen, som knytter sig til arbejdsdage i England i perioden fra 26. september til 31- december 2016, hvor der er 45 arbejdsdage.

Dette resulterer i, at 8/45-dele af 177.314 kr. = 31.522 kr. skal overføres til indkomst fra udenlandsk arbejder med credit lempelse efter ligningslovens § 33, jf. ovenstående om at credit efter ligningslovens § 33 skal gives, når der blot er indeholdt skat i udlandet.

Der skal gives credit for 8/45-dele af GBP 2.184,80 = 3.340 kr.

Beløbet GBP 2.184,80 fremgår af lønseddel fra [virksomhed5] 03/01/2017 som er lønsedlen for december 2016 (år-til-dato).

Samtidig skal beløbet på årsopgørelse nr. 2 for 2016 på 627.518 nedsættes med de 31.522 kr. til 595.996 kr. Beløbet på 627.518 er summen af 177.314 kr. og 450.204 kr.

3. Ad Påstand 7) – social sikring

2016 - England

Med fremsendelsen af brev dateret 24. april 2020 vedlagt A1 fra de engelske myndigheder gør vi gældende, at der skal indrømmes fradrag for engelsk social sikring.

Da der nu foreligger A1, og Skattestyrelsen ikke tidligere har anfægtet beløbets størrelse på 16.858 kr. skal der indrømmes fradrag for dette beløb.

Angående 2016 fremgår det af brevet dateret 17. september 2019 fra de irske myndigheder, at [person1] i 2016 har betalt € 1.173 (PRSI) samt af årsopgørelsen fremgår Universal Social Charge med € 906 eller tilsammen € 2.079 omregnet med 7,45 til 15.489 kr.

Det samlede fradrag for 2016 er således 16.858 kr. plus 15.489 = 32.347 kr.

For 2015 fremgår bidrag til irsk social sikring af brevet dateret 17. september 2019 og den vedlagte opgørelse til € 3.426 eller omregnet med 7,45 til 25.524 kr.

2015 + 2016 Irland

Jeg skal henvise til SKM2018.11.LSR hvoraf det fremgår, at dokumentation i form af lønsedler, hvoraf betalingen (fratrukket på lønsedlen) blev anset for tilstrækkelig dokumentation til at kunne få godkendt fradrag for udenlandsk social sikring.

I SKM2018.11.LSR under SKATs afgørelse anføres følgende:

”Du nævner at der stadig er usikkerhed omkring min sociale sikring. Det kan ses på min lønseddel.

Under engelsk lovgivning skal man betale NI (national insurance) og jeg er dermed socialt sikret i England.”

Ovenstående tages til efterretning, hvorfor du får fradrag for den sociale sikring du har betalt til England, som fremgår af dine lønsedler.

Jeg har vedlagt en opgørelse heraf, som er baseret på det beløb du har betalt i social sikring ifølge dine lønsedler ganget med dagskursen på engelske pund på udbetalingstidspunktet.

(Du = sagsbehandleren)

(Min = skatteyderen)

Ud fra lighedsgrundsætningen skal [person1] i denne sag behandles på samme måde som skatteyderen i SKM2018.11:LSR.

Vi skal endvidere henvise til en ny kendelse fra Landsskatteretten med journalnummer 15-2526320 fra den 17. juni 2020, hvor Landsskatteretten i relation til både lempelse efter exemptionsmetoden i den dansk/tyske skatteaftale og i relation til fradrag for betalt social sikring i udlandet, lagde til grund, at skatteyderen var omfattet af tysk social sikring uden at der foreslå A1.

Vi skal endvidere gøre gældende, at kravet om en at der skal foreligge en A1 synes uden sammenhæng med reglerne om social sikring, hvor de sociale sirkingsmyndigheder almindeligvis ikke udsteder en A1, når den beskæftigede omfattes af en af de almindelige hovedregler i EUforordningen, hvorefter den sociale sikring umiddelbart kan fastlægges. En hovedregel er, som det fremgår af A1’eren fra England artikel 11, stk. 5 i EU-forordning 883/2004, hvoraf følgende fremgår:

Artiekl 11, stk. 5:

Beskæftigelse som flyve- eller kabinebesætningsmedlem, der udfører passager eller fragttjenester, anses for arbejde, der udøves i den medlemsstat, hvor ”hjemmebasen”, som defineret i bilag III til forordning (EØF) nr. 3922/91, er beliggende.

EØF nr. 3922/91 findes her https://www.easa.europa.eu/document-library/regulations/council-regulation-eec-no-392291

Da [person1] utvivlsomt udfører beskæftigelse som flyve- eller kabinebesætningsmedlem omfattes han af denne hovedregel, hvilket må være indlysende for enhver. Da der samtidig er indeholdt irske sociale bidrag, gør vi gældende at disse er fradragsrettigede.

Fælles for 2015 og 2016

Fradrag for social sikring skal ikke reducere den lempelsesberettigede indkomst, da fradraget er knyttet til den social sikringsstatus, som [person1] har efter EU-forordningen og dermed til hans person. Det er ikke en udgift, som [person1] har afholdt for at erhverve den udenlandske indkomst, hvorfor nettoprincippet i ligningslovens § 33 F ikke finder anvendelse.

4. Ad Påstand 6) – Rejsefradrag 2016

Da [person1] har base i [lufthavn1] er [lufthavn1] [person1]s faste arbejdssted. I konsekvens heraf er alle andre overnatninger berettiget til enten skattefri kost godtgørelse eller fradrag for samme.

Dette bekræftes af SKM2018.11.LSR hvor Landsskatteretten i afgørelsen udtaler:

”Det fremgår klart af arbejdsplanerne, at klageren pga. afstandene til bopælen ikke har mulighed for at overnatte på denne.

Afgørende herefter er således om overnatningerne mellem flyvninger kan anses som midlertidige arbejdssteder. Praksis har i forbindelse med søfart fastslået, at en hjemhavn anses for at være det faste arbejdssted. Når havnen forlades, er der tale om, at en rejse begynder, og at der opstår et midlertidigt arbejdssted, såfremt arbejdet afsluttes i en anden havn end hjemhavnen. Se hertil SKM2003.294.TSS og SKM2009.129.HR.

Et lignende udgangspunkt må være gældende i luftfart, hvorfor klageren anses for at have fast arbejdssted i [lufthavn5]. Klageren er derefter på rejse, når arbejdet afsluttes i anden lufthavn.”

[person1] har opgjort antallet af dage med overnatninger væk fra [lufthavn1] til 42 i 2016.

[person1] er derfor berettiget til rejsefradrag for 42 overnatninger a 477 kr. = 20.034 kr.

5. Ad Påstand 2) og påstand 5) - Befordringsfradrag

Vi er enige i forslaget til afgørelsen på dette punkt.”

Landsskatterettens afgørelse

Lempelse – lønindkomst fra Irland

Klageren var i indkomstårene 2015 og 2016 fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til bopælsbestemmelsen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Klageren arbejdede i 2015 og indtil medio 2016 ombord på luftfartøjer tilhørende det irske foretagende [virksomhed1].

Det lægges til grund, at klageren var hjemmehørende i Danmark grundet bopæl, og [virksomhed1] var hjemmehørende i Irland grundet ledelsens sæde, begge jf. artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 26. marts 1993 mellem Danmark og Irland.

I henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 15, stk. 1, kan gage, løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.

Det fremgår af artikel 15, stk. 3, at uanset de foranstående bestemmelser i artikel 15, kan vederlag for personligt arbejde udført om bord på et skib eller luftfartøj beskattes i den stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

Det fremgår endvidere af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 23, stk. 1, litra a, at hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten kan beskattes i Irland, skal Danmark indrømme fradrag i indkomstskatten med et beløb, som svarer til den indkomstskat, som er betalt i Irland.

Efter ligningslovens § 33, stk. 1, kan skatter, der er betalt til fremmed stat og opkrævet af indkomst fra kilder der, fradrages i de skatter, som svares af denne indkomst i Danmark.

Klageren har dokumenteret, at han har betalt skat til Irland. Af brev af 17. september 2019 fra de irske skattemyndigheder fremgår, at betalt skat i Irland i 2015 udgør omregnet 132.131 kr. og i 2016 omregnet 43.613 kr.

Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.

Lempelse – lønindkomst fra Storbritannien

Klageren er i indkomståret 2016 fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til bopælsbestemmelsen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Indkomsten fra Storbritannien er optjent ved arbejde ombord på luftfartøjer tilhørende det norske foretagende [virksomhed6].

Da arbejdet er udført ombord på luftfartøjer tilhørende [virksomhed6], anses Norge som kildeland og Danmark som bopælsland ved fordelingen af beskatningsretten.

Det er således dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 23. september 1996 mellem de nordiske lande, der finder anvendelse på indkomsten fra Storbritannien.

Det fremgår af artikel 15, stk. 4, litra a, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de nordiske lande, at uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel beskattes vederlag for arbejde, som udføres ombord på luftfartøj, kun i den kontraherende stat, hvori den, som oppebærer vederlaget, er hjemmehørende.

Danmark har herefter som bopælsland beskatningsretten til indkomsten fra Storbritannien.

Det kan desuden udledes af Landsskatterettens afgørelse af 24. november 2017, offentliggjort som SKM2017.702.LSR, at klageren ikke er skattepligtig til Storbritannien efter interne britiske regler, når luftfartsselskabet er hjemmehørende udenfor Storbritannien, idet det lægges til grund, at klageren i Storbritannien har skattemæssig status af non-resident.

Det er da heller ikke godtgjort, at indkomsten har været undergivet beskatning i Storbritannien. Den fremlagte P60 for 2017 er ikke dokumentation for betalt skat til Storbritannien.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.

Social sikring

I henhold til ligningslovens § 8 M, stk. 2, fragår obligatoriske udenlandske sociale bidrag for personer omfattet af kildeskattelovens § 1 ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget vedrører, når de er omfattet af social sikringslovgivning i fremmed stat i medfør af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere m.m.

Dokumentation for obligatorisk social sikring i et andet land kan ske ved fremlægge en afgørelse herom fra den kompetente myndighed i landet, typisk i form af en A1-erklæring.

Der er ikke fremlagt en A-1 blanket fra Irland.

Af oplysningsseddel P60 for 2017 fremgår, at [virksomhed5] Limited har indeholdt obligatoriske sociale bidrag (NIC-bidrag).

Der er fremlagt en A1-blanket fra Storbritannien for perioden 26. september 2016 til 30. juni 2018. For indkomståret 2016 dækker det klagerens ansættelse hos [virksomhed6].

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse vedrørende sociale sikringsbidrag i Irland.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse vedrørende sociale sikringsbidrag i Storbritannien og godkender fradrag med 11.077 kr.

Rejsefradrag

Rejseudgifter, der påføres lønmodtageren kan fratrækkes efter bestemmelserne i ligningslovens § 9 A. Fradrag kan dog ikke ske i det omfang, udgifterne er godtgjort af arbejdsgiveren eller overstiger 25.900 kr. (2015-niveau) eller 26.200 kr. (2016-niveau) i et indkomstår.

Det er en betingelse for rejsefradrag, at der er tale om et midlertidigt arbejdssted, og at rejsen varer mindst 24 timer, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 1 og stk. 5.

Klageren har oplyst, at har haft fast base i [lufthavn1] fra den 26. september 2016, samt at han har haft 42 rejsedage.

Klageren har ikke redegjort for, på hvilke dage han har været på rejse i skattemæssig forstand, jf. Landsskatterettens afgørelse af 27. november 2017, offentliggjort som SKM2018.11.LSR. Der kan derfor ikke godkendes fradrag.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Befordringsfradrag

I henhold til ligningslovens § 9 C, stk. 1-3, kan en lønmodtager foretage et standardiseret fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Fradraget beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter kilometertakster, der fastsættes af Skatterådet, uanset om befordringen rent faktisk er foregået med andre transportmidler, og uanset hvilke udgifter skatteyderen konkret har haft til sin transport. Hvor transportvejen nødvendiggør, at der anvendes ruteflytransport, er der fradrag for den faktiske udgift til ruteflytransport.

Der kan imidlertid kun opnås fradrag for en befordring, der rent faktisk har fundet sted, og bevisbyrden herfor påhviler i overensstemmelse med, hvad der generelt gælder for skattemæssige fradrag, som udgangspunkt skatteyderen. Den, der anser sig berettiget til et befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at befordring rent faktisk har fundet sted i det angivne omfang. Efter praksis er der et skærpet beviskrav i tilfælde af, at afstanden mellem bopælen og arbejdspladsen er ekstraordinær lang. Der henvises til Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort som SKM.2004.162.HR.

Af klagerens logbog for 2015 og 2016 for perioden, hvor klageren har arbejdet for [virksomhed1], fremgår 28 arbejdsperioder i 2015 og 14 arbejdsperioder i 2016, svarende til 55 enkeltture til og fra bopælen i 2015 og 27 enkeltture i 2016, da en arbejdsperiode starter i 2015 og slutter i 2016.

Klageren har selvangivet, hvad der svarer til 54 enkeltture i 2015. Under hensyn til logbogens udvisende, samt at klageren har betalt for fast parkering i [lufthavn3] i seks måneder i 2015, anser Landsskatteretten det for godtgjort, at klageren har foretaget faktisk befordring i det selvangivne omfang. Ved beregningen er anvendt den reducerede takst ved kørsel over 120 km. Klageren er berettiget til at anvende taksten for kørsel på 25 km. – 120 km. pr. arbejdsdag, da han bor i [by1] Kommune. Det følger af ligningslovens § 9 C, stk. 2, 3. pkt.

I 2016 har klageren selvangivet 42 enkelture vedrørende indkomsten fra Irland. Under hensyn til logbogende udvisende anser Landsskatteretten det ikke for godtgjort, at klageren har foretaget befordring i det selvangivne omfang, men at der er foretaget befordring, også henset til hævningerne på klagerens konto til broafgift på [bro], som i vidt omfang tidsmæssigt falder sammen med arbejdsperiodernes start og slut. Landsskatteretten godkender 27 enkelte ture samt fradrag for passage af [bro] 13 gange.

Skatterådets sats for 2015 udgør 2,05 pr. km., jf. bekendtgørelse nr. 1247 af 11. november 2014, og for 2016 1,99 kr., jf. bekendtgørelse nr. 1320 af 24. november 2015. Fradrag for passage af [bro] udgør 110 kr. i 2016, jf. ligningslovs § 9 C, stk. 9, 2. pkt.

Fradraget for 2015 udgør herefter 15.838 kr. (175 km. x 2,10 kr. x 18 ture + 122 km. x 2,10 x 36 ture) og fradraget for 2016 udgør 10.664 kr. (172 km. x 1,99 kr. x 27 ture + 13 passager x 110 kr.).

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse og godkender fradrag for befordring for 2015 med 15.838 kr. og for 2016 med 10.664 kr.