Kendelse af 02-09-2020 - indlagt i TaxCons database den 15-11-2020

Faktiske oplysninger

Klageren har statsborgerskab i Slovakiet, men har siden 2007 haft adresse i Danmark. Klageren har siden 1. juli 2009 haft registreret folkeregisteradresse på [adresse1], [by1]. Det fremgår af [Skatteankenævnet]s afgørelse af 14. maj 2018, at klagerens sædvanlige bopæl er [adresse1] i [by1], og ikke i Slovakiet, som angivet af klageren.

Klageren har selvangivet befordringsfradrag på 63.765 kr. for 2015, 62.100 kr. for 2016 og 57.136 kr. for 2017.

Det fremgår af klagen, at klageren ønsker et befordringsfradrag for kørsel til og fra Slovakiet på adressen [adresse2] opgjort til 60.567 kr. for 2015, 59.203 kr. for 2016 og 54.170 kr. for 2017. Klageren har således fratrukket det oprindeligt beregnede fradrag for kørsel mellem folkeregisteradressen i Danmark og arbejdspladsen, idet han er af den opfattelse, at adressen i Slovakiet er klagerens sædvanlige bopæl i indkomstårene 2015 til 2017.

Klageren har oplyst overfor Skattestyrelsen, at han i 2015 havde 22 ture til arbejdspladsen fra adressen i Slovakiet og 30 ture til arbejdspladsen fra folkeregisteradressen i Danmark, i alt 52 ture. I 2016 havde klageren 22 ture til arbejdspladsen fra adressen i Slovakiet og 28 ture til arbejdspladsen fra folkeregisteradressen i Danmark, i alt 50 ture. I 2017 havde klageren 21 ture til arbejdspladsen fra adressen i Slovakiet og 29 ture til arbejdspladsen fra folkeregisteradressen i Danmark, i alt 50 ture. Klageren har i den forbindelse fremsendt brændstofkvitteringer for alle tre indkomstår.

Klageren har i perioden 1. januar 2015 til den 30. april 2015 været ansat ved [virksomhed1] v/[person1]. I perioden 1. marts 2015 til den 31. december 2017 har klageren været ansat ved [virksomhed2] P/S.

Klagerens arbejdsplads har i indkomstårene 2015 og 2016 været [adresse3], [by2]. Afstanden mellem klagerens folkeregisteradresse og arbejdsplads i 2015 og 2016 er ifølge Google Maps 76 km tur/retur. Skattestyrelsen har godkendt i alt 52 ture for 2015 og 50 ture for 2016 mellem arbejdspladsen og klagerens bopæl i Danmark.

Klagerens arbejdsplads har for indkomståret 2017 været [adresse4], [by3]. Afstanden mellem klagerens folkeregisteradresse og arbejdsplads i 2017 er ifølge Google Maps 77 km tur/retur.

Skattestyrelsen har godkendt i alt 50 ture for 2017 mellem arbejdspladsen og klagerens bopæl i Danmark.

Klageren har oplyst, at hans arbejde i indkomstårene 2015-2017 har bestået i, at hente sin lastbil på arbejdspladsens parkeringsplads om søndagen eller mandagen, for derefter at læsse på lastbilen og levere varer i hele Danmark. Klageren har oplyst, at han normalt fik fri fra arbejde fredag eller lørdag. Han parkerede sin lastbil på arbejdspladsens parkeringsplads og holdte derefter weekend enten i Slovakiet eller i lejligheden i Danmark. Klageren har oplyst, at det indgår i hans jobbeskrivelse, at han skal sove i lastbilens kabine i gennemsnit fem dage om ugen, hvorfor han som regel tilbringer weekenderne i Slovakiet.

Klageren har siden 7. december 2014 ejet en bil af mærke Peugeot 406 med reg.nr. [reg.nr.1]. Det fremgår af bilens synsrapport at bilen i perioden 6. oktober 2014 til den 19. november 2016 har kørt 43.000 km., hvilket svarer til cirka 20.000 km årligt. Bilen blev afmeldt den 13. juli 2018.

Klageren har forklaret, at han har skiftet fra Peugeot 406 til bil af mærke Skoda Octavia 1.9 TDi med registreringsnummer [reg.nr.2] i [Tyskland], når han skulle til Slovakiet. Når han kørte tilbage til Danmark, skiftede han til Peugeot 406 igen. Klageren har ikke fremsendt dokumentation på, at han har foretaget kørsel i bilen. Klageren har i forbindelse med klagebehandlingen i Skatteankestyrelsen fremsendt dokumentation på, at klageren ikke ejer bil med reg.nr. [reg.nr.2], men at det derimod er en person ved navn [person2], som er ejer af bilen.

Klageren har fremsendt en erklæring, hvoraf følger, at [person2] transporterede sig via Danmark med klageren i årene 2014-2017 i klagerens køretøj Peugeot 406. Det fremgår endvidere af erklæringen, at klageren og [person2] havde aftalt, at klageren altid kunne låne [person2]s bil med reg.nr. [reg.nr.2] til befordring fra [Tyskland] til Slovakiet og tilbage igen.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har skønsmæssigt godkendt et befordringsfradrag for indkomstårene 2015, 2016 og 2017 efter ligningslovens § 9 C for befordring mellem arbejdsplads og klagerens bopæl i Danmark.

Skattestyrelsen har godkendt et befordringsfradrag på i alt 5.544 kr. for 52 ture i indkomstår 2015, 5.174 kr. for 50 ture i indkomstår 2016 og 5.115 kr. for 50 ture i indkomstår 2017.

Skattestyrelsen har som begrundelse herfor anført:

”1.3. Retsregler og praksis

Ligningslovens § 9 C, stk. 1.:

Her fremgår det, at fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads kan foretages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det opgøres på baggrund af en kilometertakst der fastsættes af Skatterådet.

Den Juridiske Vejledning 2015, afsnit C.A.4.3.3.1.3:

Her fremgår det, at der kun er en bopæl som kan kvalificeres som "sædvanlig bopæl". Begrebet skal derfor ses i modsætning til andre opholdssteder.

Skattekontrollovens § 5, stk. 3:

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt.

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Sædvandlig bopæl

I afgørelse fra [Skatteankenævnet] 14. maj 2018, fastslås det at en skatteyder kun kan have en sædvanlig bopæl i relation til ligningslovens § 9 C.

I vurderingen af sædvandlig bopæl indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdendes hyppighed og tilmelding til folkeregister. Spørgsmålet om sædvanlig bopæl kan således ikke afgøres ud fra et enkelt kriterium.

I afgørelse fra [Skatteankenævnet] 14. maj 2018 er det afgjort, at din sædvanlige bopæl er i Danmark. Dette begrundes med, at du siden 10. oktober 2007 har haft folkeregisteradresse og indtægtsgivende arbejde i Danmark. Der lægges vægt på, at du i 2014 har opholdt dig 7 år i Danmark og udført indtægtsgivende arbejde i landet samt alene opholdt dig i Slovakiet i ca. 60 dage i 2014.

Forholdene anses ikke for ændret i indkomstårene 2015, 2016 og 2017, hvorfor din sædvandlige bopæl fortsat anses at være [adresse1], [by1].

[adresse3], [by2]:

Vi antager, at din arbejdsplads i indkomståret 2015 er [adresse3]. Det skyldes, at det er samme arbejdsplads som omtales i sag dateret 11. marts 2016 vedrørende indkomståret 2014 og, at det af din selvangivelse fremgår, at være din arbejdsplads i indkomståret 2016. Derudover oplyser du i mail dateret den 4. november 2018, at du kører til og fra [virksomhed3] i 2015.

Ifølge Google Maps udgør afstanden frem og tilbage mellem privatadresse og arbejdsstedet 76 km.

Du har i mail dateret den 4. november 2018 oplyst, at du i 2015 har foretaget 30 ture til [virksomhed3] og 22 ture til Slovakiet. Du oplyser i samme mail, at du i 2016 har foretaget 28 ture til [virksomhed3] og 22 ture til Slovakiet.

Vi kan godkende fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og din arbejdsplads således:

Kørsel mellem [adresse1], [by1] til [adresse3], [by2].

Afstanden frem og tilbage: 76 km.

Antal dage med kørsel for 2015 er ikke oplyst i vores systemer.

Vi godkender derfor de 30 ture, som du oplyser i mail dateret den 4. november 2018.

Derudover godkender vi de 22 ture, du oplyser som værende kørt til Slovakiet, men kun for afstanden svarende til den, frem og tilbage mellem din adresse [adresse1], [by1] og [adresse3], [by2]. I alt godkender vi 52 ture.

Antal dage med kørsel for 2016 er oplyst på din selvangivelse til at være 50 ture.

Du har i mailen dateret den 4. november 2018 oplyst, at du har 22 ture til Slovakiet og 28 ture til [virksomhed3]. Det stemmer overens med 50 ture, og vi godkender derfor de i alt 50 ture til [adresse3], men kun fra din adresse [adresse1], [by1].

Indkomståret 2015:

Kørsel til og fra [by2]:

76 km-24 km (ingen fradrag) = 52 km.

52 ture x 52 km. x 2,05 kr. pr. km = 5.543,20 kr.

Indkomståret 2016:

Kørsel til og fra [by2]:

76 km-24 km (ingen fradrag) = 52 km.

50 ture x 52 km. x 1,99 kr. pr. km = 5.174 kr.

Befordringsfradrag for kørsel mellem [adresse1], [by1] og [adresse3], [by2] godkendes herefter med 5.544 kr. i indkomståret 2015 og 5.174 kr. i indkomståret 2016.

[adresse4], [by3]:

Ifølge Google Maps udgør afstanden frem og tilbage mellem privatadresse og arbejdsstedet 77 km.

Du har i mail dateret den 4. november 2018 oplyst, at du i 2017 har foretaget 29 ture til [virksomhed3] og 21 ture til Slovakiet.

Vi kan godkende fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og din arbejdsplads således:

Kørsel mellem [adresse1], [by1] til [adresse4], [by3].

Afstanden tur/retur: 77 km.

Antal dage med kørsel for 2017 er oplyst på din selvangivelse til at være 50 ture.

Du har i mailen dateret den 4. november 2018 oplyst, at du har 21 ture til Slovakiet og 29 ture til [virksomhed3]. Det stemmer overens med 50 ture, og vi godkender derfor de i alt 50 ture til og fra [adresse4], men kun fra din adresse [adresse1], [by1].

Indkomståret 2017:

Kørsel til og fra [by3]: 53 km.

77 km - 24 km (ingen fradrag) = 50 ture x 53 km. x 1,93 kr. pr. km = 5.114,50 kr.

Befordringsfradrag for kørsel mellem [adresse1], [by1] og [adresse4], [by3] godkendes herefter med 5.115 kr. i indkomståret 2017.

Kørsel til Slovakiet

Du har fremsendt benzinkvitteringer som dokumentation for din kørsel.

I afgørelse fra [Skatteankenævnet] 14. maj 2018 fastslås det, at en skatteyder kun kan have en sædvanlig bopæl i relation til ligningslovens § 9 C.

De afgør her, at din sædvandlige bopæl er [adresse1], [by1].

Den kørsel, som der er foretaget til Slovakiet, er herefter privatkørsel, som ikke er omfattet af befordringsfradragsbestemmelsen i ligningslovens § 9 C.

Bemærk dog, at du på de oplyste ture til Slovakiet, har fået godkendt befordring svarende til din adresse [adresse1], [by1].

Vi kan af synrapport af din bil, [reg.nr.1] se, at der er kørt 43.000 km. i perioden fra den 6. oktober 2014 til og med 19. november 2016. Bilen er afmeldt 13. juli 2018. Synsrapporten er hentet fra www.nummerplade.net.

Du har i mailen dateret den 4. november 2018 oplyst, at du både i 2015 og 2016 er i Slovakiet 22 gange, i alt 44 gange.

Fra [adresse3] til adressen i Slovakiet er der 1.287 km. hvilket vil sige du har kørt 2.574 km. tur/retur hver gang du har været i Slovakiet.

Ifølge synsrapporten kan du derfor, ud fra kilometermål i bilen, kun have kørt i alt 16 gange tur/retur mellem Slovakiet og Danmark fordelt mellem indkomstårene 2015 og 2016. Dette har efterladt 0 km. til kørsel mellem [adresse1], [by1] og [adresse3], [by2] og andet privatkørsel.

Ud fra vores ovenstående opgørelse har du i indkomstårene 2015 og 2016 haft kørsel mellem [adresse1], [by1] og [adresse3], [by2] på i alt 7.752 km.

Indkomståret 2015:

76 km x 52 ture = 3.952 km.

Indkomståret 2016:

76 km x 50 ture = 3.800 km.

Det har efterladt 35.284 km ud af de 43.000 km til privatkørsel og kørsel til Slovakiet.

I alt har du ifølge vores ovenstående beregning kunne køre tur/retur til Slovakiet 13 gange i indkomstårene 2015 og 2016.

Dette er med til at understøtte, at forholdene ikke anses for ændret i indkomstårene 2015, 2016 og 2017, hvorfor din sædvandlige bopæl fortsat anses at være [adresse1], [by1].”

Skattestyrelsen har den 29. august 2019 fremsendt en udtalelse, hvoraf følgende fremgår:

”Klageren har ret i, at klagerens bemærkninger burde have fremgået af afgørelsen, og vi burde have kommenteret hans bemærkninger, hvorefter vi skulle have truffet afgørelse.

Klagerens bemærkninger har ikke haft anledning til ændring, idet der ikke er fremkommet oplysninger, der har givet anledning til ændringer i forhold til ændringer, der er fortaget i forslag dateret den 4. januar 2019.

Vi er fortsat af den opfattelse, at klagers forhold ikke ses ændret i henhold til [Skatteankenævnet]s afgørelse af 14. maj 2018 i en sådan grad, at det har betydning for denne sag.

Af afgørelsen fra [Skatteankenævnet] 14. maj 2018 lægges der vægt på, at klageren siden den 10. oktober 2007 har haft folkeregisteradresse og indtægtsgivende arbejde i Danmark. De afgør her, at klageren ikke kan anses for at have opretholdt centrum for sine livsinteresser i Slovakiet. De har lagt vægt på, at de indsendte oplysninger ikke på tilstrækkelig vis anses for at sandsynliggøre eller dokumentere, at klagers personlige og sociale forhold fortsat gør, at centrum for klagerens livsinteresser kan ses for at have været i Slovakiet.

Da klager i 2015, 2016 og 2017 fortsat har folkeregisteradresse og indtægtsgivende arbejde i Danmark, anses forholdet for uændret. Uagtet klagers jobbeskrivelse, er jobbet fortsat udført i Danmark. Klager har i skrivende stund fortsat folkeregisteradresse på [adresse1], [by1].

I klagen fremgår det, at klager mener, at have fremlagt flere dokumenter. Hertil har vi som eneste dokumentation modtaget benzinkvitteringer og dertilhørende kommentarer, og har derfor ikke haft f. eks dataløn lønafregningsdokumenter tilgængelige, som klager påstår. Vi har heller ikke modtaget kontrakt mellem klager og arbejdsgiver der skulle kunne belyse jobbeskrivelse.

På side 2, 3 og 4 i klagen har klageren indsendt en beregning for 2015, 2016 og 2017, hvor han har beregnet antal arbejdsdage, antal dage i Slovakiet og i Danmark.

Under beregningen af antal dage i Slovakiet fremgår der et antal timer, som herefter deles med 24 timer, som så resultere i antal dage i Slovakiet. Hvorledes det samlet antal timer på eksempelvis 2.533 timer for indkomståret 2015 er fremkommet, kan ikke gennemskues.

Vi er af den opfattelse, at denne beregning over antal dage i Slovakiet ikke kan lægges til grund for opgørelsen af antal dage i Slovakiet, idet det fortsat ikke ses dokumenteret eller sandsynliggjort, at klageren har været i Slovakiet i det antal dage, som han har beregnet.

Der henvises til Den Juridiske Vejledning afsnit C.A.3.3.1.3 omkring ekstraordinært lange afstande og foreliggende praksis vedrørende dette punkt.

Klageren har på side 7 oplyst, at han ikke mener, at vi kan ligge oplysninger fra synsrapporter til grund for vores beregning over, hvor meget hans bil har kørt, idet beregningen ikke hænger sammen med, at han har været i Slovakiet henholdsvis 22 gange i 2015 og 22 gange i 2016.

Vi har foretaget beregningerne af klageren køreture til/fra Slovakiet for at underbygge sandsynligheden i, at klageren rent faktisk ikke har kunnet køre det antal gange til Slovakiet, som han påstår.

På side 7 i klagen har klageren endvidere oplyst, at han har en bil stående i [Tyskland] med registreringsnummer [reg.nr.2] (Skoda Octavia 1.9 TDi), som han skifter til, når han kører til Slovakiet.

Vi har ikke tidligere været bekendt med, at klageren har en bil med registreringsnummer [reg.nr.2] stående i [Tyskland].

Vi er dog af den opfattelse, at kørsel i bil med registreringsnummer [reg.nr.2] ikke kan ligges til grund, idet klageren ikke har indsendt dokumentation for, at klageren ejer den omtalte bil, samt at der er foretaget kørsel i den, frem for bilen med dansk registreringsnummer.

På side 7 har klageren ligeledes foretaget en beregning over antal kørte kilometer i bilen med dansk registreringsnummer samt bilen med slovakisk registreringsnummer.

Vi er af den opfattelse, at denne beregning ikke kan lægges til grund, idet det som tidligere nævnt ikke er dokumenteret, at han har en bil til rådighed med registreringsnummer [reg.nr.2].

Af punkter som klager har opstillet, har vi kommentarer til følgende punkter:

Klagers punkt 8. Side 3 af 8: Adressen er oplyst på selvangivelsen for indkomståret 2015.

Klagers punkt 21. Side 7 af 8: Klager bliver gjort bekendt med, at sagen oversendes til straf, hvorfor det ikke anses som korrekt at klager ikke har kendt til dette forhold.”

Skattestyrelsen har endvidere den 12. februar 2020 fremsendt en udtalelse, hvoraf følgende fremgår:

”I klagesagen har Skatteankestyrelsen i brev fra 7. februar 2020 bedt Skattestyrelsen om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

Følgende er indstillet:

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen har i afgørelse af 1. april 2019 anset klagers sædvanlige bopæl for værende i Danmark, hvorved befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C er beregnet på baggrund heraf.

Skatteankestyrelsen har indstillet, at Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes. Skattestyrelsen kan tiltræde indstillingen med nedenstående bemærkninger.

Formelt

Klager har oplyst, at hans seneste bemærkninger efter forslaget af 4. januar 2019 ikke er medtaget i afgørelsen.

Det fremgår af afgørelsen, at klager har indsendt bemærkninger til forslaget af 4. januar 2019, men at disse ikke har givet anledning til ændringer i det foreslåede.

I SKM2005.276.VLR fandt Landsretten, at det ikke kunne medføre ugyldighed, at skatteforvaltningen ikke i forbindelse med afgørelsen indarbejdede bemærkningerne i en endelig sagsfremstilling.

Med henvisning til ovenstående er det Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er sket en sagsbehandlingsfejl, som kan medføre ugyldighed.

Materielt

Efter ligningslovens § 9 C kan der tages fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads.

En skatteyder kan kun have én sædvanlig bopæl i relation til ligningslovens § 9 C.

Skattestyrelsen bemærker, at [Skatteankenævnet] ved afgørelse af 14. maj 2018 har fundet. at klagers sædvanlige bopæl for indkomståret 2014 var [adresse1], [by1]. Der blev lagt vægt på, at klager siden 2007 har haft folkeregisteradresse og indtægtsgivende arbejde i Danmark, samt at klager i 2014 alene opholdt sig i Slovakiet i ca. 60 dage. Desuden forelå der ikke dokumentation for, at klagers personlige og sociale forhold fortsat gjorde, at klagers centrum for livsinteresser kunne anses for at have været i Slovakiet.

Det ses ikke dokumenteret, at forholdene skulle være ændret fra indkomståret 2014 til indkomstårene 2015-2017, idet klager fortsat har folkeregisteradresse og indtægtsgivende arbejde i Danmark. Det er således fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klagers sædvanlige bopæl er i Danmark, hvorved der ikke kan godkendes befordringsfradrag til Slovakiet.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at han har ret til befordringsfradrag for befordring mellem klagerens adresse i Slovakiet og hans arbejdsplads i Danmark 22 gange i 2015, 22 gange i 2016 og 21 gange i 2017.

Klageren har til støtte for påstanden anført følgende:

”(...)

Efter en grundig gennemgang af de dokumenter, som jeg sendte, opdagede jeg, at mine bemærkninger ikke er medtaget i afgørelsen. Tværtimod indeholder afgørelsen endnu engang alvorlige mangler og fejl i vurderingen af sædvanlig bopæl, og det fejlagtigt beregnede kørselsfradrag hænger sammen med dette.

I henviser til afgørelse truffet af [Skatteankenævnet] af 14. maj 2018, som fastlagde, at den sædvanlige bopæl var Danmark ([adresse1], [by1]), fordi jeg i 2014 kun boede i Slovakiet i 60 dage, og at disse omstændigheder ikke ansås for at have ændret sig for indkomstårene 2015, 2016 og 2017.

Jeg har accepteret afgørelsen af 14. maj 2018 og undladt at indgive en klage, idet det drejer sig om en kontrol foretaget i 2014. På daværende tidspunkt var jeg arbejdsløs i perioden fra den 21. august 2014, og min sædvanlige bopæl i 2014 var således en lejelejlighed på adressen [adresse1], [by1].

Fra den 21. august 2014 arbejdede jeg som lastvognschauffør og leverede varer i hele Danmark for virksomheden [virksomhed2], [adresse5], [by4].

Mit arbejde bestod i at hente (søndag eller mandag) min lastbil med anhænger på p-pladsen ([virksomhed3], [adresse3], [by2], indtil april 2017, derefter MAN, [adresse4], [by3]), hvor jeg lastede og lossede varer til levering i hele Danmark. Efter endt arbejde (normalt fredag eller lørdag) parkerede jeg køretøjet på parkeringspladsen og holdt weekend, enten i min faste bopæl i Slovakiet eller i en lejelejlighed i Danmark.

Jeg sov i lastbilens kabine i gennemsnit fem dage om ugen (i hele Danmark – dette indgik i min jobbeskrivelse). Efter en 5-dages arbejdsuge tilbragte jeg som regel min fritid i Slovakiet, hvor jeg har fast bopæl. Det er årsagen til, at jeg søger ændring af fastlæggelsen af min sædvanlige bopæl for årene 2015, 2016 og 2017. Man kan ikke betragte afgørelsen af 14. maj 2018 for også at være gældende for årene 2015, 2016 og 2017, idet den vedrørte en kontrol foretaget i 2014, og mit arbejde siden 2015 har ændret sig væsentligt, ligesom min bopæl og måden, hvorpå jeg rejser mellem min bopæl og min arbejdsplads, også har ændret sig væsentligt.

Dette fremgår af detaljerede beregninger baseret på dokumenter, som jeg har fremlagt for SKAT, og af dokumenter, som er gjort tilgængelige for SKATs kontrolorganer.

Efter at have læst afgørelsen grundigt igennem er jeg nået frem til, at mine dokumenter og beregninger ikke er blevet taget i betragtning, og derfor sender jeg dem igen i en mere præcis form:

Indkomstår 2015

Baseret på disse dokumenterede og ubestridelige beviser beder jeg jer om at ændre den sædvanlige bopæl til min faste bopæl i Slovakiet: [adresse2], Slovakiet.

I dette indkomstår opgav jeg et kørselsfradrag på i alt 63.765 kr.

Efter at have gennemgået de indsendte og tilgængelige dokumenter, bedes I godkende et kørselsfradrag på i alt 60,567 kr.

30 ture x 52 km x 2,05 kr./km = 3.198 kr.

63.765 – 3.198 (side 5 af 8 nr. 11.) = 60.567

I henhold til Ligningslovens § 9C er det muligt at foretage et fradrag i den skatteyderens selvangivelse for kørsel mellem dennes sædvanlige bopæl og arbejdsplads.

Jeg ønsker at få reduceret det vurderede fradrag med i alt: 3.198 kr.

Indkomståret 2016

Baseret på disse dokumenterede og ubestridelige beviser beder jeg jer om at ændre den sædvanlige bopæl til min faste bopæl i Slovakiet: [adresse2], Slovakiet.

I dette indkomstår opgav jeg et kørselsfradrag på i alt 62.100 kr.

Efter at have gennemgået de indsendte og tilgængelige dokumenter bedes I godkende et kørselsfradrag på i alt 59,203 kr.

28 ture x 52 km x 1,99 kr./km = 2.897 kr.

62.100 – 2.897 (side 5 af 8 nr. 12.) = 59.203

I henhold til Ligningslovens § 9C er det muligt at foretage et fradrag i den skatteyderens selvangivelse for kørsel mellem dennes sædvanlige bopæl og arbejdsplads.

Jeg ønsker at få reduceret det vurderede fradrag med i alt: 2.897 kr.

Indkomståret 2017

Baseret på disse dokumenterede og ubestridelige beviser beder jeg jer om at ændre den sædvanlige bopæl til min faste bopæl i Slovakiet: [adresse2], Slovakiet.

I dette indkomstår opgav jeg et kørselsfradrag på i alt 57.136 kr.

Efter at have gennemgået de indsendte og tilgængelige dokumenter, bedes I godkende et kørselsfradrag på i alt 54.170 kr.

29 ture x 53 km x 1,93 kr./km = 2.966 kr.

57.136 – 2.966 (side 5 af 8 nr. 12.) = 54.170

I henhold til Ligningslovens § 9C er det muligt at foretage et fradrag i den skatteyderens selvangivelse for kørsel mellem dennes sædvanlige bopæl og arbejdsplads.

Jeg ønsker at få reduceret det vurderede fradrag med i alt: 2.966 kr.

I henhold til ovenstående dokumentation, beregninger, fremsendte bekræftelser og tilgængelige dokumenter skal jeg venligst bede om, at I foretager ændringer i afgørelsen om ændring af min skat.

Enhver uoverensstemmelse i afgørelsen i henhold til min klage er markeret med rødt i "Afgørelse om ændring af skat", der er vedlagt denne klage:

Den følgende sætning om, at jeg kun kunne være kørt til Slovakiet og tilbage 13 gange i løbet af skatteåret 2015 og 2016 bygger ikke på relevante beviser og er blot spekulation eller en matematisk antagelse. Jeg ved ikke, hvorfor kontrolmedarbejderen ikke spurgte mig om det, men i stedet kun beholdt kørselsregnskabet fra den tekniske kontrol af Peugeot 406, nummerplade – [reg.nr.1]. Og her er min forklaring:

Jeg kunne have skrevet, at kilometertælleren i min bil var i stykker, og at dataene fra den tekniske kontrol den 19. november 2016 ikke var korrekte. Det kan ikke bevises i dag (køretøjet blev afregistreret den 13. juli 2018). Men hvorfor skulle jeg lyve, når jeg kørte ovennævnte ca. 43.000 km med [reg.nr.1] i 2015 og 2016, og jeg på samme tid var hjemme på min faste bopæl (som ifølge mine dokumenter også er min sædvanlige bopæl) i Slovakiet 44 gange (22 gange i løbet af 2015 og 22 gange i 2016)? Og i 2017 kørte jeg ca. 21.000 km med [reg.nr.1] og var hjemme 21 gange.

Hvordan er det muligt?

Jeg kørte i [reg.nr.1] i Danmark, og i [Tyskland] skiftede jeg normalt til Škoda Octavia 1.9 TDi med nummerplade: [reg.nr.2]. Og når jeg kom tilbage fra Slovakiet, skiftede jeg igen tilbage til [reg.nr.1] i [Tyskland], som jeg kørte i i Danmark. Jeg overtrådte ingen dansk lovgivning og gjorde ikke noget ulovligt.

Skatteåret 2015

[reg.nr.1] – 30 ture x 76 km (arbejde – [by1] og tilbage) .........2.280 km

4 ture x 2.574 km (Slovakiet – arbejde og tilbage) .......10.296 km

18 ture x 368 km (arbejde – [Tyskland] og tilbage).........6.624 km

I alt ........................19.200 km

[reg.nr.2] – 18 ture x 2.206 km ([Tyskland]– Slovakiet og tilbage) ........39.708 km

Skatteåret 2016

[reg.nr.1] – 28 ture x 76 km (arbejde – [by1] og tilbage) .........2.128 km

5 ture x 2.574 km (Slovakiet – arbejde og tilbage) .......12.870 km

17 ture x 368 km (arbejde – [Tyskland] og tilbage).........6.256 km

I alt ........................21.254 km

[reg.nr.2] – 17 ture x 2.206 km ([Tyskland] – Slovakiet og tilbage) ........37.502 km

Skatteåret 2017

[reg.nr.1] – 29 ture x 77 km (arbejde – [by1] og tilbage) .........2.233 km

5 ture x 2.574 km (Slovakiet – arbejde og tilbage) .......12.870 km

16 ture x 368 km (arbejde – [Tyskland] og tilbage).........5.888 km

I alt ........................20.991 km

[reg.nr.2] – 16 ture x 2.206 km ([Tyskland] – Slovakiet og tilbage) ........35.296 km

Dette er bevis for, at jeg ikke kørte mere end de 43.000 km (data fra den tekniske kontrol den 4. november 2016), som kontrollen viste. Det samlede tal for skatteåret 2015 og 2016 er 40.454 km.

sætningen ændres til: "Dette underbygger, at forholdene ændredes i løbet af skatteåret 2015, 2016 og 2017, så din sædvanlige bopæl er [adresse2], Slovakiet".

På baggrund af ovennævnte fortegnelser, beregninger, bekræftelser og tilgængelige dokumenter anmoder jeg jer om at:

1. – ændre den sædvanlige bopæl for skatteyderen til [adresse2], Slovakiet

2. – godkende kørselsfradraget: 173.940 kr.

3. – reducere det skattemæssige fradrag (3.198 + 2.897 + 2.966) i alt med: 9.061 kr.”

Klageren har den 15. september 2019 fremsendt brev til Skatteankestyrelsen med bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse.

Klageren har bl.a. anført, at han ikke har indsendt anden dokumentation end brændstofkvitteringerne, da Skattestyrelsen ikke har anmodet om anden dokumentation herunder ansættelseskontrakter, arbejdstimer og lønafviklingsdokumenter. Klageren var af den opfattelse, at Skattestyrelsen selv ville indhente disse dokumenter. Klageren mener fortsat, at man kan beregne antal dage i Slovakiet ved beregning af antal timer, som han har gjort, og at han aldrig har hævdet, at han har ejet bilen med registreringsnummer [reg.nr.2], og at han heller ikke er blevet bedt om at dokumentere det.

Klageren har den 17. november 2019 fremsendt bemærkninger til sagsfremstilling, hvoraf følgende fremgår:

”(...)

Jeg overholde fristen for indsendelse af mine observationer (indtil 19/11/2019), som er omhyggeligt oversat til det danske sprog, fordi der var enorme fejl i dine oversættelser, der fuldstændigt ændrer betydningen af det, jeg har præsenteret.

Jeg har næsten 100 % sikker på, at jeres oversættelsen af mine observationer blev foretaget ved hjælp af Google Translate. Kun en person, der har en perfekt styrer over Slovakisk grammatik, kan arbejde på denne måde. Derfor jeg overvejer at indsende en klage over din oversætter, fordi det ikke er muligt for det slovakiske "JA" at blive oversat til det danske "NEJ".

Af denne grund vedhæfter jeg den originale tekst "Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse" (bilag 1.). I denne tekst er sætninger, der er ukorrekt oversat eller taget ud af konteksten - angivet med rødt. Så siger det sig selv, at de helt ændrer betydningen af det, jeg (klageren) sagde.

Den anden tekst "Professionelt oversættelser af klagerens observationer" (bilag 2.) indeholder de ekspertoversatte observationer fra mig (klagerens).

Jeg anmoder om, at bilag 2 vedhæftes forslaget i den originale form, som det blev leveret til jer. Ingen ord, sætninger og tekst slettes fra bilagene og skal forelægges for retten uden ændring. Ellers vil jeg betragte det som uberettig, ulovlig censur.”

Klageren har den 21. februar 2020 fremsendt bemærkninger til Skattestyrelsen udtalelse, hvoraf følgende fremgår:

” (...)
Efter at have læst forslaget grundigt, fandt jeg ud af, at De har besluttet, hvad der skulle være der, og hvad ikke skulle i forslag.
Jeg vedhæfter i bilaget - "Indsendelse af observationer Sagsnr. 19-0062782", dateret 17/11/2019, hvilket har jeg sendt med posten i 18/11/2019. (kvittering om dette i bilag).
Jeg anmoder om, at dette brev vedhæftes forslaget i dets uændrede form.
Desuden beder jeg Dem om at vedhæfte forslaget alle bilag, der er modtaget med dette brev.
Liste bilag:
1. - originale tekst "Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse"
2. - tekst "Professionelt oversættelser af klagerens observationer"
3. - registreringskort [reg.nr.2]
4. - ejerhæders erklæring med oversættelse
5. – ansættelseskontrakt [virksomhed2]
6. - Dataløn Lønafregning December 2015
7. - Dataløn Lønafregning December 2016
8. - Dataløn Lønafregning December 2017
Når disse dokumenter til nogle ukendt årsag De ikke har, så jeg vil sende dem igen.
Bagefter jeg beder, at alle mine vedhæftede filer og kommentarer sammen med dit forslag leveres uændret til Landsskatteretten.
(...)”

Landsskaterettens afgørelse

Formelt

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 19, stk. 1, at Skattestyrelsen inden de træffer afgørelse skal udarbejde en sagsfremstilling med undtagelse af de nævnte tilfælde, som fremgår af skatteforvaltningslovens § 19, stk. 5. Borgeren skal have adgang til at fremsætte sine bemærkninger til sagsfremstillingen. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 19, stk. 3. Hvis borgeren fremkommer med indsigelser og bemærkninger til sagsfremstillingen, skal disse som udgangspunkt indarbejdes i afgørelsen. En afgørelse kan erklæres for ugyldig, hvis afgørelsen ikke er truffet i overensstemmelse med gældende sagsbehandlingsregler.

For at en sagsbehandlingsfejl skal kunne medføre ugyldighed, skal fejlen være væsentlig.

Efter en konkret vurdering finder Landsskatteretten ikke, at det udgør en væsentlig sagsbehandlingsfejl, at klagerens bemærkninger til sagsfremstillingen ikke formelt er indeholdt i afgørelsen. Der er lagt vægt på, at Skattestyrelsen i afgørelsen har bemærket, at klagerens bemærkninger ikke har givet anledning til ændringer i Skattestyrelsens foreslåede ændringer med henvisning til begrundelsen. Der henvises bl.a. til SKM2005.276.VLR, hvor Vestre Landsret fandt, at det ikke medførte ugyldighed, at sagsfremstillingen ikke formelt var afsluttet med indsættelse af den skattepligtiges bemærkninger til agterskrivelsen.

Landsskatteretten finder derfor, at der ikke er tale om en væsentlig sagsbehandlingsfejl, som kan medføre ugyldighed.

Landsskatteretten finder herefter, at Skattestyrelsens afgørelse anses for gyldig.

Materielt

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9C (www.retsinformation.dk).

En skatteyder kan kun have én sædvanlig bopæl i relation til ligningslovens § 9 C. Efter praksis afgøres tvivlsspørgsmål om, hvad der må anses for den sædvanlige bopæl ud fra en samlet vurdering af, hvor den pågældende har centrum for sine livsinteresser. I vurderingen indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregistret. Spørgsmålet kan således ikke afgøres ud fra et enkelt kriterium.

[Skatteankenævnet] fandt ved afgørelse af 14. maj 2018, at klagerens sædvanlige bopæl er klagerens folkeregisteradresse i Danmark. Afgørelsen blev begrundet med, at klageren siden 10. oktober 2007 har haft folkeregisteradresse og indtægtsgivende arbejde i Danmark. Der blev i afgørelsen lagt vægt på, at klageren i 2014 havde opholdt sig 7 år i Danmark og udført indtægtsgivende arbejde i landet samt alene opholdt sig i Slovakiet i ca. 60 dage i 2014.

Forholdene anses ikke for ændret i indkomstårene 2015, 2016 og 2017, da klageren fortsat har folkeregisteradresse og indtægtsgivende arbejde i Danmark. Klagerens beregning af antal timer og dage i henholdsvis Danmark og Slovakiet kan ikke føre til et andet resultat, da klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at han har haft sædvanligt bopæl i Slovakiet i de pågældende indkomstår.

På baggrund heraf finder Landsskatteretten, at klagerens sædvanlige bopæl for indkomstårene 2015, 2016 og 2017 fortsat er [adresse1], [by1].

Allerede fordi klageren ikke kan anses for at have sædvanlig bopæl i Slovakiet i indkomstårene 2015, 2016 og 2017, opfylder han ikke betingelserne for at få befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C for befordring mellem Slovakiet og en arbejdsplads i Danmark.

Det forhold at klageren har fremlagt oplysninger om en anden bil i Tyskland, samt brændstofkvitteringer, kan ikke føre til et andet resultat, idet kvitteringerne ikke dokumenterer, at klagerens sædvanlige bopæl er i Slovakiet. Landsskatteretten finder, at den kørsel som klageren har haft til Slovakiet, er indkomstopgørelsen uvedkommende, idet kørslen anses for at være privat kørsel og dermed ikke omfattet af ligningslovens § 9 C.

Landsskatteretten finder ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens beregning af befordringsfradrag til og fra klagerens sædvanlige bopæl og klagerens arbejdsplads efter ligningslovens § 9 C.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.