Kendelse af 30-06-2020 - indlagt i TaxCons database den 11-10-2020

Faktiske oplysninger

Klageren er direktør og hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS CVR-nr. [...1] (herefter selskabet).

Selskabet har adresse ved [adresse1], [by1]. Adressen er identisk med klagerens bopæl.

Selskabets formål er forsikringsagent virksomhed. Selskabets midler kan endvidere investeres i værdipapirer og ejendomme samt anden investeringsaktivitet.

Klageren er herudover ansat som forsikringsmægler hos [finans1] på adressen [adresse2], [by2].

Værdi af fri bil

Selskabet havde i nærværende indkomstår splitleaset følgende biler:

Ved splitleasing af bilerne er der indsat en GPS (såkaldt Uniqtracking) af leasinggiver. Dén angiver bilernes bevægelser. Klageren skal så selv angive, om den foretagne kørsel er privat eller erhvervsmæssig.

Motorstyrelsen har ved mail af 3. oktober 2018 oplyst, at [virksomhed2] A/S har fastsat handelsværdien vedrørende Maserati Quattroporte inkl. afgift til 920.000 kr., og handelsværdien vedrørende Aston Martin, Rapide inkl. afgift til 1.678.787 kr.

Maserati Quattroporte

Klagerens repræsentant har fremlagt én splitleasingaftale indgået mellem henholdsvis [virksomhed2] A/S og selskabet og [virksomhed2] og klageren. Aftalen blev indgået den 22. november 2013 og var gældende i 12 måneder.

Det fremgår splitleasingaftalen, at bilen årligt havde et kørselsmaksimum på 25.000 km fordelt på henholdsvis 20.000 km (80 %) til erhvervsmæssig kørsel og 5.000 km (20 %) til privat kørsel. Ved kontraktindgåelsen af 22. november 2013 overføres ekstraordinær 1. gangsydelse på i alt 185.788 kr. fordelt på henholdsvis 148.630 kr. fra selskabet og 37.158 kr. fra klageren.

Bilen blev indregistreret 1. gang den 8. januar 2009 og blev indregistreret i selskabet den 22. november 2013 og afmeldt den 19. september 2016.

Den 21. november 2014, blev der indgået en ny splitleasingaftale. Aftalen angik igen 12 måneder med et kørselsmaksimum på 25.000 km fordelt på 20.000 km til selskabet og 5.000 km til privat kørsel. Ved kontraktindgåelse overføres ekstraordinær 1. gangsydelse på i alt 37.038 kr. fordelt på henholdsvis 29.630 kr. fra selskabet og 7.408 kr. fra klageren.

Den 20. november 2015, blev der indgået en ny splitleasingaftale. Aftalen angik igen 12 måneder med et kørselsmaksimum på 25.000 km fordelt på 20.000 km til selskabet og 5.000 km til privat kørsel for klageren. Ved kontraktindgåelse overføres ekstraordinær 1. gangsydelse på i alt 37.038 kr. fordelt på henholdsvis 29.630 kr. fra selskabet og 7.408 kr. fra klageren. Bilen blev herefter afmeldt i selskabet den 19. september 2016.

Der er udarbejdet én fælles leasingaftale for hver af de tre splitleasing aftaler.

Skattestyrelsen har oplyst, at bilen ifølge kørebogen for 2015 har kørt i alt 22.873 km, hvoraf 5.210 km (23 %) er privat kørsel, selvom udgifterne er fordelt 80 % / 20 %.

Skattestyrelsen har herudover oplyst, at bilen ifølge kørebogen for 2016 har kørt i alt 23.365 km, hvoraf 6.529 km (28 %) er privat kørsel, selvom udgifterne er fordelt 76 % / 24 %.

Skattestyrelsen har oplyst, at klageren ikke har betalt sin del af de variable ydelser (reparation, vedligeholdelse, grøn ejerafgift og forsikring) direkte til leasingselskabet.

Endelig har Skattestyrelsen oplyst, at klagerens andel af variable ydelser på bilen er bogført på selskabets konto for mellemregning samt, at regulering af leasingydelsen først er foretaget efter regnskabsårets udløb i forbindelse med afslutningen af selskabets årsrapport.

Aston Martin Rapide

Klagerens repræsentant har fremlagt én splitleasingaftale indgået mellem henholdsvis [virksomhed2] A/S og [virksomhed1] ”kunde1” og [person1] ”kunde2”. Aftalen er indgået den 20. september 2016 og var gældende i 12 måneder.

Bilen er indregistreret 1. gang den 6. april 2011 og blev indregistreret i selskabet den 20. september 2016. Den er udarbejdet én fælles leasingaftale.

Det fremgår af splitleasingaftalen, at bilen årligt havde et kørselsmaksimum på 25.000 km fordelt på henholdsvis 20.000 km (80 %) til erhvervsmæssig kørsel og 5.000 km (20 %) til privat kørsel. Ved kontraktindgåelsen overføres ekstraordinær 1. gangs ydelse på i alt 231.250 kr. fordelt på henholdsvis 185.000 kr. fra selskabet og 46.250 kr. fra klageren.

Den 19. september 2017 indgik klageren og selskabet hver især en ny splitleasingaftale med [virksomhed3] A/S. Splitleasingperioden angik 3 måneder fra den 19. september 2017 til den 18. december 2017.

Den 20. december 2017 indgik klageren og selskabet hver især en ny splitleasingaftale med [virksomhed3] A/S. Splitleasingperioden angik 12 måneder fra den 20. december 2017 til den 19. december 2018. Den skønnede kørselsfordeling udgjorde henholdsvis 80 % erhvervsmæssig kørsel og 20 % privat.

Kørselsregnskab

Repræsentanten har fremlagt månedlige kørselsregnskaber for perioden fra 1. januar 2014 til 31. december 2017. Det fremgår heraf, om kørslen er angivet som erhvervsmæssig eller privat. Herudover fremgår dato, tidspunkt og varighed af kørslen, adresser ved start og stop samt km ved start og stop. Afregningen til leasingselskabet mellem henholdsvis erhvervsmæssig og privat udgift fordeles efter angivelserne i Uniqtrackeren. Skattestyrelsen har heraf konstateret, at klageren har angivet en del kørsel mellem klagerens bopæl og arbejdssted hos [finans1] som erhvervsmæssig.

Skattestyrelsen har oplyst, at der i alt er påført i alt 444 dage i kommentarfeltet med erhvervsmæssig kørsel til [finans1] i årene 2014-2017.

Herudover har Skattestyrelsen oplyst, at de ved stikprøvekontrol har konstateret erhvervsmæssig kørsel til adressen [adresse3] på følgende datoer: 24/1-2015, 3/7-15, 22/8-15, 28/10-15, 31/3-2016, 5/5-16, 16/3-16, 28/6 og 19/7-16.

Til dette har klagerens repræsentant ved mail af 10. januar 2019 forklaret følgende:

”I Skattestyrelsens forslag til afgørelse påpeges det, at kørsler til [adresse3] er markeret som erhvervsmæssig. Dette er en fejl, idet kørslerne rettelig skulle have været anført som private. Det samme gælder [person1]s kørsel mellem den private bopæl og arbejdspladsen hos [finans1]. Skattestyrelsen anmodes om at træffe afgørelse på baggrund at kørselsregnskaber tilrettet i overensstemmelse hermed. ”

Skattestyrelsen har oplyst, at formålet med kørslerne for perioden 1. januar 2014 – 31. december 2017 er mangelfuldt udfyldt eftersom blot 11-13 % af kørselsregnskaberne er udfyldt med kommentarer om formålet med kørslen, mens 74-76 % af kørslerne ikke indeholder kommentarer om kørslens formål. De resterende 11-13 % udgør kørsel til enten [finans1] eller autoværksted.

Skattestyrelsen har oplyst, at man ved afstemning mellem kørselsregnskaberne og værkstedregningen har konstateret uoverensstemmelser med antallet af kørte km i bilen.

Den 20. maj 2014, viser kørebogen 12.069 km, mens det fremgår af værkstedsregningen, at Maserati Quattroporte er til 61.000 km service den 21. maj 2014.

Den 20. september 2017, viser kørebogen 26.100 km, mens det fremgår af værkstedsregningen, at Aston Martin Rapide er til 40.000 km eftersyn.

Klagerens repræsentant gør i klagen gældende, at Skattestyrelsen har givet en bindende tilsagn i forbindelse med en korrespondance mellem [person2] fra [virksomhed2] A/S og medarbejder, [person3] fra daværende SKAT Motor den 19. august 2014. Repræsentanten henviser i samme forbindelse til nedenstående korrespondance i klagen.

"Jeg har ved tidligere lejlighed spurgt dig via mail hvordan vi skal forholde os til splitleasingkontrakter.

Om det skal være 1 kontrakt med 2 brugere eller om det skal være 2 kontrakter der omhandler

1 bil - 1 til erhverv og 1 til privat.

Eller om det er underordnet.

Det er klart, at det er en formsag, men vi vil meget gerne undgå fejl i formalia."

Hertil svarer [person3], at

"SKAT har ikke opstillet krav til om splitleasing skal udfærdiges på én eller to kontrakter, så I er frit stillet"

Skattestyrelsen har oplyst, at man den 19. august 2014 kontaktede [person3] som oplyste:

”at spørgsmålet om kontrakter kun var vedrørende berigtigelser af registreringsafgifter. Der var ikke tage stilling til dette i forhold til evt. beskatning af fri bil. ”

Klagerens repræsentant har i forbindelse med klagesagen fremsendt berigtigede kørselsbilag med kommentarer ud for GPS-udskrifterne som illustrer kørslens erhvervsmæssige formål.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for værdi af fri bil for indkomstårene 2014-2017 med henholdsvis 161.899 kr., 146.770 kr., 185.286 kr. og 261.441 kr.

Til støtte herfor har Skattestyrelsen anført:

”Ligningsrådet har således i SKM 2001.255 taget stilling til, hvad der kræves for at undgå beskatning af fri bil, jf. reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4, hvis den der leaser en bil til privat brug, som arbejdsgiveren også leaser til erhvervsmæssig brug.

Der kræves blandt andet, at der skal være vandtætte skotter mellem de to aftaler.

Der skal være en skarp adskillelse mellem arbejdsgivers betaling af leasingydelsen og medarbejderens leasingydelse og der skal være ført et kørselsregnskab, der opfylder betingelserne i Juridisk

Vejledning 2018 afsnit C.A.4.3.3.3.3.3.

Leasingaftalerne:

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at ingen af leasingaftalerne for perioden 22. november 2013 - 19. september 2017 opfylder ovenstående betingelser. Dette begrundes med følgende:

Vedrørende:

Kontrakt nr. [...]-001: for perioden 19 /9-17 - 18/ 12-l 7og

Kontrakt nr. [...]-002: for perioden 20/ 12-17 - 19112-18.

[virksomhed3] A/S (leasinggiver) cvr nr. [...2] har tegnet flexlesingaftale med Bruger

2 ([virksomhed1] ApS) og flexleasingaftale med Bruger 3 ([person1]).

Skattestyrelsens bemærkninger til Flexleasingaftaler -Split- Privat/Erhverv:

Kørselsregnskab:

Kørselsregnskabet "Auto log" opfylder ikke de gældende krav til kørselsregnskaber, som er beskrevet i Juridisk Vejledning 2018 afsnit C.A.4.3.3.3.3.3., hvor følgende fremgår:

Hvis skatteyderen ønsker, at et kørselsregnskab skal danne grundlag ved opgørelsen af fradrag i forbindelse med skatteansættelsen, skal der dagligt være ført en kørebog med angivelse af:

Kørselsregnskabet opfylder ikke sidste punkt, da kørselsregnskabet er ikke påført notater, der kan sandsynliggøre og eventuel dokumentere kørselsregnskabets rigtighed.

Endvidere bemærkes, at der ifølge kørebog for 2015 er kørt i alt 22.873 km, hvoraf 5.210 km (23 %) er privat kørsel, selvom udgifterne er fordelt 80 %/20 %.

Desuden bemærkes, at der ifølge køre bog for 2016 er kørt i alt 23.365 km, hvoraf 6.529 km (28 %) er privat kørsel, selvom udgifterne er fordelt 76 %/24 %.

I selskabets regnskab for 2015 er der fratrukket udgift til forsikringer med 9.480 kr., men der er ikke reduceret for privat andel.

Stikprøvevis kontrol af adresser viser, at der er markeret erhvervsmæssig kørsel til [adresse3] følgende datoer: 24/1-15, 3/7-15, 22/8-15, 28/10-15, 31/3-16, 5/5-16, 13/6-16, 28/6-16 og 19/7-16.

Desuden er der flere gange markeret for erhvervsmæssig kørsel til naboejendommen [adresse4]. Disse kørsler anses for privat.

Ifølge selskabets bilag 51 den 26/5-15 (Værksted - [virksomhed4]) er der foretaget 77.000 km eftersyn af Maserati, som ikke kan afstemmes med kørebogen, der viser 33.890 km den 26/5-15. Det indikerer, at kilometerstand ved kørslens start og slut ikke er aflæst.

Km tæller start 1/1-2015 ifølge "Autolog" for Maserati Quattroporte viser ifølge kørebogen 25.516 km, men ifølge leasingaftalen med [virksomhed2] fremgår kilometerstand på 50.300 km ved aftalens begyndelse ca. 1 år tidligere den 22/11-2013.

Kilometerstand i Leasingaftale - år 3 for Maserati Quattroporte oplyses den 20/11-15 til 101.688 km, men ifølge "Autolog" den 20/11-15 viser kørebogen 46.598 km.

Km tæller start for Aston Martin ifølge "Autolog" viser 1. 707 km den 20/9-16, men ifølge leasingaftalen påbegyndt den 20/9-16 er kilometerstand oplyst til 20.000 km.

Leasingaftale - år 1 med aftalenummer 3023-1 for leasingperioden 20/9-16 - 19/9-17 mangler oplysninger om stelnummer.

Endvidere er din befordring imellem hjemmet på [adresse1] til (kontorfællesskab) [finans1], [adresse2] markeret som erhvervsmæssig kørsel.

Befordring imellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads er i skattemæssig forstand, at betragte som en privat udgift jf. Juridisk Vejledning 2018 afsnit C.A.4.3.3.2.1.

Kørebogen anses derfor ikke for at opfylde betingelserne.

Skattestyrelsen 's konklusion:

Skattestyrelsen er herefter af den opfattelse, at ingen af leasingaftalerne opfylder de gældende betingelser for, at du kan undgå beskatning af fri bil. Derfor skal der ske beskatning af fri råderet over bilerne reduceret med dokumenteret egenbetaling.

Beregningsgrundlaget:

Maserati Quattroporte:

Af mail fra Motorstyrelsen modtaget den 3. oktober 2018 har [virksomhed2] A/S oplyst handelsværdien inkl. afgift til 920.000 kr.

Aston Martin, Rapide:

Af mail fra Motorstyrelsen modtaget den 3. oktober 2018 har [virksomhed2] A/S oplyst handelsværdien inkl. afgift til 1.678. 787 kr.

Værdi af fri bil reduceret med egenbetalingen kan herefter beregnes således:

Maserati Quattroporte:

Indkomståret 2014:

Beregningsgrundlag:

25 % af 300.000 kr. eller i alt75.000 kr.

20 % af 620.000 kr. eller i alt124.000 kr.

+ miljøtillæg 150 %20.190 kr.

I alt219.190 kr.

Dokumenteret egenbetaling-57.291 kr.

Til beskatning161.899 kr.

Indkomståret 2015:

Beregningsgrundlag:

25 % af 300.000 kr. eller i alt75.000 kr.

20 % af 620.000 kr. eller i alt124.000 kr.

+ miljøtillæg 150 %20.190 kr.

I alt219.190 kr.

Dokumenteret egenbetaling-72.420 kr.

Til beskatning146.770 kr.

Indkomståret 2016:

Beregningsgrundlag:

25 % af 300.000 kr. eller i alt75.000 kr.

20 % af 620.000 kr. eller i alt124.000 kr.

+ miljøtillæg 150 %20.190 kr.

I alt219.190 kr.

Heraf beskatning i 8 måneder146.127 kr.

Aston Martin Rapide:

Beregningsgrundlag:

25 % af 300.000 kr. eller i alt75.000 kr.

20 % af 1.3 78. 787 kr. eller i alt275.757 kr.

+ miljøtillæg 150 %13.362 kr.

I alt364.119 kr.

Heraf beskatning i 4 måneder121.373 kr.

I alt:

Maserati Quattroporte146.127 kr.

Aston Martin Rapide 121.373 kr.

I alt267.500 kr.

Dokumenteret egenbetaling-82.214 kr.

Til beskatning185.286 kr.

Indkomståret 2017:

25 % af 300.000 kr. eller i alt75.000 kr.

20 % af 1.378.787 kr. eller i alt275.757 kr.

+ miljøtillæg 150 %13.362 kr.

I alt364.119 kr.

Dokumenteret egenbetaling-102.678 kr.

Til beskatning261.441 kr.

Beløbet er at beskatte som personlig indkomst efter bestemmelserne i personskattelovens § 3 stk. 1.

Du er omfattet af personkredsen i skattekontrollovens § 3B, og der er således i henhold til skatteforvaltningslovens § 26 stk. 5 en forlænget ligningsfrist for dig, og fristen udløber først i det sjette år efter indkomstårets udløb. Fristen for at varsle for indkomståret 2014 udløber således den 1. maj 2020.

(...)

Skattestyrelsen bemærker, at [person4], SKAT pr. tlf. den 19. august 2014 har rettet henvendelse til [person3] i Motor [by2]. Hun oplyste, at spørgsmål om kontrakter kun var vedrørende berigtigelser af registrerings afgifter. Der var ikke taget stilling til dette i forhold til evt. beskatning af fri bil.

I mail fra oktober 2012 har Motorkontoret svaret på om en kontrakt kunne godkendes ved behandling af registreringsafgift. Dette indebærer ikke, at der blev tilkendegivet, hvordan den skattemæssige behandling ville være. Der er således ikke tale om en entydig tilkendegivelse af behandlingen beskatning af fri bil.

Skattestyrelsen kan henvise til mailkorrespondance med advokat [person5] den 14/5- 15/5 2019, således at din advokats anmodning af 18. marts 2019 anses for besvaret.

Skattestyrelsen er endvidere bekendt med, at flere andre brugere af [virksomhed2] er mødt med tilsvarende krav fra Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen er enig i, at Flexleasing aftale med [virksomhed3] A/S er udfærdiget med 2 separate aftaler med [virksomhed1] og dig.

Skattestyrelsen er herefter fortsat af den opfattelse, at du ikke opfylder betingelserne for, at du kan undgå beskatning af fri bil, idet du ikke har betalt de variable ydelser til leasingselskaberne. Desuden er der kun lavet slutafregning en gang om året og regulering af de løbende leasingydelser foretages først efter regnskabsårets udløb.

Skattestyrelsen bemærker enighed om, at kørslen mellem din private bopæl og arbejdspladsen hos [finans1] rettelig skulle have været anført som privat kørsel, og i den forbindelse kan Skattestyrelsen oplyse, at der i alt er påført 444 dage i kommentarfelt med erhvervskørsel til [finans1] i årene 2014-2017.

Desuden bemærker Skattestyrelsen enighed om, at det er en fejl, at kørsler til [adresse3] er markeret som erhvervsmæssig.

Skattestyrelsen har gennemgået kørselsregnskaber (bilag 2-6) og har konstateret, at dine kommentarer/noter til dele af de oplistede erhvervsmæssige kørsler for perioden 1. januar 2014 - 31. december 2017 er mangelfulde. Efter optælling af samlet antal udfyldte linjer med erhvervsmæssig kørsel, kan linjer med noter/kommentarer beregnes til at udgøre mellem 11 - 13 % for indkomstårene 2014-2017.

Skattestyrelsen konstaterer, at der i 74-76 % af tilfældene i indkomstårene 2014-2017 ikke er noter/ kommentarer påført angående den erhvervsmæssige kørsel. Desuden konstaterer Skattestyrelsen, at påførte kommentarer/noter for den resterende 12-13 % erhvervsmæssige kørsel er vedrørende [finans1] og autoværksted.

De fremsendte kørselsopgørelser udviser samlet kørsel på 22.544 km i 2014 og 21. 841 km i 2017.

Skattestyrelsens sammentælling af privat kørsel er opgjort til 4.873 km (21,6 %) i 2014 og 5.841 km

(26,7 %) i 2017, og er opgjort ekskl. kørsel til [finans1], [adresse3] og autoværksted. Ved afstemning af kørselsregnskaber med værkstedsregninger er der konstateret uoverensstemmelse den 20/5-2014, hvor kørebogen viser 12.096 km, men ifølge bogføring 61.000 km service [virksomhed4].

Desuden er der uoverensstemmelse den 20/9-2017 hvor bogføringen viser 40.000 km eftersyn (bilag 1471-konto 3140), mens kørebogen siger 26.100 km

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at uoverensstemmelser mellem kørebøger og bogføring indikerer, at kilometerstand ved kørslens start og slut ikke er aflæst.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at de påførte noter/kommentarer til erhvervsmæssig kørsel ikke er fyldestgørende.

Skattestyrelsen bemærker afslutningsvis, at kørebøgerne samlet set ikke anses at opfylde betingelserne.

Idet de fremkomne bemærkninger til punktet ikke har ændret Skattestyrelsens opfattelse, træffes der endelig afgørelse i overensstemmelse med forslaget af 24. oktober 2018.

Din personlige indkomst forhøjes herefter med 161.899 kr. i 2014, 146.770 kr. i 2015, 185.286 kr. i 2016 og 261.441 kr. i 2017. ”

Skattestyrelsen har ved mail af 11. november 2019 udtalt følgende i forbindelse med repræsentantens bemærkninger til sagsfremstillingen:

”Den 1. november 2019 modtaget vedhæftet nye oplysninger fremsendt af klager til Skatteankestyrelsen.

Klager har indsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsen´s forslag til afgørelse af 10/9-2019 og den 1/11-2019 indsendt berigtigede versioner af kørselsregnskaber for perioden 1/1- 2014- 20/9-2017 (bilag 11-12-13 og 14) og i den forbindelse bemærkes, at bilag 11 erstatter bilag 10 for 2014.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at Leasingselskabet ikke har haft mulighed for løbende, at føre den fornødne kontrol af erhvervsmæssig kørsel og privat kørsel, til brug for fordeling af leasingbilers udgifter.

Skatteyder har bl.a. registreret følgende formål (kommentarer) med kørsel som er erhvervsmæssig kørsel:

Fitness, kaffestop, tank bil, hjem, indkøb ingen omvej, [virksomhed5] Sommerdæk, [virksomhed4], aflevering skrald, lægebesøg, skrædder, rygestop, bilrengøring [person6], [klinik1], tandlæge, færge, overnatning [by3], fysioterapeut, [finans2], fejl privat, shopping, hente barn, [virksomhed5] Vinterdæk, [festival], Osteopat behandling, strandskole, hente og aflevere ur, renseri, behandling [by4], [person6] mekaniker, lejlighed, [virksomhed4] (gennemgang af bil til salg), [virksomhed6] (finde køber til solceller), [virksomhed7], privat middag, behandling [hospital1], [by3] tur, salg af mobil, Aston Martin værksted, Generalforsamling K/S [virksomhed8].

Det er således fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der bør lægges betydelig vægt på, at de berigtigede versioner af kørselsregnskaber ikke er egnede til brug for korrekt fordeling mellem erhvervsmæssig kørsel og privat kørsel.

De berigtigede versioner af kørselsregnskaber indeholder ikke længere start/km aflæsninger, men kun distance privat/erhverv, start/slut adresser, start/slut tid og kommentarer. ”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at skatteansættelserne for indkomstårene 2014-2017 skal nedsættes til 0 kr.

Til støtte herfor har repræsentanten anført:

”Det er således [person1]s opfattelse, at Skattestyrelsens afgørelse er forkert på flere punkter, hvilket jeg vil redegøre nærmere for i det følgende.

1. Leasingkontrakterne

Skattestyrelsen anfører i sin afgørelse, at ingen af leasingaftalerne indgået af [person1] opfylder betingelserne for at undgå beskatning af fri bil.

Skattestyrelsen lægger blandt andet, for så vidt angår leasingaftalerne indgået med [virksomhed2] A/S (herefter "[virksomhed2]"), vægt på, at

"Der er ikke indgået separate aftaler mellem leasingselskabet og virksomhed, og leasingselskab og dig"

Under behandlingen af sagen hos Skattestyrelsen er fremlagt e-mailkorrespondance mellem [person2] fra [virksomhed2] samt [person3] fra SKAT Motor, jf. bilag 1.

I korrespondancen spørger [person2]:

"Jeg har ved tidligere lejlighed spurgt dig via mail hvordan vi skal forholde os til splitleasingkontrakter.

Om det skal være 1 kontrakt med 2 brugere eller om det skal være 2 kontrakter der omhandler 1 bil - 1 til erhverv og 1 til privat.

Eller om det er underordnet.

Det er klart, at det er en formsag, men vi vil meget gerne undgå fejl i formalia."

Hertil svarer [person3], at "SKAT har ikke opstillet krav til om splitleasing skal udfærdiges på én eller to kontrakter, så I er frit stillet"

Det er min opfattelse, at dette tilsagn er bindende også for Skattestyrelsen. Skat Motor godkender konkret et koncept, hvorefter det ikke er nødvendigt at indgå aftalerne med de 2 brugere i 2 forskellige dokumenter.

Til imødegåelse af den fremlagte mailkorrespondance har Skattestyrelsen fremlagt og lagt vægt på et internt telefonnotat, jf. bilag 8. Ifølge Skattestyrelsen indebærer telefonnotatet angiveligt, at Skat Motor alene har udtalt sig vedrørende registreringsafgift men ikke den skattemæssige behandling i øvrigt.

Det bestrides, at Skattestyrelsen kan lægge vægt på et internt telefonnotat, som er indhentet længe før, denne sag er opstået og i anden sammenhæng. Det bestrides i øvrigt, at Skat Motors svar afgivet over for [virksomhed2] kan fortolkes indskrænkende og til ugunst for skatteyderne. Det fremgår således hverken af [virksomhed2]s henvendelse eller af [person3]s svar, at korrespondancen er begrænset til forhold vedrørende registreringsafgift.

Skattestyrelsen lægger desuden vægt på, at [person1] ikke har betalt variable leasingydelser til leasingselskaberne, at der alene er lavet slutafregninger en gang om året samt at regulering af de løbende leasingydelser først er foretaget efter regnskabsårets udløb.

Som anført over for Skattestyrelsen er [person1]s andel af de variable udgifter bogført på selskabets konto for mellemregning. Frem til 2016 har mellemregningskontoen imidlertid konstant været i [person1]s favør. Bogføring på mellemregningen er derfor alene udtryk for modregning og netop udtryk for, at [virksomhed1] adskiller den andel, der skal betales af [virksomhed1], i forhold til den andel, der skal betales af [person1] privat. Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt er derfor også forkert.

For så vidt angår slutafregningerne og Skattestyrelsens vægt på, at regulering af de løbende leasingydelser først er foretaget efter regnskabsårets udløb, bemærkes, at det hverken af lovgivningen eller den praksis, som Skattestyrelsen henviser til, udtrykkeligt fremgår, at en årlig regulering af leasingydelse ikke er tilstrækkelig. Det bemærkes i øvrigt, at kontraktkoncepterne, hvoraf den årlige regulering fremgår, er godkendt af SKAT Motor uden bemærkninger.

Skattestyrelsen ses desuden ikke i sin afgørelse at tage højde for, at regulering af de månedlige leasingydelser faktuelt er foretaget i den tid, hvor [person1] har leaset via [virksomhed3] (dvs. fra den 19. september 2017 og frem).

For så vidt angår leasingkontrakterne henviser jeg i øvrigt i det hele til mine bemærkninger i mine breve til Skattestyrelsens af 10. januar 2019 samt 20. maj 2019.

2. Kørselsregnskabet

Skattestyrelsen har i sin afgørelse lagt særligt vægt på, at der ikke er overensstemmelse mellem de af [person1] førte kørselsregnskaber og værkstedsregninger.

I sin afgørelse henviser Skattestyrelsen til en værkstedsregning fra [virksomhed4], dateret 20. maj 2014 samt et bilag benævnt "1471 -konto 3140". Jeg bemærker i forlængelse heraf, at dette materiale ikke er tilgået mig til trods for, at jeg den 5. december 2018 er indrømmet fuld aktindsigt i sagen.

Jeg bemærker herudover, at det for det første er kritisabelt, at Skattestyrelsen lægger vægt på materiale, som ikke er tilgået mig, og det er for det andet kritisabelt, at Skattestyrelsen tilbageholder materiale, selvom der er indrømmet fuld aktindsigt. Jeg skal i den forbindelse påpege, at jeg tilbage i april 2019 rettede henvendelse til Skattestyrelsen, idet jeg kunne konstatere, at jeg trods tilsagn om fuld aktindsigt ikke havde modtaget alt materiale. Min korrespondance med Skattestyrelsen fremlægges som bilag 9 i sagen. Trods min henvendelse til Skattestyrelsen den 29. april 2019 kan jeg nu konstatere, at jeg fortsat ikke har modtaget alt materiale i sagen. Jeg anmoder herved om udlevering af det ovenfor anførte materiale og øvrigt materiale, som ikke er tilgået mig på nuværende tidspunkt.

For så vidt angår de af [person1] førte kørebøger henviser jeg til de bemærkninger, jeg har fremsendt til Skattestyrelsen i mit brev af 20. maj 2019. ”

Klagerens repræsentanten er i mail af 4. oktober 2019 fremkommet med følgende bemærkninger til sagsfremstillingen:

”På vegne af min klient, [person1], skal jeg herved fremkomme med bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af 10. september 2019, hvorved Skatteankestyrelsen foreslår, at [Skatteankenævnet] stadfæster Skattestyrelsens afgørelse, således [person1] beskattes af fri bil.

Det er således [person1]s opfattelse, at Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse er forkert på flere punkter, hvilket jeg vil redegøre nærmere for i det følgende. Desuden fremsendes supplerende materiale vedrørende de af [person1] førte kørselsregnskaber.

Foruden nedenstående henvises til mine breve til Skattestyrelsen af 10. januar 2019 og 20. maj 2019 samt mit brev til Skatteankestyrelsen af 11. juli 2019, idet det heri anførte fastholdes.

1. Kørselsregnskaberne

Skatteankestyrelsen lægger i sit forslag til afgørelse betydelig vægt på det af [person1] førte kørselsregnskab, idet Skatteankestyrelsen blandt andet anfører, at:

"De GPS-udskrifter, der har dannet grundlag for afregningen med leasingselskabet opfylder ikke disse krav, [§ 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000] og allerede af denne årsag kan betingelserne for at undgå beskatning af fri bil ikke være opfyldt."

Skatteankestyrelsen lægger i denne forbindelse betydelig vægt på, at

"det erhvervsmæssige formål med kørslen for så vidt angår størstedelen af kørslerne ikke er angivet, hvorfor det ikke er muligt at fastslå det erhvervsmæssige formål med kørslen."

[person1] har løbende ført kørselsregnskab og registreret erhvervsmæssig og privat kørsel. Som bilag 2, bilag 3, bilag 4, bilag 5 og bilag 6 (alle fremsendt med brev af 20. maj 2019 til Skattestyrelsen) er de af [person1] førte kørselsregnskaber fremlagt.

En gennemgang af kørselsregnskaberne viser, at [person1] - i modsætning til det af Skatteankestyrelsen anførte - netop har anført formålet med den erhvervsmæssige kørsel. For hver blok registreret som erhvervsmæssig kørsel, er der således registreret et eller flere formål med kørslen. De linjer, hvor der ikke er anført en kommentar med beskrivelse af formål med den erhvervsmæssige kørsel, udgør for størstedelen af kørslerne stop på vejen, eksempelvis for at tage i fitnesscenter før eller efter arbejde og for at handle på vejen hjem eller lignende.

Af kørselsregnskaberne fremgår i øvrigt flere registreringer markeret med "gps udfald" og "satellit fejl", hvor GPS-trackeren er stoppet undervejs i kørslen, men fortsat i samme minut. Disse fejl opstår ifølge GPS-udbyderen, når GPS-trackeren skifter satellit og betyder således ikke, at kørslen har været afbrudt.

Som bilag 10 i sagen fremlægges til eksempel en berigtiget version af kørselsregnskabet, for så vidt angår januar og februar 2014, hvori formålet med de omtalte stop på vejen er anført. Det bemærkes, at bilaget alene er berigtiget for så vidt angår kolonnen "kommentarer". Der er ikke ændret i selve opgørelsen som således er den samme som fremgår af den tidligere fremsendte version i bilag 2.

På vegne af [person1] skal jeg anmode om en frist på 3 uger til at fremsende de resterende kørselsregnskaber i berigtiget form.

I sit forslag til afgørelse fremhæver Skatteankestyrelsen desuden, at:

"Skattestyrelsen har ved deres gennemgang af kørselsregnskaberne påvist, at registreringerne ikke er foretaget korrekt, idet der bl.a. er påført 444 dage med erhvervsmæssig kørsel til klagerens faste arbejdssted."

Herefter anfører Skatteankenævnet som begrundelse for forslaget til afgørelse, at

"Skatteankenævnet lægger bl.a. vægt på, at der er sket gentagne fejlregistreringer"

Hertil bemærkes, at [person1]s virksomhed, [virksomhed1] ApS (frem til juni 2019) var registreret med adresse i [by1], som er sammenfaldende med [person1]s bopæl, og at [person1] størstedelen af sin tid arbejdede fra denne adresse. [person1] arbejdede imidlertid også fra adressen [adresse2], [by2], hvor han havde kontorfaciliteter til rådighed. For så vidt angår registreringerne af erhvervsmæssig kørsel mellem de to adresser bemærkes således, at [person1] er af den opfattelse, at kørsel mellem de to arbejdspladser er erhvervsmæssig.

Med kørselsregnskaberne fremlagt som bilag 2-6 har [person1] udarbejdet kørsels-regnskabet sådan, at kørsel mellem arbejdspladsen i [by1] og [adresse2] er registreret som erhvervsmæssig i de tilfælde, hvor [person1] har deltaget i møder på adressen, afhentet materiale til brug for møder eller andre konkrete formål. Øvrige kørsler mellem de to adresser er registreret som privat kørsel. ”

2. Leasingkontrakterne

Jeg henviser i det hele til det tidligere anførte.

3. Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse i øvrigt

I sit forslag til afgørelse påpeger Skatteankestyrelsen blandt andet, at

"Det fremgår desuden, at der skal være indgået separate aftaler med leasingselskabet, virksomheden og den ansatte, jf. SKM2019.244SKST."

Ligesom Skatteankestyrelsen fremhæver, at

"Det er herudover en forudsætning, at de samlede ydelser til bilens drift, afskrivning og forrentning alle er indeholdt i leasingydelsen og fordeles proportionalt mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte kilometer fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel, og at leasingydelsen for hver af parterne betales direkte til leasingselskabet jf. SKM2018.212SR og SKM2017.729.SR."

Fælles for de citerede afsnit er, at Skatteankestyrelsen henviser til og lægger vægt på afgørelser, som ligger tidsmæssigt efter SKATs krav mod [person1]. Kravene mod [person1] vedrører indkomstårene 2014, 2015, 2016 og 2017. Den tidligst afsagte afgørelse af de af Skattestyrelsen nævnte, blev offentliggjort den 19. december 2017, hvorfor [person1] ikke har haft mulighed for at indrette sig herpå. Det er kritisabelt, at Skatteankestyrelsen lægger vægt på afgørelserne, og Skatteankestyrelsens afgørelse er derfor forkert på dette punkt.

4. Sagens videre behandling

På baggrund af det tidligere anførte i sagen samt ovenstående supplerende bemærkninger anmoder jeg om, at Skattestyrelsen ændrer sit forlag til afgørelse, således at [person1] ikke beskattes af fri bil. ”

Klagerens repræsentant er i mail af 1. november 2019 fremkommet med yderligere bemærkninger til sagsfremstillingen:

”I forlængelse af mit brev af 4. oktober 2019 fremsendes herved supplerende bilagsmateriale i form af berigtigede versioner af det af [person1] førte kørselsregnskab (bilag 2- 6). Om de fremlagte bilag bemærkes, at de alene er berigtiget for så vidt angår kolonnen "kommentarer". Der er imidlertid ikke ændret i selve opgørelsen som således er den samme som fremgår af de tidligere fremsendte versioner.

Som bilag 11 vedlægges berigtiget version af kørselsregnskabet, for så vidt angår januar-december 2014. Bilag 11 erstatter det tidligere fremlagte bilag 10.

Som bilag 12 vedlægges berigtiget version af kørselsregnskabet, for så vidt angår januar-december 2015.

Som bilag 13 vedlægges berigtiget version af kørselsregnskabet, for så vidt angår januar-december 2016.

Som bilag 14 vedlægges berigtiget version af kørselsregnskabet, for så vidt angår januar-september 2017.

Til de fremsendte bilag bemærkes, at der flere steder i kørselsregnskaberne fremgår satellitfejl, hvor gps-tracking systemet midt i kørslen er stoppet og gået i gang igen eller systemet har registreret en kørsel med 0 km på et tidspunkt, hvor bilen har stået stille. I kørselsregnskabet for 2014 er det i kolonnen med kommentarer anført, at der i samtlige sådanne tilfælde er tale om "satellit fejl" eller "gps-udfald", herunder "gps-udfald - videre i samme minut", hvor kørslen er genoptaget i samme minut. For så vidt angår kørselsregn-skaberne for de følgende år er der ikke anført kommentarer for samtlige sådanne satellit fejl, idet der åbenlyst er tale om fejl, som ikke har indflydelse på fordelingen af kørslen. Begrundelse er derfor udeladt.

For så vidt angår kørselsregnskaberne for årene 2016 og 2017 (bilag 13 og 14) bemærkes, at [person1] i 2016 erhvervede en lejlighed i [by3] i privat regi. Lejligheden er benyttet af [person1] i privat regi såvel som, når han har gjort forretninger i byen. Kørsel til/fra lejligheden i forbindelse med forretningsbesøg er registreret som erhvervs-mæssig kørsel. I kørselsregnskaberne er kørsler til lejligheden i [by3] registreret som ”[by3] tur”.

På baggrund af det tidligere anførte i sagen samt vedhæftede supplerende bilagsmateriale anmoder jeg om, at Skattestyrelsen ændrer sit forlag til afgørelse, således at [person1] ikke beskattes af fri bil. ”

Klagerens repræsentant er i mail af 25. november 2019 fremkommet med yderligere bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

”Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af 10. september 2019 samt Skatteankestyrelsens brev af 12. november 2019 giver anledning til følgende bemærkninger, idet det fortsat er [person1]s opfattelse, han ikke skal beskattes af fri bil.

1. Vedrørende kørselsregnskaberne ført af [person1]

Med mit brev af 1. november 2019 er der fremsendt supplerende bilagsmateriale i form af berigtigede versioner af det af [person1] førte kørselsregnskab (bilag 11-14).

Skatteankestyrelsen angiver i sit brev af 12. november 2019, at de berigtigede versioner af kørselsregnskaberne ikke længere indeholder "start/km aflæsninger". Dette er ikke korrekt. Kørselsregnskabet indeholder de samme oplysninger som tidligere fremsendte kørselsregnskaber, idet eneste ændring er, at kolonnen "kommentarer" er uddybet. Skatteankestyrelsen henvises til at forsøge at "folde regnearket ud", således samtlige kolonner (A-J) fremgår. Såfremt ovenstående ikke er tilstrækkeligt forklarende, bedes I kontakte undertegnede telefonisk.

Skatteankestyrelsen fastholder, trods [person1]s fremsendelse af det supplerende bilagsmateriale, at kørselsregnskaberne ikke er egnede til brug for korrekt fordeling mellem erhvervsmæssig kørsel og privat kørsel. [person1] stiller sig uforstående heroverfor.

Som allerede anført i mit brev af 4. oktober 2019, har [person1] anført formålet med den erhvervsmæssige kørsel for hver blok registreret som erhvervsmæssig kørsel, idet mellemstop på vejen, f.eks. for at tanke bilen, ikke oprindeligt var anført i kørselsregnskaberne.

Til illustration heraf kan f.eks. [person1]s kørsel den 28. september 2015 fremhæves. Denne dag kørte [person1] fra sin bopæl ([adresse1] i [by1]) til møde med [person7] fra [finans3] ([adresse5], [Tyskland] i Tyskland). Formålet med denne kørsel har hele tiden været anført i kørselsregnskabet, jf. således bilag 3 (det oprindeligt fremsendte kørselsregnskab) og bilag 12 (den berigtigede version af kørselsregn-skabet fsva. kolonnen "kommentarer").

Det nye i bilag 12 er, at mellemstop på vejen er påført. Således fremgår det, at [person1] på sin køretur fra [adresse1] til [adresse5] har foretaget stop på vejen ved "fitness", for at "tanke", pga. "satelit skift" og "kaffe stop". GPS trackeren i [person1]s bil har i denne forbindelse udmålt kørslen til 198,387 km. Som bilag 15 i sagen fremlægges udskrift af google maps, hvoraf fremgår, at kørslen mellem [adresse1] og [adresse5] strækker sig over 197 km. Det bemærkes i øvrigt hertil, at den mindre afvigelse på 1,387 km. må ligge inden for tålegrænsen.

På samme måde ses kørsel foretaget den 22. september 2015 fra [person1]s bopæl ([adresse1] i [by1]) til [finans1] med henblik på deltagelse i møde med [person8] ([adresse2] i [by2]). Formålet med denne kørsel har også hele tiden været anført i kørselsregnskabet, jf. således bilag 3 (det oprindeligt fremsendte kørselsregnskab) og bilag 12 (den berigtigede version af kørselsregnskabet fsva. kolonnen "kommentarer").

Det nye i bilag 12 er således alene, at mellemstop på vejen er påført. Således fremgår det, at [person1] på sin køretur fra [adresse1] til [adresse2] har foretaget stop på vejen ved "fitness". GPS trackeren i [person1]s bil har i denne forbindelse udmålt kørslen til 9,674 km. Som bilag 16 i sagen fremlægges udskrift af google maps, hvoraf fremgår, at kørslen mellem [adresse1] og [adresse2] strækker sig over 9,1 km. Også her er der således tale om en mindre afvigelse.

På samme måde ses kørsel foretaget den 2. september 2017 fra [person1]s bopæl ([adresse1] i [by1]) til reception hos [person9], [by5] håndbold ([adresse6] i [by5]) og hjem igen. Formålet med kørslen har hele tiden været anført i kørselsregnskabet, jf. bilag 6 (det oprindeligt fremsendte kørselsregnskab) og bilag 14 (den berigtigede version af kørselsregnskabet fsva. kolonnen "kommentarer").

I det nye bilag 14 er mellemstop på vejen påført. Således fremgår det, at [person1] på sin køretur fra [adresse1] til [adresse6] i [by5] har foretaget stop på vejen for at "tanke". Og på vejen hjem igen har [person1] foretaget et stop for at foretage "indkøb ingen omvej". GPS trackeren i [person1]s bil har i denne forbindelse udmålt kørslen til 90,69 km. Som bilag 17 i sagen fremlægges udskrift af google maps, hvoraf fremgår, at kørslen mellem [adresse1] og [adresse6] i [by5] strækker sig over 44,8 km hver vej eller samlet 89,60 km. Ingen må afvigelserne således betegnes som minimale.

[person1] stiller sig uforstående over for Skatteankestyrelsens vurdering af sagen og det påpeges i forlængelse heraf, at styrelsen med sit forslag til afgørelse stiller [person1] anderledes og væsentligt ringere end dem der fører kørebøger manuelt, idet stop på vejen i en manuelt ført kørebog ikke vil fremgå. Arbejdstageren der fører en manuel køre-bog bliver således ikke afkrævet en forklaring hver gang denne foretager et stop på vejen for at strække ben eller lignende.

I forlængelse af eksemplerne fremhæves i øvrigt, at det fremgår af den juridiske vejledning (pkt. C.A.5.14.1.10), at:

”Det er Skattestyrelsens opfattelse, at kørsel til værksted, tankstationer o. lign må vurderes i forhold til den kørsel, den sker i tilknytning til. Hvis bilen f.eks. skal tankes på vej til arbejde eller i forbindelse med anden privat kørsel, vil strækningen til tankstationen ligeledes være privat. ”

Det gøres gældende under sagen, at de anførte kørsler til værksted m.v. er sket i tilknytning til [person1]s erhvervsmæssige kørsel og derfor skal vurderes som sådan.

2. Øvrige bemærkninger

Af Skatteankestyrelsens brev fremgår det (min fremhævning):

"Skatteankestyrelsen er af den opfattelse, at Leasingselskabet ikke har haft mulighed for løbende, at føre den fornødne kontrol af erhvervsmæssig kørsel og privat kørsel, til brug for fordeling af leasingbilers udgifter."

Det er min opfattelse, at der retteligt burde have stået "Arbejdsgiver" frem for "Leasingselskabet", idet leasingselskabet ikke er underlagt kontrolforpligtelser. Leasingselskabet har alene til opgave at fordele omkostninger til den erhvervsdrivende og den private leasingtager på baggrund af det modtagne kørselsregnskab.

I øvrigt bemærkes, at arbejdsgiver til enhver tid haf haft mulighed for at kontrollere den erhvervsmæssige kørsel, idet formålet med alle kørsler har været anført i de af [person1] førte kørselsregnskaber. Det er således alene mellemstop der ikke har været anført, jf. ovenfor beskrevet. Om mellemstoppene fremhæves i øvrigt, at de ikke har betydet væsentlige afvigelser i den kørte distance med klart erhvervsmæssigt formål.

I øvrigt bemærkes, at arbejdsgiver, når der føres elektronisk kørebog via GPS, har mulighed for at foretage dobbelt kontrol, idet arbejdsgiver har haft mulighed for at sammenstille de elektroniske data om kørsler registreret i kørebogen med [person1]s kalender, hvori alle møder er registreret. Arbejdsgiver har med GPS-systemet, som registrerer alle kørsler haft mulighed for at foretage kontrol af, om [person1] reelt har foretaget de kørsler, som han har angivet. ”

Landsskatterettens afgørelse

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16A, stk. 5. Det er selve rådigheden over bilen, der beskattes, og ikke omfanget af den private brug.

Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16A, skt. 5, 2. pkt. Den skattepligtige værdi af fri bil, udgør 25 % af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 og 20 % af resten. Værdien beregnes dog mindst af 160.000 kr. For biler der er anskaffet af arbejdsgiveren højest 3 år efter første indregistrering opgøres bilens værdi på grundlag af nyvognsprisen. Når bilen bliver mere end 3 år, opgøres bilens værdi til 75 % af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter. Dette følger af ligningslovens § 16, stk. 4.

For hovedaktionærer gælder der en formodningsregel om, at såfremt en firmabil er placeret på hovedaktionærens private bopæl, er den til rådighed for privat kørsel. Bevisbyrden for at der ikke er privat rådighed ever en firmabil anses for løftet, hvor der foreligger et behørigt kørselsregnskab som godtgør, at bilen ikke har været anvendt til privat kørsel eller på anden vis godtgør, at bilen ikke har været til rådighed. Der henvises til Højesterets dom i SKM2005.138, Vestre Landsrets dom i SKM2003.53 og Østre Landsrets dom i SKM2005.503.

Reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4, finder som hovedregel også anvendelse på biler, som et selskab har lejet, ligesom reglerne finder anvendelse, selvom der sker en egenbetaling af hovedaktionæren for rådigheden. I sidstnævnte tilfælde sker der fradrag herfor i den skematisk opgjorte værdi efter ligningslovens § 16, stk. 4. Der findes ikke særregler i lovgivningen om dele- eller splitleasing. Der er således tale om, at retsstillingen på dette område er baseret på det anførte i Den Juridiske Vejledning og de offentliggjorte afgørelser, og at klager for at undgå beskatning efter hovedreglen skal godtgøre, at han i det hele opfylder de krav, der er stillet i den administrative praksis.

Ligningsrådet har i SKM2001.255LR taget stilling til beskatning af fri firmabil i forbindelse med nogle særlige bilordninger i form af såkaldt deleleasing. Her er blandt andet udtalt, at hvorvidt detaljeringsgraden af kørselsregnskabet er tilstrækkeligt opfyldt vurderes efter bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, om rejse- og befordringsgodtgørelse. Det fremgår desuden, at der skal være indgået separate aftaler med leasingselskabet, virksomheden og den ansatte jf. SKM2019.244.SKTST.

Årsagen til, at der skal udarbejdes kørselsregnskab er, at arbejdsgiveren skal kunne føre kontrol med, at der ikke er afholdt udgifter til privat kørsel. Derfor skal der i lighed med reglerne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse løbende udarbejdes et detaljeret kørselsregnskab, der kan danne grundlag for en sådan kontrol.

Efter bekendtgørelsens § 2 stk. 2, skal bogføringsbilagene vedrørende den erhvervsmæssige kørsel bl.a. indeholde modtagerens navn, adresse og CPR-nr., kørslens erhvervsmæssige formål, dato for kørslen, kørslens mål med eventuelle delmål og angivelse af antal kørte kilometer. De GPS-udskrifter, der har dannet grundlag for afregningen med leasingselskabet, opfylder ikke disse krav, og allerede af denne årsag kan betingelserne for at undgå beskatning af fri bil ikke være opfyldt.

For at tilsikre, at der gennem arbejdsgivers leasingydelse kun afholdes udgifter for kørsel foretaget af den ansatte, der er erhvervsmæssig – og som i modsat fald vil udløse beskatning af kørslen efter ligningslovens § 16 stk. 4 – er det en forudsætning, at der løbende føres et kørselsregnskab for den stedfundne kørsel fordelt på henholdsvis erhvervsmæssige- og private kørte kilometer. Der henvises til SKM 2010.147 SR og SKM 2017.491 LSR, hvor henholdsvis skatterådet og Landsskatteretten har udtalt, at dette er en af de grundlæggende forudsætninger.

Det er herudover en forudsætning, at de samlede ydelser til bilens drift, afskrivning og forrentning alle er indeholdt i leasingydelsen og fordeles proportionalt mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte kilometer fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel, og at leasingydelsen for hver af parterne betales direkte til leasingselskabet jf. SKM2001.255LR, SKM2017.729.SR og SKM2018.212SR.

Det er ubestridt, at bilerne som følge af splitleasingaftalerne har været parkeret ved klagerens bopæl.

Skattestyrelsens har ved deres gennemgang af kørselsregnskaberne påvist, at registreringerne ikke er foretaget korrekt, idet der bl.a. er påført i alt 444 dage med erhvervsmæssige kørsel til klagerens faste arbejdssted. Kørsel mellem bopæl og fast arbejdssted er privat kørsel, jf. ligningslovens § 9 B. I og med, at der er sket registrering af privat kørsel som erhvervsmæssig, er fordelingen af udgifter ikke sket korrekt.

Landsskatteretten finder, at ingen af de indgåede splitleasingaftaler opfylder ovenstående betingelser. Landsskatteretten lægger bl.a. vægt på, at der er sket gentagne fejlregistreringer. En grundlæggende forudsætning for at splitleasing kan oprettes uden skattemæssige konsekvenser, er at afregningen nøje afspejler den foretagne kørsel til henholdsvis privat og erhvervsmæssig kørsel. Dernæst tillægges det stor betydning, at de fremlagte kørebøger ikke opfylder kravene til kørselsregnskaber for erhvervsmæssig kørsel, eftersom det erhvervsmæssige formål med kørslen for så vidt angår størstedelen af kørslerne ikke er angivet, hvorfor det ikke er muligt at fastslå det erhvervsmæssige formål med kørslen. Herudover tillægges det betydning, at klageren ikke har betalt for sin del af variable ydelser, og at en slutafregning ved leasingperiodens afslutning i henhold til praksis ikke er tilstrækkelig. Reguleringer skal foretages løbende og følge den almindelige afregningsperiode – dvs. ske én gang månedligt.

Det er endelig Landsskatterettens opfattelse, at der ikke er indgået separate leasingaftaler mellem parterne i forbindelse med splitleasing hos [virksomhed2] A/S, hvorfor der ikke ses at foreligge vandtætte skotter mellem aftalerne. Det forhold, at en medarbejder fra daværende SKAT Motor oplyste om, at Skattestyrelsen kun kræver en kontrakt i forbindelse med berigtigelse af registreringsafgift, ses ikke at ændre herpå.

Det forhold, at repræsentanten efter udsendelse af sagsfremstillingen har fremlagt et berigtiget kørselsregnskab med kommentarer, tillægges ikke større vægt, særligt fordi der er tale om efterrationaliserede registreringer med egne forkortelser uden bilag der støtter om op rigtigheden, hvorfor det ikke er muligt at fastslå det erhvervsmæssige formål med kørslen på kørselstidspunktet.

Herudover har repræsentanten forklaret, at de linjer, hvor der ikke er anført en kommentar med beskrivelse af formålet med den erhvervsmæssige kørsel, udgjorde størstedelen af kørslerne stop på vejen, eksempelvis for at tage i fitnesscenter, før eller efter arbejde, og for at handle på vejen hjem. Det er Landsskatterettens opfattelse, at træning i et fitnesscenter samt stop på vejen for at handle, som udgangspunkt er kørsler der vedrører privatsfæren. Kørslen anses dermed at være privat og burde være registreret således.

Vedrørende den beløbsmæssige opgørelse af fri bil kan Landsskatteretten tiltræde Skattestyrelsens beregninger.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.