|
|
Kendelse af 21-02-2023 - indlagt i TaxCons database den 19-03-2023
Journalnr. 19-0060474
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2016
| 479.642 kr. | 0 kr. | 479.642 kr. |
Indkomståret 2017 Forhøjelse af overskud af virksomhed | 146.074 kr. | 0 kr. | 146.074 kr. |
Faktiske oplysninger
Klageren drev i indkomstårene 2016 og 2017 enkeltmands virksomheden [virksomhed1]/ [person1] med CVR-nr.: [...1]. Virksomheden var registreret med branchekode 561020 Pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v. og bibranche 960210 Frisørsaloner. Virksomheden er ophørt den 10. marts 2019.
Det fremgår af virksomhedens årsrapporter, at virksomheden havde en omsætning i 2016 og 2017 på henholdsvis 496.029 kr. og 466.495 kr. Ifølge virksomhedens årsrapporter havde virksomheden i de samme år et underskud på henholdsvis 88.628 kr. og 40.157 kr. Der er selvangivet et underskud på henholdsvis 88.539 kr. og 40.120 kr. for indkomstårene 2016 og 2017.
Klageren er i indkomstårene 2016 og 2017 registreret på adressen [adresse1], [by1]. I samme år bestod klagerens husstand af klageren og klagerens to hjemmeboende børn.
Skattestyrelsen har opgjort klagerens privatforbrug i 2016 og 2017 til henholdsvis – 359.552 kr. og 87.408 kr.
Privatforbruget er beregnet således:
2014 | 2015 | 2016 | 2017 | |
Betalte skatter: | - | - | - | -6.765 kr. |
Overskydende skat: | 41.305 kr. | 58.373 kr. | 60.294 kr. | 46.486 kr. |
Indeholdt A-skat: | -56.280 kr. | -62.896 kr. | -54.816 kr. | -43.362 kr. |
Lønindeholdelse: | -9.120 kr. | -3.306 kr. | - | - |
Ejendomsskat: | -5.070 kr. | -9.251 kr. | -9.860 kr. | -9.860 kr. |
Børnefamilieydelse: | 17.616 kr. | 15.924 kr. | 32.028 kr. | 31.248 kr. |
Skattepligtig indkomst før AM-bidrag: | -66.843 kr. | 154.608 kr. | 59.305 kr. | 113.434 kr. |
Indestående primo: | 325.640 kr. | 61.939 kr. | 42.519 kr. | 31.905 kr. |
Indestående ultimo: | -61.939 kr. | -42.519 kr. | -31.905 kr. | -11.095 kr. |
Gæld primo: | -47.523 kr. | -832.334 kr. | -1.377.824 kr. | -920.707 kr. |
Gæld ultimo: | 832.334 kr. | 1.377.824 kr. | 920.707 kr. | 856.124 kr. |
Ejendomskøb: | -857.000 kr. | - | - | - |
Beregnet privatforbrug | 113.120 kr. | 718.362 kr. | -359.552 kr. | 87.408 kr. |
Det gennemsnitlige privatforbrug for en voksen med børn udgjorde ifølge Danmarks statistik 244.524 kr. i 2016 og 274.426 kr. i 2017.
Som følge af det negative/lave privatforbrug har Skattestyrelsen indkaldt virksomhedens skatteregnskab, kapitalforklaring og dokumentation for eventuelle private lån eller anden finansiering.
Klageren har indsendt et gældsbrev, hvoraf det fremgår, at klageren skylder 500.000 kr. til [person2] fra Italien, som i tilfælde af klagerens død skal betales af klagerens bo. Desuden fremgår det, at [person2] i tilfælde af klagerens død skal overtage ejendommen [adresse1], [by1], dvs. alle forretningerne. Gældsbrevet er underskrevet den 1. januar 2014 af långiver og klageren samt to vitterlighedsvidner. Yderligere er der indsendt en årsrapport for klagerens virksomhed for indkomstårene 2016 og 2017, kontoudtog fra [finans1] med en overførsel den 31. juli 2014 på 210.000 kr. fra konto nr. [...44]. Med håndskrift er anført ”virksomhedslån”. Desuden er der indsendt kontoudtog fra [finans1] med en postering fra den 6. januar 2014 angående en erstatning på 310.669 kr. til [virksomhed1].
Det følger af virksomhedens årsrapporter, at klageren har et eget vareforbrug for 2016 og 2017 på henholdsvis 7.744 kr. og 6.892 kr.
Det fremgår af klagerens personlige skatteoplysninger (R75) for indkomstårene 2016 og 2017, at klageren har købt og solgt 10 biler af ældre dato. Yderligere fremgår det, at klageren har indfriet en gæld til [finans1] bank på 422.000 kr. Skatteankestyrelsen har anmodet om dokumentation for køb og salg af biler samt dokumentation for indfrielse af lån på 422.000 kr. Klageren har ikke besvaret denne anmodning om dokumentation.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens overskud af virksomhed skønsmæssigt med 479.642 kr. i indkomståret 2016.
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens overskud af virksomhed skønsmæssigt med 146.074 kr. i indkomståret 2017.
Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:
” ...
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Ud fra vore oplysninger om indtægter og formue, samt beregnet privatforbrug for indkomstårene 2016 og 2017, finder Skattestyrelsen, at der skal ske en skønsmæssig ansættelse af din indkomst.
Det er vores opfattelse, at der for indkomstårene 2016 og 2017 skal ske beskatning af overskud af selvstændig virksomhed, jf. Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, Opkrævningslovens § 5, og Personskattelovens § 3, stk. 1.
Efter Skattekontrollovens § 6, stk. 2, nr. 1, skal erhvervsdrivende indgive et årsregnskab efter de regler skatteministeren har fastsat.
Såfremt der ikke er aflagt et regnskab, eller det aflagte regnskab ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt, jf. Skattekontrollovens § 74.
Skattestyrelsen finder ikke, at dit regnskab kan danne grundlag for en korrekt indkomstopgørelse. Det beregnede beløb til rådighed levner ikke plads til et passende privatforbrug.
Din revisor har indsendt dokumentation for erstatning kr. 310.699 og virksomhedslån kr. 210.000. Erstatningen er udbetalt i 2014, imens virksomhedslånet udgør en overførsel fra egen konto i 2014. Der er derfor ikke taget højde for disse ved beregningen af dit privatforbrug, idet de ikke har indflydelse på privatforbruget i 2016 og 2017. Det fremgår af vore oplysninger, at du bor på ejendommen [adresse1], [by1], sammen med dine to hjemmeboende børn.
Det indsendte materiale godtgør ikke det uantageligt lave privatforbrug, hvorfor skattestyrelsen kan ansætte nettoindkomsten skønsmæssigt.
...
Et negativt eller lavt privatforbrug er en indikator på, at der enten mangler ubeskattede indtægter eller der findes en ukendt, ubeskattet formue.
Det bemærkes, at et passende privatforbrug for en voksen og to hjemmeboende børn vurderes til følgende:
2016: | 240.000 kr. |
2017: | 270.000 kr. |
Der er ovenfor, tale om beløb der er fastsat med støtte i det gennemsnitlige forbrug ifølge Danmarks Statistiks beregninger. Danmarks statistik har gennem en årrække foretaget en privatforbrugsanalyse og vi tager udgangspunkt i den analyse, når privatforbruget skal opgøres.
Den yderligere indkomst skønnes at komme fra udeholdt omsætning fra din virksomhed efter fradrag af omkostninger, altså et yderligere resultat som kan regnes således:
2016
Ansat privatforbrug: | 240.000 kr. |
Beregnet privatforbrug: | -359.552 kr. |
Yderligere omsætning nettoresultat: | 599.552 kr. |
Den yderligere omsætning fordeler sig således: | |
Yderligere nettoresultat ekskl. Moms: | 479.642 kr. |
Moms, 25 % af kr. 599.552: | 119.910 kr. |
I alt: | 599.552 kr. |
...
2017
Ansat privatforbrug: | 270.000 kr. |
Beregnet privatforbrug: | 87.408 kr. |
Yderligere omsætning nettoresultat: | 182.592 kr. |
Yderligere omsætning nettoresultat ekskl. Moms: | 146.074 kr. |
Moms, 25 % af kr. 182.592: | 36.518 kr. |
I alt | 182.592 kr. |
...
Ændringen sker på baggrund af følgende:
| • | Du har ikke indsendt en kapitalforklaring der forklarer dit privatforbrug i indkomstårene 2016 og 2017 |
| • | Det indsendte regnskab indeholder ikke nogen forklaring på det negative privatforbrug (afgang af driftsmidler, skyldige kreditorer mm.). |
| • | Skattestyrelsen har opgjort dit privatforbrug for 2016 til kr. – 359.552 og 2017 til kr. 87.408, hvilket ikke anses for et antageligt niveau, og samtidig en indikator for, at der er ubeskattede indtægter eller der findes en ukendt og ubeskattet formue. |
| • | Indkomsten for 2016 og 2017 er opgjort som et kvalificeret skøn jf. Skattekontrollovens § 6, stk. 3 jf. § 74 med udgangspunkt i det beregnede privatforbrug. |
| • | Ved det kvalificerede skøn over indkomsten for 2016 og 2017 er der henset til, at din husstand består af en voksen og to børn. Vi har taget udgangspunkt i Danmarks statistiks gennemsnitsberegning for en voksen og to børn. |
...”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har for indkomståret 2016 nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for at forhøje virksomhedens omsætning.
Repræsentanten har for indkomståret 2017 nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for at forhøje virksomhedens omsætning.
Repræsentanten har anført følgende:
”Klage over afgørelse: ændring af moms og skat for indkomståret 2016 0g 2017
Indkomståret 2016
Skattestyrelsen har ændret den oplyste indkomst med kr. 479.652 i meromsætning beregnet på baggrunde af skats regnede privatforbrug. Samt ændret momsindberetning med kr. 119.910
Vi påklager begge ændringer
Som begrundelse herfor skal anføres at det er helt urealistisk at så lille en forretning skulle kunne omsætte for kr. 1.219.601 årligt i en dårligt beliggende forretning.
Det ville give en daglig omsætning på kr. 3.387 alle årets 360 dage.
Der er dokumenteret omsætning på kr. 647.578 fra denne omsætning fragår der direkte betaling til [virksomhed2] på kr. 105.578 og til [virksomhed3] på kr. 16.000 Begge betalingssystemer for bestilling af online pizzaer m.v. Når gebyr til disse er fratrukket, er omsætningen kr. 496.029 som oplyst i regnskabet.
Hvis omsætningen skulle være kr. 975.681 som angivet vil dækningsbidraget være kr. 669.793 eller 68,65 % et dækningsbidrag som vist aldrig er set i noget, pizzarier og som er urealistisk højt. Normalt dækningsbidrag er nærmere 50 % fordi det er enormt dyrt at være medlem af kæder som [virksomhed2]. Det er uomtvisteligt at de er medlem af og benytter sig af salg via [virksomhed2]. Ved ændring af dækningsbidrag til 50 % vil den ændrede ansættelse skulle nedsættes med kr. 183.642 i indkomst og kr. 45.910 i moms.
Vi har gennemgået den bogførte omsætning og må fastholde at der ikke er grundlag for at forhøje denne eller tilsidesætte den bogføring der ligger til grund for summering af omsætningen.
Til gengæld må det anfægtes at når SKAT kommer frem til et beregnet privatforbrug i 2015 på kr. 718.362 og en gældsætning på kr. 1.377.824, men i 2016 kommer frem til et negativt privatforbrug på kr. -359.552 og en gældsætning på 920.707 så er tallene så åbenlyse forkerte at det med rimelig kan anfægtes at de kan anvendes til en så drastisk forhøjelse af indkomsten som Skat angiver. En forhøjelse af indkomsten med kr. 359.552 plus 240.000 i alt kr. 599.552.
Vi påklager at gæld ultimo 2015 skulle være faldet med kr. 457.117 i 2016. Som danner grundlag for Skats beregnede privatforbrugsopgørelse.
Vi anmoder derfor om at det selvangivne regnskab lægges til grund for beskatningen i året 2016
Indkomståret 2017
Vi påklager at man angiver et standard privatforbrug på kr. 270.000 (som så er vokset med kr. 30.000 fra 2016 til 2017) som grundlag for en skattepligtig forhøjelse på omsætning på kr. 182.582 og en momsforhøjelse på kr. 36.518
Der er ikke belæg for at tilsidesætte det indsendte regnskab og det derved opgjort privatforbrug.
Vi anmoder derfor om at det selvangivne regnskab lægges til grund for beskatningen i 2017.”
Landsskatterettens afgørelse
Der skal tages stilling til, om Skattestyrelsen har været berettiget til at forhøje klagerens overskud af virksomhed skønsmæssigt som følge af et henholdsvis negativt og lavt privatforbrug.
Retsgrundlag
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer).
Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.
Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. Skatteforvaltningen kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Hvis der påvises en yderligere indtægtskilde for skatteyderen, kan indkomsten også forhøjes. Det følger af en fast praksis, og der henvises til Højesteretsdommen refereret i SKM2011.208.H.
Ved skønsmæssige forhøjelser skal der udøves et konkret skøn ud fra de foreliggende oplysninger, hvilket kan udledes af Landsskatterettens afgørelse af 24. juli 2019, offentliggjort i SKM2019.473.LSR.
Ved skønsmæssige forhøjelser påhviler det skattemyndigheden at sandsynliggøre, at den skønnede opgørelse ikke er mindre sandsynlig end andre opgørelser – set i lyset af de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af, hvilket fremgår af forarbejderne til skattekontrollovens § 5, stk. 3, (LFF 1995-12-01 nr. 104).
Skattestyrelsen kan inddrage statistiske data i deres skøn, i det omfang der ikke foreligger nærmere dokumentation fra skatteyderen. Dette kan udledes af Østre Landsrets dom af 21. marts 2019, offentliggjort i SKM2019.225.ØLR.
Den konkrete sag
Skattestyrelsen har opgjort klagerens privatforbrug til henholdsvis -359.552 kr. og 87.408 kr. for indkomstårene 2016 og 2017. Privatforbrugsberegningerne er sket på grundlag af indkomstårets formueforskydninger ifølge Skattestyrelsens kontroloplysninger (R75-oplysninger). Det fremgår heraf, at klageren i 2016 har reduceret sin gæld med 457.117 kr., hvilket har resulteret i et negativt privatforbrug. Såfremt der er fejl i de indberettede oplysninger fra penge- og realkreditinstitutterne, er klageren nærmest til enten at korrigere dem eller at dokumentere, at oplysningerne ikke er korrekte. Dette er ikke sket, hvorfor Landsskatteretten lægger de beregnede privatforbrug til grund.
Landsskatteretten finder, at et privatforbrug på henholdsvis -359.552 kr. og 87.408 kr. er uantageligt lavt for en husstand af klagerens størrelse, hvorfor Skattestyrelsen har været berettet til at ansætte indkomsten skønsmæssigt. Skattestyrelsen har skønnet et privatforbrug på henholdsvis 240.000 kr. og 270.000 kr. Landsskatteretten tiltræder det af Skattestyrelsen skønnede privatforbrug. Retten har lagt vægt på, at klageren ikke har dokumenteret et andet passende privatforbrug, og at der er henset til gennemsnitstal fra Danmarks Statistik.
Klagerens øvrige bemærkninger kan ikke føre til et andet resultat.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.