Kendelse af 28-08-2020 - indlagt i TaxCons database den 11-11-2020

*) Skattestyrelsen har ikke taget stilling hertil i deres afgørelse. Påstanden er fremkommet i forbindelse med repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling.

Faktiske oplysninger

Klageren har adresse på [adresse1], [by1], [by2].

Klageren har i de omhandlede indkomstår været ansat som divisionsdirektør i [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], ligesom klageren har været medlem i selskabets ledergruppe. Klageren har været en del af selskabet siden dets stiftelse i 2003.

[virksomhed1] ApS er registeret på adressen [adresse2], [by3], [by2].

Selskabet har i den omhandlede periode været ejet af klagerens ægtefælle med 66,66 pct., mens stifteren [person1] har ejet de resterende 33,33 pct. Sidstnævnte har ligeledes været registret som direktør i selskabet, indtil den 1. februar 2019 hvor klageren tiltrådte som direktør.

Selskabet har til formål at drive virksomhed inden for rådgivning og konsulenttjeneste i forbindelse med affaldshåndtering og sikkerhed.

I indkomstårene 2013-2017 har selskabet typisk indgået aftaler med 700-800 kunder om året, hvilket sker gennem [virksomhed2], som har rådgivere rundt i Danmark. Kunderne booker møder med selskabet gennem et telefonbookingbureau.

Ifølge det oplyste har selskabet tre fastansatte, heriblandt klageren og [person1], samt to faste vikarer tilknyttet. [person1] tager sig af alt det økonomiske arbejde, mens klageren bl.a. står for kundeaftaler/kundekontakt samt coaching af rådgiverne. Selskabet har controllere til at varetage selve sagsbehandlingen.

Klageren har fået udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse fra selskabet i indkomstårene 2013-2017 med henholdsvis 138.529 kr., 155.576 kr., 170.379 kr., 137.691 kr. og 158.713 kr. Hertil har klageren oplyst, at han anvender egne biler, fordi han gerne vil køre i biler af bedre standard end selskabets.

Selskabet har haft følgende biler registreret i perioden 2013-2017:

MærkeReg.nr. BrændstofReg. 1. gangTilgangAfgang

Mercedes E 280[reg.nr.1]Benzin24-03-199901-10-200717-10-2014

Mercedes SL 500[reg.nr.2]Benzin20-06-200116-05-201213-10-2014

Mercedes A 160 CDI[reg.nr.3]Diesel 15-10-200823-09-201406-03-2018

Mercedes GLA 200 CDI[reg.nr.4]Diesel13-11-201404-12-201514-03-2018

Mercedes E220[reg.nr.5]Diesel 21-06-201712-03-2018-

Der er ikke fremlagt kørselsregnskab for selskabets biler, ligesom der ikke er registeret fri bil på nogen af selskabets ansatte.

Klageren har fremlagt kørselsspecifikationer samt lønsedler for indkomstårene 2013-2017.

De fremlagte kørselsspecifikationer indeholder dato i form af ugenummer og et datointerval som f.eks. ”uge 50 10.-14.” og ”uge 51 17.-21.”. Ud for hvert datointerval er det angivet, hvor der er kørt til og fra. Der er gennemgående kørt fra ”[by1]” og til en af selskabets afdelinger som eksempelvis ”[virksomhed3]” og ”[virksomhed4]”. Hertil er der angivet et formål såsom ”samkørsel” og ”kundeopfølgning”. For hvert datointerval er der ligeledes angivet et kilometerantal, ligesom det totale kilometerantal er angivet i bunden af hver specifikation. Derudover er klagerens navn og CPR-nr. påført. Der er endvidere fremlagt underbilag, som foruden dato og formål indeholder kundenavn med tilhørende adresser for hver dato interval. Det fremgår ikke af det fremlagte, hvilken bil klageren har anvendt til den angivet kørsel.

Det fremgår af lønsedlerne, at klageren hver måned har fået udbetalt kilometerpenge. Klageren har i den forbindelse oplyst, at der ved udbetalingen af kørepenge er foretaget en forholdsmæssig fordeling af de første 20.000 km, som kan udbetales til høj sats. Ud fra lønsedlerne er der således hver måned fast udbetalt kilometerpenge for mellem 1.666-1668 km med høj takst, mens der i enkelte måneder er udbetalt yderligere kilometerpenge for et nærmere angivet antal kilometer til lav takst.

Ifølge lønsedlerne har klageren endvidere fået udbetalt rejsegodtgørelse til en fast sats, som svarer til den lave af Skatterådets satser for befordringsgodtgørelse. Den udbetalte rejsegodtgørelse udgør samtidig differencen mellem de 1.666-1668 km, som der er udbetalt befordringsgodtgørelse for, og det totale kilometerantal som er angivet på de fremlagte kørselsspecifikationer.

På et møde med Skattestyrelsen den 1. april 2019, har klageren oplyst, at der i hver af selskabets biler ligger en brobizz samt to brændstofkort til henholdsvis [virksomhed5] og [virksomhed6] Hertil er der fremlagt en række udskrifter for selskabets køb af brændstof. Det fremgår af fakturaerne fra [virksomhed5], at købene overvejende er foretaget på tankstationen [adresse3], [by1].

Der er ifølge krak.dk cirka 1,1 km fra klagerens bopæl til tankstationen [adresse3], mens der er 8,3 km mellem klagerens bopæl og selskabets adresse.

Skattestyrelsen har foretaget en række udsøgninger på baggrund af selskabets køb af brændstof på tankstationen [adresse3]. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klageren og ægtefællen både har tanket private biler og selskabets biler på denne tankstation. Udsøgningerne vedrører bl.a. køb uden for arbejdstid, køb af diesel i en periode, hvor selskabet kun har haft dieselbiler samt køb af benzin i en periode, hvor selskabet kun har haft benzinbiler og køb af diesel på et tidspunkt, hvor selskabet ikke har dieselbiler.

Klagerens husstand har haft følgende privatbiler registeret i perioden 2013-2017:

MærkeReg.nr. BrændstofReg. 1. gangTilgangAfgang

Mercedes E280[reg.nr.6]Benzin21-09-200524-09-200706-10-2014

Mercedes A160 CDI[reg.nr.3]Diesel15-10-200807-10-201023-09-2014

VW New Beetle Cab.[reg.nr.7]Benzin02-05-200707-02-201231-10-2016

Mercedes E500[reg.nr.8]Benzin31-10-200823-09-201422-08-2016

Mercedes E-klasse[reg.nr.9]Benzin26-11-201302-11-2016-

Husstandens Mercedes A160 CDI, reg. nr. [reg.nr.3], er ved afgangen tilgået selskabet.

Skattestyrelsen har konstateret, at den bil, som husstanden har haft fra den 2. november 2016, og som var husstandens eneste i denne periode, ikke har kørt det antal kilometer, som svarer til den befordringsgodtgørelse, som klageren har modtaget.

Klageren har oplyst, at han i 2016 fra september til december har benyttet sin datters bil, mens han fra oktober 2017 til juli 2018 har kørt i sin søns bil, ligesom han har haft en lånebil af to omgange i efteråret 2017, hvor den private bil har været på værksted. Ifølge klagerens repræsentant har klageren indirekte afholdt udgifter til børnenes biler, idet de har været en del af husstanden.

Det fremgår af folkeregisteret, at der frem til den 30. januar 2014 har været registeret 2-3 andre på klagerens bopæl foruden ham selv og ægtefællen. Herefter og frem til den 17. november 2017 er det alene ægteparret, der har været registreret på adressen.

I forbindelse med Skatteankestyrelsens behandling af sagen er der fremlagt telefonbookingkalender for perioder i 2016-2017. Disse er udarbejdet til klageren af det telefonbookingbureau, som selskabet anvender, og viser hvornår og hvor klageren har haft møder.

I forbindelse med Skatteankestyrelsens sagsfremstilling er der fremlagt yderligere materiale til sagen. Selskabet tidligere direktør, [person1], har i en mail af 24. januar 2020 bekræftet, at der er ført løbende fornøden kontrol af klagerens kilometersedler, ligesom han heri har bekræftet, at klageren udelukkende har benyttet egne biler til kørslen. Der er samtidig fremlagt slutsedler på husstandens samt selskabets biler. Derudover er der fremlagt mails fra klagerens børn af 24. og 27. januar 2020, som heri har erklæret, at de i perioder i de omhandlede indkomstår har boet hos forældrene, og at deres far i forbindelse hermed ofte har lånet deres biler.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt skattefri befordringsgodtgørelse i indkomstårene 2013-2017.

Skattestyrelsen har som begrundelse anført følgende:

”Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der skal ske beskatning som personlig indkomst af de udbetalte kørepenge, idet der ikke er indsendt dokumentation for, at de udbetalte kørepenge er udbetalt efter gældende regler og på et korrekt grundlag.

Skattestyrelsen vil foretage ændringer af dine skatteansættelser for indkomstårene 2013-2017 således:

2013 kr. 138.529

2014 kr. 155.576

2015 kr. 170.379

2016 kr. 137.691

2017 kr. 158.713

Efterfølgende sagsforløb:

Skattestyrelsen har været i kontakt med [virksomhed1] revisor flere gange, men fortsat ikke modtaget ovennævnte materiale.

Skattestyrelsen vil foretage ændringer af dine skatteansættelse som anført ovenfor.

Skattestyrelsen har modtaget [virksomhed1] ApS bilagsmateriale for indkomstårene 2013-2017 samt den 1. april 2019 afholdt møde med dig og din revisor.

Der foreligger i selskabets bilagsmateriale ikke grundlag for udbetaling af kørepenge.

På mødet den 1. april 2019 oplyste din revisor, som står for løn indberetninger, at han havde modtaget oplysning om et kilometerantal fra dig som han havde lagt til grund for udbetaling af kørepengene.

Din revisor oplyste endvidere, at der ved udbetaling af kørepenge skete afregning af 1/12 af høj km. sats (20.000 km / 12) og overskydende kilometer blev udbetalt med lav kilometer sats.

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning afsnit C.A.4.3.3.3.2., at

(...)

Skattestyrelsen har konstateret, at din ægtefælles bil Mercedes E350 Cabriolet på købstidspunktet den 2. november 2016 havde kørt 59.000 km og ved syn i november 2017 havde kørt 73.000 km.

Din husstand har i denne periode ikke øvrige private biler. Jeres private bil har således ikke kørt tilstrækkeligt kilometer svarende til den kørselsgodtgørelse du har modtaget.

Hertil oplyste du, at du for ovennævnte periode havde anvendt din søn og datters bil til erhvervsmæssig kørsel. Herudover havde du anvendt en lånebil da jeres private bil var på værksted i ca. 2 måneder.

På opfordring har du ikke kunnet dokumentere / sandsynliggøre, at du privat har afholdt omkostninger til brændstof der modsvarer de erhvervsmæssigt kørte kilometer.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er modtaget et grundlag for udbetaling af kørselsgodtgørelse der opfylder ovennævnte betingelser for, at godtgørelsen kan være skattefri, hvorfor Skattestyrelsen fortsat er af den opfattelse, at du er skattepligtig af de modtagne kørepenge, jf. ovenfor.

Efterfølgende sagsforløb:

Skattestyrelsen har den 15. maj 2019 imødekommet din advokats anmodning om aktindsigt.

Heraf fremgår, at Skattestyrelsen ikke vil udsætte sagens afgørelse da det vil medføre, at vores frist til at behandle din sag overskrides.

Din advokats mail af 21. maj 2019 har ikke ændret Skattestyrelsens opfattelse og har ikke givet anledning til yderligere bemærkninger.

Der er ikke fremlagt dokumentation eller oplysninger der ændrer Skattestyrelsens opfattelse af, at du er skattepligtig af de modtagne kørepenge.

Skattestyrelsens henviser til de tidligere fremførte argumenter, jf. ovenfor.”

Skattestyrelsen er den 14. oktober 2019 kommet med følgende udtalelse til supplerende indlæg af 30. september 2019 fra klagerens repræsentant:

”Det supplerende indlæg har ikke ændret Skattestyrelsens opfattelse af sagen.

Skattestyrelsen gennemgik oprindelig selskabets bilagsmateriale.

Ved denne gennemgang var der i selskabets bilagsmateriale ganske få bilag, der dannede grundlag for udbetaling af kørepenge.

Der er med klagen indsendt væsentligt flere bilag, end der forelå ved Skattestyrelsens gennemgang.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at grundlaget for udbetaling af kørepenge efterfølgende er forsøgt rekonstrueret.

Eftersom de nye bilag ikke var en del af [virksomhed1] ApS's oprindelige bilagsmateriale, har selskabet, som arbejdsgiver, således ikke kunne kontrollere rigtighed af de foretagne udbetalinger.

De oprindelige bilag indeholdt oplysning om kørte kilometer, hvorimod de nye bilag ikke indeholder oplysning om, kørte kilometer de enkelte dage.

De nye bilag opfylder, efter Skattestyrelsens opfattelse, ikke de krav der stilles til udbetaling af skattefri kørepenge, bl.a. ved at der ikke er anført kørte kilometer, og det fremgår heller ikke af bilagene hvilken bil (registreringsnummer), der er anvendt ved kørslen.

Henset til omfanget af den udbetalte kørepenge, samt at de er udbetalt til aktionærens ægtefælle må der, efter Skattestyrelsens opfattelse, stilles skærpede krav til dokumentationen for, at

Skatteankestyrelsen skal endvidere være opmærksom på, at [person1], der var været ansat i [virksomhed1] ApS og har varetaget administrative opgaver, har haft [person2]s ægtefælle [person2] ansat i selskabet [virksomhed7] ApS, hvor [person1] er i direktionen og at selskabet tegnes af direktionen.

[person2] er hovedaktionær i [virksomhed1], som har udbetalt skattefri kørepenge til [person2].

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at de udbetalte kørepenge er skattepligtige for [person2].

Der er ved denne vurdering endvidere henset til,

Dette underbygger efter Skattestyrelsens opfattelse, den manglende rigtighed af de foretagne udbetalinger til [person2].

Skattestyrelsen finder endvidere ikke, at der kan være grundlag for delvis at godkende de foretagne udbetalinger, som skattefri for [person2].

Der er herved henset til sagens faktiske forhold, herunder at der ikke er tale om bagatelagtige fejl og mangler, men der er tale om, at der ikke foreligger grundlag for udbetaling af kørepenge for hovedparten af udbetalingerne.”

Skattestyrelsen er den 26. marts 2020 kommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen:

”Ligningsfrist

Skattestyrelsen har i afgørelsen forhøjet klagers indkomst for indkomstårene 2013-2017.

Klager er omfattet af den korte ligningsfrist i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold. Herefter skal en ændring af indkomstskatten senest varsles 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, jf. bekendtgørelsens § 1. Ligningsfristen har således været overholdt for indkomståret 2017.

Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 4 gælder den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, når en ændring af et skatteforhold er begrundet i et forhold, og et helt tilsvarende forhold begrunder genoptagelse af et tidligere indkomstår. På denne baggrund er fristen for indkomstårene 2015 og 2016 ligeledes overholdt.

Skattestyrelsen er således enig med Skatteankestyrelsens indstilling om, at Skattestyrelsen har været berettiget til at genoptage indkomstårene 2015-2017, mens fristen for indkomstårene 2013-2014 ikke har været overholdt, hvorved genoptagelsen ikke har været berettiget.

Befordringsgodtgørelse

Godtgørelser der udbetales af arbejdsgiveren skal efter ligningslovens § 9, stk. 4 medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke for godtgørelser omfattet af ligningslovens § 9 B, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satserne, som er fastsat af Skatterådet.

Arbejdsgiveren har en forpligtelse til at kontrollere, om betingelserne for udbetaling af skattefri godtgørelse er opfyldt, jf. bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de fremlagte kørselsspecifikationer ikke opfylder de krav, der stilles i bekendtgørelsen om rejse- og befordringsgodtgørelse. Dette er henset til, at det fremlagte ikke indeholder klagers adresse, de anvendte satser og beregningen af godtgørelsen, at der ikke ses, hvilken dato der præcist er kørt, da der alene fremgår intervaller, samt at der ikke fremgår konkrete beskrivelser af mål og delmål, således at det ikke er muligt at se, hvilke dage der er kørt til hvilke adresser. Herudover kan det ikke udledes, hvilken bil der er anvendt til kørslen, hvorved der ikke har været mulighed for at kontrollere, at klager har kørt i egen bil.

På baggrund af ovenstående er det Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke har ført den fornødne kontrol. Skattestyrelsen fastholder således, at godtgørelserne er skattepligtige for klager.

Skattestyrelsen finder i overensstemmelse med Skatteankestyrelsen, at klager kan være berettiget til et befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, hvorved Skatteankestyrelsens indstilling om hjemvisning vedrørende opgørelsen heraf kan tiltrædes.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for at beskatte klageren af udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse i indkomstårene 2013-2017. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til befordringsfradrag, såfremt den modtaget befordringsgodtgørelse ikke anses som skattefri.

Hertil har klagerens repræsentant anført følgende begrundelse:

”Til støtte for at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse har været opfyldte, skal der henvises til følgende:

For det første at der foreligger kørselsbilag, som har dannet grundlag for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse i henhold til ligningslovens § 9 B, jf. § 9, stk. 4.

[person2] har – som det også fremgår nærmere af sagsfremstillingen – udfyldt kørselsbilag for sin kørsel og har derudover fremlagt sine lønsedler for årene 2013-2017, hvoraf beregningen af den udbetalte skattefri befordringsgodtgørelse fremgår, jf. Bilag 5 til Bilag 9.

Som det ses af ovennævnte praksis, er det tilstrækkeligt, at en skatteyder sandsynliggør, at denne har kørt de kilometer, som efterfølgende er godtgjort af arbejdsgiver ved udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse.

Med afsæt i de for Skatteankestyrelsen fremlagte kørselsbilag og lønsedler skal det lægges til grund, at [person2] har sandsynliggjort sin kørsel.

For det andet gøres det gældende, at betingelserne i § 2, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelser er opfyldte, idet [virksomhed1] ApS løbende har kontrolleret udbetalingen af den skattefri befordringsgodtgørelser via de fremlagte kørselsbilag, jf. Bilag 11 til Bilag 15.

Kørselsbilagene opfylder i den forbindelse kravene fastsat i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelser og den foreliggende praksis på området, idet der af kørselsbilagene fremgår følgende:

1) Dato for kørsel

2) Hvor der er kørt fra

3) Hvor der kørt til

4) Formålet med kørslen

5) Hvor mange kilometer, der er kørt.

Det har således – via kørselsbilagene – været muligt for [person2]s arbejdsgiver – [virksomhed1] ApS – at føre den fornødne kontrol med [person2]s erhvervsmæssige kørsel forud for, at selskabet har udbetalt den i sagen omhandlede skattefri befordringsgodtgørelse.

For det tredje gøres det – med udgangspunkt i ovenstående sammendrag af praksis – gældende, at Skatteankestyrelsen ved behandlingen af denne sag skal inddrage og tage stilling til hvert enkelt af [person2]s fremlagte kørselsbilag, idet kørselsbilagene generelt opfylder betingelserne i bekendtgørelse nr. 173 af den 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse.

En sådan vurdering er ikke foretaget af Skattestyrelsen. Som det fremgår under sagsfremstillingen, har Skattestyrelsen i afgørelsen af den 4. juni 2019 slet ikke taget stilling til de enkelte kørselsbilag.

Skattestyrelsen har derimod begrundet afgørelsen med, at alle de fremlagte kørselsbilag generelt ikke kan anvendes som grundlag for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, jf. Bilag 1. Dette bestrides at være tilfældet, idet der henvises til det ovenfor anførte.

Med afsæt i ovenstående gøres det således gældende, at [person2] opfylder betingelserne for at få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse i indkomstårene 2013-2017 i henhold til ligningslovens § 9 B, jf. § 9, stk. 4, idet der 1) er udbetalt befordringsgodtgørelse i overensstemmelse med Skatterådets satser, 2) [person2] har kørt de erhvervsmæssige kilometer i sin private bil, og 3) han har udfyldt kørselsbilag, som 4) er blevet kontrolleret af sin arbejdsgiver, [virksomhed1] ApS.”

Klagerens repræsentant er den 27. november 2019 kommet med endnu et supplerende indlæg, hvori der kommenteres på Skattestyrelsens udtalelse af 14. oktober 2019:

”1 Grundlaget for skattefri befordringsgodtgørelse

Vedrørende grundlaget for udbetalingen af den i sagen omhandlede skattefrie befordringsgodtgørelse skal det bemærkes, at Skattestyrelsen side 1, 5. afsnit i udtalelsen af den 14. oktober 2019 har anført, at grundlaget for udbetalingen af skattefri befordringsgodtgørelse til [person2] er blevet forsøgt rekonstrueret ved fremlæggelse af nye bilag.

Skattestyrelsen har nærmere anført, at der i det supplerende indlæg af den 30. september 2019 fremgår bilag med betydning for grundlaget for udbetaling af befordringsgodtgørelse, som ikke tidligere er blevet fremlagt, herunder blandt andet de fremlagte lønsedler og kørselsbilag for [person2], jf. Bilag 5 – Bilag 15.

Skattestyrelsen er således af den opfattelse, at de relevante bilag ikke fremgik af det bilagsmateriale, som Skattestyrelsen i første omgang modtog fra [virksomhed1] ApS’ revisor [person3] fra [virksomhed8], hvortil henvises til e-mails fra revisor [person3] til Skattestyrelsen med bilagsmateriale vedrørende [virksomhed1] ApS, jf. Bilag 19- Bilag 23.

Af de fremsendte e-mails kan det udledes, hvilke bilag der blev fremsendt til Skattestyrelsen fra revisor [person3].

Det bekræftes således, at ikke alle bilag vedlagt det supplerende indlæg af den 30. september 2019 fremgik af det fremsendte.

Det var alene begrundet i det forhold, at revisor [person3] ikke havde det fulde bilagsmateriale tilgængeligt, idet han blot havde de for bogføringen relevante bilagsmaterialer for [virksomhed1] ApS, herunder fakturaer, regnskaber m.v., hvortil henvises til erklæringen fra revisor [person3], jf. Bilag 24.

De øvrige bilag var i selskabets besiddelse.

Som det fremgår af erklæringen fra revisor [person3], jf. Bilag 24, så har han løbende fået udleveret bogføringsmæssige bilag af [virksomhed1] ApS. Således anfører revisor [person3] følgende:

”På given foranledning skal jeg bekræfte, at selskabets bogføringsbilag løbende månedsvis afleveres til os til bogføring.

I forbindelse med lønbehandling modtages information fra ledelsen med oplysning om løn, tillæg, fradrag samt antal kilometer til brug for udbetaling af kørselsgodtgørelse.

Vi kan bekræfte, at modtagne bogføringsbilag løbende bliver arkiveret og at disse er udleveret til SKAT i forbindelse med deres gennemgang af materialet.”

Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at de nu fremlagte bilag ikke er en rekonstruktion.

Det fordi de fremlagte bilag hele tiden har eksisteret, som en del af selskabets regnskabsmateriale. Bilagene er blot ikke blevet indleveret til Skattestyrelsen, da det ikke stod klart for [person2] og revisor [person3], hvilke bilag der var relevante for Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen har ikke på tilstrækkelig vis gjort det klart for hverken [person2] eller revisor [person3], hvilke bilag Skattestyrelsen fandt relevante. Der skal i den forbindelse henvises til Skattestyrelsens materialeindkaldelse af den 21. marts 2018 til [virksomhed1] ApS, jf. Bilag 25, side 2, 1. afsnit, hvor der alene fremgår følgende:

”Selskabet bedes indsende grundlaget for udbetaling af kørepengene for 2013 til d.d.”

Det var således uklart, hvad Skattestyrelsen specifikt ville have fremlagt.

I forlængelse af ovenstående skal det bemærkes, at Skattestyrelsen ved sagens oplysning primært har korresponderet med revisor [person3], hvorfor der kun er blevet fremlagt det bilagsmateriale, som han har haft tilgængelig, og som han har fundet relevant i sagen. Der skal hertil henvises til Skattestyrelsens sagsnotater, jf. Bilag 26.

Såfremt [person2] var blevet bevidst om betydningen af de nu fremlagte bilag, så var bilagene naturligvis blevet fremlagt for Skattestyrelsen forinden, at Skattestyrelsen traf afgørelse.

Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at Skattestyrelsen som bekendt ikke beviligede fristudsættelse i forbindelse med, at både selskabets revisor [person3] og [person2]s daværende repræsentant – dvs. advokat [person4] – anmodede herom, jf. Bilag 16 – Bilag 18.

Såfremt Skattestyrelsen havde bevilget fristudsættelse, så ville det for [person2] – med bistand fra advokat [person4] – have været muligt at klarlægge hvilke bilag, der var relevante for Skattestyrelsen.

2 Det konkrete bilagsmateriale

Det fremlagte bilagsmateriale opfylder – ifølge Skattestyrelsen – ikke kravene til dokumentation af skattefri befordringsgodtgørelse i henhold til ligningslovens § 9 B, jf. § 9, stk. 4.

Det fremgår af Skattestyrelsens udtalelse af den 14. oktober 2019, side 1, 9-10. afsnit, at Skattestyrelsen har tillagt følgende momenter særligt vægt ved vurderingen af de fremlagte kørselsbilag:

1) at den konkret anvendte bil ikke fremgår af kørselsbilagene, og

2) at der ikke for hver enkelt tur fremgår turens distance i kilometer.

Det skal helt overordnet bemærkes, at [person2] – via den fremlagte sagsfremstilling i dette indlæg og i supplerende indlæg af den 30. september 2019 – har dokumenteret, at han har haft en erhvervsmæssig kørsel for [virksomhed1] ApS, og at han ikke har anvendt [virksomhed1] ApS’ biler hertil.

[person2] kan som følge heraf således kun have kørt i sine egne biler eller – for en afgrænset periode, dvs. november 2016 - november 2017 – sine børns biler, hvilke han indirekte har afholdt udgifterne til, da de har været i en fælles husholdning.

De af børnenes anvendte biler kan identificeres som følgende:

1) Mercedes-Benz C200 komp. (reg.nr. [reg.nr.10])

2) Fiat 500 1.2 (reg.nr. [reg.nr.11])

Afgørende er således grundlaget for beregningen af befordringsgodtgørelsen. [person2] har som grundlag for befordringsgodtgørelsen bl.a. fremlagt en lang række kørselsbilag, der dokumenterer omfanget af den erhvervsmæssige kørsel, hvortil henvises til kørselsbilag for perioden 2013-2017, jf. Bilag 11 – Bilag 15.

Af kørselsbilagene kan det udledes, hvor mange kilometer der er kørt i hver enkelt uge. [person2] valgte i perioden at opgøre de kørte kilometerne på ugebasis, idet han havde mange møder pr. dag. De angivne kilometer på kørselsbilagene bekræftes ligeledes af [person2]s lønsedler, hvor kilometerne stemmer overens med grundlag for beregningen af befordringsgodtgørelsen, jf. Bilag 5 – Bilag 9.

Det skal i forlængelse heraf, som tidligere anført, bemærkes, at der – ifølge fast praksis – ikke gælder nogen formkrav til, hvordan den erhvervsmæssige kørsel kontrolleres.

Til yderligere støtte for, at [person2]s kørselsbilag dokumenterer en faktisk erhvervsmæssige kørsel, skal fremhæves telefonbookingkalenderne udarbejdet til [person2] for perioderne

Telefonbookingkalenderne er ikke til rådighed for hele perioden 2013-2017, og de vedrører kun udvalgte dage og tidspunkter i løbet af ugen.

Selvom disse kalendere ikke er til rådighed for hele perioden, så dokumenterer de under alle omstændigheder, at [person2] har haft et stort kørselsomfang, og at han generelt på en enkelt dag deltager i mange møder.

Telefonbookingkalenderne viser derudover, at [person2]s erhvervsmæssige kørsel for [virksomhed1] ApS er foregået i alle dele af Danmark.

Telefonbookingkalenderne er udarbejdet af de af [virksomhed1] ApS hyrede telefonsælgere – tillige benævnt ”phonere” – der booker møder ind for selskabet hos potentielle kunder. Kalenderne støtter alene kørselsbilagene, men er ikke en fuldstændig opgørelse af den erhvervsmæssige kørsel, idet der foreligger kørsel udover det, som telefonsælgerne har booket. Det skyldes blandt andet, at der kan opstå akutte møder, mødeflytninger og være foretaget anden erhvervsmæssig kørsel.

3 Skærpede dokumentationskrav

Skattestyrelsen har i udtalelsen af den 14. oktober 2019, side 2, 9. afsnit anført følgende:

”Henset til omfanget af den udbetalte kørepenge, samt at de er udbetalt til aktionærens ægtefælle må der, efter Skattestyrelsens opfattelse, stilles skærpede krav til dokumentationen for, at

Hertil skal helt overordnet bemærkes, at der ikke via [person2]s ægteskab med [person5] er opstået et interessefællesskab, der skulle begrunde skærpede dokumentationskrav.

Afgørende herfor er således, at [person5] ikke har deltaget aktivt i [virksomhed1] ApS’ daglige aktivitet.

Det skal derfor lægges til grund, at [person2] ikke er underlagt skærpet dokumentationspligt.

Det skal tillige lægges til grund, at [person2] ved den af ham fremlagte dokumentation under alle omstændigheder har dokumenteret, at der foreligger en erhvervsmæssig kørsel i egen bil, hvorfor han ikke skal beskattes af den modtagne befordringsgodtgørelse i henhold til ligningslovens § 9 B, jf. § 9, stk. 4.

4 Ændring af Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har i udtalelsen af den 14. oktober 2019, side 2, 5. afsnit anført følgende:

”Der ved denne vurdering endvidere henset til,

Det skal på baggrund af ovenstående helt overordnet bemærkes, at [person2] har dokumenteret sin erhvervsmæssige kørsel i perioden 2013-2017 via de fremlagte kørselsbilag, og at den erhvervsmæssige kørsel er foregået i en bil, for hvilken han har afholdt omkostningerne.

Som det fremgår af supplerende indlæg af den 30. september 2019, side 3-5 så har [person2] ikke anvendt [virksomhed1] ApS’ biler ved den erhvervsmæssige kørsel.

Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at det afgørende for, om en bil er omfattet af den skattefri befordringsgodtgørelse, er, om skatteyderen har afholdt udgifterne forbundet med kørslen i bilen, idet der herved opstår et kompensationsbehov. Det formelle ejerskab er derfor ikke i sig selv afgørende.

På baggrund af ovenstående skal det lægges til grund, at kørslen kun kan være foregået i [person2]s egen bil eller sine børns biler, som han på tilsvarende vis har afholdt udgifterne for, hvorfor [person2] ikke skal beskattes af den udbetalte befordringsgodtgørelse, da den er skattefri.

Det bestrides derfor, at der – som hævdet af Skattestyrelsen – ikke er grundlag for at ændre Skattestyrelsens afgørelse af den 4. juni 2019.”

Klagerens repræsentant er den 2. marts 2020 kommet med bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af den 7. januar 2020 giver anledning til følgende bemærkninger.

For det første fremgår det af side 2, 6. sidste afsnit i sagsfremstillingen af den 7. januar 2020, at [person2] har "oplyst, at han anvender egne biler, fordi han gerne vil køre i biler af bedre standard end selskabets".

Til støtte for, at selskabets biler havde en meget lav standard, skal der henvises til, at Mercedes E280 (reg.nr. [reg.nr.1]) blev solgt for kr. 30.000 i oktober 2014, jf. Bilag 30, og Mercedes A (reg.nr. [reg.nr.3]) blev solgt for kr. 51.500 i marts 2018, jf. Bilag 31.

De private biler, som [person2] anvendte, var derimod henholdsvis købt og solgt for følgende:

For det andet er der enighed om, at der ikke - som betingelse for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse - kan kræves et kørselsregnskab, jf. side 13, 3. afsnit i forslag til afgørelse dateret den 7. januar 2020.

Der er heller ikke uenighed om, at der kræves kontrol ved udbetalingen af den skattefri befordringsgodtgørelse.

Ved udbetalingen af den i denne sag omhandlede skattefri befordringsgodtgørelse er kontrollen foretaget af [person1], hvilket er bekræftet i e-mail af den 24. januar 2020, hvoraf der fremgår følgende:

"I fortsættelse af vores telefonsamtale forleden til brug overfor din advokat, skal jeg hermed bekræfte, at der er ført den løbende fornødne kontrol af dine kilometersedler i forhold til de besøg du har haft i det ganske land, således at jeg naturligvis indestår for validiteten heraf. Ligeledes kan jeg bekræfte at du udelukkende har benyttet egne biler til kørslen."

E-mailen fremlægges som Bilag 36.

Som det fremgår på side 2 i Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af den 7. januar 2020, har [person1] i den i sagen omhandlede periode ejet 33,33 % af selskabet.

Det er således ikke korrekt, når det side 13, sidste afsnit i forslaget af den 7. januar 2020 er anført, at det "ikke [er] godtgjort, at selskabet har ført den fornødne kontrol i forbindelse med godkendelse af kørslen og dermed med udbetaling af befordringsgodtgørelsen.... "

For det tredje bestrides det, at køresedlerne udfyldt af [person2] ikke er tilstrækkeligt informative til at kunne sikre en behørig kontrol.

Herom har Skatteankestyrelsen side 13, 3. sidste afsnit i forslag til afgørelse af den 7. januar 2020 anført følgende:

"Herved er der henset til, at der for hvert datointerval er angivet et samlet kilometerantal, mens der på de fremlagte underbilag er anført en række kundenavne og adresser til hvert datointerval. Det er således ikke muligt at se, hvilke dage der er kørt til hvilke adresser." (min understregning)

I forlængelse heraf skal det fremhæves, at der er enighed om, at det af køresedlerne kan udledes, hvilke kunder og adresser, som kørslen er foretaget til, jf. Bilag 11 til Bilag 15.

Den eneste - ifølge Skatteankestyrelsen - "manglende" oplysning på køresedlerne og de underliggende bilag er specifik dato, idet der omvendt er enighed om, at de relevante oplysninger fremgår under angivelse af korte datointervaller.

Denne oplysning om specifik dato havde [person1] imidlertid på kontroltidspunktet adgang til via kalendere og telefonbookninger i selskabet, hvorfor dette ikke var en hindring for at gennemføre en effektiv kontrol forud for, at den skattefri befordringsgodtgørelse blev udbetalt til [person2].

Dette forhold kan således ikke føre til, at kontrolkravet ikke anses for opfyldt.

For det fjerde skal der henvises til, at [person2] fastholder, at han ikke har anvendt biler, som han ikke direkte eller indirekte har afholdt omkostninger til.

Fra og med indkomståret 2013 og frem til og med 2017 har [person2] således alene anvendt en af følgende private biler, jf. tidligere fremlagte Bilag 10:

Af nævnte Bilag 10 fremgår desuden, at der i årene 2016 og 2017 er anvendt andre biler end de biler, som har været til rådighed gennem [person2]s husstand.

Dette skyldes blandt andet, at den nævnte Mercedes-Benz E350 Cabriolet (reg.nr. [reg.nr.9]) har været på værksted i 2017. Derudover har [person2]s haft hjemmeboende børn i perioder i årene 2016-2018. Der har i forbindelse med disse perioder bestået en bildeleordning, hvor [person2] i flere tilfælde har lånt børnenes biler til erhvervsmæssig befordring.

Der henvises i den forbindelse til bekræftelser dateret den 24. og 27. januar 2020 fra henholdsvis [person6] og [person7], jf. Bilag 37 og Bilag 38.

Nævnte forhold kan ikke føre til, at kontrolkravet ikke anses for opfyldt.

Tilstøtte herfor skal henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 22. oktober 2019 (LSR 's j.nr. 17-0992572). Sagen omhandlede en hovedanpartshaver, der havde modtaget skattefri befordringsgodtgørelse. Hovedanpartshaveren ejede ikke selv den bil, som hovedanpartshaveren havde anvendt til den erhvervsmæssige befordring. Det blev i sagen oplyst, at bilen var ejet af hovedanpartshaverens svoger.

SKAT anså i sagen den udbetalte skattefrie befordringsgodtgørelse for skattepligtig, idet SKAT fandt, at betingelserne i ligningslovens§ 9 B, stk. 4 ikke var opfyldte. SKAT lagde i den forbindelse vægt på, at bilen ikke var ejet af hovedanpartshaveren.

I modsætning til SKAT fandt Landsskatteretten, at betingelserne i ligningslovens § 9 B, stk. 4 var opfyldte, og at hovedanpartshaveren derfor var berettiget til skattefri befordringsgodtgørelse. Landsskatteretten udtalte herom følgende:

"Det fremgår videre af § 2 i bekendtgørelsen, at kørsel skal ske i lønmodtagerens egen bil.

[...]

Selskabet har efter det oplyste udbetalt skattefri befordringsgodtgørelser til hovedanpartshaveren for dennes kørsel i svogerens bil.

Hovedanpartshaveren har fremlagt delvis dokumentation for de driftsudgifter, som han har afholdt vedrørende den omhandlende bil, som han benytter sammen med sin svoger, og derudover fremlagt et kørselsregnskab i form af kalender og rutebeskrivelser over den erhvervsmæssige kørsel.

To retsmedlemmer finder, efter en konkret vurdering, at hovedanpartshaveren herved i tilstrækkelig grad har godtgjort, at han har haft en bil-dele-ordning med sin svoger og har afholdt sin andel af bilens faktiske udgifter. Desuden finder disse 2 retsmedlemmer, at kørselsregnskabet godtgør, at han har kørt erhvervsmæssigt i bilen i det angivne omfang." (min understregning)

Betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse er derfor opfyldte, jf. ligningslovens § 9 B, stk. 4, jf. § 9, stk. 4.

• • • • • •

Såfremt [Skatteankenævnet] på trods af det ovenfor anførte måtte finde, at betingelserne for skattefri befordringsgodtgørelse ikke er opfyldte efter ligningslovens § 9 B, stk. 4, skal [person2] gives befordringsfradrag i medfør af ligningslovens § 9 C, jf. § 9 B, stk. 4, 2. pkt.

Til støtte herfor henvises til Landsskatteretten afgørelser af den 30. marts 2016 ( LSR's j.nr. 13-6637249 og j.nr. 13-676813) og den 22. marts 2018 ( LSR's saqs.nr. 15- 1115148).

Endvidere henvises til Skatte- og Vurderingsankenævn [by4] og [by5]s afgørelse af den 29. januar 2020, jf. Bilag 39.

Afgørelsen vedrørte ligeledes udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse efter ligningslovens § 9 B, stk. 4. I sagen havde skatteyderen fået udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse i indkomståret 2015 fra to selskaber, hvori skatteyderen var både hovedanpartshaver samt direktør, jf. ligningslovens § 9 B, stk. 4.

Skattestyrelsen havde i sagen fundet, at skatteyderen ikke opfyldte betingelserne for skattefri befordringsgodtgørelse efter ligningslovens § 9 B, stk. 4, og foretog derfor en forhøjelse af skatteyderens indkomst med den udbetalte godtgørelse. Skattestyrelsen begrundede helt overordnet forhøjelsen med, at skatteyderen var pålagt skærpede dokumentationskrav, og at skatteyderen ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation.

Skattestyrelsen fandt blandt andet, at skatteyderen ikke havde dokumenteret, at selskaberne havde ført fornøden kontrol med antallet af de godtgjorte kilometer.

Derudover fandt Skattestyrelsen, at der forelå differencer mellem de indberettede godtgørelser og de faktisk udbetalte godtgørelser. Endelig fandt Skattestyrelsen det ikke godtgjort, at kørslerne var i selskabernes erhvervsmæssige interesse.

Disse forhold blev bestridt af skatteyderen, som gjorde gældende at betingelserne efter ligningslovens§ 9 B, stk. 4 var opfyldte.

Skatte- og Vurderingsankenævn [by4] og [by5] traf afgørelse om hjemvisning af sagen til fornyet behandling, og begrundede dette med følgende:

"Klageren gør gældende, at der i medfør af nævnte bekendtgørelse alene stilles krav om, at udbetalingerne kan kontrolleres, hermed de erhvervsmæssige kørte kilometer - at der ikke består et formkrav i form af f eks. et decideret kørselsregnskab.Ligeledes henviser klageren til, at bagatelagtige fejl ikke bevirker, at den samlede godtgørelse skal anses som skattepligtig, jf. SKM2018 .240. LSR .

Skatteankenævnet finder, at Skattestyrelsen ved deres behandling og afgørelse af sagen bør undersøge nærmere, hvorvidt kørslerne opfylder betingelserne i ligningslovens § 9B, jf. § 9, stk. 4. I det tilfælde, at kørslerne ikke ses omfattet af § 9B, bør Skattestyrelsen alternativt undersøge, hvorvidt betingelserne for kørselsfradrag jf. ligningslovens § 9C ses opfyldt." (min understregning)”

Klagerens repræsentant er den 29. april 2020 kommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 26. marts 2020:

”Skatteankestyrelsen har den 27. marts 2020 fremsendt et revideret forslag til afgørelse samt Skattestyrelsens udtalelse hertil af den 26. marts 2020. Udover det tidligere anførte i sagen, som fortsat fastholdes, giver det fremsendte - for så vidt angår den materielle del - anledning til følgende bemærkninger:

For det første har Skatteankestyrelsen i det reviderede forslag af den 27. marts 2020 anført følgende:

"Det fremgår desuden ikke af det fremlagte, hvilken bil klageren har anvendt til den angivet kørsel, ligesom klageren ikke har dokumenteret, at kørslen er foretaget i egen bil eller at han har afholdt udgifterne hertil. I den forbindelse bemærker nævnet, at klageren har haft adgang til arbejdsgiverbetalt befordring samt at klageren i kortere perioder har kørt i sine børns biler eller i lånebil. " (min understregning)

Det anførte fremgår på side 13 i det reviderede forslag af den 27. marts 2020.

Det anførte bestrides, idet [person2] alene har anvendt egne biler eller biler, som han har afholdt udgifterne til. Hverken Skatteankestyrelsen eller Skattestyrelsen har fremlagt beviser for, at [person2] faktisk har anvendt arbejdsgiverbetalt befordring til sin erhvervsmæssige befordring, hvorfor dette ikke kan lægges til grund.

For det andet har Skattestyrelsen i udtalelsen af den 26. marts 2020 til støtte for, at betingelserne for skattefrihed efter ligningslovens§ 9 B ikke er opfyldte, anført følgende:

"Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de fremlagte kørselsspecifikationer ikke opfylder de krav, der stilles i bekendtgørelsen om rejse- og befordringsgodtgørelse. Dette er henset til, at det fremlagte ikke indeholder klagers adresse, de anvendte satser og beregningen af godtgørelsen, at der ikke ses, hvilken dato der præcist er kørt, da der alene fremgår intervaller, samt at der ikke fremgår konkrete beskrivelser af mål og delmål, således at det ikke er muligt at se, hvilke dage der er kørt til hvilke adresser. Herudover kan det ikke udledes, hvilken bil der er anvendt til kørslen, hvorved der ikke har været mulighed for at kontrollere, at klager har kørt i egen bil.

På baggrund af det ovenfor anførte er det Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke har ført den fornødne kontrol. Skattestyrelsen fastholder således, at godtgørelserne er skattepligtige for klager." (min understregning)

Skatteankestyrelsen har i forslaget til afgørelse af den 27. marts 2020 tilsvarende anført. at kørselsspecifikationerne ikke opfylder betingelserne i medfør af bekendtgørelsen om rejse- og befordringsgodtgørelse.

Det skal hertil helt overordnet vedrørende opfyldelse af ligningslovens § 9 B bemærkes, at det afgørende efter praksis er, 1) at den erhvervsmæssige kørsel er sandsynliggjort. og 2) at arbejdsgiveren har kontrolleret kørslen. Der skal i den forbindelse henvises til gennemgangen af gældende ret herfor i tidligere fremsendte indlæg.

Til konkret illustration af de fremlagte kørselsbilags udførlighed og sammenhæng skal henvises til et for dette indlæg udarbejdet støttebilag, der fremlægges som Bilag 40.

På side 1 i støttebilaget ses en opgørelse over de enkelte kørselsmål for ugerne 1-4 i 2016. Denne opgørelse er tidligere fremlagt, jf. Bilag 14, side 13. Opgørelsen er trukket ud fra selskabets interne system. hvorfra selskabet har kunnet kontrollere [person2]s erhvervsmæssige kørsel. Opgørelsen er i øvrigt blevet gennemgået på fredagsmøder med deltagelse af [person1] og [person2]. hvor kørslerne er blevet gennemgået og således kontrolleret.

På side 2 i illustrationsbilaget fremgår en summeret ugeopgørelse over de kørte kilometer for ugerne 1-4 i 2016. som fremgår af side 1. Denne opgørelse er ligeledes tidligere fremlagt, jf. Bilag 14. side 1. Opgørelsen er tillige et udtræk fra selskabets interne system.

På side 3 i illustrationsbilaget er der fremlagt en lønseddel for januar 2016, dvs. for ugerne 1-4 i 2016, hvoraf det fremgår. hvordan kilometergodtgørelsen er opgjort, dvs. antal kørte kilometer samt den anvendte godtgørelsessats. Lønsedlen er tidligere fremlagt som Bilag 8, side 1.

Videre skal det vedrørende det anførte om, at [person2]s adresse ikke kan udledes af kørselsspecifikationerne, bemærkes, at det af kørselsspecifikationerne fremgår, at der er kørt fra [by1]. Dette skal selvfølgelig forstås som [person2]s hjemmeadresse [adresse1], [by1].

I forhold til det anførte om, at satserne og opgørelsen af befordringsgodtgørelsen ikke kan udledes af kørselsspecifikationerne, skal det bemærkes, at den nærmere opgørelse og beregning kan udledes af [person2]s lønsedler, hvoraf både satsen og beregningen af befordringsgodtgørelsen fremgår.

Vedrørende det anførte om, at der alene fremgår datointervaller frem for enkelte datoer på kørselsspecifikationerne, skal det bemærkes, at det afgørende er, at den erhvervsmæssige kørsel er sandsynliggjort, jf. hertil Landsskatterettens afgørelse af 30. marts 2016 ( LSR's j.nr. 13-6636885). Om der på kørselsspecifikationerne er anført enkelte datoer eller datointervaller, har derfor ikke betydning i den henseende.

Vedrørende det anførte om, at kørselsmålene og delmålene ikke fremgår af kørselsspecifikationerne,

skal det bemærkes, at [person2] typisk besøger mange delmål i løbet af en enkelt arbejdsdag. Det skyldes som tidligere anført, at han typisk kører ud til mange kunder i et nærmere afgrænset geografisk område. Af kørselsspecifikationerne fremgår således det samlede mål med kørslen såvel som konkrete mål, og det er herudfra muligt at kontrollere kørslens mål.

Endelig skal det vedrørende det anførte om hvilken bil, der er anvendt, bemærkes, at [person2] har påvist, at han alene har anvendt biler, som han har afholdt udgifterne til, hvortil henvises til det anførte herom i tidligere indlæg. Der foreligger herved et godtgørelsesbehov.

Det bemærkes for god ordens skyld, at når der ikke i sagen foreligger "specifikation af kørselsgodtgørelsen", jf. Bilag 40, side 1, for perioden ultimo august 2016 og til og med 2017, jf. Bilag 14 og 15, er det begrundet i den omstændighed, at [person2] blev ramt af angst, der siden viste sig af være en dyb depression, og var i behandling herfor i netop denne periode, jf. Bilag 41 og 42. Kørslen og den udbetalte godtgørelse er imidlertid fortsat blevet kontrolleret af [person1] i den nævnte periode.

Sammenfattende gøres det derfor gældende, at [person2] – på trods af det af Skatteankestyrelsen og Skattestyrelsen anførte - har sandsynliggjort, at han har foretaget den godtgjorte kørsel ved de fremlagte kørselsspecifikationer og lønsedler, og at selskabet har ført kontrol hermed. Betingelserne efter ligningslovens § 9 B er derfor opfyldte.

For det tredje anfører Skattestyrelsen i sin udtalelse af den 26. marts 2020 følgende:

" Skattestyrelsen finder i overensstemmelse med Skatteankestyrelsen , at klager kan være berettiget til et befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, hvorved Skatteankestyrelsens indstilling om hjemvisning vedrørende opgørelsen heraf kan tiltrædes."

Det kan derfor endelig konstateres, at både Skatteankestyrelsen og Skattestyrelsen nu er enige i, at såfremt Landsskatteretten finder, at betingelserne i ligningslovens § 9 B ikke er opfyldte, at så skal skatteansættelsen for indkomstårene 2015-2017 under alle omstændigheder hjemvises til fornyet behandling.”

Retsmøde

Klageren oplyste på retsmødet, at han omkring 10 gange i løbet af de pågældende indkomstår har haft en firmabil parkeret på den private bolig om natten. Klageren oplyste, at det tog ham op mod 30 minutter at køre ud til firmaets adresse, og parkere bilen der. Klageren oplyste, at i de tilfælde, hvor han er kommet meget sent tilbage til Sjælland efter kundebesøg i Jylland, er han kørt direkte hjem til sin private bolig, og har parkeret bilen der. Næste morgen har han så kørt bilen ind på selskabets adresse igen.

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om foretagelse eller ændring af en skatteansættelse senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, mens skatteansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., skal Skattestyrelsen afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for fysiske personer senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Den varslede ansættelse skal senest foretages den 1. oktober i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Det fremgår af § 1, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., i bekendtgørelse om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold (bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013).

Hertil findes imidlertid en modifikation i skatteforvaltningslovens § 26 stk. 5, hvorefter der gælder en forlænget ansættelsesfrist for skattepligtige, der omfattes af bestemmelsen i skattekontrollovens § 3 B, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner. Fristen udløber da først i det sjette år efter indkomstårets udløb.

Ifølge skattekontrollovens § 3 B, stk. 2, 2. pkt., skal der, ved bedømmelsen af om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en juridisk eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6.

Det fremgår af ligningslovens § 16 H, stk. 6, 2. pkt., at den skattepligtige anses for at kontrollere et selskab, hvis vedkommende direkte eller indirekte eller i fællesskab med nærtstående ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet.

To retsmedlemmer finder ikke, at klageren udøver bestemmende indflydelse i selskabet efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 3 B, stk. 2, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6, qua sin ansættelse i selskabet eller som følge af ægtefællens status som hovedanpartshaver, idet klageren ikke selv ejer anparter i selskabet. Klageren anses dermed ikke at være omfattet af den forlængede frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Klageren er herefter omfattet af den korte ligningsfrist i bekendtgørelsens § 1. Hertil følger det, at når en ændring af skatteforhold er begrundet i et forhold, og et helt tilsvarende forhold begrunder genoptagelse af et tidligere indkomstår, så gælder den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, for det tidligere indkomstår, jf. bestemmelsens stk. 1, nr. 4.

Skattestyrelsen har den 30. april 2019 udsendt varsel om ændring af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2013-2017, og foretaget selve ændringen den 4. juni 2019.

Den korte ligningsfrist er således overholdt for så vidt angår indkomstår 2017. I og med at helt tilsvarende forhold gør sig gældende for indkomstårene 2013-2016, er klageren herefter omfattet af den ordinære frist for de tidligere indkomstår. Fristen er dermed overholdt for indkomstårene 2015-2016, mens den derimod er overskredet for indkomstårene 2013-2014, idet ændringen ikke er foretaget senest den 1. august i det fjerde år efter udløbet af disse indkomstår.

På dette grundlag finder de to retsmedlemmer, at Skattestyrelsen har været berettiget til at ændre klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2015-2017. De to retsmedlemmer finder endvidere, at Skattestyrelsen ikke har været berettiget til at genoptage indkomstårene 2013-2014, idet fristen herfor ikke er overholdt.

Et retsmedlem finder, at klageren udøver bestemmende indflydelse over selskabet, som følge af ægtefællens aktiemajoritet i selskabet. Klageren er derved omfattet af daværende skattekontrollovens § 3 B, stk. 2, jf. ligningsloven § 16 H, stk. 6, 2. pkt.

Dette retsmedlem finder derfor, at klageren er omfattet af skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5, omkring den forlængede ligningsfrist, hvorefter Skattestyrelsens forslag til afgørelse blev varslet rettidigt for så vidt angår indkomstårene 2013 og 2014.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.

Befordringsgodtgørelse

Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4. Det gælder dog ikke for godtgørelser for befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, som fastsættes af Skatterådet.

Følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads anses for erhvervsmæssig befordring ifølge ligningslovens § 9 B, stk. 1:

Arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er opfyldt. Ifølge § 2, i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000) er det en betingelse for at få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed, og at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

Der kan ikke som betingelse for godkendelse af skattefri befordringsgodtgørelse kræves et egentligt kørselsregnskab, men der stilles krav om at udbetalingerne, og dermed de kørte erhvervsmæssige kilometer, kan kontrolleres.

Det fremgår desuden af bekendtgørelsens § 2, at kørslen skal foregå i lønmodtagerens egen bil. En ægtefælles bil kan i den sammenhæng også anses som egen bil.

Udover de udtrykkeligt nævnte krav i bekendtgørelsens § 2, stilles der samtidig krav om, at det på baggrund af bilagene er muligt at identificere, hvilken bil der er benyttet til befordringen, således at arbejdsgiveren kan føre kontrol med de kørte kilometer. Hertil kan der henvises til SKM2004.45.LSR, hvor udbetalt godtgørelse blev anset for skattepligtig, da det ikke af bilagene var muligt at se, hvilken bil der blev benyttet til befordringen.

Klageren har fremlagte specifikation af kørselsgodtgørelse samt lønsedler for indkomstårene 2013-2017.

Landsskatteretten finder ikke, at de fremlagte kørselsspecifikationer opfylder de krav, der stilles i bekendtgørelsen om rejse- og befordringsgodtgørelse. De fremlagte kørselsspecifikationer indeholder ikke de anvendte satser og selve beregningen af godtgørelsen. Derudover er det konstateret, at der konsekvens mangler eksakte oplysninger om dato for kørslen, idet der alene er angivet et datointerval, ligesom der mangler en nærmere beskrivelse af kørslens mål og eventuelle delmål. Herved er der henset til, at der for hvert datointerval er angivet et samlet kilometerantal, mens der på de fremlagte underbilag er anført en række kundenavne og adresser til hvert datointerval. Det er således ikke muligt at se, hvilke dage der er kørte til hvilke adresser.

Det fremgår desuden ikke af det fremlagte, hvilken bil klageren har anvendt til den angivet kørsel, ligesom klageren ikke har dokumenteret, at kørslen er foretaget i egen bil eller at han har afholdt udgifterne hertil. I den forbindelse bemærker Landsskatteretten, at klageren har haft adgang til arbejdsgiverbetalt befordring samt at klageren i kortere perioder har kørt i sine børns biler eller i lånebil.

Det er dermed ikke godtgjort, at selskabet har ført den fornødne kontrol i forbindelse med godkendelse af kørslen og dermed med udbetaling af godtgørelsen. De efterfølgende fremlagte telefonbookingkalendere ses ikke at ændrer herved. Det kan således ikke føre til et andet resultat, at klageren har haft et stort kørselsbehov i forbindelse med sine arbejdsopgaver.

Betingelserne for at anse den udbetalte befordringsgodtgørelse for skattefri er således ikke opfyldt.

Landsskatteretten finder herefter, at klageren i stedet kan være berettiget til det almindelige befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C. Opgørelsen af et evt. fradrag hjemvises til Skattestyrelsen som 1. instans, da styrelsen ikke har forholdt sig hertil i forbindelse med sagen.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse for indkomstårene 2015-2017 vedrørende beskatning af modtaget befordringsgodtgørelse, mens spørgsmålet om opgørelse af befordringsfradrag hjemvises til behandling i Skattestyrelsen.