|
|
Kendelse af 15-03-2022 - indlagt i TaxCons database den 22-04-2022
Journalnr. 19-0059209
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2015 | |||
Overskud af uregistreret virksomhed | 522.302 kr. | Ugyldig | 522.302 kr. |
Indkomståret 2016 | |||
Overskud af uregistreret virksomhed | 218.446 kr. | Ugyldig | 218.446 kr. |
Anden personlig indkomst | 649.902 kr. | Ugyldig | 649.902 kr. |
Faktiske oplysninger
Det fremgår af klagerens skatteoplysninger, at klageren i indkomståret 2015 har været ansat hos [virksomhed1], og at klagerens lønindkomst herfra udgjorde 51.442 kr. Videre fremgår af skatteoplysningerne, at klageren har været ansat hos [virksomhed2] A/S fra den 1. januar 2015 til den 28. februar 2015, og at klagerens lønindkomst herfra udgjorde 51.111 kr. Klageren har derudover i indkomståret 2015 modtaget 172.353 kr. i fleksløntilskud af [by1] Kommune. Der er ifølge klagerens skatteoplysninger ikke indberettet lønindtægter i indkomståret 2016.
Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at klageren ikke har været registreret med selvstændig virksomhed i indkomstårene 2015 og 2016.
Skattestyrelsen har anmodet klageren om oplysninger. Skattestyrelsen har herefter indhentet bankkontoudtog ved klagerens bank for klagerens bankkonti med kontonumrene [...71], [...91], [...23], [...97], [...53], [...59].
Skattestyrelsen har den 11. februar 2019 fremsendt forslag til afgørelse om ændring af skatteansættelserne.
Skattestyrelsen har den 8. maj 2019 truffet afgørelse i overensstemmelse med forslaget. Skattestyrelsen har konstateret bankindsætninger på klagerens bankkonti, som Skattestyrelsen har anset for at være omsætning i uregistreret virksomhed. Disse bankindsætninger er opgjort til samlet 728.896 kr. for indkomståret 2015 og til 366.638 kr. for indkomståret 2016. Bankindsætningerne fremgår af bankkontoudtogene som fakturaindsætning, returneringer, kontante og overførte bankindsætninger.
Skattestyrelsen har på baggrund af bankindsætningerne opgjort nettoomsætningen til 583.117 kr. for indkomståret 2015 og til 293.310 kr. for indkomståret 2016.
På baggrund af bankindsætningerne har Skattestyrelsen forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 522.302 kr. som overskud af uregistreret virksomhed for indkomståret 2015, da der er godkendt et skønsmæssigt fradrag for driftsomkostning på samlet 60.815 kr. I indkomståret 2016 har Skattestyrelsen forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 218.446 kr. som overskud af uregistreret virksomhed, da der er godkendt et skønsmæssigt fradrag for driftsomkostninger på samlet 74.864 kr. Derudover har Skattestyrelsen forhøjet den skattepligtige indkomst med 649.902 kr. som anden personlig indkomst som følge af et negativt privatforbrug.
Skattestyrelsen har beregnet det negative privatforbrug således:
Rådighedsbeløb i 2016 | 1.012.767 kr. |
- Udgifter i 2016 ifølge dit kontoudtog | 1.014.081 kr. |
+ Indestående i bank ultimo | 1.312 kr. |
- Køb af Volkswagen Multivan | 649.900 kr. |
Privatforbrug i alt | -649.902 kr. |
Af bilag 1 og 2 til Skattestyrelsens afgørelse fremgår de returneringer, bank- og kontante indsætninger, som Skattestyrelsen har anset som overskud af uregistreret virksomhed i indkomstårene 2015 og 2016. Heraf fremgår, at der at af flere gange har været kontante bankindsætninger på over 10.000 kr., og at der af flere omgange har været bankindsætninger på 15.000 kr. samt at der den 13. januar 2015 og den 13. august 2015 er foretaget kontante bankindsætninger på 200.000 kr.
I nogle af posteringsteksterne til bankindsætningerne er blandt andet anført ”Bgs faktura 3615”, ” Bgs Faktura 3715” og ”Fakturanr. 2015-321”. Disse bankindsætninger er:
Dato | Tekst | Beløb |
22-12-2015 | Bgs faktura 3715 | 2.500 kr. |
21-12-2015 | Bgs faktura 3615 | 3.750 kr. |
23-09-2015 | Fakturanr. 2015-321 | 28.750 kr. |
Videre er der i posteringsteksterne på flere af bankindsætningerne anført eksempelvis ”tak for lån”, ”Bgs [forening1]”, ”Bil [person1]” og ”[person1]” og ”[person1] bil”. Disse bankindsætninger er:
Dato | Tekst | Beløb |
26.01.2016 | Tak for lån | 20.000 kr. |
03-06-2016 | [[person1]] | 2.575 kr. |
04-07-2016 | [[person1]] bil | 2.575 kr. |
02-08-2016 | Bil [[person1]] | 2.500 kr. |
30-08-2016 | Bgs [forening1] | 15.000 kr. |
Klageren har i forbindelse med klagen fremlagt en redegørelse for bankindsætningerne i de påklagede indkomstår. Af klagerens redegørelse for bankindsætningerne i de påklagede indkomstår fremgår, at en bankindsætning på 400.000 kr. den 27. september 2016 vedrører salget af Volkswagen Multivan med registreringsnummer [reg.nr.1], som klageren har erhvervet ved bytte af en Cadillac med registreringsnummer [reg.nr.2]. Videre fremgår heraf, at bankindsætningen på 31.000 kr. den 20. januar 2015 vedrører forsikringsmidler for en Audi med registreringsnummer [reg.nr.3], at 30.000 kr., som blev indsat den 7. december 2016, har været opbevaret i klagerens pengeskab, og at 30.000 kr. indsat den 7. december 2016 er indsat fra [forening1]. Endelig fremgår af den fremlagte redegørelse, at bankindsætningerne på 200.000 kr. af to omgange vedrører køb og salg af motorcykler og klagerens egne skattefrie midler samt at bankindsætningen på 91.500 kr. den 17. juni 2015 vedrører køb og salg af motorcykler.
Det fremgår ikke af oplysningerne i sagen, at bankindsætningen af 20. januar 2015 på 31.000 kr. indgår i forhøjelsen af overskud af uregistreret virksomhed.
Privatforbrugsberegningen og erhvervelsen af Volkswagen Multivan
I forbindelse med klagen er der for så vidt angår erhvervelsen af bilen, der indgår i privatforbrugsberegningen, fremlagt indscannet slutseddel og et lånedokument af 28. januar 2016 på 300.000 kr. mellem klageren og [person2], som skal indfries ved salg af Mercedes med stel nr. [...]
Den indscannede slutseddel er utydelig, og det er ikke muligt at læse indholdet. Klageren har oplyst, at denne slutseddel vedrører byttehandlen af bilerne Cadillac og Volkswagen Multivan.
Der er efter udsendelsen af sagsfremstillingen fremlagt en slutseddel, hvoraf indholdet er utydeligt, men der fremgår oplysninger om køb af en Volkswagen Multivan og salget af en Cadillac, men ikke oplysninger om købesummen og dens berigtigelse, eller hvordan bytteprisen er fastsat.
Klageren har forklaret, at denne har erhvervet den omtalte Cadillac for midler, som klageren har hævet den 15. september 2015 og har opbevaret i et pengeskab, indtil den omtalte Cadillac erhvervedes den 3. juni 2016. Der er fremlagt kvittering for hævningen i 2016.
Der er videre fremlagt slutseddel på klagerens køb af en Cadillac CTS-V, at denne er erhvervet ved at betale 300.000 kr. kontant.
Videre er der vedrørende erhvervelsen af Volkswagen Multivanen i forbindelse med klagerens supplerende bemærkninger fremlagt en e-mail fra [finans1] af 12. januar 2021 med bankkvittering for bankindsætningen på 400.000 kr. af 8. februar 2017 og slutseddel om salg af bilen Volkswagen Multivan den 7. februar 2017.
Endvidere er der vedrørende privatforbrugsberegningen i forbindelse med fremsendelsen af klagen fremlagt uddrag af [by2] Byrets dom af 14. oktober 2020 i straffesagen [...] mod klageren samt øvrige, skøde for ejendommen [adresse1], [by3] og andelsbevis for ejendommen [adresse2], [by3].
Af uddrag af byrettens dom af 14. oktober 2020 i straffesagen [...] fremgår klagerens forklaringer om, hvordan klageren har opbygget sin formue, at klageren har erhvervet køretøjet Volkswagen Multivan ved et lige bytte med en Cadillac, at nogle bankindsætninger vedrører midler fra foreningen [forening1], da folk indbetalte direkte til ham samt at klageren havde leaset en Fiat 500, som han lejede ud til en veninde.
Endelig er der for så vidt angår privatforbrugsberegningen ved fremsendelsen af de supplerende bemærkninger fremsendt opgørelse over andelsbolig, klagerens erklæring om leasingaftale, leasingaftale, kvittering for tilbagelevering af den leasede Fiat, erklæring om udleje af lejlighed og en lejekontrakt.
Af erklæring om leasingaftalen fremgår, at klageren har indgået en leasingaftale med [finans2], og at [person1] har betalt biludgifterne. Af den fremlagte leasingaftale fremgår, at det er klageren, der har indgået aftalen.
Skattestyrelsen har i forbindelse med klagesagen den 14. december 2020 fremlagt salgsannoncen for den brugte Volkswagen Multivan, hvoraf det fremgår, at bilens annoncerede pris var 669.900 kr.
Salg af motorcykler
Klageren har fremlagt en bankkvittering for bankindsætningen på 200.000 kr. af 13. august 2015.
Af den fremlagte kvitteringsskrivelse fra [finans1] fremgår, at der er indsat 200.000 kr. for salg af en Harley Davidson. Denne bankindsætning er på kvitteringsskrivelsen dateret den 13. august 2015.
Indsætning fra foreningens [forening1]
I forbindelse med klagen er der fremlagt tilmeldingssedler til foreningen [forening1] og tilmeldingssedler til foreningens arrangementer og generalforsamlingsreferat fra generelformaling af 21. juli 2018 for foreningen [forening1].
Af tilmeldingssedlerne fra foreningen [forening1] fremgår, at ved tilmelding til foreningen skal der indbetales 200 kr., og at kontingent udgør mindst 50 kr. årligt. Der fremgår ikke datoer af de fremlagte tilmeldingssedler. Af tilmeldingssedlerne til arrangementer fremgår, at de vedrører indkomståret 2018. Videre fremgår, at indbetaling af kontingent og deltagerbetaling ved arrangementer skal foretages til bankkonto [...89] med undtagelse af en enkelt tilmeldingsseddel, hvor det fremgår, at indbetalingen foretages til bankkonto [...89]. Disse bankkonti tilhører ifølge klagerens personlige skatteoplysninger ikke klageren.
Af en tilmeldingsseddel fra foreningen [forening1] med en håndskrevet note om, at selvom der er angivet foreningens konto på sedlen, indgår mobilepay indbetalinger og kontante betalinger på klagerens konto.
Skattestyrelsen har i forbindelse med forbindelse med Skatteankestyrelsens udsendelse af indstilling fremsendt et skærmbillede af en Facebook opdatering foretaget af klageren, hvoraf fremgår, at klageren i indkomståret 2014 har oprettet gruppen ”[virksomhed3]”, og at klageren vil starte kvalitetssikring af stilladser op.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 522.302 kr. for indkomståret 2015 som overskud af uregistreret virksomhed og forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 218.446 kr. som overskud af uregistreret virksomhed for indkomståret 2016. Skattestyrelsen har endvidere i indkomståret 2016 forhøjet klagerens anden personlige indkomst med 649.905 kr.
Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:
”(...)
- Privatforbrug i 2016
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
På baggrund af, at du i 2016 køber en Volkswagen Multivan og ikke har haft en tilstrækkeligt privatforbrug eller optaget lån til købet, har vi foretaget gennemgang af følgende konti i [finans1]:
• Din konto med kontonummer [...71]
• Din konto med kontonummer [...13]
• Din konto med kontonummer [...23]
• Din konto med kontonummer [...97]
• Din konto med kontonummer [...53]
• Din konto med kontonummer [...59]
Privatforbrug 2016
Efter gennemgang af dine kontoudtog har du ifølge vores opgørelse haft følgende beløb til forbrug 2016:
Indestående i bank primo | kr. 189.006 |
Indsættelser i 2016 | kr. 823.761 |
Beløb til forbrug | kr. 1.012.767 |
Ifølge dine kontoudtog har du haft følgende udgifter i 2016:
Advokat | kr. -32.961 |
Andre varer og tjenester | kr. -49.200 |
Betaling til [by1] Kommune | kr. -1.306 |
Betalt til SKAT | kr. -17.004 |
Bilfinansiering | kr. -18.319 |
Boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning | kr. -41.249 |
Boliglån | kr. -37.117 |
Bøder | kr. -3.360 |
Danske spil | kr. -5.250 |
Domain | kr. -3.091 |
Forsikring | kr. -85.183 |
Fritid og kultur | kr. -1.388 |
Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer | kr. -19.143 |
Hævet kontant | kr. -81.700 |
Inkasso | kr. -1.061 |
Kommunikation | kr. -9.445 |
Lån til [person3] | kr. -300.000 |
MasterCard | kr. -166.768 |
MobilePay | kr. -12.525 |
Udgifter til byggemarked | kr. -12.761 |
Overførsel | kr. -39.717 |
Restauranter og hoteller | kr. -3.580 |
[virksomhed4] | kr. -30.802 |
[virksomhed5] | kr. -15.394 |
Sundhed | kr. -6.973 |
Transport | kr. -18.784 |
Udgifter i alt | kr. -1.014.081 |
Skønnet bilkøb
Ifølge vores oplysninger blev du ejer og bruger af Volkswagen Multivan den 11. august 2016.
Ifølge annonce fra bilbasen den 15. juli 2016 var den kontante købspris på bilen 669.900 kr. Vi vurderer, at på baggrund af prisnedsættelse og almindelige afskrivning, har bilen haft en værdiforringelse på 20.000 kr. på købstidspunktet. Dermed skønnes det, at bilens købspris den 11. august 2016 var 649.900 kr.
Ifølge vores oplysninger har du ikke optaget lån i forbindelse med bilkøbet. Ifølge dit kontoudtog fremgår der ingen hævninger der kan henføres til et bilkøb. Ifølge Tinglysningen er der ingen pant i bilen. Nedenstående beløb skal derfor medregnes i dit privatforbrug:
- Købspris ifølge annonce den 15. juli 2016 | kr. 669.900 |
+Prisnedsættelse og almindelige afskrivning | kr. 20.000 |
-Medregnes til dit privatforbrug | kr. 649.900 |
Udregnet privatforbrug i 2016
På baggrund af overstående har vi udregnet dit privatforbrug. Dit privatforbrug for 2016 bliver:
(Opgørelse udeladt)
Det negative privatforbrug er udtryk for, at der i indkomståret 2016 har været en for Skattestyrelsen ukendt indkomstkilde, der svarer til det angivne beløb. Det vurderes at den ukendt indkomstkilde er afregning af en modydelse, hvilket er skattepligtig efter statsskattelovens § 4 og beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1. Ved afregning af modydelse tillægges der am-bidrag, hvilket fremgår af reglerne i arbeidsmarkedsbidragslovens § 1 og § 2, stk. I pkt. 1.
Reglerne for at vi kan skønne din skattepligtige indkomst fremgår af skattekontrolloven § 5, stk. 3.
Domstolspraksis har anerkendt, at Skattestyrelsen I = fortage en skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen, hvis den skattepligtiges privatforbrug er ekstraordinært lavt, herunder negativ, i forhold til den skattepligtiges selvangivne indkomst og bevægelserne i den skattepligtiges formueforhold i løbet af indkomståret. Se HRD ad 21 juni 1967.635 H, SKM 2002.70.HR, SKM2011.4930LR og SKM 2008.409. BR.
- Overskud af virksomhed
(...)
2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Med udgangspunkt i dine kontoudtog har Skattestyrelsen efter skattekontrollovens § 5, stk. 3 skønsmæssigt opgjort din bruttoomsætning samt driftsomkostninger på baggrund af indsættelser og udgifter, der er tilgået dine kontoudtog i 2015 og 2016. Indsætningerne anses for at være skattepligtig efter statsskattelovens § 4, stk. 1. Udgifterne trækkes fra ved beregningen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.
Uregistreret virksomhed i 2015
Skattestyrelsen anser følgende indsættelser i 2015 som omsætning:
Kategori | Bruttoomsætning | Moms 20 % | Nettoomsætning |
Faktura | kr. 47.582 | kr. 9.516 | kr. 38.065 |
Indsat kontant | kr. 639.932 | kr. 127.986 | kr. 511.946 |
Indsættelser | kr. 16.914 | kr. 3.383 | kr. 13.531 |
Retur | kr. 24.468 | kr. 4.894 | kr. 9.575 |
I alt | kr. 728.896 | kr. 145.779 | kr. 583.117 |
Bilag 1 indeholder kategoriseringen af omsætningen.
Faktura
Baggrunden for at Skattestyrelsen anser kategorien faktura for værende uregistreret virksomhed er,
• at, der på tre af indsætningerne fremgår teksten faktura efterfulgt af et fakturanummer.
Derudover anser Skattestyrelsen indsættelser fra forskellige virksomheder i selskaber, som betaling af en faktura, hvorfor disse også er kategoriseret som faktura.
Indsat kontantindsættelse
Baggrunden for at Skattestyrelsen anser kategorierne indsat kontant og indsættelser for værende uregistreret virksomhed er,
| • | at, der henover hele 2015 indsættes beløb, kontant og via bankoverførsel, hvor det ikke ud fra teksten på kontoudtogene fremgår, hvad beløbene vedrører. På baggrund af størrelsen på de kontante indsættelser og indsættelserne via bank anses indsættelserne for betaling af udført arbejde. |
Retur
Baggrunden for at Skattestyrelsen anser kategorien retur for værende uregistreret virksomhed er,
| • | at, du henover 2015 har modtaget 24.468 kr. fra [virksomhed6], [virksomhed7]., '[virksomhed8], [virksomhed9] m.fl. Ifølge dit kontoudtog har du ikke fortaget nogle køb i overstående butikker og restauranter. |
Derudover vurderer Skattestyrelen, at returnering af vare for 24.468 virker usandsynligt højt.
Vi anser derfor indsættelserne for betaling af udført arbejde.
Skønnede udgifter i 2015
Du har i hele 2015 boede sammen med [person4]. Efter Skattestyrelsens vurdering har I ikke haft fælles økonomi i perioden. Skattestyrelsens vurdering begrundes med at, der på dine kontoudtog ikke fremgår transaktioner mellem dig og [person4].
Dermed er der ved den skønsmæssige opgørelse af dine driftsomkostninger taget udgangspunkt i Danmarks Statistiks gennemsnitlige leveomkostninger for en enlige under 60 uden børn.
Skattestyrelsen anser følgende udgifter, på dine kontoudtog, som værende driftsomkostninger vedrørende din uregistreret virksomhed i 2015:
Kategori | Bank | Moms 20 % | Regnskab |
Transport | kr. 21.142 | kr. 4.228 | kr. 16.914 |
Forsikring | kr. 19.302 | kr. 0 | kr. 19.302 |
Domain | kr. 4.003 | kr. 801 | kr. 3.202 |
El | kr. 14.808 | kr. 2.962 | kr. 11.846 |
Kommunikation | kr. 11.939 | kr. 2.388 | kr. 9.551 |
I alt | kr. 71.194 | kr. 10.379 | kr. 60.815 |
Transport
Baggrunden for at Skattestyrelsen anser kategorien Transport for værende en driftsomkostning i den uregistreret virksomhed er,
| • | at, du i 2015 har haft 42.283 kr. i transportudgifter. ifølge Danmark Statistik bruger en enlige under 60 uden børn 27.443 kr. på transport om året. Skattestyrelsens er ikke i besiddelse af regnskabsmateriale eller bilag, hvorfor udgifterne til erhvervsmæssig kørsel for indkomståret 2015 er skønnet til at udgøre 50 % af de samlede transportudgifter, hvilket svarer til 21.142 kr. |
Dermed svarer dine privat transportudgifter tilnærmelsesvis tit, hvad en gennemsnitlig enlig under 60 år uden børn bruger på transport pr. år.
Forsikring
Baggrunden for at Skattestyrelsen anser kategorien Forsikring for værende en driftsomkostning i uregistreret virksomhed er,
| • | at, du i 2015 har haft 38.603 kr. i forsikringsudgifter. Ifølge Danmark Statistik bruger en enlige under 60 uden børn 10.232 kr. på forsikringer om året. Skattestyrelsens er ikke i besiddelse af regnskabsmateriale eller bilag, hvorfor udgifterne til erhvervsmæssige forsikringer for indkomståret 2015 er skønnet tit at udgøre 50 % af de samlede forsikringsudgifter, hvilket svarer til 19.302 kr. |
Dermed svarer dine-private udgifter til forsikring tilnærmelsesvis til, hvad en gennemsnitlig enlig under 60 år uden børn bruger på forsikringer pr. år.
Domain
Baggrunden for at Skattestyrelsen anser kategorien Domain for værende en driftsomkostning i uregistreret virksomhed er,
| • | at, det skønnes at din hjemmeside vedrører den uregistreret virksomhed, hvorfor udgifterne i forbindelse med driften af hjemmesiden kan trækkes fra ved beregningen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1. |
El
Baggrunden for at Skattestyrelsen anser kategorien El for værende en driftsomkostning i uregistreret virksomhed er,
| • | at, du i 2015 har haft 29.616 kr. i elektricitetsudgifter. Ifølge Danmark Statistik bruger en enlige under 60 uden børn 14.999 kr. på elektricitet, naturgas og fjernvarme om året. Skattestyrelsens er ikke i besiddelse af regnskabsmateriale eller bilag, hvorfor udgifterne til erhvervsmæssige elektricitetsudgifter for indkomst året 2015 er skønnet til at udgøre 50 % af de samlede udgifter, hvilket svarer til 14.808 kr. |
Dermed svarer dine private udgifter til elektricitet tilnærmelsesvis til, hvad en gennemsnitlig enlig under 60 år uden børn bruger på elektricitet pr. år.
Kommunikation
Baggrunden for at Skattestyrelsen anser kategorien kommunikation for værende en driftsomkostning uregistreret virksomhed er,
| • | at, du i 2015 har haft 23.878 kr. i kommunikationsudgifter. Ifølge Danmark Statistik bruger en enlige under 60 uden børn 6.071 kr. på kommunikation om året. Skattestyrelsens er ikke i besiddelse af regnskabsmateriale eller bilag, hvorfor udgifterne til erhvervsmæssig kommunikation for indkomst året 2015 er skønnet til at udgøre 50 % af de samlede kommunikationsudgifter, hvilket svarer til 11.939 kr. |
Dermed svarer dine private udgifter til kommunikation tilnærmelsesvist til, hvad en gennemsnitlig enlig under 60 år bruger på kommunikation pr. år.
Efter statsskattelovens §. 6, stk. 1 litra a kan driftsomkostninger trækkes fra ved beregningen af den skattepligtige indkomst. Derfor bliver det samlede resultat:
Nettoomsætning | kr. 583.117 | |
Transport | kr. -16.914 | |
Forsikring | kr. -19.302 | |
Domain | kr. -3.202 | |
El | kr. -11.846 | |
Kommunikation | kr. -9.551 | |
Skattepligtig overskud | kr. 522.302 | |
Overskud fra egen virksomhed er skattepligtigt efter statsskatteloven § 4 og beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1.
Uregistreret virksomhed i 2016
På baggrund af, at der i 2016 har været store kontante indsætninger på dine bankkonti, har vi vurderet at der i 2016 også har været uregistreret virksomhed.
Skattestyrelsen anser følgende indsættelser i 2016 som omsætning:
Kategori | Bank | Moms 20 % | Regnskab |
Indsat kontant | kr. 181.450 | kr. 36.290 | kr. 145.160 |
Indsættelse | kr. 107.072 | kr. 21.414 | kr. 85.658 |
Indsættelse (lån) | kr. 40.000 | kr. 8.000 | kr. 32.000 |
Retur | kr. 38.116 | kr. 7.623 | kr. 30.493 |
I alt | kr. 366.638 | kr. 73.327 | kr. 293.311 |
Bilag 2 indeholder kategoriseringen af omsætningen for 2016.
Indsat kontant, Indsættelse og indsættelse (lån)
Baggrunden for at Skattestyrelsen anser kategorierne indsat kontant og indsættelser for værende uregistreret virksomhed er,
| • | at, der henover hele 2016 indsættes beløb, kontant og via bankoverførsel, hvor det ikke ud fra teksten på kontoudtogene fremgår, hvad beløbene vedrører. På baggrund af størrelsen på de kontante indsættelser og indsættelserne sker via bank anses indsættelserne for betaling af udført arbejde. |
Den 7. januar 2016 og den 26. januar 2016 indsættes der 20.000 kr. med teksten tak for lån
Vi har ikke modtaget dokumentation på disse lån. Derfor vurderes det. at indsættelserne også vedrører betaling al udført arbejde.
Retur
Baggrunden for at Skattestyrelsen anser kategorien retur for værende uregistreret virksomhed er,
| • | at, du henover 2016 har modtaget 38.116 kr. fra optiker, [virksomhed7], [virksomhed10], Fakta |
Ifølge dit kontoudtog har du ikke fortaget nogle køb i overstående butikker og restauranter.
Derudover vurderer Skattestyrelen, at returnering af vare for 38,116 virker usandsynligt højt.
Vi anser derfor indsættelserne for betaling af udført arbejde.
Skønnede udgifter i 2016
Du har i hele 2016 boede sammen med [person4]. Efter Skattestyrelsens vurdering har I ikke haft fælles økonomi i perioden. Skattestyrelsens vurdering begrundes med at, der på dine kontoudtog ikke fremgår transaktioner mellem dig og [person4],
Dermed er der ved den skønsmæssige opgørelse al dine driftsomkostninger taget udgangspunkt i Danmarks Statistiks gennemsnitlige leveomkostninger for en enlige under 60 uden børn.
Skattestyrelsen anser følgende udgifter. på dine kontoudtog, som værende driftsomkostninger vedrørende din uregistreret virksomhed i 2016:
Kategori | Bank | Moms | Regnskab |
Domain | kr. 3.091 | kr. 618 | kr. 2.473 |
Udgifter til byggemarked | kr. 12.761 | kr. 2.552 | kr. 10.209 |
El | kr. 19.766 | kr. 3.953 | kr. 15.813 |
Forsikring | kr. 42.591 | kr. 0 | kr. 42.591 |
Kommunikation | kr. 4.723 | kr. 945 | kr. 3.778 |
I alt | kr. 82.932 | kr. 8.068 | kr. 74.864 |
Domain
Baggrunden for at Skattestyrelsen anser kategorien Domain for værende en driftsomkostning i uregistreret virksomhed er,
| • | at, det skønnes at din hjemmeside vedrører den uregistreret virksomhed, hvorfor udgifterne i forbindelse med driften af hjemmesiden kan trækkes fra ved beregningen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a. |
Udgifter til byggemarked
Baggrunden for at Skattestyrelsen anser kategorien Udgift til byggemarked for værende en driftsomkostning i uregistreret virksomhed er,
| • | at, udgifter til diverse byggemarkeder anses som værende materialeudgifter, hvilket kan trækkes fra ved beregningen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i statsskattelovens § 6. |
El
Baggrunden for at Skattestyrelsen anser kategorien El for værende en driftsomkostning i uregistreret virksomhed er,
| • | at, du i 2016 har haft 39.532 kr. i elektricitetsudgifter. Ifølge Danmark Statistik bruger en enlige under 60 uden børn 13.916 kr. på elektricitet, naturgas og fjernvarme om året. Skattestyrelsens er ikke i besiddelse af regnskabsmateriale eller bilag, hvorfor udgifterne til erhvervsmæssige elektricitetsudgifter for indkomst året 2016 er skønnet til at udgøre 50 % af de samlede udgifter, hvilket svarer til 19.766 kr. |
Dermed svarer dine private udgifter til elektricitet tilnærmelsesvis til, hvad en gennemsnitlig enlig under 60 år uden børn bruger på elektricitet pr. år.
Forsikring
Baggrunden for at Skattestyrelsen anser kategorien Forsikring for værende en driftsomkostning i uregistreret virksomhed er,
| • | at, du i 2016 har haft 85.182 kt. i forsikringsudgifter. Ifølge Danmark Statistik bruger en enlige under 60 uden børn 7.770 kt, på forsikringer om året. Skattestyrelsens er ikke i besiddelse afregningskabsmateriale eller bilag, hvorfor udgifterne til erhvervsmæssige forsikringer for indkomståret 2016 er skønnet til at udgøre 500,4 af de samlede forsikringsudgifter, hvilket svarer til 42.591 kr. |
Kommunikation
Baggrunden for at Skattestyrelsen anser kategorien kommunikation for værende en driftsomkostning uregistreret virksomhed er,
| • | at, du i 2016 har haft 9.446 kr. i kommunikationsudgifter. Ifølge Danmark Statistik bruger en enlige under 60 uden børn 5.928 kr. på kommunikation om året. Skattestyrelsens er ikke i besiddelse af regnskabsmateriale eller bilag, hvorfor udgifterne til erhvervsmæssig kommunikation for indkomst året 2016 er skønnet til at udgøre 50 % af de samlede kommunikationsudgifter, hvilket svarer til 4.723 kr. |
Dermed svarer dine private udgifter til kommunikation tilnærmelsesvis til, hvad gennemsnitlig enlig under 60 år uden børn bruger på kommunikation pr. år.
Efter statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a kan driftsomkostninger, trækkes fra ved beregningen af den Skattepligtige indkomst. Derfor bliver det samlede resultat:
Omsætning | kr. 293.310 |
Domain | kr. -2.473 |
Møbler | kr. -10.209 |
El | kr. -15.813 |
Forsikring | kr. -42.591 |
Kommunikation | kr. -3.778 |
Skattepligtigt overskud | kr. 218.446 |
Overskud fra egen virksomhed er skattepligtigt efter statsskatteloven § 4, og beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1.
(...)”
Skattestyrelsen er den 14. august 2019 kommet med følgende bemærkninger til klagerens foreløbige klage:
”(...)
Skattestyrelsen vurderer at klageskrift fra advokat [person5] ikke indeholder nye oplysninger der ændrer Skattestyrelsen opfattelse af, at [person6] har drevet uregistreret virksomhed i 2015 og 2016.
Der er ikke fremsendt dokumentation for, at de af Skattestyrelsen opgjorte indsættelser i 2015 og 2016 ikke vedrører skattepligtige forhold.
Der er ikke forelagt dokumentation eller sandsynliggjort, at indsættelser der udgør den opgjorte omsætning helt eller delvis stammer fra salg af veteranmotorcykler og biler.
Skulle der fremkomme dokumentation på, at handlerne med motorcykler og biler er en del af den opgjorte omsætning, så er det Skattestyrelsens opfattelse, at den resterende omsætning stadig skal beskattes som indtægter fra uregistreret virksomhed, hvorfor den foretagne ansættelse for 2015 og 2016 stadigt er truffet inden for tidsfristen, da [person6] stadigt ikke vil være omfattet af den korte ligningsfrist for indkomstårene.
Skattestyrelsen har ikke ved tidligere forslag, modtaget indsigelser fra [person6] eller dennes advokat, vedrørende vurderingen af om [person6] har drevet uregistreret virksomhed.
Skulle Skatteankestyrelsen vurderer, at [person6] er omfattet af kort ligningsfrist, vil Skatte styrelsen henføre til, at [person6] er omfattet af Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Vi anser det som værende minimum groft uagtsomt at [person6] ikke har godtgjort hvorfra indsættelserne på henholdsvis 728.896 kr. og 366.638 kr. for indkomstårene 2015 og 2016 hidrøre fra.
Skatteforvaltningens kundskabstidspunkt på disse forhold kan henføres til den 30. november 2018, hvor Skattestyrelsen modtager bankkontoudtog fra [finans1]. Skattestyrelsen har udsendt for slag den 11. februar 2019 samt afgørelse den 8. maj 2019, således at 6 måneders fristreglen i skatte forvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. samt 3 måneders fristreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. er opfyldte.
I afsendte forslag og afgørelse har Skattestyrelsen ikke henvist til skatteforvaltningslovens § 27. Det skyldes at vi er underlagt proportionalitetsprincippet, som fremgår retssikkerhedslovens § 2. Ifølge proportionalitetsprincippet skal Skattestyrelsen anvende, den mindst indgribende foranstaltning. I det vi anser [person6] som værende erhvervsdrivende i begge indkomstår, vil Skatteforvaltningslovens § 27 være mere indgribende end skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.
På baggrund af overstående vurderer Skattestyrelsen, at selvom [person6] skulle anses som værende omfattet af den korte ligningsfrist, ville indkomstårene 2015 og 2016 ikke havet været forældet på afgørelsestidspunktet.
(...)”
Skattestyrelsen har den 14. december 2020 til klagerens endelige klage anført følgende:
”(...)
[person6]s forelagte dokumentation, i det endelige klageskrift, ændre ikke på vores opfattelse af at der er drevet uregistreret virksomhed.
Ydermere fremgår det af det endelige klageskrift, at [person6] både i 2015 og 2016 har udlejet sin lejlighed i [by1], hvilket indikerer at han har drevet udlejningsvirksomhed.
Skattestyrelsen fastholder således de foretagne ansættelser.
Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:
Bemærkninger til VW Multivan
Ifølge Skattestyrelsen oplysninger blev [person6] ejer og bruger af Volkswagen Multivan ([reg.nr.1] og [reg.nr.4]) den 11. august 2016. Afgangen på bilen var den 1. februar 2017. Af annonce fra bilbasen fra den 15. juli 2016 (en måned inden [person6] bliver ejer og bruger) fremgår bilen som værende til salg for 669.900 kr., se bilag 24. Skattestyrelsen har skønnet bilens pris på baggrund af disse oplysninger. [person6] har ifølge vores oplysninger ikke optaget lån i forbindelse med købet.
Skattestyrelsen erkender, at [person6] har været ejer og bruger af en Cadillac CTS-V ([reg.nr.2]) fra den 13. juni 2016 til 11. august 2016. Der er ifølge vores oplysninger ikke optaget lån i forbindelse med købet.
Da der har været tilgang og afgang af bilen inden for en relativ kort periode, er købet og salget ikke medregnet i [person6]s privatforbrug. Det begrundes med, at bilens købssum og salgssum anses at være den samme, hvorfor dette ikke påvirker privatforbruget.
Indgår bilen i byttehandel med VW Multivanen accepterer Skattestyrelsen, at bilens værdi skal modregnes salgsprisen. Det betyder dog samtidig, at Cadillac CTS-Vs kontante købspris skal medregnes i [person6]s privatforbrug. Det skyldes at finansieringen ved købet af Cadillacen ikke er dokumenteret, at der ikke fremgår nogen transaktion på kontoudtoget der indikerer køb af bilen samt at der ikke er sket tilbagelevering til tidligere ejer.
Da Skattestyrelsen ikke har modtaget dokumentation på Cadillac CTS-V købspris, samt hvilken værdi den indgår med i byttehandlen fastholdes forhøjelsen af privatforbruget.
Bemærkninger til Mercedsen
Skattestyrelsen kan konstatere, at der på [person6]s kontoudtog fremgår en overførsel på 300.000 kr. [person6] bliver først ejer af bilen i 2017, hvorfor denne ikke indgår i forhøjelsen af indkomstårene 2015 og 2016. Vi har derfor ingen yderligere bemærkninger til bilen.
Bemærkninger til lejligheden i [by1]
Ifølge vores oplysninger er [person6] registeret med bopæl på adressen [adresse3], [by1], som han også er ejer af.
[person6] meddeler at lejligheden udlejes til 5.000 kr. pr. måned, hvilket svarer til omkostningerne. [person6] driver således udlejningsvirksomhed, hvilket medfører, at [person6] ikke har enkle økonomiske forhold, og således er omfattet af fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.
Da vi først nu er blevet bekendt med, at [person6] udlejer ejendommen, og ikke selv bor der, betyder det, at der kan ske korrektion af ansættelserne for indkomstårene 2015 og 2016 vedrørende resultat af udleje af ejendom.
Ejendommen i [adresse4]
Skattestyrelsen kan bekræfte, at [person6] har boet på adressen [adresse4],3 th. fra den 1. maj 1995 til 31. juli 2014. Vi kan ikke bekræfte, at [person6] har været ejer af lejligheden på [adresse4], og kan derfor ikke oplyse om et eventuelt provenu ved salget.
Bemærkninger til Fiaten
Skattestyrelsen har ikke modtaget dokumentation på at bilen bliver leaset og i givet fald hvor meget leasingydelsen udgør.
Bemærkninger til Kortterminalen
På modtaget kontoudtog, Som [person6]s banker har indsendt, fremgår følgende indsættelser:
(...)
Af teksten på kontoudtogene fremgår det at indsættelserne enten er indsat i pengeautomat eller indbetalt kontant, hvorfor vi anser indsættelserne for at være kontant indbetaling.
Bemærkning til kontoposteringer
Hvis der ønskes underbilag til adspurgte transaktioner, skal [person6] selv indhente disse.
Bemærkninger til Yderligere motorkøretøjer
Skattestyrelsen kan bekræfte at [person6] har været ejer og bruger af en VW Multivan ([reg.nr.1] og [reg.nr.4]) og CADILLAC CTS-V ([reg.nr.2]). Vi har ikke modtaget dokumentation på hverken køb eller salg. Der er ifølge vores oplysninger ikke optaget lån i forbindelse med køb, der er heller ikke indikation på kontoudtogene at bilerne er købt. Se også afsnittet vedrørende bemærkninger til VW Multivanen.
Vi kan bekræfte at [person6] har været ejer og bruger af Harley Davidson FXST ([reg.nr.5]) fra den 8. november 2011 til 1. april 2014. Vores kontrol omfatter ikke 2014, hvorfor der ikke er bedt om dokumentation på salget.
Vi kan bekræfte, at [person6] har været ejer og bruger af AUDI A4 AVANT ([reg.nr.3]) fra den 5. januar 2009 til 20. januar 2015. Vi har ikke modtaget dokumentation på salget.
Vi kan bekræfte, at [person6] har været ejer og bruger af Toyota Corolla VERS fra den 6. januar 2015 til 2. marts 2017.
Vi kan bekræfte, at [person6] har været ejer og bruger af Harley Davidson ([reg.nr.6]) fra den 23. marts 2015 til 2. marts 2017.
Bemærkninger til Kontanter/bankboks og pengeskab
Skattestyrelsen bestrider ikke, at [person6] kan have haft et pengeskab eller bankboks. Vi har dog ingen dokumentation herpå, herunder på beholdning heri.
Bemærkninger til Foreningen [forening1]
Af [person6]s vedsendte bilag vedrørende Foreningen [forening1] fremgår det, at betaling skal ske til konto med kontonummer [...89]. Ifølge vores oplysninger er [person6] ikke ejer af kontoen.
Bemærkninger til Sufficiens ctr. Likviditet
Ifølge kontoudtogene er der ingen indikation på, at [person6] har betalt købet af bilerne VW multivan eller Cadillac CTS-V ([reg.nr.2]) med midler fra kontoudtogene. Derudover er der ikke optaget lån i forbindelse med købet af bilerne. Der er ikke indsendt dokumentation på finansieringen af bilerne. Der er ej heller indsendt dokumentation på, at indsættelserne på 68.500 kr., 91.500 kr., samt de 2x 200.000 stammer fra salg af motorcykler, samt hvilke motorcykler.
Bemærkninger til Næring
Skattestyrelsen har aldrig gjort gældende, at [person6] skulle drive næringsvirksomhed i form af salg af motorkøretøjer.
Bemærkninger til varsel om ændring
Skattestyrelsen opfattelse er, at [person6] har drevet uregistreret virksomhed i 2015 og 2016, hvorfor varsel om ændring af skatteansættelsen er sket rettidigt. Ydermere har [person6] i det endelige klageskrift tilkendegivet, at han har drevet udlejningsvirksomhed.
Skulle Skatteankestyrelsen vurderer, at [person6] er omfattet af kort ligningsfrist, vil Skattestyrelsen henføre til, at [person6] er omfattet af Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Vi anser det som værende minimum groft uagtsomt, at [person6] ikke har godtgjort hvorfra indsættelserne på henholdsvis 728.896 kr. og 366.638 kr. for indkomstårene 2015 og 2016 hidrøre fra.
Skattestyrelsens kundskabstidspunkt på disse forhold kan henføres til den 30. november 2018, hvor Skattestyrelsen modtager bankkontoudtog fra [finans1]. Skattestyrelsen har udsendt forslag den 11. februar 2019 samt afgørelse den 8. maj 2019, således at 6 måneders fristreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. samt 3 måneders fristreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. er opfyldte.
I afsendte forslag og afgørelse har Skattestyrelsen ikke henvist til skatteforvaltningslovens § 27. Det skyldes, at vi er underlagt proportionalitetsprincippet, som fremgår af retssikkerhedslovens § 2.
Ifølge proportionalitetsprincippet skal Skattestyrelsen anvende, den mindst indgribende foranstaltning. I det vi anser [person6] som værende erhvervsdrivende i begge indkomstår, vil skatteforvaltningslovens § 27 være mere indgribende end skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.
(...)”
Den 19. februar 2021 er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger på baggrund af klagerens supplerende bemærkninger:
”(...)
Bemærkninger til VW Multivan - bytte med en Cadillac - dokumentation for køb
Skattestyrelsen bestrider ikke, at [person6] hæver 400.000 kr. kontant den 15. september 2015.
Af slutseddel i bilag 5 fremgår det, at sælger af Cadillac CTS-Vs er [person7]. Efter vores oplysninger er ejer og bruger af bilen frem til den 13. juni 2016 en [person8]. [person6] bliver ejer og bruger af bilen herefter. Vi anser derfor ikke at købet af Cadillac CTS-V er dokumenteret.
Ydermere er der ikke indsendt slutseddel på byttehandlen mellem [person6]s Cadillac CTS-V og hans VW Multivan. Endvidere anser Skattestyresen det for usandsynligt at [person6] anskaffer VW Multivanen for 400.000 kr. den 11. august 2016 når den 2 måneder tidligere er til salg for 669.000 kr.
Skattestyrelsen bestrider ikke, at [person6] kan have haft et pengeskab eller bankboks. Vi har dog ingen dokumentation herpå, herunder på beholdning heri.
Bemærkninger til dokumenteret aktiver og [adresse4]
Udregningen af privatforbrug er foretaget ud fra [person6] kontoudtog samt indestående primo og ultimo for indkomstårene 2015 og 2016. Det betyder, at udregningen indeholder alle bevægelser der er tilgået [person6]s konti. Har [person6] i tidligere år solgt aktiver og indsat de modtaget beløb på hans konti, ville rådighedsbeløbet være større. Det skyldes, at de penge [person6] ikke har brugt, vil indgå i primo beholdningen.
Det negative privatforbrug skyldes den manglende dokumentation på købet af VW Mulitvan, og at Skattestyrelsen ikke har modtaget dokumentation på [person6]s kontantbeholdning.
Bemærkninger til Leasing af Fiaten
Det udregnet privatforbrug indeholder alle udgifter og indsættelser der har tilgået [person6]s konti. Er der sket dækning af udgifter til bilen er disse allerede modregnet. Det skyldes at dækningen af eventuelle udgifter er medregnet i [person6]s rådighedsbeløb.
I det [person6] har lejet en bil ud, kan der ske korrektion af ansættelserne for indkomstårene 2015 og 2016 vedrørende resultat af udleje af bil.
Bemærkninger til Lejligheden i [by1]
Det udregnet privatforbrug indeholder alle udgifter og indsættelser der har tilgået [person6]s konti. Er der sket dækning af udgifter til lejligheden er disse allerede modregnet. Det skyldes at dækningen af eventuelle udgifter er medregnet i [person6]s rådighedsbeløb.
I det [person6] oplyser, at han udlejer sin lejlighed, betyder det, at der kan ske korrektion af ansættelserne for indkomstårene 2015 og 2016 vedrørende resultat af udleje af ejendom.
Bemærkninger til [forening1]
Skattestyrelsen har ikke modtaget dokumentation for, hvilke indsættelser der vedrører Foreningen [forening1]. Ydermere undrer det Skattestyrelsen, at betalingerne sker gennem [person6]s konti, når foreningen har en foreningskonto.
Bemærkninger til Sufficiens og likviditet
Skattestyrelsen vurderer, at den vedlagte dokumentation på indsættelsen d. 13. august 2015 ikke dokumenterer, at der er sket salg af motorcykel. Der er ikke indsendt slutseddel, eller oplyst hvem køber er. Det vedsendte bilag 6,3 dokumenterer kun at der er indsat 200.000 kr. i banken.
Skattestyrelsen har ikke modtaget dokumentation på at de resterende indsættelser, er skattefrie.
Er der fortaget salg af aktiver, hvor provenuet er indsat på [person6]s konti, indgår det, som tidligere nævnt allerede i privatforbrugsopgørelsen, da denne tager udgangspunkt i indestående primo og ultimo.
Yderligere bemærkninger
Skattestyrelsen anser [person6] for at drive uregistreret virksomhed på baggrund af følgende:
| • | [person6] modtager flere indsættelser i 2015 og 2016 hvoraf flere ikke er dokumenteret at være skattefrie indsættelser. |
| • | I 2015 indsættes der følgende beløb, hvor det fra teksten på [person6]s kontoudtog indikerer, at der er tale om omsætning i virksomhed: |
•.,_ -. | .. Lo | Tekst | Valør Hævet/indsat | |
23-09-2015 | I Fakturanr. 2015-321 | 23.09 | 28750 | |
21-12-2015 | I Bgs faktura 3615 | 19.12 | 3750 | |
22-12-2015 | I Bgs faktura 3715 | 22.12 | 2500 | |
| • | I 2015 og 2016 indbetales der henholdsvis i kontanter 639.932 kr. og 181.400 kr. på [person6]s konti. Det er vores vurdering, at indbetalingerne ikke vedrører salg af biler og motorcykler da dette ikke er dokumenteret. |
| • | At [person6] allerede nu driver virksomhed i form af udlejningsvirksomhed. |
Som tidligere nævnt, er Skattestyrelsens privatforbrug udregnet ud fra alle posteringer der er tilgået [person6]s konti i 2015 og 2016. Det negative privatforbrug skyldes udelukkende køb af bil, hvor det ikke er dokumenteret, hvordan købet er finansieret. Det har derfor ingen betydning på vores privatforbrugsberegning om [person6] har boet i [by1] eller i sit kolonihavehus.
Via advokat har [person6] meddelt, at han ikke ønskede at indsende oplysninger eller dokumentation vedrørende sagen. Skattestyrelsen har derfor foretaget et skøn ved købet af VW Multivan. Skønnet bygger på salgsannonce (se bilag 24) på den konkrete bil, to måneder inden [person6] bliver ejer og bruger af bilen. Skattestyrelsen vurderer derfor, at der er udøvet et sagligt skøn.
Skattestyrelsen har ikke modtage slutseddel på købet af VW multivanen, hvorfor der ikke foreligger dokumentation på at bilen er købt ved bytte af Cadillacen, se også Bemærkninger til VW Multivan - bytte med en Cadillac - dokumentation for køb.
Hvis provenuet ved salget af andelsboligen i 2014 er indsat på [person6]s konti, er det medregnet i rådighedsbeløbet for 2015, da dette tager udgangspunkts i indestående primo 2015/ultimo 2014.
Skattestyrelsen har på intet tidspunkt modtaget dokumentation på, at [person6] skulle have en større kontantbeholdning liggende i pengeskab.
Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden der træffes afgørelse i sagen.
(...)”
Skattestyrelsen er i forbindelse udsendelsen af Skatteankestyrelsens indstilling fremkommet med følgende bemærkninger:
”(...)
I nærværende sag har Skattestyrelsen konstateret bankindsætninger på klagers bank- konti i indkomstårene 2015 og 2016. Bankindsætningerne fremgår af bankkontoudtogene som fakturaindsætning, returneringer, kontante og overførte bankindsætninger.
Skattestyrelsen har i afgørelse dateret den 8. maj 2019 anset bankindsætningerne for at være overskud af uregistreret virksomhed. Derudover har Skattestyrelsen forhøjet klagers skattepligtige indkomst med 649.902 kr. som anden personlig indkomst som følge af et negativt privatforbrug.
Skattestyrelsen fastholder, at klager skal anses for at have drevet uregistreret virksomhed i indkomstårene 2015 og 2016. Derudover fastholdes det, at klagers skattepligtige indkomst i indkomståret 2016 skal forhøjes med 649.902 kr. Skattestyrelsen er dog ikke enig i Skattestyrelsens afgørelse vedrørende skønsmæssigt fradrag for driftsudgifter medgået til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af indkomsten i forbindelse med den uregistrerede virksomhed. Skattestyrelsens principale påstand er, at der ikke bør godkendes fradrag for driftsudgifter. Skattestyrelsens subsidiære påstand er, at der godkendes et skattemæssigt fradrag på 10 %.
Materielt
Overskud af uregistreret virksomhed
Skattestyrelsen fastholder, at klager skal anses for at have drevet uregistreret virksomhed i indkomstårene 2015 og 2016, hvorfor de konstaterede indsætninger på klagers bankkonto anses for at udgøre overskud af uregistreret virksomhed.
Der er i indkomstårene konstateret væsentlige indsætninger på klagers bankkonti. Det er skatteyder, der har bevisbyrden for, at indsætningerne stammer fra allerede beskattede midler, eller at der er tale om midler, der er indkomstopgørelsen uvedkommende. Der henvises til SKM2008.905.HR.
Det er klagers repræsentants opfattelse, at klager ikke er skattepligtig af disse indsætninger, da indsætningerne stammer fra skattefrie indtægter. Skattestyrelsen finder fortsat ikke, at klager i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at indsætningerne på hans konto stammer fra midler, der allerede er beskattet eller er undtaget fra beskatning. Skattestyrelsen fastholder derfor, at indsætningerne skal anses som overskud af uregistreret virksomhed.
Klager har oplyst, at indsætningerne på 200.000 kr. vedrører betaling for salg, bytte eller lån af klagers private motorkøretøjer. Det fremgår af en fremlagt kvitteringsskrivelse, at der er indsat 200.000 kr. på klagers bankkonto for salg af en Harley Davidson motorcykel. Bankindsætningen er på kvitteringsskrivelsen dateret den 13. august 2015. Det fremgår af klagers skatteoplysninger, at en Harley Davidson motorcykel med registreringsnummer [reg.nr.7] er tilgået klager den 17. april 2015 og afgået klagers registrering den 11. august 2015. Skattestyrelsen finder ikke, at det er dokumenteret, at indsætningen vedrører salg af motorcyklen. Der er lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for selve salget af motorcyklen eller dennes salgspris. Ifølge klagers kontoudtog fremgår der ligeledes ingen hævninger, der kan henføres til køb af motorcyklen. Skattestyrelsen finder det således ikke godtgjort, at indsætningen på de 200.000 kr. er undtaget fra beskatning. Klager har ikke fremlagt yderligere dokumentation, som godtgør, at de øvrige bankindsætninger vedrører køb, salg eller bytte af private ejendele. Klager er således skattepligtig af indsætningerne, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.
Klager har anført, at indsætningen på 30.000 kr. er indkomstopgørelsen uvedkommende, da der er tale om allerede beskattede midler, som klager har opbevaret i sit pengeskab. Skattestyrelsen finder ikke, at klager har godtgjort, at det anførte er tilfældet. Klager har ikke fremlagt bankkontoudtog, hvor større kontante hævninger fremgår, og som efterfølgende kan anses dokumenteret som værende indsat på klagers bankkonto. Pengebeholdninger, der påstås opbevaret i pengeskab og efterfølgende indsættes på bankkonto kræves dokumenteret. Der henvises til SKM2018.622.BR og SKM2017.534.ØLR. Indsætningen er skattepligtig for klager, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.
Klager har anført, at indsætninger med posteringsteksten ”[forening1]” er tilgået foreningen [forening1]. Klager har fremlagt materiale om foreningen til understøttelse af det af klager anførte. Skattestyrelsen finder, i overensstemmelse med Skatteankestyrelsen, ikke, at materialet i sig selv eller sammen med posteringsteksterne dokumenterer, at klager har modtaget penge på foreningens vegne. Derudover bemærkes det, at det af de fremlagte tilmeldingssedler fremgår, at indbetalinger for indmeldelse og arrangementer skal indbetales til andre end klagers bankkonti. Derudover er bankindsætningerne af en anden størrelsesorden end de beløb, som fremgår af det fremlagte materiale. Endvidere vedrører det fremlagte materiale andre indkomstår end de påklagede, eller også er materialet ikke dateret. Klager har ikke dokumenteret, at midlerne er ført tilbage eller anvendt til foreningen. Da klager har haft indsætningerne til sin disposition, anses indsætningerne for at være tilgået klager og ikke [forening1]. Klager er dermed skattepligtig af indsætningerne, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.
Klager har anført, at han har udlejet en leaset Fiat til [[person1]]. Skattestyrelsen finder det dog ikke godtgjort, at indsætningerne vedrører betaling for udlejning eller godtgørelse for udgifter til bilen. Der er ingen kontinuitet og tidsmæssig sammenhæng for bankindsætningerne. Klager ses ikke på anden måde at have godtgjort, at bankindsætningerne udgør betalinger i relation til klagers og [[person1]]’s mellemværende vedrørende bilen. Indsætningerne anses dermed for at være skattepligtige for klager, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.
Uregistreret virksomhed
Skattestyrelsen fastholder, at klager skal anses for at have drevet uregistreret virksomhed i indkomstårene 2015 og 2016. Ved vurderingen er det tillagt betydning, at der på klagers bankkontoudtog kan konstateres væsentlige bankindsætninger i indkomstårene 2015 og 2016. Det er endvidere tillagt betydning, at der i indkomståret 2015 fremgår bankposteringer, hvor der er angivet ”faktura” efterfulgt af et fakturanummer. Derudover er der lagt vægt på karakteren af bankindsætningerne, hyppigheden og den enkelte og samlede størrelse af bankindsætningerne. Skattestyrelsen finder ikke, at klager har tilstrækkeligt godtgjort, at klager af andre årsager skulle have haft indtægter af en sådan størrelsesorden. Skattestyrelsen anser dermed indsætningerne for at vedrøre indtægter fra uregistreret virksomhed.
Det bemærkes, at Skattestyrelsen har undersøgt sagen nærmere og har i denne forbindelse fundet frem til, at klager i 2020 har opstartet den personligt ejede virksomhed [virksomhed3], som har branchekoden ”773200 Udlejning og leasing af entreprenørmateriel”. På hjemmesiden ”[...dk]profil.html” fremgår, at klager har arbejdet med stilladser siden 1992, og at han har uddannelse som stilladsarbejder. Derudover fremgår det, at han har arbejdet med kvalitetssikring siden 2013, og at han er uddannet sikkerhedskoordinator.
I 2014 oprettede klager Facebook-gruppen: ”[virksomhed3]” og opdaterede beskrivelsen til ”kvalitetssikring af dit stillads”. Det ses på Facebook-siden (se det vedhæftede dokument ”[virksomhed3] – skærmbilleder”), at klager i 2014 reklamerede for virksomheden [virksomhed3]. Klager har eksempelvis den 14. november 2014 oprettet et opslag, hvor han har skrevet følgende:
”[...] ... ring og hør nærmere
Vh. [person6]
mobil.nr. [...]”
Af skærmbilledet i det vedhæftede dokument, ”[virksomhed3] – skærmbilleder”, ses det, at klagers bil, den 4. december 2015, er udstyret med reklame for [virksomhed3]. Bilen er en Toyota Corolla Verso, der har reg.nr.[reg.nr.8]. Det fremgår af klagers skatteoplysninger, at bilen var ejet af klager i fra den 6. januar 2015 til den 2. marts 2017, og at bilen i perioden var registreret til privat benyttelse. På billedet ses det altså, at bilen i perioden er benyttet i forbindelse med arbejdsopgaver udført af [virksomhed3].
Afslutningsvis bemærkes det, at indsætningerne på klagers bankkonto den 29. maj 2015 og den 10. oktober 2016 har posteringsteksten ”Bgs [virksomhed3] Ivs...”.
Henset til hyppigheden af indsætningerne samt konstaterede posteringstekster, hvor fakturanumre er anført, anser Skattestyrelsen det fortsat for berettiget, at bankindsætningerne anses for at være overskud af uregistreret virksomhed.
Skattestyrelsen finder på baggrund af ovenstående, at det er berettiget, at bankindsætningerne anses for at være overskud af uregistreret virksomhed.
Fradrag for driftsomkostninger
Skattestyrelsens principale påstand:
Skattestyrelsen har i afgørelse dateret den 8. maj 2019 skønsmæssigt opgjort klagers driftsomkostninger på baggrund af udgifter konstateret ud fra klagers bankkontoudtog i indkomstårene 2015 og 2016 og finder således, at de konstaterede udgifter er fradragsberettigede efter reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Skattestyrelsen finder, at der ikke bør godkendes et skønsmæssigt fradrag for driftsudgifter. Ved vurderingen er der lagt vægt på, at klager ikke har fremlagt dokumentation vedrørende afholdte udgifter. Udgangspunktet er, at skatteyderen skal fremskaffe dokumentation for at have afholdt fradragsberettigede udgifter ved drift af virksomhed i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Klager har ikke bidraget med oplysninger eller andet, der kan danne grundlag for Skattestyrelsens udøvelse af et så virkelighedsnært skøn som muligt. Der henvises til SKM2013.493.VLR. Hertil bemærkes, at væsentlig del af den samlede forhøjelse stammer fra kontante indsætninger i klagers bank.
Skattestyrelsens subsidiære påstand:
Såfremt Landsskatteretten vurderer, at der skal godkendes et skønsmæssigt fradrag for vareforbrug, er det Skattestyrelsens opfattelse, at der skal godkendes et fradrag på 10 % af omsætningen vedrørende indkomstårene. Skattestyrelsens skøn er baseret på, at klager i et eller andet omfang må have haft udgifter i forbindelse med sin virksomhed. Skattestyrelsen er dog betænkelig ved at foretage et skøn på baggrund af kontoudtogene vedrørende 2015 og 2016.
Skønsmæssig forhøjelse – negativt privatforbrug
Skattestyrelsen har foretaget en skønsmæssig forhøjelse af klagers personlige indkomst grundet klagers negative privatforbrug. Baggrunden for den skønsmæssige forhøjelse er, at klager i den 11. august 2016 har købt en Volkswagen Multivan, og at klager i dette indkomstår ikke har haft tilstrækkeligt privatforbrug eller optaget lån til købet af bilen.
Ifølge annoncen fra bilbasen den 15. juli 2016 var den kontante købspris på bilen 669.900 kr. Skattestyrelsen har i denne forbindelse vurderet, at på baggrund af prisnedsættelse og almindelig afskrivning, må bilen have haft en værdiforringelse på 20.000 kr. på købstidspunktet. Det skønnes derfor, at bilens købspris den 11. august 2016 var 649.900 kr.
Klager har anført, at han har erhvervet bilen ved bytte af en Cadillac. Skattestyrelsen finder ikke, at klager har dokumenteret, at han har erhvervet en Volkswagen Multivan ved bytte af en Cadillac. Skattestyrelsen har lagt afgørende vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at bilerne er indgået i en byttehandel.
Da der ikke er fremlagt dokumentation for byttehandlen, finder Skattestyrelsen, at ansættelsen af klagers købesum af den erhvervede Volkswagen Multivan på 649.900 kr. ikke kan tilsidesættes som åbenbart urimelig, da bilen er ansat til den annoncerede pris fra forhandleren, fratrukket en rimelig prisnedsættelse. Det er endvidere tillagt betydning, at der ikke er fremlagt en mere retvisende værdiansættelse eller slutseddel for handlen. Skattestyrelsen anser det dermed for berettiget, at udgiften for erhvervelsen af bilen indgår i den foretagne privatforbrugsberegning, som forhøjelsen af den personlige indkomst for indkomstår er baseret på. Udgiften for erhvervelsen af bilen fastholdes dermed til 649.900 kr. Den skønnede pris for den omtalte bil medregnes derfor til klagers privatforbrug.
Klager har ikke fremlagt dokumentation for, at han har haft lavere udgifter i indkomståret 2016 end de udgifter, der fremgår af privatforbrugsberegningen.
Klager har fremlagt en lejeaftale mellem [person9] og klager for ejendommen [adresse3], [by1], hvor det fremgår, at der skal betales 5000 kr. månedligt. Det bemærkes, at lejeaftalen ikke er dateret. Der er også fremlagt en leasingaftale samt en erklæring fra [person1] om, at klager har en leasingaftale, som [person1] har betalt for. Det kan ikke af de indhentede kontoudtog fra klagers bankkonti udledes, at [person9] eller [person1] har afholdt klagers udgifter eller i hvilket omfang. Det er derfor ikke godtgjort, at disse poster ikke skal indgå i privatforbrugsopgørelsen.
Klager har ikke godtgjort, at han har haft lavere udgifter i indkomståret 2016 end de udgifter, der fremgår af privatforbrugsberegningen, eller at klager har haft skattefrie midler til at dække det negative privatforbrug.
Der er ved privatforbrugsberegningen taget stilling til klagers indeståender i banken, og der er ikke fremlagt dokumentation for, at klager har haft yderligere opsparede skattefrie eller allerede beskattede midler i pengeskab eller andre steder, som klager har anvendt til at dække det negative privatforbrug.
Skattestyrelsen fastholder dermed, at klagers skattepligtige indkomst skal forhøjes med 649.902 kr. som anden personlig indkomst for indkomståret 2016.
Formelt
Skattestyrelsen fastholder, at klager ikke er omfattet af bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold. Skattestyrelsen anser klager for at have drevet uregistreret virksomhed, hvorfor klager altså ikke har status som lønmodtager med enkle økonomiske forhold.
Klager er således omfattet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Skattestyrelsen fastholder, at der kan ske ordinær genoptagelse af indkomstårene 2015 og 2016, da ansættelserne er foretaget inden udløbet af de ordinære ansættelsesfrister i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.
Den 11. februar 2019 fremsendte Skattestyrelsen forslag til afgørelse. Skattestyrelsens afgørelse er truffet den 8. maj 2019, hvorfor ansættelsen er foretaget inden for fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 vedrørende indkomstårene 2015 og 2016.
På baggrund af ovenstående finder Skattestyrelsen, at der kan ske ordinær genoptagelse af indkomstårene 2015 og 2016, hvorfor Skattestyrelsen ikke finder, at der er grundlag for at hjemvise eller ophæve Skattestyrelsens afgørelse.
(...)”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse skal ophæves eller hjemvises. Subsidiært har klageren nedlagt påstand om, at skatteansættelsen af indkomsten skal nedsættes.
Repræsentanten har anført følgende i den foreløbige klage af 4. juli 2019:
”(...)
Nærværende sag omhandler i sin enkelthed om hvorvidt Skats fremsendelse af varsel om ændring af klagers indkomst er fremsat for sent, og om har klagers salg af løsøregenstande (biler m.v.) i år 2015 og år 2016 er skattepligtige efter statsskattelovens § 4 (næring), eller skattefri indkomst efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.
(...)
De i Skats afgørelse af 8. maj 2019 nævnte transaktioner bestrides ikke af klager. Imidlertid bestrides det, at der er tale om næringsindkomst.
Klager har rigtigt nok haft en række veteranmotorcykler og byttet nogle biler i de nævnte indkomstår, hvilket imidlertid er undtaget for beskatning.
Ligeledes har klager lånt sin bil ud og har haft pant i solgte motorkøretøjer, indtil købesummen var betalt.
Det bestrides, at dette har været spekulations- eller næringsvirksomhed og det gøres gældende, at Skats fremsendelse af varsel om ændring af klagers indkomst er fremsat for sent.
(...)”
I den endelig klage af 12. november 2020 har repræsentanten anført følgende:
”(...)
INDLEDNING:
Nærværende sag handler om;
| • | hvorvidt Skats fremsendelse af varsel om ændring af klagers indkomst er fremsat for sent, |
| • | klagers erhvervelse, bytte og salg af løsøregenstande, ejendomme m.v. – herunder motorkøretøjer – i år 2015 og år 2016 er skattepligtige efter statsskattelovens § 4 (næring), eller skattefri indkomst efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, |
| • | klager har dokumenteret at have været i besiddelse af en betydelig formue herunder kontaktbeholdning før og i indkomstår 2015 og 2016, |
Videre drejer denne sag sig om;
• hvorvidt Skat har truffet en forvaltningsretlig korrekt og saglig afgørelse – blandet andet under hensyntagen til officialprincippet – og om hvorvidt Skat forud for afgørelsen, har indhentet et tilstrækkeligt antal dokumenterbare saglige kriterier til brug for skønnet, således at et sagligt skøn udøves, jf. FOU.2014.0006.
• Der henvises i øvrigt til FOU.2014.0006 og FOB.2018-31 hvor det udtales, ”Ombudsmanden var enig med Ankestyrelsen i, at aktivlovens § 11, stk. 7, var en ”skærpet bevisbyrderegel” for borgeren, men at reglen ikke ændrede på, at myndighederne efter officialprincippet havde pligt til at oplyse sagen.”
(...)
Det er Skat, som har bevisbyrden for et givent påberåbt faktum, således jf. Landsskatterettens afgørelse af 27. januar 2014 (sag 13-0095164) og det bemærkes, at faktum i Skats afgørelse bestrides.
Sagsøger har bevisbyrden for, at Skats skøn/bevisskøn ikke er funderet sagligt/i saglige kriterier, jf. UfR.2009.476/2HR, UfR. 2010.2537 HR og UfR2011.1458 HR
Det forbeholdes at begære syn og skøn jf. UfR.1968.227.H.
SAGSFREMSTILLING:
De i Skats afgørelse af 8. maj 2019 nævnte transaktioner bestrides forsat ikke af klager.
Som sagens bilag 1 fremlægges uddrag af byrettens dom af 14. oktober 2020 i sag SS. 424547/2019. Klager ville oprindeligt ikke udtale sig til Skat, så længe der verserede en straffesag – om end på andet grundlag – om hans formue.
Det bemærkes, at klager blev frifundet, men at klagers tidligere advokat anbefalede, at klager ikke udtalte sig til Skattestyrelsen, så længe straffesagen verserede.
(...)
Klagers forklaring om hans værdier i årene forud for og i indkomstårene 2015 og 2016 fremgår udførligt af bilag 1, hvilke oplysninger bør inddrages i nærværende sag.
Ligeledes fremlægges udvalgte bilag fra straffesagen, Bilag 2, underbilag S1-S25 og S 36-38, som alle støtter klagers forklaring om hvorfra klager har sin formue.
Som det fremgår af klagers forklaring og ovennævnte bilag, har klager gennem et langt liv haft en betydelig formue stående i sin samling af motorcykler, biler og ejendomme, som i perioden fra 2015 til medio 2017 delvist blev byttet og solgt.
VW Multivan
Som eksempel på Skats fejlslutning i afgørelsen, kan blandt andet fremhæves at Skat vurderede (afgørelsen side 6 og 7), at klager ikke havde råd til at erhverve denne VW Multivan til en skønnet værdi på kr. 649.900,00, hvilket medførte en forhøjelse af indkomsten på selv samme beløb.
| • | Det fremgår af den lidt utydelige slutseddel bilag S1, S1,1 (gennemslagspapir) og forklaringen i dommen (bilag 1, side 24), at klager erhvervede sig VW Multivanen ved at bytte med sin Cadillac V8 (600 HK). VW Multivanen blev efterfølgende solgt til [person10], bilag 1, side 49, for kr. 400.000,00. |
Klager har således ikke købt VW Multivanen, men derimod bytte sig til denne med et andet aktiv. Værdien på kr. 649.900 bestrides i øvrigt, idet bemærkes, at parterne ikke er/var nærtstående. Skat opfordres til at oplyse, om det bestrides, at VW multivanen havde en værdi på ca. kr. 400.000,00 og om denne blev bytte med en Cadillac.
Mercedesen
Det har aldrig været tiltænkt, at [person6] skulle eje Mercedesen. Som sagens bilag 3 fremlægges kopi af gældsbrev, hvoraf det fremgår, at [person6] lånte [[person2]] kr. 300.000, så [person3] kunne betale registreringsafgiften, så hun kunne få den om-registreret fra erhvervsbil til personbil.
Da [[person2]] imidlertid ikke havde råd til bilen og for at have sikkerhed i bilen, blev [person6] registreret som ejer af Mercedesen blev solgt. Som det fremgår af retsbogen blev Mercedesen sat til salg hos en autoforhandler og da politiet stoppede bilen, blev der i bilen fundet et til-salgs-skilt fra selv samme autoforhandler.
Ejendommen i [by1]
Klager bor ikke i ejendommen i [by1], men bor i sit kolonihavehus i [by4].
Lejligheden er udlejet for kr. 5.000 pr. måned hvilket ca. svarer til omkostningerne.
Ejendommen i [adresse4]
Skattestyrelsen opfordres til at oplyse, om det er korrekt, at klager har været ejer af ejendommen på [adresse4], samt oplyse om det er korrekt, at provenuet ved salget var ca. 1 million.
Fiat
Klager har leaset Fiaten til sin veninde, som ikke kunne blive kreditgodkendt. Det fremgår af kontoudtogene, at hun indbetaler omkostningerne hver måned.
Kortterminalen
Skattestyrelsen opfordres til at oplyse om det fastholdes, at klager har indsat beløb på over kr. 20.000 kontant via en korterminal. Der henvises bilag 2, S16.
Kontoposteringer
Skattestyrelsen opfordres til at fremskaffe bilagene tilhørende posteringerne nævnt i bilag 2, S 37, idet der subsidiært begæres edition heri.
Yderligere motorkøretøjer
Skattestyrelsen bedes oplyse om de motorkøretøjer som er registeret på bilag 2, S1 har været registreret til klager.
| • | Det bemærkes, at klager har samlet på motorkøretøjer hele sit liv! |
Kontanter/bankboks og pengeskab
Skattestyrelsen opfordres til at oplyse om det bestrides, at klager har opbevaret kontanter i sit pengeskab, sagens bilag 2, S 2 – S 4. Ligeledes opfordres Skattestyrelsen til at oplyse om det bestrides, at klager har haft en bankboks til opbevaring af kontanter.
Foreningen [forening1]
Skattestyrelsen opfordres til at oplyse om det bestrides, at Foreningen [forening1] midler i en længere årrække – herunder de i sagen værende indkomstår – indgik på klagers konto. Der henvises til bilag 2, S 5 – S 15.
Sufficiens ctr. likviditet
Klager har ikke alene haft Sufficiens, men tillige likviditet til at afholde omkostningerne i regnskabsår 2015 og 2016.
Skats afgørelse har ikke højde for klagers aktiver, herunder ovennævnte aktiver/formue som er skabt over en længere årrække op til indkomstårene 2015 og 2016.
| • | Skattestyrelsen opfordres til at bevise, at klager ikke havde aktiver/værdier i løsøre og ejendomme som kan begrunde indsættelserne på klagers konti, idet der henvises til sagens bilag 1 og 2, S1-S25 og S 36-38. |
Næring
Det gøres gældende, at klager ved at samle og bytte sig til motorkøretøjer og aktiver (gennem hele sit liv) ikke medfører, at klager derved er blevet næringspligtig.
| • | Klager havde indtil år 2015 fast fuldtidsarbejde som direktør i et stilladsfirma, hvilket jeg formoder er ubestridt af Skattestyrelsen. |
Det forhold, at klager i år 2015 og 2016 realiserede en del motorkøretøjer skyldtes hovedsageligt sin lønnedgang og ønsket om at erhverve anden ejendom for pengene. Det bestrides således, at klager har drevet spekulations- eller næringsvirksomhed.
Varsel om ændring
Skats fremsendelse af varsel om ændring af klagers indkomst er fremsat for sent, jf. bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018.
Der ses ikke at være kriterier som retfærdiggør fristoverskridelsen. Klager er en helt almindelig privatperson og driver ikke virksomhed. Skat opfordres til at redegøre for, hvilke kriterier/beviser ud over deres antagelse, som kan retfærdiggøre fristoverskridelsen.
(...)”
Klageren har den 28. januar 2021 fremlagt følgende supplerende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse over den endelige klage:
”(...)
Det bestrides forsat, at klager har drevet uregistreret ”virksomhed” herunder ”momspligtig” virksomhed og Skattestyrelsen opfordres til at dokumentere hvilken virksomhed Skattestyrensen mener klager har drevet – herunder at der skulle foreligge momspligtig aktivitet.
VW Multivan – bytte med en Cadillac – dokumentation for køb
Som sagens bilag 4 vedlægges postering på [person6]s kontoudtog af 15. september 2015 hvoraf det fremgår, at klager hæver kr. 400.000,00.
Hensigten hermed var oprindeligt, at klager skulle købe en speciel Audi, men handlen gik i vasken, hvorfor han beholdt beløbet i sit pengeskab i, sagens bilag 2 S2-S4.
Den 3. juni 2016 købte klager Cadillacen for kr. 300.000 kontant med pengene fra pengeskabet, bilag 5.
• Skatteankestyrelsen kan lægge til grund for sin afgørelse, at købet af Cadillacen ikke er finansieret, men derimod købt kontant.
Skattestyrelsen opfordres til at oplyse, om det bestrides, at [person6] hæver kr. 400.000 kontant den 15. september 2015.
Ca. 2 måneder efter klagers køb af Cadillacen, blev denne byttet til VW Multivanen. Multivanen blev følgelig solgt i en fri handel til [person10] til kr. 400.000 kontant, hvilket beløb blev indsat i [finans1] den 8. februar 2017, idet bemærkes, at [finans1] har modtaget kopi af slutseddel og bilagt denne slutseddel indbetalingskvitteringen, bilag 6.
Det bestrides at VW Multivanen var mere end kr. 400.000 vær, da klager erhvervede bilen, desuagtet hvad den har været annonceret til på internettet. Klager har dokumenterbart solgt VW Multivanen til tredjemand i en fri handel 6 måneder efter at han byttede sig til bilen med Cadillacen.
• Det gøres gældende, at Skatteankestyrelsen derfor må lægge handelsværdien på kr. 400.000 til grund for sagen (handel mellem ikke-nærtstående).
Det gøres gældende, at klager har dokumenteret sine aktiver – herunder pengebeholdning – i år 2015 og 2016 og at det således er dokumenteret, at klager – ikke alene kunne, men også – anvendte sin egen formue til at erhverve og senere bytte sig til de omhandlede motorkøretøjer.
Ad. [adresse4]
Som sagens bilag 7 vedlægges andelsboligforeningen A/B [...], afregningsspecifikation til klager.
Det bemærkes, at der er tinglyst ejerpant (efterfølgende håndpantsat for et lån/kassekredit) på ca. 600.000 til brug for renovering af kolonihavehuset i [by4]. Lånet oprindeligt stort kr. 596.000 blev optaget den 24/4-2007. Kolonihavehuset blev erhvervet for over 14 år siden for kr. 158.307,00. Skat opfordres til at oplyse, om ovenstående bestrides.
Det gøres gældende, at klager har dokumenteret sine aktiver – herunder pengebeholdning – i år 2015 og 2016 og at det således er dokumenteret, at klager – ikke alene kunne men også – anvendte sin egen formue til at erhverve og senere bytte sig til de omhandlede biler.
Leasing af Fiaten
Som sagens bilag 8 vedlægges leasingkontrakten, samt oplysning fra klager om, at det var [[person1]] som lejede Fiaten – som klager leasede (til hende).
Som tidligere nævnt kunne [[person1]] ikke selv lease bilen, hvorfor klager gjorde dette, for herefter at leje den ud til hende.
Opmærksomheden henledes på de månedlige indbetalinger herom på klagers konto som udligner klagers udgifter iht. leasingkontrakten.
Det gøres gældende, at klager ikke havde udgifter til Fiaten/leasing, hvorfor denne udgift ikke skal medregnes i hans privatforbrug.
Lejligheden i [by1]
Som tidligere nævnt bor klager ikke i lejligheden i [by1], men derimod i sit kolonihavehus til en månedlig ydelse på ca. kr. 700,00. (Kolonihavehuset blev købt for over 14 år siden.)
Som sagens bilag 9 vedlægges lejekontrakt vedrørende lejligheden i [by1], samt bekræftelse herpå fra nuværende lejer [person9].
Det gøres gældende, at klager ikke havde udgifter til lejligheden i [by1], hvorfor denne udgift ikke skal medregnes i hans privatforbrug.
Bemærkninger til ”[forening1]”
Jeg skal beklage, hvis det forkerte kontonummer er blevet oplyst.
Det forholder sig således, at Foreningen ”[forening1]” – som har hjemsted i den kolonihaveforening i [by4] som klager bor i – har haft to forskellige registreringsnumre, jf. bilag 10.
Kontantbetalinger og øvrige betalinger til arrangementer, blev modtaget af klager og følgelig indsat på klagers konto, reg. [...] konto [...13] for herefter at blive overført til foreningens konto reg. [...] og [...], konto [...89].
Bemærkninger til Sufficiens og likviditet
Som det er redegjort for ovenfor, kan det dokumenteres, at klager havde rigelig likviditet og aktiver til sin rådighed i år 2015 og 2016 til køb/bytte af de omhandlende biler. I sagens bilag 6 er vedlagt en betalingskvittering fra [finans1] foretaget ved kasseekspedition med notering om ”salg af Harley Davidson” i forbindelse med en indsættelse af kr. 200.000,00 og kr. 20.000,00 den 13. august 2015.
De øvrige ”store posteringer” vedrøre stort set alle køb/salg/bytte af motorcykler eller biler, som klager – som bekendt – samler på. Derudover er der kun en postering fra en ven – der i år 2017 tilbagebetalte et lån på kr. 30.000, samt indbetalinger som vedrører foreningen ”[forening1]”, som løbende overføres til foreningens konto.
Det gøres gældende, at det forhold at kvitteringer for køb/salg af motorkøretøjer ca. 250.000 – 300.000 ikke kan genfindes her 5 – 6 år efter, ikke er ensbetydende med, at der ikke er realitet bag transaktionerne.
• Det skal således ikke tillægges klager til skade ved bevisvurderingen.
Yderligere
Det bestrides forsat, at klager har drevet uregistreret ”virksomhed” herunder ”momspligtig” virksomhed og Skattestyrelsen opfordres til at dokumentere hvilken virksomhed Skattesyrensen mener klager har drevet – herunder at der skulle foreligge momspligtig aktivitet.
Det gøres gældende, at klager – for den i sagen værende hovedproblemstilling omkring bilerne – til fulde har dokumenteret transaktionerne, ligesom klager har dokumenteret, sin økonomiske formåen.
Det gøres gældende, at Skattestyrelsen derimod ikke har dokumenteret, at privatforbrugsberegningen er korrekt, hvilket klager dog har dokumenteret, at den ikke er.
Det gøres gældende, at klager har dokumenteret, at Skattestyrelsen har truffet en forvaltningsretlig forkert afgørelse – uden hensyntagen til officialprincippet – idet forkert faktum er lagt til grund for sagens afgørelse.
Det gøres gældende, at Skattestyrelsen fejlagtigt har lagt til grund ved privatforbrugsberegningen, at klager boede i lejligheden i [by1], lejede/havde købt en Fiat, ikke havde kr. 400.000 stående på sin konto i år 2015, ikke havde solgt en andelsbolig i år 2014, ikke havde modtaget indbetalinger fra foreningens ”[forening1]”, ikke løbende har købt/byttet/solgt motorkøretøjer i de forgange 30 år, desuagtet at det af Skattestyrelsen afgørelse side 3 fremgår, at hele 9 motorkøretøjer er indregistreret til klager i perioden. Det bemærkes, at klager har haft et langt større antal motorkøretøjer, idet bemærkes, at disse blot ikke alle har været indregistreret.
Det gøres gældende, at Skattestyrelsen ikke har udøvet et sagligt skøn, hvor ovennævnte kriterier er inddraget, jf. FOU.2014.0006.
o Der henvises i øvrigt til FOU.2014.0006 og FOB.2018-31 hvor det udtales, ”Ombudsmanden var enig med Ankestyrelsen i, at aktivlovens § 11, stk. 7, var en ”skærpet bevisbyrderegel” for borgeren, men at reglen ikke ændrede på, at myndighederne efter officialprincippet havde pligt til at oplyse sagen.”
---o0o---
Det er Skattestyren, som har bevisbyrden for et givent påberåbt faktum, således jf. Landsskatterettens afgørelse af 27. januar 2014 (sag 13-0095164) og det bemærkes, at faktum i Skats afgørelse bestrides.
Det gøres gældende, at klagers faktum i klageskrift og replik er relevant og dokumenterer, at skattestyrelsens afgørelsen er forkert.
Det gøres gældende, at klager har bevist, at Skattestyrelsen skøn/bevisskøn ikke er funderet sagligt/i saglige kriterier, jf. UfR.2009.476/2HR, UfR. 2010.2537 HR og UfR2011.1458 HR, og at Skattestyrelsen afgørelse medfører et åbenbart urimeligt resultat.
(...)”
Repræsentanten har den 11. august 2021 fremkommet med følgende bemærkninger til den udsendte sagsfremstilling:
”(...)
SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER:
Jeg har gennemgået forslaget af 16. juni 2021 hvilket giver anledning til følgende bemærkninger.
Beskatningsgrundlaget og bevisbyrder
JUS:
Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4.
Det er uden betydning for skattepligten, om indtægten erhverves i Danmark eller i udlandet. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold, jf. skattekontrollovens § 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer).
Hvis det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, hvilket udledes af SKM2011.208.H.
Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Dette kan udledes af SKM2008.905.H.
Der lægges i denne forbindelse vægt på om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af byrettens dom i SKM2017.233.BR.
FAKTUM:
Det må således lægges til grund for skønnet i sagen, at [person6] (herefter [person6]) ejede motorcykler, biler, andelsbolig, kolonihavehuse forud for år 2015 og 2016 ligesom det må lægges til grund for skønnet, at der blev realiseret aktiver som redegør for kontantindsættelserne i banken.
For så vidt angår det utydelige bilag 5, vedlægges dette bilag nærværende processkrift, idet jeg beder Skatteankestyrelsen om at åbne bilaget i programmet ”Paint” og zoome ind, idet bemærkes, at bilaget bliver bedre læseligt og dermed understøtter [person6]s forklaring (Cadillacén blev byttet for VW Multivanen).
[person6] har vedholdende fastholdt sin forklaring og denne forklaring ses kun styrket/underbygget af sagens beviser.
Skattestyrelsens registreringer over [person6] motorkøretøjer dokumenterer, at [person6] var i besiddelse af – og har overdraget de oplyste aktiver – som danner grundlag for kontanterne/kontantindsættelserne.
Der er tidsmæssig sammenhæng mellem indsættelserne i banken eller pengeskabet i forhold til overdragelseskontrakterne på aktiverne.
[person6]s formue fordelt i lejligheder, kolonihavehus og motorcykler er betydelig højere end
Skats forhøjelse.
SUBSUMTION:
Der kan ikke stilles krav om fuldstændigt bevis for en privatpersons køb og salg. Beviskravet må derfor være lempeligere end for virksomheder der har bogføringspligt.
[person6] har – i det alt væsentlige – afgivet en forklaring som støttes af de i sagen værende om omstændigheder.
På baggrund af et samlet skøn over de i sagen værende kriterier (anført ovenfor), gøres det gældende, at [person6] forklaring ikke kan tilsidesættes.
Det gøres derfor gældende, at [person6] har løftet sin bevisbyrde og det derfor er Skattestyrelsens bevisbyrde, at bevise at ovennævnte kriterier – som understøtter [person6]s forklaring – kan tilsidesættes.
I modsat fald må forudsætningen for beskatningsgrundlaget i Skattestyrelsens afgørelse bortfalde.
(...)”
Repræsentanten har den 15. februar 2022 fremkommet med følgende supplerende bemærkninger til sagen:
”(...)
1.PÅSTANDE
INDKOMSTÅRET 2015
PRINCIPALT:
Skattestyrelsens forhøjelse af [person6]s indkomst med 522.302 kr. nedsættes til 0.
SUBSIDIÆRT:
Skattestyrelsens forhøjelse af [person6]s indkomst med 522.302 kr. nedsættes efter rettens nærmere skøn til et beløb under 522.302 kr., men over 0.
(...)
INDKOMSTÅRET 2016
PRINCIPALT:
Skattestyrelsens samlede forhøjelse af [person6]s indkomst med 908.348 kr. nedsættes til 0.
SUBSIDIÆRT:
Skattestyrelsens samlede forhøjelse af [person6]s indkomst med 908.348 kr. nedsættes efter rettens nærmere skøn til et beløb under 908.348 kr., men over 0.
(...)
SUBSIDIÆRT OG MERE SUBSIDIÆRT:
Skattestyrelsens afgørelse hjemvises.
2.SAGSFREMSTILLING
2.1.SKATTEANKESTYRELSENS FORSLAG TIL AFGØRELSE AF 16. JUNI 2021
Det fremgår af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af 16. juni 2021, at:
”...
Begrebet selvstændig virksomhed er ikke defineret i skattelovgivningen, men indholdet af begrebet fastlægges gennem praksis. Efter praksis fortolkes begrebet ens i alle skattemæssige relationer.
...”
2.2.[person6]S INDKOMST I INDKOMSTÅRENE 2015 OG 2016 UNDER SKATTESTYRELSENS EGNE OPLYSNINGER
I henhold til Skattestyrelsens oplysninger var [person6] i 2015 ansat hos [virksomhed1] v/[person11] og [virksomhed2] A/S. Han var ansat hos [virksomhed1] i hele 2015 og modtog 51.442 kr. i bidragspligtig A-indkomst. Han var ansat hos [virksomhed2] A/S fra den 1. januar 2015 til 28. februar 2015. I 2015 modtog [person6] således i hvert fald 51.111 kr. i bidragspligtig A- indkomst fra [virksomhed1] og 172.353 kr. i fleksløntilskud fra [by1] Kommune.
I henhold til Skattestyrelsens oplysninger var [person6] i 2016 ansat hos [virksomhed1] fra den 1. januar til 31. december. Han modtog i 2016 31.769 kr. i bidragspligtig A-indkomst fra [virksomhed1] og 191.793 kr. i fleksløntilskud fra [by1] Kommune.
2.3.[person6] BOEDE SAMMEN MED [person4] I INDKOMSTÅRENE 2015 OG 2016 UNDER SKATTESTYRELSENS EGNE OPLYSNINGER
Følgende fremgår af Skattestyrelsens afgørelse af 8. maj 2019 vedrørende den skønsmæssige indkomstansættelse, jf. bilag nr. 1, p. 7:
”...
Du har i hele 2015 boede sammen med [person4]. Efter Skattestyrelsens vurdering har I ikke haft fælles økonomi i perioden. Skattestyrelsens vurdering begrundes med at, der på dine kontoudtog ikke fremgår transaktioner mellem dig og [person4].
...”
3.ANBRINGENDER
3.1.FORMALITET (FORMEL SKATTERET)
3.1.1.BEKENDTGØRELSE NR. 534 AF 22. MAJ 2013 OM DEN KORTE FRIST FOR SKATTEANSÆTTELSE AF PERSONER MED ENKLE ØKONOMISKE FORHOLD
Ordlyden til den relevante del af § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om enkle økonomiske forhold er følgende:
”...
Personer, der ikke har enkle økonomiske forhold
§ 2. En skattepligtig anses ikke for at have enkle økonomiske forhold, hvis den skattepligtige
1) ikke modtager en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse efter § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse,
2) er omfattet af § 2, stk. 1 eller 3, i bekendtgørelsen om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse,
3) har status som hovedaktionær efter aktieavancebeskatningsloven,
...”
[person6] har d.d. efter det oplyste ikke fysisk faktisk eller i øvrigt i retlig forstand modtaget en selvangivelse i stedet for en årsopgørelse vedrørende indkomstårene 2015 eller 2016 (årsopgørelser er fortsat det eneste modtagne), hvorfor Skattestyrelsen ikke har bekendtgørelseshjemmel i § 2, stk. 1, til fravigelse af fristerne.
Skattestyrelsen har i øvrigt ud fra ordlyden af den omhandlede bekendtgørelse ikke hjemmel til at træffe afgørelser om erhvervsmæssig virksomhedsdrift uden for fristerne i bekendtgørelsen, herunder vedrørende udlejningsvirksomhed på [adresse3],[by1], bl.a. når der allerede er fremsendt årsopgørelser vedrørende indkomstårene 2015 og 2016 og ikke selvangivelser, hvilket er i overensstemmelse med § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse (dagældende bekendtgørelse nr. 535 af 22. maj 2013).
Denne fortolkning er kongruent med Skattestyrelsens egen praksis, der er offentliggjort i Den Juridiske Vejledning 2022-1, afsnit A.C.2.1.2.1.5.1, hvorpå [person6]i sig selv kan støtte ret.
Der er ikke andre undtagelser i den omhandlede bekendtgørelse om enkle indkomstforhold, som er anvendelige for Skattestyrelsen.
Allerede derfor skal Skattestyrelsens afgørelse annulleres som følge af hjemmelsmangler.
(...)
3.2.3.2.REALITET (MATERIEL SKATTERET OG MOMSRET)
3.2.1.PRAKSIS- OG LOVGRUNDLAG TIL ANVENDELSE VEDRØRENDE SKØNSMÆSSIG INDKOMSTSKATTEANSÆTTELSE I INDKOMSTÅRENE 2015 OG 2016
Den skønsmæssige indkomstansættelse skal foretages i henhold til alene praksis eller i anden række skattekontrollovens § 5, stk. 3 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med senere ændringer) for så vidt angår indkomstårene 2015 og 2016, jf. skattekontrollovens § 90, stk. 5.
3.2.2.BEVISBYRDEN FOR SKØNSMÆSSIG INDKOMSTSKATTEANSÆTTELSE
Denne retstilstand med Skattestyrelsens bevisbyrde vedrørende selve skønsudøvelsen/bevisskønnet fremgår tillige med mine understregninger bl.a. af forarbejderne til skattekontrollovens § 5, stk. 3, lovforslag nr. 104 i 1995 (lov nr. 1104 af 20. december 1995):
“...
Efter de almindelige principper for bevisførelse påhviler det i sådanne tilfælde (hvor SKAT fastsætter indkomsten skønsmæssigt som følge af manglende behørigt regnskab/selvangivelse) som udgangspunkt skattemyndigheden at sandsynliggøre; at den skønnede opgørelse ikke er mindre sandsynlig end andre opgørelser, set i lyset af de oplysninger som skattemyndighederne er i besiddelse af. Det bemærkes i denne forbindelse at skattemyndighederne i en situation som denne som udgangspunkt ikke har pligt til at gøre brug af de særlige kontrolbeføjelser skattemyndighederne er tillagt til at indhente oplysninger fra tredjemand, det være sig fra en anden offentlig myndighed eller fra en privat virksomhed. Skattemyndighederne kan umiddelbart basere skønnet på de oplysninger som skattemyndighederne er i besiddelse af vedrørende det pågældende og tidligere indkomstår.
...”
Lovgivningsmagten har således taget stilling hertil, hvorfor Landsskatteretten og den dømmende magt skal indordne sig herunder, jf. Grundlovens § 3, 1. pkt., jf. princippet i U.1999.841H (Tvind-dommen). Der er intet særligt som familielån (lån mellem interesseforbundne), jf. SKM2011.208.HR, som kan fravige dette udgangspunkt.
SKM2008.905.HR, der alene vedrører rette indkomstmodtager, er i øvrigt afløst via sententia posterior af SKM2010.26.HR.
Der gælder ikke nogen almindelig retsgrundsætning om in dubio pro fiscus (ved bevistvivl bevisbedømmes ikke i Skattestyrelsens favør).
Skattestyrelsen har således bevisbyrden for skønsmæssig indkomstansættelse under skattekontrollovens § 5, stk. 3, hvilken bevisbyrde ikke er løftet.
3.2.3.SKÆRPEDE BEVISSTYRKEKRAV HOS SKATTESTYRELSEN
Kravet til bevisstyrken hos Skatteministeriet v/Kammeradvokaten må være skærpet i forhold til [person6], jf. bl.a. U.2008.857/2H, e.c., og SKM2017.142.ØLR, e.c., samt retspraksis refereret eller udledt hos Lindencrone & Werlauff, Dansk Retspleje, 8. udgave, Karnov Group, p. 301 – 304 og 304ff.
Årsagen hertil er bl.a., at der er forklaringer og bevissammenhæng vedrørende bl.a. salg af Harley Davidson motorcykel for 200.000 kr., jf. skatteforvaltningslovens § 5, hvorfor kravene til modbevisernes styrke under Skattestyrelsens bevisbyrde er skærpede.
Skattestyrelsen har ikke et eksempel på, at afsenderen af det omhandlede beløb har en anden forklaring eller delvis anden forklaring end [person6], hvilket under f.eks. en vidneafhøring sædvanligvis vil blive tillagt afgørende vægt.
Disse skærpede beviskrav har Skattestyrelsen derfor ikke opfyldt.
3.2.4.LOVKRAVENE OG KRAVENE UNDER ADMINISTRATIV PRAKSIS I SIG SELV TIL SKØNSMÆSSIG INDKOMSTSKATTEANSÆTTELSE
3.2.4.1.VÆSENTLIGE MANGLER VED REGNSKABSMATERIALET ER ET LOVKRAV UNDER SKATTEKONTROLLOVENS § 5, STK. 3, OG UNDER ADM. PRAKSIS I SIG SELV
Det er et krav til anvendelse af Skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. både ordlyden og forarbejderne til bestemmelsen og/eller praksis i sig selv, jf. Den Juridiske Vejledning 2015-1 og 2016-1, afsnit A.B.5.3.3, at der skal være væsentlige mangler ved regnskabsgrundlaget.
Det er således et lovkrav (bestemmelse af Folketing og regering i forening), at der under Skatteministeriets v/Kammeradvokatens bevisbyrde skal være væsentlige mangler i skattekontrollovens § 5, stk. 3’s forstand i årsregnskaberne, førend en skønsmæssig indkomstansættelse kan foretages herudfra. Dette følger tillige i sig selv af SKATs/Skattestyrelsens administrative praksis.
Denne fortolkning af ”fyldestgørende” er i overensstemmelse med de grænser for beskatningshjemlen i skattekontrollovens § 5, stk. 3, som fremgår af forarbejderne til skattekontrollovens § 5, stk. 3 (almindelige og specielle bemærkninger) til lov nr. 1104 af 20. december 1995 m.fl. samt praksis i sig selv, jf. bl.a. Den Juridiske Vejledning 2021-1, afsnit A.C.2.1.4.4.2.2, Seidenfaden m.fl., Skattekontrolloven med kommentarer, 2000, DJØFs Forlag, p. 57 – 58, og Bonde Eriksen m.fl., Skattekontrolloven med kommentarer, 1. udgave, Karnov Group, p. 513 – 514 (væsentlige mangler) og p. 519 – 520 (privatforbrug).
Det fremgår således at de specielle bemærkninger til skattekontrollovens § 5, stk. 3, lovforslag 104 i 1995, (lov nr. 1104 af 20. december 1995), at (mine understregninger):
”Til § 5, stk. 3: Det foreslås, at skattemyndighederne - ligesom efter gældende ret - skal kunne skatteansætte en skattepligtig af en skønsmæssigt opgjort skattepligtig indkomst eller formue, hvis den skattepligtige ikke har selvangivet indkomsten eller formuen på ansættelsestidspunktet, eller en bogførings- eller regnskabspligtig ikke har indgivet årsregnskab på dette tidspunkt. Dette gælder også tilfælde, hvor ”en selvangivelse eller etskattemæssigt årsregnskab” er så mangelfuldt, at de ikke kan sidestilles med henholdsvis en selvangivelse eller et skattemæssigt årsregnskab, jf. § l og 3.”
Den omhandlede lovlige praksis i sig selv fremgår tillige af kendelser og afgørelse fra Landsskatteretten, jf. vedrørende væsentlige mangler ved regnskabsmaterialet som krav til skønsmæssig indkomstansættelse under skattekontrollovens § 5, stk. 3, bl.a. Landsskatterettens kendelse af 2. marts 2011 med j.nr. 10-011237, Landsskatterettens kendelse af 26. april 2011 med j.nr. 08-03560, Landsskatterettens kendelse af 17. juni 2011 med j.nr. 11-01854, Landsskatterettens kendelse af 1. august 2011 med j.nr. 08-02366, Landsskatterettens kendelse af 7. december 2011 med j.nr. 09-01914, Landsskatterettens kendelse af 7. december 2011 med j.nr. 09-2397, Landsskatterettens kendelse af 7. december 2011 med j.nr. 09-2459 og Landsskatterettens kendelse af 11. januar 2013 med j.nr. 12- 01190404.
Kravene til væsentlighed er betydelige (”...ikke kan sidestilles med et årsregnskab”), jf. også forarbejderne ovenfor. Væsentlighed skal således vurderes i skattekontrollovens § 5, stk. 3’s forstand.
Skattestyrelsen har ikke påvist sådanne væsentlige mangler ved regnskabsmaterialet, hvilket regnskabsmateriale i øvrigt ikke foreligger som følge af, at der ikke er drevet erhvervsmæssig virksomhed eller i øvrigt virksomhed, hvorfor der ikke er hjemmel til skønsmæssig indkomstansættelse.
3.2.4.2.RETSPRAKSIS OG ADMINISTRATIV PRAKSIS (INGEN OG DIVERGERENDE ANVENDELSE AF LOVHJEMMEL TIL SKØNSMÆSSIG INDKOMSTANSÆTTELSE UNDER EN PRIVATFORBRUGS- OG FORMUEOPGØRELSE (FOR LAVT ELLER EKSTRAORDINÆRT FOR LAVT PRIVATFORBRUG)
Der er ingen lovhjemmel til skønsmæssig indkomstansættelse via privatforbrugs- og formueopgørelse, jf. forarbejderne til skattekontrollovens § 5, stk. 3, citeret ovenfor.
F.eks. en oplysningsadgang hos Skattestyrelsen via skattekontrollovens § 1, stk. 1, § 6 B, stk. 1 samt § 2, stk. 1 og § 55, stk. 1, udgør ikke en beskatningslovhjemmel, jf. ordlyden og forarbejderne til de omhandlede lovbestemmelser.
Men det fremgår af TfS 2001, 980 H/SKM2002.70H, hvis påstandsdokumenterne læses, at der er lovhjemmel til skønsmæssige indkomstansættelser ved et ekstraordinært for lavt privatforbrug (§ 3 i lov nr. 281 af 8/6 1977 om skattemyndighedernes organisation og klageadgang m.v., § 1, stk. 1, nr. 2, i lov nr. 283 af 8/6 1977 om ændring af forskellige skattelove, og § 5, stk. 3, i skattekontrolloven (indført ved lov nr. 1104 af 20/12 1995)). Der er ikke lovhjemmel, hvis der alene er et for lavt privatforbrug, jf. TfS 2011, 360 V (alene praksis).
SKM2011.209.HR må under forhandlingsmaksimen kvalificeres som en skønsmæssig indkomstansættelse uden lovhjemmel, jf. retsplejelovens §§ 218 og 218 a og påstandsdokumenterne, jf. den underliggende landsretsdom SKM2009.164.ØLR hvortil Højesteret henviste og den underliggende afgørelse fra bl.a. Landsskatteretten. En sådan retsanvendelse er i overensstemmelse med bl.a. TfS 2011, 360 V og praksis, jf. som gengivet i bl.a. Den Juridiske Vejledning 2015-1, afsnit A.B.5.3.3, og litteraturen hos Lars Apostoli i TfS 2003, 401 (ingen lovhjemmel til skønsmæssig indkomstansættelse).
Dette følger således af uensartet højesteretspraksis og retspraksis samt praksis i øvrigt, jf. forhandlingsmaksimen i retsplejelovens § 338, jf. bl.a. U.2018.57H og Jon Stokholm, Højesteret – 350 år, Gyldendal, 2011, p. 351 - 353 (Højesteret tager alene stilling til nedlagte påstande og fremsatte anbringender). Jon Stokholm har således i overensstemmelse med U.2018.57H og al øvrigt litteratur om forhandlingsmaksimen skrevet i Højesteret – 350 år, Gyldendal, 2011, p. 351 - 353:
”Generelle synspunkter vedrørende Højesterets stilling på skatteområdet i tiden efter ca. 1960
...
Højesterets virke på skatteområdet tager udgangspunkt i bestemmelserne i skatteforvaltningslovens §§ 48 og 49 i samspil med retsplejelovens kapitel om den borgerlige retspleje. Skattesager behandles i Højesteret i den borgerlige retsplejes former; det vil sige ganske som alle andre sager, der ikke er straffesager. For Højesteret rummer sagsgangen i en skattesag intet særligt.
...
Sagen omfattes af sædvanlige civile procesretlige grundsætninger, navnlig forhandlingsmaksimen. Højesteret afgør sagen inden for de rammer, som parternes påstande, anbringender og bevisligheder udgør.
Højesteret tager ikke af egen drift skrift til oplysning af sagen og kan ikke nå til et resultat, der ligger uden for det processtof, som parterne tilvejebringer.
...
Kammeradvokatens stilling kan heller ikke sammenlignes anklagemyndighedens stilling med det særlige objektivitetskrav, som indeholdes i retsplejelovens § 96, stk. 2.
...”
Den retsopfattelse med ingen lovhjemmel til skønsmæssig indkomstansættelse ved enten væsentlige mangler ved regnskabsgrundlaget eller et ekstraordinært for lavt privatforbrug eller et for lavt privatforbrug eller varierende anvendelse heraf er anvendt af Landsskatteretten.
Skattestyrelsens egen daværende og nuværende fortolkning af retsgrundlagene, jf. bl.a. Den Juridiske Vejledning 2016-1 – 2018-2, afsnit A.B.5.3.3, er i øvrigt, at der ikke er lovhjemmel til de skønsmæssige indkomstskatteansættelser ved hverken et for lavt eller ekstraordinært for lavt privatforbrug. Denne praksis (ulovhjemlet og uhjemlet bebyrdende regulering af skattebyrden) er undertiden tillige, herunder i strid med TfS 2001, 980 H/SKM2002.70H, anvendt i forhold til væsentlige fejl og mangler ved regnskabsgrundlaget.
Landsskatterettens kendelse af 27. oktober 2008 med j.nr. 08-02943 er udtryk for en fast ensartet praksis, jf. Landsskatterettens kendelse af 15. oktober 2008 ("også selv om en skatteyders regnskabsmateriale ikke måtte være tilsidesætteligt, jf. principperne i Højesterets dom gengivet i UfR 1967, side 635") og Landsskatterettens kendelse af 26. januar 2009 med j.nr. 06-0423.
Det fremgår bl.a. af TfS 2015, 282, at den i Højesteretsdommen (U.1967.635H) anførte lovhjemmel er ophævet (statsskattelovens § 23, stk. 4), og lovhjemmel er i øvrigt ikke anført i begrundelsen.
Der er således op til tusindvis af afgørelser med denne begrundelse efter ophævelsen af den tidligere lovhjemmel i statsskattelovens § 23, stk. 4, hvilke afgørelser, idet omfang de ikke er makuleret eller gået til som følge af vandskade i arkivet, kan findes i Landsskatterettens arkiv.
Landsskatteretten har bl.a. senere i 1) kendelse af 27. maj 2015 med j.nr. 12-0191426 yderligere henvist til den Højesteretsdom, hvori skattekontrollovens § 5, stk. 3, blev godkendt som hjemmel, jf. dog for fortsatte sondringer under trinlavere og senere retspraksis i TfS 2015, 282. Men kendelsen indeholdt heller ikke nogen angivelse af lovhjemmel (juridisk nøgle/bemyndigelse fra lovgivningsmagten til adgang til skattesubjekternes kister). En lignende afart (anden juridisk begrundelsesmodel) uden angivet lovhjemmel kan findes i bl.a. 2) Landsskatterettens kendelse af 23. december 2014 med j.nr. 13- 0074662 og Landsskatterettens kendelse af 20. marts 2017 med j.nr. 13-6642933. En tredje juridisk begrundelsesmodel uden angivet lovhjemmel kan findes i 3) Landsskatterettens afgørelse af 3. august 2016 med j.nr. 13-0226512, hvori der er henvist til SKM2011.208H (dommen er under det offentligt tilgængelige i øvrigt umiddelbart alene en forhøjelse i henhold til statsskattelovens § 4 og dermed ikke en skønsmæssig indkomstansættelse, men Kammeradvokatens domsreferat med angivne lovhjemler m.v. er uden juridisk kongruens). En fjerde juridisk begrundelsesmodel med angivelse af lovhjemmel (statsskattelovens § 5, stk. 3) kan findes i 4) Landsskatterettens kendelse af 13. marts 2017 med j.nr. 13- 0721470. Se for femte afart af en juridiske begrundelsesmodel med generel angivelse af love uden fikseringslovhjemmel i 5) Landsskatterettens kendelse af 15. oktober 2008 med j.nr. 08-01570.
Der er således ikke lovhjemmel til skønsmæssig indkomstansættelse ud fra en privatforbrugs- og formueopgørelse.
Skattestyrelsen har ikke påvist et ekstraordinært for lavt privatforbrug i de omhandlede indkomstår, jf. TfS 2001, 980/SKM2002.70H, allerede hvorfor der ikke er hjemmel til skønsmæssig indkomstansættelse.
Derfor er der ikke lovhjemmel eller i anden række i administrativ praksis til skønsmæssig indkomstansættelse ud fra et for lavt eller ekstraordinært privatforbrug i de omhandlede indkomstår.
Allerede derfor skal Skattestyrelsens afgørelse annulleres som følge af hjemmelsmangler.
3.3.MANGLENDE LOVHJEMMEL SAMT HJEMMEL TIL KVALIFIKATIONEN AF ERHVERVSMÆSSIG VIRKSOMHED
Det gøres i øvrigt i første række gældende, at den skatteretlige kvalifikation mellem erhvervsmæssig virksomhed, hobbyvirksomhed eller lønmodtagerstatus alene hviler på praksis. Dette er i overensstemmelse med Skattestyrelsens egen kvalifikation heraf, jf. bl.a. Den Juridiske Vejledning 2022- 1, afsnit C.C.1.3.2.1., samt Skatteankestyrelsens i sit forslag til afgørelse af 16. juni 2021.
Afgørelsen er således på dette punkt i strid med Grundlovens § 3, § 43, 1. led, samt § 46, stk. 1 og 2, samt EMRK TP 1, art. 1, og EUC art. 17, jf. art. 52, stk. 3.
Allerede derfor er både Skattestyrelsens afgørelse ugyldig og skal annulleres, jf. bl.a. TfS 2015, 282.
I den forbindelse skal der konkret gøres opmærksom på straffelovens §§ 155 – 157, jf. retsplejelovens § 129, jf. § 338, jf. bl.a. Støjberg-sagen og Mink-kommissionen.
3.3.1.INGEN AF DE OMHANDLEDE KRITERIER/HENSYN I DEN JURIDISKE VEJLEDNING 2022-1, AFSNIT C.C.1.3.2.1., ER ANFØRT ELLER AFVEJET I SKATTESTYRELSENS AFGØRELSE
Ingen af de omhandlede kriterier/hensyn i Den Juridiske Vejledning 2022-1, afsnit C.C.1.3.2.1., er anført eller afvejet i Skattestyrelsens afgørelse.
3.4.DE OMHANDLEDE SKØNSMÆSSIGE OPGØRELSER ELLER BEVIS- OG VÆRDISKØN VEDRØRENDE [person6]S INDKOMST ER VÆSENTLIGT FEJLBEHÆFTEDE
De omhandlede opgørelser eller bevis-/værdiskøn vedrørende skønsmæssig indkomstansættelse er væsentligt fejlbehæftede, hvorfor Skattestyrelsens afgørelse tillige derfor skal annulleres, ændres eller hjemvises, jf. bl.a. SKM2013.530.VLR, SKM.2013.525.ØL, SKM2013.744.ØLR, SKM2014.612.BR, SKM2015.381.BR, SKM2015.643.VLR og SKM2016.540.BR.
Der henvises til [person6]s replik herom med overskrifter vedrørende hvert hovedanbringende samt til den nedenfor supplerende og uddybende.
3.4.1.[person6] BOEDE SAMMEN MED [person4] I INDKOMSTÅRENE 2015 OG 2016
[person6] boede sammen med [person4] i indkomstårene 2015 og 2016.
Det forhold, at der ikke d.d. er dokumenteret overførte økonomiske midler mellem parterne, betyder ikke, at de ikke afholder fælles udgifter og deles om udgifterne med hvert sit privatforbrug til rådighed.
Privatforbrugsberegningen skal således foretages for samlevende med følgende reducerede udgifter, hvilket i sig selv er en væsentlig mangel ved det udøvede bevis- og værdiskøn.
3.4.2.HVILEN TYPE ERHVERVSMÆSSIG VIRKSOMHED I ALENE PRAKSIS’ FORSTAND OG SELVSTÆNDIG ØKONOMISK VIRKSOMHED SKULLE [person6] HAVE DREVET I GIVET FALD UNDER NORMALE BRUTTO- OG NETTOAVANCER?
Det er ikke anført i Skattestyrelsens afgørelse, hvilken type virksomhed [person6] skulle have drevet, og hvilken brutto- og nettoavance denne type virksomhed normalt har.
Det forhold, at Skattestyrelsen ansætter skønsmæssige udgifter, jf. bilag nr. 1, p. 9 og 12 (Skattestyrelsens afgørelse), kan ikke i sig selv erstatte en anvendelse af bruttoavancer- og nettoavancer for den omhandlede virksomhedsdrift ved skønsudøvelsen. I hvert fald skal både bl.a. det generelle og konkrete anvendes til en skønsmæssig triangulering af den mest muligt korrekt skønsmæssige indkomstskatteansættelse, som kan sættes i stedet for [person6]s selvangivelse/skøn, idet Skattestyrelsen har bevisbyrden, jf. forarbejderne til skattekontrollovens § 5, stk. 3, i lovforslag 104 i 1995, (lov nr. 1104 af 20. december 1995).
Dette er i sig selv en væsentlig mangel ved det udøvede bevis- og værdiskøn.
3.4.3.[person6] HAR UNDER SKATTESTYRELSENS EGNE OPLYSNINGER HAFT INDTÆGTER I INDKOMSTÅRENE 2015 OG 2016 SVARENDE TIL HANS UDGIFTER OG UDGIFTER I EN SÆDVANLIG, BESKEDEN HUSSTAND UDEN BØRN, HERUNDER SOM SAMLEVENDE
[person6] har under Skattestyrelsens egne oplysninger haft indtægter i indkomstårene 2015 og 2016, jf. afsnit 2.2. ovenfor, svarende til hans udgifter og udgifterne i en sædvanlig relativt beskeden husstand uden børn, herunder som samlevende.
Dette - sammenholdt med hans egne troværdige forklaring og dokumentation for de omhandlede overførsler m.v., jf. bl.a. [person6]s replik – må i sig selv kvalificere en væsentlig mangel ved det udøvende bevis- og værdiskøn, således at Skattestyrelsens også derfor ikke har løftet sin bevisbyrde for sin skønsmæssige indkomstskatteforhøjelse.
(...)
3.7.HAR TILSIDESAT OFFICIALMAKSIMEN MED AFGØRELSENS UGYLDIGHED OG ANNULLATION ELLER HJEMVISNING TIL RETSFØLGE
Skattestyrelsen har tilsidesat officialmaksimen (en sag skal oplyses tilstrækkeligt faktisk og/eller retligt, inden en afgørelse træffes) med afgørelsens ugyldighed og annullation eller hjemvisning til retsfølge.
De omhandlede retlige spørgsmål i disse supplerende bemærkninger punkt 3.1. – 3.3. er ikke tilstrækkeligt undersøgt af Skattestyrelsen, hvilket udgør retlige mangler i forhold til tilstrækkelige retlige undersøgelser til en korrekt afgørelse.
De omhandlede faktiske og retlige spørgsmål i denne klages punkt 3.4. - 3.6. er ikke tilstrækkeligt undersøgt af Skattestyrelsen, hvilket udgør retlige mangler i forhold til tilstrækkelige faktiske og retlige undersøgelser til en korrekt afgørelse.
Disse mangler/fejl er i sig selv eller samlet under en garantiforskrift og er derfor generelt væsentlige.
I anden række kan det ikke afvises eller udelukkes, at afgørelsen ville have fået et andet resultat, hvis sagens faktum var blevet tilstrækkeligt undersøgt, jf. bl.a. U.1996.1462H, U.2005.1780H og U.2015.3233H (konkret væsentlighedsvurdering).
Skattestyrelsens afgørelse er således behæftet med flere væsentlige sagsbehandlingsfejl, der i sig selv eller samlet skal medføre afgørelsens ugyldighed, jf. bl.a. U.2008.2596H, e.c.
Afgørelsen skal derfor annulleres og/eller i anden række hjemvises til fornyet behandling.
(...)”
Retsmøde i Landsskatteretten
Under retsmødet nedlagde repræsentanten påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse skal annulleres, subsidiært hjemvises og mere subsidiært, at ansættelsen af klagerens skattepligtige indkomst skal nedsættes. Repræsentanten gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med deres tidligere udtalelse.
Landsskatterettens afgørelse
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal årligt oplyse told- og skatteforvaltningen om sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ. Det følger af, skattekontrollovens § 2, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1535 af 19. december 2017).
Det følger af skattekontrollovens § 5, stk. 1, at skattepligtige, som er omfattet af regler om pligten til at give told- og skatteforvaltningen oplysninger som nævnt i § 2 digitalt efter regler fastsat af skatteministeren i medfør af skatteforvaltningslovens § 35, stk. 1-4, skal give oplysningerne i et oplysningsskema ved anvendelse af de digitale kanaler, som told- og skatteforvaltningen anviser.
Af skattekontrollovens § 74, stk. 1, fremgår, at hvis en skattepligtig omfattet af § 5 ikke rettidigt giver told- og skatteforvaltningen oplysninger efter § 2, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skatteansættelse skønsmæssigt.
Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. Skattemyndighederne kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret.
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008 offentliggjort i SKM2008.905.H. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaring kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af SKM2011.208.H.
Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel efter skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.
Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 fremgår følgende:
”(...)
§ 26
Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.
(...)”
Af bekendtgørelse 2013-05-22 nr. 534 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold fremgår, at ansættelsesfristen er den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, hvis den skattepligtige har enkle økonomiske forhold.
I henhold til bekendtgørelsens § 2, nr. 1, gælder det, at en lønmodtager ikke anses for at have enkle økonomiske forhold, hvis vedkommende har indkomst eller fradrag af en sådan art, at den/det ikke er dækket af rubrikkerne på den fortrykte selvangivelsesblanket for det pågældende indkomstår.
Påstand om hjemvisning eller ophævelse af Skattestyrelsens afgørelse
Repræsentanten har til støtte for sin principale påstand om hjemvisning eller ophævelse af Skattestyrelsens afgørelse har gjort gældende, at skatteforvaltningens varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat for indkomstårene 2015 og 2016 er fremsat for sent, idet klageren er omfattet af den korte ansættelsesfrist i bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018.
Retten finder, at der ikke er grundlag for at hjemvise eller ophæve Skattestyrelsens afgørelse, idet denne er varslet og truffet overfor klageren i rette tid.
Hertil bemærker retten, at det er fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, som finder anvendelse for varsling og ændring af skatteansættelsen, og at varsel om foretagelse eller ændring er af en ansættelse derfor er fremsat rettidigt for indkomstårene 2015 og 2016.
Ved vurderingen har retten lagt vægt på, at bekendtgørelse nr. 1305 alene omfatter lønmodtagere, som har enkle økonomiske forhold. Retten finder, at klageren har drevet uregistreret virksomhed, hvorefter klageren ikke er omfattet af den korte ansættelsesfrist i bekendtgørelsen. Klageren har således ikke status som lønmodtager med enkle økonomiske forhold. Videre har retten lagt vægt på, at forslag til afgørelse er fremsendt den 11. februar 2019, og at afgørelsen er truffet den 8. maj 2019, hvorfor både forslag til afgørelse og afgørelse overholder fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, for så vidt angår indkomstårene 2015 og 2016.
Overskud af uregistreret virksomhed
Retten finder, at klageren ikke har godtgjort, at bankindsætningerne stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klageren. Dermed er det rettens opfattelse, at bankindsætningerne anses at vedrøre skattepligtige indtægter.
Der er lagt vægt på, at klagerens forklaringer ikke er støttet af objektive kendskabsgerninger.
Der er til støtte for klagerens forklaring om, at bankindsætningerne på 200.000 kr. skulle vedrøre betaling for salg, bytte eller lån af klageres private motorkøretøjer, fremlagt en e-mail fra en bankrådgiver i [finans1] med en kvitteringsskrivelse for en bankindsætning på 200.000 kr.
Retten bemærker, at det fremgår af kvitteringsskrivelsen, at der er indsat 200.000 kr. for salg af en Harley Davidson. Denne bankindsætning er på kvitteringsskrivelsen dateret den 13. august 2015.
Det fremgår af klagerens personlige skatteoplysninger, at en Harley Davidson motorcykel er afgået klagerens registrering den 11. august 2015. Efter rettens opfattelse er det dog ikke godtgjort, at bankindsætningen på 200.000 kr. vedrører skattefrie indtægter fra et salg af en motorcykel, da der ikke er fremlagt dokumentation for selve salget af en Harley Davidson motorcykel eller dennes salgspris, hvorfor retten ikke finder sammenhængen mellem bankindsætningen og salget tilstrækkeligt godtgjort.
Der er ikke fremlagt yderligere dokumentation for, at bankindsætningerne vedrører køb, salg eller bytte af private ejendele i de påklagede indkomstår.
Videre har klageren ikke fremlagt dokumentation for, at bankindsætningen på 31.000 kr. vedrører udbetaling af skattefrie forsikringsmidler for en Audi med registreringsnummer [reg.nr.3]. Retten bemærker i øvrigt, at en sådan bankindsætning ikke indgår i Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst.
For så vidt angår bankindsætningen på 30.000 kr. i indkomståret 2016, er det rettens opfattelse, at det ikke er dokumenteret, at beløbet stammer fra skattefrie eller allerede beskattede midler, som klageren har opbevaret i sit pengeskab. Klagerens forklaringer er ikke underbygget af bankkontoudtog, hvoraf der fremgår større kontante hævninger, som efterfølgende kan anses at dokumentere at være indsat på bankkonto.
Retten bemærker, at der stilles samme dokumentationskrav til private dispositioner af betydning for privatforbruget som til erhvervsmæssige dispositioner. Pengebeholdninger, der påstås opbevaret i pengeskab og efterfølgende indsættes på bankkonto kræves normalt dokumenteret, og klageren har ikke fremlagt nogen dokumentation herfor. Der henvises til domme refereret i SKM2018.622.BR og SKM2017.534.ØLR.
Det er rettens opfattelse, at bankindsætningerne med posteringsteksterne, som angiver ”[forening1]”, er tilgået klageren og ikke til foreningen [forening1]. Det fremlagte materiale om foreningen [forening1] vedrører enten andre indkomstår end de påklagede eller er ikke dateret. Materialet kan således hverken i sig selv eller sammen med posteringsteksterne godtgøre, at klageren har modtaget pengene på foreningens vegne. Det fremgår endvidere af de fremlagte tilmeldingssedler fra foreningen, at indbetalingerne for indmeldelse og arrangementer skal indbetales til andre end klagerens bankkonti.
Klagerens håndskrevne bemærkning om, at mobilepay indbetalinger og kontante betalinger er indgået på klagerens private bankkonto eller klagerens forklaring under straffesagen om, at han har modtaget betaling for arrangementer på foreningens vegne, kan ikke føre til andet resultat, da forklaringen ikke er støttet af objektive kendsgerninger. Endelig bemærker retten, at bankindsætningerne med disse posteringstekster er af en anden størrelsesorden end de beløb, som fremgår af det fremlagte materiale, og der ikke er fremlagt dokumentation, der støtter op om bankindsætningernes størrelse, tidsmæssige sammenhæng med arrangementer, eller at midlerne er ført tilbage eller anvendt til foreningen.
Klagerens forklaring om, at en bankindsætning den 27. september 2016 vedrører klagerens salg af en Multivan er ikke behandlet, idet Skattestyrelsen ikke har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med en sådan bankindsætning.
Der er fremlagt erklæring fra klageren om, at han har udlejet den leasede Fiat til [person1], hvilket klageren også har afgivet forklaring om under straffesagen mod klageren. Retten bemærker, at selvom der på nogle af posteringsteksterne er angivet [person1] eller andre lignende referencer, anser retten det ikke for godtgjort, at bankindsætningerne vedrører betaling for udlejning eller godtgørelse for udgifter for bilen. Retten bemærker, at der ikke er nogen kontinuitet og tidsmæssig sammenhæng i bankindsætningerne eller, at det på anden måde kan anses for tilstrækkeligt godtgjort, at bankindsætningerne udgør betalinger i relation til klagerens og [person1]’s mellemværende for bilen.
Der er ikke fremkommet andre forklaringer eller fremlagt dokumentation, som kan godtgøre, at bankindsætningerne vedrører skattefrie eller allerede beskattede midler.
Det skal herefter vurderes, hvorvidt Skattestyrelsen med rette har anset klageren for at have drevet uregistreret virksomhed i indkomstårene 2015 og 2016.
Retten bemærker, at der i indkomståret 2015 fremgår bankposteringer, hvori der i posteringsteksten er angivet ”faktura” efterfulgt af et fakturanummer, og at der af kontoudtogene kan konstateres kontinuerlige bankindsætninger af en vis størrelse, art og omfang i indkomstårene 2015 og 2016.
Klageren har ikke tilstrækkeligt godtgjort, at klageren af andre årsager skulle have haft indtægter af en sådan størrelsesorden, hvorfor bankindsætningerne må anses at vedrøre indtægter fra uregistreret virksomhed.
Retten har lagt vægt på karakteren af bankindsætningerne, hyppigheden og den enkelte og samlede størrelse af bankindsætningerne.
Landsskatteretten finder på den baggrund, at klageren har drevet uregistreret virksomhed i indkomstårene 2015 og 2016, hvorfor det er berettiget, at bankindsætningerne er anset som overskud af uregistreret virksomhed.
Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår forhøjelse af overskud af uregistreret virksomhed for indkomstårene 2015 og 2016.
Skønsmæssig forhøjelse som følge af klagerens negative privatforbrug
Landsskatteretten finder, at klageren ikke har godtgjort, at klageren har erhvervet en Volkswagen Multivan ved bytte af et allerede beskattet eller skattefrit aktiv eller allerede beskattede eller skattefrie midler i øvrigt. Det er dermed berettiget, at udgiften for erhvervelsen af bilen indgår i den foretagne privatforbrugsberegning, som forhøjelsen af den personlige indkomst for indkomståret 2016 er baseret på.
Retten bemærker, at selvom klageren, i straffesagen mod klageren ved [by2] Byret, SS 4-24547/2019, har afgivet forklaring om, at han har erhvervet bilen ved en lige byttehandel, og derved ikke har betalt for erhvervelsen af bilen med andre midler, kan klagerens forklaring ikke godtgøre, at erhvervelsen af bilen er sket ved en byttehandel eller til hvilken værdi. Der er ikke fremlagt anden dokumentation for byttehandlen.
Retten bemærker, at repræsentanten, efter Skatteankestyrelsens udsendelse af sagsfremstilling, har fremlagt en slutseddel, hvoraf det fremgår, at der er solgt en Cadillac og købt en Volkswagen Multivan. Retten finder dog fortsat, at klageren ikke har dokumenteret at have erhvervet byttebilen, den omtalte Cadillac, ved betaling af allerede beskattede eller skattefrie midler, som klageren har forklaret at have hævet og herefter har opbevaret i et pengeskab, indtil erhvervelsen af byttebilen. Der er således ikke fremlagt dokumentation for denne pengestrøm, og at den omtalte Cadillac er erhvervet i indkomståret 2016 for de midler, som klageren har fået udbetalt fra sin bankkonto i indkomståret 2015.
Det er rettens opfattelse, at Skattestyrelsens ansættelse af klagerens købesum af den erhvervede Volkswagen Multivan ikke kan tilsidesættes som åbenbart urimelig, idet bilen er værdiansat til den annoncerede pris fra forhandleren, fratrukket en rimelig prisnedsættelse, og der ikke er fremlagt en mere retvisende værdiansættelse eller slutseddel for handlen. Videre bemærkes, at det ikke er dokumenteret, at det er mere retvisende at værdiansætte bilen til 400.000 kr., som klageren efter en kortere ejerperiode har afhændet bilen til. Endelig bemærkes, at den fremlagte slutseddel indeholder oplysninger om køb af en Volkswagen Multivan og salget af en Cadillac, men der ikke fremgår oplysninger af denne slutseddel om købesummen og dens berigtigelse eller, hvordan bytteprisen er fastsat. Udgiften for erhvervelsen af bilen fastholdes dermed til 649.000 kr.
Klageren har endvidere ikke godtgjort, at denne har haft lavere udgifter i indkomståret 2016 end de udgifter, der fremgår af privatforbrugsberegningen.
Der er fremlagt en lejeaftale mellem [person9] og klageren for ejendommen [adresse3], [by1], hvoraf fremgår, at der skal betales 5.000 kr. månedligt. Retten bemærker hertil, at lejeaftalen ikke er dateret. Endvidere er der fremlagt en leasingaftale og en erklæring fra [person1] om, at klageren har en leasingaftale, som [person1] har betalt for. Det kan dog ikke af de indhentede kontoudtog for klageren bankkonti udledes, at [person9] eller [person1] har afholdt klagerens udgifter, eller i hvilket omfang, for henholdsvis leasingbil eller lejlighed i indkomståret 2016. Det er derfor ikke godtgjort, at disse poster ikke skal indgå i privatforbrugsopgørelsen.
Det er rettens opfattelse, at der ikke er anført andet, der kan føre til, at klagerens udgifter for indkomståret 2016 skulle være ansat lavere eller, at klageren har haft skattefrie midler til at dække det negative privatforbrug, som klagerens indkomst er blevet forhøjet med. Der er ved privatforbrugsberegningen taget stilling til klagerens indeståender i banken, og der er ikke fremlagt dokumentation for, at klageren har haft yderligere opsparede skattefrie eller allerede beskattede midler i pengeskab eller andre steder, som klageren har anvendt til at dække det negative privatforbrug.
Endvidere støtter klagerens forklaringer om låneforholdet med [person2] samt fremlæggelsen af lånedokumentet, at der er medregnet et lån til H på 300.000 kr. til klagerens privatforbrug i indkomståret 2016.
På baggrund af ovenstående anses det ikke for tilstrækkeligt godtgjort af klageren, at klageren har erhvervet bilen ved bytte af et privat aktiv, og Skattestyrelsen har på baggrund af det beregnede privatforbrug været berettiget til at fastsætte yderligere indkomst efter et skøn.
Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen for så vidt angår forhøjelsen af klagerens skattepligtige indkomst med 649.902 kr. som anden personlig indkomst for indkomståret 2016.
Landsskatteretten stadfæster på baggrund af ovenstående Skattestyrelsens afgørelse.