Kendelse af 15-04-2020 - indlagt i TaxCons database den 09-05-2020

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...1], herefter selskabet, blev registreret den 18. juni 2012 under branchekoden 532000 ”andre post- og kurertjenester”. Selskabets formål er at udøve virksomhed med handel og service samt aktiviteter i tilknytning hertil. Selskabet er ejet og drevet af [person1] og [person2], herefter direktørerne.

Selskabet har udført opgaver inden for transport, som underleverandør for selskabets eneste kunde [virksomhed2] A/S. Selskabet har både anvendt egne ansatte og underleverandører til at udføre kørslen. Selskabet blev momsregistreret med virkning fra den 18. juni 2012, og registreret for A-skat og AM-bidrag med virkning fra den 1. juli 2012. Selskabet har i afgiftsperioden haft 2-9 ansatte medarbejdere.

Selskabet har anvendt forskudt regnskabsår, som løber fra den 1. juli 2015.

Det fremgår af selskabets resultatopgørelse for perioden 1. juli 2015 til 30. juni 2016, at der har været afholdt udgifter til fremmed arbejde under posten ”variable omkostninger” med 6.327.005,89 kr. inkl. moms, og udgifter til lønninger under posten 1470 ”løn” med 1.010.218,51 kr.

Det fremgår af selskabets resultatopgørelse for perioden 1. juli 2016 til 30. juni 2017, at der har været afholdt udgifter til fremmed arbejde er anført under henholdsvis posten ”variable omkostninger” med 6.221.129,96 kr. inkl. moms, og udgifter til lønninger under posten 1470 ”løn” med 1.525.533,28 kr.

Det fremgår af selskabets resultatopgørelse for perioden 1. januar 2017 til 31. marts 2018, at selskabets omsætning har udgjort i alt 6.992.773,73 kr., heraf har udgifter til vareforbrug og fremmed arbejde udgjort 5.473.861,23 kr. og udgifter til lønninger 812.607,55 kr.

Ifølge kontospecifikationen, har selskabet i indkomstårene 2016 og 2017 afholdt udgifter til fremmed arbejde for underleverandørerne [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5] IVS samt [virksomhed6] for i alt 984.178 kr. ekskl. moms. Selskabet har ikke fremlagt fakturaer eller kreditnotaer for, hvad den fratrukne udgift vedrører.

Skattestyrelsen har på baggrund af kontospecifikationer ikke godkendt fradrag for fremmed arbejde vedrørende følgende underleverandører:

Selskabet har til brug for sagsbehandlingen fremlagt samarbejdskontrakter indgået mellem selskabet og underleverandørerne [virksomhed3] og [virksomhed5] IVS. Kontrakterne er bygget ens op, og indeholder ikke en beskrivelse af arbejdsopgaver, eller oplysninger om leveringsdato eller leveringssted for samarbejdet.

Selskabet har endvidere fremlagt kontoudtog for perioden 1. januar 2016 til 30. marts 2018, vedrørende konto nr. [...99]. Der er ikke direkte overensstemmelse mellem kontoudtoget og størrelsen på beløbene i kontospecifikationen.

Følgende oplysninger foreligger vedrørende de angivne underleverandører:

[virksomhed3], CVR-nummer [...2]

[virksomhed3], herefter [virksomhed3], blev registreret med startdato den 1. juli 2015 under branchekoden 532000 ”andre post- og kurertjenester”. [virksomhed3] ophørte den 19. februar 2019. [virksomhed3] var ifølge det Centrale Virksomhedsregister ikke registeret med ansatte medarbejdere i indkomstårene.

[virksomhed4], CVR-nummer [...3]

[virksomhed4], herefter [virksomhed4], blev registreret med startdato den 1. november 2016 under branchekoden 532000 ”andre post- og kurertjenester”. [virksomhed4] har i perioden været registreret med følgende bibranche 811000 ”kombinerede serviceydelser”. [virksomhed4] har ifølge det Centrale Virksomhedsregister ikke været registeret med ansatte medarbejdere i indkomstårene.

[virksomhed5] IVS, CVR-nummer [...4]

[virksomhed5] IVS, herefter [virksomhed5], blev registreret med startdato den 22. august 2014 under branchekoden 532000 ”andre post- og kurertjenester”. [virksomhed5]s formål er at levere serviceydelser. [virksomhed5] er tager under konkursbehandling den 9. maj 2019. [virksomhed5] har ifølge det Centrale Virksomhedsregister haft 1 ansat medarbejder i 1. – 4. kvartal af 2017. [virksomhed5] har ikke haft ansatte medarbejder i 2. kvartal af 2018.

[virksomhed6], CVR-nummer [...5]

[virksomhed6], herefter [virksomhed6], blev registeret med startdato den 22. juni 2015 under branchekoden 661900 ”andre hjælpetjenester i forbindelse med finansiel formidling”. [virksomhed6] har i perioden været registreret med følgende bibranchen 782000 ”vikarbureauer”. [virksomhed6] har ifølge det Centrale Virksomhedsregister ikke været registreret med ansatte medarbejder i indkomstårene. [virksomhed6] ophørte den 6. april 2017.

[virksomhed8], CVR-nummer [...6]

[virksomhed8], herefter [virksomhed8], blev registreret den 1. januar 2016 under branchekoden 478100 ”detailhandel med føde-, drikke- og tobaksvarer fra stadepladser og markeder. [virksomhed8] ophørte den 31. august 2019. [virksomhed8] har ændret virksomhedsnavn fra den 1. oktober 2018 til 31. december 2018 til [virksomhed9], og efterfølgende til [virksomhed10] 2. [virksomhed8] var ifølge det Centrale Virksomhedsregister registreret med 1. ansat medarbejder i 2., 3. – og 4. kvartal af 2017. I 1. kvartal af 2018 var [virksomhed8] ikke registreret med ansatte medarbejdere. I 3. kvartal af 2018 var [virksomhed8] registreret med 1 ansat medarbejder, og i 4. kvartal af 2018 var [virksomhed8] registreret med 2-4 ansatte medarbejdere.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets indkomst for indkomstårene 2016 og 2017 med henholdsvis 930.392 kr. og 53.786 kr. vedrørende nægtet fradrag for fremmed arbejde.

Som begrundelse for afgørelse har Skattestyrelsen anført følgende (uddrag):

”(...)

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a kan der fradrages udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

[virksomhed1] ApS har fratrukket udgifter til

Hvor Skattestyrelsen har anmodet om, men ikke modtaget dokumentation for, hvad den fratrukne udgift vedrører. Der kan ikke godkendes fradrag for ej dokumenterede udgifter, idet det ikke er dokumenteret, at udgiften er erhvervet begrundet. Ej godkendt fradrag for driftsmæssige udgifter udgør 984.178 kr. (bilag 1, kolonne 4). ”

Skattestyrelsen er i forbindelse med klagesagens behandling den 3. oktober 2019 fremkommet med følgende supplerende bemærkninger (uddrag):

”(...)

4. Manglende dokumentation for udgift (forhøjelse moms 246.044 kr.)

Af klagens pkt. 2.15 og 2.16 fremgår, at Skattestyrelsen ikke har redegjort for, hvilke transaktioner, der er nægtet fradrag for, hvorfor det er svært for selskabet at fremsende dokumentation herfor. Skattestyrelsen skal bemærke, at det af bilag 1 kolonne 4 fremgår, hvorledes beløbet fremkommer.

(...)”

Skattestyrelsen er den 19. februar 2020 i forbindelse Skatteankestyrelsens indstilling fremkommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Skatteankestyrelsen foreslår, at den påklagede afgørelse truffet af Skattestyrelsen stadfæstes.

Vi kan tiltræde forslaget.

Sagen drejer sig om punkt 3 i vores afgørelse af 5. april 2019, hvor vi har anset de af klagers selvangivne driftsudgifter, der ikke har kunnet dokumenteres, for ikke at være fradragsberettigede.

Afgørelsen har medført en forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst med i alt 984.178 kr. for indkomstårene 2016 og -17.

(...)”

Selskabets opfattelse

Selskabet har fremsat påstand om, at skatteansættelsen for indkomståret 2016 og 2017 skal nedsættes med henholdsvis 930.392 kr. og 53.786 kr.

Repræsentanten har som begrundelse for påstandene ikke fremkommet med yderligere bemærkninger end at udgifterne er afholdt til virksomhedens underleverandører i overensstemmelse med det bogførte.

Selskabets repræsentant er den 3. marts 2020 fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af den 19. februar 2020:

”(...)

Følgende fremgår af side 2 i Skatteankestyrelsens skrivelse dateret den 20. februar 2020:

”Styrelsen finder, at selskabet ikke på tilstrækkeligvis har dokumenteret eller sandsynliggjort at underleverandørerne [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5] og [virksomhed6] har leveret transportydelser til selskabet.

Styrelsen har ved vurderingen lagt vægt på, at de af selskabet fremlagte kontospecifikationer, ikke kan dokumentere, at selskabet har afholdt udgifter til fremmed fakturaer eller kreditnotaer, der kan tjene som ende materiale til de fremlagte kontospecifikationer”.

Til dette bemærkes, at det fremgår af Skattestyrelsens supplerende bemærkninger fremsendt den 3. oktober 2019, at:

”Skattestyrelsen har modtaget et omfattende bilagsmateriale som dokumentation for levering af transportydelser. Skattestyrelsen har ikke gennemgået dette materiale i sin helhed, idet [virksomhed1] ApS utvivlsomt har leveret transportydelser til [virksomhed2] A/S med egne ansatte eller ved anvendelse af underleverandører”. (mine understregninger).

Klageren har indleveret et fuldstændigt kontrolspor i sagen, som også bekræftes af Skattestyrelsen, men det er med stor forundring, at klager kan konstatere, at Skattestyrelsen ikke har agtet at gennemgå materialet, hvor der bl.a. er fremlagt fakturaer, kreditnotaer, kontoudskrifter og bogføringsmateriale. Skattestyrelsen har således valgt at basere deres afgørelse på formodninger uden at gennemgå materialet i sin helhed. Skatteankestyrelsen må i den anledning rette henvendelse til Skattestyrelsen, idet Klageren har løftet sin bevisbyrde.

Skattestyrelsen udskriver derudover følgende:

”Styrelsen har derudover henset til, at de fremlagte samarbejdskontrakter indgået mellem selskabet og underleverandørerne [virksomhed3] og [virksomhed5], ikke angiver et sædvanligt aftalegrundlag med forpligtelser og misligholdelsesbeføjelser, som gør sig gældende i samhandelsforhold. Det skal derudover bemærkes at kontrakterne er bygget ens op, og indeholder ikke en nærmere beskrivelse af arbejdsopgaverne, leveringssted eller leveringsdato”. (mine understregninger)

Det fremgår af C-368/09 – Pannon Gép Centrum kft mod Apeh Központi Hivatal Hatósagi, at en formel mangel ikke i sig selv kan nægte fradrag for moms, når samhandelsforholdet er retvisende i materiel henseende, særligt når Skattestyrelsen aldrig har bestridt handelstransaktionerne.

Der er intet til hinder for at benytte de samme kontrakter til alle sine underleverandører, det er faktisk mest sædvanligt, at man har en standardkontrakt, som man anvender. Derudover så er det uforståeligt, når Skatteankestyrelsen gerne vil have en beskrivelse af arbejdsopgaverne, leveringssted eller leveringsdato.

Det fremgår klart og tydeligt, at arbejdsopgaverne er kurérkørsel. Det burde der ikke være tvivl om. Leveringssted i transportbranchen varierer. Leveringsdatoer er de datoer, hvor kørsel er muligt. Det ville være højest besynderligt, hvis f.eks. [virksomhed2] og [virksomhed11] kunne anføre præcise datoer og leveringssteder i deres kontrakter.

Skatteankestyrelsen anfører, at:

”Styrelsen skal yderligere bemærke, at det ikke fremgår af selskabets kontoudtog, at der er sket overførsler fra selskabets konto, svarende til de af selskabet anførte beløb i kontospecifikationer”.

Det må skyldes, at beløbene i kontospecifikationerne er eksklusiv moms, og beløbet der er modtaget i banken er inkl. moms. Skatteankestyrelsen bedes i denne forbindelse fremsende et par eksemplar, således klager kan besvare fyldestgørende.

Slutteligt anfører Skatteankestyrelsen, at:

”Styrelsen har derudover henset til, at størstedelen af underleverandørerne ikke har haft ansatte medarbejdere i indkomstårene, hvorfor styrelsen finder, at der er tale om så usædvanlige omstændigheder, at det må anses for usandsynligt, at der er sket levering af de pågældende serviceydelser”.

Klageren skal overordnet bestride denne udlægning, idet Skattestyrelsen utvivlsomt har anerkendt, at der er sket levering af serviceydelser til [virksomhed2] A/S, jf. ovenfor citatet i punkt 1.6.

Skattestyrelsen tiltræder forslaget med følgende bemærkninger:

”Sagen drejer sig om punkt 3 i vores afgørelse af 5. april 2019, hvor vi har anset de af klagers selvangive driftsudgifter, der ikke har kunnet dokumenteres, for ikke at være fradragsberettigede.

Afgørelsen har medført en forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst med i alt 984.178 kr. for indkomstårene 2016 og – 17.

(...)

Dokumentation for driftsudgifterne vil blive eftersendt til Skatteankestyrelsen og Skattestyrelsen i 3 ringbind.

Disse 3 ringbind er dokumentation for udgifter på kr. 984.178, og når Skatteankestyrelsen og Skattestyrelsen har bekræftet modtagelsen, og gennemgået materialet i sin helhed skal Klageren naturligvis anerkendes fuldt fradrag efter statsskatteloven § 6 litra a.

(...)”

Selskabets repræsentant er den 16. marts 2020 i forbindelse med Skatteankestyrelsens indstilling fremkommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Min klient ønsker ikke at afholde retsmøde i sagen, og afventer Landsskatterettens stillingtagen.

Vi har ikke yderligere bemærkninger end det fremsendte, dog vil vi gerne have bekræftelse på at alle sagsakter bliver sendt til Landsskatteretten. Der er risiko for en materielt forkert afgørelse, såfremt regnskabsmaterialet (kontrolsporet) ikke bliver fremlagt i sagen. Det er allerede oplyst, at Skattestyrelsen ikke har orket, at gennemgå kontrolsporet, som i øvrigt er bekymrende. Det afleverede materiale er det såkaldte kontrolspor, og som dokumenterer alle kørsler der er foretaget.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, hvorvidt selskabet er berettiget til at fradrage udgifter til fremmed arbejde.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, herunder skal udgiftsafholdelsen ligge inden for de naturlige rammer af selskabet.

Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, påhviler – i overensstemmelse med hvad der generelt gælder for skattemæssige fradrag – som udgangspunkt skatteyderen, jf. Højesterets dom af 19. marts 2004 offentliggjort som SKM2004.162.HR.

Den der anser sig berettiget til fradrag for udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt. Beviskravet vil efter retspraksis typisk blive skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder, der kan tale imod, at der er tale om fradragsberettigede udgifter.

Det fremgår af bogføringslovens § 9, stk. 1, at enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Såfremt der eksisterer eksterne bilag, skal disse i videst muligt omfang benyttes. Bilag skal oplyse det nødvendige for, at kontrolsporet kan identificeres, herunder at der tydeligt er angivet transaktionsdato og beløb.

Det fremgår af bogføringslovens § 5, stk. 1, at der ved bilag skal forstås enhver nødvendig dokumentation for transaktioner, som registreres i bogføringen. Dette er uanset, om dokumentation er på et elektronisk medie, papir eller andre medier. Bilagsmaterialet består almindeligvis af både traditionelle bilag f.eks. fakturaer og kvitteringer, men også korrespondancer, aftaler og andre dokumenter, der kan bevise, at registreringerne er korrekte. Bilagene skal sikre, at regnskaber aflægges på et reelt økonomisk grundlag.

Retten finder, at selskabet ikke på tilstrækkeligvis har dokumenteret eller sandsynliggjort at underleverandørerne [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5] og [virksomhed6] har leveret transportydelser til selskabet. Retten har ved vurderingen lagt vægt på, at de af selskabet fremlagte kontospecifikationer, ikke kan dokumentere, at selskabet har afholdt udgifter til fremmed arbejde. Selskabet har ikke fremlagt fakturaer eller kreditnotaer, der kan tjene som supplerende materiale til de fremlagte kontospecifikationer.

Retten har derudover henset til, at de fremlagte samarbejdskontrakter indgået mellem selskabet og underleverandørerne [virksomhed3] og [virksomhed5], ikke angiver et sædvanligt aftalegrundlag med forpligtelser og misligholdelsesbeføjelser, som gør sig gældende i samhandelsforhold. Det skal derudover bemærkes at kontrakterne er bygget ens op, og indeholder ikke en nærmere beskrivelse af arbejdsopgaverne, leveringssted eller leveringsdato.

Retten skal yderligere bemærke, at det ikke fremgår af selskabets kontoudtog, at der er sket overførsler fra selskabets konto, svarende til de af selskabet anførte beløb i kontospecifikationen.

Retten har derudover henset til, at størstedelen af underleverandørerne ikke har haft ansatte medarbejdere i indkomstårene, hvorfor retten finder, at der er tale om så usædvanlige omstændigheder, at det må anses for usandsynligt, at der er sket levering af de pågældende serviceydelser.

Landsskatteretten stadfæster herved Skattestyrelsens afgørelse.