Kendelse af 06-07-2020 - indlagt i TaxCons database den 11-10-2020

Faktiske oplysninger

Salg af emballage via [virksomhed1] og udgifter til [virksomhed1] – indkomståret 2010

Følgende faktiske oplysninger om indtægter og udgifter via [virksomhed1] fremgår af Landsskatterettens tidligere afgørelse af 29. august 2018:

”Klageren er leverandør til [virksomhed1].

SKAT har i sin afgørelse taget udgangspunkt i, at det samlede virksomhedsresultat for indkomståret 2010 blev ændret til 292.445 kr., som er resultatet ifølge klagerens regnskab for 2010, som han indgav til SKAT den 28. maj 2013. SKAT har dog foretaget korrektioner til dette resultat, herunder forhøjet virksomhedsindkomsten med indtægter ved salg af emballage på 93.171 kr.

Ved opgørelse af resultatet på 292.445 kr. har klageren i regnskabet medregnet salgsindtægter fra [virksomhed1] på 803.093 kr., mens han under udgifter til landbrugsdrift har fratrukket ”Drift” med 195.557 kr.

Klageren havde forinden den 19. februar 2013 indgivet et andet regnskab for 2010 til SKAT, hvor han også havde medregnet salgsindtægter fra [virksomhed1] på 803.093 kr., mens han under udgifter til landbrugsdrift havde fratrukket ”Drift” med 104.465 kr. (dvs. med et beløb, der er 91.092 kr. lavere end ”Drift” ifølge det efterfølgende regnskab).

Ifølge klagerens kontokort udgjorde saldoen på konto 2100 ”Drift Landbrug” 292.459,42 kr. pr. 31. december 2010.

SKAT har indhentet kontroloplysninger hos [virksomhed1], der har oplyst følgende omsætningstal for 2010:

Skatteankestyrelsen har bedt klageren om at indsende de fakturaer fra [virksomhed1] for 2010, som er bogført på konto 1005 ”Salg til [virksomhed1]” i perioden 1. januar - 31. december 2010. Klageren har ikke reageret på anmodningen.”

Under den oprindelige klagesag indsendte klageren den 5. februar 2018 et indlæg med tilhørende materiale, der dog ikke indgik i Landsskatterettens tidligere afgørelse af 29. august 2018 pga. en fejl fra Skatteankestyrelsens side. I dette indlæg anførte klageren følgende om indtægter fra [virksomhed1] og udgifter til [virksomhed1]:

”Jeg skal hermed fastholde min påstand om at indtægten fra [virksomhed1] er korrekt opgivet.

Salg af frugt er inkl. emballage. Derfra trækkes salgsprovision og køb af emballage.

Vedlagt er alle bilag fra [virksomhed1] og mine bogførte tal. Det er altså netto beløbene der er bogført og således skal det også være.

Man kan nøje følge tallene.

Der er i første halvår solgt for 16.466,97 kr.

Der er i andet halvår solgt for 783.161,95 kr.

Den samlede indkomst skal være 799.628,92 kr.

Hvordan man har fået et tal med salg af emballage ind i hoved, begriber jeg ikke, da salgsprisen for mig har været frugt inkl. emballage.

Emballagen har man tidlige fået penge for, men det har jeg ikke fået i 2010.

Indkomsten skal derfor nedsættes med 93.171 kr. og momsbeløbet af dette beløb skal også retur.

Jeg har medtaget et beløb på (4.170,10 kr) 3.336 kr. i både 2010 og 2011 og derfor skal indkomsten i 2010 nedsættes 3.336 kr. + en regnefejl 128 kr. eller i alt 3.464 kr.”

Til indlægget af 5. februar 2018 havde klageren vedlagt følgende:

Som bogføringstekst for samtlige posteringer på konto 1000 og konto 1005 er anvendt ”[virksomhed1]” efterfulgt af et 4-cifret tal.

En stikprøvekontrol af fem tilfældigt udvalgte posteringer på konto 1005 viser, at klageren har bogført de beløb, der står som debet-beløb med teksten ”Leverandør-afregning” på leverandørafregningerne fra [virksomhed1]. Ved bogføringen har klageren henført 20 % til moms, mens 80 % er krediteret og medregnet på saldoen for henholdsvis konto 1000 eller konto 1005. Det fremgår ikke af den enkelte leverandørafregning fra [virksomhed1], hvordan beløbet ”leverandørafregning” er beregnet, herunder hvilke beløb for varesalg, salgsafgift, emballagesalg, emballagekøb og moms, der ligger til grund for beløbet.

Efter anmodning fra Skatteankestyrelsen har klageren indsendt kopi af kontokort for udgiftskontoen 2100 ”Drift landbrug” for perioden 1. januar til 31. december 2010. På kontokortet er den akkumulerede saldo pr. 31. december 2010 opgjort til 292.459,42 kr. Der er ikke nogen af posteringerne på konto 2100, hvor ”[virksomhed1]” indgår i bogføringsteksten.

Den 29. april 2010 er der på konto 2100 ”Drift landbrug” bogført en postering på 19.200 kr. (eksklusive moms) med teksten ”Hævet”, som er overstreget med håndskrift på den indsendte kopi af kontokortet.

Klageren har oplyst, at han på konto 2100 ”Drift landbrug” har bogført udgifter til gift/kemikalier, der i regnskabet er fratrukket som en post for sig selv, og som derfor ikke indgår i det fratrukne beløb ”Drift” på 195.557 kr. i regnskabet for 2010 indgivet den 28. maj 2013. Klageren har oplyst, at de posteringer, han har henført til gift/kemikalier, har han overstreget med rødt på kontokortet.

Ifølge klageren er beløbet på 195.557 kr., der er fratrukket som ”Drift” i regnskabet indgivet den 28. maj 2013, opgjort således:

Andre oplysninger om salgsindtægter for frugtplantagen – indkomståret 2010

Under behandlingen af genoptagelsessagen har klageren fremlagt brev af 31. august 2010 fra [virksomhed2] til klagerens virksomhed.Det fremgår af brevet, at virksomheden i forbindelse med en landbrugsforsikring fik udbetalt 21.500 kr. som følge af ”Skadet frugt og div”.

På konto 1002 ”Salg i butik” har virksomheden den 9. september 2010 bogført et bruttobeløb på 21.500 kr., som er fordelt med 4.300 kr. til salgsmoms og 17.200 kr. som kreditering på salgsindtægterne.

Udlejning af ejendomme – indkomstårene 2010 og 2011

Følgende faktiske oplysninger fremgår af Landsskatterettens tidligere afgørelse af 29. august 2018:

”Der er i klagerens regnskab for indkomståret 2010 opgjort skattemæssigt resultat af følgende ejendomme:

De tre sidstnævnte ejendomme har ikke været udlejet i 2010.

I klagerens regnskab for indkomståret 2011 er opgjort et skattemæssigt resultat af følgende ejendomme:

Ejendommene [adresse1] og [adresse2] har ikke været udlejet i 2011, mens en af lejlighederne på ejendommen [adresse3] har været udlejet i december 2011.

Vedrørende [adresse3] fremkommer resultatet for indkomståret 2011 som følger i regnskabet for 2011:

Af en fremlagt lejekontrakt fremgår, at udlejning af den ene af lejlighederne på [adresse3] påbegyndes den 1. december 2011. Det fremgår videre af lejekontrakten, at den årlige leje udgør 32.400 kr., svarende til 2.700 kr. om måneden. Det fremgår om lejens sammensætning, at lejen udgør 4.500 kr. pr. måned med tillæg af 300 kr. a conto vandbidrag, hvilket fejlagtigt er sammentalt til 2.950 kr. Der er selvangivet 9.300 kr. i lejeindtægt for 2011.

Der er registreret fire lejligheder på ejendommen [adresse3].

Klageren har oplyst, at lejligheden på [adresse3] har været udlejet 7 måneder i 2012, mens SKAT har angivet en lejeperiode på 6 måneder i 2012. Der er ikke fremlagt dokumentation herfor, hverken af klageren eller af SKAT.

Ifølge SKAT fremgår det af det centrale personregister (CPR), at der ikke er nogen, der har haft adresse på [adresse3] siden 2001, at der ikke er nogen der har haft adresse på [adresse1] siden 1993, og [adresse2] siden 1970. Ifølge SKAT har klageren erhvervet ejendommene i henholdsvis 1990, 1990 og 2002.

Efter at have modtaget Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har klageren oplyst, at ejendommen [adresse1] udelukkende har været brugt som lager for drift af hans plantage (landbrugsdrift) og udlejningsejendommene.”

Under den oprindelige klagesag indsendte klageren den 5. februar 2018 et indlæg med tilhørende materiale, der imidlertid ikke indgik i Landsskatterettens tidligere afgørelse af 29. august 2018 pga. en fejl fra Skatteankestyrelsens side. I indlægget af 5. februar 2018 anførte klageren følgende om ejendommene:

”Vedrørende ejendomme skal disse ses under et, da der er tale om udlejning af flere ejendomme, og samlet giver disse overskud, man kan således ikke plukke de enkelte ejendomme ud. Man skal se dem alle som en samlet virksomhed, og så giver de et fint overskud, og så må det godkendes som selvangivet.

Vedr. ejendommen i [by1] så har denne været brugt som lagerejendom for min plantage, da jeg har begrænsede bygninger. Jeg har bl.a. haft flere køleanlæg m.m. liggende der. Altså en del af min landbrugsdrift. Jeg har ikke umiddelbart haft planer om at bygge den om, før jeg fik flere bygninger på min frugtplantage. Der bør derfor kunne gives fradrag. Et tilslutnings bidrag gives der altid fuldt fradrag for.

Vedr. ejendommen på [adresse3] så har 2 lejemål stået klar til udlejning. Disse har i et par år været svære at udleje. Omkring 2005 til 2011 var de meget svært at udleje, men 2 lejemål stod hele tiden klar. I dag går det igen strålende og ejendomme giver årligt mere end 60.000 kr. At jeg ikke ofrer yderligere på ejendommen, før disse lejemål er udlejet er vel forståeligt.

Vedr. [adresse2] så er denne ejendom fredet. Der er derfor fradrag for ejendomsskat og kontingent til byfo og vedligeholdelse.

Klagen vedr. ejendomme vedrøre både 2010 og 2011.”

Til støtte for at klageren benyttede ejendommen på [adresse1] som lager for frugtplantagen, har klageren henvist til e-mail til og fra [by2] Kommune. Heraf fremgår, at [by2] Kommune den 1. september 2015 skrev til klageren, at klageren ikke havde efterkommet Boligkommissionens påbud om tvangsnedrivning af ejendommen ”[by1]”, hvorfor kommunen havde igangsat nedrivningen. Kommunen anførte, at klageren havde haft tid til at fjerne effekter på ejendommen, og at kommunen ikke kunne godkende klagerens anmodning om erstatning.

Den 7. september 2015 svarede klageren [by2] Kommune, at han havde aftalt, at han fik lov at fjerne vinduer og døre før en nedbrydning blev påbegyndt, ligesom ejendommen blev brugt som depot, som skulle tømmes. Han skrev, at han ønskede, kommunen skulle erstatte disse ting. Den 15. september 2015 skrev klageren til [by2] Kommune, at man havde fjernet ting fra hans lager, som havde en nutidsværdi på 50.000-75.000 kr., og at han forlangte erstatning af kommunen.

Tidligere klagesag for indkomståret 2012

Den 20. marts 2017 indsendte klageren en klage til Skatteankestyrelsen om skatteansættelsen for indkomståret 2012. Klageren vedlagde SKATs brev af 21. september 2016 med forslag til ændret skatteansættelse for indkomståret 2012, hvori SKAT bl.a. foreslog at nedsætte tidligere skønnet overskud af virksomhed på 800.000 kr. til et nyt skøn på 700.000 kr. Klagen blev behandlet under sagsnr. [...].

Den 11. maj 2017 traf Skatteankestyrelsen afgørelse om afvisning af klagen for indkomståret 2012, fordi den afgørelse, som klageren ønskede at klage over, ikke var blevet indsendt af klageren.

Landsskatterettens tidligere afgørelse af 29. august 2018, som er genoptaget

I den tidligere afgørelse af 29. august 2018 med sagsnr. [...] stadfæste Landsskatteretten SKATs afgørelse om forhøjelse af klagerens indkomst med skattepligtigt salg af emballage på 93.171 kr. i indkomståret 2010, ligesom Landsskatteretten ikke godkendte yderligere fradrag for udgifter til [virksomhed1].

Landsskatterettens begrundelse herfor var følgende:

”Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Indtægter ved klagerens salg af emballage til [virksomhed1] er ikke medregnet i regnskabet for 2010, som klageren indgav til SKAT den 28. maj 2013. Det er herefter med rette, at virksomhedsindkomsten er forhøjet med indtægten ved emballagesalg efter statsskattelovens § 4.

SKAT har antaget ud fra sagens oplysninger, at klagerens udgifter til køb af emballage hos [virksomhed1] indgår i udgiftsposten ”Drift” på 195.557 kr. i det regnskab for 2010, som klageren indgav til SKAT den 28. maj 2013.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Sammenhængen mellem de opgjorte saldobalancer på kontokortene og beløbet på 195.557 kr., der er fratrukket som ”Drift” i regnskabet, fremgår ikke af sagen. Klageren har således ikke redegjort for, hvordan beløbet er opgjort, herunder hvilke konti der indgår, og hvilke efterposteringer han eventuelt måtte have lavet. Klageren har heller ikke fremlagt fakturaerne fra [virksomhed1] for 2010, som Skatteankestyrelsen har bedt om. Dermed kan det ikke konstateres, hvordan klageren har bogført fakturaerne fra [virksomhed1].

Som følge heraf har klageren ikke godtgjort, at udgifterne til emballagekøb hos [virksomhed1] ikke er fratrukket i regnskabet. Dermed er der ikke grundlag for at godkende (yderligere) fradrag for udgifter til emballagekøb i indkomståret 2010.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse for indkomståret 2010 på dette punkt.”

I afgørelsen af 29. august 2018 stadfæstede Landsskatteretten også SKATs afgørelse om ikke at godkende fradrag for underskud af ejendommene [adresse1], [adresse2] og [adresse3] for indkomstårene 2010 og 2011.

Landsskatterettens begrundelse herfor var følgende:

”Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinformation.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Udlejning af fast ejendom er som udgangspunkt erhvervsmæssig virksomhed. Det fremgår af bl.a. Landsskatterettens afgørelse af 26. september 2016, offentliggjort i SKM2016.456.LSR. Der skal dog i lighed med andre virksomhedstyper foretages en konkret vurdering af, om virksomheden er drevet erhvervsmæssigt. Dette skal ske ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse af 11. september 2014, offentliggjort i SKM2014.822.LSR.

Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige, om den er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Ved bedømmelsen af, om en virksomhed har været drevet erhvervsmæssigt, lægges der som udgangspunkt også vægt på, om den har været drevet med en tilstrækkelig høj intensitet.

På samme vis må det ud fra Retten i [by3] dom af 28. april 2016, offentliggjort i SKM2016.437.BR, lægges til grund, at såvel udlejningens intensitet som rentabilitet indgår ved bedømmelsen af, om udlejning af fast ejendom er erhvervsmæssig virksomhed.

Rentabilitetskriteriet indebærer, at udlejningen over en længere periode skal give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af den investerede kapital samt en rimelig driftsherreløn.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by4] dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

Ejendommene [adresse1] og [adresse2]

Efter at have modtaget Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har klageren oplyst, at ejendommen [adresse1] udelukkende har været brugt som lager for drift af hans plantage (landbrugsdrift) og udlejningsejendommene.

Denne oplysning har ikke været fremsat tidligere, og Landsskatteretten finder det ikke sandsynliggjort af klageren, at ejendommen [adresse1] har været brugt som lager. I den forbindelse bemærkes det, at regnskabet tyder på, at klageren har betragtet ejendommen [adresse1] som en udlejningsejendom, idet klageren har anført, at lejeindtægter udgør 0 kr. I klagen har klageren desuden anført, at [adresse1] er en del af hans udlejningsvirksomhed, ligesom han har anført, at ejendommen vil blive istandsat, hvis han ikke kan opnå en tilfredsstillende salgspris.

De to ejendomme [adresse1] og [adresse2] har ikke været udlejet i 2010 og 2011. Det må lægges til grund, at ejendommene heller ikke været udlejet i en længere årrække forud herfor. Der har således ikke været registreret personer med adresse på [adresse1] siden 1993, mens der ikke har været registreret personer med adresse på [adresse2] siden klagerens køb af ejendommen i 1990.

Da ejendommene ikke har genereret nogen indtægter, kan de fratrukne udgifter på ejendommene ikke anses for at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Udgifterne vedrørende [adresse1] og [adresse2] kan derfor ikke fratrækkes efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Ejendommene kan endvidere ikke anses at være erhvervsmæssige udlejningsejendomme i skattemæssig forstand i de påklagede indkomstår, idet der gennem mange år ikke havde været nogen udlejningsaktivitet.

Ejendommen [adresse3]

Klageren har påbegyndt udlejning af én lejlighed på [adresse3] i december 2011. Ud fra CPR-oplysningerne lægges det til grund, at frem til december 2011 havde ingen af ejendommens fire lejligheder været udlejet siden 2001.

Da ejendommen ikke har genereret nogen indtægter i perioden 2002-2010, kan de fratrukne udgifter for indkomståret 2010 ikke anses for at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Udgifterne for indkomståret 2010 kan derfor ikke godkendes fratrukket efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Herefter må der tages stilling til, om klageren har påbegyndt erhvervsmæssig udlejningsvirksomhed for ejendommen i indkomståret 2011 ved udlejningen af én lejlighed fra december 2011.

Kun en ud af ejendommens fire lejligheder har været udlejet, og udlejningen har også tidsmæssigt haft en begrænset omfang. Udlejningen af ejendommen har således haft et underordnet omfang. Dette tyder på, at ejendommen ikke er drevet med den fornødne intensitet og seriøsitet til, at ejendommen kan anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

Endvidere var der i 2011 - henset til størrelsen af de samlede udgifter for ejendommen og med et udlejningsniveau med udlejning af kun én lejlighed - ikke udsigt til, at udlejningen kunne komme til at give et overskud, der står i rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats.

Som følge heraf finder Landsskatteretten, at klageren ikke i indkomståret 2011 har drevet erhvervsmæssig udlejningsvirksomhed for ejendommen [adresse3].

At klageren har været ramt af sygdom og har haft travlt med andre arbejdsopgaver kan ikke føre til, at de tre ejendomme anses for erhvervsmæssige virksomheder.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKAT afgørelse om, at klageren ikke kan fratrække underskud af de tre ejendomme.”

Klagerens opfattelse

Klagerens påstand er, at Landsskatterettens afgørelse af 29. august 2018 skal ændres, og at hans indkomst for indkomståret 2010 skal nedsættes med 93.171 kr. Klageren har i den forbindelse anført, at det er helt forkert, hans omsætning er blevet forhøjet, idet han har bogført nettobeløbene fra [virksomhed1]. Klageren mener, han har fremlagt alle de nødvendige oplysninger, som viser dette, herunder det materiale han indsendte sammen med sit indlæg af 5. februar 2018 ved behandlingen af den oprindelige klagesag med sagsnr. [...].

Klagerens påstand er desuden, at han skal have fradrag for underskud af ejendommene [adresse1], [adresse2] og [adresse3] med 108.080 kr. i indkomståret 2010 og 61.113 kr. i indkomståret 2011. Klageren har til støtte herfor henvist til, at ejendommen [adresse1] blev brugt til lager for frugtplantagen, at han havde indtægter fra andre ejendomme, at det i den periode var svært at udleje ejendomme, og at han har været syg.

Efterfølgende har klageren fremsat påstand om, at virksomhedsindkomsterne for indkomstårene 2010-2012 skal ændres til beløbene i de regnskaber, han har indsendt.

Bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Klageren er kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling med forslag til afgørelse i nærværende genoptagelsessag:

”Jeg skal her først bede om at få mine selvangivelse og moms rettet som anført på side 1 i de fremsendte regnskab.

Jeg har d.d. fremsendt 7 mails med bilag.

2010 2 mails med 75 sider.

2011 3 mails med 92 sider

2012 2 mails med 83 sider

Hvis der er noget man mangle for at rette tingene bedes dette meddelt.

Retter man ikke driften (Selvangivelse og moms) af min plantage som anført, ønsker jeg personlig forhandling.

Momstilsvar står nederst på siden på hver af de tre regnskabers første side. Der henvises til siderne hvor moms og afgifter er beregnet.

Jeg har nu for 20 gang oplyst, at det er netto beløbet, som hver 14 dag er overført til min konto, som jeg har bogført. Altså det beløb som er indgået på min konto. Altså er det det beløb som skal beskattes. At skattemedarbejderen i [by5] henter beløbene hos [virksomhed1] og derefter laver sin egen måde er helt utilstedeligt.

Når det er nettobeløbet der indtægtsføres, skulle alt være i orden. Skal der rettes noget, skal beløbet af samme størrelse både indtægt- og udgiftføres. Det burde være en selvfølge.

Jeg tror, at vedkommende bare ville have nogen forhøjelser til sin statistik. Jeg kender systemet og medarbejderne måles på forhøjelser.

At vedkommende lægger et - moms beløb sammen med et + beløb = således at momstilsvar bliver 158.269 kr. (hvilket svarer til en indkomst over 600.000 kr.) er jo også helt vanvittigt. Vedkommende burde nok have sine skolepenge tilbage. Jeg kan ganske enkelt ikke finde ud af, hvordan man skal forklare dette, men det er jo helt vanvittigt.

Lad os nu få selvangivelser og momsen rettet som anført.

Sagen koster mig i øjeblikket 2.000 kr. om dagen eller knap 60.000 kr. om måneden.

Boliger og lager.

Ejendommen i [by1] har i hele perioden været brugt som lager for min landbrugsejendom, da jeg har manglet bygninger til min plantage. Jeg mener derfor at der er fradrag for udgifterne.

Ejendommen på [adresse6] har været udlejet i mere end 10 år frem til og med 2010 og hvert år givet overskud. At en sådan ejendom stod til en større renovering eller fjernelse, må jo være en normal gang af en boligudlejningsdrift. Der bør gives fradrag. Ejendommen er fjernet/nedbrudt.

[adresse3] har løbende været udlejet i korte perioder. Det var i årene 2010-2015 svært at leje ejendomme ud i dette område. Lejemålet [...] var total renoveret med nyt køkken og bad i 2003. Ejendommen har de sidste par året været lejet ud og givet overskud. Ejendommen har givet overskud i 20 år af min ejertid.

[adresse2] er en fredet ejendom og der bør gives fradrag efter gældende regler.

Når man ser på min samlede indkomst ved udlejning giver det overskud, og allerede af den grund bør der godkendes fradrag. At skattemedarbejderen i tønder nedgør mine ejendomme og siger at jeg ikke gør hvad det er muligt for at udleje ejendommene er helt forkert.”

Klagerens bemærkninger på møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler

På møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler anførte klageren om underskud af ejendommene, at han bør have fradrag for udgifter på ejendommen [adresse1], når han har brugt ejendommen i forbindelse med plantagedriften. Klageren oplyste, at han på ejendommen opbevarede et køleanlæg, som skulle bruges til plantagedriften, ligesom han havde en skorsten og nogle vinduespartier liggende, som kunne bruges til at lave et større drivhus. [by2] Kommune fjernede køleanlægget, og han skrev en e-mail til kommunen, hvor han bad kommunen om erstatning for fjernelsen.

Klageren anførte også, at han ikke kunne overkomme mere i forhold til ejendommene i de pågældende år. Han kan ikke forstå, at man ikke kan tage hensyn til f.eks. sygdom, for han kunne jo ikke overkomme mere bl.a. på grund af sygdom.

Om skatteansættelsen for indkomståret 2012 anførte klageren på mødet, at SKAT har nedsat sin skønsmæssige ansættelse fra 800.000 kr. til 700.000 kr. Det fremgår af årsopgørelse for 2012 af 7. oktober 2016. Klageren anførte, at han gør gældende, at resultatet skal nedsættes til det beløb, han har opgjort i regnskabet for 2012. Han har hele tiden troet, at skatteansættelsen for indkomståret 2012 også indgår i klagesagen og genoptagelsessagen, fordi han klagede over momsen for 2012. Han anførte, at man må kunne se mere på rimelighed, og ikke kun på det juridiske.

Klagerens skriftlige bemærkninger efter møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler

Efter at have været til møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler kom klageren med følgende bemærkninger:

”Jeg kan her først oplyse, at nedsættelse af den samlede indkomst fra gasa til 799.628,92 for 2010 fremgår af mailen den 5.2.2018 til skatteankestyrelsen (side 1) Se den fremsendt mail.

Af sider 2-4 kan man se at jeg har brugt ejendommen [adresse1] til lager, og det har jeg gjort hele min ejertid. At jeg ikke skulle have lov til at have et lager med fradrag, finder jeg helt forkert. Lageret er dels blevet brugt til sager til min udlejning og dels til min frugtplantage, da der lå tre sæt køleanlæg til kølerum, lige som der lå vinduer til et større drivhus.

[adresse9] har en del af ejerperioden været udlejet. At man ikke kan få fradrag for [adresse3], finder jeg også helt forkert, da jeg har været meget syg, og derfor har tage lidt længere tid, før lejemålene blev udlejet, lige som de lå i udkants Danmark. De har jo været udlejet i længere perioder og derfor kan man ikke tage enkelte år ud.

Af side 5 kan man se hvor selvangivelsen/skatteåret 2012 er kommet ind i billedet. Jeg kan jo godt se, at når man ser på 2012 i 2017 og tænker, manden kan ikke engang opgive sin indtægt som han har fået fra [virksomhed1]. Hans selvangivelse er utroværdig og så skønner man ham. At den opførsel som er gjort mod mig i [by5] på selvangivelsen for 2010 får jo alvorlige følger, da sagsbehandleren ikke sætter sig ind i sagerne og bare vil have en god egen statistik. Jeg har mindst 10 gange fortalt personen, at det var nettobeløbet jeg har indtægtsført. Hvor mange timer jeg efterhånden har brugt er totalt ødelæggende for mit helbred.

Jeg håber nu at indkomsten kan blive sat som selvangivet og at momsen kan blive ansat som anført for 2010, 2011 og 2012.”

Klagerens mundtlige bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsbehandler

Ved telefonsamtale med Skatteankestyrelsens sagsbehandler har klageren anført, at det er ulovligt, hvis skatteansættelsen for indkomståret 2012 ikke bliver behandlet i sagen af genoptagelse af Landsskatterettens tidligere afgørelse. Han anførte, at alt blev påklaget af ham for årene 2010-2012, dvs. både skat og moms, idet SKAT jo var en enhedsforvaltning på det tidspunkt. Der er ifølge klageren kun én sag, som vedrører både skat og moms, og det forkert, at Skatteankestyrelsen har splittet den op i to sager. En sag kører, indtil den er slut, ligesom det er tilfældet i straffesager. Klageren oplyste, at SKAT i slutningen af 2013 lavede en skønsmæssig ansættelse for indkomståret 2012 på 800.000 kr. Denne skønsmæssige skatteansættelse er omfattet af klagen, fordi han havde klaget over både skat og moms for årene 2010-2012.

Klagerens skriftlige bemærkninger efter Skattestyrelsens udtalelse

Efter at være blevet hørt om Skatteankestyrelsen indstilling og Skattestyrelsens udtalelse, er klageren kommet med følgende bemærkninger:

”selvangivelsen 2010

Man lægger sammen og trækker fra, det gør man flere gange og pludselig har man en forhøjelse på ca. 93.000 kr. Gad vide hvor den kommer fra det er i værtfald godt klaret. Jeg forstår det ikke. Når jeg har indtægtsført de afregninger, som jeg har fået fra [virksomhed1], så må det være godt.

Jeg har bogført det beløb jeg hver uge/14 dag har fået og så skulle det vel være i orden. Jeg har jo fremsendt alle afregninger fra [virksomhed1]. Hvordan skattemyndigheder finder frem til disse tal er mig totalt ubegribeligt.

Jeg har bogført netto afregningsbeløbene. Så der er intet at komme efter. at man lægger det til 2 gange og trækker det fra en gang og derved opnår en forhøjelse, er ganske ulovligt.

Min indkomst i 2010 skal forhøjes med 4.300 kr. Da en udbetalt forsikringsskade er bogført med moms. Der er ikke moms på en sådan skade. (bilag 4 og 5)

Vedr. [adresse3] har der stået et totalt renoveret lejemål og en normal, som i en periode var umulig at udleje. Når man ser på alle mine lejemål så giver de overskud. at man ikke kan få fradrag for et par år, hvor de ikke udlejes, finder jeg helt forkert. [adresse1] har hele ejer perioden været brugt som lager for mit udlejning og landbrug, hvorfor jeg mene der bør være fradrag.

Der bør ske en nedsættelse af 2010 med 3.336 kr. da det klart fremgår i det fremsendte materiale.

Selvangivelsen 2011.

Jeg finder, at der bør gives fradrag for [adresse3] og [adresse1] som anført under selvangivelsen 2010.

Selvangivelsen 2012.

Selvangivelsen bør sendes tilbage til skattestyrelsen, da skat og moms er påklaget. De kan ikke skilles ad. Senest er der sket rettelse i 2016. jeg kan ikke tro andet end at den er påklaget.

Sådan som man har kørt rundt med mig og min Selvangivelse/skat, så kan det ganske enkelt ikke være rigtig, at man skal behandles sådant. derfor bør den omgående sendes tilbage til behandling ved skattestyrelsen.”

Klagerens bemærkninger på retsmøde i Landsskatteretten

På retsmøde anførte klageren, at udlejningsejendommene samlet i 2010 gav et overskud på 275.979 kr. Klageren forklarede, at han blev pensioneret som 43-årige på grund af en nervesygdom, der har medført, at han har været meget syg i perioder. Dette har, sammen med den omstændighed at ejendommen er beliggende i ”udkantsdanmark”, medvirket til, at han ikke har fået ejendommene udlejet. Om [adresse2] anførte klageren, at han er berettiget til fradrag, da der er tale om en fredet ejendom, mens ejendommen beliggende [adresse1] har været brugt som lager for hans landbrugsejendom, hvilket han har lov til som alle andre. Når man ser samlet på det hele, så er der opnået fornuftige resultater ved udlejning.

Skattestyrelsens bemærkninger på retsmøde i Landsskatteretten

På retsmøde oplyste Skattestyrelsen, at der nu foreligger dokumentation for emballagekøb, hvorfor det indstilles, at klagerens indkomst for indkomståret 2010 nedsættes med fradrag for udgifter hertil på 91.291 kr.

Om underskud af udlejningsejendommene i 2010 og 2011 anførte Skattestyrelsen, at [adresse1] blev benyttet som lager for klageren, at [adresse2] ikke havde lejeindtægter, og at der i december 2011 var påbegyndt udlejning af én lejlighed i ejendommen beliggende [adresse3], men at der forud herfor ikke havde været registret lejere på ejendommen siden 2001. På denne baggrund mente Skattestyrelsen, at der ikke er tale om erhvervsmæssig udlejning i skattemæssig henseende, da det ikke har været udlejningsaktiviteter i en længere årrække. Udlejningsejendommene skal vurderes enkeltvis, og når der ikke har været lejeindtægter i en længere årrække, så er kravene om intensitet og rentabilitet ikke opfyldt, hvorfor de ikke kan anses for erhvervsmæssige i skatteretlig henseende.

Landsskatterettens afgørelse

Den myndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag, kan efter anmodning fra en part genoptage en sag, der er påkendt eller afvist af myndigheden, når der forelægges myndigheden oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og det skønnes, at de nye oplysninger kunne have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1.

Klagerens anmodning om at få ændret sine virksomhedsindkomster for indkomstårene 2010-2012

Under behandlingen af sagen om genoptagelse af Landsskatterettens tidligere afgørelse for indkomstårene 2010 og 2011 med sagsnr. [...] har klageren bedt om at få ændret sine virksomhedsindkomster/selvangivelser i overensstemmelse med de af ham indsendte regnskaber for årene 2010-2012. Klageren har også anmodet om, at salgsindtægterne for indkomståret 2010 forhøjes med 4.300 kr. som følge af fejlagtig bogført moms af en modtagen forsikringserstatning.

Idet denne sag angår genoptagelse af Landsskatterettens tidligere afgørelse, kan retten kun tage stilling til de punkter i SKATs afgørelse af 4. juli 2013, der var påklaget af klageren i den oprindelige klagesag om klagerens skatteansættelser og påkendt eller afvist af retten.

For indkomståret 2010 finder Landsskatteretten, at det må lægges til grund ud fra ordlyden af klagen og den oprindelige klagesags øvrige oplysninger, at klageren, for så vidt angår virksomhedsindkomst ved plantagedriften, udelukkende klagede til skatteankenævnet over SKATs forhøjelse af hans omsætning med indtægter ved salg af emballage for indkomståret 2010. Det kan ikke ændre herved, at klageren klagede til Landsskatteretten over SKATs afgørelse om ændring af virksomhedens momstilsvar for 2010.

Om indkomståret 2011 bemærkes, at indtægter og udgifter ved plantagedriften for 2011 slet ikke er omtalt i klagen af 3. oktober 2013 til skatteankenævnet. Det må derfor lægges til grund, at der i den oprindelige klagesag ikke blev klaget over virksomhedsindkomsten ved plantagedriften for indkomståret 2011. Det kan ikke ændre herved, at klageren klagede til Landsskatteretten over SKATs afgørelse om ændring af virksomhedens momstilsvar for 2011.

Om indkomståret 2012 bemærkes, at SKAT i den påklagede afgørelse af 4. juli 2013 slet ikke ændrede klagerens skatteansættelse for indkomståret 2012. Idet SKAT ikke traf nogen afgørelse om indkomståret 2012, var der ikke noget at klage over. Dette stemmer også overens med, at indkomståret 2012 slet ikke er nævnt i klagen af 3. oktober 2013 til skatteankenævnet. Det må derfor lægges til grund, at der i den oprindelige klagesag ikke var klaget over skatteansættelsen for indkomståret 2012.

Som følge heraf tager Landsskatteretten i de følgende afsnit kun stilling til genoptagelse af følgende klagepunkter, der blev behandlet af retten i den oprindelige klagesag:

Forhøjelse af omsætning for indkomståret 2010 med skattepligtigt salg af emballage via [virksomhed1]

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

[virksomhed1] har oplyst, at klageren havde følgende omsætning via [virksomhed1] i 2010:

I klagerens regnskab for 2010, som han indgav til SKAT den 28. maj 2013, og som SKAT har taget udgangspunkt i i deres afgørelse, har klageren medregnet salgsindtægter fra [virksomhed1] på 803.093 kr.

Klagerens indtægter ved salg af emballage er således ikke medregnet i det pågældende regnskab for 2010. Landsskatteretten fastholder derfor, at det er med rette, at SKAT har forhøjet virksomhedsindkomsten med indtægterne ved emballagesalg på 93.171 kr. efter statsskattelovens § 4.

Klageren har ikke godtgjort, at han har medtaget en indtægt på 3.336 kr. (4.170,10 kr. inklusive moms) i både 2010 og 2011, hvorfor der ikke er grundlag for at nedsætte indtægterne i 2010 med 3.336 kr. Det findes heller ikke godtgjort af klageren, at indtægterne skal nedsættes med en regnefejl på 128 kr.

Landsskatteretten fastholder dermed sin tidligere afgørelse på dette klagepunkt.

Fradrag for udgifter til [virksomhed1] til emballagekøb m.v.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Klageren har gjort gældende, at han har bogført nettobeløbene fra [virksomhed1] som indtægter, og at udgifterne til [virksomhed1] ikke er fratrukket i regnskabet.

Spørgsmålet er, om der er grundlag for at nedsætte klagerens virksomhedsindkomst med de udgifter til emballagekøb (88.961,25 kr.) og de udgifter til ”øvrigt” (2.330 kr.) på i alt 91.291,25 kr., som også fremgår af kontroloplysningerne for 2010 fra [virksomhed1].

Klageren har indsendt kontokort for konto 2100 ”Drift landbrug”. Ved en gennemgang af posteringerne på kontokortet, finder Landsskatteretten, at der intet er, som tyder på, at der er bogført udgifter til [virksomhed1] på konto 2100.

Retten finder, at klageren nu har godtgjort, at han som indtægter kun har medregnet nettoindtægterne fra [virksomhed1], og at han i regnskabet indgivet den 28. maj 2013 ikke har fratrukket udgifterne til [virksomhed1] på i alt 91.291 kr. Landsskatteretten godkender derfor fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, for udgifterne til [virksomhed1] til emballagekøb m.v. på i alt 91.291 kr.

Landsskatteretten ændrer således sin tidligere afgørelse og nedsætter klagerens virksomhedsindkomst for indkomståret 2010 med fradrag for udgifter til [virksomhed1] på 91.291 kr.

Fradrag for underskud af ejendommene [adresse1], [adresse2] og [adresse3]

Klageren har anført, at der bør gives fradrag for hans ejendom [adresse6].

Hertil bemærkes, at for ejendommen [adresse6] opgjorde klageren et overskud på 9.058 kr. for indkomståret 2010, mens han opgjorde et underskud på 20.669 kr. for indkomståret 2011. Ejendommen [adresse6] er ikke en af de tre ejendomme, hvor SKAT nægtede fradrag for underskud. SKAT har således godkendt fradrag for det af klageren opgjorte underskud for indkomståret 2011. Dermed er det ikke relevant at behandle klagerens anmodning om genoptagelse for så vidt angår ejendommen [adresse6].

Klageren har gjort gældende, at det er forkert, at Landsskatteretten i sin tidligere afgørelse ikke har godkendt fradrag for underskud af de tre ejendomme [adresse1], [adresse2] og [adresse3].

Klagerens oplysninger om, at der var indtægter fra andre ejendomme, at udlejning af alle klagerens ejendomme samlet gav overskud, og at klageren var ramt af sygdom, indgik også ved rettens tidligere behandling af sagen. Disse oplysninger er således ikke nye og kan ikke føre til ændring af Landsskatterettens tidligere afgørelse.

Klagerens oplysning om, at det i de pågældende år var svært at udleje ejendommene kan efter rettens opfattelse ikke føre til, at driften af de tre ejendomme skal anses for erhvervsmæssig i skattemæssig forstand i 2010 og 2011.

For så vidt angår ejendommen [adresse1] finder Landsskatteretten, at klagerens e-mail korrespondance med [by2] Kommune i september 2015 ikke godtgør, at ejendommen i 2010 og 2011 blev benyttet erhvervsmæssigt i driften af frugtplantagen eller som lager for den erhvervsmæssige del af udlejningsvirksomheden.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har fremlagt nye oplysninger, der giver grundlag for at ændre rettens tidligere afgørelse om underskuddene af de tre ejendomme for indkomstårene 2010 og 2011.

Landsskatteretten fastholder derfor sin tidligere afgørelse på dette klagepunkt.

Fradrag for udgifter på den fredede ejendom [adresse2]

Klageren har gjort gældende, at der bør gives fradrag for den fredede ejendom [adresse2] efter gældende regler. Klageren har ikke fremlagt nogen nye oplysninger om ejendommen eller udgifter på ejendommen.

I sin tidligere afgørelse har Landsskatteretten godkendt fradrag for udgifter på den fredede ejendom efter de regler, der var gældende i de påklagede indkomstår 2010 og 2011.

Landsskatteretten fastholder derfor sin tidligere afgørelse på dette klagepunkt.