Kendelse af 14-08-2020 - indlagt i TaxCons database den 05-09-2020

Faktiske oplysninger

Klageren er direktør og hovedanpartshaver (ejerandel 50 %) i virksomheden [virksomhed1] ApS med cvr-nr. [...1]. Selskabet blev startet den 11. maj 2004 og beskæftiger sig med formueadministration. Selskabet har ingen ansatte.

Klageren er videre direktør og hovedanpartshaver (ejerandel 50 %) i virksomheden [virksomhed2] ApS med cvr-nr. [...2]. Dette selskab blev startet den 1. september 1997 og hed fra 2010 til den 9. september 2015 [virksomhed3] A/S. Selskabet beskæftigede sig frem til den 9. september 2015 med handel og dermed beslægtet virksomhed og har derefter beskæftiget sig med formueadministration. Selskabet havde i 3. kvartal 2015 en medarbejder (svarende til et årsværk), men har ikke derefter haft nogen ansatte.

Klageren er endvidere direktør og hovedanpartshaver (ejerandel 50 %) i virksomheden [virksomhed4] ApS med cvr-nr. [...3]. Dette selskab, der er et 100 % ejet datterselskab af [virksomhed2] ApS, blev startet den 20. marts 2000 og hed fra 2000 til 2011 [virksomhed5] ApS. Selskabet var frem til den 9. september 2015 registreret med branchekoden 452010 ”Autoreparationsværksteder m.v.” og beskæftigede sig med handel og dermed beslægtet virksomhed. Derefter har selskabet beskæftiget sig med formueadministration. Selskabet har siden 2010 ikke haft nogen ansatte.

De tre selskaber har samme reelle ejerkreds og -fordeling.

Den 31. december 2016 udstedte [virksomhed1] ApS faktura 2016 til [virksomhed2] A/S og [virksomhed4] ApS på i alt 114.000 kr. Teksten lyder:

”(...)

Udførte arbejder 1/10 2015 - 31/12 2016 ifølge aftale:

Registrering af bilag i perioden, indberetning af løn og moms,

udarbejdelse af årsregnskaber m.v.114.000,00

Total114.000,00

(...)”

På fakturaen er der desuden angivet et skatteforbehold. Der er ingen specifikation af fordelingen af det udførte arbejde på fakturamodtagerne. Der er heller ingen oplysninger om moms. Som betalingsfrist er anført 20 dage netto. Der er ingen bankoplysninger.

Skattestyrelsen har vurderet, at [virksomhed1] ApS ikke har leveret en arbejdsydelse i perioden fra den 1. oktober 2015 til den 31. december 2016 til en værdi af 114.000 kr. Der er herefter skønsmæssigt fastsat et honorar for revisions- og regnskabsassistance på 14.000 kr., idet de resterende 100.000 kr. er anset for at være et skattepligtigt tilskud til [virksomhed1] ApS fra søsterselskabet [virksomhed2] ApS efter statsskattelovens § 4. Ved vurderingen er der bl.a. lagt vægt på, at en udgift til revisions- og regnskabsassistance på 114.000 kr. ikke er tilpasset [virksomhed2] ApS’ aktivitetsniveau. Der er desuden lagt vægt på, at [virksomhed1] ApS ikke har ansatte, der kan have udført arbejdet.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst med 7.000 kr. i indkomståret 2016.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

5.4Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Vi har ikke anset det omhandlede honorar for regnskabsassistance for fuldt ud fradragsberettiget i [virksomhed2] ApS men anset en andel for at være tilskud.

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a kan en skattepligtig fratrække udgifter som har været afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det er en forudsætning for fradraget, at der foreligger en driftsmæssig begrundelse for afholdelse af udgiften.

Det påhviler modtageren ([virksomhed2] ApS) af arbejdet at dokumentere, at [virksomhed1] ApS har udført arbejde til en værdi af 114.000 kr. for dem og, som følge af interessefællesskabet er bevisbyrden herfor skærpet.

Vi har vurderet at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort at [virksomhed1] ApS har leveret en arbejdsydelse i perioden 1/10 -2015 -31/12 -2016 til en værdi af 114.000 kr. Vi har ved vurderingen henset til:

Der ses endvidere ikke at være en driftsmæssig begrundelse for [virksomhed2] ApS for at indgå en aftale med [virksomhed6] om honorar for revision og regnskabsassistance, og dermed belaste deres resultat. Der er henset til at arbejdet er udført af dig og den anden hovedanpartshaver da der ikke er ansatte hos [virksomhed1] ApS. Tidligere har udgiften i [virksomhed2] til revision og regnskabsassistance været afholdt over for den ene hovedanpartshaver [person1] ved [virksomhed7]. Den anden hovedanpartshaver (dig) var tidligere ansat som lønnet direktør. Det er vores opfattelse, at udgiften størrelsesmæssigt i overvejende grad er afholdt for at tilgodese din og den anden anpartshavers interesser end selskabets driftsmæssige interesser. Der fastsættes skønsmæssigt med baggrund i ovenstående redegørelser og begrundelser et honorar for revision og regnskabsassistance på 14.000 kr. Differencen mellem 114.000 kr. og 14.000 kr., svarende til 100.000 kr. anses derfor for at være et skattepligtigt tilskud til [virksomhed1] ApS fra [virksomhed2] ApS (søsterselskab) efter statsskattelovens § 4.

Det er endvidere, som tidligere nævnt, vores opfattelse, at [virksomhed1] ApS ikke selv har udført arbejdet men at det er hovedanpartshaverne [person1] og dig som har udført arbejdet.

Vi har derfor vurderet, at hovedanpartshaverne er rette indkomstmodtagere af 14.000 kr. fordelt i forhold til ejerandelen i [virksomhed1] ApS. Vi har anset beløbet for at være løn til dig. Din skattepligtige indkomst forhøjes derfor med 7.000 kr. efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4c.

Vores vurdering af din repræsentants bemærkninger.

Indledningsvist bemærkes det at din repræsentant ikke har afgivet yderligere oplysninger til belysning af forholdene, ligesom han har aflyst aftalt møde.

Vi har oplyst din repræsentant pr. mail den 18. marts 2019 om, at du og din repræsentant senest den 22. marts 2019, skulle fremsende det materiale som du ville have skulle indgå i sagens afgørelse, og at der herefter ville blive truffet afgørelse på det foreliggende grundlag. Vi har ikke modtaget nye oplysninger fra dig eller din repræsentant, hvorfor vi har fastholdt vores forslag i sin helhed.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at hans skatteansættelse for 2016 skal nedsættes med 7.000 kr.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Nærværende sag vedrører helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt der som hævdet af Skattestyrelsen er grundlag for at beskatte [person2] af løn fra selskabet [virksomhed6] ApS i tilknytning til en faktura på regnskabsarbejde udstedt fra selskabet [virksomhed2] ApS til selskabet [virksomhed1] ApS.

PÅSTAND

Der nedlægges påstand om, at [person2]s skatteansættelse for indkomståret 2016 nedsættes med kr. 7.000.

(...)

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at der ikke re grundlag for at beskatte [person2] af løn fra selskabet [virksomhed6] ApS, idet [person2]ikke har udført det af Skattestyrelsens hævdede arbejde.

(...)”

På et møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler har repræsentanten henvist til et supplerende indlæg af 30. marts 2020 i en separat klagesag vedrørende [virksomhed1] ApS. Der er desuden anført følgende:

”(...)

[En af hovedanpartshaverne] oplyste, at [virksomhed1] ApS har lavet administration for [virksomhed3].

Det havde de fuldtidsbogholder til. Da hun sagde op, blev omfanget mindre. Administrationsaftalen blev opsagt den 31. december 2016.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af skattekontrollovens § 2, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 6, stk. 3, jf. § 74.

I overensstemmelse med Skattestyrelsens afgørelse lægges det til grund, at [virksomhed2] ApS og selskabets datterselskab [virksomhed4] ApS ikke har modtaget revisions- og regnskabsassistance fra [virksomhed1] ApS til en værdi af 114.000 kr.

Der er således med rette, at Skattestyrelsen skønsmæssigt har fastsat et honorar for den ydede revisions- og regnskabsassistance, og Landsskatteretten finder ikke grundlag for at tilsidesætte det udøvede skøn, hvorved honoraret er ansat til 14.000 kr.

Retten finder herefter, at Skattestyrelsen med rette har forhøjet klagerens indkomst med 7.000 kr. i indkomståret 2016, idet klageren beskattes af honoraret i forhold til sin ejerandel. Der er lagt vægt på, at [virksomhed1] ApS ikke har nogen medarbejdere, der har kunnet udføre det pågældende arbejde, der følgelig må anses for udført af hovedanpartshaverne. Hovedanpartshaverne må derfor også anses for rette indkomstmodtagere.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes.