Kendelse af 20-12-2021 - indlagt i TaxCons database den 25-03-2022

Journalnr. 19-0055565

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2015
Anden personlig indkomst Overskud af virksomhed	18.000 kr. 159.666 kr.	0 kr. 0 kr.	57.000 kr. 128.466 kr.
Indkomståret 2016
Anden personlig indkomst Overskud af virksomhed	28.374 kr. 210.505 kr.	0 kr. 0 kr.	28.374 kr. 210.505 kr.
Indkomståret 2017
Anden personlig indkomst Overskud af virksomhed	24.900 kr. 490.646 kr.	0 kr. 0 kr.	24.900 kr. 490.646 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren har overfor Skattestyrelsen oplyst, at han i indkomstårene 2015, 2016, og 2017 var daglig leder af vandpibecaféen [virksomhed1] med CVR-nr. [...1]. Den var i henhold til det Centrale Virksomhedsregister, CVR, registreret som en frivillig forening med branchekoden 94.99.00 ”Andre organisationer og foreninger i i.a.n”. Den havde startdato den 16. januar 2013 og ophørsdato den 31. juli 2019.

Fra den 31. januar 2019 blev vandpibecaféen registreret som en enkeltmandsvirksomhed med CVR-nr. [...2] og branchekoden 563000 ”Caféer, værtshuse, diskoteker m.v.”.

Skattestyrelsen foretog den 30. november 2017 et uanmeldt kontrolbesøg hos foreningen [virksomhed1]. Skattestyrelsen fandt, at der var tale om en selvstændig virksomhed drevet af klageren og ikke en forening, da der ikke var realitet bag foreningen.

Skattestyrelsen anmodede den 13. december 2017 klageren om at fremsende oplysninger om indtægter fra selvstændig virksomhed og lønmodtagerarbejde, formue, ændring i formue samt klagerens øvrige privatforbrug, kontoudtog, årsregnskaber, herunder saldobalance og kontospecifikationer samt klagerens momsregnskab.

Skattestyrelsen modtog løbende det ønskede materiale fra klageren og modtog de resterende bankkontoudtog fra klagerens bank.

Skattestyrelsen har i forbindelse med en gennemgang af klagerens regnskabsmateriale og kontoudtog konstateret indsætninger på klagerens bankkonti.

Skattestyrelsen har anmodet klageren om oplysninger vedrørende de pågældende indsætninger. Klageren har oplyst over for Skattestyrelsen, at der var tale om lån, salg af privat indbo samt udbetalt erstatning.

Klageren har i forbindelse med sagsbehandlingen ved Skattestyrelsen fremlagt gældsbreve, som klageren havde fået udarbejdet efterfølgende, samt diverse bilag for betaling af elregninger.

Det fremgår af faktura fra [virksomhed2] vedrørende el-udgifter med betalingsdato den 4. marts 2019, som klageren har fremlagt, at denne er sendt til klagerens private adresse. Der er ikke henvist til [virksomhed1] på fakturaen.

Skattestyrelsen sendte den 1. februar 2019 forslag til afgørelse og traf den påklagede afgørelse den 25. april 2019.

Skattestyrelsen har opgjort de konstaterede indsætninger på klagerens bankkonti for indkomstårene 2015-2017 til henholdsvis 18.000 kr., 28.374 kr., og 24.900 kr., som efter det oplyste blev indsat fra bekendte og familiemedlemmer, samt 191.842 kr., 339.212 kr., og 619.353 kr. ekskl. moms, som hovedsageligt bestod af kontante indbetalinger, som Skattestyrelsen har anset som omsætning.

Skattestyrelsen har endvidere godkendt henholdsvis 31.626 kr., 126.506 kr., og 126.506 kr. ekskl. moms i fradrag for udgifter til cafeen i form af huslejebetalinger samt henholdsvis 550 kr., 2.200 kr., og 2.200 kr. ekskl. moms for udgifter til internet.

Det fremgår af klagerens bankkonto, at der den 26. oktober 2015 blev indsat 39.000 kr. med teksten ”Forsikring Cash”.

Klageren har den 20. januar 2021 fremlagt bilag for betaling af elregninger for indkomstårene 2016 og 2017 på [adresse1], [by1]. Bilagene er påført CVR-nr. [...3] og sendt til virksomheden [virksomhed3], som er en restaurant, der tilhører klagerens søster. Restauranten har ligesom klagerens cafe haft beliggenhed på [adresse1].

Klagerens repræsentant har i forbindelse med dennes bemærkninger til sagsfremstillingen fremlagt medlemskartotek, erklæringer, klagerens søsters kontoudskrifter samt billeder og korrespondance vedrørende salg af en vandscooter.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2015, 2016 og 2017 med henholdsvis 18.000 kr., 28.374 kr. og 24.900 kr. som anden personlig indkomst samt 159.666 kr., 210.505 kr. og 490.646 kr. som overskud af virksomhed.

Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen anført følgende:

”(...)

1. Anden personlig indkomst

1.1. De faktiske forhold

Du er i brev af 13.12.2017 blevet bedt om at indsende følgende materiale til Skattestyrelsen:

- Oplysninger om alle dine indtægter fra selvstændig virksomhed og fra lønmodtagerarbejde

- Oplysninger om formue, ændring i formue og øvrigt privatforbrug

- Kopi af kontoudtog for alle dine bankkonti

- Årsregnskaber, herunder saldobalance og kontospecifikationer

- Momsregnskab

Der har løbende været modtaget materiale i form af kontoudtog, oplysninger om faste udgifter m.v. pr. mail, men ikke alt materiale er modtaget, så de resterende kontoudtog er indhentet -i bank.

1.2. Dine bemærkninger

04.02.2019 Du har telefonisk kontaktet Skattestyrelsen og oplyst, at du ikke forstår det forslag du har modtaget. Vi har telefonisk forklaret forslaget. Det blev aftalt, at du vil finde lånedokumentation samt dokumentation for husleje, el m.v. Ny frist aftalt til den 15.03.2019.

06.02.2019 Du har sendt en mail og bedt om at få bilagene tilsendt som en fil.

08.02.2019 Bilag sendt til dig som fil via [...].

17.03.2019 Modtaget mail med dine bemærkninger + enkelte bilag. Du har i de tidli gere fremsendte filer anført, hvilke indbetalinger der vedrører dig. De øvrige indbetalinger - mobilepay - har du telefonisk oplyst, at det må være din ekskæreste mobilepayindbetalinger, der er indgået på din konto. Du ved ikke hvorfor hendes mobilepay tilsyneladende har været sat op til din konto.

Bemærkninger modtaget:

"Kontante indbetalinger på konti: 2015:

22/1 - 52.000 kr.Kan ikke se så langt tilbage i e-boks men højst sandsyn ligt lånt af min mor

20/4- 45.928,40 kr.vekslet fra valuta. Fået af min far som bor i Iran.

2/10- 16.300 kr.lånt af mor

26/10- 39.000 kr. ATV crosser stjålet som var til deling mellem min søster og jeg. Udbetalt til hendes konto og herefter overført til min.

2/11 - 13.500 kr.lånt af mor

2016:

1/2- 19.100 kr.Lånt af min mor.

1/4 - 11.300 kr.Lånt af min mor.

4/4 - 5.900 kr.lånt af [person1].

13/5 - 2000 kr.solgt sko

23/5 - 7350 kr- lånt af mor

11/7 - 12.000 kr.lånt af bror

6/9 - 11.900 kr.lånt af bror

14/9- 25.300 kr.lånt af mor

2017:

5/4 - 22.100 kr.vekslet for far (kursen er bedre)

1/5 - 17.500 kr.lånt af bror

7/6 - 6000 kr.lånt af mor

26/6 - 50.000 kr.hævet fra opsparingskonto et par mdr før - lånt til ven og nu indbetalt igen.

3/7 - 30.900 kr.lånt af mor

28/7 -25.000 kr.lånt af mor

7/8 - 50.300 Solgt vandscooter

18/8 - 4.300 lånt af mor

23/11 - 9.500 lånt af mor

Lånene fra min mor kan ses hævet på hendes egen konto i løbet af årene.

Dokumentation kan sendes hvis nødvendigt. Pengene lånt af min bror er blevet udbetalt til ham, hvorefter han har hævet dem og lånt nogle til mig.

Vandscooteren jeg har solgt er købt i 2012 og salgsbevis haves hvis nødvendigt.

Faste udgifter til cafeen:

Husleje - 12.687 kr.hver mdr (456.732 kr.for 15/16/17) - kopi af mdr husleje er sendt.

Internet - 687 kr.hver tredje mdr (8244 kr.for 15/16/17) - kopi af regning er sendt.

Strøm - 4116 kr.hver tredje mdr (49.392 kr.for 15/16/17)- kopi afregning er sendt.

Vareindkøb- det ikke muligt at få faktura tilbage fra 15/16/17 men jeg har gemt fra kontrolbesøget og til nu altså i 2018. Så måske du kan bruge den dokumenttion også udregne et gennemsnit pr. mdr?

Gældsbreve:

2015

26/3 Lån fra [person2] på 18.000

2016

4/4 - 5.900 kr.lånt af [person1].

11/7 - 12.000 kr.lånt af bror

6/9 - 11.900 kr.lånt af bror

2/11 Lån fra [person3] på 10.000 kr

18/11 Lån fra [person2] på 18.444 kr

2017

1/5 - 17.500 kr.lånt af bror

14/5 Lån fra [person2] 8.000

31/7 [person4]- tilbagebetaling for lån

16/10 Lån fra [person1] 15.000

17/12 [person5]- 3000 kr.købt fælge"

19.03.2019 Modtaget lånedokumenter pr. mail

20.03.2019 Sendt nedenstående mail via [...] med anmodning om yderligere dokumentation

"Hej [...]

Jeg har gennemgået det materiale, som du har sendt til mig. Jeg har brug for yderligere dokumentation.

- Vedrørende lån fra din mor, søster og bror

- Jeg har brug for dokumentation på, at pengene er hævet på deres konti

- Vedrørende forsikringspenge fra din søster for stjålet ATV

- Jeg har brug for dokumentation fra forsikringen, at pengene er udbetalt til din søster samt dokumentation på at pengene er hævet på hendes konto

- Vedrørende lån fra [person1]

- Hvem er han? Jeg kan ikke identificere ham blot ud fra navnet

- Vedrørende lån fra [person6]

- Hvem er hun ? Jeg kan ikke identificere hende blot ud fra navnet

- Vedrørende salg af vandscooter

- Jeg har brug for dokumentation på køb og salg

- Vedrørende husleje, internet og strøm

- Du har skrevet at bilag er medsendt, jeg har ikke modtaget noget - vil du fremsende huslejekontrakt samt bilag

Du bedes sende materialet til mig senest den 01.04.2019

25.03.2019 Modtaget nedenstående mail + dokumentation

"[person6] er min brors kone

[person1] er min barndoms ven igennem 20 år.

Der burde være det hele mangler du noget sig endelig til"

(...)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

I henhold til statsskattelovens § 4, litra a, er alle indtægter som udgangspunkt skattepligtige. Gennemgangen af dine bankkonti har vist, at der har været forskellige indsætninger ud over den selvangivne skattepligtige indkomst. Skattestyrelsen vurderer, at det drejer sig om indtægter, der er skattepligtige, da det ikke er forelagt noget dokumentation, der viser at indtægterne er skattefrie, og din indkomst forhøjes med de foretagne indbetalinger som anden personlig indkomst.

Indkomståret 2015

[finans1] [...08], se bilag 1:

Dato	Tekst	Beløb

26.03.2015	Lån fra [person7]	18.000,00

Anden personlig indkomst 18.000 kr.

Indkomståret 2016

[finans2] [...98], se bilag 4:

Dato	Tekst	Beløb

02.11.2016	[person6]	9.625,00
18.11.2016	Lån fra Søs – [person7]	18.449,03
23.11.2016	Tak [...] – [person8]	300,00 kr.

Anden personlig indkomst 28.374 kr.

Indkomståret 2017

[finans2] [...98], se bilag 4:

Dato	Tekst	Beløb

14.05.2017	Lån til nærige [...] – [person7]	8.000,00
31.07.2017	[person4] – tak for lån	1.900,00
16.10.2017	Lånet – [person1]	15.000,00
17.12.2017	Overførsel ([person5])	3.000,00

Anden personlig indkomst 27.900 kr.

Skattestyrelsens bemærkninger efter modtagelse af bemærkninger og dokumentation

Skattestyrelsen har gennemgået den modtagne dokumentation og de forklaringer du er fremkommet med.

Skattestyrelsen kan godkende overførsel fra [person5], som du har forklaret er salg af fælge. Der skal ikke ske beskatning af salg vedrørende privat genstande.

Der er modtaget følgende dokumenter omkring låneaftaler:

Dato	Beløb	Långiver

16.03.2015	18.000 kr.	[person7]
02.11.2016	10.000 kr.	[person6]
18.11.2016	18.444 kr.	[person7]
14.05.2017	8.000 kr.	[person7]
16.10.2017	15.000 kr.	[person1]

Skattestyrelsen kan ikke godkende den fremsendte lånedokumentation. Det er Skattestyrelsen opfattelse, at alle dokumenter er udarbejdet efterfølgende i forbindelse med denne sag. Dokumenterne er identiske og ikke daterede. I anmodningen om yderligere oplysninger den 20.03.2019 blev du bedt om at identificere [person6] og [person1]. Du har i mail af 25.03.2019 oplyst, at [person6] er din brors kone og [person1]er din barndomsven. Vedrørende [person6], så har ingen af dine brødre været eller er gift med en [person6]. Skattestyrelsen kan ikke nærmere identificere [person1].

Anden personlig indkomst efter gennemgang af bemærkninger og dokumentation:

Indkomståret 2015		18.000 kr.
Indkomståret 2016		28.374 kr.

Indkomståret 2017	27.900 kr.
Godkendt overførsel den 17.12.2017	- 3.000 kr.	24.900 kr.

2. Forenin g kontra selvstændig virksomhed

2.1. De faktiske forhold

Skattestyrelsen har foretaget uanmeldt kontrolbesøg hos virksomheden [virksomhed1], CVR.nr. [...1] den 30.11.2017 på adressen [adresse1], [by1]. Formålet med besøget var at undersøge virksomhedens registrering, ejerforhold og regnskabsgrundlag.

Kontrol d e n 30.11 . 2017

Du har oplyst:

- Der er tale om en privat forening og det er dig, der er daglig leder af cafeen

- Du fremviser en mappe, som du oplyser er foreningens medlemskartotek. Heraf fremgår hvert enkelt medlem med medlemsnummer, navn, adresse og fødselsdato

- Der er ikke nogen vedtægter

- Der er ingen fast kontingent ved indmeldelse

- Huslejen deles op på de medlemmer, som har været der i løbet af måneden. Der er ingen liste, men det er ud fra din hukommelse

- At der var afholdt generalforsamling 3 torsdage før kontrolbesøget. Du har ringet rundt og inviteret, men ikke alle er inviteret. Der er ingen referat.

(...)

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Ved kontrollen udpeger Skattestyrelsen to kunder i cafeen og beder dig om at fremfinde dem i det foreviste medlemskartotek. Det er ikke muligt for dig at finde de to personer i medlemskartoteket.

Der er ved kontrollen 11 kunder tilstede i cafeen. Skattestyrelsen forespørger samtlige kunder, om de er medlem af [virksomhed1]. Ingen af de 11 kunder er medlem af [virksomhed1].

Der laves ikke indtægtsregistrering og der laves ikke kasseoptællinger eller føres regnskab.

Vurdering af forening kontra selvstændig virksomhed

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om selvstændig virksomhed og ikke en forening

- Der foreligger ingen vedtægter for foreningen.

- Der er ingen fast kontingent ved indmeldelse

- Der sker ingen skriftlig underretning af medlemmerne om indkaldelse til generalforsamling

- Der skrives ikke referat fra generalforsamling

- Alle og enhver kan komme i cafeen og købe en vandpibe - der er ved Skattestyrelsens besøg 11 gæster i cafeen og ingen af de tilstedeværende gæster er medlem af foreningen.

- Der udstedes ikke medlemskort, hvilket gør, at det ikke kan håndhæves, at det udelukkende er medlemmer, der har adgang til cafeen.

- Der serveres drikkevarer og chips/nødder, hvilket gør, at cafeen ikke adskiller sig fra andre cafeer i bybilledet

- Mobilepay-indbetalinger indgår på din konto, der er således ikke adskillelse mellem din økonomi og foreningens økonomi

På baggrund af ovenstående vurderer Skattestyrelsen, at der ikke er realitet bag foreningen. Cafeen drives ikke som en forening, men som en offentlig tilgængelig restaurant. Skattestyrelsen anser cafeen for selvstændig erhvervsvirksomhed drevet af dig.

3. Overskud af virksomhed

3.1. De faktiske forhold

Gennemgang af dine bankkonti har vist, at der har været indsætninger ud over den selvangivne indkomst. Skattestyrelsen har under punkt 2.1 vurderet, at der er tale om virksomhed og ikke en forening.

Indsætningerne på dine bankkonti, ud over de i punkt 1 nævnte, anses for at vedrøre personlig virksomhed.

(...)

3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Gennemgangen af dine bankkonti har vist, at der har været indsætninger ud over den selvangivne indkomst. Skattestyrelsen har under punkt 2.1. vurderet, at der er tale om virksomhed og ikke en forening. Indsætninger på dine bankkonti, med undtagelse af de under punkt 1 nævnte indsætninger, anses for at vedrøre erhvervsmæssig virksomhed.

Konto	2015	2016	2017	Bemærkning
[finans1] [...05]	205.803,04 kr.	342.807, 50 kr.		Bilag 1
[finans1] [...42]	52.000,00 kr.			Bilag 2
[finans2] [...26]		22.000,00 kr.		Bilag 3
[finans2] [...98]		28.629,03 kr.	345.338,00 kr.	Bilag 4
[finans2] [...25]		58.953,00 kr.	289.353,90 kr.	Bilag 5
[finans2] [...55]			149.900,00 kr.	Bilag 6
[finans2] [...95]			17.500,00 kr.	Bilag 7
	257.803,04 kr.	452.389,53 kr.	802.091,90 kr.
Anden personlig indkomst, punkt 1	-18.000,00 kr.	-28.374,03 kr.	-27.900 kr.
	239.803,04 kr.	424.015,50 kr.	774.191,90 kr.

Overskud af virksomhed

Indkomståret 2015

Omsætning 239.803 kr.

Moms heraf 47.960 kr.

Overskud af virksomhed 2015 191.842 kr.

Indkomståret 2016

Omsætning 424.015 kr.

Moms heraf 84.803 kr.

Overskud af virksomhed 2016 339.212 kr.

Indkomståret 2017

Omsætning 774.191 kr.

Moms heraf 154.838 kr.

Overskud af virksomhed 2017 619.353 kr.

(...)

Der er ikke taget fradrag for varekøb/udgifter, da der ikke foreligger dokumentation.

Skattestyrelsens bemærkninger efter modtagelse af bemærkninger og dokumentation

Låneaftaler:

Der er modtaget følgende dokumenter omkring låneaftaler:

Dato	Beløb	Långiver

04.04.2016	5.900 kr.	[person1]
11.07.2016	12.000 kr.	[person9]
06.09.2016	11.900 kr.	[person9]
01.05.2017	17.500 kr.	[person9]

Skattestyrelsen kan ikke godkende den fremsendte lånedokumentation. Det er Skattestyrelsen opfattelse, at alle dokumenter er udarbejdet efterfølgende i forbindelse med denne sag. Dokumenterne er identiske og ikke daterede. I anmodningen om yderligere oplysninger den 20.03.2019 blev du bedt om at identificere [person1]. Du har i mail af 25.03.2019 oplyst, at [person1] er din barndomsven. Skattestyrelsen kan ikke nærmere identificere [person1]. Endvidere er beløbene indbetalt kontant på dine konti, så der foreligger ikke noget objektiv konstaterbar dokumentation om, at pengene stammer fra disse långivere. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at disse beløb er om sætning, der vedrører den erhvervsmæssige virksomhed.

Lån fra mor og far:

Der foreligger ingen lånedokumentation. Du har efter yderligere anmodning om oplysninger den 20.03.2019 indsendt nogle kopier af din mors kontoudtog. Heraf fremgår det, at der har været en del kontante hævninger.

Beløbene er indbetalt kontant på dine konti, så der foreligger ikke noget objektiv konstaterbar dokumentation om, at pengene stammer fra disse långivere. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at disse beløb er omsætning, der vedrører den erhvervsmæssige virksomhed.

ATV crosser:

Du har forklaret, at det kontante beløb på 39.000 kr., der indgår på din konto den 26.10.2015 stammer fra en forsikring vedrørende stjålet ATV crosser. Forsikringen var til deling mellem din søster og dig og er ifølge dig udbetalt til hendes konto og derefter er din andel blevet overført til dig. Du er blevet bedt om, at dokumentere dette. Du har oplyst, at din søster ikke kan fremskaffe kontoudtog, hvor indbetaling af erstatning indgår. Beløbet er indbetalt kontant på din konto, så der foreligger ikke noget objektiv konstaterbar dokumentation om, at pengene stammer fra den omtalte erstatning. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at beløbet er omsætning, der vedrører den erhvervsmæssige virksomhed.

Vandscooter:

Du har forklaret, at det kontante beløb på 50.300 kr., der indgår på din konto den 07.08.2017 vedrører salg af vandscooter. Du er blevet bedt om, at dokumentere køb og salg af denne vandscooter. Du har indsendt en er erklæring, som du selv har udfærdiget, om at prisen på vandscooter er 50.300 kr. og at den sælges som beset og uden garanti. Du har ikke oplyst, hvor den er købt eller hvem den er solgt til. Beløbet er indbetalt kontant på din konto, så der foreligger ikke noget objektiv konstaterbar dokumentation om, at pengene stammer fra den omtalte erstatning. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at beløbet er omsætning, der vedrører den erhvervsmæssige virksomhed.

Udgifter til cafeen:

Du har i dine bemærkninger den 17.03.2019 anført nedenstående:

(...)

Du har oplyst, at det er din søster, der står på lejekontrakten vedrørende [adresse1], hvor cafeen er beliggende. Du har fremsendt kopi af faktura for januar og februar 2018. Den månedlige husleje inklusive. varme og vand udgør ifølge faktura 12.687 kr. pr. måned inklusive moms Husleje eksklusive moms udgør 10.542,16 kr. og moms udgør 2.144,84 kr. Skattestyrelsen godkender fradrag for husleje på baggrund af indsendte fakturaer.

Husleje:

Periode	Husleje inklusive moms	Moms	Husleje eksklusive moms

01.10.2015-31.12.2015	38.061 kr.	6.435 kr.	31.626 kr.
01.01.2016-31.12.2016	152.244 kr.	25.738 kr.	126.506 kr.
01.01.2017-31.12.2017	152.244 kr.	25.738 kr.	126.506 kr.

Vedrørende internet har du fremsendt kopi af bilag for januar 2019. Internet udgør 687,80 kr. inklusive moms pr. kvartal. Det er din ekskæreste [person10], der står som fakturamodtager, men da [adresse1] er anført på fakturaen kan Skattestyrelsen godkende fradrag for internet.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at der ikke skal ske en forhøjelse af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2015, 2016 og 2017, samt at der skal godkendes fradrag for driftsudgifter.

Som begrundelse herfor er følgende anført i klagen af 17. juli 2019:

”(...) Jeg kan ikke forholde mig til jeres resultater, og jeres beregninger, derfor sender jeg jer denne klage.

For at færdiggøre kapitlet mht.

- Husleje

-Internet

- El

I har afvist at elregningen fra [virksomhed2] tilhører [adresse1], [by1].

Men på regningerne står der tydeligt at forbruget er vedrørende [adresse1] (se bilag). Her bedes i venligst se papirerne igennem igen, og sørge for at elregningerne også fratrækkes.

Ifht. lånene som jeg har fået, som i ikke vil godkende, da lånedokumentationerne, er udarbejdet efter at skattestyrelsen har ytret ønske at få et lånedokument.

Ifht. lånedokumenterne findes der ingen regler om, at der absolut skal udarbejdes et egentligt lånedokument – et gældsbrev – men det er en god idé at gøre det for at kunne dokumentere, at der er tale om et anfordringslån, hvis dette er tilfældet.

Da jeg ikke har set mine lån som et større beløb, der har nogen betydning, lavede jeg ingen lånedokumentation sammen med långiver, da vi stoler på hinandens mundtlige aftaler.

I krævede efterfølgende et gældsbrev, og på baggrund af det lavede jeg gældsbreve med tilbagevirkende kraft, som i ikke vil godkende.

Der har fra lånedato ikke eksisteret noget gældsbrev mellem os. Derfor har jeg ikke haft nogen dokumentation at sende jer. Ud fra skattestyrelsens ønske, måtte jeg lave et lånebevis, med tilbagevirkende kraft, da i krævede at jeg fremlagde et sådant bevis.

Ud fra ovenstående kan jeg ikke acceptere, at skattestyrelsen afviser mine lånedokumentationer. Det er helt korrekt af skatte styrelsen, at dokumenterne er lavet med tilbagevirkende kraft.

Men da der -som skrevet tidligere, ikke er nogle regler eller krav, om at et sådant lånebevis skal foreligge, har vi valgt, dengang, ikke at lave et lånebevis.

De indbetalinger der er lavet på kontoen, som er lånt af min familie. Er indbetalt kontant, da jeg har modtaget lånene kontant. I bed mig indsende dokumentation på, at långiver havde hævet beløbene kontant på deres konti. Dette er blevet indsendt til jer tidligere. Hvor og hvornår de har hævet pengene, vedkommer ikke mig, men der er forlagt bevis på, at de har hævet pengene på deres konti igennem årene.

At jeg har fået lånene kontant fra familien, kan jeg ikke tage ansvar for.

Det vil slet ikke give mening at indsætte disse penge på kontoen, hvis det ikke var et familielån.

ATV Crosser:

I skriver at pengene er indsat kontant på kontoen. Denne konstatering er helt ny for mig.

Pengene er overført fra min søsters konto, og ikke indbetalt kontant.

I bedes venligst tjekke bilagene som tidligere er sent, da denne indtægt er privat og ikke virksomhedsrelateret.

Indtægter/ udgifter:

Jeg har ingen bilag på nogen form for udgifter i form af køb af div til [adresse1]. Derfor må i ud fra regnskabet lave et skøn for hvad udgifterne kan have været.

Uden udgifter er der ingen indtægter, så skattemæssigt må i lave et skøn for hvad udgifterne har været ifht, indtægterne

Konklusionen er:

- Elregningen fra [virksomhed2] vedrører [adresse1], skal følges op på en gang til, da i har set forkert på pairerne.

at ifht. jeres henvisning til

- Paragraf 4a, så er lånene ingen indtægt men et lån. Derfor bedes i trække disse lån ud af regnskabet.

- [person6] som i ikke kan identificere til at være i familie med mig.

[person3]s cpr nr. er (...), hun har været i vores familie i mere end 20 år og har 6 børn med min storebror.

Jeres konstatering er helt forkert, og derfor bedes i venligst også tjekke op på dette, en ekstra gang.

- ATV – skal tjekkes op på igen, da jeres dokumentation for kontant indbetaling er forkert.

Skøn af udgifter bedes tages op, da jeg ingen bilag har for mine udgifter i form af køb af varer.

(...)”

Klagerens repræsentant har i forbindelse med sagsfremstillingen af 26. januar 2021 fremsendt følgende bemærkninger den 17. marts 2021:

”(...)

Om [person11] kan det helt overordnet oplyses, at han i den i sagen omhandlede periode – dvs. perioden 2015-2017 – var daglig leder i [virksomhed1], der var beliggende på adressen [adresse1] i [by1].

Caféen blev drevet af foreningen [virksomhed1], der var oprettet med CVR-nr. [...1] i januar 2013.

Navnet ”[virksomhed1]” blev brugt fordi, at ”det lød godt” – foreningen kunne lige så godt have heddet ”Klubben” eller lignende, der i højere grad ville lede tankerne hen på, at der var tale om en forening.

Foreningen havde til formål fremme fællesskabet blandt foreningens medlemmer, ved at stille dertil indrettede cafélokaler til rådighed for medlemmerne.

Mod betaling var det muligt at nyde vandpiber, drikkevarer, nachos m.v. i caféen, ligesom at det mod betaling var muligt at spille Playstation m.v.

I tillæg til at stille ovennævnte cafélokaler til rådighed for de unge, arrangerede foreningen bl.a. ture til [forlystelsespark1], [forlystelsespark2] i Tyskland m.v. Overskuddet i caféen blev endvidere brugt til nyistandsætte lokaler, indkøbe Playstation, arrangere grillfester og lignende.

Foreningen anvendtes fortrinsvis af unge fra det sociale boligbyggeri omkring [adresse2] og [adresse3] i [by1]. De unge anvendte og hyggede sig i cafélokalerne, som et alternativ til at hænge ud på gaden og lave ballade. Foreningen havde på denne måde et socialt, almennyttigt formål.

Det skal fremhæves, at foreningen ikke havde til formål at drive erhvervsmæssig virksomhed. Herunder beroede foreningen ikke på [person11]s privatøkonomiske interesser.

Det bemærkes, at medlemmerne af foreningen ikke betalte kontingent, men at foreningen skaffede indtægterne til finansiering af foreningens udgifter gennem driften af foreningens café.

Videre bemærkes, at foreningen afholdt årlige generalforsamlinger. Bl.a. afholdte foreningen en generalforsamling 3 uger forud for det kontrolbesøg den 30. november 2017, der førte til Skattestyrelsens opstart af nærværende sag.

Ved kontrollen den 30. november 2017 fik Skattestyrelsen udleveret en mappe indeholdende et kartotek over foreningens medlemmer.

Medlemskartoteket var af uforklarlige grunde ikke i den aktindsigt, som vi har modtaget, hvilket må betyde, at Skattestyrelsen ikke har lagt dokumenterne på sagen.

Medlemskartoteket indeholdt bl.a. navne, adresser og CPR-numre på foreningens medlemmer. Kartoteket fremlægges som bilag 1 i en form, hvor alt undtagen navnene på foreningens medlemmer er søgt annonymiseret af GDPR-mæssige grunde.

Det var som udgangspunkt kun medlemmer af foreningen, der havde adgang cafélokalerne. Medlemmer havde dog ret til at tage nye potentielle medlemmer med– derfor kom der altid nye til for at se, om det var noget for dem. Af samme grund blev foreningens medlemmer ikke skrevet op ved første besøg.

Det bemærkes, at der som oplyst til Skattestyrelsen ikke blev oprettet skriftlige vedtægter i forbindelse med stiftelsen af foreningen. Dette skyldtes alene det faktum, at [person11] og hans storesøster, der hjalp med stiftelsen, ikke var opmærksomme på at udarbejde skriftlige vedtægter for foreningen.

Der er omvendt ikke tale om, at [person11] først i forbindelse med Skattestyrelsens kontrolbesøg i november 2017 fandt på, at caféen var drevet i regi af foreningen – dette har hele tiden været tilfældet, hvilket også understøttes af de officielle registreringerne i selskabsregisteret.

Om baggrunden for anvendelsen af [person11]s personlige konti bemærkes det, at [person11] ikke kunne få lov til at åbne en bankkonto til foreningen, hvorfor foreningen var nødsaget til at brugte en konto, der var indregistreret til [person11]. Kontoudskrifter er fremlagt som bilag 2.

Det bemærkes, at [person11] ca. en gang om ugen har hævede foreningens penge, og lagt dem i en kuvert, som han opbevarede i cafélokalerne, og medgik til betaling af foreningens udgifter.

Det bemærkes i den forbindelse, at foreningen brugte MobilePay for at undgå at skulle håndtere en masse kontanter, men såfremt foreningen ønskede skjule noget for skattemyndighederne, må det formodes, at man i stedet ville have betinget sig kontantbetalinger i stedet for MobilePay.

(...)

Det skal fremhæves, at [person11] var – og fortsat er – af den klare opfattelse, at den omhandlede café blev drevet i regi af foreningen [virksomhed1].

I den forbindelse bemærkes det, at Skattestyrelsen flere gange forud for kontrol- besøget i november 2019 var på kontrol i caféen, i hvilken forbindelse Skattestyrelsen kritiserede caféens håndtering af tobaksvarerne. Men Skattestyrelsen havde under de forudgående kontrolbesøg ingen bemærkninger til organiseringen af caféen, herunder det faktum, at caféen blev drevet i regi af foreningen.

Det var således først i kølvandet på Skattestyrelsens kontrol i november 2019, at Skattestyrelsen problematiserede, at caféen blev drevet i regi af foreningen. Dette til trods for, at Skattestyrelsen har haft åbenlys anledning til at påpege de problemer, der efter Skattestyrelsens opfattelse var til hinder for at caféen kunne drives i regi af foreningen.

Det bemærkes i den forbindelse, at [person11] som konsekvens af Skatte- styrelsens forudgående kontroller selvsagt har indrettet sig i tillid til, at Skattestyrelsen ikke problematiserede, at cafén blev drevet i regi af foreningen, trods den helt åbenlyse anledning hertil.

(...)

Som en konsekvens af Skattestyrelsen afgørelse af den 25. april 2019 har [person11] den 31. juli 2019 besluttet at drive caféen som erhvervsmæssig virksomhed.

Det skal understreges, at denne beslutning netop skete som en direkte følge af Skattestyrelsens afgørelse.

[person11]s beslutning om at videreføre caféen som en erhvervsmæssig virksomhed er således ikke udtryk for, at [person11] er enig i, at caféen forud for 31. juli 2019 havde karakter af en erhvervsmæssig virksomhed.

Lån fra familiemedlemmer m.v.

[person11] har i den i sagen omhandlede periode modtaget en række kontante lån fra venner og navnlig diverse familiemedlemmer.

Som sagens bilag 3 fremlægges kopi af [person11]s opgørelse over optagede lån i den omhandlede periode.

Som det fremgår, har [person11] modtaget lån fra sin mor. Det bemærkes for en god ordens skyld, at uanset om man måtte finde, at det ikke er godtgjort, at der var tale om lån, ligger de omhandlede beløb hovedsageligt under grænsen i boafgiftslovens § 22, stk. 1, hvorfor der ikke er grundlag for at kræveafgift af de omhandlede beløb. Der er under alle omstændigheder ikke grundlag for at beregne indkomstskat af de beløbene.

Som det også fremgår af den fremlagte oversigt over lån, er en række kontante lån fra [person11]s bror, ligesom der er lån hos en barndomsven, [person1].

Som supplement til de tidligere fremlagte lånebilag fremlægges som bilag 4 tro & love-erklæringer fra de relevante långivere, hvoraf fremgår, at det erklæres, at pengene er lån til [person11].

Endvidere hidrører indsætningen på kr. 39.000 den 26. oktober 2015 forsikrings- udbetaling vedrørende en stjålet ATV. Erstatningen blev udbetalt til [person11]s søster og herefter indsat på [person11]s konto. Som sagens bilag 5 fremlægges udskrift af [person11]s søsters kontoudtog, hvoraf fremgår, at pengene blev indsat og umiddelbart herefter hævet fra [person11]s søsters konto.

Som det fremgår af kontoudtoget fremlagt som bilag 5, fik [person11]s søster, hvortil ATV’en var indregistreret, nogle dage efter forsikringsudbetalingen grøn ejerafgift tilbage fra SKAT, hvilket selvsagt understøtter det ovenfor anførte.

Endvidere skal det fremhæves, at indsætningen på kr. 50.300 den 7. august 2017 vedrører salg af en vandscooter. Som bilag 6 fremlægges billeder af den omhandlede vandscooter. Billederne er taget i 2015, dvs. forud for salget af vandscooteren. Som sagens bilag 7 fremlægges sms-korrespondance mellem [person11] og køber af den vandscooter.

Fradrag for udgifter

Skattestyrelsen har ved den påklagede afgørelse alene indrømmet fradrag for husleje og internet.

Imidlertid har Skattestyrelsen nægtet fradrag for de resterende udgifter, som foreningen har haft i forbindelse med driften af caféen.

Således har Skattestyrelsen undladt at indrømme fradrag for udgifter til bl.a. leverandører af varer, elektricitet m.v.

Det bemærkes særligt, at Skatteankestyrelsen i forslaget til afgørelse af den 26. januar 2021 har nægtet fradrag for udgifter til elektricitet.

Som sagens bilag 8 fremlægges diverse regninger for elektricitet til adressen [adresse1], hvor foreningens café som bekendt havde lokaler.

Det bemærkes, at Skattestyrelsen har indrømmet fradrag for udgifter til husleje og internet. Dette uanset, at det er [person11]s søster, der stod på lejekontrakten, at det er [person11]s kæreste, der stod på fakturaen vedrørende internet. Skattestyrelsen har således ikke fundet, at dette var til hinder for fradragsretten.

Skatteankestyrelsen har i forslaget til afgørelse af den 26. januar 2021 helt undladt at foretage et skøn over de udgifter, der er medgået til at erhverve indtægterne i caféen.

Særligt bemærkes i den forbindelse, at Skattestyrelsen ikke har indhentet opgørelse over bruttoavancer eller lignende fra Horesta eller lignende ved gennemførelsen af beskatningen hos [person11].

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det første helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [person11] af de indtægter, som [virksomhed1] realiserede i den omhandlede periode, idet caféen blev drevet i regi af den bagvedliggende forening, idet indtægterne fra caféen derfor tilfaldt den bagvedliggende forening, og idet foreningen opfylder betingelserne for skattefrihed.

Såfremt man mod forventning måtte finde, at de omhandlede indtægter tilfaldt [person11], og at han er skattepligtig heraf, gøres det til støtte for den nedlagte påstand for det andet helt overordnet gældende, at Skattestyrelsen tilsvarende har pligt til at foretage et skøn over de udgifter, som der er medgået til erhvervelsen af caféens indtægter.

For det tredje gøres det helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [person11] af de i sagen omhandlede beløb hidrørende fra lån fra familiemedlemmer og venner, erstatninger samt salg af møbler.

(...)”

Retsmøde

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at der ikke skal ske forhøjelse af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2015, 2016 og 2017, samt at virksomhedens momstilsvar for 4. kvartal 2015 til 4. kvartal 2017 som følge heraf skal bortfalde og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg i sagen, idet han lagde særligt vægt på, hvorvidt klageren var berettiget til at undlade at selvangive indsætninger via Mobilepay, og hvorvidt han skal beskattes af lån samt salg af båd og erstatningssum for et ATV-køretøj.

Klageren forklarede blandt andet, at han er uddannet autolakerer og født og opvokset i [by2], men at han sidenhen flyttede til [by1], hvor han etablerede den almennyttige forening ”[virksomhed1]”, der havde til formål at støtte sociale aktiviteter for unge i området. Foreningen havde ca. 130 medlemmer, og der blev afholdt generalforsamling, ligesom der blev udstedt medlemskort, men da det ikke var muligt for foreningen at oprette en bankkonto, blev klagerens private MobilePay konto anvendt i forbindelse med foreningens økonomiske aktiviteter. Hver søndag blev pengene hævet fra klagerens bankkonto for derefter at blive opbevaret i en pengekasse, hvorfra foreningens udgifter blev afholdt. Han forklarede videre, at han levede af indtægter fra sin kones arbejde samt lån og salg af vandscooter samt erstatningssummen for det stjålne ATV-køretøj.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Skattestyrelsen henviste til Skatteankestyrelsens indstilling, der i det væsentligste stadfæster Skattestyrelsens afgørelse, idet der alene er uenighed om, hvorvidt indsætningen på 39.000 kr. er omsætning, der vedrører erhvervsmæssig virksomhed, eller anden personlig indkomst som foreslået af Skatteankestyrelsen.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af dagældende skattekontrollovs §§ 1, stk. 1, og 6B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 om skattekontrol).

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette fremgår af byrettens dom af 28. februar 2017, der er offentliggjort i SKM2017.233.BR.

Skattestyrelsen har ved gennemgang af klagerens bankkonti konstateret, at der er indgået væsentlige indsætninger og kontante indbetalinger på klagerens konti i indkomstårene 2015, 2016 og 2017.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at indsætningerne og indbetalingerne har en sådan hyppighed og omfang, at det er klageren, der har bevisbyrden for, at beløbene ikke skal beskattes hos klageren, jf. SKM2013.537.ØLR.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget,

påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004,

offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Anden personlig indkomst

Skattestyrelsen har opgjort klagerens anden personlige indkomst for indkomstårene 2015, 2016 og 2017 til henholdsvis 18.000 kr., 28.374 kr. og 24.900 kr. ekskl. moms.

Klageren har oplyst, at beløbene stammer fra private lån. Denne forklaring er imidlertid ikke understøttet ved objektive konstaterbare forhold, og det anses derfor ikke for dokumenteret, at pengene er midler, der er undtaget fra beskatning eller allerede er beskattet.

Retten bemærker, at det fremgår af praksis vedrørende private lån, jf. blandt andet Højesterets dom offentliggjort i SKM2011.208.HR, at sådanne lån skal dokumenteres på objektivt grundlag.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at låneforholdene ikke er dokumenteret ved underskrevne og daterede lånedokumenter, hvoraf der fremgår oplysninger om tilbagebetalingsvilkår, afdrag- og rentebetaling.

Det bemærkes, at de af klageren fremlagte lånedokumenter, som er udarbejdet efterfølgende til brug for skattesagen og tilbagedateret, ikke dokumenterer, at der var tale om låneforhold, og således i praksis ikke kan tillægges nogen selvstændig bevismæssig betydning.

Det ændrer endvidere ikke ved vurderingen, at der i forbindelse med flere af bankindsætningerne blev anført, at der var tale om et lån. De af klageren fremsatte bemærkninger om, at der var indgået mundtlige aftaler, samt at der ikke findes regler om, at der skal udarbejdes lånedokumenter, kan i øvrigt ikke føre til et andet resultat. Der henvises i denne forbindelse til ovenstående.

I forhold til klagerens bemærkning om, at LM har været i dennes familie i mere end 20 år og har 6 børn med dennes storebror, bemærker retten, at det fremlagte ikke alene kan medføre, at beløbet ikke er skattepligtigt, idet der samtidigt skal fremsættes dokumentation for, at beløbet stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som ikke skal beskattes hos klageren.

I forhold til erklæringerne, som blev fremlagt i forbindelse med sagsfremstillingen, bemærkes det, at de er udarbejdet til brug for skattesagen, hvorfor de herefter ikke kan tillægges nogen selvstændig bevismæssig betydning. Retten henviser i denne forbindelse til SKM2016.70.BR.

Efter en samlet vurdering finder retten, at klageren ikke har dokumenteret, at beløbene stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som ikke skal beskattes hos klageren. Derfor er det berettiget, at Skattestyrelsen har anset bankindsætningerne for at være skattepligtig indkomst for klageren efter reglerne i statsskattelovens § 4.

Overskud af virksomhed

De omtvistede bankindsætninger kan tidsmæssigt henføres til en periode, hvor klageren drev erhvervsmæssig virksomhed, hvormed klageren har haft en indtægtskilde, der kunne skabe den yderligere omsætning.

Skattestyrelsen har fastsat klagerens omsætning for indkomstårene 2015, 2016 og 2017 til 191.842 kr., 339.212 kr. og 619.353 kr. ekskl. moms.

Klageren har oplyst, at en del af beløbene, som er indsat på hans bankkonto, stammer fra lån. Denne forklaring er imidlertid ikke understøttet ved objektive konstaterbare forhold, og det anses derfor ikke for dokumenteret, at pengene udgør midler, der er undtaget fra beskatning eller allerede er beskattet.

Retten bemærker, at det fremgår af praksis vedrørende private lån, jf. blandt andet Højesterets dom offentliggjort i SKM2011.208.HR, at sådanne lån skal dokumenteres på objektivt grundlag.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at der er tale om kontante bankindbetalinger, samt at klagerens oplysning om, at der var tale om låneforhold, ikke er dokumenteret ved underskrevne og daterede lånedokumenter, hvoraf der fremgår oplysninger om tilbagebetalingsvilkår, afdrag- og rentebetaling.

Det bemærkes, at de af klageren fremlagte lånedokumenter, som er udarbejdet efterfølgende til brug for skattesagen og tilbagedateret, ikke dokumenterer, at der var tale om låneforhold, idet disse i praksis ikke kan tillægges nogen selvstændig bevismæssig betydning.

Det skal hertil bemærkes, at klagerens forklaringer om, at bankindbetalingerne er sket kontant, fordi han selv har fået beløbene kontant, samt at der var indgået mundtlige aftaler, herunder at der ikke findes regler om, at der skal udarbejdes lånedokumenter, ikke kan føre til et andet resultat. Der henvises i denne forbindelse til ovenstående.

I forhold til beløbet på 39.000 kr., som er indsat på klagerens bankkonto den 26. oktober 2015, bemærker retten, at det ikke er nærmere dokumenteret, at der er tale om en forsikringspræmie vedrørende en stjålet ATV-crosser. Retten bemærker, at teksten ”Forsikring Cash” ikke alene, uden yderligere dokumentation, kan dokumentere, at der er tale om en forsikringsudbetaling. Retten har ved denne vurdering lagt vægt på, at det ikke har været muligt at fremskaffe dokumentation fra klagerens søster eller materiale i øvrigt, hvoraf det fremgår, at der er tale om et beløb vedrørende erstatning, som skulle deles med klageren.

I forbindelse med udsendelse af sagsfremstilling har klagerens repræsentant fremlagt udskrift af klagerens søsters bankkontoudtog, som viser, at pengene er overført fra klagerens søster. Det er fortsat ikke dokumenteret, at beløbet vedrører forsikringsdækning for en stjålet ATV-crosser. Retten finder herefter, at de 39.000 kr. skal beskattes som anden personlig indkomst.

I forhold til beløbet på 50.300 kr., der blev indsat på klagerens bankkonto den 7. august 2017, har klageren anført, at der er tale om salg af en vandscooter. Hertil bemærker retten, at det ikke alene ved klagerens forklaring og den fremlagte erklæring, udarbejdet af klageren selv til brug for skattesagen, er bevist, at der er fremkommet et skattefrit kontantbeløb.

I forbindelse med udsendelse af sagsfremstillingen har klagerens repræsentant fremlagt et billede af vandscooteren fra 2015 samt korrespondance vedrørende salg af vandscooteren. Hertil bemærker retten, at det fremlagte ikke godtgør, at de 50.300 kr., som blev indsat på klagerens bankkonto den 7. august 2017, vedrørte salget af vandscooteren. Der henvises i denne forbindelse særligt til, at det ikke er muligt at udlede af den fremlagte korrespondance, at klageren har solgt en vandscooter til 50.300 kr., som skulle indsættes på klagerens bankkonto den 7. august 2017 fra en nærmere angiven køber. Korrespondancen af 16. juli 2017 indikerer desuden, at klageren allerede havde modtaget 30.000 kr. for vandscooteren, som køberen ønskede at få tilbage, fordi den var gået i stykker.

Retten finder således fortsat, at forklaringen om salg af privat indbo ikke er bestyrket af objektive kendsgerninger i form af salgsannonce eller korrespondance med køberen. Der henvises til dommen refereret i SKM2013.748.VLR.

Klagerens repræsentant har i forbindelse med udsendelse af sagsfremstillingen gjort gældende, at [virksomhed1] var en frivillig forening, hvorfor der ikke skal ske beskatning af overskud af virksomhed. Hertil bemærker retten, at der ikke er fremlagt nærmere dokumentation for, at klagerens cafe reelt var drevet som en forening. Det bemærkes i forlængelse heraf, at det er klageren, som har bevisbyrden herfor. Da de af repræsentanten fremlagte bemærkninger og medlemskartoteket ikke er bestyrket af objektive kendsgerninger, finder retten ikke grundlag for at tilsidesætte vurderingen af, at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed.

Efter en samlet vurdering finder retten i øvrigt, at klageren ikke har dokumenteret, at beløbene stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som ikke skal beskattes hos klageren. Derfor er det berettiget, at Skattestyrelsen har anset beløbene for at være skattepligtig indkomst for klageren efter reglerne i statsskattelovens § 4.

Udgifter til [virksomhed1]

Skattestyrelsen har godkendt fradrag for indkomstårene 2015-2017 på henholdsvis 31.626 kr., 126.506 kr. og 126.506 kr. ekskl. moms for udgifter til cafeen i form af huslejebetalinger samt 550 kr., 2.200 kr. og 2.200 kr. ekskl. moms for udgifter til internet.

Det bemærkes, at størrelsen af ovenstående fradrag er ubestridt, hvorfor retten ikke har behandlet disse fradrag nærmere.

Klageren har imidlertid gjort gældende, at der ligeledes skal godkendes et skønsmæssigt fradrag for varekøb samt fradrag for betaling af elregninger på baggrund af fremlagte fakturaer.

Det fremgår af faktura fra [virksomhed2] med betalingsdato 4. marts 2019, at denne er sendt til klagerens private adresse. Da fakturaen ikke er stilet til [virksomhed1], herunder med angivelse af virksomhedens CVR-nr., finder retten, at det ikke er dokumenteret, at udgiften kan karakteriseres som en fradragsberettiget erhvervsmæssig udgift.

I forhold til de fremlagte bilag for betaling af elregninger for indkomstårene 2016 og 2017 på [adresse1], [by1], bemærker retten, at der er påført CVR-nr. [...3], som ikke er klagerens vandpibecafé, hvorfor det ikke er dokumenteret, at udgiften vedrører [virksomhed1].

Retten finder endvidere, at der ikke er grundlag for at indrømme yderligere fradrag for varekøb. Hertil bemærkes det, at det er en betingelse, at udgifterne kan dokumenteres. Retten har ved vurderingen særligt lagt vægt på, at klageren har anført, at der ikke kan fremskaffes bilag for diverse køb, ligesom der i øvrigt ikke er noget, der indikerer, at der har været afholdt udgifter til varekøb.

Efter en samlet vurdering finder retten, at der ikke er grundlag for at godkende yderligere fradrag.

De af repræsentanten fremsatte bemærkninger dateret den 17. marts 2021 i forhold til driftsudgifterne kan i øvrigt ikke føre til andet resultat.

På baggrund af ovenstående ændrer Landsskatteretten herefter Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2015 med 39.000 kr. vedrørende anden personlig indkomst og -31.200 kr. vedrørende overskud af virksomhed samt stadfæster Skattestyrelsens afgørelse for indkomstårene 2016 og 2017.