Kendelse af 30-04-2020 - indlagt i TaxCons database den 22-05-2020

Faktiske oplysninger

Der klages over, at Skattestyrelsen ikke har bevilget boafgiftsfritagelse for arv, som ifølge afdødes testamente er testamenteret til [Fond1], CVR-nummer [...1].

Boet efter [person1] har den 8. november 2018 indsendt anmodning til Skattestyrelsen om fritagelse for boafgift efter boafgiftslovens § 3, stk. 2. Til anmodningen om afgiftsfritagelse var der vedlagt kopi af testamentet efter [person1] og vedtægterne samt årsrapport for 2017 for [Fond1].

Af [person1]s testamente fremgår blandt andet følgende:

”2.

Om arvens fordeling

Jeg ønsker, at alt hvad jeg efterlader mig skal tilfalde [Fond1], CVR nr. [...1]”

Følgende fremgår blandt andet af vedtægterne for [Fond1]:

Ӥ 1.

Fondens formål er dyrevelfærd, og fonden skal stå frit og derfor ikke være medlem af foreninger eller sammenslutninger.

Den skal heller ikke træde til på områder, hvor landets myndigheder har den lovmæssige forpligtelse.

Hjælpen kan omfatte såvel husdyr som kæledyr. Vilde dyr i den danske natur og pattedyr i havet omkring Danmark.

§ 2.

Fonden skal støtte bestræbelser for, at alle former for rituelle slagtninger forbydes. Alle slagtedyr skal aflives hurtigt og humant på nærmeste danske, godkendte slagteri. Fonden går ind for, at der oprettes en absolut uafhængig dyrlægekontrol, som skal træde til, hvor dyremisrøgt konstateres.

Fonden støtter oprettelsen af et dyrepoliti, hvis personale er specialuddannede til at modtage anmeldelser om vanrøgt og dyremishandling, rejse sager herom og indbringe disse for retten.

§ 3.

Andre formål.

I respekt for fondens navngiver kan der ydes støtte i form af en flidspræmie til en student fra [by1] Gymnasium, der opfylder følgende betingelser:

En dansk student, der i sin gymnasietid har udvist flid og godt kammeratskab, og som har forstået at behandle det danske sprog med særlig omhu og interesse, gerne med henblik på at fortsætte sin uddannelse ad samme spor.

Fondsbestyrelsen anmoder dansklærergruppen om at foretage indstillingen, og legatet uddeles ved Dimissionen.

Endvidere påtager fonden sig veligeholdelsen og fornyelsen af fam. [person1]s urnegravsted på [by2] Kirkegård.”

[Fond1] fremgår ikke af listen over godkendte foreninger i medfør af ligningslovens § 8 A og ligningslovens § 12, stk. 3.

Klagerens repræsentant har overfor Skattestyrelsen oplyst, at fonden tidligere har været godkendt til at modtage arv afgiftsfrit, samt at fonden ikke i fremtiden vil få udgifter til vedligeholdelse af det i fundatsen nævnte gravsted, idet den fremtidige vedligeholdelsesudgift i gravstedets fredningstid på 11.516,78 kr., efter arvingens beslutning, er betalt af boet efter [person1]. Der er hertil fremlagt kopi af gravstedsbrev samt faktura af 19. april 2018.

Det fremgår af faktura af 19. april 2018, at der er betalt for vedligeholdelsesperioden 1. juni 2018 til 31. december 2028, i alt 10 år og 7 måneder.

Følgende fremgår af gravstedsbrevet:

”Fornyelse

Gravstedsretten kan som regel fornyes efter udløb mod betaling af den i kirkegårdsvedtægten fastsatte takst.

Indehaveren af gravstedsretten må i god tid inden udløbet af fredningsperioden rette henvendelse til kirkegårdskontoret herom. (...)”

Repræsentanten har den 21. april 2020 oplyst, at fondens bestyrelse har indbetalt yderligere 33.137,40 kr. til [by2] Kirkegård, således at der er betalt for vedligeholdelse indtil den 31. december 2058.

Der er fremlagt afgørelse af 24. oktober 2005 fra ToldSkat, hvor det fremgår, at [Fond1] blev godkendt efter ligningslovens § 12, stk. 3, fra 1. januar 2006. Skattestyrelsen har hertil oplyst, at godkendelsen efterfølgende er blevet tilbagekaldt, fordi fonden ikke længere opfyldte kriterierne for godkendelse i den forbindelse.

Der er fremlagt åbningsstatus, hvor det fremgår, at nettoformue pr. dødsdagen udgør 3.129.222,02 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har afgjort, at der ikke kan ske boafgiftsfritagelse efter boafgiftslovens § 3, stk. 2.

Som begrundelse anføres:

”(...)

Det er en betingelse for at opnå boafgiftsfritagelse, at fondens formål udelukkende er almenvelgørende eller i øvrigt almennyttigt.

Det fremgår af Den juridiske vejledning afsnit C.A.4.3.5.8, at et formål er almennyttigt, når det kan anses for nyttigt ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse i befolkningen, og kommer en vis videre kreds til gode.

Skattestyrelsen tilbagekaldte den godkendelse fonden tidligere havde opnået i henhold til ligningsloves § 12, stk. 3 - og ikke boafgiftslovens § 3, stk. 2 – fordi fonden ikke længere opfyldte kriterierne for godkendelse i den forbindelse.

Det fremgår af vedtægtens § 3, at fonden skal påtage sig vedligeholdelsen og fornyelsen af fam. [person1]s urnegravsted på [by2] Kirkegård.

Det fremgår af gravstedsbrevet under afsnittet ”fornyelse”, at gravstedsretten som regel kan fornyes efter udløb af fredningstiden mod betaling af den i kirkegårdsvedtægten fastsatte takst.

Det betalte beløb gælder således kun for den indeværende fredningsperiode af pågældende gravsted.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at fondens formål ikke entydigt kan anses for at være almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt, uanset der anvendes et marginalt og beskedent beløb til vedligeholdelse og fornyelse af familien [person1]s urnegravsted, idet afholdelse af udgifter til familien [person1]s fælles grav ikke kommer en vis videre kreds til gode. Fondens formål er således ikke udelukkende almenvelgørende eller i øvrigt almennyttigt. Derfor kan vi ikke bevilge fritagelse for boafgift.

(...)”

I Skattestyrelsens høringssvar fremlægges:

”(...)

Skattestyrelsen har følgende kommentarer til sagen:

Klagen indeholder ikke nye oplysninger i forhold til det, der er indsendt under Skattestyrelsens behandling. Det er fortsat Skattestyrelsens samlede vurdering, at [Fond1] ikke kan opnå boafgiftsfritagelse, da fondens formål ikke er udelukkende almenvelgørende eller i øvrigt almennyttigt, uagtet der anvendes et marginalt og beskedent beløb til vedligeholdelse og fornyelse af familien [person1]s urnegravsted, idet afholdelse af udgifter til familien [person1]s fælles grav ikke kommer en vis videre kreds tilgode. Praksis på området følger af byrettens dom SKM 2010.276.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der skal ske boafgiftsfritagelse efter boafgiftslovens § 3, stk. 2.

Som begrundelse anføres:

”(...)

På vegne boet efter [person1], [adresse1], [by1] og [Fond1] klager jeg herved over Skattestyrelsens afgørelse af 22. marts 2019 i ovennævnte sag.

Sagen drejer sig om, hvorvidt klageren er en fond med almenvelgørende eller andet almennyttigt formål, og hvorvidt Skattestyrelsen i medfør af Boafgiftslovens § 3 stk. 2 skal bevilge klageren fritagelse for boafgift.

Klagens påstand er, at Skattestyrelsen tilpligtes at bevilge klageren fritagelse for betaling af boafgift efter Boafgiftslovens § 3 stk. 2 i relation til den arv, der tilfalder klageren fra boet efter [person1].

Fondens formål er angivet i vedtægternes §§ 1,2 og 3.

Det fremgår af vedtægternes § 3, at "Endvidere påtager fonden sig vedligeholdelsen og fornyelsen af familien [person1]s urnegravsted på [by2] kirkegård".

Under sagens behandling i Skattestyrelsen er det ikke bestridt, at fondens formål udover nævnte gravstedsforpligtelse, at fonden er almenvelgørende og almennyttig.

Under "Retsregler og praksis" anfører Skattestyrelsen, at "Det synes endvidere at være et krav, at formålet skal være udelukkende almenvelgørende eller almennyttigt". Dette er citeret fra Boafgiftsloven med kommentarer af J.O.Engholm Jacobsen.

Man glemmer blot at anføre tilføjelsen efter det citerede, nemlig ”således at foreningen m.v. med f.eks. dobbelt formål, hvoraf det ene ikke er almenvelgørende eller -nyttigt, ikke kan opnå fritagelse, heller ikke selv om det konkret sikres, at arven udelukkende anvendes til f.eks. et almennyttigt formål.

Det findes ikke, at udtalelsen kan tages som udtryk for, at forfatteren dermed mener, at en fond med flere formål, hvoraf et enkelt formål af ganske ubetydelig størrelsesorden, og som må anses for ikke almennyttig/velgørende medfører, at der Ikke kan gives afgiftsfritagelse.

Udsagnet er hverken udtryk for retsregler eller retspraksis men alene den forfatters personlige opfattelse.

Forfatteren eksemplificerer her, hvad han mener med "udelukkende", nemlig to forskellige formål. Det henfører næppe til den situation, hvor der er tale om et absolut overvejende hovedformål, og så en bagatelagtig forpligtelse til vedligeholdelse af et urnegravsted.

Som udtryk for praksis anførere Skattestyrelsen byretsdommen som angivet i SKM 2010.276.BR.

Der er tale om en dom, hvor der er flere (4) formål og herudover en forpligtelse til at vedligeholde og forny et familiegravsted.

Et af formålene er at understøtte selvstændige tømrermestre, der er medlem af et bestemt tømmerlaug.

Denne dom kan Ikke tages til indtægt for Skattestyrelsens afgørelse i denne sag, idet ovennævnte formål ikke kan siges at være almenvelgørende eller almennyttigt.

Det er ubestridt, at fondens formål i øvrigt må anses som almenvelgørende/almennyttigt.

Fonden har tidligere ved afgørelse af 24. oktober 2005 (j.nr. [...]) godkendt efter ligningslovens § 12 stk. 3 og I afgørelsen anføres, at godkendelsen vil betyde, at skifteretten/bobestyrer kan meddele afgiftsfritagelse efter Boafgiftslovens § 3 stk. 1, litra f. Det anføres videre, at SKAT på grundlag af ansøgning om vedtægter har godkendt fonden som almennyttig/almenvelgørende.

Endelig anføres, at fonden vil blive optaget på den årlige fortegnelse over godkendte foreninger, fonde m.v., som Told- og Skatttestyrelsen offentliggør.

Fonden figurerer ikke længer på denne fortegnelse, men det skyldes Ikke, at SKAT efterfølgende har ændret sin vurdering af, at fonden må anses som almennyttig/ almenvelgørende.

Konklusion:

Det bestrides, at det er en betingelse for at opnå afgiftsfritagelse, at fondens formål udelukkende er almenvelgørende eller almennyttigt. Der må være en bagatelgrænse, således at en udgift på ca. kr. 10 - 15.000 over 10 år ud af en fondsformue på flere millioner Ikke kan bevirke afgiftsfritagelse.

(...)”

Klagerens repræsentant har den 21. april 2020 fremsendt supplerende indlæg, hvoraf følgende fremgår:

”(...)

Det gøres gældende, at [Fond1] er berettiget til boafgiftsfritagelse, da fondens formål udelukkende er almenvelgørende eller i øvrigt almennyttigt, idet fonden ikke har udgifter til familien [person1]s fællesgrav.

Efter bestemmelsen i vedtægternes § 3 påtager fonden sig vedligeholdelsen og fornyelsen af familien [person1]s urnegravsted på [by2] Kirkegård.

Denne bestemmelse kan, efter fondens opfattelse, ikke tolkes således, at der gælder en til evighed varende forpligtelse for fonden.

Der er tale om et urnegravsted, hvor afdøde [person1]s hustrus og datters – og nu [person1]s – urner er nedsat.

[person1] havde ingen nære pårørende, hvilket også er begrundelsen for, at han har indsat fonden til som enearving at arve alt, hvad han efterlod sig.

Almindeligvis indsætter testatorer bestemmelse om gravstedsvedligeholdelse i deres testamenter, men det har [person1] ikke gjort. I og med at fonden arver alt er det under alle omstændigheder fonden, der skal betale vedligeholdelsen, og det er derfor helt rimeligt, at denne afvigelse, at det er fonden og ikke boet, der betaler vedligeholdelsen, skulle have nogen betydning for boafgift eller ej.

Fondens bestyrelse har nu indbetalt yderligere kr. 33.137,40 til [by2] Kirkegård således, at der er betalt for vedligeholdelse indtil den 31. december 2058.

Det er således fondens opfattelse, at fonden hermed har opfyldt sine forpligtelser fuldt ud og dermed kan sige, at fondens formål nu alene er almenvelgørende og almennyttigt.”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af boafgiftslovens § 3, stk. 1, litra g, at arv, legat og forsikring m.v., der tilfalder fonde, foreninger, stiftelser m.v. og religiøse samfund, der er godkendt efter § 3, stk. 2, til at modtage arv, legat og forsikring m.v. afgiftsfrit, eller er godkendt i henhold til ligningslovens § 8 A eller § 12, er fritaget for afgiftspligt.

I medfør af boafgiftslovens § 3, stk. 2, er Skatteministeren bemyndiget til at bevilge afgiftsfritagelse for arv, legat og forsikring m.v., som ikke er omfattet af stk. 1, litra g, og som tilfalder offentlige institutioner, den danske folkekirke, valgmenigheder, religiøse samfund, foreninger, selskaber eller stiftelser med almenvelgørende eller andet almennyttigt formål.

I medfør af § 3, stk. 2, i boafgiftsloven har Skatteministeriet udstedt bekendtgørelse nr. 928 af 4. oktober 2005 om boafgifter og gaveafgift m.v. (boafgiftsbekendtgørelsen).

Det fremgår af § 14 i boafgiftsbekendtgørelsen, at afgørelser om fritagelse efter boafgiftslovens § 3, stk. 2, for offentlige institutioner, den danske folkekirke, valgmenigheder, religiøse samfund, foreninger, selskaber eller stiftelser med almenvelgørende eller andet almennyttigt formål, som ikke er omfattet af boafgiftslovens § 3, stk. 1, litra f, træffes af told- og skatteforvaltningen.

Boafgiftslovens § 3, stk. 2, indeholder ikke en legal definition af begreberne almenvelgørende og almennyttig.

Det fremgår af Justitsministeriets betænkning nr. 970 af 1982 om fonde, at Skattedepartementet har oplyst, at man ikke har udstedt egentlige administrative forskrifter eller retningslinjer, der belyser forståelsen af begreberne almenvelgørende eller almennyttigt. For at et formål kan anses som almenvelgørende, kræves det i almindelighed, at det i vedtægterne er fastslået, at der alene kan ydes støtte til personer, som er i økonomisk trang, samt at en videre kreds kan komme i betragtning. For at et formål skal kunne anses som værende almennyttigt, skal det af vedtægterne fremgå, at det kommer en vis videre kreds til gode, samt at institutionens virke i samfundet, ud fra en i befolkningen almindeligt fremherskende opfattelse, kan karakteriseres som nyttig.

I byrettens dom af 26. marts 2010, offentliggjort som SKM2010.276.BR, fandt retten, at fondens formål ikke udelukkende var almenvelgørende eller i øvrigt almennyttigt, idet fonden bl.a. havde til formål at støtte selvstændige tømrermestre, der er medlemmer af [laug], samt at foretage gravstedsvedligeholdelse for den familie, som havde stiftet fonden. Retten bemærkede, at det efter ordlyden af boafgiftslovens § 3, stk. 2, må antages, at afgiftsfritagelsen hviler på en forudsætning om, at fondens formål udelukkende er almenvelgørende eller i øvrigt almennyttigt. Fonden kunne derfor ikke opnå afgiftsfritagelse i medfør af bestemmelsen.

Det forhold, at fonden ikke længere er godkendt efter ligningslovens § 12, stk. 3, er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at fonden ikke kan betragtes som almenvelgørende eller på anden måde almennyttig efter boafgiftslovens § 3, stk. 2.

Fondens formål er angivet i vedtægternes §§ 1-3. Det fremgår af vedtægternes § 3, at fonden kan yde støtte i form af en flidspræmie til en student fra [by1] Gymnasium, som opfylder nogle nærmere angivne kriterier, samt skal påtage sig vedligeholdelsen og fornyelsen af familien [person1]s urnegravsted på [by2] Kirkegård.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder, at fondens formål ikke udelukkende er almenvelgørende eller på anden måde almennyttig. Der lægges hertil særlig vægt på, at der ikke er tale om, at en videre kreds kan komme i betragtning til flidspræmien, samt at afholdelse af udgifter til vedligeholdelse og fornyelse af familien [person1]s urnegravsted ikke kommer en vis videre kreds til gode. Der kan derfor ikke ske fritagelse for boafgift efter boafgiftslovens § 3, stk. 2.

Det er disse retsmedlemmers opfattelse, at det forhold, at udgifterne til vedligeholdelse og fornyelse af familien [person1]s urnegravsted på [by2] Kirkegård, i forhold til det samlede beløb, må anses for beskedne, og at der allerede er afholdt udgifter til vedligeholdelsesperioden frem til 31. december 2058, ikke kan føre til en ændret vurdering.

Ét retsmedlem finder, at de minimale udgifter til vedligeholdelse af familiens urnegravsted må betragtes som markedsføringsudgifter for fonden. Det er dette retsmedlems opfattelse, at fonden i sin helhed er almennyttig, hvorfor der kan ske fritagelse for boafgift efter boafgiftslovens § 3, stk. 2.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes herefter.