Kendelse af 18-03-2020 - indlagt i TaxCons database den 30-04-2020

Faktiske oplysninger

Skattestyrelsen bad den 17. juli 2018 klageren om fremsendelse af kontoudskrifter fra [finans1] vedrørende hans konti [...28], [...95] og [...49] samt kontoudskrift fra [finans2] vedrørende hans konto [...26], idet Skattestyrelsen havde modtaget oplysninger fra statsadvokaten for særlig økonomisk og international kriminalitet vedrørende atypiske indsætninger på klagerens konti.

Ved gennemgang af klagerens kontoudskrifter vedrørende konto [...28] i [finans1] konstaterede Skattestyrelsen følgende indsætninger vedrørende indkomstårene 2016 og 2017:

Det fremgår af kontoudskrifterne, at klageren, ved de fleste af indsætningerne, er angivet som afsender af beløbet.

Skattestyrelsen fremsendte den 4. marts 2019 forslag til afgørelse til klageren om beskatning af ovennævnte indsætninger. Skattestyrelsen godkendte desuden ikke fratrukket udenlandsk kapitalindkomst fra Norge på 343.289 kr.

Klageren fremsendte den 14. marts 2019 følgende mail til Skattestyrelsen:

”Jeg har modtaget den forslag til ændring af min indkomst for 2015 til 2017, og er dybt uenig i din opstilling og begrundelse.

I den forbindelse, skal jeg bede dig straks, at sende en afgørelse, så jeg i samråd med min skatteadvokat, kan starte klage processen. ”

Ved sagens behandling hos Skatteankestyrelsen har klagerens repræsentant fremsendt en nærmere redegørelse for de på klagerens konto indsatte beløb, som Skattestyrelsen har beskattet klageren af.

Som dokumentation for, at der vedrørende de indsatte beløb er tale om beskattede midler har repræsentanten fremsendt kontoudskrifter fra [finans2] vedrørende klagerens konti [...63] og [...48] samt fra [finans3] bank vedrørende klagerens konti [...61], [...43] og [...35].

I forlængelse heraf har klagerens repræsentant fremsendt kreditaftale mellem klageren og [finans4] underskrevet den 21. februar 2016 vedrørende et lån på 30.000 kr. samt låneaftale mellem klageren og [finans5] vedrørende udbetaling af to lånebeløb på henholdsvis 98.053,07 kr. og 210.000 kr. Af opgørelsen af det samlede lån fra [finans5] fremgår det, at klageren i indkomståret 2016 har haft en renteudgift på 12.069,65 kr., mens klageren i indkomståret 2017 har haft en renteudgift på 59.003,90 kr.

Klagerens repræsentant har desuden fremsendt dokumenter vedrørende udbetaling af provenu ved salg af hus, syv af klagerens lønsedler fra perioden november 2016 til august 2017 samt kontoudskrifter vedrørende tilbagebetaling af lån.

Yderligere har klagerens repræsentant fremsendt to gældsbreve af henholdsvis den 19. juni 2017 og 20. september 2017 vedrørende optaget gæld på 55.000 kr. og 80.000 kr. hos klagerens svigerforældre.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 162.706 kr. i indkomståret 2016 og med 589.734 kr. i indkomståret 2017. Skattestyrelsen har desuden ikke godkendt fratrukket udenlandsk kapitalindkomst fra Norge på 343.289 kr. i indkomståret 2017.

Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen anført:

”1.3. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Du er som udgangspunkt skattepligtig af al indkomst, det fremgår af statsskatteloven § 4. Du skal selvangive al din indkomst og kunne dokumentere dine indtægts- og formueforhold, det følger af skattekontrollovens § 1.

Det fremgår blandt andet af Højesterets dom SKM2008.905.HR og Byrets dom SKM2013.274.BR, at du har bevisbyrden for, at de pågældende beløb og indsætninger stammer fra allerede beskattede midler.

Ved interesseforbundne parter (tætte familiære relationer) er der en skærpet bevisbyrde, se Vestre Landsret dom SKM2009.36.VLR.

Ifølge kontoudskrifterne har du indsat følgende større beløb på din konto, det har ikke været muligt på din konto, at se en tilbagebetaling af beløbene.

Du har ikke løftet bevisbyrden for at beløbene stammer fra allerede beskattede midler, og der er ikke indsendt lånedokumenter.

Du har anført, at såfremt vi ikke kunne godkende lånene, skulle de betragtes som gaver. Der kan gives gaver til personer, som er nævnt i boafgiftsloven, det vil sige forældre, børn, svigerbørn, bedsteforældre og samlevende. Beløbene fra [person2] og [person1] er ikke omfattet af gavebegrebet efter boafgiftsloven.

Kan kilden til lånet/indsætningerne ikke dokumenteres, anses beløbene som skattepligtig indkomst efter statsskatteloven § 4 og personlig indkomst efter personskatteloven § 3 ifølge SKM2009-36.VLR.

Anden indkomst vedrørende indkomståret 2016 forhøjes med 162.706 kr.

Anden indkomst vedrørende indkomståret 2017 forhøjes med 589.734 kr.

1.4. Dine bemærkninger

Du har i mail af 14. marts 2019 anmodet om en afgørelse, da du er uenig i vores begrundelse og ændring, men ønsker at klage videre.

1.5. Vores endelige konklusion

Ændringen fastholdes, da du ikke er kommet med yderligere materiale, der kan begrunde et andet resultat.

[...]

5.3. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Der er ikke indsendt dokumentation af udgiften, renteudgiften og gælden har ikke tidligere år fremgået af din selvangivelse. Det fremgår ikke af de indsendte kontoudskrifter, at du har optaget et lån i Norge, der kan give en renteudgift på 373.289 kr., vi kan derfor ikke godkende udgiften.

5.4. Dine bemærkninger

Du har i mail af 14. marts 2019 anmodet om en afgørelse, da du er uenig i vores begrundelse og ændring, men ønsker at klage videre.

5.5. Vores endelige konklusion

Ændringen fastholdes, da du ikke er kommet med yderligere materiale, der kan begrunde et andet resultat. ”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af klagerens skattepligtige indkomst på 162.706 kr. i indkomståret 2016 skal nedsættes til 0 kr., mens forhøjelsen af klagerens skattepligtige indkomst på 589.734 kr. i indkomståret 2017 skal nedsættes til 15.834,76 kr. Derudover har klageren ret til rentefradrag på 12.069,65 kr. i indkomståret 2016 og 59.003,90 kr. i indkomståret 2017.

Subsidiært har klagerens repræsentant nedlagt påstand om, at klagerens skattepligtige indkomst nedsættes med et mindre beløb efter Landsskatterettens skøn.

Mere subsidiært har klagerens repræsentant nedlagt påstand om, at sagen skal henvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Til støtte herfor har klagerens repræsentant anført:

”Til støtte for de ovenfor nedlagte påstande, skal jeg hermed gøre følgende gældende.

ad låneforhold

Det gøres gældende, at de indsatte midler til klagers konti, er låneforhold.

Klager har igennem længere tid haft likviditets problemer, i forbindelse med opstart af et ejendomsselskab. Dette har blandt andet nødvendiggjort, at der skulle optages en del private lån.

Lånene er tilvejebragt af klagers familierelationer, samt lån givet af klagers arbejdsgiver. Lånene fra arbejdsgiver er dokumenteret via lånedokumenter (Bilag 2). Det fremgår af lånedokumenterne, at der er tale om anfordringslån til 0 % i rente.

For så vidt angår familie lånene, er det korrekt, at der ikke er udstedt lånedokumenter på disse.

Det gøres gældende, at det ikke er nødvendigt, at udarbejde lånedokumenter for at kunne kvalificere beløbene som lån. Det følger af grundlæggende obligationsretlige grundsætninger, at lån kan aftales mundtligt. Det afgørende for vurderingen af, om der forelægger et lån i skatteretlig forstand er derimod om, hvorvidt der er en reel tilbagebetalingsforpligtelse.

Denne formodning anses for opfyldt når det kan konstateres, at der rent materielt er foretaget tilbagebetaling i form af ydelser på lånet.

Det gøres gældende at dette er sket.

Klager vil fremfinde yderligere dokumentation, samt erklæringer fra långiverne.

[...]

Ad norsk optaget lån

Det fastholdes, at klager har optaget et lån i en norsk bank. Det bemærkes, at klager som fuldt skattepligtig til Danmark har ret til fradrag for renter på lån, også selvom disse er optaget i udlandet.

Klager vil fremsende opgørelse, samt dokumentation for låneforholdet. ”

Klagerens repræsentant har i supplerende indlæg anført:

”Efter gennemgang af det frembragte materiale i sagen, ønsker Klager at foretage en ændring i sin påstand.

[...]

Yderligere ændringer vedrørende fratrukket kapitalindkomst. Klager ændrer sin påstand, så denne omfatter fradrag i kapitalindkomsten på samlet 71.073,55 kr. fordelt på henholdsvis 12.069,65 kr. i indkomståret 2016 og 59.003,90 kr. i indkomståret 2017. Dette skyldes en fejl fra Klager, hvor der er tastet lånets hovedstol i stedet for rentebeløbet.

Til sidst udgår en enkelt postering i forhold til punktet omkring ”anden indkomst”, årsagen hertil er, at det ikke har været muligt for Klager, at indhente fyldestgørende dokumentation for postering 16 – 15.834,75 kr.

Anbringender

Til støtte for de ovenfor nedlagte påstande, skal jeg hermed gøre følgende gældende.

ad fradrag i kapitalindkomsten

Fradraget der er taget i indkomståret 2017 på i alt 343.289 kr. beror på en fejl fra Klagers side. Årsagen hertil er at Klager er kommet til, at indtaste hovedstolen på lånet i stedet for renteudgifterne.

Det fastholdes, at Klager har ret til fradrag for de renter der er afholdt i forbindelse med lånearrangementet.

Det fremgår af (Bilag 5) s.1, at Klager har et engagement med [finans5], hvor der i 2016 er betalt 12.069,65 kr. i renter. Det gøres gældende, at Klager har ret til fradrag herfor.

Af Bilag 5 s.4, fremgår det af årsopgørelsen, at der i indkomståret 2017 samlet er betalt 59.003,90 kr. i renter på lånet. Det lægges til grund, at Klager her ret til fradrag i sin kapitalindkomst for de afholdte renteomkostninger.

Ad anden personlig indkomst

Af Skattestyrelsens afgørelse fremgår det, at der er foretaget en forhøjelse Klagers personlige indkomst, som følge af en række posteringer på Klagers konto. Skattestyrelsen mener ikke, at der er tale om beskattede midler.

Posteringerne udgør 4 posteringer i 2016 og 15 posteringer i 2017.

Posteringerne er opgjort således:

Indledningsvist som det fremgår af (Bilag 6) ejer Klager en række konti i forskellige pengeinstitutter. For nærværende sag oplistes de aktuelle:

[finans1] konto nr. [...28]

[finans2] konto nr. [...26]

[finans2] konto nr. [...63]

[finans2] konto nr. [...37]

[finans2] konto nr. [...48] (Privat budgetkonto)

[finans3] konto nr. [...35]

[finans3] konto nr. [...61]

[finans3] konto nr. [...43] (Fælles opsparingskonto/Samlever)

Det gøres indledningsvis gældende, at der er tale om beskattede midler og der derfor ikke er belæg for beskatning af posteringerne med undtagelse af postering 16 – 15.834,76 kr. Det har ikke været muligt for Klager, at fremskaffe dokumentation for denne postering – hvorfor denne udgår af sagsgenstanden.

I det følgende vil posteringerne blive gennemgået. De forskellige posteringer der vedrører samme forhold vil blive behandlet sammen.

ad. Lån hos [finans5]

Posteringerne 2 – 98.000 kr. og 7 – 210.000 kr. vedrører lånebeløb udbetalt af [finans5] jf. Bilag 5 s.5 fremgår låneaftalen. Aftalen er den seneste af i alt 2 aftaler indgået med banken. Det fremgår af Bilag 5 s. 2 nederst og s.3 nederst, at posteringerne bliver udbetalt til Klager. Der er tale om 2 udbetalinger af henholdsvis 98.053,07 kr. den 04.07.2016 og 210.000 kr. den 05.04.2017.

På denne baggrund gøres det gældende, at Klager har løftet bevisbyrden og disse beløb stammer fra Lån og der dermed ikke er hjemmel til beskatning af beløbene.

Ad Lån hos [finans4]

Postering nr. 1 – 30.000 kr.

Klager har optaget et lån hos [finans4] jf. Bilag 5 s.13 hvor låneaftalen fremgår. Lånet er udbetalt til klagers konto nr. [...26] hos [finans2] jf. Bilag 5 s.14. Klager har derefter overført pengene til sin [finans1] konto nr. [...28] jf. Bilag 5 s.15.

Det gøres på denne baggrund gældende, at de 30.000 kr. stammer fra lån optaget hos [finans4] og Klager har løftet sin bevisbyrde og der ikke ses hjemmel til beskatning af beløbet.

ad hussalg

Postering nr. 14 – 80.000 kr.

Posteringen hidrører fra hussalg, nærmere bestemt ejendommen [adresse1], [by1].

Salgsprovenuet udgjorde samlet 84.417 kr. jf. (Bilag 7) s.1. Salgsprovenuet blev udbetalt til Klagers konto i [finans2] konto nr. [...94] jf. Bilag 7 s.38.

Klager har herefter flyttet en del af beløbet til sin konto i [finans3] konto nr. [...35] jf.

Bilag 7 s. 39 og igen til sin [finans1] konto nr. [...28] jf. Bilag 7 s.40.

På denne baggrund gøres det gældende, at beløbet stammer fra hussalg og der ikke kan ses hjemmel til beskatning herfor.

Ad Lån fra [person1]

Postering nr. 12 – 55.000 kr.

Klager har i forbindelse med køb af bil og renovering af køkken, optaget 2 lån hos [person1].

Lånene er formaliseret via låneaftale jf. (Bilag 8) s.1. Det første lån vedrører de 55.000 kr. Lånet er blevet tilbagebetalt over 7 rater således jf. bilag 8 s.3-6:

Diskrepansen i beløbets tilbagebetaling skyldes, at Klager optog yderligere et lån jf. Bilag 8 s.2 og det blev aftalt, at Klager skulle fortsætte ydelses niveauet.

På denne baggrund gøres det gældende, at der er tale om lån og der ikke ses hjemmel til beskatning.

Ad samlevers overførsel

Postering nr. 11 – 10.000 kr.

Denne postering på [finans1] kontonr. [...28]. Beløbet er overført fra Klagers egen konto i [finans2] kontonr. [...48] - pengene kommer fra [person3] lønkonto, som er Klagers samlever. Beløbet er overført som led i parrets køb af bil.

Der ses på den baggrund ikke hjemmel til beskatning.

ad overskydende SKAT

Postering 9 – 16.200 kr.

Beløbet er indsat på [finans1] konto nr. [...28]. Beløbet er overført fra Klagers egen konto i [finans2] konto nr. [...26] - pengene kommer fra overskydende skat, som blev udbetalt den 30/5-2017. Det kan undre, at Skattestyrelsen ikke godkender denne postering.

ad løn

Posteringerne 3,5,6,8,10,13 og 15 er posteringer fra Klagers egen konti i henholdsvis [finans2] konto nr. [...26] og [finans3] konto nr. [...61], som er blevet indsat på [finans1] konto nr. [...28].

Beløbene stammer fra Klagers lønindkomst se hertil Klagers lønsedler jf. (Bilag 9).

Beløbene er altså beskattede midler. På den baggrund ses der ikke hjemmel til beskatning.

ad fællesopsparingskonto

Postering 18 – 12.000 kr.

Der er tale om en overførsel fra Klagers og dennes samlever fællesopsparingskonto. Beløbet er indsat i [finans1] konto nr. [...28]. Beløbet er overført fra konto i [finans3] kontonr.

[...43].

Der er dermed tale om egne beskattede midler. Der ses ikke hjemmel til beskatning.

ad tømning af egen budgetkonto

Postering 4 – 19.564,12 kr.

Beløbet er indsat i [finans1] konto nr. [...28]. Beløbet er overført fra Klagers egen konto i [finans2] konto nr. [...63] - pengene kommer fra Klagers egen budgetkonto. Formålet med posteringen var, at nulstille kontoen så denne kunne lukkes.

Der er med andre ord tale om løbende opsparing til faste private udgifter.

Der ses dermed ikke belæg for beskatning.

ad firmaudlæg

Postering 17 – 10.000 kr.

Beløbet er indsat i [finans1] konto nr. [...28]. Beløbet er overført fra egen konto i [finans3] konto nr. [...61] - pengene kommer fra firmaudlæg, som blev udbetalt den 19/9-2017 - kr. 10.488,35. Det fremgår af posteringen, at denne er udbetalt af Klagers chef jf. (Bilag 10). Der er tale om en række indkøb foretaget over en periode, som vedrørte arbejdsgiverens virksomhed.

ad Lån fra [person2]

Postering 19 – 80.000 kr.

Beløbet er indsat i [finans1] kontonr. [...28]. Beløbet er overført fra [person2], som er Klagers bror. Der er tale tilbagebetaling af et lån der er stiftet i tidligere år. Der er tale om en række mindre lån, som tilbagebetales af Klagers bror.”

Landsskatterettens afgørelse

Indsætninger på konto

Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4.

Den skattepligtige har pligt til at selvangive sine indtægter og kunne dokumentere sine indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1 og § 6 B (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer).

Skattestyrelsen har beskattet klageren af indsætninger på klagerens konto i [finans1] med kontonummer [...28]. I indkomståret 2016 er klageren blevet beskattet af indsætninger på i alt 162.706 kr., mens klageren i indkomståret 2017 er blevet beskattet af indsætninger på i alt 589.734 kr.

Det er klageren, der har bevisbyrden for, at bankoverførsler stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt ikke er skattepligtige. Der lægges i denne forbindelse vægt på om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af byrettens dom af 28. februar 2017 offentliggjort i SKM2017.233.BR.

Klagerens repræsentant har til Skatteankestyrelsen fremlagt en nærmere redegørelse for de indsatte beløb på klagerens konto samt fremlagt låneaftaler, lønsedler og udskrift fra klagerens andre konti til dokumentation for indsætningerne. Disse oplysninger har ikke været fremlagt i forbindelse med Skattestyrelsens behandling af sagen.

Landsskatteretten finder, at de nye oplysninger i sagen kræver egentlig sagsbehandling, hvorfor spørgsmålet om eventuel beskatning af indsætninger på klagerens bankkonti i indkomstårene 2016 og 2017 hjemvises til fornyet behandling i Skattestyrelsen.

Landsskatteretten hjemviser således Skattestyrelsens afgørelse vedrørende indsætningerne på klagerens konto.

Fradrag for udenlandske renteudgifter

Indkomståret 2017

Renteudgifter er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, litra e.

Beløbet fradrages i kapitalindkomsten. Det fremgår af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1.

Det er en forudsætning for at få fradrag for renteudgifter, at der dels er tale om reelle renteudgifter og at der er tale om et retlig forpligtigende gældsforhold.

Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse af 18. marts 2019 truffet afgørelse om, at klageren ikke er berettiget til rentefradrag i indkomståret 2017.

Klagerens repræsentant har fremlagt en låneaftale fra [finans5] vedrørende klagerens gæld hertil på 343.288,94 kr. Renteudgifterne for lånet udgjorde i indkomståret 2017 et beløb på 59.003,90 kr.

På baggrund heraf finder Landsskatteretten, at klageren er berettiget til et rentefradrag på 59.004 kr. i indkomståret 2017.

Indkomståret 2016

Landsskatteretten kan kun behandle klager, når der foreligger en afgørelse fra Skattestyrelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 11.

I forhold til repræsentantens påstand om fradrag for renteudgifter i indkomståret 2016, kan det konstateres, at Skattestyrelsen ikke har truffet afgørelse herom. Landsskatteretten har derfor ikke kompetence til at træffe afgørelse vedrørende denne påstand.

Landsskatteretten finder, at det fremsendte supplerende indlæg må anses for en anmodning om genoptagelse. Datoen for genoptagelsesanmodningen er den 17. oktober 2019, hvor Skatteankestyrelsen modtog det supplerende indlæg.

Landsskatteretten afviser således denne påstand, idet Skattestyrelsen er rette myndighed til behandling af anmodningen om genoptagelse.