|
|
Kendelse af 11-11-2021 - indlagt i TaxCons database den 14-12-2021
Journalnr. 19-0053435
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2013 Aktieindkomst Aktieavance | 396.124 kr. | 0 kr. | 396.124 kr. |
Indkomståret 2014 Aktieindkomst Aktieavance Personlig indkomst Overskud ved udlejningsvirksomhed | 393.349 kr. 11.453 kr. | 0 kr. 0 kr. | 393.349 kr. 11.453 kr. |
Faktiske oplysninger
Klageren har solgt aktier og tegningsretter i forskellige børsnoterede selskaber, der var placeret i klagerens depot hos i indkomstårene 2013 til 2016.
[finans1] indberettede klagerens aktiesalg til Skattestyrelsen. [finans1] indberettede følgende for indkomstårene 2013-2014:
"(...)
Indkomståret 2013
Salg af 935 stk. aktier i [virksomhed1] A/S.
Salg af 355 stk. aktier i [virksomhed2]
Salg af 250 stk. aktier i [virksomhed3]
Salg af 850 stk. aktier i [virksomhed4] A/S
Salg af 1.325 stk. aktier i [virksomhed5] AG
Salg af 740 stk. aktier i [virksomhed6]
Indkomståret 2014
Salg af 2.052 stk. aktier i [finans1] A/S
Salg af 438 stk. aktier i [virksomhed7] A/S
Salg af 1.465 stk. B-aktier (efter aktiesplit 1:5) i [virksomhed3] A/S
(...)"
Klagerens aktiesalg fremgår af klagerens skatteoplysninger.
Der forelå ikke oplysninger om aktiernes anskaffelsessummer. Der blev derfor ikke automatisk beregnet en gevinst/tab i forbindelse med klagerens aktiesalg.
Klageren havde selvangivet en aktieavance i indkomstårene 2010-2012, men han havde ikke selvangivet gevinst/tab ved salg af aktier i indkomstårene 2013-2014.
I forbindelse med klagerens indsendelse af selvangivelsen for 2013 anførte klageren følgende ved brev til SKAT den 29. juni 2014:
"Jeg vedlægger selvangivelsen for 2013. Venligst giv maksimalt personfradrag til min hustru, (...), da jeg ikke har haft anden indkomst i 2013 end fra aktier."
For indkomståret 2013 havde SKAT anført følgende i en servicemeddelelse:
"SKAT har registreret, at du har solgt værdipapirer og/eller har værdipapirer, der opgøres efter lagerprincippet. Vi mangler oplysninger fra dig for at kunne beregne din skattepligtige indkomst eller dine fradragsberettigede tab."
Klageren foretog en ændring i sine skatteoplysninger for 2014 via TastSelv den 2. juli 2015. Samme dato blev der anført følgende i en servicemeddelelse i forbindelse med klagerens ændring:
"SKAT har registreret, at du har aktier, der er købt før 2010.
Vi mangler oplysninger fra dig, før vi automatisk kan beregne alle dine avancer (gevinster) eller tab ved senere salg. Du kan indtaste de oplysninger, SKAT mangler, f.eks. købesummerne i Værdipapirsystemet. Du finder Værdipapirsystemet ved at klikke på den lille lommeregner ud for rubrikkerne 30,38 eller 66."
I forbindelse med Skattestyrelsens Money Transfer projekt indhentede Skattestyrelsen oplysninger om pengeoverførelser til og fra udlandet. Det fremgår heraf, at klageren modtog og sendte beløb til og fra udlandet. Klageren havde således bl.a. overført penge til sin konto i [finans1] fra en tysk bankkonto i 2012 og 2015.
I brev fra Skattestyrelsen til klageren af 21. september 2018 anmodede Skattestyrelsen klageren om at redegøre for en række forhold, bl.a. vedrørende klagerens salg af børsnoterede aktier.
I brev af 12. oktober 2018 fra klageren til Skattestyrelsen anførte klageren følgende:
"(...)
Jeg har nu rekvireret oplysninger om aktiekøbspriser i som vedlægges i kopi. Vi er chokerede over, at disse oplysninger ikke har været tilgået Skat. Vi var overbevist om at Skat automatisk havde disse oplysninger, ikke mindst da vi ikke før nu hører at disse oplysninger har manglet, ligesom selvangivelserne løbende er godkendt og vi tillige i flere år har benyttet revisor.
(...)"
Klageren ejer 50 % af en lejlighed på [adresse1], [by1]. Hans ægtefælle ejer de resterende 50 %. Det fremgår af OIS.dk, at ejendommen er en 2-værelses lejlighed på 36 m2. Ejendommen blev købt i 2009 for i alt 800.000 kr.
Ifølge Det Centrale Folkeregister boede klagerens søn i lejligheden i perioden fra den 28. april 2009 til den 15. februar 2016, og klagerens datter har boet i lejligheden siden den 15. februar 2016.
Den 12. oktober 2018 oplyste klageren følgende til Skattestyrelsen vedrørende udlejningen af lejligheden:
"Med hensyn til [adresse1], har min hustru korrigeret sin selvangivelse for de sidste to år og medtaget den fulde leje og omkostninger. At vi ikke har haft lejligheden med, er en forglemmelse. Vores datter har i øvrigt haft en reduceret husleje, da hun pga sygdom ikke har kunnet arbejde, hvorfor der ikke har været skattemæssigt overskud for [adresse1] i de år."
Klageren havde selvangivet et overskud ved udlejning i indkomstårene 2009-2013, men ikke i indkomståret 2014.
Skattestyrelsen udsendte forslag til afgørelse den 22. januar 2019. Efter klagerens bemærkninger til forslaget ændrede Skattestyrelsen klagerens overskud ved udlejningsvirksomhed fra 84.260 kr. til 41.260 kr. i den påklagede afgørelse af 18. marts 2019. Den øvrige del af afgørelsen er i overensstemmelse med forslaget.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med henholdsvis 396.124 kr. og 393.349 kr. for indkomstårene 2013 og 2014. Derudover har Skattestyrelsen forhøjet klagerens personlige indkomst med 11.453 kr. for indkomståret 2014.
Skattestyrelsen har anført følgende:
"(...)
I forbindelse med Skattestyrelsens Money Transfer projekt har vi, efter tilladelse fra Skatterådet, indhentet oplysninger om pengeoverførsler til og fra udlandet. Det fremgår af disse oplysninger, at du har modtaget/sendt beløb fra/til udlandet.
Oplysningerne viser bl.a. at du i 2012 og 2015 har overført penge til din konto i kontonummer [...36] fra en tysk bankkonto, kontonummer DE[...21].
Vi har på baggrund af money transfer oplysningerne gennemgået dine skatteoplysninger, og vi har i brev af 21. september 2018 bedt dig om at redegøre for en række forhold, bl.a. vedrørende salg af børsnoterede aktier.
(...)
Salg af aktier
Du har i indkomstårene 2010-2016 solgt aktier og tegningsretter i forskellige børsnoterede selskaber. De solgte aktier m.v. har været i depot hos [finans1].
Dine aktiesalg er indberettet til Skattestyrelsen af [finans1] og fremgår af dine skatteoplysninger.
Du har ikke oplyst Skattestyrelsen om aktiernes anskaffelsessummer, hvorfor der ikke automatisk har kunnet beregnes gevinst/tab i forbindelse med dine aktiesalg i "Aktier og investeringsbeviser" modulet i TastSelv.
Du har i 2010-2012 selvangivet gevinst ved salg af aktier og tegningsretter. I 2013-2016 har du ikke selvangivet gevinst/tab ved salg af aktier.
(...)
Du er bosiddende i Danmark og dermed fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Du har under dit ophold i Tyskland i perioden 1. juni 2011 til 10. januar 2012 bevaret din fulde danske skattepligt.
Du har i indkomstårerne 2010-2016 solgt børsnoterede aktier og tegningsretter til børsnoterede aktier. De solgte aktier og tegningsretter har været i depot hos [finans1]. [finans1] har indberettet dine aktiesalg til Skattestyrelsen. Du har ikke oplyst Skattestyrelsen om aktiernes købspris, hvorfor der ikke automatisk er beregnet gevinst/tab i "Aktier og investeringsbeviser" modulet i TastSelv.
I 2010, 2011 og 2012 har du selvangivet gevinst ved salg. Vi har ikke bemærkninger til de opgjorte gevinster.
I 2013-2016 har du ikke selvangivet gevinst/tab ved salg af aktier. Vi har i det følgende, på baggrund af de fremsendte købsnotater, opgjort gevinst/tab ved dine aktiesalg i 2013-2016.
Indkomståret 2013
Du har i indkomståret 2013 solgt følgende aktier:
| · | 935 aktier i [virksomhed1] A/S |
| · | 355 aktier i [virksomhed2] |
| · | 250 aktier i [virksomhed3] |
| · | 850 aktier i [virksomhed4] A/S |
| · | 1.325 aktier i [virksomhed5] AG |
| · | 740 aktier i [virksomhed6] |
Du har den 29. juni 2014 indsendt selvangivelse for 2013. Du har i følgebrevet anført: "Venligst giv maksimalt personfradrag til min hustru [person1], da jeg ikke har haft anden indkomst end fra aktier". Du har imidlertid ikke selvangivet nogen gevinst/tab ved aktiesalgene.
På din årsopgørelse for 2013 er således alene medregnet aktieudbytte med i alt 53.060 kr. Dette beløb er automatisk påført din årsopgørelse.
Vi har beregnet gevinst ved salg af aktier i 2013 til i alt 396.124 kr. (...)
Beløbet er skattepligtig indkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1 og § 12. Beløbet beskattes som aktieindkomst med optil 42 %, jf. personskattelovens § 4a.
Vi forhøjer på baggrund af ovenstående din aktieindkomst med 396.124 kr. i 2013.
Indkomståret 2014
Du har i indkomståret 2014 solgt følgende aktier:
| · | 2.052 aktier i [finans1] A/S (salg er sket ad fire omgange) |
| · | 438 aktier i [virksomhed7] A/S |
| · | 1.465 B-aktier (efter aktiesplit 1:5) i [virksomhed3] A/S (salg af sket ad 6 omgange) |
Du har ikke selvangivet gevinst/tab ved salg af aktier i 2014. På din årsopgørelse for 2014 er således alene medregnet aktieudbytte med i alt 96.790 kr. Dette beløb er automatisk påført din årsopgørelse.
Vi har beregnet gevinsten ved salg af aktier i 2014 til i alt 393.349 kr. (...).
Beløbet er skattepligtig indkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens § 12. Beløbet beskattes som aktieindkomst med optil 42 %, jf. personskattelovens § 4a.
Vi forhøjer på baggrund af ovenstående din aktieindkomst med 393.349 kr. i 2014.
(...)
Ejendommen [adresse1]
Du og din tidligere ægtefælle ejer hver 50 % af ejendommen beliggende [adresse1], [by1]
Ejendommen er en 2-værelses lejlighed på 36 kvm. Ejendommen er købt i 2009 for i alt 800.000 kr.
Oplysningerne fremgår af ois.dk.
Det fremgår af Det Centrale Folkeregister, at jeres søn, [person2], har boet i ejendommen i perioden 28. april 2009 til 15. februar 2016, og at jeres datter, [person3], har boet i ejendommen siden 15. februar 2016.
Du har i 2009-2013 selvangivet overskuddet ved udlejning af lejligheden. Udlejningsejendommen er i 2010-2012 beskattet efter kapitalafkastordningen.
I 2014-2017 har du ikke selvangivet resultat ved udlejning af lejligheden.
(...)
Vi har i det følgende opgjort udlejningsresultatet for [adresse1] for 2014-2017 med udgangspunkt i en månedlig husleje på 3.000 kr.
Indkomståret 2014
Lejligheden har i 2014 været udlejet hele året. Udlejningsresultatet er opgjort som følger:
Husleje (12 mdr. a 3.000 kr.) | 36.000,00 | ||
Ejerforening - fællesudgifter | 8.963,14 | ||
[virksomhed8] udgifter | 1.519,81 | ||
Ejendomsskatter | 2.610,00 | 13.092,95 | |
Udlejningsresultat før renter | 22.907,05 | ||
50 % af udlejningsresultat udgør | 11.453,53 | ||
Du har ikke selvangivet overskud af virksomhed i 2014.
Vi forhøjer på baggrund af ovenstående overskud af virksomhed med 11.453 kr. i 2014 svarende til 50 % af udlejningsresultatet. Beløbet beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1.
Renteudgifterne til realkredit indgår allerede i kapitalindkomsten.
(...)
Ekstraordinær genoptagelse
Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en skatteansættelse foretages eller ændres, hvis du eller nogen på dine vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at Skattestyrelsen har foretaget en ansættelse på et forkert eller ufuldstændigt grundlag. Det står i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Det er vores opfattelse, at du som minimum har handlet groft uagtsomt. Betingelsen for ekstraordinær ansættelse, af årene 2013 og 2014, efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er derfor opfyldt.
Dette begrundes med,
| · | At du har undladt at selvangive gevinst ved salg af børsnoterede aktier og overskud ved udlejning af lejligheden i [adresse1], |
| · | At du har undladt at kontrollere dine årsopgørelser med henblik på at sikre at gevinst ved salg af børsnoterede aktier og overskud af virksomhed var medregnet. |
Særligt vedrørende gevinst ved salg af børsnoterede aktier
Vi lægger endvidere vægt på, at du i tidligere år, 2010-2012, har selvangivet gevinst ved salg af aktier, hvorfor du må have været klar over, at gevinst ved salg af børsnoterede aktier skal selvangives. Dernæst har du i din selvangivelse for 2013 anført, at du ikke har anden indkomst end fra salg af aktier. Det må således have været klart for dig, at den udstedte årsopgørelse for 2013 ikke er korrekt.
Du har i forbindelse med sagen anført, at du har troet, at Skattestyrelsens automatisk fik oplysninger til brug for opgørelse af gevinst/tab ved aktiesalg. Vi vil i den forbindelse fremhæve følgende servicemeddelelse, der fremgår af TastSelv for 2014:
"SKAT har registreret, at du har aktier, der er købt før 2010.
Vi mangler oplysninger fra dig, før vi automatisk kan beregne alle dine avancer (gevinster) eller tab ved senere salg. Du kan indtaste de oplysninger, SKAT mangler, f.eks. købesummerne i Værdipapirsystemet. Du finder Værdipapirsystemet ved at klikke på den lille lommeregner ud for rubrikkerne 30,38 eller 66."
Det er vores opfattelse, at du på baggrund af ovennævnte servicemeddelelse burde have vidst, at Skattestyrelsen ikke havde de nødvendige oplysninger til beregning af avancen ved dine aktiesalg.
Dernæst er avancerne af en sådan størrelse, at du burde have opdaget, at gevinsten ikke var beskattet.
Henset til ovenstående finder vi, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2013 og 2014 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 vedrørende dette punkt.
Særligt vedrørende overskud af virksomhed ved udlejning af ejendommen [adresse1]
Vi lægger endvidere vægt på, at du i tidligere år, 2009-2013, har selvangivet udlejningsresultatet vedrørende ejendommen, hvorfor du må have været klar over, at udlejningsresultatet skal selvangives.
Du har anført, at den manglende selvangivelse af udlejningsresultatet vedrørende [adresse1] i 2014-2017 skyldes en beklagelig forglemmelse.
Vi har opgjort udlejningsresultatet før renter vedrørende [adresse1] til 22.907 kr. i 2014. Din andel heraf udgør 50 % svarende til 11.453 kr.
Henset til beløbets ikke ubetydelige størrelse og det forhold, at du ikke blot har glemt at selvangive udlejningsresultatet i ét enkelt indkomstår, finder vi, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2014 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 vedrørende dette punkt.
Vi bemærker afslutningsvist, at dannelse af årsopgørelsen ikke er ensbetydende med, at selvangivelsen er gennemgået og godkendt.
Efter forarbejderne til skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1 nr. 5, er begreberne fortsæt og grov uagtsomhed identiske med de tilsvarende begreber i skattekontrollovens afsnit 3. Dvs. at anvendelse af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, forudsætter, at der foreligger et strafbart forhold. Uanset dette er anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke betinget af, at der gøres strafansvar gældende, eller at en gennemført straffesag resulterer i en fastsættelse af straf. Begrundelsen er, at frifindelse i straffesagen kan hænge sammen med en straffesags særlige karakter, f.eks. at der gælder andre krav til bevisets styrke end i skatteansættelsessagen.
Afgørende for spørgsmålet om der er handlet groft uagtsomt, er de forudsætninger du havde på tidspunktet, hvor handlingen blev udført.
6 måneders reaktionsfrist
Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 fremgår det, at en ekstraordinær ansættelsesændring af din indkomst for årene 2013 og 2014 er betinget af, at der sker varsling senest 6 måneder efter vi har fået viden om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26.
Det følger af domspraksis at 6 måneders fristen løber fra det tidspunkt, hvor vi har det nødvendige grundlag, til at foretage en korrekt ansættelse.
Den 12. oktober 2018 har vi modtaget de sidste oplysninger fra dig vedrørende dine aktiesalg i form af købsnotaer.
Vi har derfor tidligst den 12. oktober 2018 modtaget tilstrækkelige oplysninger, til at foretage en korrekt skatteansættelse. 6 måneders fristen er derfor overholdt.
3 måneders ansættelsesfrist
Når vi rettidigt har varslet en ekstraordinær ansættelsesændring, skal der træffes afgørelse om ændring senest tre måneder efter den dato, hvor varsling er afsendt. Dette står i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. punktum. Vi har sendt forslag til dig den 22. januar 2019. 3 måneders fristen er derfor overholdt.
(...)"
Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at hans aktieindkomst for indkomstårene 2013 og 2014 og hans personlige indkomst for indkomståret 2014 skal nedsættes til det selvangivne.
Til støtte herfor har klageren anført følgende:
"(...)
Jeg vil gerne klage over følgende formulering og afgørelse i brevet side 21, jeg citerer:
"Det er vores opfattelse, at du som minimum har handlet groft uagtsomt. Betingelsen for ekstraordinær ansættelse, af årene 2013 og 2014, efter reglerne i skatteforvaltningslovens paragraf 27, stk. 1, nr. 5, er derfor opfyldt."
Jeg forstår i dag, at skat har manglet oplysninger om anskaffelsesbeløb på en række aktier, som er solgt i de pågældende år. De aktieindkomster der har været, er selvsagt skattepligtige og jeg har ikke kommentarer til selve den beløbsmæssige afgørelse.
Jeg har i alle årene opgjort de indtægter der har været på solgte aktier. Jeg forstår i dag, at Skat ikke har haft alle oplysninger om anskaffelsessummerne. Der har været forskellige anmærkninger i selvangivelserne, men de er efterfølgende blevet godkendt, hvorfor vi var overbevist om at Skat havde fundet alle de nødvendige oplysninger. Ligeledes har vi flere af årene benyttet os af revisor og har ikke herfra hørt, at der skulle mangle oplysninger. I det ovennævnte brev af 18. marts gøres jeg alene ansvarlig for, at skatteansættelsen er fortaget på et ufuldstændigt grundlag. Det mener jeg ikke kan være rimeligt. Det var for mig uklart, præcis hvad det var for oplysninger der manglede og der blev ikke fulgt op på manglende oplysninger fra Skat. Skat har vel også her et delansvar. Hvis jeg havde fået besked om den specifikke manglende information, kunne dette tema have været afhjulpet for flere år siden.
Jeg kan ikke se, at der er tale om "grov uansvarlighed", når jeg har oplyst alle detaljer og beløb for de solgte aktier. Det er ikke sådan, at vi har udeladt eller undladt at oplyse om salg af aktier. Hvis Skat, som sagt tidligere, havde bedt om specifikke oplysninger om købspriser, ligesom det var tilfældet i brevvekslingen med (...), ville jeg have kunnet rekvirere de manglende oplysninger fra Dette har jeg gjort efterfølgende, da det blev gjort klart for mig, at Skat ikke har oplysninger om aktieanskaffelsespriser fra før 2010.
Jeg kan se, at der i tidligere servicemeddelelser alene var nogle kommentarer til selvangivelserne, om manglende oplysninger. Imidlertid blev der ikke specificeret, hvad der manglede og der blev ikke fulgt op på dette fra Skat, ligesom selvangivelserne hele tiden efterfølgende blev godkendt. Vi formodede således, at alle oplysninger var der.
Når det er sådan et specifikt lille punkt, om indhentning af anskaffelsespriser, mener jeg at det ville have været rimeligt, hvis skat i tide og i forbindelsen med den første behandling af selvangivelserne for 2013 og 2014 havde gjort mig opmærksom på dette. Dette skete jo senere, da (...) gennemgik sagerne af andre årsager. Jeg vil mene, at Skat således selv kunne have afhjulpet denne manglende skattebetaling i tide, ved at bede om oplysningerne og således indirekte er medansvarlige.
På den baggrund mener jeg ikke det er rimeligt at sige, at jeg alene har handlet "groft uagtsomt'' i strafferetslig forstand. Det er muligvis sjusket, men jeg mener ikke det er rimeligt alene at giv mig ansvaret for at denne skatteansættelse ikke i første omgang blev afgjort korrekt, når det kunne have været afhjulpet ved en rettidig specifik henvendelse fra Skat.
(...)"
Efterfølgende har klagerens repræsentant anført følgende:
"(...)
Sagen handler særligt om, hvorvidt Skattestyrelsen har været berettiget til ekstraordinært at genoptage klagers skatteansættelser for årene 2013 og 2014 efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
(...)
Skattestyrelsen har i den nævnte afgørelse ændret grundlaget for klagers skatteansættelser for årene 2010 - 2017. Det bemærkes indledningsvis i denne sammenhæng, at Skattestyrelsen ikke ved afgørelsen fandt anledning til at ændre skatteansættelserne for årene 2010, 2011 eller 2012.
For årene 2013 - 2015 gennemførtes en forhøjelse af klagers aktieindkomst med i alt 966.056 kr. Forhøjelsen angives til at vedrøre gevinst for salg af børsnoterede aktier, der ikke er selvangivet. Dette er imidlertid ikke fuldstændig korrekt og er i sig selv misvisende.
Endvidere er der foretaget en ændring af skatteansættelserne for 2014 - 2017 med samlet 41.260 kr. Denne forhøjelse vedrører overskud ved udlejning af den nævnte ejendom [adresse1].
Nærværende sag omhandler navnlig spørgsmålet om, hvorvidt der kan ske genoptagelse af "gamle år", idet årene 2013 og 2014 er år, der ligger uden for den sædvanlige skatteansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26.
For så vidt angår aktieavancerne har Skattestyrelsen øjensynligt den fejlagtige opfattelse, at der ikke er selvangivet. Dette er imidlertid ikke korrekt. Skattestyrelsen har til stadighed været i besiddelse af oplysninger om alle de salg, som klager har gennemført i de omhandlede år 2013 - 2015 ved salg af aktier. Imidlertid har det senere beklageligvis vist sig, at Skattestyrelsen ikke har været i besiddelse af anskaffelsessummerne for alle disse aktier.
Det er dog overordnet set klagers opfattelse, at dette forhold ikke kan betegnes som groft uagtsomt.
Af R75 vedrørende 2013 kan ses, at der vedrørende punktet "aktieavance" er angivet en meddelelse om, at Skat har registreret, at der er solgt værdipapirer, men at der mangler oplysninger for at kunne beregne den skattepligtige indkomst eller de fradragsberettigede tab. Tilsvarende fremgår af R75 for 2014.
Klager har selv angivet, at en portefølje af [virksomhed1] aktier blev ifølge egne notater købt i april 2009 til kurs 110 og solgt til den 8. januar 2013 til kurs 50,5.
Alle de solgte aktier i alle de i nærværende klagesag omhandlede år har været i depot hos Det er således også der har indberettet alle aktietal til Skattestyrelsen. Nærværende sag er dog opstået ved, at der ikke sker en automatisk beregning af en opgjort gevinst eller et opgjort tab, idet [finans1] ikke har været i besiddelse af anskaffelsessummerne. Såfremt [finans1] havde været i besiddelse af disse, ville nærværende sag aldrig været opstået, idet [finans1] således ville have oplyst Skattestyrelsen herom. Nærværende sag skyldes således udelukkende den fejltagelse, at [finans1] ikke har været i besiddelse af oplysningerne, og at Klager ikke selv har været klar over, at han skulle forholde sig aktivt i forbindelse med selvangivelsen. Det har således været Klagers opfattelse, at alle oplysninger vedrørende beregning af opgørelse af gevinst eller tab automatisk vil blive overført. Der er ikke gjort forsøg på at skjule noget, idet alle aktier har været i depot hos [finans1].
For så vidt angår opgørelsen af overskud af udlejningsvirksomheden på [adresse1], skal det bemærkes, at Skattestyrelsen oprindelig havde varslet forhøjelse af huslejen vedrørende den pågældende ejendom, hvilket også ville have haft betydning for opgørelsen af overskuddet. Den varslede opgørelse af huslejen er imidlertid frafaldet ved Skattestyrelsens endelige afgørelse.
Der gennemføres således en regulering af overskuddet på 11.453 kr. i 2014 og på 5.424 i 2015. Hertil kommer en forhøjelse på 371 kr. i 2016 samt et selvangivet overskud i 2017 på 7.767 kr. Der er også gennemført en regulering af overskud ved udlejning af en tysk ejendom, hvorved der gennemførtes en regulering på samlet 16.245 kr.
Navnlig for så vidt angår opgørelse af aktieavance, skal det nævnes, at der i 2016 er et tab ved salg af børsnoterede aktier i [virksomhed9] på 30.045 kr. Dette beløb er heller ikke selvangivet.
(...)
Skattestyrelsens adgang til at foretage ordinær genoptagelse af en skatteansættelse er reguleret i bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1,der har følgende ordlyd:
"§ 26
Stk. 1. Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt."
Det fremgår således af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at Skattestyrelsens frist for at gennemføre en ændring af en skatteansættelse som altovervejende udgangspunkt udløber den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.
Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26 vedrørende ordinær genoptagelse suppleres imidlertid af de særlige bestemmelser i skatteforvaltningslovens § 27 vedrørende ekstraordinær genoptagelse. I en række tilfælde er Skattestyrelsen berettiget til under nærmere specificerede omstændigheder at gennemføre en genoptagelse af en skatteyders skatteansættelser længere tilbage, end bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26 vedrørende ordinær genoptagelse tillader.
Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, har følgende ordlyd:
Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:
...
Nr. 5. Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Det klare udgangspunkt for bestemmelsen er således, at der er tale om en undtagelse til hovedreglen.
Om anvendelsesområdet for bestemmelsen fremgår det af Karnov note 103, at "... angår forsæt og/eller grov uagtsomhed og er en videreførelse af den tidligere gældende § 35, stk. 1, nr. 5, i skattestyrelsesloven. Bestemmelsen er alene henvendt til myndighedernes ansættelser. Der er tale om en suspensionsregel, som dog har et nært samspil med den lille reaktionsfrist-regel på 6 måneder i SFL § 27, stk. 2. Bestemmelsen indebærer, at Skattestyrelsens ansættelsesfrist efter § 26, stk. 1, suspenderes, såfremt den skattepligtige eller dennes repræsentant forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at en skatteansættelse er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Bestemmelsen finder alene anvendelse i forbindelse med ansættelser, der foretages på myndighedens initiativ i retning af forhøjelser, jf. lovbemærkningerne til Lovforslag 175 FT2002/2003 og SKM2015.427. BR. Fristen for den skattepligtiges anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen med henblik på en nedsættelse suspenderes derimod ikke efter bestemmelsen. Bestemmelsen finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der anmodes om nedsættelse som følge af grov uagtsomhed hos den skattepligtiges revisor eller hos myndighederne, jf. TfS 2002 685, hvor Landsskatteretten anførte, at bestemmelsen alene kan anvendes, når der er grundlag for at forhøje en ansættelse.
Vurderingen af, om der foreligger grov uagtsomhed eller forsæt efter bestemmelse, er nu identisk med vurderingen i forhold til de tilsvarende begreber i skattekontrolloven. Det bygger på Fristudvalgets bet 2003 1426, som derefter blev lovfundament, jf. Lovforslag 175 af FT 2002/2003 af 12/3-2003, hvor følgende fremgik af lovforarbejderne. "...Vurderingen af, om der foreligger grov uagtsomhed eller forsæt efter den foreslåede bestemmelse, er identisk med vurderingen i forhold til de tilsvarende begreber i skattekontrolloven. Bestemmelsen finder således kun anvendelse i tilfælde, hvor der foreligger et strafbart forhold, jf. skattekontrollovens afsnit III. Bestemmelsens anvendelse er imidlertid ikke betinget af, at der gøres et strafansvar gældende mod den skattepligtige. Uanset at der således ikke er rejst en straffesag, eller der eventuelt er sket frifindelse i denne, kan bestemmelsen således finde anvendelse, idet baggrunden for udfaldet i straffesagen kan bero på straffesagens særlige karakter herunder eksempelvis andre krav til bevisets styrke end i den civile skattesag."
Bestemmelsen finder således anvendelse i tilfælde, hvor der foreligger et forhold efter skattekontrollovens afsnit III. Bestemmelsens anvendelse er imidlertid ikke betinget af, at der gøres et strafansvar gældende mod den skattepligtige. Uanset der ikke er rejst en straffesag, eller der eventuelt er sket frifindelse i en straffesag, kan bestemmelsen finde anvendelse, idet baggrunden for udfaldet i straffesagen kan bero på straffesagens særlige karakter, herunder eksempelvis andre krav til bevisets styrke end i den civile skattesag. Vigtigt i den forbindelse er "tilregnelse" - dvs. at Skattestyrelsen/skattemyndighederne skal løfte beviset for, at der foreligger mere end den blotte simple og almindelige uagtsomhed, idet den simple uagtsomhed er helt straffri - og derfor heller ikke kan bevirke suspension af frister. Denne såkaldte tilregnelse kræver en meget individuel vurdering i hver enkelt sag og direkte begrundelse i sagerne om, at fristafbruds-bestemmelsens opfyldelse foreligger, jf. også ugyldighedsafgørelsen i SKM 2003.248 ØLD.
Om sondringen mellem simpel og grov uagtsomhed hhv. skattestrafferetten og skatteforvaltningsretten henvises til professor dr. jur. Jan Pedersens artikel i SR SKAT 2015.160, og han konkluderer med rette som følger:
"Det kan imidlertid konstateres, at der findes et stort antal afgørelser, hvor der eksisterer en uoverensstemmelse mellem den skattestrafferetlige og skatteforvaltningsretlige behandling. Herved fjernes retsstillingen fra det skattepolitiske udgangspunkt om, at den ekstraordinære ansættelse er for- beholdt tilfælde, hvor der foreligger en strafbar unddragelse".
Det er vigtigt i de enkelte sager, at myndigheden foretager en meget konkret og individuel behandling og sagsoplysning for at konstatere, om der foreligger enten grov uagtsomhed eller forsæt, som ville kunne være omfattet af såvel strafbestemmelserne som ansættelsesfristbestemmelserne. Når sagerne bliver så konkrete, vil der følgelig ikke være stor præjudikatsværdi på de enkelte offentliggjorte afgørelser, da de netop beror på en meget individuel vurdering af det enkelte tilfælde og de foreliggende omstændigheder m.v."
Af SKATs juridiske vejledning 2020-1, afsnit A.A.8.2.2.1.2.5, fremgår følgende vedrørende anvendelsesområdet for den nugældende bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5:
"Forholdet mellem ekstraordinær forhøjelse og straf
Efter forarbejderne til SFL § 27, stk. 1, nr. 5, er begreberne forsæt og grov uagtsomhed identiske med de tilsvarende begreber i skattekontrollovens afsnit 3. Dvs. at anvendelse af bestemmelsen i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, forudsætter, at der foreligger et strafbart forhold. Uanset dette er anvendelsen af SFL § 27, stk. 1, nr. 5, ikke betinget af, at der gøres strafansvar gældende, eller at en gennemført straffeansvarssag resulterer i en fastsættelse af straf. Begrundelsen herfor er, at frifindelse i straffesagen kan hænge sammen med en straffesags særlige karakter, f.eks. at der gælder andre krav til bevisets styrke end i skatteansættelsessagen."
I Skatteforvaltningsloven med kommentarer af Poul Bostrup, Hans Henrik Bonde Eriksen og Susanne Dahl, Jurist- og økonomiforbundets forlag 2006, 1. udgave, på side 324, er bl.a. anført følgende vedrørende suspensionsreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5:
"Efter bestemmelsens ordlyd forudsættes, at der skal foreligge en kvalificeret og positiv fejl, dvs. at fejlen skal kunne tilregnes den skattepligtige eller dennes repræsentant som forsætlig eller groft uagtsom.
...
En ››positiv fejl‹‹ rummer de forhold, hvor skatteyderen enten svigagtigt har fortiet oplysninger, eller hvor skatteyderen direkte har meddelt urigtige oplysninger. Det skal med andre ord på kvalificeret vis kunne bebrejdes den skattepligtige, herunder en repræsentant for denne, at told- og skatteforvaltningen ikke er i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til rettidigt at kunne foretage en korrekt skatteansættelse.
Den blotte simple eller almindelige uagtsomhed kan ikke medføre suspension af de almindelige frister efter § 26." (Fremhævelse foretaget)
I Skatte- og afgiftsproces af Hans Henrik Bonde Eriksen, Susanne Dahl og Poul Bostrup, Jurist og Økonomforbundet 2010, 3. udgave på side 438 og 439, er bl.a. anført følgende vedrørende suspensionsreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5:
"Simpel uagtsomhed er ikke en tilstrækkelig positiv fejl til at kunne begrunde suspension, jf. princippet i TfS 1992.19ØLD.
...
Suspensionen indtræder ikke, hvis forholdet alene kan bebrejdes den skattepligtige m.fl. som simpel uagtsomhed, jf. TfS 1997.10 LSR. Suspensionen forudsætter, at den skattepligtige forsætligt (med viden og vilje) eller groft uagtsomt har forholdt skattemyndighederne oplysninger.
...
Uagtsomheden skal efter en konkret vurdering kunne tilregnes den skattepligtige eller dennes repræsentant som en sådan positiv fejl, der kan betegnes som mindst groft uagtsom."
Videre skal der henvises til Skatte & afgiftsstrafferet af Jan Pedersen, 3. udgave, 2009, side 74, hvoraf bl.a. fremgår følgende vedrørende begrebet uagtsomhed:
"Kan et forsæt ikke dokumenteres, men det alligevel må lægges til grund, at gerningsmanden har tilsidesat den agtpågivenhed, som ud fra en objektiv vurdering må kræves i den konkrete sammenhæng, foreligger der uagtsomhed. Uagtsomhed statueres således, når en adfærd afviger fra den adfærd, som man under de givne forhold kan kræve af den pågældende.
Uagtsomheden kan foreligge som simpel eller grov uagtsomhed. Sidstnævnte er udtryk for den særligt bebrejdelsesværdige afvigelse fra normal handlemåde. Sondringen mellem simpel og grov uagtsomhed er af afgørende betydning, idet straffebestemmelserne i skatte- og afgiftsstrafferetten typisk stiller krav om grov uagtsomhed." (Fremhævelse foretaget)
Samme forfatter anfører på siderne 75 og 76 bl.a. følgende vedrørende begrebet grov uagtsomhed:
"Tilsidesættelse af enkle og alment kendte retsforskrifter inden for skatte- og afgiftslovgivningen vil i højere grad kunne bedømmes som udslag af grov uagtsomhed end tilsidesættelsen af komplekse og mindre kendte forpligtelser. En udeholdelse af en normal lønindkomst i selvangivelsen vil således i højere grad kunne bedømmes som udslag af strafbar grov uagtsomhed end udeholdelse af en skattepligtig kursgevinst optjent på en udenlandsk fordring. Omvendt vil misforståelse af komplicerede skatte- og afgiftsregler pege i retning af en mindre grad af tilregnelse evt. alene straffri simpel uagtsomhed.
...
Også konkrete forhold hos lovovertræderens person i henseende til uddannelse, baggrund og intellektuelle habitus etc. vil have betydning. Generelt gælder, at normen for opfyldelsen af skatte- og afgiftslovgivningens pligter er højere for erhvervsdrivende end privatpersoner...
Selve den konkrete situation, hvorunder uagtsomheden er foregået, er naturligvis også af stor betydning." (Fremhævelse foretaget)
Som det fremgår ovenfor, skal der sondres mellem simpel uagtsomhed og grov uagtsomhed.
Det kan videre konstateres, at selvom en skatteansættelse på objektivt grundlag lægges til grund at være uoverensstemmende med den materielle skattelovgivning, således at der objektivt set er tale om en positiv fejl, og dermed i reglen en afvigelse fra det normale, er dette ikke ensbetydende med, at der er handlet groft uagtsomt.
Der skal derimod være tale om en kvalificeret og positiv fejl eller en særligt bebrejdelsesværdig handlemåde, førend fejlen eller handlemåden kan tilregnes den skattepligtige eller dennes repræsentant som groft uagtsom. Er det ikke tilfældet, foreligger der højst simpel uagtsomhed, hvilket ikke kan begrunde suspension af de almindelige frister i skatteforvaltningslovens § 26 eller de korte ligningsfrister i bekendtgørelserne herom (bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 og bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013).
Ved vurderingen af, om der er tale om en kvalificeret og positiv fejl eller en særligt bebrejdelsesværdig handlemåde, skal der tages højde for alle relevante retlige og faktiske omstændigheder i den konkrete sammenhæng for at fastslå, hvorvidt fejlen eller handlemåden kan tilregnes den skattepligtige eller dennes repræsentant som mere end simpelt uagtsom.
Praksis på området ses at være i overensstemmelse med de netop anførte betragtninger på baggrund af de gengivne fortolkningsbidrag fra den skatteretlige litteratur.
Der skal herved henvises til Østre Landsrets dom af den 11. oktober 1991, refereret i TfS 1992, 19 Ø. Der var i sagen tale om, at en skatteyder ikke havde gjort de kommunale ligningsmyndigheder opmærksom på, at han i indkomståret 1980 havde fri bil stillet til rådighed af sin arbejdsgiver. Objektivt set kunne der konstateres at være tale om en positiv fejl ved skatteyderens manglende selvangivelse af forholdet, men betingelserne for suspension af forældelsesfristen i den dagældende § 15, stk. 3, i skattestyrelsesloven ansås ikke for opfyldt. Af den refererede dom i TfS 1992, 19 Ø fremgår, at landsretten bl.a. anførte følgende:
"Afgørende for spørgsmålet om, hvorvidt forældelsesfristen i den dagældende § 15, stk. 3, i skattestyrelsesloven kunne anses for suspenderet, måtte bero på, hvilken grad af tilregnelse, der i forbindelse med en positiv fejl måtte kræves af skatteyderen.
I den i medfør af skattestyrelseslovens § 14 udstedte lignings- vejledning for 1980, p. 910, udtaltes det blandt andet
"Domstolene har derimod ikke været betænkelige ved at bortse fra fristen i tilfælde, hvor skatteyderen enten svigagtigt har udeholdt oplysninger eller meddelt urigtige oplysninger, eller ved grov uagtsomhed ved udfærdigelsen af sin selvangivelse eller ved meddelelse af supplerende oplysninger har begået en positiv fejl, jf. UfR 1964, s. 691.
Resumerende kan det fastslås, at forældelsesreglen i § 15, stk. 3, lægges til grund ved skønsmæssige ansættelsesreguleringer, hvor det ved forhøjelserne korrigerede forhold ikke skyldes svig eller grov uagtsomhed hos skatteyderen
..."
Herefter, og idet Skatteyderen for så vidt angik indkomståret 1980 efter det af ham forklarede alene kunne antages at have handlet simpelt uagtsomt, afsagdes der dom i overensstemmelse med skatteyderens påstand." (Fremhævelse foretaget)
På trods af, at der objektivt set var tale om en positiv fejl ved skatteyderens manglende selvangivelse af fri bil, fandt landsretten således i TfS 1992, 19 Ø, at der ikke var handlet hverken svigagtigt eller groft uagtsomt, men fandt derimod, at der alene var tale om subjektiv tilregnelse som simpel uagtsomhed, hvilket ikke kunne begrunde suspension af den almindelige forældelsesfrist.
Der kan videre henvises til Landsskatterettens kendelse af den 17. august 1994, refereret i TfS 1994, 690 LSR. Sagen omhandlede en direktør og hovedaktionær i et selskab, der drev automobilforhandling. Vedkommende havde undladt at selvangive værdien af en 7-dages frirejse for ham og hustruen til Det Caribiske Hav, vundet i en forhandlerkonkurrence. Af den refererede afgørelse i TfS 1994, 690 LSR fremgår om Landsskatterettens afgørelse bl.a. følgende:
"Retten fandt, at klagerens manglende opgivelse af såvel værdi af egen som hustruens rejse alene kunne tilregnes ham som simpel uagtsom, hvorfor forældelsesfristen ikke var suspenderet, jf. skattestyrelseslovens § 40, stk. 3, jf. dagældende § 15, stk. 5, og for det påklagede indkomstår var adgangen til skønsmæssig forhøjelse derfor forældet. Retten henviste herved til Østre Landsrets dom af 11. oktober 1991, som var offentliggjort i Tidsskrift for Skatteret 1992, nr. 19." (Fremhævelse foretaget)
Helt på linje med Østre Landsrets dom refereret i TfS 1992, 19 Ø fandt Landsskatteretten således i TfS 1994, 690 LSR, at der på trods af en objektivt set positiv fejl i skatteyderens selvangivelse alene var tale om subjektiv tilregnelse som simpel uagtsomhed, hvilket ikke kunne begrunde suspension af den almindelige forældelsesfrist.
Der kan desuden henvises til Landsskatterettens kendelse af 25. oktober 1996, refereret i TfS 1997, 10 LSR. Sagen omhandlede en skatteyder, der ikke havde reageret på et uberettiget fradrag på sin årsopgørelse for 1991. Fradraget hidrørte fra uudnyttet underskud hos en tidligere ægtefælle, som fejlagtigt var overført til skatteyder. Af skatteyders årsopgørelse for 1991 fremgik bl.a. følgende:
""ved skatteberegningen er overført uudnyttet bundfradrag til ægtefælle på 77.063,00 kr.""
"modr. underskud i skpl. indkomst, ægtefælle, 75.791 kr.""
Skattemyndighederne forhøjede senere skatteyderens skatteansættelse med det uberettigede fradrag. Landsskatteretten fandt:
"... at klagerens manglende reaktion på den ukorrekte årsopgørelse af 24. august 1992 alene kunne tilregnes hende som simpel uagtsomt, hvorfor 3-års fristen i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, ikke var suspenderet." (Fremhævelse foretaget)
Den undladte reaktion på det fradrag, som skatteyder uberettiget var blevet indrømmet, blev således ikke anset som hverken svigagtig eller groft uagtsom, men derimod alene som simpelt uagtsom.
Fra nyere praksis vedrørende fravigelse af de nugældende almindelige forældelsesfrister i skatteforvaltningslovens § 26 efter bestemmelsen i samme lovs § 27, stk. 1, nr. 5, kan der henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 30. juni 2015, j.nr. 13-0115046. Der var i denne sag tale om ikke korrekt selvangivet lønindkomst fra udlandet i indkomstårene 2005-2010. Den årlige lønindkomst fra udlandet var stigende i perioden, således at den i 2005 udgjorde kr. 609.200, stigende mod kr. 812.262 i 2010. Der var i 2005-2010 selvangivet beløb i intervallet kr. 349.060 -- 475.181, og således betydeligt mindre beløb end den fulde indkomst fra udlandet. Klagesagen blev først behandlet i et skatteankenævn og dernæst af Landsskatteretten.
Af skatteankenævnets afgørelse i den omtalte sag fremgår følgende vedrørende spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse:
"Idet det forhold, at lønindkomsten er selvangivet med et væsentligt mindre beløb end anført i ansættelseskontrakten kan tilregnes klageren som forsætligt, og idet klageren dermed har bevirket, at der er foretaget en ansættelse på et urigtigt grundlag, er en ændring efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, mulig, såfremt SKAT har iagttaget fristerne for udsendelse af varsel om forhøjelse samt afgørelse"
Skatteankenævnet stadfæstede på den baggrund SKATs forhøjelser i den omtalte sag.
Af Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse vedrørende spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse fremgår derimod bl.a. følgende:
"For 2005 - 2007 forudsætter en ændring i ansættelsen af den skattepligtige indkomst, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, er til stede.
Landsskatteretten finder ikke, at klageren ved selvangivelsen har haft til hensigt at unddrage sig skat. Forholdet kan alene anses for simpelt uagtsomt, hvorfor der ikke er mulighed for genoptagelse af skatteansættelsen for 2005 - 2007." (Fremhævelse foretaget)
Ved vurderingen af, hvorvidt der kunne ske ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, tillagde Landsskatteretten det således ikke afgørende betydning, at der faktisk var tale om udeholdelse af betydelige skattepligtige lønindkomster fra udlandet i årene 2005-2007. Der var i øvrigt tale om betydelige tilsvarende udeholdelser i de efterfølgende år, idet Landsskatteretten vedrørende indkomstårene 2008-2010 uden undtagelse opretholdt de betydelige forhøjelser af den skattepligtige indkomst for hvert af disse år.
Det kan således konstateres, at selvom der var tale om udeholdt lønindkomst af betydelig størrelse over en årrække fra 2005 til 2010, så var hverken størrelsen af den udeholdte indkomst for det enkelte år eller den samlede udeholdte indkomst for alle årene af en sådan betydning, at beløbsstørrelsen bevirkede, at der kunne anses at være handlet hverken forsætligt eller groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
På linje med Østre Landsrets dom refereret i TfS 1992, 19 Ø samt Landsskatterettens afgørelse refereret i TfS 1994, 690 LSR fandt Landsskatteretten således i afgørelsen af den 30. juni 2015 med j.nr. 13-0115046, at der på trods af en objektivt set positiv fejl i skatteyderens selvangivelse alene var tale om subjektiv tilregnelse som højst simpel uagtsomhed, hvilket ikke kunne begrunde suspension af den almindelige forældelsesfrist. Dette uanset, at der var tale om en økonomisk set betydelig positiv fejl over en længere årrække og således ikke blot en enkeltstående fejl.
Fra nyere praksis kan desuden nævnes Landsskatterettens afgørelse af den 23. oktober 2015, j.nr. 13-0233518. En skatteyder var i henhold til Tingbogen eneejer af en omhandlet ejendom, ligesom han i forhold til realkreditforeningsbelåningen i ejendommen var enedebitor. Det fandtes ikke med skatteretlig virkning godtgjort, at skatteyder og dennes tidligere ægtefælle havde delt ejerskab til ejendommen, og den tidligere ægtefælles betalinger til skatteyder vedrørende beboelse af en andel af ejendommen ansås følgelig for at være skattepligtige lejeindtægter. Spørgsmålet var dernæst, hvorvidt der var fristmæssig hjemmel til den omhandlede forhøjelse vedrørende nævnte lejebetalinger, og herom anførte Landsskatteretten bl.a. følgende:
"Klagerens selvangivne opfattelse af de skatteretlige regler kan, uanset den er fejlagtig, ikke anses for mere end simpelt uagtsom.
SKAT har herefter ikke hjemmel til at foretage en ændring af klagerens selvangivne indkomst vedrørende indkomståret 2009." (Fremhævelse foretaget)
Helt i tråd med den ovenfor omtalte praksis nåede Landsskatteretten også i denne afgørelse frem til, at der på trods af en objektivt set positiv fejl i skatteyders selvangivelse alene var tale om subjektiv tilregnelse som simpel uagtsomhed, hvilket ikke kunne begrunde suspension af den almindelige forældelsesfrist.
Yderligere kan nævnes Landsskatterettens afgørelse af den 21. september 2016, j.nr. 13-0212679. Sagen omhandlede blandt andet et spørgsmål om beskatning af værdi af fri bil af en BMW X6 i indkomstårene 2008-2011. I den sammenhæng havde SKAT foretaget ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2008, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Landsskatteretten lagde til grund, at det ikke var groft uagtsomt, at skatteyder ikke havde selvangivet fri bil. Af Landsskatterettens afgørelse fremgår således blandt andet følgende:
"Under de foreliggende omstændigheder, hvor klager har ejet en privat bil, og hvor selskabets ejerskab til den omhandlede bil er fremgået af R75 finder retten, at det vil være betænkeligt at fastslå, at den manglende medtagelse af BMW X6 som fri bil i de omhandlede indkomstår er udtryk for grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5s forstand. Beskatningen kan derfor alene ske i overensstemmelse med § 26.
Dette medfører, at klageren kan blive beskattet af fri bil i indkomstårene 2009-2011, men ikke indkomståret 2008, der for så vidt angår beskatningen af BMW X6 er forældet."
Også i denne afgørelse nåede Landsskatteretten, helt i tråd med den ovenfor omtalte praksis, frem til, at der på trods af en objektivt set positiv fejl i skatteyders selvangivelse alene var tale om subjektiv tilregnelse som simpel uagtsomhed, hvilket ikke kunne begrunde suspension af den almindelige forældelsesfrist.
(...)
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at klager [person4] ikke har handlet groft uagtsomt, hvorfor der ikke kan gennemføres en ekstraordinær genoptagelse af årene 2013 og 2014.
På baggrund af ovenstående uddrag fra teori og praksis gøres det gældende, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for ændring af skatteansættelserne for 2013 og 2014 ikke er opfyldte, idet klager [person4] ikke har handlet hverken forsætligt eller groft uagtsomt.
Det følger af ovenstående uddrag fra teori og praksis, at selv om der objektivt set konstateres en positiv fejl i en skatteyders skatteansættelse, og uanset, at fejlen er væsentlig, så bevirker dette ikke i sig selv, at der hos skatteyder er tale om subjektiv tilregnelse som grov uagtsomhed.
Det kan på baggrund af ovenstående og samstemmende uddrag fra teori og praksis derimod konstateres, at der skal være tale om en kvalificeret og positiv fejl eller en særligt bebrejdelsesværdig handlemåde, førend fejlen eller handlemåden kan tilregnes den skattepligtige eller dennes repræsentant som groft uagtsom.
Af ovenstående uddrag fra teori og praksis følger desuden, at der ved vurderingen af, om der er tale om en kvalificeret og positiv fejl eller en særligt bebrejdelsesværdig handlemåde, skal tages højde for alle relevante retlige og faktiske omstændigheder i den konkrete sammenhæng for at fastslå, hvorvidt fejlen eller handlemåden kan tilregnes den skattepligtige eller dennes repræsentant som mere end simpelt uagtsom.
Det gøres i den forbindelse gældende vedrørende de opgjorte aktieavancer, at det ikke kan tilskrives klager som groft uagtsomt, at der ikke er selvangivet korrekt.
Klager kunne således med rette gå ud fra, at alle oplysninger automatisk ville blive overført fra hvor alle aktier var i depot. Der har på intet tidspunkt været forsøg på at skjule de faktiske oplysninger i sagen.
Der er således ikke tale om en tilstrækkelig kvalificeret og positiv fejl, eller en særlig bebrejdelsesværdig handlemåde, som disse begreber kan udledes både af teori og praksis, jf. ovenstående redegørelse.
Til at understrege dette synspunkt gøres det navnlig gældende, at der vedrørende 2016 også henstår et ikke selvangivet tab på 30.045 kr. Såfremt dette understreger, at klager ikke på nogen måde har haft til hensigt, eller i øvrigt har handlet groft uagtsomt, idet han i så fald ganske naturligt netop ville have selvangivet et tab i 2016.
Det understreger således med tydelighed, at der er tale om simpel forglemmelse fordelt hen over de forskellige år fra 2013 - 2015 og tillige også 2016, der ikke i sig selv er tilstrækkelig bebrejdelsesværdig til, at det kan klassificeres som grov uagtsomhed, som dette begreb må forstås efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5.
For så vidt angår opgørelsen af overskuddet ved udlejning af [adresse1] ejendommen, gøres det også gældende, at der ikke er handlet groft uagtsomt. Dette understreges af, at Skattestyrelsen således undervejs i forløbet ændrede opfattelse fra en varslet ændring på baggrund af en husleje opgjort efter den objektive markedsleje til en opgørelse efter reglerne om omkostningsbestemt leje, og således har frafaldet en foreslået forhøjelse af huslejen.
Dette forhold kan ikke tilskrives klager som særligt bebrejdelsesværdig. Det forhold, at den endelige opgørelse af overskuddet 2014 ender med en relativ mindre forhøjelse på 11.453 kr. kan i den sammenhæng ikke anses for groft uagtsomt.
Der er således tale om en beregningsteknisk fejl, der har medført, at der er et mindre overskud.
Samlet set gøres det således gældende, at der ikke er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse for årene 2013 og 2014, idet klager ikke har handlet groft uagtsomt. Klagers handlemåde mangler således den helt grundlæggende bebrejdelsesværdige karakter, og idet der ej heller er tale om en særlig kvalificeret positiv fejl, må dette føre til, at årene 2013 og 2014 ikke kan genoptages.
Idet der også henvises til bemærkningerne i Karnov note 103, skal i denne sammenhæng fremhæves, at den grove uagtsomhed skal være i identisk med det samme begreb i skattekontrolloven, der således er et strafferetligt begreb. Det forekommer hævet over enhver tvivl i nærværende sag, at klager på nogen måde har handlet strafbart.
Det kan på den baggrund ikke tilregnes klager [person4] som hverken forsætligt eller groft uagtsomt, at han frem til modtagelsen af de relevante årsopgørelser for henholdsvis 2013 og 2014 har haft en forventning om, at der ville ske korrekt skatteansættelse ud fra bankens indberetninger til SKAT. Han har hverken svigagtigt fortiet oplysninger eller meddelt urigtige oplysninger, hvorfor der ikke foreligger forsæt eller grov uagtsomhed.
[person4] har på intet tidspunkt har haft til hensigt at unddrage sig nogen skattebetaling - og selvsagt heller ikke efter modtagelsen af årsopgørelserne for 2013 og 2014.
Idet der således henvises til samme note i Karnov, gøres det også gældende, at det er Skattestyrelsen, der skal løfte beviset for, at der foreligger grov uagtsomhed, hvilket ikke ses påvist på baggrund af Skattestyrelsens bemærkninger i afgørelsen af 18. marts 2019.
Samlet set gøres det således gældende, at beskatningen for 2013 og 2014 skal ændres og bortfalde, således at de gennemførte ændringer for disse år skal ændres, således at skatteansættelserne bliver tilbagereguleret som før Skattestyrelsens afgørelse i sagen.
(...)"
Repræsentanten har desuden anført følgende:
"(...)
For god ordens skyld skal det gentages, at nærværende klagesag udelukkende vedrører årene 2013 og 2014.
Den indgivne supplerende klage vedrører alene spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af de nævnte år med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet det afgørende spørgsmål således er, hvorvidt klager i den konkrete sag kan siges at have udvist "grov uagtsomhed".
(...)
Det gøres fortsat gældende, at klager ikke har udvist grov uagtsomhed, navnlig henset til det passerede i sagen.
Begrebet "grov uagtsomhed" forudsætter en form for særlig bebrejdelsesværdig adfærd, som der ikke kan være tale om i nærværende sag.
(...)"
Klagerens repræsentant har inden retsmødet indsendt et supplerende indlæg. Af det supplerende indlæg fremgår følgende:
"(...)
Ved klage af den 17. juni 2019 påklagede [person4] den af Skattestyrelsen afsagte afgørelse af 18. marts 2019 vedrørende [person4]s skatteansættelser for indkomstårene 2013-2014.
Advokatfirmaet har henholdsvis den 24. juni 2020 og den 18. marts 2021 fremsendt et supplerende indlæg og bemærkninger, som fastholdes i sin helhed.
Skatteankestyrelsen har senest udarbejdet en sagsfremstilling og forslag til afgørelse dateret den 28. april 2021 og Skattestyrelsen har hertil fremsendt sine bemærkninger dateret den 9. juni 2021.
Der skal i det følgende fremsættes supplerende oplysninger i sagen:
1 Vedrørende selvangivelse i 2010 - 2012
Det skal indledningsvist bemærkes, at [person4] i årene 2010 - 2012 havde revisorer til at lave sine selvangivelser. Selvangivelserne blev lavet af følgende:
| · | Revisor [person5] v. [virksomhed10] i 2010 og 2011. |
| · | Revisor [person6] i 2012. |
I 2013 og 2014 havde [person4] ikke revisorbistand, og han var af den opfattelse, at alle relevante oplysninger vedrørende køb og salg af almindelige børsnoterede aktier blev oplyst via hans bank.
2 Ekstraordinær genoptagelse
Skatteankestyrelsen såvel som Skattestyrelsen har fortsat gjort gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Dette bestrides helt overordnet, idet der henvises til de tidligere fremsatte bemærkninger herom.
Det skal imidlertid ligeledes bemærkes, at hverken Skatteankestyrelsen eller Skattestyrelsen har forholdt sig nærmere til bestemmelsen i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., der har følgende ordlyd:
"Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26." (...)
Skatteankestyrelsen har i sit forslag til afgørelse omtalt bestemmelsen, men har ikke begrundet, hvorfor Skatteankestyrelsen finder, at bestemmelsen er opfyldt.
Det gøres gældende, at bestemmelsen ikke er opfyldt. Der henses i den forbindelse til, at Skatteforvaltningen hele tiden har været vidende om manglende selvangivelse af anskaffelsessummer, idet der i 2013 og 2014 alene blev selvangivet afståelsessum.
Skatteforvaltningens positive viden om manglende selvangivelse af anskaffelses- summer fremgår af servicemeddelelse på [person4]s R75 for 2013 og 2014, hvor der fremgik følgende:
"SKAT har registreret, at du har solgt værdipapirer og/eller har værdipapirer, der opgøres efter lagerprincippet. Vi mangler oplysninger fra dig for at kunne beregne din skattepligtige indkomst eller dine fradragsberettigede tab." (...)
Desuden henvises til den i Skatteankestyrelsens sagsfremstilling på side 2 inciterede servicemeddelelse, hvor der fremgår følgende:
"SKAT har registreret, at du har aktier, der er købt før 2010. Vi mangler oplysninger fra dig, før vi automatisk kan beregne alle dine avancer (gevinster) eller tab ved senere salg. Du kan indtaste de oplysninger, SKAT mangler, f.eks. købesummerne i Værdipapirsystemet. Du finder Værdipapirsystemet ved at klikke på den lille lommeregner ud for rubrikkerne 30, 38 eller 66." (...)
Det stod således klart for Skatteforvaltningen allerede i henholdsvis 2013 og 2014, at man ikke var i besiddelse af anskaffelsessummerne på de af [person4] solgte aktier. Det gøres derfor gældende, at 6-måneders fristen for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. er overskredet. Der er derfor under alle omstændigheder ikke grundlag for ekstraordinær genoptagelse.
(...)"
Skattestyrelsens efterfølgende udtalelse
Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsen:
"(...)
Skatteyder, [person4], klager over den ekstraordinære genoptagelse af 2013 og 2014 vedrørende salg af børsnoterede aktier.
Det er vores opfattelse, at den ekstraordinære genoptagelse skal fastholdes.
Indkomståret 2013
Skatteyder har for 2013 indsendt selvangivelse. Han anfører i følgebrevet, at han ikke har haft anden indkomst end fra aktier.
På bilaget til selvangivelsen 2013, aktier og investeringsbeviser er alene anført, at der er modtaget udbytte fra [virksomhed11] A/S (unoterede aktier). Der er ikke anført gevinst/tab ved salg af aktier.
Udbyttet fra [virksomhed11]er indberettet til SKAT ligesom det er tilfældet med udbytte fra noterede aktier. Udbytterne, i alt 53.060 kr. er med på ÅROP 2013.
Af R75 fremgår følgende aktiesalg i 2013:
| - | Salg af 935 aktier i [virksomhed1]. Salgssum 46.863 kr. |
| - | Salg af 740 aktier i [virksomhed6]. Salgssum 251.666 kr. |
| - | Salg af 355 aktier i [virksomhed2] B. Salgssum 171.940 kr. |
| - | Salg af 250 aktier [virksomhed3] (B). Salgssum 237.518 kr. |
| - | Salg af 850 aktier i [virksomhed4]. Salgssum 303.455 kr. |
| - | Salg af 1.325 aktier i [virksomhed5] AG. Salgssum 270.925 kr. |
Samlet solgt aktier for 1.282.367 kr.
På R75 for 2013 er der under Aktieavance anført, at der mangler oplysninger fra skatteyder. (Der kan ikke beregnes gevinst/tab, idet vi ikke kender anskaffelsessummerne).
På ÅROP 2013 er der ikke anden aktieindkomst end de udbyttebeløb skatteyder har modtaget. Eftersom skatteyder netop på ifmb. selvangivelsen anfører, at han ikke har anden indkomst end fra aktier, må det have været klart for ham, at ÅROP 2013 ikke var korrekt.
Hertil kommer, at Skatteyder på r75 for 2014 har indtastet følgende meddelelse:
"De 935 [virksomhed1] aktier blev ifølge mine notater købt i april 2009 til kurs 110 og solgt 08- 01-2013 til kurs 50,5"
Bemærkningen anses at vedrøre indkomståret 2013, hvor skatteyder netop har solgt 935 [virksomhed1] aktier. Skatteyder har således ved afgivelsen af denne information været klar over, at der manglende oplysninger om anskaffelsessummerne. Oplysningen er indberettet den 2. juli 2015 kl. 12.21. Skatteyder kunne på dette have rettet op på manglende oplysninger for 2013 og 2014.
Indkomståret 2014
Af r75 fremgår følgende aktiesalg
| - | Salg i alt 1.465 aktier i [virksomhed3] (B). |
| - | 24/3: 200 stk. Salgssum 48.507,13 kr. |
| - | 14/4:245 stk. Salgssum 55.800,67 kr. |
| - | 8/9: 400 stk. Salgssum 102.645,80 kr. |
| - | 21/10: 200 stk. Salgssum 52.161,64 kr. |
| - | 24/11: 200 stk. Salgssum 53.220,05 kr. |
| - | 22/12: 220 stk. Salgssum 58.651,89 kr. |
Samlet salgssum: 370.987,18 kr.
| - | Salg af 438 aktier i [virksomhed7]. Salgssum 83.882,39 kr. |
| - | Salg af 2.052 aktier. |
| - | 25/3: 200 stk. Salgssum 28.473,23 |
| - | 14/4: 152 stk. Salgssum 22.052,47 |
| - | 6/6: 450 stk. Salgssum 69.645,37 |
| - | 30/6: 1.250 stk. Salgssum 193.833,81 |
Samlet salgssum: 314.004,81 kr.
På R75 er der under servicemeddelelse anført, at der mangler oplysninger fra skatteyder. Heraf fremgår, at SKAT f.eks. mangler oplysning om købesummer. Hele servicemeddelelsen er gengivet i afgørelsen, s. 22 øverst.
Skatteyder har her anført oplysning om køb/salg af 935 [virksomhed1] aktier (vedr. 2013). Se min bemærkning under 2013.
Når der henses til ovenstående samt at der i 2010-2012 er selvangivet korrekt vedr. salg af aktier, er der efter vores opfattelse ingen tvivl om, at den manglende selvangivelse af gevinst ved salg af aktier i 2013 og 2014 kan genoptages ekstraordinært med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. I 2010 og 2012 er gevinsterne ved aktiesalg heller ikke beregnet automatisk, hvorfor skatteyder har været vidende om, at han selv skal selvangive.
Skatteyder anfører i klagen, at selvangivelserne for 2013 og 2014 er godkendt. Dette er ikke korrekt. Udskrivelse af årsopgørelse er ikke ensbetydende med, at selvangivelserne er gennemgået og godkendt. Dette er også anført i afgørelsen, s. 22.
Det er skatteyders ansvar, at der selvangives korrekt - det kan således ikke bebrejdes SKAT, at der ikke før nærværende sag er spurgt ind til de solgt aktier.
(...)"
Efterfølgende har Skattestyrelsen anført følgende:
"(...)
I det supplerende klagesagsanlæg fra [virksomhed12] gøres det gældende, at skatteansættelserne for indkomstårene 2013 og 2014 ikke kan genoptages ekstraordinært i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Ad. aktieavance ved salg af børsnoterede aktier
Vi fastholder, at klagers manglende selvangivelse af sine aktiegevinster i 2013 og 2014 som minimum må anses som groft uagtsomt, hvorfor skatteansættelserne for 2013 og 2014 kan ændres i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
(...)
I det supplerende klageindlæg, side 2, gøres det gældende, at det ikke er korrekt, at vi i afgørelsen har anført, at skatteyder ikke har selvangivet sine aktieavancer fra 2013 og frem. Der henvises til at vi har haft alle oplysningerne om salgene qua [finans1]s indberetning.
At hvor klagers aktier har været i depot, har indberettet klagers aktiesalg er imidlertid ikke ensbetydende med, at der er selvangivet. Vi fremhæver derfor igen, at klager ikke har selvangivet sine gevinst/tab ved salg af børsnoterede aktier i dansk depot i 2013-2016.
[virksomhed12] anfører, at det har været klagers opfattelse, at alle oplysninger til beregning af aktiegevinst
automatisk var givet til Skattestyrelsen af [finans1] og at klager derfor ikke har vidst, at der
manglede oplysninger om anskaffelsessummerne. Det understreges samtidigt, at klager ikke har forsøgt at skjule de faktiske oplysninger i sagen.
Vi skal hertil bemærke, at det af [virksomhed12] anførte ikke stemmer overens med sagens faktum. Som
fremhævet i vores udtalelse af 26. juni 2019 har klager i 2010-2012 selvangivet gevinst ved salg af børsnoterede aktier korrekt.
I 2010 og 2012 var der, som det er tilfældet i 2013 og 2014, ikke automatisk beregnet gevinst/tab i værdipapirsystemet i TastSelv - netop på grund af manglende oplysninger om anskaffelsessummer. Da klager alligevel har selvangivet for disse indkomstår, er det vores opfattelse, at klager har været klar over, at han også i 2013 og 2014 selv skulle selvangive sine aktiegevinster.
Dette synspunkt støttes yderligere af, at det af skatteoplysningerne for både 2013 og 2014 (R75) fremgår, at der mangler oplysninger fra klager til korrekt beregning vedrørende aktierne. Klager har hertil anført oplysning om køb/salg af 935 [virksomhed1] aktier (vedr. 2013). Se bemærkning under 2013 i tidligere udtalelse. Klager må således have været bekendt med de manglende oplysninger.
Vedrørende 2013 er det efter vores opfattelse en skærpende omstændighed, at klager i forbindelse med selvangivelsen for 2013 anfører, at han i indkomståret ikke har anden indkomst end indkomst fra aktier. Alligevel selvangives aktiegevinsten ikke.
Det er klagers ansvar at kontrollere sin årsopgørelse. Klager ville ved simpel kontrol af årsopgørelserne for 2013 og 2014 kunne konstatere, at gevinst ved aktiesalgene ikke var medregnet.
Den ekstraordinære genoptagelse af skatteansættelserne for 2013 og 2014 bør fastholdes. Det ændrer ikke på vurderingen heraf, at der i 2016 mangler selvangivelse af et tab på 30.000 kr.
(...)
Ad. udlejning [adresse1]
[virksomhed12] anfører i det supplerende klageindlæg, at den manglende selvangivelse af overskuddet ved
udlejning i 2014 på 11.453 kr. ikke kan anses som groft uagtsomt.
Vi bemærker hertil, at afvejningen af simpel ctr. grov uagtsomhed er en samlet afvejning af klagers forhold - ikke kun det beløbsmæssige. Vi fastholder således, at der kan ske ekstraordinær ansættelse af forholdet, når der henses til, at der tidligere er selvangivet og at der ikke blot er tale om en enkelt forglemmelse, men derimod at overskuddet er undladt selvangivet gentagne år (2014-2017).
Forhøjelsen hos skatteyder udgør 50 % af overskuddet.
(...)"
I forbindelse med udsendelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har Skattestyrelsen anført følgende:
"(...)
Skattestyrelsens begrundelse/vurdering
Sagen drejer sig overordnet om hvorvidt klager er skattepligtig af avance ved salg af aktier, men særligt om, hvorvidt Skattestyrelsen - under de givne forhold -har været berettiget til at genoptage indkomstårene 2013 og 2014 og foretage oven- nævnte forhøjelser.
Aktieavance
Da klageren har realiset aktieavance i indkomstårene 2013 og 2014 er han skattepligtig heraf, aktieavancebeskatningslovens § 1 og 12.
Formalitet
Den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26 er overskredet for så vidt angår indkomstårene 2013 og 2014. SKAT har derfor henvist til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5, idet man har anset den manglende selvangivelse af aktieavancerne for mindst groft uagtsom.
SKAT anfører således som begrundelse, at klager i indkomstårene før, dvs. 2010- 2012, har selvangivet gevinst på børsnotede aktier korrekt. Det kan således ikke skyldes ukendskab til reglerne.
Klager er udtrykkelig gjort opmærksom på, at SKAT ikke var i besiddelse af anskaffelsessummer for solgte aktier de pågældende indkomstår, hvorfor han var bekendt med de manglende oplysninger.
Det må anses for en skærpende og bevidst handling fra klager side, at han oplyser, at han ikke har anden indkomst end indkomst fra aktier, og så alligevel ikke selvangiver korrekt.
Endelig, udehold af realiserede aktieavance anses efter lang fast praksis som værende groft uagtsom, SKM 2004.450LSR, SKM 2001.575LSR og SKM 2018.56ØLD.
I indkomståret 2014 er der endvidere en mindre regulering vedrørende overskud på udlejning af lejlighed med samme begrundelse.
Skatteankestyrelsens indstilling kan således tiltrædes.
(...)"
Retsmøde
Klagerens repræsentant udtalte sig i overensstemmelse med det tidligere anførte, og det på retsmødet udleveret materiale. Repræsentanten oplyste, at klagerens aktieindkomst skal nedsættes til det selvangivne for indkomstårene 2013 og 2014. Det blev af repræsentanten yderligere anført, at genoptagelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overskredet, idet Skatteforvaltningen hele tiden har været vidende om den manglende selvangivelse af anskaffelsessummerne, da der i indkomstårene 2013 og 2014 alene blev selvangivet afståelsessummer.
Skattestyrelsen udtalte sig i overensstemmelse med det tidligere anførte.
Landsskatterettens afgørelse
Aktieavance
Gevinst ved afståelse af aktier skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette fremgår af aktieavancebeskatningslovens §§ 1 og 12.
Gevinst og tab på aktier medregnes i det år, hvor gevinsten eller tabet realiseres, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 1.
Da klageren har haft en avance ved salg af aktier i indkomstårene 2013 og 2014, er klageren skattepligtig heraf, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 1 og 12. Den talmæssige opgørelse er ikke bestridt.
Overskud ved udlejningsvirksomhed
Indtægt ved udlejning beskattes efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b.
Da klageren har haft et overskud ved udlejning af lejligheden på [adresse1] i indkomståret 2014, er klageren skattepligtig heraf, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b. Klageren er skattepligtig af 11.453 kr., svarende til 50 % af overskuddet.
Ekstraordinær genoptagelse
I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal SKAT afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.
Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter SKATs bestemmelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.
I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan den skattepligtiges skatteansættelse ekstraordinært genoptages, når den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Derudover fastslår skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, såfremt den varsles af SKAT senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af SKAT, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt.
Den ordinære genoptagelsesfrist er overskredet for så vidt angår indkomstårene 2013 og 2014 ved Skattestyrelsens afgørelse af 18. marts 2019, jf. skatteforvaltningslovens § 26. Landsskatteretten finder, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2013 og 2014 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da klageren anses at have handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet sin aktieavance i indkomstårene 2013 og 2014 og ved ikke at have selvangivet sin andel af overskud ved udlejning i indkomståret 2014. At klageren har fået assistance fra en revisor, ændrer ikke herpå.
SKAT (efterfølgende Skattestyrelsen) har forgæves gjort klageren opmærksom på, at han manglede at oplyse aktiernes anskaffelsessummer. Det bemærkes, at klageren har oplyst, at han kun havde indtægter fra aktier i 2013, og at han i tidligere indkomstår har selvangivet en aktieavance, hvor der også manglede oplysninger om aktiernes anskaffelsessum, hvorfor aktieavancen ikke automatisk blev beregnet. Ligeledes har overskud ved udlejning været selvangivet i tidligere indkomstår.
Skattestyrelsen modtog tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt skatteansættelse for indkomstårene 2013 og 2014, da klageren indsendte specificeret dokumentation for salgene af aktier og tegningsretter, herunder oplysning om anskaffelsessummerne, og indtægt fra udlejning af lejligheden den 12. oktober 2018. Da Skattestyrelsen udsendte forslag til afgørelse den 22. januar 2019 og traf den påklagede afgørelse den 18. marts 2019, er fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, overholdt.
Da betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt, anses Skattestyrelsens afgørelse for foretaget med rette.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.