Kendelse af 20-06-2023 - indlagt i TaxCons database den 07-07-2023

Journalnr. 19-0053135

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2012	Afslag på genoptagelse	Genoptagelse	Stadfæstelse
Indkomståret 2013	Afslag på genoptagelse	Genoptagelse	Stadfæstelse
Indkomståret 2014	Afslag på genoptagelse	Genoptagelse	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at klageren fra 1. februar 1997 til 8. september 2020 var registreret som indehaver af enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1]. Virksomheden havde branchekode ”474100 Detailhandel med computere, ydre enheder og software.”

Klageren har indberettet 514.702 kr. i overskud af virksomhed for indkomståret 2012.

Klageren har ikke indberettet overskud af virksomhed for indkomstårene 2013 og 2014.

Som følge af, at klageren ikke har indberettet overskud af virksomhed for indkomstårene 2013, har SKAT den 1. december 2014 skønsmæssigt ansat klagerens overskud af virksomhed for indkomståret 2013 til 525.000 kr.

SKAT har ved skrivelse af 15. december 2015 fremsendt forslag til ændring af den tidligere skønsmæssige ansættelse for indkomståret 2013 samt forslag til en skønsmæssig ansættelse af indkomsten for indkomståret 2014.

Det fremgår af forslaget til afgørelsen, at SKAT har anmodet klageren om at fremsende virksomhedens bilagsmateriale, bogføring m.v. for perioden 1. januar 2012 til 31. december 2014. Klageren har ikke imødekommet anmodningen, hvorfor SKAT ikke har været i besiddelse af alle virksomhedens bilag, ved den skønsmæssige ansættelse af overskud af virksomhed. Det fremgår endvidere, at SKAT ved den skønsmæssige ansættelse har lagt vægt på indsætninger på klagerens bankkonto, der fremgår af kontoudtog, som SKAT har fået udleveret fra klagerens bank. Derudover er der lagt vægt på enkelte udstedte fakturaer, som er anvendt til modregning.

SKAT har i forslaget ændret overskud af virksomhed for indkomståret 2013 fra 525.000 kr. til 1.089.831 kr., og skønsmæssigt ansat overskud af virksomhed for indkomståret 2014 til 1.147.743 kr. SKAT har ikke modtaget bemærkninger fra klageren vedrørende det fremsendte forslag.

SKAT har den 26. januar 2016 truffet afgørelse i overensstemmelse med forslaget til afgørelse.

Det fremgår af SKATs log-oplysninger, at SKAT har udskrevet forslag til afgørelse den 15. december 2015, og at afgørelsen er udskrevet den 26. januar 2016. SKAT har oplyst, at det ville fremgå af log-oplysningerne, såfremt brevene var kommet retur. Brevene er adresseret til klagerens bopælsadresse og er ifølge log-oplysningerne ikke kommet retur.

Anmodning om ekstraordinær genoptagelse

Det fremgår af sagens oplysninger, at klagerens revisor den 22. november 2018 har anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2012-2013. Det fremgår yderligere, at klagerens revisor den 21. december 2018 har anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014.

Skattestyrelsen har ved skrivelse af 6. februar 2019 fremsendt forslag til afgørelse angående ekstraordinær genoptagelse for indkomstårene 2012-2014. Skattestyrelsen har i forslaget indstillet, at klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2012-2014 ikke imødekommes, idet betingelserne for genoptagelse ikke er opfyldt. Klageren har ikke gjort indsigelse mod forslaget.

Skattestyrelsen har ved afgørelse af 6. marts 2019, truffet afgørelse i overensstemmelse med forslaget til afgørelse.

Klagerens repræsentant har under klagesagens behandling fremlagt klagerens sygejournal, samt rekonstruerede regnskaber for indkomstårene 2012-2014. Det fremgår af sygejournalen, at klageren har været indlagt i juli 2012. Det fremgår yderligere, at klageren i perioden fra 6. juli 2012 – 18. december 2014 af flere omgange har henvendt sig til lægen og deltaget i flere hospitalsundersøgelser samt psykologkonsultationer. I perioden 13. april 2016 – 28. februar 2019 har klageren tilsvarende af flere omgange, henvendt til sig lægen samt været til hospitalsundersøgelser.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelser for indkomstårene 2012-2014.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

4. Skattestyrelsens begrundelse

Fristen for genoptagelse for indkomstårene 2012-2014 udløb henholdsvis 1. maj 2016, 1. maj 2017 og 1. maj 2018. Fristen for genoptagelse er derfor udløbet, jævnfør skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og du kan kun få genoptagelse, hvis du opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 og stk. 2.

Skattestyrelsen mener, at du ikke er berettiget til genoptagelse, fordi du ikke opfylder betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 og stk. 2.

Der er indsendt korrektioner vedr. overskud af virksomhed, men anmodningen om ekstraordinær genoptagelse er ikke nærmere begrundet.

Du har selvangivet for indkomståret 2012. At der er sket fejl ved selvangivelsen kan ikke begrunde en ekstraordinær genoptagelse.

Skattestyrelsen finder ikke, at der er begået myndighedsfejl i forbindelse med skatteansættelserne for indkomstårene 2013 og 2014.

Det er endvidere Skattestyrelsens opfattelse, at 6-månedersfristen ikke er opfyldt. For indkomstårene 2013 og 2014 har du haft kendskab til ændringerne siden 26. januar 2016.

Skattestyrelsen genoptager derfor ikke dine skatteansættelser for indkomstårene 2012-2014.

”(...)”

Skattestyrelsen er ved klagesagsbehandlingen kommet med følgende udtalelse til den indgivne klage:

”(...)”

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Klager ramt af sygdom

Det fremgår af klagen, at klager har været ramt af sygdom. Dette har ikke været fremført under behandlingen af anmodningen om genoptagelse.

Dokumentation for sygdom består af dokumentation for indlæggelse i 2012, samt bilag, der viser en lang række kontakter til læger og sygehuse.

Skattestyrelsen finder ikke, at den indsendte dokumentation dokumenterer, at der har været tale om så alvorlig sygdom, at skatteyder ikke har haft mulighed for at selvangive.

Klager ikke modtaget forslag og afgørelse

Det oplyses, at klager ikke har modtaget forslag og afgørelse.

Det kan hertil oplyses, at der ikke foreligger oplysninger om, at brevene er modtaget retur.

Brevene er sendt til klagers adresse [adresse1], [by1], hvor skatteyder har været registreret siden 2006.

Skattestyrelsen har ikke pligt til at dokumentere, at brevet er kommet frem.

Ikke virkelighedsnært skøn/ikke taget hensyn til udgifter/afskrivninger

Det oplyses, at forhøjelsen alene er lavet på baggrund af indsættelser, og at der ikke er medtaget udgifter.

Dette er ikke korrekt. I afgørelsen er der medtaget udgifter.

”(...)”

Efter at have modtaget Skatteankestyrelsens indstilling til klagesagens afgørelse har Skattestyrelsen den 12. oktober 2022 udtalt følgende:

”(...)”

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag, der indstiller, at den påklagede afgørelse stadfæstes, hvorefter der ikke er grundlag for at imødekomme klagers anmodning om genoptagelse for indkomstårene 2012 – 2014.

Klager er registreret som indehaver af enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], som er registreret under branchekoden detailhandel med computere, ydre enheder og software.

Klagers virksomhed drives på adressen [adresse1] i [by1], hvilket ligeledes er klagers private adresse.

Klager har indberettet et overskud i virksomheden for indkomståret 2012, men har ikke indberettet overskud for indkomstårene 2013 – 2014.

På den baggrund traf SKAT den 26. januar 2016 afgørelse om skønsmæssig ansættelse af klagers overskud i virksomheden.

Klager anmodede herefter, henholdsvis den 22. november 2018 og den 21. december 2018, om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2012 – 2014.

Skattestyrelsen har i sin afgørelse af 6. marts 2019 givet afslag på klagers anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for perioden, da klager ikke opfylder betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningslovens § 27.

Klager har påklaget dette med påstand om, at klagers anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2012 - 2014 skal imødekommes, subsidiært, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Ekstraordinær genoptagelse

Klager har indsendt anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2012 – 2013 den 22. november 2018, og for indkomståret 2014 den 21. december 2018.

Da anmodningerne er fremsendt efter udløbet af den ordinære frist i Skatteforvaltningslovens § 26, skal anmodningen om genoptagelse behandles efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningslovens § 27.

Skattestyrelsen fastholder, at klager ikke opfylder betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-4 og 6-8.

Skattestyrelsen finder således ikke som anført af klager, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at klagers anmodning om genoptagelse kan imødekommes efter Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Sygdom

Klager har i forbindelse med klagesagens behandling indsendt sygejournaler som dokumentation for, at klager har været syg i perioden 2012 – 2018.

Skattestyrelsen fastholder, at klagers sygdomsforløb ikke udgør sådanne særlige omstændigheder, der kan danne grundlag for en ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Der er i vurderingen lagt vægt på, at det ikke findes godtgjort, at klager har været syg i hele den pågældende periode, hvorfor det ligeledes ikke findes godtgjort, at klager i hele perioden har været ude af stand til at anmode om genoptagelse, jf. SKM2017.242.VLR.

Der henses til, at de fremlagte sygejournaler ikke dokumenterer et sygdomsforløb i perioden 6. januar 2015 – 12- april 2016, samt at klager efter det oplyste, fortsat under sygdomsforløbet, har været i stand til at varetage kundepleje i virksomheden.

Skattestyrelsen finder derfor efter en konkret vurdering, at klagers sygdom ikke kan danne grundlag for en ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningslovens §§ 27, stk. 1, nr. 8.

Myndighedsfejl

Skattestyrelsen fastholder, at SKAT har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af klagers overskud i virksomheden for indkomstårene 2013 - 2014 på baggrund af konstaterede bankindsætninger på klagers bankkonto samt fakturaer, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

SKAT anmodede forud for at der blev truffet afgørelse om ændring af klagers skatteansættelse den 26. januar 2016, klager om at indsende relevant bogføring og bilagsmateriale for perioden.

Da klager ikke trods anmodning herom indsendte det efterspurgte bilagsmateriale til SKAT, og da klager ikke havde indberettet overskud af virksomheden for indkomstårene 2013 -2014, foretog SKAT en skønsmæssig ansættelse af klagers overskud ud fra de oplysninger der var til rådighed på ansættelsestidspunktet.

Skattestyrelsen finder derfor ikke, at der er begået en myndighedsfejl der har medført en urigtig opgørelse af klagers overskud af virksomhed.

Den omstændighed, at klager under klagesagens behandling har fremlagt rekonstruerede regnskaber for perioden, som viser en indkomst der afviger fra den skønsmæssigt ansatte, kan ikke anses for at udgøre en særlig omstændighed der kan danne grundlag for ekstraordinær genoptagelse.

Der henses til, at klager ikke ved de fremlagte regnskaber har dokumenteret, at det foretagne skøn er fastsat på et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt.

Skattestyrelsen fastholder endvidere, at der heller ikke i forbindelse med sagsbehandlingen er begået myndighedsfejl der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse.

Klager anfører, at klager først i forbindelse med straffesagens behandling, blev bekendt med de skønsmæssige opgørelser som var foretaget af SKAT.

SKAT sendte den 15. december 2015 forslag til afgørelse vedrørende ændringen af ansættelsen af klagers overskud for indkomstårene 2013 og 2014. SKAT modtog ikke i forbindelse hermed bemærkninger fra klager, hvorfor afgørelsen blev fremsendt den 26. januar 2016.

Det fremgår af log-oplysningerne fra Skattestyrelsens systemer, at brevene der er fremsendt til klager, ikke er kommet retur til Skattestyrelsen efter afsendelsen.

Da SKAT har sendt forslag til afgørelse til klagers bopælsadresse, og da der ikke foreligger oplysninger om, at brevene er kommet retur, finder Skattestyrelsen således ikke, at der foreligger en mangelfuld høring af klager.

Det fastholdes herefter, at der ikke er begået myndighedsfejl der kan danne grundlag for en ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Kundskabstidspunktet

Skattestyrelsen finder endvidere ikke, at 6-månedersfristen i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er overholdt.

Skattestyrelsen finder i overensstemmelse med Skatteankestyrelsen, at kundskabstidspunktet må anses for det tidspunkt, hvor den skønsmæssige ansættelse af klagers overskud i virksomheden meddeles til klager.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klager senest da årsopgørelsen var tilgængelig i TastSelv henholdsvis den 23. oktober 2013 og den 28. januar 2016, har fået oplysningen om, at overskuddet i virksomheden var blevet opgjort skønsmæssigt.

Da klager først anmoder om genoptagelse af skatteansættelsen den 22. november 2018 og den 21. december 2018, er 6-månedersfristen i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 således ikke overholdt.

Hjemvisning

Vedrørende klagers subsidiære påstand, finder Skattestyrelsen ikke, at der er grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

”(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt principal påstand om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelser for indkomstårene 2012-2014. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Klageren har som begrundelse anført følgende:

”(...)

SAGSFREMSTILLING:

Klager har drevet virksomhed inden for IT-service siden 1997. Indtil start 2012 som deltidsvirksomhed ved siden af en lønnet ansættelse som IT-servicemedarbejder i et nordjysk advokatkontor.

I 2012 bliver Klager ramt af sygdom. Klager bliver indlagt i en periode med det, der viser sig at være en kold lungebetændelse, jf. bilag 2. Klager kommer ikke på højkant i perioden 2012 – 2017, og er det heller ikke fuldt ud i dag, hvor Klager fortsat går til kontrol, idet der er visse symptomer, som lægerne ikke rigtigt kan identificere baggrunden for.

Klagers sygdomsforløb starter med lungebetændelse, går over i indlæggelse, og efterfølgende psykisk lidelse i form af angst, depression og behandling af psykologer. Klager arbejder for at holde liv i virksomheden i perioden, men det er alene kundeopgaver. Alt administrativt i forbindelse med virksomheden kan Klager ikke overskue.

Klager har derfor ikke haft fokus på regnskaberne i virksomheden i perioden frem til slutningen af 2016. Klager får derfor ikke selvangivet eller momsangivet den omsætning, Klager får genereret i virksomheden i perioden. I den sammenhæng skal det bemærkes, at Klager, i perioden indtil 2012, ikke har haft noget som helst udestående med SKAT. Der er selvangivet og angivet moms til tiden, og korrekt. Det er således sygdommen, der slår Klager ud.

Klager retter i 2016 først henvendelse til et bogføringsfirma, som ikke kan hjælpe Klager. Herefter retter Klager henvendelse til [virksomhed2], der går i gang med at hjælpe Klager med at rekonstruere regnskaberne over Klagers virksomhed for perioden 2012 – 2014.

Det viser sig imidlertid, at Skattestyrelsen (det gamle SKAT), har haft rettet henvendelse til Klagers bank, og på baggrund af indsættelser på Klagers virksomhedskonto, har foretaget et skønsmæssig ansættelse af Klagers indkomst ved afgørelse af 26. januar 2016.

Problemet for Klager er imidlertid, at Klager ikke modtager forslaget til afgørelse, og heller ikke ser afgørelsen før politiet/anklagemyndigheden starter en straffesag mod Klager – og først et stykke inde i forløbet med straffesagen.

Først i forbindelse med afhøring ved politiet, bliver Klager opmærksom på, at Skattestyrelsen allerede har lavet en afgørelse mod Klager.

I forbindelse med straffesagen mod Klager får [virksomhed2] imidlertid rekonstrueret Klagers regnskaber for perioden 2012 – 2014, jf. bilag 3 – 5. I modsætning til den skønsmæssige ansættelse skattestyrelsen har foretaget den 26. januar 2016, der alene baseres på indsættelser, har [virksomhed2] ved rekonstruktionen af regnskabet taget alle indkomster og udgifter i betragtning.

[virksomhed2] og Klager spørger anklageren, hvordan de skal forholde sig til de nye tal, som anklagemyndigheden i øvrigt har lagt til grund som et faktum i straffesagen mod Klager. Det oplyses, at Klager i samarbejde med [virksomhed2] skal – via tast selv – efterangive de nye tal.

Der er også dialog mellem Klager/[virksomhed2] og skattestyrelsen om tallene i de nye regnskaber, som [virksomhed2] sender til skattestyrelsen i forbindelse med straffesagen. Der er klar forventning mellem Klager og [virksomhed2] om, at straffesag og skattesag begge er åbne, hvorfor der er reageret straks Klager bliver opmærksom på, at tallene som skattestyrelsen og politiet vil straffe Klager for, ikke er retvisende.

[virksomhed2] og Klager får efterangivet i 2018 og sender samtidig en anmodning om genoptagelse til Skattestyrelsen i 2018, jf. bilag 6.

I den sammenhæng skal det anføres, at Klager i perioden hvor Klager var syg, slet ikke har angivet moms eller skat.

Det viser sig imidlertid, at efterangivelserne bliver betragtet som en anmodning om ekstraordinær genoptagelse, ide angivelserne sker mere end 3 år efter indkomstårets udløb. Og denne anmodning om ekstraordinær genoptagelse bliver afvist af skattestyrelsen.

Det skal samtidig oplyses om, at Skattestyrelsen under hele sagens behandling har modtaget den dokumentation Skattestyrelsen har bedt om. Der er ingen oplysninger, der er blevet tilbageholdt.

ANBRINGENDER:

Ad principal påstand

Udgangspunktet for genoptagelse fremgår af skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. Det fremgår af § 26, at der er adgang til en ordinær genoptagelse og det fremgår af § 27, hvornår der er adgang til en ekstraordinær genoptagelse.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 kan der ske ekstraordinær genoptagelse af ansættelsen, såfremt der foreligger særlige omstændigheder.

Alvorlig sygdom, der har været årsag til mangelfuld eller forkert skatteansættelse vil kunne begrunde tilladelse til ekstraordinær genoptagelse. Dette fremgår bl.a. af den juridiske vejledning afsnit A.A.8.2.2.2.2.8, hvor det fremgår om ”særlige omstændigheder”:

”Tilladelse til ekstraordinær genoptagelse af indkomst- og ejendomsværdiansættelser efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8, er betinget af, at der foreligger særlige omstændigheder, der kan medføre ændring af en ansættelse. Det kan eksempelvis være myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller helt særlige uforudsigelige tilfælde, der ikke kan bebrejdes borgeren, herunder alvorlig sygdom”.

Sygdom er således en årsag til, at man bevæger sig ind i anvendelsesområdet for den ekstraordinære genoptagelse, idet ekstraordinær genoptagelse, i modsætning til udgangspunktet i § 26 om ordinære genoptagelser, kræver en særlig omstændighed.

Praksis på området for ekstraordinære genoptagelser er meget varierende i forhold til, hvilket konkrete omstændigheder, der skal være tale om.

I eksempelvis SKM 2006.467 var der tale om en alvorlig psykiske lidelse, der medførte, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en ekstraordinær genoptagelse.

I SKM 2006.412 LSR , der drejede sig om en skattepligtig, hvis barn blev ramt af kræft, fandt landsskatteretten også frem til, at der forelå sådanne særlige omstændigheder for den skattepligtige, at der skulle foretages ekstraordinær genoptagelse.

Klager lider af en psykisk lidelse med angst mm., men har ikke mistet et barn, hvorfor Klagers situation ikke er 100 % sammenlignelig med disse afgørelser. Men praksis bygger på en vurdering af de konkrete omstændigheder.

I henhold til praksis, kan denne vurdering også falde ud til, at der foreligger særlige omstændigheder, der medfører, at der er adgang til ekstraordinær genoptagelse.

I SKM 2015.647 LSR , vedrørende person med hovedpine m.v. efter arbejdsulykke fremgår bl.a. følgende i en lægeerklæring i sagen:

”Gangbesvær og øget trætbarhed, stort søvnbehov, hukommelsesproblemer og besvær med at overskue komplicerede situationer, koncentrationsbesvær, læsebesvær, hovedpine-tendens, diarre”.

Landsskatterettens (flertallet) fandt – blandt andet henset til den skattepligtiges sygdomsforløb - at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at ekstraordinær genoptagelse skulle foretages.

Det samme gør sig gældende i relation til Klager.

Og som det fremgår af SKM 2015.647 LSR , er fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 uden betydning, når der foreligger særlige omstændigheder. Og det gør der i relation til Klager, i lighed med skatteyderen i SKM 2015.647 LSR .

I henhold til praksis, vil forhøjelsen tillige anses for at være væsentlig for skatteyder, hvilke blandt andet støttes på de specielle bemærkninger til lovforslag 110 af 24. februar 2005, hvor den nuværende udformning af skatteforvaltningslovens § 27 bliver vedtaget, hvoraf fremgår:

”... Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan give anledning til en ekstraordinær skatteansættelse, kan det tillægges vægt, om skatteansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige. Er der således tale om en indkomstændring på mere end 5.000 kr., vil dette tale for en genoptagelse af skatteansættelsen”

Det fremgår således direkte, at alle forhold over 5.000 kr. er væsentlige for skatteydere, hvorfor dette tale for en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen, som en led i vurderingen af de særlige omstændigheder.

Bilag 3 – 6 viser klart, at opretholdelse af ansættelserne, baseret på Skattestyrelsens fejlagtige skøn, vil have endog meget stor økonomisk betydning for Klager.

Samlet set, når alle Klagers forhold tages i betragtning, herunder at Klager bliver syg med efterfølgende psykiske problemer, mister sit faste arbejde, og dermed må sikre sit eksistensgrundlag baseret på virksomheden og rent faktisk udvikler flere sygemæssige problemstillinger i perioden op til og under indkomstårene 2012 - 2014, og også efter 2014, må statuere særlige omstændigheder.

Klagers langvarige sygdom har således, i henhold til de vedlagte lægeerklæringer, medført, at Klager ikke i tilstrækkelig grad har været i stand til at træffe foranstaltninger, der har kunnet medføre korrekt skatteansættelse for indkomstårene 2012 - 2014.

Klagers manglende korrekte skatteansættelse for indkomstårene 2012 - 2014 skyldes således Klagers sygdom, og det er således Klagers opfattelse, at der foreligger særlige omstændigheder, der i henhold til praksis på området, giver Klager adgang til ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2012 - 2014.

¨¨¨¨

Ud over der er en særlig omstændighed forbundet med Klagers sygdom, så viser den talmæssige opgørelse også, at Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse af Klagers indkomst for 2012 – 2014 ikke er virkelighedsnært.

Skattestyrelsen laver en skønsmæssig opgørelse over klagers moms og skat, baseret på indsættelser på Klagers konto. Skattestyrelsen retter ikke henvendelse til Klager i forbindelse med udarbejdelse af afgørelsen af 26. januar 2016. Hverken i forbindelse med udarbejdelse af et forslag til afgørelse, og heller ikke efter i forbindelse med afsigelsen af selve afgørelsen.

Skattestyrelsen er imidlertid forpligtet til, i skønsudøvelsen, at sikre, at skønnet er virkelighedsnært. Hvis ikke dette er tilfældet, vil skønnet være ulovhjemlet, og afgørelserne vil være ugyldige. Dette fremgår af fast skattepraksis, og det fremgår tillige af ombudsmandens rapport fra 22 marts 2018.

Skattestyrelsen er således forpligtet til at sikre, at den skønsmæssige ansættelse er virkelighedsnær. Det har Skattestyrelsen ikke sikret sig i afgørelsen af 26. januar 2016. Her er der alene foretage opgørelse af moms og skat på baggrund af indsættelser på Klagers konto. Der er ikke iagttaget udgifter, afskrivninger m.v. Derfor hviler skønnet på et urigtigt grundlag, og er i strid med praksis på området, og i strid med god sagsbehandlingsskik.

Alene af den grund skal der være adgang til ekstraordinær genoptagelse, idet der er tale om en myndighedsfejl, som først er kommet Klager til kundskab, da Klager retter henvendelse til SKAT (nu Skattestyrelsen) i forbindelse med, at Klager ville tage tilbage til Danmark ultimo 2017.

Derudover vil det være åbenbart urimeligt at opretholde ansættelse mod klager, idet faktum viser, jf. bilag 3 – 6, at en korrekt opgørelse over virksomhedens økonomi viser, et stærkt nedsat resultat, og dermed en stærkt nedsat forpligtelse til betaling af skat og moms.

Det gøres derfor alene af den grund gældende, at der er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2012, 2013 og 2014.

¨¨¨¨

I relation til det forhold, at Skattestyrelsen gør gældende, at Klager var kommet til kundskab om forhøjelsen, idet der var udsendt en afgørelse til Klager den 26. januar 2016 kan ikke finde anvendelse i denne sag.

Klager har, overfor Skattestyrelsen såvel som overfor anklagemyndigheden gjort gældende, at Klager ikke har modtaget, hverken et forslag til afgørelse eller selve afgørelsen. Det er først i forbindelse med afhøringen ved politiet, at Klager bliver opmærksom på, at der ligger en afgørelse på skat og moms for indkomstårene 2012 – 2014.

Da Klager bliver opmærksom herpå, bliver der straks taget kontakt til skattestyrelsen, til sagsbehandler (...) og det er også denne sagsbehandler anmodningen om genoptagelse sendes til i 2018. Klager reagerer således inden for 6 måneders-fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, i modsætning til det af Skattestyrelsen gjort gældende, idet Klager ikke har fået kundskab om forholdet allerede i 2016, da Klager ikke har modtaget afgørelsen eller et forslag til afgørelse.

I den sammenhæng opfordres Skattestyrelsen til [opfordring 1] af fremlægge dokumentation for, at afgørelsen er kommet frem til Klager, hvorved Klager skulle have været i stand til at få kundskab om forholdet.

Dertil kommer, at det ikke kan pålægges Klager at iagttage myndighedernes fejl, når fejlen ikke er åbenlys. Og det er den ikke her.

Hvis Skattestyrelsen havde indtægtsført klagers indkomster og udgifter, eller Skattestyrelsen havde rettet henvendelse til Klager for at få oplysninger om udgifter og øvrige forhold i Klagers virksomhed, havde Klager naturligvis reageret på dette.

Havde Skattestyrelsen gjort dette, altså udsendt et, som Skattestyrelsen i øvrigt er forpligtet til, forslag til afgørelse, havde klager haft et grundlag at reagere på, idet Klager herved var blevet opmærksom på den åbenlyse myndighedsfejl, der er begået – at Skattestyrelsen alene har lavet et forhøjelse på baggrund af indsættelser på Klagers konto, og ikke iagttaget, at der naturligvis er afholdt udgifter i virksom- heden for at skabe omsætningen.

Klager har afholdt udgifter fra både virksomhedskontoen og fra sin ”private” konto. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at der er tale om en personligt drevet virksomhed, uden for virksomhedsskatteordningen, hvorfor der er tale om en person i skattemæssig forstand. Er der således betalt en virksomhedsrelevant omkostning fra den private konto, er der stadig fradrag for denne.

En sådan fuldstændig og virkelighedsnær opgørelse/skøn, er ikke foretaget af Skattestyrelsen. Der er blot udstedt en afgørelse som Klager end ikke har modtaget.

Der er derfor ikke foretaget en reaktion på afgørelsen af 26. januar 2016, hvilket ensidigt skyldes Skattestyrelsens fejl.

Derudover er den skønsmæssige opgørelse, som skattestyrelsen har foretaget over indkomstårene 2012 – 2014 ikke virkelighedsnær og vil være urimelig at opretholde.

Det fremgår af bilag 3 – 6, at der er væsentlig forskel på den opgørelse Skattestyrelsen har lavet på baggrund af skønsudøvelsen, og den opgørelse Klagers revisor har lavet på baggrund af en rekonstruktion af regnskabet, hvor både indkomster og udgifter er iagttaget.

Skønnet fra Skattestyrelsens side har ensidigt fokuseret på indsættelser på Klagers konto, og ikke medtaget udgifterne i virksomheden.

Det gøres gældende, at dette er i direkte strid med god sagsbehandlingsskik og den skønsmæssige kompetence, der er tillagt Skattestyrelsen, hvilket betyder, at der er tale om en klar myndighedsfejl, som ikke klart kan konstateres af Klager, der ikke har modtaget et forslag til afgørelse eller selve afgørelsen. Skattestyrelsen anvender egen fejl til at fratage skatteyderen en efterfølgende mulighed for at få genoprettet denne myndighedsfejl med den konsekvens, at Klager får fastholdt et beskatningsgrundlag, der ikke er virkelighedsnært, og tilmed bliver myndighederne skyldig et beløb, der klart konstaterbart ikke er hjemmel til at opkræve.

Det gøres derfor gældende, at der ikke er grundlag for at afvise Klagers genoptagelsesanmodning for så vidt angår indkomstårene 2012 – 2014, hvor Skattestyrelsen skal anerkende, at skulle genoptage disse indkomstår og indsætte et virkelighedsnært skøn.

Ad subsidiær påstand

Det gøres gældende, at i tilfælde af, at Skatteankestyrelsen ikke finder, der kan gives medhold i den principale påstand, skal sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skatteankestyrelsen.

Begrundelsen for ikke at tillade ekstraordinær genoptagelse er blandt andet, at Skattestyrelsen ikke finder, at der er begrundet, hvorfor forholdet er omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Hertil gøres gældende, at Skattestyrelsen ikke har taget stilling til Klagers langstrakte sygdomsforløb, hvorfor Skattestyrelsen ikke har iagttaget alle faktuelle forhold i sagen.

Af den grund gøres det gældende, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

”(...)”

Klageren er kommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse til klageskrivelsen:

”(...)”

Det i klagen anførte fastholdes, og det i Skattestyrelsens skrivelse af 26. juni 2019 giver anledning til følgende supplerende bemærkninger.

1) Alvorlig sygdom

Det gøres gældende, at Klager i perioden for denne sag led af, og fortsat lider af, en voldsom psykisk lidelse, der blandt andet består af angst, voldsomme hoved- pineanfald samt at klager har svært ved at koncentrere sig over en længere periode.

Det fremgår direkte af klagers sygejournal, jf. bilag 2, at klager har haft voldsomme psykiske udfordringer i perioden, og fortsat har dette.

Det gøres således gældende, at Klager, på baggrund af denne sygdom, ikke har været i stand til at efterleve kravene om indberetning af moms og skat til myndighederne, idet Klager alene har haft kræfter og overskud til at pleje de kunder Klager havde i perioden.

Praksis viser tillige, at alvorlige psykiske tilstande medfører, at der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse. Dette fremkommer af blandt andet SKM 2006.467 LSR , hvor skatteyderen ikke havde reageret på myndighedernes henvendelser, og ikke havde selvangivet af egen drift. Klagere havde efter det i sagen oplyste, lidt af ”letvakt angst, ensomhedsfølelse, ambivalens, spekulationstendens og tilbøjelighed til isolation og omvending af døgnrytmen med langvarig unddragelse fra social kontakt”.

Til trods derfor, havde klageren kunnet passe en ambulant behandling, og kunne samtidig passe sin uddannelse, der var iværksat som et revalideringsforløb. Vurderingen var derefter, at ”han har imidlertid sammenlagt haft et yderst begrænset overskud til social kontakt og engagement og hans livsførelse synes i vid udstrækning at have været præget af ritualer, omstændelighed og "langsomhed" mht. at få ting gjort”.

Landsskatteretten fastslog i afgørelsen, ”Ifølge den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 8 (nu skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8), kan ansættelser genoptages ekstraordinært, når der foreligger særlige omstændigheder.

Ifølge bemærkningerne til loven er bestemmelsens anvendelsesområde tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive grunde i bestemmelsen. Af bemærkningerne fremgår, at bestemmelsen bl.a. kan finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

Efter en konkret vurdering af klagerens psykiske lidelse samt sygdomsforløb må det anses for tilstrækkeligt dokumenteret, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, som kan begrunde suspension af genoptagelsesfristen efter dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 8.

Der er herved lagt vægt på, at det henset til klagerens alvorlige psykiske tilstand i den omhandlede periode ikke kan bebrejdes klageren, at han ikke har selvangivet og reageret overfor skattemyndighedens henvendelser rettidigt og inden udløbet af de ordinære genoptagelsesfrister”.

Disse forhold kan i større eller mindre grad overføres på Klager. Klager har haft præcis de samme symptomer som skatteyderen i SKM 2006.467 LSR , hvilket direkte fremgår af bilag 2.

Klager har også været i konstant kontakt med sundhedsvæsenet, dels grundet fysiske problemer, men også grundet de meget alvorlige psykiske følgevirkninger, dette medførte.

Det gøres således gældende, at der er tale om særlige omstændigheder, der ikke kan tillægges klager, grundet Klagers alvorlige og langvarige fysiske og psykiske tilstand, der gennem hele perioden har været under lægelig observation og behandling.

2) Skønsmæssig ansættelse åbenbart forkert

Der gøres dernæst gældende, at der tillige er tale om en skønsmæssig forhøjelse, der vil være urimelig at opretholde, hvorfor der alene af den grund skal ske ekstraordinær genoptagelse.

Det fremgår af praksis, hvortil der igen kan henvises til SKM 2006.467 LSR , at i tilfælde af at ansættelsen vil være urimelig at opretholde, skal der ske ekstraordinær genoptagelse alene af den grund. Det samme anføres af Mette Holm Høgsbro i skatte og afgiftsprocessen, side 378.

Hertil kan anføres, at den skønsmæssige forhøjelse, som Klager anmoder om at få genoptaget, udviser et beløb, der er næsten dobbelt så stort, som det revisor har opgjort, jf. bilag 3-5, og det beløb, som Klager er blevet straffet for i relation til de samme indkomstår.

I den sammenhæng kan der ikke anføres, at den strafferetlige bevisvurdering er anderledes end den skatteretlige, for den opgørelse der blev lavet i forhold til straffesagen mod klager, er godkendt af det tidligere SKAT, og er opgjort i samarbejde med Klagers revisor.

Det er således samme grundlag, som det der er fremsendt i bilag 3-5, som Klager er blevet straffet for.

I den sammenhæng kan de ikke vurderes anderledes, end at der er urimeligt at opretholde skatteansættelsen overfor Klager når, der i samarbejdet med selvsamme myndighed, er fremfundet et korrekt, og meget lavere beløb at beregne skatter på baggrund af.

Det fremgår således af praksis, jf. eksempelvis SKM 2006.467 LSR , og i litteraturen, jf. eksempelvis Skatte- og afgiftsprocessen af Mette Holm Høgsbro, at der skal gennemføres en ekstraordinær genoptagelse, når det er påvist, at ansættelsen er forkert, og vil være urimelig at opretholde.

Forskellen mellem det af SKAT opgjorte, og det efter revisor udregnede korrekte ses af bilag 6. Forskellen ligger mellem 40 og 50 % difference, hvilket i sig selv må anses for urimeligt at opretholde. Det betyder, at Klager bliver beskattet af 40 – 50 % mere, end Klager rent faktisk har haft af indkomst.

Og i den sammenhæng gøres det gældende, at Skattestyrelsen under ingen omstændigheder i den skønsmæssige ansættelse, kan have taget stilling til samtlige Klagers indtægter og udgifter, selvom det anføres i det supplerende indlæg af 26. juni 2019.

Hvis det var tilfældet, at Skattestyrelsen havde taget stilling til Klagers fulde indkomstmæssige forhold, ville det fremgå, at den skønsmæssige ansættelse ikke afveg med 40 – 50 % fra det der ender med at blive resultatet, da revisor gennemgår sagen.

Hvis vi skal analogisere fra andre områder inden for skatteretten, hvor det skal vurderes om noget er åbenbart forkert eller ikke, kan der ses på praksis for fordeling mellem installationer og bygningsdele i henhold til afskrivningslovens § 45.

Her gælder det, at i tilfælde af, at der i overdragelsesaftalen ikke er foretaget en fordeling mellem bygningsdele og installationer, fremgår det af fast praksis, at skatteyderen kan foretage denne fordeling på baggrund af et skøn, der er underbygget. Dette skøn kan i henhold til praksis alene anfægtes af skattemyndighederne, hvis dette er ”åbenbart forkert”, jf. SKM. 2004.828 LSR .

I afgørelsen fastslår landsskatteretten, at med åbenbart forkert forstås en afvigelse, der ligger på mere end 20 %. Det er altså fastslået, at en skønsmæssig fordeling, der er mere end 20 % forkert i forhold til senere konkret opgørelse, er ”åbenbart forkert”.

Der kan også analogiseres til den nye ejendomsvurderingslov, der trådte i kraft i 2018, jf. lov nr. 688 af 08/06/2017. Heraf fremgår, at der alene kan klages over afgørelser om værdiansættelse, hvis klagemyndigheden kan lave en ændring på mere end 20 %.

Igen ses det, at der arbejdes med en grænse på 20 % for, hvornår noget er så forkert, at det kan/skal ændres.

Det gøres således gældende, at der alene af denne grund er tale om en åbenbar urimelig fastholdelse af skatteansættelsen, idet skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse er mere end 20 % højere, end den efterfølgende konkrete opgjorte momspligtige indkomst, som der anmodes om genoptagelse på bag- grund af, og som i øvrigt er lagt til grund i den straffesag, der blev rejst mod Klager for selvsamme momsperioder.

Det gøres således gældende, at der er grundlag for at gennemføre en ekstraordinær genoptagelse, idet ansættelsen er åbenbart urimelig at opretholde, idet ansættelsen langt overstiger 20 % i forskelle, hvilket i henhold til anden skattelovgivning og praksis vil blive anset som åbenbart forkert. Når noget er åbenbart forkert, vil det ligeledes være åbenbart urimeligt at opretholde.

De konkrete forskelle ses af bilag 6, der er revisors oprindelige anmodning om genoptagelse.

3) Kundskab

Det fastholdes, at Klager ikke fik kundskab om skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelser.

Det kan ikke alene være afgørende for, om Klager fik kundskab eller ej, at Skattestyrelsen ikke har modtaget en skrivelse retur.

Brevene kan blive væk under forsendelsen og alle mulige andre hændelser kan være sket.

Det, der kan konstateres er, at Klager alene bliver gjort bekendt med afgørelserne om hverken skat og moms i forbindelse med, at politiet retter henvendelse for at rejse sigtelse mod klager for overtrædelse af skatteloven og momsloven. Her bliver Klager bekendt med de skønsmæssige ansættelser skattemyndighederne har foretaget, og herefter reagerer Klager straks, og Klagers revisor anmoder om ekstraordinær genoptagelse, da revisor får regnet tallene igennem.

Klager reagerer således straks, og i rette tid, da Klager får kundskab om forholdet. Andet vil heller ikke give mening. Når forskellen er så stor som den er, mellem den skønsmæssige ansættelse og de faktiske opgjorte tal, ville Klager naturligvis have reageret straks, hvis Klager havde fået kundskab til forslaget til afgørelse af den 15. december 2015 og afgørelsen af 26. januar 2016.

Det taler derfor klart imod, at Klager skulle have fået kundskab tidligere end gjort gældende i klager.

Det gøres derfor gældende, at Klager har reageret inden for 6-måneders fristen, hvorfor der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse.

”(...)”

Klageren er ved brev af 24. januar 2023 kommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse og Skatteankestyrelsens indstilling til sagens afgørelse:

”(...)”

Bliver alvorligt syg tilbage i sommeren 2012 og er indlagt på sygehuset i knapt 3 uger med kollapset lunge. Er 12-24 timer fra at stille træskoene, da alvoren af mine smerter først bliver opdaget meget sent, og derfra går det stærkt. Der er opsamlet ca. 7 liter væske i min ene lungehule, og den ene lunge er totalt kollapset og har resulteret i et ekstremt højt infektionsniveau som kræver vanvittigt meget penicillin at slå ned. De kæmper en kamp på sygehuset. Får indlagt dræn i ryggen for at få infektionen væk, samtidig med at der gives penicillin.

Efter ca. 3 uger på sygehuset kommer jeg endelig hjem, men er igennem et langt genoptræningsforløb, da jeg har tabt ca. 25 % af min kropsvægt og har ingen energi plus, at lungen skal komme sig og foldes ud igen.

Går til en masse scanninger på sygehuset i den forbindelse og i 2013 konstaterer man, at jeg er ved at være tilbage ved ”normalen” – dog er det ikke den samme følelse jeg går med, og jeg bliver undersøgt igen og igen.

Bl.a. er jeg begyndt at glemme (hvilket jeg aldrig gjorde nemt før), og jeg kæmper med, at jeg mister vejret hurtigt. Dette påvirker kraftigt min hverdag, og gør, at der er simple ting, der simpelthen smutter mellem fingrene på mig, hvilket går mig meget på. Samtidig kæmper jeg en kamp med banken omkring driften af firmaet og forståelse for situationen. Kæmper mig med nød og næppe igennem alle disse frustrationer, oven i at jeg kæmper med efterveerne af sygdommen, som jeg ar svært ved at få nogle til at tage alvorligt.

Lige før påske 2014 modtager jeg pludselig et brev, hvor jeg indkaldes til møde med SKAT i [by2] vedr. udestående på ligegodt 165.000 kr. – Jeg tager til dette møde og laver aftale med skattemanden, om at der enten laves udlæg i hus eller transport i fakturaer.

Fordi dette sker lige op til påske, har jeg ikke en kinamands chance for at få noget på plads før påske omkring evt. betaling af tilgodehavendet. Jeg går på mødet meget op i at få bekræftet, at der INGEN øvrig gæld er, når dette beløb er betalt, og det får jeg bekræftet er tilfældet. Vi aftaler på samme møde at udlægget registreres i systemerne lige efter påske, for at imødekomme mine muligheder for at få afklaret betalingen af beløbet henover påsken. Jeg tager fra mødet med en smule vilje og energi til at få forholdet ud af verden, da jeg har fået at vide, der er ikke er øvrigt gæld, når jeg får jeg betalt det aftalte beløb.

I påsken 2014 skal jeg samtidig stå for resultatformidlingen [...] til et [...] i [by3], så jeg tager straks bagefter afsted og forsøger hele vejen ned at løse opgaven med at finde pengene. Da jeg kommer til [by4] og har sovet, bliver jeg dagen efter ringet op ad banken, som meddeler, at de har konstateret, at der er lavet udlæg i mit hus (selvom det var aftalt at dette udlæg først skulle effektueres efter påske). Det resulterer i, at ALLE mine hævekort m.m. bliver spærret, og jeg står pludselig uden penge og mulighed for at betale for mine udgifter. Dette ringer jeg straks til SKAT og gør opmærksom på. Jeg mødes bare af en kold mur og en besked om, at det jo er min egen skyld, og jeg bare kunne have styr på mine ting - trods aftalen med skattemanden. Banken viser heller ingen forståelse for situationen, trods jeg forklarer hvad og hvordan og baggrunden for det hele, for et udlæg er jo tegn på, at noget ikke er i orden.

Jeg kommer retur til [by2] efter påsken 2014 og det lykkedes faktisk for mig at skaffe pengene til betaling af udeståendet. Jeg får overført udeståendet straks til SKAT, og udlægget slettes også efter nogle dage. Og heldigvis åbner bank osv. igen for mine kort, således jeg kan få hverdagen til at hænge sammen (trods jeg lever på en sten)

Det lader til, at mellemværendet med SKAT er afklaret efter den foretagne betaling, idet der i en længere periode ikke rigtig kommer noget fra SKAT.

Jeg er desværre stadig i gang med at komme mig ovenpå sygdommen i 2012 og kæmper en kamp mod systemet for at få undersøgt, om der er efterveer, der kan anerkendes osv. Dette er desværre en kamp op ad bakke - jeg bliver undersøgt og undersøgt, men man kan ikke rigtig komme med en forklaring på, hvorfor jeg så nemt mister vejret og føler generelt ubehag i kroppen og ekstremt træthed.

Der går et par år, og der er relativt ro på tingene, og jeg forsøger at få samlet op på det hele, men desværre ikke med det største held. Jeg får lavet nogle aftaler med et eksternt firma omkring daglig bogføring, men dette samarbejde kommer aldrig helt op at køre, som jeg ønskede. Og jeg kæmper med at bevare overblikket.

Tiden går og der kommer nogle enkelte ting ind løbende MEN B-skat osv. bliver som udgangspunkt betalt osv. I 2017 går jeg hjemme en dag og er på vej ud til en kunde, da der pludselig kører en bil ind foran huset og ud stiger 2 politibetjente, som står med en ransagningskendelse i hånden. De har fået besked af SKAT på at gennemsøge huset for bilag m.m., da SKAT mener, at der skyldes en masse skat for 2012, 2013 og 2014. I den forbindelse bliver jeg gjort opmærksom på, at der tilbage i 2014 skulle være lavet et kæmpe arbejde med udregning af min skat baseret på kontoudtog fra bank, da der ikke var indgivet noget fra undertegnede (pga. sygdommen og det ekstreme pres på min stakkels krop) – dvs. der kommer 2 betjente med en ransagningskendelse baseret på noget, som jeg skulle have modtaget 3 år tidligere og ikke har reageret på, men det materiale, som SKAT påstår at have fremsendt, har jeg ikke modtaget hverken digitalt eller pr. post.

Jeg ligner derfor et stort spørgsmål, men samarbejder naturligvis med betjentene, og de finder ikke rigtig noget på adresse, idet alle mine bilag for 2012 og fremad ligger hos det eksterne firma - netop fordi jeg gerne vil have ALT gennemgået for denne periode, da jeg gerne vil have styr på det hele, og det må så koste hvad det koster. Betjentene får disse informationer og ender med at køre over til det eksterne firma for at få bilagene udleveret.

Jeg repræsenteres herefter af advokat i den ”strafferetslige” sag mod mig. Efter en del tid kommer politiet frem til, at jeg skal betale en bøde på 360.000 kr. for manglende styr på regnskaberne. Bøden accepteres af SKAT med baggrund i den beregning, der ligger til baggrund for beregning af bøden og accepteres af undertegnede for at få sagen lukket og komme videre i livet. Så jeg går ud fra at SKAT samtidig også accepterer det stykke arbejde, som politiet samt min revisor fra [virksomhed2] har gjort omkring gennemgang af bilag og udregning af grundlaget for bøde, skatteberegning m.m. for 2012 - et arbejde, som jeg selv har bidraget til ved løbende at stå til rådighed og forklare mig og samtidig selv rekvireret revisor til at gennemgå alt for perioden, som også ender ud i totale opgørelser over skat, indtjening, manglende moms afregning osv.

Dette materiale og grundlag anerkender SKAT i deres accept af bøden og grundlaget for denne.

Da bøden er accepteret, og politisagen afsluttet, går revisoren i gang med at få ændret mine skattepgørelser for 2012 til og med 2014 (mener jeg) samt få lave de rette momsansættelser osv.

Dette modsætter SKAT sig, da de mener, at forældelse er trådt i kraft, og at der ikke kan ændres på skatte- og moms angivelserne for 2012 til og med 2014/2015. Dette forhold er jo baggrunden for den nu verserende klagesag - netop fordi SKAT har jo selv fra 2014 til og med 2018 praktisk talt INTET har gjort udover at sende rykkere, der alligevel senere blev trukket tilbage eller ændret eller tilsvarende. Men da det går op for SKAT, at der er en forældelse på vej fsva. deres påståede tilgodehavende hos mig, sender SKAT sagen til politiet for dermed at afbryde forældelsen.

Men samtidig har SKAT accepteret arbejdet omkring skatteansættelsen ved udregning af bøden for de manglende angivelser.

Men nu hvor det så også skal rettes på selvangivelserne osv. vil man pludselig ikke stå ved værdien af disse, og forkaster ALT det arbejde der ligger til baggrund for bødens udregning m.m.

Det giver på ingen måde mening i min verden.

Herefter går der en lang periode, hvor jeg igen intet hører fra SKAT. Jeg forsøger sammen med revisoren at få det hele på plads og refererer stadig til mødet i 2014, hvor jeg fik at vide, at når de ca. 165.000 kr. er betalt så er der lukket for 2012-2013.

Pludselig i 2020 hører jeg så fra SKAT igen, hvor man har besluttet sig for at erklære mig personligt konkurs og hvor jeg pludselig modtager en opgørelse over tilgodehavende som indeholder poster helt tilbage fra 2009!! og en masse andet uforklarligt, som man ikke kan få svar på ved henvendelse til SKAT. Det er ikke muligt at få et kontoudtog eller lignende over indbetalinger, opkrævninger, grundlag for beregning af renter osv. – kort sagt man er pludselig bare klar til at blive tromlet henover.

Jeg kan så naturligvis undgå den personlige konkurs ved at betale det påståede tilgodehavende på 4,3 mio. kr. primært baseret på nogle skatteangivelser fra 2012-2014 som ER moddokumenteret MEN ikke accepteret af SKAT (trods man accepterede det i bøde sagen).

Og det sker så da jeg i september 2020 bliver erklæret personligt konkurs, trods mit kæmpe arbejde med at forsøge at komme på fode efter sygdommen i 2012 (som den dag i dag stadig efterlader sig kraftige spor).

Grundlæggende føler jeg mig trådt på og totalt efterladt i intetheden.

Jeg har lavet mine fejl ja, men jeg har dæleme også forsøgt at rette op på dem MEN mødt af en iskold mur.

Jeg forstår derfor ikke, at Skatteankestyrelsen stadig nægter en genoptagelse af skatte- og momsansættelserne for 2012, 2013 og 2014, da SKAT jo i forbindelse med politisagen jo har accepteret de tal, som blev lagt til grund i forbindelse med politisagen, og jeg føler mig uretfærdigt behandlet.

Jeg går ud fra, at Skatteankestyrelsen er i besiddelse af de bilag og regnskaber, som dannede grundlag for behandling af politisagen og fastsættelse af bødeforlægget. Hvis det ikke er tilfældet, hører jeg gerne nærmere.

”(...)”

Retsmøde

Klageren udeblev fra retsmøde i Landsskatteretten.

Skattestyrelsen indstillede, at den påklagede afgørelse blev stadfæstet.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Uanset fristerne i § 26, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige, såfremt en af de objektive betingelser i bestemmelsens nr. 1-4 og 6-7 er opfyldt, eller der foreligger særlige omstændigheder, som anført i bestemmelsens nr. 8.

Yderligere kan en genoptagelse kun foretages efter et af de i § 27, stk. 1, nr. 1-8, nævnte tilfælde, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om de forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Af forslag til skatteforvaltningsloven med bemærkninger, jf. L 110 jf. lov nr.427 af 6. juni 2005, fremgår det, at skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 er en videreførelse af skattestyrelseslovens §§ 34 og 35.

Af bemærkningerne til den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 8, fremgår det blandt andet, at forslaget indebærer, at ændringer af skatteansættelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene.

Bestemmelsen vil for eksempel kunne finde anvendelse, hvis der er begået fejl af Skattestyrelsen, og fejlen har medført en materiel urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Den vil endvidere kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand, eller der foreligger andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

Fristen for at anmode om ordinær genoptagelse for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, udløb henholdsvis den 1. maj 2016, 1. maj 2017 og 1. maj 2018. Klagerens revisor har, via e-mail af 22. november 2018, anmodet Skattestyrelsen om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2012 – 2013. Anmodningen om genoptagelse af indkomståret 2014 blev sendt den 21. december 2018. Anmodningerne ligger derfor udenfor den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26.

Genoptagelse vil derfor kun kunne ske, såfremt en af betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-4 og 6-8, og stk. 2, er opfyldt.

Landsskatteretten finder ikke, at der foreligger nogen af de objektive genoptagelseskriterier, som er anført i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-4 og 6-7, og det er derfor afgørende, om der foreligger særlige omstændigheder i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Landsskatteretten finder ligeledes ikke, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse kan imødekommes efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Sygdom kan i konkrete tilfælde anses som særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 14. juli 2015, offentliggjort i SKM2015.723.LSR. Et sygdomsforløb er imidlertid ikke i sig selv en særlig omstændighed, hvis det ikke kan anses for godtgjort, at den skattepligtige i hele perioden har været forhindret i at anmode om genoptagelse. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 27. februar 2017 offentliggjort i SKM2017.242.VLR.

Klageren har fremlagt sygejournal til støtte for sin påstand om, at han har været syg i perioden 2012-2018.

Landsskatteretten finder, at klageren har godtgjort et længere sygdomsforløb, men Landsskatteretten finder det ikke godtgjort, at klageren har været syg i hele den relevante periode, og derfor ikke har været i stand til at anmode om ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26. Der er lagt vægt på, at sygejournalen ikke dokumenterer et sygdomsforløb i perioden 6. januar 2015 – 12. april 2016, og at klageren ikke har fremlagt yderligere dokumentation for, at han har været ude af stand til at anmode om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2012, 2013 og 2014.

Landsskatteretten bemærker, at SKAT har været berettiget til at ændre den skønsmæssige ansættelse af overskud af virksomhed for indkomståret 2013, samt foretage en skønsmæssig ansættelse af klagerens overskud af virksomhed for indkomståret 2014, idet klageren ikke har indsendt selvangivelse for indkomstårene.

Endvidere bemærker Landsskatteretten, at SKAT har anmodet klageren om at indsende virksomheden bilagsmateriale, bogføring m.v. for perioden 1. januar 2012 – 31. december 2014, men klageren har ikke imødekommet anmodningerne eller i øvrigt reageret på SKATs henvendelser og varslinger omkring de skønsmæssige ansættelser. SKATs skatteansættelser er, i mangel af klagerens selvangivelser for indkomstårene og indsendelse af relevant materiale foretaget ud fra de oplysninger, som SKAT har haft til rådighed på tidspunktet for de skønsmæssige skatteansættelser, herunder indsætninger på klagerens bankkonto. Landsskatteretten finder derfor ikke, at der er begået myndighedsfejl, der har medført en materiel urigtig opgørelse af klagerens overskud af virksomhed på ansættelsestidspunktet.

Det, at klageren under klagesagsbehandlingen har fremlagt rekonstruerede regnskaber for indkomstårene 2012-2014, der viser en indkomst, der afviger fra den skønsmæssigt ansatte, kan ikke anses for at udgøre en særlig omstændighed, der kan danne grundlag for en ekstraordinær genoptagelse. Der er ikke ved de fremlagte regnskaber godtgjort, at de gennemførte skønsmæssige ansættelser er fastsat på et forkert grundlag eller er åbenbart urimelig ansat. Det bemærkes, at klageren havde pligt til at selvangive i overensstemmelse med de fastsatte regler herom herunder udarbejde regnskabet for virksomheden efter udløbet af den pågældende regnskabsperiode.

Endvidere finder Landsskatteretten ikke, at der er begået myndighedsfejl i forbindelse med sagsbehandlingen. SKAT har den 15. december 2015 fremsendt forslag til afgørelse vedrørende ændring af indkomståret 2013 samt skønsmæssig ansættelse af indkomståret 2014. SKAT har ikke modtaget bemærkninger fra klageren vedrørende det fremsendte forslag og har derfor den 26. januar 2016 fremsendt afgørelse i overensstemmelse med forslaget til afgørelse.

Det fremgår af log-oplysningerne fra Skattestyrelsens systemer, at forslag til afgørelse og afgørelsen er udskrevet henholdsvis den 15. december og 26. januar 2016. Det er oplyst fra Skattestyrelsen, at det ville blive registreret i log-oplysningerne, såfremt brevene var kommet retur til Skattestyrelsen efter afsendelsen, hvilket ikke ses at være tilfældet.

På baggrund heraf, og da forslag og afgørelsen er sendt til klagerens bopælsadresse, og da der ikke foreligger oplysninger om, at brevene er kommet retur, anses der ikke at foreligge mangelfuld høring af klageren forud for, at afgørelsen blev truffet, ligesom klageren anses for at have fået behørig underretning omkring de trufne afgørelser.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., kan en ændring af ansættelsen kun foretages, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Da klageren kom til kundskab om skatteansættelsen for indkomståret 2012 senest ved årsopgørelse af 23. oktober 2013 og SKATs skønsmæssige ansættelser af klagerens overskud af virksomhed for indkomstårene 2013 og 2014 senest ved årsopgørelser af 28. januar 2016 og anmodede om genoptagelse henholdsvis den 22. november 2018 for indkomstårene 2012 og 2013 og den 21. december 2018 for indkomståret 2014, har klageren ikke overholdt fristen på seks måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. Også af denne grund har klageren ikke ret til ekstraordinær genoptagelse. Der findes ikke at foreligge særlige omstændigheder, der kan begrunde en behandling om genoptagelse på trods af overskridelse af fristen.

For så vidt angår klagerens subsidiære påstand, finder Landsskatteretten, at der ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse, og derfor heller ikke grundlag for hjemvisning.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.