Kendelse af 17-01-2022 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2022

Journalnr. 19-0053120

Gældsstyrelsen har foretaget modregning i klagerens overskydende skat for indkomståret 2018 til dækning af gæld vedrørende grøn ejerafgift og tilhørende inddrivelsesrenter.

Landsskatteretten ændrer Gældsstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren har gæld til det offentlige vedrørende blandt andet grøn ejerafgift og tilhørende inddrivelsesrenter.

Gælden, der blev dækket ved modregningen, er opgjort til således:

Fordring	Sidste rettidige betalingsdag	Modtaget til inddrivelse	Beløb
Grøn ejerafgift	07.08.2017	03.04.2018	140,00 kr.
Inddrivelsesrenter			10,40 kr.
Grøn ejerafgift	05.08.2015	03.04.2018	140,00 kr.
Inddrivelsesrenter			10,40 kr.
Grøn ejerafgift	06.08.2018	05.12.2018	150,00 kr.
Inddrivelsesrenter			3,04 kr.
I alt			453,84 kr.

Inddrivelsesrenterne er tilskrevet fordringerne fra henholdsvis 1. maj 2018 og 1. januar 2019 og frem.

SKAT sendte henholdsvis 25. august 2015, 28. august 2017 og 27. august 2018 rykker for betaling af fordringerne vedrørende grøn ejerafgift.

Det fremgår af hver rykkerskrivelse, at sagen videresendes til inddrivelsen i SKAT uden yderligere besked, såfremt afgifterne ikke betales til tiden.

Rykkerskrivelserne er adresseret til klagerens virksomhed, [virksomhed1] v/[person1], [adresse1], [by1].

Klagerens virksomhed ophørte den 30. april 2005, og klageren har ikke siden 5. maj 2009 haft adresse på [adresse1], [by1].

Gældsstyrelsen har oplyst, at rykkerskrivelserne blev sendt med fysisk post, og at det ikke med sikkerhed kan siges om der er modtaget breve retur, da der indtil ultimo 2018 ikke blev behandlet returpost på ”Motor opkrævningsområdet”.

Gældsstyrelsen har endvidere oplyst, at klageren i december 2016 var i kontakt med Skattestyrelsen vedrørende betaling af vægtafgift, hvor han modtog en betalingslinje, og efterfølgende betalte for to perioder.

Klageren havde for indkomståret 2018 en overskydende skat på 8.289 kr.

Gældsstyrelsens afgørelse

Gældsstyrelsen har foretaget modregning i klagerens overskydende skat for indkomståret 2018 med 453,84 kr. til dækning af gæld vedrørende grøn ejerafgift og tilhørende inddrivelsesrenter. Restbeløbet på 7.835,16 kr. er udbetalt til klagerens NemKonto.

Gældsstyrelsen har ved genvurderingen af sagen i forbindelse med klagen fastholdt afgørelsen. Af Gældsstyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsen fremgår blandt andet følgende:

”(...)

5. Restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse og begrundelse

Betingelserne for modregning af statslige krav hidrører fra dansk rets almindelige regler, og er som følger:

•	Kravene er udjævnelige
•	Kravene er afviklingsmodne
•	Kravene er gensidige
•	Modkravet er retskraftigt

Udjævnelighed og afviklingsmodenhed

Udjævnelighedsbetingelsen er utvivlsomt opfyldt, da begge krav er pengekrav, og da begge krav er afviklingsmodne, er denne betingelse tillige opfyldt.

Da kravet der modregnes i (tilgodehavende overskydende skat) er frigivet til udbetaling, og da kravet der modregnes til (grøn ejerafgift og inddrivelsesrenter) er forfaldne til betaling, er kravene afviklingsmodne.

Gensidighed

Gensidighedsbetingelsen er opfyldt, da staten og klager begge er debitor på den ene fordring og kreditor på den anden. Modregningen er i øvrigt sket i overensstemmelse med statens almindelige modregningsadgang. Denne modregningsadgang er fælles for alle statslige myndigheder.

Retskraftighed af krav 1a, 2a og 3a (hovedfordringer)

For at kunne vurdere retskraftigheden af en rentefordring, må man indledende fastslå, at dennes hovedfordring ikke er forældet, og at rentefordringen derfor ikke er bortfaldet som følge af accessorisk forældelse efter forældelseslovens § 23, stk. 2.

Krav 1a

Forældelsen på grøn ejerafgift beregnes 3 år fra sidste rettidige betalingstidspunkt jf. forældelseslovens § 3. Sidste rettidige betalingstidspunkt for krav 1a er den 7. august 2017.

Den ordinære forældelse vil derfor normalt indtræde ved døgnets udgang den 7. august 2020.

Inden forældelse indtræder bliver fordringen dog omfattet af udskydelsesreglen i gældsinddrivelseslovens § 18 a, hvorefter fordringens oprindelige forældelsesfrist begynder at løbe fra 20. november 2018. Forældelse af krav 1a vil derfor indtræde ved døgnets udgang den 20. november 2021, med mindre forældelsen forinden er afbrudt. Da denne dag er en lørdag, udskydes forældelsen af reglen i forældelseslovens § 27, stk. 2 til førstkommende hverdag, nemlig til mandag den 22. november 2021.

Krav 2a

Forældelsen på grøn ejerafgift beregnes 3 år fra sidste rettidige betalingstidspunkt jf. forældelseslovens § 3. Sidste rettidige betalingstidspunkt for krav 2a er den 5. august 2015.

Den ordinære forældelse vil derfor normalt indtræde ved døgnets udgang den 5. august 2018.

Inden forældelse indtræder bliver fordringen dog omfattet af udskydelsesreglen i gældsinddrivelseslovens § 18 a, hvorefter fordringens oprindelige forældelsesfrist begynder at løbe fra 20. november 2018. Forældelse af krav 2a vil derfor indtræde ved døgnets udgang den 20. november 2021, med mindre forældelsen forinden er afbrudt. Da denne dag er en lørdag, udskydes forældelsen af reglen i forældelseslovens § 27, stk. 2 til førstkommende hverdag, nemlig til mandag den 22. november 2021.

Krav 3a

Forældelsen på grøn ejerafgift beregnes 3 år fra sidste rettidige betalingstidspunkt jf. forældelseslovens § 3. Sidste rettidige betalingstidspunkt for krav 3a er den 6. august 2018.

Den ordinære forældelse vil derfor normalt indtræde ved døgnets udgang den 6. august 2021.

Inden forældelsen indtræder bliver fordringerne dog omfattet af udskydelsesreglen i gældsinddrivelseslovens § 18 a stk. 2. For fordringer, der modtages i restanceinddrivelsesmyndighedens paralleldriftssystem Debitormotor inddrivelse (DMI), fra og med den 1. juni 2018 af fordringshaver, finder gældsinddrivelseslovens § 18 a stk. 2 anvendelse. Forældelsesfristen beregnes fra modtagelsestidspunkt, jf. gældsinddrivelseslovens § 18 a stk. 2.

Krav 3a er modtaget til inddrivelse den 5. december 2018. Forældelsen af krav 3a indtræder derfor ved døgnets udgang den 5. december 2021. Da denne dag er en søndag, udskydes forældelsen af reglen i forældelseslovens § 27, stk. 2 til førstkommende hverdag, nemlig den 6. december 2021.

Retskraftighed af krav 1b, 2b og 3b (rentefordringer)

Inddrivelsesrenter opkræves efter § 5, stk. 1 i gældsinddrivelsesloven og tilskrives som dag til dag rente.

Reglerne om inddrivelsesrenter blev sat i kraft samtidig med, at Et Fælles Inddrivelsessystem, EFI, blev sat i kraft.

Gældsinddrivelsesloven § 5, stk. 1 om tilskrivning af inddrivelsesrenter trådte i kraft den 1. august 2013, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 937 af 4. juli 2013.

Der kan således først pålægges inddrivelsesrenter fra den 1. august 2013.

Krav 1b og krav 2b

Inddrivelsesrenter tilskrives fra den 1. i måneden efter modtagelsen hos restancemyndigheden jf. gældsinddrivelseslovens § 5 stk. 1. Krav 1a og 2a (hovedfordringer) blev modtaget til inddrivelse den 3. april 2018, og de ved modregningen dækkede inddrivelsesrenter blev tilskrevet i perioden fra 1.maj 2018-2. april 2019.

Inddrivelsesrenter er ikke tillagt en særlig forældelsesfrist, hvorfor deres forældelse beregnes efter hovedreglen i forældelseslovens § 3.

Forældelsesfristen for inddrivelsesrenter, der er modtaget til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, beregnes fra den første dag i måneden efter den måned, hvori inddrivelsesrenten er stiftet jf. gældsinddrivelseslovens § 5a.

Det tidligste forfaldstidspunkt, for inddrivelsesrenter, er derfor den 1. juni 2018. Den ordinære forældelsesfrist for inddrivelsesrenter, med det tidligste forfaldstidspunkt, vil derfor indtræde ved døgnets udgang den 1. juni 2021.

Idet inddrivelsesrenter, med det tidligste forfaldstidspunkt, ikke har nået deres ordinære forældelsesfrist, må det konkluderes, at inddrivelsesrenter stiftet senere, ligeledes ikke har nået deres ordinære forældelsesfrist.

De ved modregningen dækkede inddrivelsesrenter var derfor retskraftige ved afgørelse om modregning af 5. april 2019.

Krav 3b

Inddrivelsesrenter tilskrives fra den 1. i måneden efter modtagelsen hos restancemyndigheden jf. gældsinddrivelseslovens § 5 stk. 1. Krav 1a (hovedfordring) blev modtaget til inddrivelse den 5. december 2018, og de ved modregningen dækkede inddrivelsesrenter blev tilskrevet i perioden fra 1. januar 2019-2. april 2019.

Inddrivelsesrenter er ikke tillagt en særlig forældelsesfrist, hvorfor deres forældelse beregnes efter hovedreglen i forældelseslovens § 3.

Det tidligste forfaldstidspunkt, for inddrivelsesrenter, er derfor den 1. februar 2019. Den ordinære forældelsesfrist for inddrivelsesrenter, med det tidligste forfaldstidspunkt, vil derfor indtræde ved døgnets udgang den 1. februar 2022.

De ved modregningen dækkede inddrivelsesrenter var derfor retskraftige ved afgørelse om modregning af 5. april 2019.

6. indsigelse imod kravets eksistens

Af Højesterets dom, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 1955, side 14, fremgår det, at det ikke er en betingelse for modregning, at modfordringen er erkendt af debitor.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan således modregne uanset at klager gør indsigelse imod kravenes eksistens.

7. Konklusion

Betingelserne for modregning af krav i klagers restancer er således opfyldte, hvorfor restanceinddrivelsesmyndigheden fastholder modregningen.

Sagen sendes til endelig afgørelse hos Skatteankestyrelsen.

(...)”

Gældsstyrelsen har efter anmodning fra Skatteankestyrelsen sendt supplerende udtalelse til sagen. Af udtalelsen fremgår følgende:

”(...)

Fordring nr. 1a (afgiftsperiode: 1. juli 2015 - 30. juni 2016)

Den 25. august 2015 er der afsendt en rykkerskrivelse med fysisk post til [virksomhed1], V/ [person1], [adresse1], [by1].

Fordring nr. 2a. (afgiftsperiode: 1. juli 2017-30. juni 2018)

Den 28. august 2017 er der afsendt en rykkerskrivelse med fysisk post til [virksomhed1], V/ [person1], [adresse1], [by1].

Fordring nr. 3a (afgiftsperiode: 1. juli 2018-30. juni 2019)

Den 27. august 2018 er der afsendt en rykkerskrivelse med fysisk post til [virksomhed1], V/ [person1], [adresse1], [by1].

Skattestyrelsen (opkrævningskontoret) har efterfølgende oplyst, at de ikke med sikkerhed kan sige, om posten er kommet retur, da der indtil ultimo 2018 ikke blev behandlet returpost på Motor opkrævningsområdet.

Skattestyrelsen har dog oplyst, at virksomheden er lukket i 2005, og at alle opkrævninger og rykkere er sendt med fysisk post.

Skattestyrelsens har også oplyst, at

”Han har dog været i kontakt med os i december 2016, hvor han modtager en betalingslinje og efterfølgende indbetaler 2 perioder.

Så han har ikke været uvidende om, at traileren skulle betales, han har bare ikke fået den omregistreret korrekt efter lukning af sin virksomhed. ”

Det fremgår følgende af Skatteforvaltningens notatsystem, remedy:

Henvendelse fra arkivet
Henvendelsesnr	[...]
Oprettet	15-12-2016 10:17:16
Afsluttet	15-12-2016 10:17:16
Behandler	[person2]
Kunde id	[...]
Kunde navn	[person1]
Sluse	Motor vægtafgift B (Tlf)
Afdeling	Kundecenter
Styrelse	Kundeservice

Overskrift	Periodiske afgifter/02 - Opkrævning/02 - BetalingsID og Zkrav
Beskrivelse	+71 < [...] < 270,00 kr.
Log	[...]_arkiver_[...]? [...]?Oprettet af [...] Journalpostkasse: Kunde ID: [...] Email adresse: Henvendelsestype: Indgående Henvendelsesform: Agent tlf Sluse: Motor vægtafgift B (Tlf) Afdeling: Kundecenter Forretningsområde: Kundeservice Overskrift: Periodiske afgifter/02 - Opkrævning/02 - BetalingsID og Zkrav?

Der er således udsendt en opkrævning den 15.12.2016 vedrørende reg. nr. [reg.nr.1]

Den 3. oktober 2019 har Motorstyrelsen sendt et brev til [person1], da der er modtaget en rykkerskrivelse retur, hvor det fremgår følgende:

”Du har lukket din virksomhed, og derfor sendte vi tidligere en opkrævning/rykker til dig. ”

Ad spørgsmål nr. 1.

Det kan hverken bekræftes eller afkræftes, hvorvidt rykkerskrivelserne er kommet retur, ud fra de oplysninger, som Gældsstyrelsen har modtaget fra Skattestyrelsen.

Ad spørgsmål nr. 2 og 3

Der fremgår følgende af § 2, stk.3 i gældsinddrivelsesloven,

Fordringer overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, når betalingsfristen er overskredet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført

Det bemærkes hertil, at det ikke er Gældsstyrelsen opfattelse, at der skal ske en decideret rykkerprocedure i forbindelse med overdragelsen af en fordring til inddrivelse, men at bestemmelsens formål, er at definere de mulige opgaver for fordringshaver i forhold til Restanceinddrivelsesmyndighedens opgaver.

Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af forarbejderne til § 2, stk. 4 at

I praksis kan underretningen ske som led i opkrævnings-proceduren, f.eks. på selve opkrævningen eller - såfremt der praktiseres en rykkerprocedure - sidste rykkerskrivelse inden overdragelsen

Det er således ikke en forudsætning, at der er sket en sædvanlig rykkerprocedure. Bestemmelsen, ses alene at være en fakultativ mulighed for fordringshaver, til at iværksætte en rykkerprocedure, såfremt fordringshaver finder dette relevant.

Gældsstyrelsen afgørelse og begrundelse herfor

Gældsstyrelsen finder, at fordringshaver på det foreliggende grundlag må antages at have opfyldt sin forpligtelse, jf. inddrivelseslovens § 2, stk. 3 og 4.

Det er Gældsstyrelsens opfattelse, at det er [person1]s (virksomhedsejerens) eget ansvar at sikre, at virksomheden bliver omregistreret korrekt, og at der fortsat er adgang til virksomhedsejerens E-Boks, efter at virksomheden er lukket ned. Erhvervsstyrelsen har givet vejledning til dette på virk.dk.

[person1] er i rykkerskrivelserne af 25. august 2015, 28. august 2017 og 27. august 2018 orienteret om, at såfremt restancen ikke betales, vil fordringerne blive sendt til inddrivelse hos daværende SKAT Inddrivelse – nuværende Gældsstyrelsen.

[person1] har ikke været uvidende om, at fordringerne var til inddrivelse i Gældsstyrelsen. Det fremgår blandt andet af [person1]s henvendelse til Kundecenteret af 15.december 2016, og af tilsendt opkrævning til [person1] af 15.december 2016.”

Klagerens opfattelse

Det er klagerens opfattelse, at modregningen skal ophæves og beløbet udbetales.

Som begrundelse herfor har klageren anført følgende:

”(...)

Klage over afgørelse fra Gældstyrelsen.

Undertegnede har aldrig modtaget en eneste skrivelse omkring vægtafgift på [reg.nr.1].

I 2016 blev jeg selv opmærksom på, at jeg ikke fik opkrævninger og rettede selv henvendelse til skattevæsenet, hvorefter jeg fik en opkrævning, som jeg betalte.

Så troede jeg alt var i orden og at jeg fremover ville få besked i min E-boks.

I 2018 og 2019 har jeg desværre været ramt af sygdom og har ikke selv fulgt op på sagen, men jeg har ingen opkrævninger fået.

Det er selvfølgeligt klart.at jeg skal betale vægtafgift, men normalt får man opkrævningerne via E-boks.

Jeg har ingen fået.

Derfor synes jeg også, at det er besynderligt, at jeg skal betale rykkergebyr m v.

Hvem har man rykket og hvor har man sendt dem hen?

(...)”

Klageren har sendt bemærkninger til den supplerende udtalelse. Af klagerens bemærkninger fremgår følgende:

”Det er korrekt som skattevæsenet oplyser, at jeg var i kontakt med en sagsbehandler i december 2016.

Jeg rettede selv henvendelse til skattevæsenet, idet jeg ikke kunne forstå, at jeg ikke havde fået nogle opkrævninger på min trailer.

Det var en flink og kompetent medarbejder, der sørgede for, at jeg fik fremsendt en indbetaling, således at alt blev bragt i orden.

Jeg betalte og regnede således med at alt var i skønneste orden, og at fremtidige opkrævninger ville blive fremsendt via E-post til mig.

Jeg må erkende, at jeg ikke var opmærksom på udeblivelse af opkrævninger, da jeg havde snakket med skattevæsenet og oplyst min adresse, e-mail, samt at jeg havde E-boks.

Jeg synes, at skattevæsenet har et internt problem, som de forsøger, at tørre af på mig, hvilket jeg er meget utilfreds med.”

Landsskatterettens afgørelse

Klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om inddrivelse af fordringer m.v., herunder om kravets eksistens og størrelse, når spørgsmålet herom vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration af kravet, kan indbringes for Landsskatteretten. Det fremgår af § 17 i inddrivelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige med senere ændringer).

Klageren har anført, at han ikke har modtaget opkrævninger eller rykkerskrivelser. Dette anses som en indsigelse vedrørende manglende underretning om overdragelse.

Det fremgår af dagældende gældsinddrivelseslovs § 2, stk. 3 og 4, at fordringer overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, når betalingsfristen er overskredet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført, og at fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, inden overdragelse af fordringer til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, skriftligt skal underrette skyldneren om overdragelsen.

Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 1, at fordringer under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, med undtagelse af bøder, forrentes med en årlig rente svarende til renten i henhold til § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., og at renten tilskrives fra den 1. i måneden efter modtagelsen hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Gældsstyrelsen har fremlagt rykkerskrivelser af henholdsvis 25. august 2015, 28. august 2017 og 27. august 2018 vedrørende manglende betaling af fordringerne vedrørende grøn ejerafgift, hvoraf det fremgår, at fordringerne vil blive overdraget til inddrivelse, såfremt fordringerne ikke betales.

Rykkerskrivelserne blev sendt til klagerens virksomhed [virksomhed1] v/[person1], [adresse1], [by1], som var ophørt den 30. april 2005.

Gældsstyrelsen har oplyst, at rykkerskrivelserne er sendt med fysisk post, og at det ikke kan siges med sikkerhed om der er modtaget breve retur. Landsskatteretten lægger derfor til grund, at klageren ikke har modtaget de fremsendte rykkerskrivelser.

Det kan udledes af forarbejderne til gældsinddrivelsesloven, at hensynene bag fordringshavers underretningspligt er, at skyldner herved gøres bekendt med, at fordringer er sendt inddrivelse, og at der dermed kan blive iværksat inddrivelsesskridt mod den pågældende, samt at underretningen skal gøre skyldner i stand til at identificere de enkelte fordringer, der af fordringshaver er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden.

Det kan ikke anses for tilstrækkeligt, at underretning er forsøgt sendt til en ophørt virksomheds tidligere adresse, når brevene modtages retur.

Dette anses endvidere i overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse af 3. juli 2017, offentliggjort i SKM2017.661 LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at inddrivelsesrenter ikke var tilskrevet med rette, da underretning ikke kunne undlades efter gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 4, 2. pkt., med henvisning til, at SKAT ikke havde en adresse på klageren.

Det forhold, at klageren i 2016 har været i kontakt med Skattestyrelsen vedrørende betaling af vægtafgift, kan ikke føre til et andet resultat. Der er herved henset til, at klageren ikke ses i den forbindelse at være underrettet om, at fordringer overdrages til inddrivelse, samt at to af de modregnede fordringer er stiftet efterfølgende.

På den baggrund finder Landsskatteretten ikke, at betingelsen i inddrivelseslovens § 2, stk. 4, er opfyldt, da skyldneren ikke kan anses for underrettet inden overdragelsen.

Der er ikke grundlag for at antage, at de almindelige betingelser for modregning – at fordringerne er udjævnelige, at modfordringerne er retskraftige, fordringerne er afviklingsmodne og der forelå gensidighed mellem fordringerne – ikke var opfyldt for så vidt angår modregning til dækning af grøn ejerafgift.

Det skal hertil bemærkes, at betingelsen om, at der skal foreligge gensidighed mellem fordringerne, allerede var opfyldt, da staten i modregningssammenhæng betragtes som én enhed, når det er staten der modregner. Det følger ligeledes af retspraksis.

Det er derfor med rette, at Gældsstyrelsen har foretaget modregning i klagerens overskydende skat for indkomståret 2018 til dækning af gæld vedrørende grøn ejerafgift.

Det forhold, at klageren ikke er underrettet forud for overdragelsen til inddrivelse, kan ikke føre til et andet resultat. Der er herved henset til, at det ikke er en betingelse for, at der kan foretages modregning, at fordringerne er under inddrivelse, og at det ikke ses at have betydning om modregningen i stedet var foretaget af Skattestyrelsen, som foretager opkrævningen af fordringer vedrørende grøn ejerafgift.

Inddrivelsesrenterne tilskrevet fordringerne vedrørende grøn ejerafgift, kan ikke anses at være pålagt med rette, da klageren ikke er underrettet om overdragelsen til inddrivelse. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 3. juli 2017, som er omtalt ovenfor.

Landsskatteretten ændrer herefter Gældsstyrelsens afgørelse således, at inddrivelsesrenter tilskrevet fordringerne vedrørende grøn ejerafgift anses for pålagt uberettiget.